Sprogtilegnelse i daginstitution

Transkript

1 Bachelorprojekt Sprogtilegnelse i daginstitution Language acquisition in kindergarden Pædagoguddannelsen Nordsjælland UCC- 14. januar 2014 Gruppe 40 Maja Nielsen nor Michael Rene Erichsen nor Mille Vejby Rasmussen nor10587 Vejleder: Caroline Sehested Anslag: Side 1 af 54

2 Indhold Indledning og begrundelse for valg af tematik/problemstilling/problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Metodeovervejelser... 5 Præsentation af inddraget teori... 8 Lars Dencik (Dencik) Dobbeltsocialisering:... 8 Annelise Schibbye (Schibbye) og Berit Bae (Bae) - Relation og Anerkendelse: Helle Iben Bylander (Bylander) og Trine Kjær Krogh (Krogh) - Kommunikative kompetencer: Bente Sidenius (Sidenius) - Målgruppens sproglige udvikling 2-6 år: Lev Vygotsky (Vygotsky) - Socialkonstruktivistiske sprogtilegnelses teori/znu: Michael Tomasello (Tomasello) - Interaktionistiske sprogtilegnelses teori: Samtaler i hverdagen - Understøttende sprogstrategier: Mette Nygaard Jensen (Jensen) - Dialogisk oplæsning: Præsentation af bearbejdet empirisk materiale Den mere kompetente person: De understøttende sprogstrategier: Pædagogens rolle: Analyse til belysning af problemstillingen Analyse i forhold til pædagogisk handlen og professionsudøvelse i relation til problemstillingen Konklusion Litteraturliste Bilag 1 Interview Side 2 af 54

3 Indledning og begrundelse for valg af tematik/problemstilling/problemfelt Sproget er en vigtig forudsætning for børns sociale liv i daginstitutionen. Sproget læres både af voksne og andre børn. I gennem de sociale daglige aktiviteter udvikler børn en evne til at indgå i relationer. 1 I forbindelse med forskellige praktikforløb på dagtilbudsområdet har vi observeret situationer hvor manglende sproglige kompetencer, eksempelvis hvor børn har haft svært ved at tydeliggøre sig sprogligt, har ført til konflikter og til sidst endt i ekskludering. Hvis barnet ikke påvirkes og hører talt sprog og møder ønsker og krav fra omgivelserne om at meddele sig gennem tale, lære det ikke at forstå og anvende talt sprog. 2 Når barnet starter i skole, bliver sproget en vigtig kompetence, for det at kunne læse og skrive. En kompetence som er vigtig i forhold til at kunne gøre brug af de demokratiske rettigheder og udtrykke egen mening. I dag er der mange arbejdsfunktioner som kræver uddannelsesmæssige kompetencer. 3 De sproglige kompetencer som læsning og skrivning er derfor en vigtig faktor i forhold til, at kunne gennemføre en videregående uddannelse og kunne klare sig i samfundet. På baggrund af PISA 4 undersøgelserne blev det i 2004 lovmæssigt vedtaget, at daginstitutionerne skulle arbejde med pædagogiske læreplaner 5 pga. resultatets udfald. 6 I 2011 har PIRLS 7 foretaget en international undersøgelse, der viser at danske elever er blandt de bedste læsere i verden, dog er der stor spredning i elevernes læsekompetence, hvilket stadig stiller store krav om at hæve niveauet blandt de svageste og de dygtigste elever. Danske børn er gode til at finde informationer og drage direkte følgeslutninger, mens de er dårligere til at fortolke, reflektere, samordne og vurdere informationer og elementer i tekster. 8 Med læreplanernes indførsel blev der bl.a. sat fokus på udviklingen af barnets sproglige og sociale kompetencer. Dette var for at sikre lige vilkår for alle børn og deres ret til at deltage i fællesskabet. 9 Ifølge Danmarks evalueringsinstitut 10, som har evalueret arbejdet med læreplanerne i de danske daginstitutioner (2012), udtaler halvdelen af 1 Sehested, Pahuus, 2011, s.53 3 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud 4 PISA 5 Dagtilbudsloven 6 Sidenius, PIRLS 8 PIRLS 9 Socialministeriet 10 EVA Side 3 af 54

4 de deltagende børnehaveklasseledere:... der er færre børn der er skoleparate når de starter i dag, end der var for fem-otte år siden De udtaler endvidere, at de har en oplevelse af at børns sproglige kompetencer er blevet bedre, efter at dagtilbuddene er begyndt at arbejde med pædagogiske læreplaner. Vurderingen skal ses ud fra, at den sproglige udvikling er blevet understøttet af indførelsen af sprogvurderingerne i 2007 med dertil hørende fokus på sprogstimulering i dagtilbuddene. 12 I form af sprogpakken har socialministeriet i 2010 iværksat en efteruddannelsesindsats på dagtilbudsområdet. Pædagoger kan i gennem sprogpakken få de nyeste redskaber og metoder, som kan anvendes til at identificere børn med sproglige forsinkelser og styrke deres daglige arbejde med at stimulere børns sproglige udvikling. 13 Det overordnede formål med sprogpakken er at tilbyde en massiv opkvalificering af det pædagogiske personales arbejde med børns sprog, der dels skal bidrage til at alle børn får bedre sproglige kompetencer 14 Det er bekymrende at der på trods af undersøgelser i forhold til børns læsekompetencer, samt indførelsen af læreplaner i , stadigvæk findes en stor spredning mellem de svageste og dygtigste skolebørn. Når det at kunne indgå i sociale relationer har betydning for barnets sprogtilegnelse og når der ved hjælp af læreplanerne i daginstitutionerne er et målrettet fokus på sprog- og sociale kompetencer, er det bekymrende, at der stadig er mange børn i folkeskolen, der på trods af denne indsats stadig har svært ved at honorer de krav der stilles til dem. Ifølge PISA fra 2012 er læsning en forudsætning, i et moderne informationssamfund, for videnstilegnelse, vidensdeling og samfundsdeltagelse. 16 Når læse og skrivekompetencer er afhængige af barnets tilegnelse af de sproglige kompetencer, er det vigtigt, at daginstitutionerne har kompetente pædagoger med stor faglighed, som ved hjælp af pædagogiske metoder og aktiviteter, kan gå ind så tidligt som muligt og arbejder på at skabe et sprogligt stimulerende miljø, hvor barnet har mulighed for at udvikle et rigt og mangfoldigt sprog. Vi er derfor interesseret i at undersøge om pædagoger gennem dagligdagens gøremål og aktiviteter benytter sig af konkrete metoder, for 11 EVA s EVA 13 Om sprogpakken 14 Om sprogpakken 15 Dagtilbudsloven 16 PISA 2012 Side 4 af 54

