INDKALDELSE TIL MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI DEN 30. JANUAR 2012 KL: HOS TERMA, GRENÅ

Transkript

1 INDKALDELSE TIL MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI DEN 30. JANUAR 2012 KL: HOS TERMA, GRENÅ Til udvalgsmødet foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af resume fra udvalgets møde den 5. december 3. Meddelelser 4. Udvalgets aktivitetsliste 5. Drøftelse og beslutning vedr. analyseprojekt Barrierer for oprettelse af praktiksteder og praktikpladser 6. Orientering og status fra arbejdsgruppen Fremtidssikring af plastuddannelserne 7. Behovsredegørelse 2013 AMU 8. Evt. 9. Næste møde Dagsorden Oplæg Egne noter 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af resume fra udvalgets møde den 5. december Godkendelse af resume fra udvalgets møde den 5. december Resume er tidligere udsendt og vedlagt som bilag 2.1 Udvalgets besluttede ved seneste møde at: Der skal udarbejdes en aktivitetsoversigt for udvalgets opgaver/projekter. Udkast til denne er vedlagt som bilag til dagsordenspunkt 4 Der ved dagens møde skal tages beslutning om projekt Barrierer for oprettelse af praktikpladser og aftaler. Indgår i mødet dagsordenspunkt 6 3. Meddelelser Meddelelser Formandskab: Medlemmer: Sekretariat: Industriens Fællesudvalg og øvrige udviklingsudvalg: 4. Udvalgets aktivitetsliste Bilag 4.1 er udkast til aktivitetsliste for udvalgets igangværende eller kommende projekter for Udvalgets aktivitetsliste 1

2 Listen omfatter alene projekter, hvorimod løbende aktiviteter som amu-udvikling af uddannelsesmål, undervisningsmaterialer og udvikling af kompetencebeskrivelser, arbejde med behovs- og udviklingsredegørelser ikke omfattes. Der lægges op til en drøftelse af om formen på aktivitetslisten er ideel. 5. Drøftelse og beslutning vedr. analyseprojekt Barrierer for oprettelse af praktiksteder og praktikpladser Drøftelse og beslutning vedr. analyseprojekt Barrierer for oprettelse af praktiksteder og praktikpladser Ved udvalgets 2 seneste møder har været drøftet oplæg fra Ziierseninsight til analyseprojekt til afdækning af barrierer for oprettelse af praktikpladser og aftaler. Til udvalgets møde i december havde sekretariatet udarbejdet materiale til redegørelse for at der på praktikpladsområdet er gennemført en del analysearbejde inden for temaet, og der var endvidere vedlagt eksempler på projekter. Ziierseninsight har efterfølgende kommenteret på dette i notat refereret på udvalgets møde den 5. december. Notatet (indgår også som bilag 5.1 til dette oplæg) blev sammen med referat fra mødet udsendt til udvalgets medlemmer. I notatet anføres at de tidligere gennemførte analyser ud fra det synspunkt, at de skal pege på konkrete løsninger, prioritere indsatsområder og beskrive, hvordan man når i mål, er mangelfulde. Ziirseninsight tilbyder uden vederlag at gennemføre en række indledende dybdeinterviews som oplæg til en drøftelse om gennemførelse af hele projektet. Udvalget skal ved dagens udvalgsmøde tage stilling til om projektet skal anbefales til behandling i IF s formandskab, som prioriterer blandt de enkelte udvalgs aktiviteter. 6. Arbejdsgruppen har som det er refereret fra seneste udvalgsmøde afholdt næstsidste møde hvor det er besluttet at udpegede gruppemedlemmer skal arbejde med tre temaer: 1. Bedre udnyttelse af eksisterende lovgivning bedre fagrettethed analyse/vurdering af hvad der kan opnås med optimal udnyttelse af eksisterende lovgivningsrammer 2. Fælles organisation for hele EUD og AMU fremtidsscenariet vurderes med en SWOT analyse 3. Plastmageruddannelsen ændres hærdeplast får sit eget separate hovedforløb fremtidsscenariet vurderes med en SWOT analyse Orientering og status fra arbejdsgruppen Fremtidssikring af plastuddannelserne For så vidt angår det første tema, har sekretariatet denne opgave, som i nogen omfang kan ses i sammenhæng med den på aktivitetslisten nævnte opgave vedr. styrkelse af samspil mellem skole- og praktikdel. Der vil 2

