DANSK/HISTORIEOPGAVEN 1.G. SCT. KNUDS GYMNASIUM

Transkript

1 DANSK/HISTORIEOPGAVEN 1.G. SCT. KNUDS GYMNASIUM Klasse/elevID Navn: Fag og vejledere: Dansk Historie Opgavens historiske emne: Besættelsestiden som erindring Problemformulering: Hvordan har synet på modstandsbevægelsen og samarbejdspolitikken ændret sig hos politikkerne over tid, og hvordan bliver modstandsfolk og den tyske værnemagt fremstillet i filmen Hvidstensgruppen? Opgaveformulering: I min opgave vil jeg kort redegøre for samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsens indflydelse på denne. På baggrund af en kildekritiskanalyse af statsminister Vilhelm Buhls radiotale fra 1942 og af Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken fra 2003, vil jeg vurdere det generelle politiske standpunkt der herskede i hver sin tid i forhold til modstandsbevægelsen og samarbejdspolitikken. Derefter vil jeg analysere og fortolke filmen Hvidstensgruppen, hvor jeg vil have fokus på hvordan modstandsfolk og den tyske værnemagt fremstilles i filmen. Til sidst vil jeg vurdere tidens indflydelse på de forskellige opfattelser af modstandsbevægelsen og samarbejdspolitikken.

2 Indholdsfortegnelse Indledning.1 Redegørelse for samarbejdspolitik...1 Redegørelse for modstandsbevægelse..1 Kildekritisk analyse af Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken 29. august Analyse af kilden Statsminister Vilhelm Buhls(s) antisabotagetale, 2. september Kildekritisk analyse af Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken 29. august Analyse af kilden Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken 29. august Analyse og fortolkning af Hvidstensgruppen...5 Vurdering af synspunkter i forhold til deres tid...9 Konklusion Litteraturliste..11 1

3 Indledning Modstandsbevægelsen og samarbejdspolitikken er to ting der er blevet diskuteret meget både under 2.Verdenskrig og efter krigen. Interessant er det, at kigge på i hvilken tid folk og politikere generelt har været positivt indstillet overfor modstandsbevægelsen og hvornår man har set ned på den. Derfor vil jeg lægge ud med kort at redegøre for samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsens indflydelse på denne. På baggrund af en kildekritiskanalyse af statsminister Vilhelm Buhls radiotale fra 1942 og af Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken fra 2003, vil jeg vurdere det generelle politiske standpunkt der herskede i hver sin tid i forhold til modstandsbevægelsen og samarbejdspolitikken. Derefter vil jeg analysere og fortolke filmen Hvidstensgruppen, hvor jeg vil have fokus på hvordan modstandsfolk og den tyske værnemagt fremstilles i filmen. Til sidst vil jeg vurdere tidens indflydelse på de forskellige opfattelser af modstandsbevægelsen og samarbejdspolitikken. Redegørelse for samarbejdspolitikkens opståen Den 9. april 1940 valgte Danmark at kapitulere under protest efter Tyskland havde angrebet. Tyskland erklærede ikke Danmark krig og de erklærede samtidig at de ikke ville krænke Danmarks politiske selvstændighed. Besættelsesmagten gav Danmark et løfte om politisk uafhængighed, hvorimod den danske regering til gengæld skulle garantere at de tyske tropper i landet ville være i sikkerhed. Dette betød at regeringen var ansvarlig for at den danske befolkning ikke lavede modstandsaktiviteter. Den danske interesse for samarbejdspolitikken var at undgå en krigstilstand i Danmark og de harmfulde konsekvenser der ville medfølge. Dernæst ville man gerne bevare den danske stat og de danskstyrede institutioner. 1 Den danske regering dannede en samlingsregering og førte derefter en samarbejdspolitik over for Tyskland de næste tre år. I forhandlingerne mellem Danmark og Tyskland måtte Danmark ofte bøje sig, samtidig lykkedes det dog regeringen at mindske mange af kravene Tyskland stillede til Danmark. 2 Redegørelse for modstandsbevægelsens betydning for samarbejdspolitikken. 1 Olesen, Niels Wium: Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, Danmarkshistorien.dk / 2 Brunbech, Peter Yding: Samarbejdspolitikken under besættelsen I: danmarkshistorien.dk, , Internetadresse: Besøgt d (Artikel) 2