5 derigennem at styrke og støtte børns sprogtilegnelse og hvilke muligheder og udfordringer kan der være for pædagogerne i forhold til at udfører disse metoder i praksis. Dette har ført os frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan kan pædagogen gennem dagligdagens gøremål og aktiviteter benytte sig af konkrete metoder eks. fra sprogpakken, for derigennem at styrke og støtte børns sprogtilegnelse, samt hvilke muligheder og udfordringer kan der være i det pædagogiske arbejde i forhold til at udfører disse metoder i praksis? I det følgende afsnit vil vi beskrive vores metodeovervejelser i forhold til vores bachelorprojekt. Metodeovervejelser Vores bachelorprojekt omhandler børn i alderen 3-6 år i en integreret daginstitution. Indsamlingen af empiri til vores projekt foregår i to dage mellem tidsrummet Feltarbejdet tager kun udgangspunkt i én daginstitution i Hillerød kommune, hvilket kan have betydning for empiriens validitet. Da vores bachelorprojekt kun strækker sig over ti uger, har vi af tidsmæssige årsager samt projektets sammenfald med julemåneden kun valgt denne ene institution. Inden gennemførsel af vores feltarbejde vil vi deltage i et aftalt møde med daginstitutionens leder omkring vores deltagelse i daginstitutionens hverdag. På dette møde vil vi blive sat ind i den gældende kultur og den etik som daginstitutionen står for. Dette kan hjælpe os i forhold til vores observationer og til at forstå pædagogernes ageren i forhold til det pædagogiske arbejde. Ifølge institutionens værdigrundlag arbejder de på at skabe et stimulerende, udviklende, inkluderende børnemiljø, med gensidige anerkendende relationer og omsorgsfulde interesserede voksne Værdigrundlag Side 5 af 54

6 Vi vil betragte vores empiriafsnit ud fra et antropologisk kultursyn, hvor vi er undersøgende og observerende i forhold til sprogets brug i daginstitutionen. 18 Vi vil arbejde ud fra den kvalitative metode, hvor vi vil inddrage metoderne deltagerobservation samt interview. Dette vil vi gøre for at tilegne os viden i det sociale felt, på en distanceret og reflekteret måde, idet vores observationer foregår på afstand. Metoden deltagerobservation giver mulighed for at komme tæt på målgruppen, barnbarn/barn-voksen og med egne øjne observerer de kulturelle træk, som udspiller sig i daginstitutionens sociale felt. Ligeledes giver metoden mulighed for at følge de interaktioner og de samspilsprocesser, der finder sted. I forbindelse med vores deltagerobservation inddrager vi endvidere metoden interview, for at understøtte vores observationer. I det kvalitative semistrukturerede interview stilles der åbne spørgsmål, som er forberedt på forhånd, eks Hvilke barriere/begrænsninger kan der være i forhold til arbejdet med sprog i hverdagen? Spørgsmålene kan ændres undervejs i forhold til udfaldet af svarene fra den interviewede. Hele interviewet er vedlagt i bilag 1. Denne metode kan give en bedre forståelse af, hvordan man i daginstitutionen arbejder med sproget og ud fra konkrete metoder eks fra sprogpakken - de understøttende sprogstrategier, kan udvikle og støtte barnets sprogtilegnelse samt hvilke udfordringer der kan være i det pædagogiske arbejder i forhold til sprogtilegnelsen. Samtidig giver metoden mulighed for, at daginstitutionen efterfølgende kan reflektere over egen praksis ud fra vores konkrete observationer. 19 Vi har valgt at afgrænse vores målgruppe til børn i alderen 3-6 år, med dansk som modersmål, i daginstitution inden for normalområdet. Vi tager udgangspunkt i det verbale sprog. I vores teoriafsnit præsenterer vi forskellige teorier, der understøtter vores undersøgelser i forhold til pædagogers opmærksomhed på børn sprog. For at belyse vigtigheden af pædagogens rolle i forhold til børns sprogtilegnelse har vi valgt, at inddrage professor Lars Denciks (Dencik) beskrivelse af sin teori om dobbeltsocialisering via sommerfuglemodellen. Denne teori belyser hvordan barnet socialiseres gennem to ligestillede 18 Sørensen, Jensen, 2010 Side 6 af 54

7 arenaer. Arenaen for privat socialt liv (familien), og arenaen for offentligt socialt liv (daginstitutionen). For at belyse betydningen af pædagogens ageren i forhold til sprog, relationer og anerkendelse i det pædagogiske arbejde har vi inddraget psykolog Anne Lise Løvlie Schibbye (Schibbye) (f.1932) samt børneforsker Berit Bae (Bae) (f.1944). Da sproget er en vigtig forudsætning for barnets sociale liv i daginstitutionen, har vi valgt at tage afsæt i lektor Helle Iben Bylander (Bylander) og cand. mag. i dansk Trine Kjær Kroghs (Krogh) definition af begrebet kommunikative kompetencer. For at få indsigt i barnets sproglige udvikling og hvad pædagogen skal være opmærksom på i forhold til barnets kommunikative kompetencer på de forskellige alderstrin, har vi valgt at inddrage pædagog og talepædagog Bente Sidenius (Sidenius) beskrivelse af børns sproglige udviklingen i alderen 3 til 6 år. Vi har valgt at inddrage psykolog Lev Vygotskys (Vygotsky) (f ) socialkonstruktivistiske sprogtilegnelsesteori, for bedre at kunne forstå børns sprogtilegnelse og vigtigheden af at være en del af det sociale fællesskab. Han kombinerer interaktion mellem det sociale miljø barnet lever i og dets egne kognitive evner til at lære. Barnets sprog læres i de sociale omgivelser. Endvidere vil vi inddrage begrebet zonen for nærmeste udvikling (ZNU), for bedre at kunne forstå pædagogens rolle i samspillet med barnet samt barn-barn imellem. Vi har fundet sprogpakken fra socialministeriet relevant, idet der tages udgangspunkt i barnets sprogtilegnelse udfra de understøttende sprogstrategier og udviklingspsykolog Michael Tomasellos (Tomasello) (f.1950) interaktionistiske sprogtilegnelsesteori. Sprogpakken lægger vægt på samtalen i hverdagen, samt at pædagogerne med hjælp fra de understøttende sprogstrategier arbejder på at skabe et sprogmiljø med stor sproglig variation. I Tomasellos interaktionistiske sprogtilegnelsesteori lægges der vægt på det sociale samspil med omgivelserne og børns konstruktivistiske ageren, men vægter samtidig de medfødte kognitive evner, som børn har. Han har fokus på samspillet mellem biologi, de medfødte kognitive evner, miljøet og de sociale interaktioner. Side 7 af 54

