Projekt "Flere i arbejde med kognitive funktionsnedsættelser - et metodeudviklingsprojekt"

Transkript

1 Sag Dok /kwk Projekt "Flere i arbejde med kognitive funktionsnedsættelser - et metodeudviklingsprojekt" Indhold Baggrund og formål med projektet... 1 Baggrund... 1 Formål... 2 Mål i projektet... 2 Målgruppe... 3 Hvad er kognition og kognitiv funktionsnedsættelse... 3 Kognition... 3 Kognitiv funktionsnedsættelse... 3 Hvad er Psykoedukation... 3 Eksempel på et psykoedukationsforløb med en borger... 4 Handicaporganisationernes Rådgivningsteam (HRT)... 4 Samarbejde med kommuner om projektet... 5 Fire udvalgte kommuner... 5 Formidling af viden til jobcentrene om kognitive vanskeligheder... 5 Indhold i samarbejdet med jobcentrene... 6 Baggrund og formål med projektet Baggrund Arbejdsmarkedsdeltagelsen er lavere for personer med handicap sammenlignet med befolkningen generelt. I forhold til gruppen af personer med kognitive funktionsnedsættelser, er det erfaringen, at medarbejderne i jobcentrene ikke er i stand til at afdække de kognitive funktionsnedsættelser. Borgerne er heller ikke nødvendigvis selv klar over, hvordan deres funktionsnedsættelse påvirker deres muligheder for at indgå i et arbejdsforhold, og derfor kan de ikke formidle deres behov til hverken sagsbehandlere, jobkonsulenter eller arbejdsgivere. På den baggrund bliver arbejdsprøvninger, jobmatch og støtteforanstaltninger ofte tilfældige valg, der ikke får borgeren i job og som ydermere bevirker en række nederlag for borgerne og frustrationer for sagsbehandlere og virksomheder.

2 Der er gjort nogle gode erfaringer med at anvende vidensbaseret rådgivning og psykoedukation som metode til at gøre borgerne bedre i stand til at forstå og mestre sit handicap, og derved blive bedre i stand til at gøre brug af de kompenserende ordninger i form af personlig assistance, mentorordning, arbejdsredskaber etc. Det er disse erfaringer, der skal bygges videre på i dette projekt. Formål Det overordnede formål med projektet er at udvikle og afprøve en systematisk og metodisk tilgang, der bygger på vidensbaseret rådgivning og princippet om psykoedukation, det vil sige borgerens forståelse og mestring af egen kognitive funktionsnedsættelse, med det formål at få flere i arbejde, fastholdt eller tættere på arbejdsmarkedet. Handicaporganisationernes viden om de enkelte funktionsnedsættelser er således et helt centralt omdrejningspunkt. I forbindelse med projektet forventes det at iværksætte 200 psykoedukationsforløb, der skal øge ansætteligheden, dvs. få deltagerne i job eller tættere på job. Mål i projektet Procesmål: Det er projektets mål at udvikle og afprøve en model for psykoedukation som metode til at bringe personer med handicap tættere på arbejdsmarkedet. Det er projektets mål at iværksætte psykoedukationsforløb for 200 personer med kognitive funktionsnedsættelser. Effektmål: Det er projektets mål at øge ansætteligheden igennem vidensbaseret rådgivning med afsæt i psykoedukative forløb for mindst 200 borgere med kognitive funktionsnedsættelser. Det ønskelige ville være at man via psykoedukation ville kunne garantere ansættelighed blandt alle projektets deltagere, men sådan ser virkeligheden desværre ikke ud. Derfor opererer projektet med en nedbrydning af effektmålene som følger: 1. Projektet vil skabe en øget ansættelighed for mindst 100 borgere, hvilket betyder at de i projektperioden enten vil kunne komme i job (eller uddannelse) eller vil kunne fastholdes i job. 2. For de borgere, hvor et psykoedukativt forløb ikke tilstrækkeligt, vil projektet for optil 50 af disse borgere indgå i dialog om et rehabiliteringsforløb 3. Slutteligt vil projektet forventeligt møde borgere med et så komplekst handicapbillede at indsatsen for at øge disse personers ansættelighed skal have en anden og mere omfattende indsats. Det er endvidere et mål, at projektets aktiviteter har skabt et øget vidensniveau om kognitive vanskeligheder i de fire jobcentre. 2