3 til arbejdsgruppens møde blive udarbejdet oplæg som efter behandling i arbejdsgruppen også vil tilgå udvalget. Opgaven omfatter redegørelse for mulighederne for at anvende reglerne om erhvervsrettet påbygning, gennemgang af katalog over valgfri specialefag samt noter om styrkelse/revision af praktikmål for uddannelsen og en styrkelse af samspillet mellem praktik i virksomheden og skoleundervisningen. Mht. tredje tema udspringer dette af drøftelser i og udenfor udviklingsudvalget med baggrund i hærdeplastvirksomheders udsagn om at plastmageruddannelsen ikke tilfører eleverne tilstrækkeligt dybe kompetencer indenfor komposit/hærdeplastområdet. Skolerne har påtaget sig at give oplæg til en opdeling af plastmageruddannelsen i to grene. Oplægget vil naturligvis have interesse for udvalget, som har drøftet problemstillingen ved bl.a. udvalgets møde i maj Arbejdsgruppen afholder sit sidste møde den 27. februar, og det er sekretariatets forventning at der ved mødet fastlægges opgaver som udviklingsudvalget skal arbejde videre med. 7. Behovsredegørelse AMU Efteruddannelsesudvalgene skal en gang årligt afgive behovsredegørelse til VEU-rådet (reelt undervisningsminísteriet) om udvalgets forventninger til behov for udviklingsmidler til udvikling af amu-kurser, undervisningsmaterialer, faglæreruddannelse, kompetencebeskrivelser og analyser. De enkelte efteruddannelsesudvalgs bidrag indgår i undervisningsministeriets samlede input til finanslov for det efterfølgende år. Behovsredegørelsen følges til efteråret op af efteruddannelsesudvalgets konkrete ansøgning om udviklingsmidler. Sekretariatet har skrevet til skolerne for indhente deres input og forventninger til udviklings- og undervisningsaktivitet. Industriens Fællesudvalg gennemfører ikke spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne som de tidligere år, idet der henvises til den tidligere gennemførte analyse som konkluderede at innovation og miljø/energi er overordnede temaer som bør indtænkes i uddannelsesudvikling i Aktivitet - AMU Ingen bemærkninger Sekretariatet udarbejder medio februar udkast til behovsredegørelsesinput, som udvalget vil modtage til kommentering. Bilag 7.1 viser aktivitetsudviklingen i perioden opgjort i kursister og årselever. Der er endnu ikke aktivitetstal for 4. kvt. tilgængelige endnu, hvorfor jeg har fremskrevet aktiviteten lineært, således at tallene i de grønne kolonner er forventede tal. I den lyserøde kolonne er opgjort hvor stor en procentdel af aktiviteten der er opnået i Som det fremgår er den samlede tilbagegang i aktiviteten på 50 %. På denne baggrund imødeser sekretariatet en drøftelse om forventninger til uddannelsesaktivitet for

4 8. Eventuelt I det omfang mødets dagsorden giver mulighed for det, vil sekretariatet give en orientering om igangværende udvikling af ny AMU-portal. 9. Næste møde Mødekalender januar 22. maj 4. september 4. december Jørgen Bo Nielsen, 23. januar

5 REREFERAT FRA MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI DEN 5. DECEMBER 2011 KL: HOS INDUSTRIENS UDDANNELSER, VESTERBROGADE 6D, 4, KBH, STORE MØDE- LOKALE Ved mødet deltog: Henry Andersen, 3F Morten Resvbæk, DI Claus Eskesen, 3F Claus Henriksen, DI Palle Nørskov, DI Jørgen Bo Nielsen, Sekretariatet Afbud fra Peter Høgedahl, 3F Til udvalgsmødet forelå følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af resume fra udvalgets møde den 7. september 3. Meddelelser 4. Orientering fra Arbejdsgruppe til fremtidssikring af plastuddannelserne 5. CAP-projekter Implementering af erfaringer fra udviklingsprojekter 6. Ny svendeprøve for plastmagerudd Opgavekommission, censorkorrps 7. AMU-aktiviteter Aktivitetsstatistik 8. Evt. 9. Næste møde Mødekalender for 2012 Dagsorden Oplæg Egne noter 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af dagsorden Efter ønske fra Claus Henriksen blev tilføjet en række emner til behandling under pkt.8 eventuelt: Revision af informationsfolder om plastmageruddannelsen Opfølgning på konklusion og drøftelse omkring analyse udført af Svend Jensen Opfølgning på udviklingsprojekt det gode praktikforløb 2. Godkendelse af resume fra udvalgets møde den 7. september Resume er tidligere udsendt og vedlagt som bilag 2.1 Opfølgning fra udvalgets forrige møde: Godkendelse af resume fra udvalgets møde den 7. september Resumeet blev godkendt efter følgende bemærkninger: Claus Henriksen orienterede om at det analy- 5