8 Sprogpakken inddrages, idet socialministeriet anbefaler retningslinjer til daginstitutionerne i forhold til arbejdet med barnets sprogtilegnelse. Det overordnede formål med sprogpakken er at tilbyde en massiv opkvalificering af det pædagogiske personales arbejde. Vi har valgt at inddrage en opsummering af forsker Ole Henrik Hansens ph.d -afhandling stemmer i fællesskab (2013) fra Aarhus universitet, samt artiklen fra Børn og unge nr.09 år: 2013 Jeg var en elefant i en glasbutik i forhold til diskussion og refleksion i analyseafsnittet omkring pædagogens rolle i det det pædagogiske arbejde. I forhold til at arbejde med barnets sprog har vi tilslut valgt den pædagogiske handlemulighed dialogisk oplæsning af talepædagog Mette Nygaard Jensen, dette for at få indblik i metoden som pædagogisk redskab i forhold til barnets sprogtilegnelse. I det følgende afsnit vil vi præsentere valgt teori. Præsentation af inddraget teori Lars Dencik (Dencik) Dobbeltsocialisering: I forhold til samfundet i dag, bliver børn i højere grad dobbeltsocialiseret end tidligere. Børn tilbringer i dag størstedelen af deres vågne tid i daginstitutionen end de gør i hjemmet. Ifølge Dencik indebærer børns opvækst i dag daglige skift mellem forskellige arenaer. Før i tiden var familien den primære socialiseringsfaktor, men i dag ligger en stor del af ansvaret også hos daginstitutionen. Forældre og daginstitutionens samarbejde er blevet et vigtigt element i forhold til børns udvikling. 20 Daginstitutionerne skal ifølge dagtilbudsloven kapitel 2, 7 arbejde på at fremme børns sundhed, trivsel, udvikling og læring. De skal give børn omsorg og støtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd, for derved at give børnene en god og tryg opvækst, dette skal ske i et samarbejde mellem daginstitution og forældre. Børns læring og kompetencer udvikles i gennem pædagogiske 20 Schou, 2010 Side 8 af 54

9 aktiviteter, leg og oplevelser, hvor de skal have mulighed for fordybelse og udforskning. For at barnet kan blive en integreret del af det danske samfund, skal daginstitutionerne arbejde på at udvikle det enkelte barns selvstændighed og evne til at indgå i fællesskaber. I samarbejdet med forældrene skal dagtilbuddet arbejde på at skabe en god overgang til skolen ved, at give det enkelte barn grundlæggende kompetencer og lysten til at ville lære. 21 I dagtilbudsloven 2007 kapitel 2, 7, stk. 2 står der: Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst 22 I Denciks teori om dobbeltsocialisering beskriver han, hvordan barnet socialiseres gennem to ligestillede arenaer. Familie arenaen, der dækker over privat socialt liv og daginstitutions arenaen, der dækker over offentligt socialt liv. 23 Denne dobbeltsocialisering beskrives via "sommerfuglemodellen". 24 Dencik beskriver i sin teori om dobbeltsocialisering, at når barnet pendler mellem de to forskellige arenaer familie/institution, ændres barnets sociale position, barnets sociale relationer og barnets 21 Dagtilbudsloven 22 Dagtilbudsloven 23 Schou, Sommerfuglemodellen Side 9 af 54

10 barn-barn forhold. Barnet skal i socialiseringsprocessen hjælpes til at kunne tilpasse sig forskellige normer og værdisæt som den enkelte institution har. Dette for at barnet kan indgå i det eksisterende fællesskab på lige fod med alle andre børn i institutionen. Barnet er en aktiv aktør både i familien og i institutionen i forhold til den socialisering der finder sted. Når barnet på egen hånd pendler imellem de forskellige arenaer opnår det erfaringer, som er specielt for det enkelte individ. 25 Barnet får herigennem lagt grundstenen til en selvforståelse, som bl.a. rummer, at barnet skaber sit eget liv. 26 I selve socialiseringen dannes barnets personlighed, det indgår i en læreproces, hvor barnet selv er ansvarlig for egen læring og som stiller krav til det enkelte barn om at være omstillingsparat, fleksibel og kunne agere i mange forskellige sociale sammenhænge. 27 Denciks teori om dobbeltsocialisering danner grundlag for pædagogens rolle i det senmoderne samfund. Pædagogen har i dag fået en større rolle i forhold til barnets opvækst, eks barnets sprogtilegnelse og skal således kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til barnet. Dette kan pædagogen gøre igennem bevidstheden omkring relationer og anerkendelse. Annelise Schibbye (Schibbye) og Berit Bae (Bae) - Relation og Anerkendelse: Den dialektiske relationsforståelse skal ifølge Schibbye, forstås som en relation der bygger på et længerevarende forhold, som udvikles over tid. Relationen består her af interaktioner, samt en erindret historie om tidligere interaktioner, som er baseret på individets egen bevidste erindring om, hvordan relationen plejer at være. Relationen er her i en proces med en gensidig vekselvirkning, mellem de individer som indgår. 28 Ifølge Bae er anerkendelsen centralt i relationen, både i forhold til den enkeltes udvikling af selvoplevelse og selvagtelse. Når man anerkender et andet individ, er man åben overfor den 25 Schou, Schou, 2010, s Schou, Kragh-Müller, 2005 Side 10 af 54

11 anden og i denne proces lærer man, at lytte og gå ind i den andens oplevelsesverden for et øjeblik. Dog kræver dette, at man i anerkendelsesprocessen er i stand til at være i kontakt med sin egen bevidsthed. Her skal man kunne beherske forståelse og indlevelse i den andens oplevelse af handlingen. Det handler om at få fat i den oplevelse, følelse samt mening og intention som den anden part har i den givne situation, hvilket kræver aktiv lytning både verbalt og nonverbalt. Derudover skal man kunne bekræfte og spejle den andens oplevelser og følelser, så den anden tydeligt mærker medforståelsen fra modparten. Man skal kunne være åben og turde opgive kontrollen i situationen og se hvad den anden er optaget af, hvilket kan være med til at åbne op for ens syn på den givne situation. Til sidst er det nødvendigt, at man kan selvreflekterer, afgrænse sig selv og egne handlinger, hvis man skal kunne anerkende og forholde sig til den anden i relationen. 29 Citat ifølge Bae: Det jeg gør mod dig, det gør jeg egentlig mod mig selv, fordi jeg med min væremåde skaber forudsætninger for, hvad slags svar jeg får fra dig. Og det jeg gør mod mig selv, gør jeg egentlig mod dig, fordi min væremåde at behandle mig selv på, skaber forudsætninger for din væremåde, for hvem du har mulighed for at blive sammen med mig. 30 Ifølge Schibbye, er en subjekt-subjekt relation en forudsætning for anerkendelse. Denne relation bygger på et gensidigt ligeværdigt forhold. Modsætningen til dette er en subjekt-objekt relation, hvor der kun foregår envejskommunikation. Den ene part bliver betegnet som et objekt der er underlagt den anden. Der er således ikke et ligeværdigt forhold, i et anerkendende perspektiv. 31 Schibbye og Baes teori om relationer og anerkendelse kan danne grundlag for pædagogens rolle, i forhold til arbejde med barnets sprogtilegnelse. Det at barnet mestrer de kommunikative kompetencer er en forudsætning for barnets sociale liv i daginstitutionen, idet sproget bruges til at udtrykke egne meninger og behov. 29 Kragh-Müller, Kragh-Müller, 2005, s Kragh-Müller, 2005 Side 11 af 54