3 Målgruppe Personer, der er på andre ydelser end førtidspension, dvs. personer på dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse samt personer i job, der er i risiko for at miste deres job, og hvor det vurderes, at deres kognitive funktionsnedsættelser, spiller en væsentlig rolle ift. deres arbejdsmarkedstilknytning. De deltagne personer i projektet har/skal have dokumentation for deres kognitive funktionsnedsættelse og er bosiddende i en af projektets fire samarbejdskommuner. De deltagende personer henvises til projektet enten gennem en af de deltagende organisationer eller gennem kommunens jobcenter. Hvad er kognition og kognitiv funktionsnedsættelse Kognition Kognition er f.eks. evnen til at være opmærksom, at indlære, at huske, at bearbejde information, synsindtryk, at løse problemer etc. De fleste af de kognitive processer er forbundne i et komplekst samspil, og i mange tilfælde foregår dette automatisk. Læsning og stavning er færdigheder, der erhverves efter en stor indsats, og efter lang tids træning foregår det helt automatisk. Kognition er således mentale processer, som har stor indvirkning på det enkelte menneskes adfærd, f.eks. ved bearbejdning af sanseindtryk og ikke mindst organisering og reorganisering af informationer samt evnen til at reagere på disse informationer. Det kognitive funktionsniveau er derfor et udtryk for det enkelte menneskes forudsætninger. (Fra Spastikerforeningens pjece: Job start parat. Inklusion og fastholdelse af spastikere på arbejdsmarkedet) Kognitiv funktionsnedsættelse Kognitive funktionsnedsættelser kan ikke beskrives generelt og har forskellige udtryksformer, afhængigt af hvilket handicap, der er tale om. Kognitive vanskeligheder kan være koncentrationsbesvær, opmærksomhedsforstyrrelser, hukommelsesbesvær, overbliksvanskeligheder, vanskeligheder ved at strukturere samt ikke mindst udtrætning mv., hvilket påvirker den enkeltes muligheder for at komme i arbejde og fastholde et job. Kognitive funktionsnedsættelser er en udfordring, der opleves hos en bred gruppe af personer med handicap, eksempelvis hos personer med hjerneskade, spastisk lammelse, epilepsi, sklerose, fibromyalgi, autisme, ADHD eller mennesker med udviklingshæmning. Hvad er Psykoedukation Begrebet psykoedukation 1 dækker ikke over én bestemt metode, men er nærmere en tilgang eller en proces, hvor borgeren tilegner sig strategier til bedre at forstå og mestre sit 1 Der skal nok findes en anden overskrift end psykoedukation, eksempelvis Mestringsforløb, afklaringsforløb eller lignende. 3