6 Ved seneste møde drøftede udvalget fremsendt analyseforslag fra Claus Henriksen vedr. afdækning af barrierer for godkendelse af praktikpladser og indgåelse af praktikaftaler. Som det fremgår af referatet blev det besluttet at videresende forslaget til IF s formandskab med henblik på at en eventuel analyse kan have interesse for et bredere felt end blot plastområdet og dermed kan finansieres via IF-udviklingsmidler. Det blev tilføjet at der skal inddrages erfaringer fra eventuelle tidligere projekter på området. Sekretariatet har sat opgaven med at afdække barrierer for godkendelse af praktiksteder og indgåelse af praktikaftaler på IF s aktivitetsliste. IF s formandskab prioriterer opgaverne på prioritetslisten. Sekretariatet har søgt efter tidligere gennemførte projekter inden for temaet, og vedlagte notat bilag 2.2 redegør herfor. Ved seneste møde drøftede udvalget indsendt forslag fra AMU-Syd med ønske om videresendelse til Industriens udviklings- og Samarbejdsfond. Forslaget omhandlede skolens ÅLC-projekt, og projektbeskrivelsen var vedlagt mødematerialet som bilag. Udvalget fandt projektet interessant og relevant, og henviste til eventuel viderebehandling i IF s formandskab. Efterfølgende er ansøgningen behandlet i IF s formandskab som ikke kan støtte ansøgningen ved en eventuel fremsendelse til fonden. Dette på baggrund af den prioritering som organisationerne nødvendigvis må foretage, samt med henvisning til at der tidligere er gennemført forsøgsprojekter med Åbne læringscentre, hvori skolen henvises til at orientere sig. Endelig henviste IFformandskabet til at der ved ansøgning om ordinære AMU-udviklingsmidler kan ansøges om midler ril udvikling af undervisningsmidler til dele af det i projektet beskrevne. Sekretariatet har svaret skolen i henhold til ovenstående. I forbindelse med IF-formandskabets drøftelse blev nævnt at taksterne på plastområdet ikke vurderes at være dækkende for de faktiske omkostninger. Det blev derfor besluttet at rette henvendelse til ministeriet med en ansøgning om flytning af plastuddannelserne til højere takstindplacering. Sekretariatet har orienteret skolerne herom, om har åbningsskrivelse under udarbejdelse. Sekretariatets svar til skolen indgår som bilag 2.3 sebureau, Ziirsen som står bag det ved udvalgets møde i sept. fremsendte analyseforslag har gennemgået de i mødeoplægget og bilag 2.2 omtalte tidligere gennemførte projekter, og på denne baggrund konkluderer Hvis man ser de gennemførte undersøgelser ud fra det synspunkt, at de skal pege på konkrete løsninger, prioritere indsatsområder og beskrive, hvordan man når i mål, må det siges, at der er en hel del mangler. Ziirsens notat er vedlagt som bilag til referatet. Claus Henriksen talte for at projektet gennemføres via midler fra IF, og pegede på at Ziirsen tilbyder uden vederlag at gennemføre en række indledende dybdeinterviews som oplæg til en drøftelse om gennemførelse af hele projektet (dette er beskrevet på side 5 i notatet). Udvalget besluttede at udsætte en endelig beslutning om anbefaling af projektet til IF s formandskab til førstkommende udvalgsmøde 3. Meddelelser Meddelelser Formandskab: Medlemmer: Sekretariat: Sekretariatet har modtaget udpegning til udvalget fra 3F af Peter Høgedal Industriens Fællesudvalg og øvrige udviklingsudvalg: 4. Orientering fra Arbejdsgruppe til fremtidssikring af plastuddannelserne Orientering fra Arbejdsgruppe til fremtidssikring af plastuddannelserne 6

7 Ved seneste udvalgsmøde blev der orienteret om den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe til Fremtidssikring af plastuddannelserne Gruppen har afholdt møde den 30. september hvor deltagerne har fremlagt en lang række data om økonomi, udstyr, faglærere, uddannelsesaktivitet mm. Efterfølgende har skolerne samt 3F og Plastindustrien udarbejdet særskilte SWOT-analyser som, i kombination med det nævnte datamateriale, skal danne grundlag for en samlet SWOT-analyse som udarbejdes af Industriens Uddannelser. Der orienteres nærmere ved udvalgsmødet. 5. CAP-projekter Implementering af erfaringer fra udviklingsprojekter Som omtalt ved udvalgets forrige møde har industriens Uddannelser i gennemført to udviklingsprojekter under UVM s Centrale Analyse- og Prognoseenhed. Der er tale om projekterne Faglærtes kompetencer i en verden af produktions- og ledelseskoncepter og Udvikling af elevernes innovative kompetencer i erhvervsuddannelserne. Begge analyseprojekter er afrapporteret til UVM, og behandlet i det fælles formandskab for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og Industriens Fællesudvalg. Det fælles formandskab har besluttet at alle udviklingsudvalg (og udviklingsgrupper i regi af MI) skal drøfte konklusioner og anbefalinger fra projekterne, således at der kan gives en status i maj Sekretariatet indstiller at udvalget behandler CAPprojektet Faglærtes kompetencer i en verden af produktions- og ledelseskoncepter ved dette møde, og projektet Udvikling af elevernes innovative kompetencer i erhvervsuddannelserne ved udvalgets næste møde i januar. Bilag 5.1 redegør i koncentreret form for analysens konklusioner og anbefalinger, og oplister forslag til kompetencer som eleverne bør opnå. Disse er sammenholdt med udvalgte kompetencemål fra plastmageruddannelsen. Ved mødet vil uddannelseskonsulent Niels Erik Stahl, Industriens Uddannelser deltage, og præsentere analysen. Efter udviklingsudvalgets møde har arbejdsgruppen afholdt møde den 12. dec. og behandlet de i oplægget omtalte SWOT-analyser. Ved dette møde blev opstillet en række temaer/fremtidscenarier: Bedre udnyttelse af eksisterende lovgivning bedre fagrettethed analyse/vurdering af hvad der kan opnås med optimal udnyttelse af eksisterende lovgivningsrammer Fælles organisation for hele EUD og AMU fremtidsscenariet vurderes med en SWOT analyse Plastmageruddannelsen ændres hærdeplast får sit eget separate hovedforløb fremtidsscenariet vurderes med en SWOT analyse CAP-projekter Implementering af erfaringer fra udviklingsprojekter Uddannelseskonsulent Niels Erik Stahl gennemgik konklusioner og resultater fra de gennemførte CAP-projekter, herunder særligt reference til kompetencemål i plastmageruddannelsen som omhandler ledelseskoncepter og innovation. Udvalget konkluderer at uddannelsens mål som de pt. er beskrevne rummer gode muligheder for at tilføre eleverne kompetencer på de nævnte områder. Udvalget ønsker dog et bedre kendskab til i hvilket omfang dette udmøntes i skolernes undervisning, ligesom der også ønskes kendskab til om en konkretisering af praktikmålene kan understøtte udvikling af innovationskompetencer. 6. Oplæg til ny praktisk svendeprøve for plastmageruddannelsen Ved udvalgets seneste møde præsenterede Den Jyske Haandværkerskole oplæg til ny praktisk svendeprøve. Udvalget besluttede at der skal arbejdes videre med skolens forslag, og at opgavekommissionen skal inddrages i arbejdet. I bilag 6.1 er oplistet fakta og status for arbejdet samt sekretariatets budget for det videre Oplæg til ny praktisk svendeprøve for plastmageruddannelsen Udvalget tog sekretariatets notat op budgetoplæg til efterretning og besluttede sekretariatet skal arbejde efter dette. Efterfølgende har IF s formandskab godkendt det udsendte budget. Efterfølgende har sekretariatet haft møde med skolerne. 7