12 Helle Iben Bylander (Bylander) og Trine Kjær Krogh (Krogh) - Kommunikative kompetencer: Ifølge Bylander og Krogh udvikles en stor del af de kommunikative kompetencer i samværet med forældre, pædagoger og andre børn i barnets tidlige institutions arena. For at kunne bruge sproget verbalt, er en vigtigt forudsætning for dette, at man har lært at kommunikerer. Den kommunikative kompetence drejer sig om at være i stand til at gennemføre en vellykket kommunikation i situationer, hvor man ønsker og har behov for at kommunikerer som eks. i leg. Sprog bruges i kommunikation, og når kommunikation foregår, sker det i en interaktion mellem to eller flere personer. Den Kommunikative kompetence rummer såvel den receptive sprogfærdighed som at lytte og forstå, den produktive sprogfærdighed som er talen og den pragmatiske sprogfærdighed hvor man udtrykker sig hensigtsmæssigt og strategisk. 32 Ifølge Bylander og Krogh er de kommunikative kompetencer et vigtigt element i forhold til barnets sociale ageren. For at pædagogen kan agere i forhold til barnets sprogtilegnelse, er det vigtigt, at være opmærksom på barnets kommunikative kompetencer på de forskellige alderstrin. Bente Sidenius (Sidenius) - Målgruppens sproglige udvikling 3-6 år: Ifølge Sidenius er barnets sproglige udviklingstrin afhængig af, hvordan det sproglige miljø, som barnet er en del af, gør brug af kommunikation, eks. hvor meget og hvordan der bliver talt med barnet. 33 Det 3 årige barn taler om oplevelser og leg og dette kræver barnets fulde engagement at tale og fortælle. I denne alder forstår barnet hvad der bliver sagt, hvilket gør at man i mange situationer kan nøjes med sproglig kontakt. 34 Omkring 3 års alderen prøver barnet at finde ud af, hvem det er og hvad er jeg i forhold til de andre. Eks. på verbal kommunikation: Nej jeg vil ikke 35 Det 4 årige barn taler meget og vil gerne bruge talen til kommunikation. Barnet lytter, observerer og kommer med egne meninger og ideer. Det hele omsættes i ord, hvilket gør at barnets evne til 32 Bylander, Krogh, Sidenius, Sidenius, Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Side 12 af 54

13 at tænke og formulere sig bliver bedre. Barnet kan lide rim og remser og at lege med ordene. Barnet har ofte brug for støtte fra den voksne til at formidle leg og kommunikere med andre børn. Mellem 4-5 års alderen kan barnet formulere flere helhedssætninger. Eks. på verbal kommunikation: Hvorfor det?, Hvad skal vi? 36 Det 5 årige barn har et stort behov for at kommunikere med andre børn og voksne. Historier kan fortælles med et indviklet indhold og budskab. I opgave og problemløsning indgår sproget som et redskab. Barnet har brug for at snakke med den voksne om problemer og deres løsninger. I mellem 5-6 års alderen lærer barnet at bøje ord korrekt. 37 Det 6 årige barn stiller krav om kommunikation både fra andre børn og voksne. Barnet kan diskutere, sige sin mening og ønsker at blive forstået. Barnet stiller krav til at forstå hvad der sker omkring det og har udviklet sans for det korrekte sprog. Barnet er optaget af hvordan det skal agere i forhold til at løse konflikter. Barnet forventer at få en forklaring og at den voksne kan redegøre for meninger og beslutninger. Kommunikationen skal foregå ligeværdigt mellem barn/barn og barn/voksen. 38 Den verbale kommunikation er at argumentere og forklare hvordan tingene hænger sammen. Eks. Vi vil og vi mener 39 Sidenius beskriver vigtigheden af, at barnet befinder sig i et sprogligt miljø for dermed at kunne mestre de kommunikative kompetencer. Samtidig beskriver hun, hvordan målgruppens sproglige udvikling på de forskellige alderstrin danner grundlag for pædagogens viden i forhold til arbejdet med barnets sprogtilegnelse. Vygotskys socialkonstruktivistiske sprogtilegnelsesteori kombinerer de sociale interaktioner i miljøet og barnets generelle kognitive evner. For at hjælpe barnet videre i dets udvikling er det vigtigt at tage udgangspunkt i Vygotskys begreb zonen for nærmeste udvikling (ZNU). 36 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud 37 Sidenius, Sidenius, Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Side 13 af 54

14 Lev Vygotsky (Vygotsky) - Socialkonstruktivistiske sprogtilegnelses teori/znu: I den socialkonstruktivistiske teori betragtes barnets sprogtilegnelse som en proces. En interaktion hvor miljø og kognitive evner til at lære har betydning for barnets sprog. Ifølge Vygotsky har sociale interaktioner en afgørende betydning i forhold til tilegnelsen af ny viden. Han ser ikke sproget som medfødt, men som en social interaktion hvor barnet skal være en del af det sociale fællesskab, for at kunne tilegne sig ny viden om sig selv. Igennem dette samspil med omgivelserne opstår barnets sprog. Den kognitive udvikling og sproget er et produkt af den kultur som individet er en del af. 40 Når barnet skal lære sproget, er det vigtigt, at være i en kultur hvor sproget er fremtrædende, da barnet ellers ikke vil vide, hvad det er eller hvad det skal bruges til, hvis det ikke høre eller oplever talt sprog. 41 Børnene har rollemodeller at iagttage og ord at lytte til i det liv der foregår i deres omgivelser hvor de først ser på og senere deltager. På denne måde drages de fra periferien og ind i centrum som fuldgyldige medlemmer af et praksisfællesskab. 42 Ifølge Vygotsky er alt læring socialt. For at barnet kan udvikle sig, er det vigtigt at tage udgangspunkt i barnets aktuelle udviklingszone for dermed at hjælpe barnet videre til næste udviklingszone, som det ikke kan opnå på egen hånd. Dette betegnes zonen for nærmeste udvikling (ZNU). Ved ZNU er der tre forskellige stadier. Det første stadie er præstationsniveau. Dette stadie er det barnet allerede mestrer uden hjælp fra nogen, altså barnets aktuelle niveau. Det andet stadie kaldes ZNU. På dette stadie får barnet hjælp af en mere kompetent person for dermed at kunne nå til det sidste stadie. Det tredje og sidste stadie er det potentielle niveau. Dette stadie er det barnet når hen til med hjælp fra en mere kompetent person. ZNU kan derfor beskrives som afstanden mellem det barnet kan alene, barnets aktuelle niveau og barnets potentielle niveau, som kun kan opnås ved hjælp fra en mere kompetent person. 43 Der bygges et støttende stillads i ZNU. Dette benævnes som stilladsering. 44 Barnet er selv i færd med at lære og ved at en mere kompetent person etablerer et støttende stillads, kan barnet gå fra 40 Sprogtilegnelse i teori og praksis 41 Smidt, Smidt, 2009, side Smidt, Jerome Bruner (1915) benytter begrebet stilladsering som et udtryk for ZNU Side 14 af 54

