Legens betydning for læring

Transkript

1 University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik oplevede, at børnene lærer bedst, når de er motiveret og leger læring ind. I Danmark er der fokus på børnene i indskolingen med ord som elevplaner, læringsstile, mange intelligenser, og differentieret undervisning. Folketinget forhandler for øjeblikket en ny folkeskolelov, der kan træde i kraft i Ifølge den nye lov skal børnene fremover gå ti år i skole. De skal starte som 6-årige, og dermed bliver børnehaveklassen obligatorisk, og kommer til at hedde den ny 1. klasse. De aftalte ændringer af folkeskoleloven bygger på anbefalinger fra regeringens Skolestartudvalg, der blev offentliggjort i rapporten En god skolestart den 21. februar Her står der: Der bør udarbejdes en ny indholdsbestemmelse med tilhørende trinmål for undervisning i den Ny 1. klasse, der vægter styrket faglighed og legende tilgang til undervisningen som integrerede værdier i indskolingspædagogikken. (Min understregning) Det vil sige, i den nye folkeskolelov bliver der lagt vægt på leg og læring i undervisningen, og derfor er mit emne meget aktuelt. Problemformulering: Jeg vil med min opgave se på legens betydning for læring / udvikling. Når legen bruges i sammenhæng med undervisning, er det så stadigvæk leg? Metode I mit valg af metode har jeg valgt at tage udgangspunkt i teoretikerne Piagets og Vygotsky teorier. Definition af leg Leg 1 er defineret som en aktivitet, der er tilfredsstillende i sig selv, det vil sige aktivitet for aktivitetens egen skyld; har talrige funktioner i barnets udvikling; udviklinger fantasi og 1 Gyldendal. 12. udgave. Psykologisk pædagogisk ordbog side 229.

2 University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: færdigheder, fremmer socialisationsprocessen blandt andet via efterligninger (identifikation) og gennem indsigt i handlingsforløb, understøtter dannelse af læremotivation Definition af læring Læring 2 er defineret som den mere eller mindre varige ændring af adfærd, som er et resultat af erfaringer, kundskaber og øvelse, som personen opnår ved eget valg af aktiviteter. For det lille barn er legen den vigtigste aktivitet, og den virker som læreproces, fordi færdigheder og sociale relationer realiseres og afprøves i legen. Jean Piaget syn på læring og leg I Piagets ( ) forståelse er læring biologisk betinget. Menneskets evne til læring er en egenskab, der er udviklet gennem arternes kamp for overlevelse. 3 Piaget har et biologisk menneskesyn, hvor udvikling skaber mulighed for læring. Piagets læringsteori går ud fra den indholdsmæssige dimension. I Illeris læringstrekant (Se ill. 4 ) er det altså kun i indholdsdelen han har beskæftiget sig med. Illeris læringstrekant er en model, der beskriver læringens tre dimensioner. Indhold: Er viden, forståelse og færdigheder. Her er det den traditionelle læringspsykologi. Drivkraft: Betegnes med ord som motivation, følelser og vilje. Her der den traditionelle udviklingspsykologi. Samspil: Betegnes med ord som handling, kommunikation og samarbejde. Her er den traditionelle socialpsykologi. 2 Gyldendal. 12. udgave. Psykologisk pædagogisk ordbog side Knud Illeris, Læring 2007 side 48 4 Knud Illeris, Læring 2007 side 39-41