4 Modstandsbevægelsen voksede frem i og var ikke kun rettet mod besættelsesmagten, men var også en protest mod den førte samarbejdspolitik. Modstandsfolk og folk der støttede dem ønskede et tydeligt billede af hvor Danmark stod i krigen. De ville gerne have at alle kunne se, at der var tale om en besættelse og dette kunne kun ske hvis den danske regering gik af og Tyskland overtog. 3 I 1942 tog den organiserede modstandsbevægelse til, hvilket medførte at tyskerne klagede til den danske regering. Statsminister Vilhem Buhl holdte den 2. september en radiotale hvor han advarede imod at lave sabotage. En udbredt opfattelse af at et tysk nederlag var på vej i 1943, gjorde at en række sabotageaktioner og strejker blev gennemført i sommeren. Samarbejdspolitikken kulminerede i august 1943, da tyskerne krævede at der skulle indføres dødsstraf for sabotører, hvilket den danske regering ikke kunne gå med. Den danske regering gik af og Tyskland overtog styringen af landet. 4 Kildekritisk analyse af Statsminister Vilhelm Buhls(s) antisabotagetale, 2. september 1942 Kilden Statsminister Vilhelm Buhls(s) antisabotagetale, 2. september 1942 er skrevet af Vilhelm Buhl, som blev socialdemokratisk statsminister i maj Kilden er en radiotale der blev sendt i radioen den 2. september 1942 efter omfanget af sabotage mod den tyske værnemagt var steget i sommeren Før Buhl blev statsminister var han finansminister fra , og en af statsminister Staunings tætteste rådgivere. Dette vidner om den centrale rolle Buhl havde indenfor dansk politik op til og under besættelsen 6. Formålet med talen var at stoppe det stigende antal af sabotageaktioner modstandsbevægelsen lavede mod den tyske værnemagt. Sabotagen var en tydelig trussel mod den førte samarbejdspolitik. Besættelsesmagten meldte klart ud at sabotagen måtte stoppes og lagde et pres på den danske regering. 7 Kilden er relevant for min problemstilling, fordi jeg forsøger at belyse hvordan synet på modstandsbevægelse under besættelsestiden har ændret sig over tid. Med denne kilde vil jeg undersøge hvilken holdning den danske regering i 1942 havde i forhold til modstandsbevægelsens arbejde. Kilden kvalificerer sig til dette, da det er en tale udarbejdet af den daværende statsminister, Vilhelm Buhl, som viser sig at have været en betydningsfuld politiker i tiden, og som i denne tale repræsenterer 3 Brunbech, Peter Yding: Samarbejdspolitikken under besættelsen I: danmarkshistorien.dk, , Internetadresse: Besøgt d (Artikel) 4 Augustoprør og modstandskamp Frederiksen, Peter: I: Danmark besat og befriet. 1. udg. Systime, side (Afsnit i bog) 5 Frederiksen, Peter: Danmark - besat og befriet. 1. Udgave, 3. Oplag. Systime A/S, (s. 69, tekst 12) 6 Olesen, Niels Wium: Vilhelm Buhl, I: danmarkshistorien.dk, , s.. Internetadresse: Besøgt d (Artikel) 7 Buhl, Vilhelm: Statsminister Vilhelm Buhls (S) antisabotagetale, 2. september I: danmarkshistorien.dk, , s.. Internetadresse: Besøgt d (Artikel) 3