15 den aktuelle udviklingszone til næste udviklingszone. Ifølge Vygotsky er det vigtigt, at den mere kompetente person i processen samarbejder i dialog med barnet. Han ser ikke barnet, som et tomt kar der skal have fyldt viden i sig, men derimod som en medspiller i barnets læringsproces. 45 Den mere kompetente person kan både være en voksen, pædagog eller et andet barn der er mere kompetent end det barn det prøver at lærer noget. 46 I sine overvejelser over læringens sociale natur og den mere kompetente andens rolle skrev Vygotsky ikke at den mere kompetente anden skulle være en voksen. Ifølge ham kunne et andet barn som dog var mere kompetent end det første på et bestemt område hjælpe med at bygge bro over kløften. 47 Vygotskys socialkonstruktivistiske teori tager udgangspunkt i børnenes sociale interaktioner i miljøet og deres egne kognitive evner. ZNU er ifølge Vygotsky et vigtigt element for pædagogen i forhold til barnets udvikling. En anden teori er Tomasellos interaktionistiske sprogtilegnelsesteori, hvor der er fokus på samspillet mellem biologi, de medfødte kognitive evner, miljøet og de sociale interaktioner. I dette spiller pædagogen en vigtig rolle i forhold til børns sprogtilegnelse. 45 Smidt, Smidt, Smidt, 2009, side 179 Side 15 af 54

16 Michael Tomasello (Tomasello) - Interaktionistiske sprogtilegnelses teori: I de nyere interaktionistiske teorier er der fokus på miljø og biologi. Ifølge Tomasello, som har fokus på det kommunikative aspekt af sproget, er sproget en kommunikativ evne der er medfødt og samtidig er sproget et ønske om at kunne kommunikere med omgivelserne. Han har fokus på barnets aktive konstruktivistiske tilgang til læring, hvor de sociale interaktioner med miljøet spiller en væsentlig rolle i forhold til barnets sprogtilegnelse. 48 Der er to færdigheder som er grundlæggende for et barns sproglige læring. Det ene er afkodning af intentioner. Barnet udvikler sproget ved at afkode intentioner eller hensigter, som et andet individ har når denne handler på en bestemt måde. Herigennem lærer barnet at afkode meningen med det sagte og således begynde at lære de enkelte ords betydninger. Det andet er mønstergenkendelse. Det at kunne genkende og skabe mønstre dannelse er en nødvendighed for at kunne bruge sproget. Det at høre det samme ord blive brugt i mange forskellige sammenhænge og i forskellige grammatiske kontekster er medvirkende til at barnet udvikler et mangfoldigt ordforråd. 49 For at sikre en frugtbar udvikling af børns ordforråd er det derfor afgørende, at de har rig adgang til et varieret sprogligt input. 50 Ifølge Tomasello er pædagogen en vigtig rollemodel i forhold til barnets sprogtilegnelse. En tæt kommunikation hvor barnet kan aflæse den voksne, i verbal og non- verbal kommunikation, kan udvikle barnets ordforråd og er vigtig i forhold til tidlig læring. For at kunne få det sproglige input og det sproglige samspil der skal til for at børn kan lærer sproget, har de brug for at møde et rigt sprogmiljø med stor sproglig variation og mangfoldighed. Ifølge Tomasello skal barnet bruge de voksne til at lærer sproget. Ved at skabe et fælles fokus barn-voksen imellem, styrkes den sproglige udvikling i kvaliteten af voksen-barn relationen, da barnets sproglige kompetencer styrkes igennem disse nærer relationer til de voksne. Det er afgørende, at både pædagoger og andre omkringværende voksne, giver sig god tid i dialogen med barnet, da det ikke kan lærer sproget af sig selv Sprogtilegnelse i teori og praksis 49 Sprogtilegnelse i teori og praksis 50 Sprogtilegnelse i teori og praksis, s.5 51 Sprogtilegnelse i teori og praksis Side 16 af 54

17 Tomasellos interaktionistiske sprogtilegnelsesteori danner grundlag for sprogpakkens syn på sprogtilegnelse. I sprogpakken er de understøttende sprogstrategier og samtaler i hverdagen vigtige elementer i forhold til barnets sprogtilegnelse. Ligeledes er der fokus på den voksnes interaktion i hverdagen med henblik på at øge kvaliteten i dagligdagen. Samtaler i hverdagen - Understøttende sprogstrategier: Samtaler i hverdagen er et vigtigt element til at styrke barnets sproglige kompetencer. De daglige samtaler kan være med til at støtte alle børn, både børn som har sproglige forsinkelser og de børn som har et alderssvarende sprog. Samtalerne skal tilpasses det enkelte barn og tage udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone. For at få et sprogstimulerende miljø er det vigtigt, at de understøttende sprogstrategier inddrages i alle situationer, gøremål og aktiviteter i hverdagen. Det er vigtigt, at den voksne er opmærksom på det daglige sprogbrug, både i forhold til hvordan de voksne taler med barnet, men også i forhold til hvordan børnene taler med hinanden. I samtalen stilles der krav til barnet og udfordre dets aktuelle sprog. I samtalen er det vigtigt, at man tager afsæt i barnets interesse, og sprogpakken lægger vægt på at den voksne skal fortolke og udvide barnets ordforråd, begrebsverden og refleksionsniveau. 52 De understøttende sprogstrategier Eksempler: Samtale mellem barn og pædagog - B= Barn P = Pædagog Uddybning af de understøttende strategier 1. Følg barnets interesse B: Jeg var hjemme hos morfar i går! P: Det lyder dejligt - hvad lavede I så? 53 Ved at følge barnets interesse skabes der en fælles opmærksomhed, et fælles fokus og engagement med mulighed for dialog. Den voksnes opgave er at stille åbne og udvidende spørgsmål og at begrænse ja og nej 52 Samtaler i hverdagen 53 Samtaler i hverdagen s.2 Side 17 af 54