3 University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: Piaget beskriver tilpasningsprocessen (adaption) gennem to delprocesser. Piaget to grundlæggende delprocessor er assimilation = tilføjende læring og akkomodation = omstrukturering. 5 For barnet er leg et eksperiment, hvor barnet udvikler sin erkendelse gennem legen. Barnet erfarer den ydre verden gennem handling / aktivitet og udforskning. - Legen tilpasses barnet - barnet bearbejder kendte omgivelser (assimilation) gennem gentagelser og øvning. - Legen skal tilpasse barnet til større forandringer i omgivelserne (akkommodation) igennem at imiterer og rekonstruere. Adaptionsprocessen ses her: Adaptiontionsprocessen (tilpasning) til omverden. Assimilation. tilføjende læring Ligevægtsprincippet Akk ommodation. omstrukturering Drivkraften ligger i ligevægtsprincippet, som opstår i den skiftende balance mellem assimilation / akkommodation for at der opstår læring / udvikling. Piagets taler om ligevægtsproces 6. Hvor der skal være ligevægt mellem indhold og samspil med omgivelserne. Piagets syn på læring / udvikling er, at det er viljen og personligheden selv der er drivkraften. Kundskab kan ikke læres af andre. Kundskab må erobres ved egen kraft gennem egne erfaringer. Det er den aktive, personlige konstruktionsproces som er det væsentligste for Piaget. 7 Vygotskys syn på læring og leg Vygotskys ( ) teori om zonen for nærmeste udvikling 8 bliver ofte omtalt i folkeskolen, især i forbindelse med specialundervisning. Hans teori har stor pædagogisk interesse. Han siger, at udviklingen går fra det sociale til det individuelle. 5 Knud Illeris, Læring 2007 side 51 6 Knud Illeris, Læring 2007 side 50 7 Gunn Imsen: Elevens verden, side Gunn Imsen : Elevens verden side 225

4 University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: Det betyder at barnet først lærer det ved hjælp af en voksen eller en anden som kan mere end en selv, derefter alene. 9 Det betyder, at vi er nødt til at finde ud af, hvor grænsen for barnets viden er, hvad kan barnet magte alene, og hvad kan barnet magte med hjælp og støtte fra andre. Forskellen mellem disse to balancer kalder Vygotsky for den nærmeste udviklingszone. Det er dette princip vi i dag bruger i undervisningsdifferentiering. Vygotsky: 10 Pædagogikken må orientere sig mod morgendagen i barnets udvikling og vende sig bort fra gårsdagen. Først da vil den kunne vække de udviklingsprocesser til live, som ligger i den nærmeste udviklingszone. En anden vigtig pointe hos Vygotsky er, at udvikling og tænkning altid sker gennem en social aktivitet. Og dermed kommer vi til legen, som næsten altid forgår i sociale sammenhænge. Vygotsky mener, at glæden i legen er det vigtigste. Legen er en proces, hvor børnene bearbejder oplevelser, tilegner sig viden, bearbejder følelser, og dermed skaber en ny virkelighed efter barnets egne behov og interesser. Det er bare som om 11. Det vigtigste i legen er, at der er rammer og regler, og at det er børnene selv, der laver dem. Legen er reguleret, den er ikke en tilfældig aktivitet. 12 Legen er vigtig i barnets udvikling. Barnet leger ikke på grund af lyst, men fordi barnet har behov for det. Derfor skifter behovene, når vi vokser, og det gør legene også. Vygotsky / Piaget Deres forskellighed / enighed kommer også til syne ved at kigge på deres grundlæggende teorier om læring/ udvikling. Jeg har reduceret skemaet i forhold til det originale og kun medtaget Piagets og Vygotskys teorier. 9 Gunn Imsen : Elevens verden side Gunn Imsen : Elevens verden side Gunn Imsen : Elevens verden side Gunn Imsen : Elevens verden side 229

5 University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: Oversigt over teoritraditioner om læring 13 Vægt på ydre adfærd vs. Indre processer Læringens drivkraft (motivation) Mennesket aktivt eller passivt? Syn på kundskab Lærerens opgave Piaget Vygotsky Konstruktivistisk læringsteori Sociokulturel Læringsteori Indre processer skemaer Ydre kultur og indre mentale processer. Nysgerrighed, behov for at finde ud af indre motivation. Være et socialt væsen. Aktivt Aktivt Kundskab konstrueret af individet. Overleveret fra kulturen, internaliseret hos individet Tilrettelægge for aktivitet. Samspil mest med ting, men også socialt. Strukturere, hjælpe og støtte, strække eleven, socialt samspil, vægt på sprog. Piaget har et socialt menneskesyn, og siger at læring skaber udvikling. Vygotsky siger, at læring kommer før udviklingen. 14 Vygotsky ser barnet som et socialt væsen. I modsætning til Piaget, der mener, at det lille barn fødes egocentrisk, og derefter bliver et socialt væsen. 15 Vygotsky lægger meget vægt på sproget som en af de vigtigste ting i forbindelse med udviklingen. Barnet er socialt med det samme og bruger derved sprog / kommunikation fra starten af. Piagets ser ikke sprog som det vigtigste. Han ser barnets aktivitet med ting som det vigtigste. Han ser det ikke som noget socialt, som sprog og kommunikation er. 16 Piaget ser barnet lege af lyst, mens Vygotsky ser legen som et behov hos barnet, fordi det ikke kan få opfyldt alle sine behov. 17 Vygotsky ser kundskab som noget, vi får via kulturen og som viden fra andre, hvorimod Piagets syn på kundskab er at vi ikke kan modtage fra andre, men kun gennem egne erfaringer. Piaget vil skabe kritiske mennesker, som er i stand til at tænke selv, og ikke kun gøre, hvad andre har gjort. 13 Gunn Imsen : Elevens verden side Psykologiske Grundtemaer side Psykologiske Grundtemaer side Gunn Imsen : Elevens verden side Gunn Imsen : Elevens verden side 229