8 arbejde. Jeg forventer at jeg har en afklaring ved mødet Bilaget indeholder endvidere bemærkninger om eksamen og censorer i forb. med plastspecialistudd. 7. Aktivitet - AMU Bilag 7.1 er en opgørelse af AMU-aktiviteten på plastuddannelser i perioden opgjort i personer. Bemærk at opgørelsen for 2011 alene omfatter 1. og 2. kvt. En lineær fremskrivning af tallet giver kursister mod sidste års aktivitet på samlet kursister, hvilket er et fald på 44 pct. Det generelle fald i AMUaktiviteten for IF s uddannelser udgør 33 pct. mens faldet i AMU-aktiviteten i hele industrien udgør 27 pct. Plastindustrien er således ekstra hårdt ramt. Der kan næppe gives en enkel og sikker forklaring på det store aktivitetsfald, men følgende udsagn har betydning: Virksomhederne har skåret antallet af medarbejdere voldsomt ned således at der ikke synes at være overskudstid til uddannelse De medarbejdere der er tilbage må betegnes som kernemedarbejdere som har de nødvendige kvalifikationer Der rekrutteres kun i ubetydeligt omfang En del af arbejdspladserne i industrien er forsvundet siden finanskrisen satte ind Stramninger på efteruddannelsesområdet i form af reduceret VEU-godtgørelse og begrænsning i målgruppen Manglende kendskab til AMUuddannelsestilbudene Der sigtes mod at gennemføre det kommende eksamenshold på den DJH efter den nye model. Til denne eksamen er det forslaget at der vælges to censorer som efterfølgende kan befordre processen med at formidle tanker og erfaringer med ny svendeprøve til den øvrige del af censorkorpset ved efterfølgende censorkonference. Sekretariatet har indsendt ændringer til bekendtgørelsesbilaget under beskrivelse af den praktiske eksamen til ministeriet. Aktivitet - AMU Ingen bemærkninger Organisationerne har stærkt fokus på den dalende AMU-aktivitet, og iværksætter markedsføringskampagne i En del af kampagnen bliver lancering af en AMU-portal som skal give virksomheder og medarbejdere hurtigt overblik over efteruddannelsesmuligheder på industriens område. AMU-udviklingsmidler IF har samlet ansøgt om udviklingsmidler for ca. 3 mio. kr. til udvikling af AMU-kurser, undervisningsmaterialer, analyser og kompetencebeskrivelser. Der forventes svar på ansøgning primo Eventuelt Som nævnt i pkt. 1 godkendelse af dagsorden blev behandlet: Revision af informationsfolder om plastspecialistudd. Denne mangler toning mod hærdeplastindustrien for så vidt angår fotos. Endvidere bør den friskes op med udtalelser fra virksomheder og elever som er i gang med plastspecialistudd. Der er ikke i IF s aktivitetsliste afsat midler til desk top og trykning af 8

9 foldere, og der er pt. ca. 300 foldere tilbage af det første oplag. Sekretariatet vurderer at det vil koste ca. kr og opdatere folderen, således at denne fremstå revideret i elektronisk form til eksempelvis udprint fra IU-hjemmeside. Sekretariatet arbejder videre med denne løsning Opfølgning på drøftelser/konklusioner på Svend Jensens analyse af uddannelsesbehov i plastindustrien. Denne blev behandlet ved udvalgets møde maj 11. og det blev vurderet at der er behov for en tidligere specialisering af plastmageruddannelsen, og herunder en styrkelse af hærdeplastkompetencer i uddannelsen. Udvalget besluttede at udvalgets A-side til efterfølgende møde skulle udarbejde kort oplæg til uddannelsesmål. Efterfølgende har der været lignende drøftelser i arbejdsgruppen til fremtidssikring af plastuddannelserne, og i dette regi har skolerne påtaget sig at udarbejde oplæg til en plastmagermodel med speciale hærdeplast. Opfølgning på udviklingsprojekt det gode praktikforløb. Dette projekt blev afsluttet primo 2012, og der blev efterlyst en opfølgning på projektet. Punktet drøftes ved kommende UU-møde januar Der udarbejdes til kommende udvalgsmøde handleplan for aktiviteter i Næste møde Ingen bemærkninger Mødekalender januar 22. maj 4. september 4. december Jørgen Bo Nielsen, 5. januar