18 svar således at barnet får mulighed for at fortælle sin historie. Den voksne er lyttende og får derved indsigt i barnets interesser og oplevelser samt barnets sproglige færdigheder. Dette kan danne grundlag for pædagogens handlemuligheder i forhold til det enkelte barns udvikling Brug åbne spørgsmål P: Hvem kan huske, hvad vi lavede i går? 55 Åbne spørgsmål giver mulighed for mange forskellige svarmuligheder. Det enkelte barn skal både forstå og tænke over spørgsmålet og komme med egne erfaringer. Barnet får mulighed for at få et mere nuanceret sprogbrug. Det er vigtigt at man som pædagog ikke overtager styringen, men at man er lyttende og giver barnet plads. Den voksne skal støtte op omkring barnets udsagn, udfordre og kommer med spørgsmål der hjælper barnet videre i tanker, sprog og handling Vent på barnets svar P: Hvad har du i din madpakke i dag? (afvent barnets svar!) 57 Barnet skal have mulighed for at tænke over spørgsmålet og at afprøve de sproglige hypoteser. Det at lære et sprog tager tid. Måske skal barnet først finde ordet, tænke over betydningen eller hvordan man formulere sig, alt sammen noget der kræver eftertanke. Det er vigtigt at den voksne giver barnet rum til eftertanke Samtaler i hverdagen 55 Samtaler i hverdagen s.2 56 Samtaler i hverdagen 57 Samtaler i hverdagen s.3 58 Samtaler i hverdagen Side 18 af 54

19 4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger B: Kat! P: Ja, det er en kat. Så du, at katten løb op i træet? 59 Ved at fortolke og udvide hvad barnet siger støttes barnet i at udvikle komplekse sproglige skabeloner. Ved at udvide barnets sprog får barnet et mere varieret sprog og bliver i stand til at bruge sproget på en meningsfuld og konstruktiv måde i forhold til det at udtrykke sig Hjælp barnet med at sætte ord på B: Ha den! P: Det er en skruetrækker. Skal du bruge skruetrækkeren? 61 Den voksne skal hjælpe barnet med at sætte ord på handlinger og genstande. Barnet skal forstå hvordan ord og betydning hænger sammen. Ved at barnet hører ordet i mange forskellige sammenhænge, fås en varieret betydning af ordet. Den voksne kan gentage ordet, bruge det på mange forskellige måder og i forbindelse med mange forskellige udtryksformer samt konkretisere ordet ved at give direkte erfaringer med det Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen B: Se, en stor bil! P: Det er en lastbil. Ved du hvorfor det hedder en lastbil?... P: Kender du andre biler? 63 For at barnet skal kunne tilegne sig nye ord skal den voksne forklare betydningen på så mange måder som muligt i en meningsfuld sammenhæng. Ordet kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Man kan gøre brug af billeder, som illustrerer det pågældende ord samt inddrage konkreter. Ordet skal gentages igen og igen Samtaler i hverdagen s.3 60 Samtaler i hverdagen 61 Samtaler i hverdagen s.4 62 Samtaler i hverdagen 63 Samtaler i hverdagen s.5 64 Samtaler i hverdagen Side 19 af 54

20 7. Relater til noget, barnet kender B: Hvad er en moster? P: Det er en mors søster har du en moster? B: Moster Hanne? er moster Hanne så min mors søster? 65 Når barnet skal lære nyt og forstå et ords betydning, hjælper det at de kan relatere til noget de kender i forvejen. Den voksne kan udfordre barnets evne til at reflektere samt dets sproglige færdighed. Ved at gentage ordene i nye og forskellige kontekster støtter man barnets tilegnelse af nye ord og ny viden Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen P: Ved du hvad en firkant hedder på polsk? Vil du lære mig at sige det? 67 Barnet lærer bedst, når det kan inddrage egne erfaringer samt de ord og sætningskonstruktioner det allerede har lært i forvejen. Barnet har derfor brug for at træne de sproglige kompetencer ved at øve sig på de i forvejen lærte ord. Den voksne skal være opmærksom på barnets kompetencer, da man ved at følge disse interesser og forudsætninger, kan finde ud af hvad der optaget barnet og hvad det kan og ved. Ved at vise interesse for dette er det vigtigt, at den voksne vender tilbage til noget barnet tidligere har fortalt eller oplevet sammen med den voksne, for derved at vise interesse for barnet og motiverer det til at fortælle videre Ret ikke barnets fejl direkte B: Lullemanden bor oppe på loftet! P: Ja, julemanden bor oppe på loftet 69 Det er vigtigt at den voksne bruger sproget korrekt idet barnet afkoder hvad den voksne siger. Den voksne skal ikke rette barnet direkte, men i stedet gå ind og rette barnet positivt ved 65 Samtaler i hverdagen s.5 66 Samtaler i hverdagen 67 Samtaler i hverdagen s.6 68 Samtaler i hverdagen 69 Samtaler i hverdagen s.6 Side 20 af 54

21 at omformulere ordet og gentage det korrekte således at barnet får en korrekt udtale. Når barnet er i gang med at tilegne sig sproget afprøver det forskellige hypoteser. Det er vigtigt at den voksne anerkender barnets forsøg på at bruge sproget Leg med sproget, når det er muligt Det er vigtigt at man i så mange situationer som muligt leger med sproget og dermed skaber nysgerrighed hos barnet. Dette kan gøres igennem vittigheder, lege med rim og remser og fortælle historier. Barnet skal synes det er sjovt at lære sproget. Den voksne kan sammen med børnene reflektere over sprogets betydning, så børnene udvider deres sprogforståelse. 71 Med sprogpakkens samtaler i hverdagen, de understøttende sprogstrategier lægges der vægt på at skabe et sprogmiljø med stor sproglig variation. Med det pædagogiske redskab dialogisk oplæsning som handlemulighed lægges der op til en fælles aktivitet, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger. Mette Nygaard Jensen (Jensen) - Dialogisk oplæsning: Ifølge Jensen kan dialogisk oplæsning inddrage barnet aktivt med det formål at skabe fokus på sproget og samtalen gennem dialog. Ved hjælp af fire bestemte typer spørgsmål støttes barnet i at bruge sproget på en ny måde. Oplæsningen foregår i tre trin. Først læses bogen med så få afbrydelser som muligt, for at barnet skal fornemme bogens handling. Dernæst gennemlæses bogen over flere dage med fokus på forskellige spørgsmålstyper. 70 Samtaler i hverdagen 71 Samtaler i hverdagen Side 21 af 54