6 University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: Konklusion Vygotsky mener, at legen har betydning for udvikling/læring, men samtidig advarer han imod at legen bliver en prototype på barnets hverdag. Som jeg ser det mener han, at det ikke er godt, hvis legen bliver ødelagt af skolen. Legen er en tilstand, hvor barnet ryster virkeligheden af sig for en stund, og benytter muligheden for at motionere sine idéer og realisere sine ønsker i en som om - virkelighed.. 18 Piaget er enig med Vygotsky i at legen har betydning for udvikling / læring. Der, hvor de er uenige, er at Piaget grundlæggende ser barnet som egocentrisk, mens Vygotsky ser barnet som socialt. Overordnet er de enige om, at udvikling skaber læring. Piaget stiller sig skeptisk over for forcering af udviklingen gennem brug af særlige undervisningsmetoder. 19 Ud fra det kan det være betænkeligt at vi i Danmark nu sætter skolealderen ned til 6 år. Stig Broström er lektor og forsker i børns leg, og han har været med til at udarbejde rapporten bag den nye folkeskolelov, der fastsætter den legende tilgang til undervisningen. Han mener, at leg og læring er en og sammen sag. Børnene siger jo ikke, at de ikke vil lære noget, når de leger, det sker bare. Og modsat når de lærer noget, og det sker gennem leg, er motivationen for udvikling optimal. Når leg i overvejende grad ses udviklingspsykologisk, har det i et vist omfang ført til den underforståede idé, at leg (kun) bidrager til at udvikle de mere overordnede psykologiske strukturer. Man overser altså legens betydning for læring af mere konkrete færdigheder mv., selv om det er klart at, i leg tilegner børn sig nye motoriske færdigheder, nye kommunikationsstrategier og sproglige udtryksformer mv. Piaget går også ind for aktivitet med ting, og i denne sammenhæng passer det godt med indskolingen, hvor klasseværelset er fyldt med forskellige ting som børnene kan bruge, og dermed udvikle sig. Piaget tror ikke på læring, hvor en lærer står og taler ved en tavle. Han siger, at barnet selv skal være motorisk aktiv. 20 Piaget og Vygotsky er enige om, at udvikling først sker, når barnet får udfordringer (nærmeste udviklingszone). Og det gælder også ved Piagets teori (at lave de samme slags regneopgaver kræver assimilation, ikke akkomodation for derved opstår der ikke ny læring). Om legen stadigvæk er leg, når det forgår i skolen, er afhængigt af læreren. Læreren skal være opmærksom på ikke at ødelægge det legende element i legen, når legen bruges til planlagt læring. 18 Gunn Imsen : Elevens verden side Gunn Imsen : Elevens verden side Gunn Imsen : Elevens verden side 211

7 University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: Legen har igennem historien altid overlevet, selv hvor den var forbudt. Menneskes trang og nysgerrighed til at lege er så stor, at den umuligt kan ødelægges, den vil bare ændre sig i forhold til samfundsudviklingen og den kontekst, som barnet befinder sig i. Kildeliste Gyldendal. 12.udgave. Psykologisk pædagogisk ordbog Knud Illeris, Læring 2007 Gunn Imsen, Elevens verden, Ole Løw / Erik Svejgaard: Psykologiske Grundtemaer Kvan 2002 Stig Broström, Lærerig leg og legende læring 1999