4 handicap og kognitive funktionsnedsættelse. Det vil være en forudsætning for at få den rette kompensation for sin funktionsnedsættelse. I dette projekt er det tilgangen, at et psykoedukationsforløb er vidensbaseret og bygger på dokumentation af de kognitive vanskeligheder. Herved bliver det muligt at give borgeren den rette støtte/ kompensation, hvilket vil styrke den enkeltes muligheder for at fastholde eller komme i job. Eksempel på et psykoedukationsforløb med en borger For at eksemplificere processen i projektet kommer nedenfor et tænkt eksempel på et forløb med en borger. Det skal understreges, at forløbet meget vel kan forme sig anderledes, afhængigt af den enkelte organisations tilgang: Jobcentret visiterer borgere til HRT. Projektkonsulenten registrerer henvendelsen og sender borgerens sag videre til den relevante organisation. I tvivlstilfælde drøftes sagen i HRT, som træffer beslutning om, hvilken organisation, der er relevant. HRT kan ligeledes sende sagen tilbage til jobcentret, hvis det vurderes, at borgerens vanskeligheder er for komplekse og at borgeren derfor har behov for en anden indsats. Jobcentret opfordrer herefter borgeren til at kontakte HRT med henblik på at indgå i et psykoedukationsforløb. (Det må forventes at der i nogle tilfælde skal afsættes ressourcer til at modne borgeren til at ville deltage i psykoedukationsforløbet. Det er erfaringen at ikke alle borgere med det samme er parate til at springe ud i et forløb, og netop her har handicaporganisationerne en god indgang til at få borgerne i tale. Organisationen indgår i et samarbejde med en ressourceperson om at gennemføre et psykoedukationsforløb. Undervejs i psykoedukationsforløbet er handicaporganisationen i kontakt med borgeren. Når borgeren er klar til at synliggøre kompensationsbehov (når forløbet er slut), deltager medarbejderen fra HRT sammen med borgeren i et afsluttende møde med jobcentret. Her bidrager HRT som brobygger ift. at formidle viden til jobcentret om borgerens kognitive vanskeligheder og behov for kompensation. Efterfølgende iværksætter jobcentret relevante jobrettede initiativer og bevilger den nødvendige handicapkompenserende støtte, eksempelvis personlig assistance. Handicaporganisationernes Rådgivningsteam (HRT) Handicaporganisationernes Rådgivningsteam består af medarbejdere fra hver af de deltagende handicaporganisationer. HRT s funktion er blandt andet: Udvikling af materialer og uddannelsesforløb 4

5 HRT bidrager med viden og sparring ifm. udvikling af uddannelsesmateriale og uddannelsesforløb for medarbejderne i jobcentrene. Formålet hermed er at tilføre viden om handicap og kognitive vanskeligheder. Dette skal give jobcentermedarbejderne øgede kompetencer ift. at identificere og visitere borgere til projektet. Støtte til jobcentrene ift. identifikation og visitation af borgere til projektet HRT og projektkonsulenten yder støtte til jobcentrene ift. at finde og visitere borgere i målgruppen til projektet. Dette kan foregår telefonisk, gennem skriftlig formidling eller ved et fysisk møde. Visitation af borgere til rette handicaporganisation Det er HRT, der har den endelige visitationskompetencen i projektet. Hvis der er tvivl om, hvilken organisation, der skal i kontakt med borgeren, drøfter (de relevante parter) i HRT den konkrete sag og visiterer dem til den relevante organisation. Den enkelte organisation har altid mulighed for at sige ja eller nej til at gennemføre et forløb med en borger. Det kan eksempelvis være som følge af kapacitetsproblemer (antallet af forløb, den enkelte organisation har mulighed for at håndtere) eller hvis det vurderes, at borgeren har så store udfordringer (ud over den kognitive funktionsnedsættelse), at de ikke kan håndteres i regi af projektet. Formidling af viden Organisationerne yder via HRT viden/bistand med henblik på job eller jobfastholdelse til jobcentre samt virksomheder, som har borgere ansat efter endt psykoedukationsforløb. Også borgere kan modtage rådgivning fra HRT. Samarbejde med kommuner om projektet Fire udvalgte kommuner Der er taget kontakt til Aalborg, Esbjerg, Odsherred samt Frederiksberg for at indgå i et samarbejde om projektet. Alle fire kommuner har udtrykt positiv interesse for projektet. Formidling af viden til jobcentrene om kognitive vanskeligheder Som led i projektet klædes relevante jobcentermedarbejdere i de fire kommuner på til bedre at kunne identificere borgere med kognitive vanskeligheder. Dette foregår eksempelvis ved at en medarbejder fra HRT deltager på et afdelingsmøde i jobcentret, hvor alle medarbejdere får en kort introduktion til Hvad er kognitive vanskeligheder og hvordan identificeres borgere med kognitive vanskeligheder i målgruppen for projektet. Endvidere udvikles og gennemføres et uddannelsesforløb for særligt dedikerede medarbejdere, der har interesse i at få en større indsigt i og forståelse for kognitive vanskeligheder. I uddannelsesforløbet gives et indblik i brugen af vidensbaseret rådgivning og psykoedukation som metode til at få borgeren afklaret ift. funktionsnedsættelse og kompensationsbehov, hvilket vil bidrage til at få borgere tættere på arbejdsmarkedet. Det forventes, at uddannelsesforløbet vil have en varighed på 2-3 dage. Det forventes at hver af 5