22 De tekstnære spørgsmål, hvor barnet spørges ind til konkrete ting i fortællingen og de åbne spørgsmål, hvor barnet opmuntres til i sammenhæng at genfortælle historien. Barnet skal her forholde sig konkret til den læste fortælling. Ved forståelse og fortolkningsspørgsmål, skal barnet give udtryk for egen forståelse og fortolkning af historien. Afslutningsvis er der spørgsmål der kobles til barnets egne erfaringer, således at barnet får mulighed for at genfortælle egne erfaringer ud fra historien. Disse to sidste spørgsmålstyper lægger op til, at barnet skal forholde sig abstrakt til historien. I dialogisk oplæsning medinddrages børnene og udfordres igennem den voksne til at tage sproglige initiativer. 72 I det efterfølgende afsnit vil vi præsentere vores bearbejdede empiriske materiale. Præsentation af bearbejdet empirisk materiale I vores empiriindsamling har vi anvendt metoden deltagerobservation. Denne metode gav os mulighed for at komme tæt på daginstitutionens dagligdag og med egne øjne observerer de interaktioner og de samspilsprocesser der fandt sted. For at understøtte vores observationer har vi foretaget et interview med en sprogpædagog fra daginstitutionen. Se hele interviewet i bilag 1. I det efterfølgende afsnit har vi inddelt vores indsamlede empiri i tre forskellige tematikker, den mere kompetente person, som hjælper og guider den mindre kompetente person, de understøttende sprogstrategier, som er et pædagogisk redskab i forhold til at arbejde med børns sprogtilegnelse og pædagogens rolle, som er vigtig i forhold til hvordan den voksne agere i samspillet med barnet. Disse tre tematikker, er relevante i forhold til vores problemformulering da vi gerne vil undersøge hvordan pædagogen gennem dagligdagens gøremål og aktiviteter kan være med til at styrke og støtte børns sprogtilegnelse? 72 Sehested, 2009 Side 22 af 54

23 Den mere kompetente person: Observation - Puslespil : Barn A (4 år) og barn B (3 år) sidder og samler et puslespil. Efter noget tid siger barn A til barn B: Nej her skal den ligge. Barn A peger med sin finger ned på pladen hvor brikken skal være. Barn B lægger brikken på pladsen hvor barn A peger. Efterfølgende lægger barn B flere brikker på pladen, men kan ikke få dem til at hænge sammen. Barn B udbryder: IHHHH. Efterfølgende begynder barn B at smide de resterende brikker ned på gulvet. Barn A siger: Nej det må man ikke. De kigger på hinanden og begynder efterfølgende sammen at samle brikkerne op fra gulvet og op på bordet igen. Observation - Frugt : Der er samling på stuen og otte børn i alderen 1-5 år sidder og spiser frugt. Pædagogen spørger børnene: Hvad er det i sidder og spiser? Et barn (5 år) siger: Æbler Pædagogen siger: Ja, andre ting? Et andet barn (2 år) siger: Appelsin. Pædagogen svarer: Det er næsten rigtigt, det her er en mandarin. Er der nogen der kender forskellen på en appelsin og en mandarin? Ingen af børnene svarer. Pædagogen siger: Jeg går lige ned i køkkenet og henter en appelsin og en mandarin så vi kan se forskellen. Da pædagogen kommer tilbage med frugterne kan børnene se forskellen og der bliver snakket om de to forskellige frugter. Efterfølgende spørger pædagogen børnene om de kender andre slags frugter, hvorefter pædagogen henter en bog som omhandler frugter. Derefter er der en dialog omkring frugter, hvilken farve de har og hvordan de smager. I observationen Puslespil sidder to børn og samler et puslespil. Barn A prøver, at hjælpe barn B med at placere brikken rigtigt, ved at pege ned på pladen hvor brikken skal lægge. Efter barn B har lagt den viste brik rigtigt, prøver barn B selv at lægge de efterfølgende brikker. Dette lykkes ikke og barn B kaster dem derfor ned på gulvet. Derefter siger barn A, at det må man ikke. Barn B kigger på barn A og de begynder sammen at samle brikker op fra gulvet. Det kan tænkes, at barn A på 4 år har prøvet at samle puslespil før og derfor har en større erfaring omkring dette. Ved at barn A prøver at hjælpe og guide barn B på 3 år, har barn B mulighed for at udvikle sin viden omkring puslespil. Dette kan muligvis gøre, at barn B næste gang kan samle det uden hjælp fra en anden. I Interviewet udtaler pædagogen omkring det at have forskellige alderstrin på stuerne: De små kan lærer af de store både socialt og sprogligt, men det er klart at man ikke siger det samme til en 1 årige som til en 4 årige. Når vi taler sammen hører alle børnene jo hvad der bliver talt om og får Side 23 af 54

24 således mulighed for at få udvidet deres sprog. De store kan hjælpe de små både i forhold til at lave noget og med sproget. Ud fra pædagogens svar kan det tænkes, at opdelingen af børn i institutionen er bevidst, idet det giver børnene mulighed for at hjælpe og guide hinanden på tværs af de forskellige alderstrin. De mindre børn har mulighed for at imitere de større børn og på den måde udvikle deres sproglige kompetencer. Ved at der er flere forskellige alderstrin på stuen, kan det tænkes, at sproget nogle gange foregår på et højere niveau end alle børnene forstår. De mindre børn bliver således hurtigere præsenteret for nogle ord, som de måske ellers ikke ville. I observationen Frugt er der samling på stuen. Under samtalen om æbler og appelsiner retter pædagogen børnene og siger at det næsten er rigtigt, men at det ikke er en appelsin men i stedet en mandarin. Ingen af børnene kender forskellen og derfor går pædagogen ud i køkkenet og henter en appelsin og en mandarin. Pædagogen viser børnene de to frugter, så de kan se forskellen. Ved at pædagogen(hun) spørger børnene, om de kender forskellen på de to frugter, kan det tænkes, at hun prøver på at hjælpe og guide børnene fra et udviklings niveau til et andet, ved at udvide deres ordforråd og begrebsforståelse samt viden omkring forskellige frugter. I interviewet udtaler pædagogen:..den voksne arbejder ud fra at man ikke skal give et svar men give børnene mulighed for ved hjælp af den voksne at komme på banen. I observationen kan det tænkes, at pædagogen har indledt samtalen på et niveau, hvor ingen af børnene kan svare på spørgsmålene. Hun vælger ikke at give svaret, men i stedet hente og fremvise de to forskellige frugter. Hun giver således børnene mulighed for at se de konkrete frugter og skaber dermed en bedre forståelse af begreberne. Ved at hun gør brug af konkreter, får børnene mulighed for at forstå ordet og visualisere begreberne. I observationen følger pædagogen efterfølgende børnenes interesse omkring frugterne og fremviser en bog. I den forbindelse har pædagogen og børnene en samtale omkring udseende og smag. Ved at følge børnenes interesse kan det tænkes, at pædagogen prøver at åbner op for dialog og bygge videre på børnenes nuværende viden. I interviewet udtaler pædagogen: I dagligdagen er jeg opmærksom på børnenes alderstrin og hvilke sproglige kompetencer de har. Nogle gange kan man godt hvis man ved at det er nogle som er sproglige stærke bruge lidt flere ord i samtalen. Udfra pædagogens(hun) svar tænker vi, at det er vigtigt, at hun hele tiden er bevidst omkring det enkelte barns sproglige kompetence, således at der er mulighed for at gå ind og støtte/hjælpe barnet i dets sproglige udvikling. Side 24 af 54