10 Bilag 4.1 Aktivitetsliste for Udviklingsudvalg for Plastindustri 2012 Aktivitet Beskrivelse/status Tidsplan Eventuelle eksterne aktører Revision af informationsfolder for Plastspecialistuddannelsen Folderen blev udviklet i forbindelse med introduktionen af plastspecialistuddannelsen, og der er behov for en gennemgang for så vidt angår billedvalg, som ikke viser hærdeplastindustri, ligesom der skal opfriskes med udtalelser fra virksomheder og elever som pt. er i gang med uddannelsen. Der skal alene udarbejdes en webbaseret version af folderen, og anslåede omkostninger til desktop-arbejde udgør kr Feb Kailow Graphic Midler ansøgt under IF-aktiviteter Revision af praktisk svendeprøve Svendeprøven som bruges i dag blev udviklet for ca. 10 år siden, hvilket betyder, at der i princippet ikke via prøven som den er beskrevet og gennemføres pt. er sikkerhed for at eleverne har nået de kompetencemål som er beskrevet i Bilag 16. Prøven skal i stedet afspejle elevens kunnen inden for 10 udvalgte kompetencemål. Der skal udvikles en række opgaveeksempler tilpasset de enkelte plastmagerprofiler. Juni 2012 AMU-Syd DjH Budget for omkostninger til dækning af udvikling, rejser, forplejning og honorarer udgør samlet kr Midler søgt og bevilget fra IFaktiviteter Gennemførelse af censorkonference Censorkonferencen skal denne gang gennemføres med største vægt på den reviderede praktiske prøve Sept Censorer AMU-Syd DjH Budget for omkostninger til dækning 10

11 af rejser, forplejning og honorarer udgør samlet kr Midler søgt og bevilget fra IFaktiviteter Udpegning og kvalificering af censorer til plastspecialistudd. Det første hold plastspecialister skal til eksamen aug./sep Der vurderes ikke at være censorer i det nuværende censorkorps som er kvalificerede til at bedømme plastspecialitelever, hvorfor der skal udpeges censorer som efterfølgende skal kvalificeres. Juni 2012 Budget for omkostninger til rejser, forplejning og honorarer udgør samlet kr Midler søgt og bevilget fra IFaktiviteter Styrkelse af praktikforløb på plastmageruddannelsen Udvalget gennemførte udviklingsprojektet Det gode praktikforløb. Som konkret resultat af dette blev udviklet et vejledningsmateriale til brug for skoler/virksomheder i arbejdet med at sikre sammenhæng mellem skoleophold og praktikforløb. Projektet blev i vidt omfang overhalet af udviklingen på elevplan.dk som er den perfekte platform for kommunikation mellem skole og virksomhed, og som indeholder. Elevplan anvendes endnu ikke af flertallet af virksomhederne, det bør derfor overvejes om udvalget skal igangsætte aktiviteter til udbredelse af kendskab til elevplan til virksomhederne.? AMU-Syd DjH Arbejdsgruppen til fremtidssikring af plastuddannelserne skal ved kommende møde på oplæg fra sekretariatet drøfte en konkretisering af praktikmålene for plastmageruddannelsen. 11

12 Flere praktikpladser og elever Igangværende AER-projekt Dec AMU-Syd Djh PiD Barrierer for virksomheders vilje og muligheder for at stille praktikpladser til rådighed og for at indgå praktikaftaler PiD har kontakt til konsulentvirksomheden Ziirsen Analyse, og har drøftet muligheden for at gennemføre analyse til afdækning af barrier som nævnt. Projektforslaget er blevet behandlet ved udvalgets møder i sept. og dec. 2012, og er indstillet til beslutning ved udvalgets møde ultimo jan Ziirsen Udvalgte virksomheder AMU-Syd DjH Budgetoverslag kr. Analyse til afdækning af behov for udvikling af uddannelser/revision af FKB i relation til skrotning af møllevinger Analysen er ansøgt under amuforhåndsanmeldelsen for Den foreløbige tilbagemelding fra Ministeriet er at analysen bevilges. IF afventer endelig og formel bevillingsskrivelse Senest dec Ikke fastlagt Der er ansøgt ca. kr