5 regeringen Den danske Regering føler derfor et stort Ansvar med Hensyn til Bekæmpelsen af Sabotage og lignende Forbrydelser 8. Da talen blev sendt ud til hele den danske befolkning med et tydeligt budskab og en formaning, må vi antage at kildens budskab ikke er i modstrid med regeringens politiske holdning, som i høj grad også afspejler sig i den førte samarbejdspolitik. Vi kan dog ikke vide om der var politikere i samlingsregeringen der havde en privat holdning, der gjorde sig forskellig fra den officielle holdning regeringen havde. Analyse af kilden Statsminister Vilhelm Buhls(s) antisabotagetale, 2. september 1942 Jeg vil gerne analysere kilden, med henblik på at undersøge hvilket offentligt politisk standpunkt statsministeren og regeringen tog angående modstandsbevægelsen og samarbejdspolitikken. I talen forsøger Buhl med forskellige argumenter og apeller at overtale den danske befolkning til at stoppe med at lave sabotageaktioner. Han lægger ud med at fremhæve den loyalitet det danske folk før har vist overfor de opfordringer kongen og regeringen til tider har udstedt, for at opfordre befolkningen til at gøre det samme denne gang 9. Efter dette kommer følgende udtalelse Langt den overvejende Del af Befolkningen har indset, at det for det danske Samfundsliv under Besættelsen og for Bevarelsen af vore folkelige og nationale Værdier er af fundamental Betydning at undgaa ethvert Uromoment. 10, hvor det tydeligt kommer til udtryk at Buhl er helt overbevist om at det ville være bedst for Danmark hvis modstandsbevægelsen stoppede med at yde den modstand man var begyndt at se. Dette kan først og fremmest ses da han bruger ordet indse, hvilket viser at han opfatter hans egen overbevisning som en endegyldig sandhed der enten kan indses eller benægtes. Det kan også ses ved hans benævnelse af vore folkelige og nationale værdier, at han mener at lovlydighed, fredelighed og kompromissøgen er vigtige danske værdier, og at de skal bevares uagtet den situation Danmark er stillet i. Senere udtaler Buhl sig om forholdet mellem Tyskland og Danmark, og hvordan modstandsbevægelsen skader dette: Fra dem, hvis Maal det er at undergrave et godt Forhold mellem Tyskland og Danmark, hvilende paa gensidig Hensyntagen og Forstaaelse, mangler det ikke paa Tilskyndelser [ ].Lad ikke de faa ubesindige og hensynsløse faa Lov til at drive deres Spil og Ødelægge den rolige Tilstand, som alle besindige danske vil værne om. 11. I citatet bruger Buhl ordet hensynstagen om tyskerne, og hensynsløse om de danske modstandsfolk. Vi kan her tydeligt se hvilket parti 8 Buhl, Vilhelm: Statsminister Vilhelm Buhls (S) antisabotagetale, 2. september 1942 (linje 46) 9 Buhl, Vilhelm: Statsminister Vilhelm Buhls (S) antisabotagetale, 2. september 1942 (linje 1-4) 10 Buhl, Vilhelm: Statsminister Vilhelm Buhls (S) antisabotagetale, 2. september 1942 (linje 6-8) 11 Buhl, Vilhelm: Statsminister Vilhelm Buhls (S) antisabotagetale, 2. september 1942 (linje 68-74) 4

6 Buhl tager, og hvordan han tager stor afstand til modstandsbevægelsen. Buhl er bestemt nervøs for at dette forhold mellem Danmark og Tyskland skulle komme i fare. Kildekritisk analyse af Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken 29. august 2003 Anders Fogh Rasmussen holdte på Søværnets Officersskole en tale hvori han kritiserede de danske politikere der var med til at føre samarbejdspolitik fra , og hylde den danske modstandsbevægelse. Talen blev holdt den 29. August 2003, 60 år efter samarbejdspolitikkens ophør. 12 Den 21. marts 2003 havde et snævert flertal stemt ind at Danmark skulle bidrage i invasionen af Irak. Argumentet fra Foghs VK-regering omhandlede FN-sikkerhedsråds resolution, og Saddam Husseins våbenlagre. Over sommeren ændrede begrundelsen for tilstedeværelsen i Irak sig til at omhandle udbredelsen af vestlige værdier som demokrati, frihed og menneskerettigheder. 13 Kilden er relevant for min problemstilling i min undersøgen af hvordan synet på modstandsbevægelsen og samarbejdspolitikken ændret sig hos politikkerne over tid, da statsminister Anders Fogh tager et tydeligt standpunkt i forhold til modstandsbevægelsen og samarbejdspolitikken. Kildens troværdighed i forhold til at belyse dette er skadet af den tidslige sammenhæng talen er bragt i, og formålet med talen, da det ikke er til at vide om Anders Fogh Rasmussen tager en så yderlig holdning på sig for at forsvare hans beslutning om at invadere Irak. Da talen samtidig godt kan have været en ærlig hyldest til modstandsbevægelsen, er det da talen blev holdt ved søværnets officersskole, som sank deres skibe den 29. august 2003 for at tyskerne ikke skulle få fat i dem, og fordi hverken Københavns demonstranter og oppositionspartierne var tilstede. Analyse af kilden Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken 29. august 2003 Jeg vil gerne analysere kilden med fokus på hvilket standpunkt statsministeren tager i forhold til modstandsbevægelsen og samarbejdspolitikken under besættelsestiden. Fogh lægger i sin tale ud med at erklære at den 29. august 1943 er en dag vi skal være stolte af, og at det ikke var en dag for tidligt at samarbejdspolitikken stoppede 14. Her fornemmer man allerede tydeligt den kritik Fogh har til samarbejdspolitikken. I citatet Vi skylder en stor tak til de modstandsfolk, som gennem 12 Rasmussen, Anders Fogh: Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken 29. august I: danmarkshistorien.dk, , Internetadresse: Besøgt d (Artikel) 13 Friis, Søren: Den danske deltagelse i Irak-krigen, I: danmarkshistorien.dk, , Internetadresse: Besøgt d (Artikel) 14 Rasmussen, Anders Fogh: Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken 29. august (linje 2-5). 5