25 Det kan tænkes, at hun ved at skabe ramme for dialog kan give mulighed for, at børnene kan komme med egne erfaringer og således give ny viden videre til hinanden. De understøttende sprogstrategier: Observation - Mariehønen : To børn i 4 årsalderen sidder og tegner. Det ene barn siger til det andet barn: Se min tegning, her kan man rutche. Pædagogen som står lige ved siden af siger: Hvor kan man rutche hen? Barnet siger: Bare ned af bakken med meget fart. Pædagogen siger: Har du prøvet det nogle steder før? Barnet siger: Ja i Tivoli og på Bakken. Der er mange ting man kan prøve. Pædagogen siger: Hvad prøvede du så? Barnet siger: Det var en stor en sådan en man køre i med prikker. En mariehønse. Pædagogen siger: Prøvede du en mariehøne, ligesom dem der flyver i luften om sommeren når solen skinner? Barnet siger: Ja bare ikke en rigtig en, det kan man ikke. Kun en lege en. Pædagogen kigger på alle børnene og siger: En mariehøne ligesom den sang om mariehønen evigglad. Pædagogen begynder at synge: Mariehønen evigglad gik tur på et rabarberblad. Da sangen er slut siger barnet: Ja sådan en - jeg har set en engang. I observationen Mariehønen sidder to børn og tegner. Det ene barn viser sin tegning til det andet og fortæller at her kan man rutche. Pædagogen som står ved siden af, spørger barnet, hvor man kan ruche hen. Barnet fortæller, at man bare kan rutche ned af bakken. Pædagogen spørger, om barnet har prøvet det nogle steder før. Det kan tænkes, at pædagogen ved at stille spørgsmål til barnets tegning giver barnet mulighed for, at kunne fortælle om sin tegning og om de oplevelser barnet har med det at rutche. Ved at indlede en dialog hvor der er mulighed for mange svar, får barnet mulighed for frit at fortælle og derigennem udvikle sine sproglige kompetencer. I interviewet udtaler pædagogen:...at man ikke skal give et svar men give børnene mulighed for ved hjælp af den voksne at komme på banen. Det kan man gøre ved at spørge børnene hvad tror du selv, hvorfor tror du at det er sådan?...den voksne skal undgå at stille spørgsmål og svarer selv. Udfra dette tænker vi, at det er vigtigt, at pædagogen(hun) er opmærksom på sin egen rolle og ikke overtager samtalen, men i stedet giver børnene mulighed for at reflektere over svaret. For at få børnene til at fortælle kan hun i løbet af samtalen selv byde ind med egne oplevelser, for ikke at give barnet indtryk af at det er en afhøring men en gensidig udveksling af oplevelser. Side 25 af 54

26 I interviewet udtaler pædagogen:...samtalen og dialog er rigtig vigtigt og man skal tale med børnene og ikke kun til børnene. I samtalen med pædagogen fortæller barnet, at det har prøvet at rutche i Tivoli og på Bakken. Barnet fortæller, at der er mange ting, som man kan prøve og pædagogen spørger hvad barnet så prøvede. Det kan tænkes, at pædagogen ved at spørge barnet om hvad det så prøvede, følger det som barnet synes er spændende og derigennem få barnet til at fortælle om sine oplevelser. I interviewet udtaler pædagogen: Det er vigtigt at børnene er medspillere så der kan foregå en gensidig dialog og på denne måde kommer sproget ind i mange af hverdagsaktiviteter. Udfra pædagogens svar(hun) tænker vi, at det er vigtigt, at hun er opmærksom på at inddrage børnene i en gensidig dialog og skabe mulighed for at alle børn kan fortælle og udvikle deres sproglige kompetencer. I interviewet udtaler pædagogen:... hvis sproget ikke er udviklet så barnet kan forhandle og være aktiv i legen, kan man opleve at barnet bliver koblet fra fordi de sprogligt ikke evner at bruge sproget som et redskab i legen. Udfra pædagogens svar kan vi se vigtigheden af at styrke det enkelte barns sproglige kompetencer, således at barnet kan blive en aktiv medspiller i relationen og en del af det sociale fællesskab. I samtalen med pædagogen fortæller barnet, at det var sådan en man køre i med prikker, som blev prøvet og siger til sidst en mariehønse. Pædagogen spørger, om det var en mariehøne og laver en sammenligning med dem som flyver i luften om sommeren. Barnet fortæller, at det ikke var en rigtig en, men kun en som man kan bruge, når man leger. Ved at pædagogen(hun) ikke udtaler barnets fejl direkte og ikke siger nej det hedder ikke en mariehønse men en mariehøne, kan det tænkes, at hun prøver, at give barnet mulighed for at lære den korrekte udtale, samtidig med at barnet bliver opmærksom på ordet ved at høre det anvendt i den rigtige form. Ved ikke at rette barnet direkte får barnet mulighed for, at få en succesoplevelse i stedet for en negativ oplevelse. Når barnet beskriver en mariehøne, som en man kører i med prikker, kan det tænkes, at hun ved at give det rigtige ord hjælper barnet med at sætte ord på og derved udvide ordforrådet samt forståelse af ordets betydning. Ved at der drages sammenligning med mariehøner og sommer får barnet mulighed for, at sætte ordet i forbindelse med andre oplevelser som barnet evt. har haft tidligere og samtidig rettes opmærksomheden på at der kan være flere forskellige mariehøner. I interviewet udtaler pædagogen: Vi arbejder med sproget hele tiden. Det gælder jo om at få barnet til at lære så mange ord som muligt. I hverdags situationerne er vi voksne opmærksomme Side 26 af 54