13 Claus Henriksen, Plastindustrien. Tema: Bryd barriererne! KOMMENTARER TIL DE GENNEMFØRTE UNDERSØGELSER OM PRAKTIKPLADSER OG FORSLAG TIL LØSNINGER Vers. 4, Hvis man ser de gennemførte undersøgelser ud fra det synspunkt, at de skal pege på konkrete løsninger, prioritere indsatsområder og beskrive, hvordan man når i mål, må det siges, at der er en hel del mangler. Af de3 undersøgelser (Epinion 2006, Jysk Analyse 2010 og Teknologisk Institut (TI) 2011) er TI s den, der metodisk kommer nærmest det handlings- og løsningsorienterede. Alligevel leverer den ikke de helt konkrete resultater. Jeg kommenterer undersøgelsens anbefalinger på efterfølgende sider. Epinions undersøgelse fra 2006 er en ren kvantitativ undersøgelse suppleret med nogle fokusgrupper. Som denne undersøgelse er konstrueret, kan den ikke levere dækkende anbefalinger, der direkte kan omsættes til praksis. Dens handlingsanvisninger er da også stærkt begrænsede. Jysk Analyses undersøgelse er blot et lille overblik. Jeg har derfor valgt ikke at kommentere disse to undersøgelser yderligere. I MANGLER FORTSAT LØSNINGEN PÅ BRYD BARRIERERNE! Samlet set ser jeg som nævnt anbefalingerne fra TI undersøgelsen i 2011 som alt for lidt konkrete i forhold til parametre, der er afgørende for at nå målet. Det siges f.eks. i anbefalingerne, hvis der skal iværksættes kampagner, men ikke om kampagner som sådan bør prioriteres. Måske kan de helt undværes? Måske skal der noget andet til? Og mere præcis hvordan skal de gennemføres, med hvilke medier, er der forskellige profilgrupper, der skal tages hensyn til osv.? Vi mangler i det hele taget en præcisering af, hvad man kan gøre over for virksomhederne, og hvad der virkelig vil betyde noget for at opnå målet om flere praktikpladser. Der er gennemført 44 kvalitative interviews alene i virksomheder, og dertil et ental web interviews (elektronisk survey). Det burde være tilstrækkeligt til mere præcist at pege på, hvad der skal til, at det måske er op ad bakke, eller i den anden ende af skalaen at konstatere, at intet er muligt. Ziirsen Analyse Falkoner allé Frederiksberg Tel

14 Man kan derfor antage, at de kvalitative interviews, TI har gennemført, ikke er kommet tilstrækkeligt i dybden, og derfor ikke har kunnet finde ind til kernen af, hvad der reelt flytter noget, og hvordan det skal realiseres. Vi mangler f.eks. at få identificeret de afgørende motivationsfaktorer, altså hvad er det, der reelt set kan få virksomhederne til at tage praktikanter. Hvis virksomhederne ikke kan blive motiverede, kommer man ingen vegne. ZIIRSENS LØSNING I vores metodik går vi meget tæt på respondenterne i længerevarende samtaler, der er strukturerede, så vi kommer hele vejen rundt i problematikkerne, herunder f.eks. efterprøvning af løsningsforslag fra stakeholdere. Vi inddrager såvel irrationelle holdninger og synspunkter som faktuelle og rationelle forhold, som bliver behandlet på lige fod. Vores erfaringer fra utallige undersøgelser af denne karakter er, at det netop er i disse sammenhænge, konkrete - såvel overordnede som helt lavpraktiske - løsninger skal findes. Derved afdækker vi, hvad der reelt skal til for at virksomhederne vil ansætte praktikanter, hvordan der skal arbejdes med forskellige typer af tiltag i praksis, hvilke indsatsområder der kan forventes at føre til resultater på kort og lang sigt, og hvordan de skal praktiseres - og ikke mindst prioriteres. Der er i de gennemførte undersøgelser konstateret en række barrierer, og der er måske reelt flere. Dem skal vi som en del af løsningen finde vejene til at komme forbi. Vores undersøgelse vil rapportere ud fra virksomhedernes oplevelser og synspunkter, men i afsøgningen vil vi selvfølgelig tage hensyn til det muliges kunst, f.eks. de betingelser, skolerne arbejder under. Det skal understreges, at vi selvsagt ikke ved, hvad vores undersøgelse vil bringe af nyt, men ud fra det foreliggende har vi en overbevisning om, at løsningerne faktisk kan findes. Hvis de indledende interviews ikke indikerer nogle åbne muligheder, som I finder kan lægges til grund for at gå i gang med den egentlige undersøgelse, er det med dette oplæg primært Ziirsens økonomiske risiko. 2 14

15 HH KOMMENTARER TIL TIS ANBEFALINGER 5. Evaluators anbefalinger til det fortsatte arbejde I dette afsnit præsenteres en række anbefalinger til måder, hvormed man kan fremme det praktikpladsopsøgende arbejde over for godkendte og ikke-godkendte virksomheder. Anbefalingerne bygger på de observationer, der er lavet i forbindelse med evalueringen og vores øvrige viden om det praktikpladsopsøgende arbejde. Der fokuseres i anbefalingerne på initiativer, der kan iværksættes hos skolerne, i partssystemet og på nationalt plan. og som vil føre til hvad? 5.1. Hvad kan skolerne gøre? Etablering af netværk og øget koordinering af det praktikpladsopsøgende arbejde På flere skoler er der behov for etablering af netværk og øget vidensdeling på tværs af indgangene, således at strategier og god praksis i højere grad forankres institutionelt og mellem institutioner. På nogle skoler er der behov for, at arbejdet i forbindelse med godkendelse af virksomheder og oprettelse af praktikpladser opprioriteres og synliggøres. Undersøgelsen viser, at der på alle skoler er behov for, at praktikpladsarbejdet bredes ud og i højere grad bliver et fælles ansvar. Og det vil betyde at?. Der bør følges op på omfanget af det praktikpladsopsøgende arbejde hos de skoler, der kun udbyder grundforløb. Det skal undersøges nærmere, hvorvidt der er tale om et generelt billede af, at de ikke finder, at de har en opsøgende forpligtigelse i forhold til praktikpladsskabelsen. Hvad skal der gøres og hvad fører det til? Ledere og bestyrelser skal deltage aktivt i det praktikpladsopsøgende arbejde Der er behov for, at ledere og bestyrelser igen opfordres til at indgå aktivt i det praktikpladsopsøgende arbejde på såvel strategisk som operationelt plan. Det er ikke tilstrækkeligt, at emnet tages op på møder. Der skal allokeres ressourcer til området, og der skal følges strategisk op på resultater også med henblik på justering af indsatser. Det er også en del af bestyrelsens og ledelsens ansvar at tilsikre, at de praktikpladsopsøgende aktiviteter på skolens forskellige indgange koordineres Hvad kan arbejdsmarkedets parter gøre? Synliggøre det praktikpladsopsøgende arbejde Praktikpladsarbejdet er ofte ikke særligt synligt eller prestigefyldt på skolerne, selvom det er en grundlæggende forudsætning for, at det danske vekseluddannelsessystem kan fungere. Det anbefales, at der oprettes et professionelt netværk, hvor praktikpladsmedarbejdere på tværs af skoler kan indgå. Netværket kan etableres inden for allerede eksisterende rammer og kan eventuelt være underopdelt i forhold til forskellige brancher, erhvervsskolernes størrelse og indgange, så der kan videndeles om muligheder og problemer specifikt i forhold til branchen. Hvor stort er dette problem? Vil netværk medvirke til at løse det problem og er det i virkeligheden en af de helt afgørende udfordringer? 3 15