6 jobcentrets relevante afdelinger (fx sygedagpenge-, unge-, arbejdsmarkedsparate ledige mv. ) kan deltage i uddannelsesforløbet med to til tre medarbejdere. Indhold i samarbejdet med jobcentrene Jobcentrene indgår i samarbejde med Danske Handicaporganisationer om at få personer med kognitive funktionsnedsættelser i job eller tættere på job. Som led heri bidrager jobcentret med at: Udpege en kontaktperson i jobcentret Lade HRT/projektkonsulenten formidle viden om handicap og kognitive vanskeligheder, fx på personalemøde til en bred gruppe medarbejdere. Dette skal øge medarbejderne opmærksomhed på borgere i målgruppen for projektet og danner udgangspunkt for visitation til projektet. Lade en mindre gruppe udvalgte jobcentermedarbejdere gennemgå yderligere uddannelseskursusaktiviteter (varighed på 2-3 dage) ifm. projektet. Jobcentrene forventes at stille medarbejdernes tid til rådighed herfor. Til gengæld dækkes alle øvrige omkostninger i forbindelse med medarbejderne deltagelse i uddannelsesaktiviteter. Identificere og visitere borgere, der er i målgruppen for projektet, til HRT med henblikl på iværksættelse af psykoedukationsforløb Være indstillet på at få udredt de kognitive funktionsnedsættelser hos de borgere i målgruppen, der endnu ikke har dette dokumenteret. Indgå i løbende samarbejde med medarbejderen fra HRT med fokus på i fællesskab at få borgeren tættere på arbejdsmarkedet (herunder vurdere borgerens kompensationsbehov) Følge op på borgerens psykoedukationsforløb ved hurtigst muligt at iværksætte relevante jobrettede aktiviteter/formidle job, idet borgeren har brug for at afprøve og fastholde nyerhvervet viden i praksis. Løbende give feedback og samarbejder om borgerens udvikling. Deltage i evalueringen af projektets aktiviteter, herunder vurdering af brugen af vidensbaseret rådgivning og psykoedukation som metode til at få borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Der kan laves aftale om, at jobcentret modtager økonomisk kompensation til frikøb af medarbejdere for den indsats, der ligger ud over jobcentrets almindelige forpligtelser over for borgeren 6

7 Jobcentret kan opnå følgende ved at deltage i projektet: Opkvalificering af kernepersonalet i jobcentret gennem deltagelse i undervisningsog uddannelsesinitiativer, der igangsættes som led i projektet. Øget viden og forståelse for kognitive problemer, der gør jobcentrets medarbejdere i stand til at identificere denne type vanskeligheder hos borgerne og på denne baggrund bedre forudsætninger for at kunne hjælpe borgeren i job. Dækning af omkostninger til medarbejdernes uddannelsesforløb Jobcentret får støtte til at få ledige i job via de gennemførte psykoedukationsforløb og øvrige projektaktiviteter. Jobcentret får mulighed for at få frikøbt medarbejdere ifm den ekstra indsats, der ydes borgeren. Medarbejderne får viden om og erfaringer med psykoedukation som metode til at bringe borgere med kognitive funktionsnedsættelser tættere på arbejdsmarkedet. Medarbejderne får et tættere kendskab til lovgivningens kompenserende foranstaltninger til personer med kognitive funktionsnedsættelser (fx personlig assistance, mentorordning, kompenserende arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning, hjælpemidler mv.) Jobcentermedarbejerne får viden om relevante jobvalg til borgere med kognitive funktionsnedsættelse Jobcentret får mulighed for at trække på viden og rådgivning i Handicaporganisationernes Rådgivningsteam, både undervejs i borgernes psykoedukationsforløb, og efterfølgende når borgeren er kommet i arbejde og der er behov for viden om fastholdelsesstrategier. Den konkrete og praktiske udmøntning af det enkelte jobcenters samarbejde med DH, herunder eksempelvis aftaler om økonomisk kompensation aftales nærmere, når projektet er endeligt godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Samarbejdsaftalen er vedlagt til underskrift. 7