16 De lokale uddannelsesudvalg skal have en aktiv rolle i det praktikpladsopsøgende arbejde De faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg er efter de generelle regler forpligtiget til at foretage opsøgende arbejde med henblik på at tilvejebringe praktikpladser hos både godkendte og ikke-godkendte virksomheder. Ofte er praktikpladssituationen et fast tema på de lokale 32 uddannelsesudvalgsmøder, men udvalgene er kun engageret på overordnet vis. Der er et stort behov for, at partssystemet samlet får diskuteret, om de lokale uddannelsesudvalg fungerer hensigtsmæssigt. Det skal blandt andet ses i lyset af, at der inden for flere fagområder og brancher er et substantielt gab mellem udbud og efterspørgsel af praktikpladser Hvad kan gøres på nationalt plan? Professionalisering af det praktikpladsopsøgende arbejde Det praktikpladsopsøgende arbejde kan yderligere professionaliseres og systematiseres. En uddannelse med et afsluttende certifikat kan være med til at understøtte og skabe prestige om arbejdet. Uddannelsen kan indeholde elementer som salg, markedsføring, virksomhedskommunikation og jura (viden om lovgrundlag for det praktikpladsopsøgende arbejde). For de personer, der allerede arbejder med at skabe praktikpladser, kan deres kompetencer meritgodkendes, således at de får bevis uden at skulle deltage i et kursus. Og det vil betyde at? Anvend Praktik+ Alle skoler skal opfordres til at anvende Praktik+. Der er en klar sammenhæng mellem det praktikpladsopsøgende arbejdes prioritering på skolen og anvendelsen af Praktik+. Hvis flere skoler begynder at anvende Praktik+, vil der ikke være behov for, at UNI- C leverer nye datasæt. Hvilken betydning har det for målsætningen? Udbyg Praktik+ Praktik+ vil af mange blive opfattet som et endnu bedre værktøj, hvis det både kan rumme kundeoplysninger (CRM) og datasæt for både EUD- og VEU-området Fokusering af indsatser Der er fortsat behov for viden om praktik i virksomhederne. Analysen peger dog på, at særlige indsatser og kampagner ikke når tilstrækkeligt ud med de væsentlige budskaber. Hvis der skal iværksættes kampagner, skal der være fokus på de gode historier om virksomheder, der har udbytte og succes med deres elever, og valg af kanaler bør overvejes nøje f.eks. opprioritering af den direkte kontakt mellem skole og virksomhed, brug af lokalradio og brug af lokaltv. Kan det direkte anbefales, at der iværksættes kampagner? Eller er der noget andet, der giver mere effekt? Over for hvem i virksomhederne, med hvilke medier? Er de gode historie tilstrækkelige, eller skal der mere til? Opfølgning på brug af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER-midler) Det anbefales, at der foretages en årlig opfølgning af brugen og effekten af AER-midler inden for det praktikpladsopsøgende arbejde, det kan både være i form af tværgående videndeling på projekter, der har temafælleskaber og evt. stikprøver på effekter. For at kunne skaffe flere praktikpladser er det nødvendigt at sikre, at der finder en optimal ressourceallokering sted og at den viden og erfaring, der genereres et sted, kan bringes til anvendelse andre steder. 4 16

17 Undersøgelse af grundskolernes forpligtigelse Der skal iværksættes en undersøgelse af i hvilket omfang der foregår praktikpladsopsøgende arbejde på de skoler, der kun udbyder grundforløb. Med hvilket formål i sammenhæng med den overordnede målsætning? FORSLAG TIL IGANGSÆTNING AF ZIIRSEN UNDERSØGELSEN. Vi foreslår, at vi gennemfører nogle indledende dybdeinterviews, med det formål at vurdere, om projektet er værd at gennemføre. Vi gennemfører 3 dybdeinterviews eller flere efter vores valg. Vi debiterer alene rejseomkostninger og vingaver til respondenter, hvis projektet derefter standses. I modsat fald fortsætter undersøgelsen iflg. det leverede oplæg og budgetramme som angivet nedenfor. Forudsætningen for gennemførelse på denne betingelse er, at pengene til undersøgelsen i sin helhed på forhånd er bevilliget, så undersøgelsen uden videre kan fortsættes, idet de gennemførte interviews i så fald indgår som en del af undersøgelsesbudgettet. Metode, spørgeramme og rapportering Hvert interview, som er en styret samtale, har en varighed af 1-1½ time. Interviewene sker med udvalgte virksomheder, dels på grundlag af oplysninger fra Plastindustrien og dels på baggrund af scanningsinterviews, som vi gennemfører per telefon med nogle centrale spørgsmål om holdninger til at tage praktikanter. Vi forventer endvidere, at vi får input til udformning af spørgeramme til brug for interviewene. Resultaterne af disse indledende interviews afrapporterer vi mundtligt for hvert gennemført dybdeinterview, og vi giver desuden et bud på en foreløbig konklusion. Derefter som beskrevet i undersøgelsesoplæg. Til de indledende interviews skal vi have leveret virksomhedsnavne som potentielle interviewemner efter nærmere aftalte udvælgelseskriterier. Medvirkende industrivirksomheder Vi går ud fra den antagelse, at industrigrene bør undersøges klyngevis, så vi får både indbyrdes og tværgående sammenhænge. Vi foreslår derfor, at undersøgelsens første interviews gennemføres blandt medlemmer af Plastindustrien eller en anden valgt industri, hvorefter den udbredes til andre industrier efter nærmere aftale. 5 17

18 Budget Ud fra vores erfaringer med andre tilsvarende projekter og vores vurderinger af validiteten af de allerede gennemførte undersøgelser, foreslår vi en budgetramme på kr moms. Vi vurderer i fællesskab behovet for justeringer af indhold og rammer i selve undersøgelsesforløbet på baggrund af delresultater, idet vores metodik giver mulighed for at ændre undervejs. Frederiksberg, 6. december 2011 Hans Henrik Ziirsen M hanshenrik@ziirsen.dk 6 18

19 (AMU) Antal kursister, (AMU) Antal elevuger and (AMU) Antal årselever og Tid Kalenderår og AMU EUU Fag (AMU) Antal kursister Aktiv. Udv (AMU) Antal årselever Kursister % Anvendelse af epoxykompositter ,3 0,6 0,3 0 Anvendelse af termoplastmaterialer ,7 1,4 0,7 1 Betjening af enkle ekstruderingsanlæg ,2 1,4 2 Betjening af sprøjtestøbemaskiner ,8 1,9 3 Betjening af sprøjtestøbemaskiner ,3 0 Betjening af termoformmaskiner ,7 0 Betjening af termoplastanlæg for operatører ,4 1,4 0,5 1 Drift af esktruderingsanlæg ,6 0,9 0 Enkel plastindustriel produktion for operatører ,8 0 Faglig læsning og skrivning ,2 0 Faglig regning og matematik ,2 0 Fejlretning på sprøjtestøbte emner ,3 0 Fejlretning på sprøjtestøbte emner ,8 0 Finish og reparation af epoxyemner ,7 10,1 1,1 1 Finish og reparation af polyesteremner ,3 0,7 0 Formstøbning med polyester ,7 0 Formstøbning højtemperatur ,6 1,9 0 Fremstilling af formværktøjer ,8 0 Glasfiber og vindmølleproduktion for operatører ,4 1 Håndoplagt glasfiberstøbning ,6 0 Indkøring af driftsparametre på sprøjteanlæg 9 0 0,7 0 19

20 Indkøring af ekstruderingsanlæg ,8 0 Indkøring af ekstruderingsanlæg 6 0 0,4 0 Introduktion til førstehjælp på jobbet Jobrelateret brug af styresystemer på pc ,1 0 Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion ,2 0 Limning, epoxy og polyester kompositter ,2 0,2 0 Materialevalg ved plastproduktion ,8 0 Montage og indstilling af sprøjtestøbeforme ,9 2,3 0,3 0 Oprettelse af database til jobbrug ,1 0 Opstilling af sprøjtestøbeværktøjer Optimering af sprøjtestøbeanlæg ,5 1,4 0,4 1 Overfladefinish på støbeforme til hærdeplast ,2 0 Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater ,5 5,7 2,4 3 Plastproduktion, råvarevalg og håndtering ,9 0 Polyurethanstøbning ,6 1,5 0,8 1 Polyurethanstøbning, opstilling og indkøring ,2 0,8 0,5 1 Reparation af vingestrukturer ,9 1 1 RTM vakumstøbning af glasfiberemner ,4 0 RTM vakuumstøbning af Epoxykompositter ,4 1 Sikkerhed ved polyesterstøbning ,6 1,9 1,5 2 20

21 Sikkerhed ved polyesterstøbning ,5 0 Styring og fejlfinding på sprøjtestøbeanlæg ,3 0 Støbning af avancerede epoxy prepregemner ,6 0,4 1 Støbning af epoxy prepregemner ,6 3,7 0,8 1 Støbning af epoxykompositemner ,9 10,5 1,7 2 Støbning af glasfiberarmeret polyesteremner ,5 1,5 0,7 1 Teambuilding for selvstyrende grupper ,1 0,1 0 Videndeling og læring for medarbejdere ,2 0 Total , ,