7 sabotage mod tyskerne og samarbejde med de allierede trodsede samarbejdspolitikerne og sikrede i sidste ende Danmark en plads på den rigtige side i kampen mod nazisterne. ser man hvordan Fogh er pro sabotage og at han mener vi alle skylder en stor tak til de mostandsfolk der gik direkte mod samarbejdspolitikken. Modstandsfolkene bliver her et symbol på den moralske kamp om frihed og demokrati som Fogh nævner ved den rigtige side i kampen. Foghs kritik af samarbejdspolitikken og dens tilhængere forsætter, hvor han anklager dem, hvis holdning det er at samarbejdspolitikken var klog, for at operere ud fra et gustent overlæg 15. Citat: Læresætningen fra 29. august 1943 er, at hvis man mener noget alvorligt med vore værdier, med frihed, demokrati og menneskerettigheder, så må vi også selv yde et aktivt bidrag til at forsvare dem. [ ]. Lad os ære vore landsmænds indsats i modstandsbevægelsen og forsvaret for frihed og demokrati. 16. Fogh snakker om at yde et aktivt bidrag når det gælder om at forsvare vores værdier, dette bliver en anderkendelse af modstandsfolkenes handlinger og deres bidrag i kampen mod tyskerne. Samtidig bliver det dog også et argument for at de danske soldater skulle deltage i Irak-invasionen. Fogh taler meget om ære, både i starten 17 og slutningen af talen 18, og det er tydeligt at Fogh er meget fokuseret på at både nationer og mennesker skal opføre sig æresfuldt. Analyse og fortolkning af Hvidstensgruppen Filmen Hvidstensgruppen foregår i det besatte Danmark fra 1942 til I filmen møder vi kroejer Marius Fiil, hans familie og venner der bor i den jyske by Hvidsten, som bliver involveret i modstandsbevægelsen. Marius Fiil bliver lederen for modstandsgruppen, hvis opgave det er at modtage våben og sprængstof fra engelske fly. Dødstraffen bliver indført, og ikke længe efter bliver gruppen arresteret. Størstedelen af modstandsgruppen må se døden i øjnene, da de får deres dom fra den tyske krigsret. Filmens dramaturgi følger berettermodellen, hvor spændingen stiger gennem filmen indtil der nås et klimaks. Filmen indledes med en at vi møder de forskellige familiemedlemmer i Fiil-familien, som er i gang med at gøre klar til sølvbryllup, og vi får en fornemmelse af den stemning der er på kroen og det sammenhold der er i familien 19. Derefter inviteres venner og familie hen til kroen hvor Marius og hans kone fejrer deres sølvbryllup med gamle danske traditioner. Folk begynder at diskutere krigen, og man får fornemmelsen af hvor splittede holdninger der er i byen 20. Filmens point of no 15 Rasmussen, Anders Fogh: Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken 29. august (linje 33-34) 16 Rasmussen, Anders Fogh: Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken 29. august (linje 71-75) 17 Rasmussen, Anders Fogh: Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken 29. august (linje 2) 18 Rasmussen, Anders Fogh: Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken 29. august (linje 75) 19 Hvidstensgruppen Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. Manuskript: Torvald Lervad. (Film). (Tid 0:01) 20 Hvidstensgruppen. Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. (Tid 0:14) 6

8 return kommer da Marius indvilliger i at deltage i modstandsbevægelsen og samle en gruppe fra byen der vil hjælpe 21. Gruppen har succes med missionerne, men konfliktoptrapningen begynder da dødstraffen indtræffer og da de får at vide tyskerne har fået et færten af dem 22. Klimaks kommer da gruppens medlemmer bliver arresteret og ender i Vestre Fængsel, hvor de venter på deres dom fra krigsretten. Filmens udtoning er da mændene fra gruppen bliver skudt, imens man hører Tulle, Marius datter, stolt mindes disse mænd 23. Marius Fiil er en mand med en stor familie som han holder af og respekterer. Han er en mand af der kan få ting til at ske, hvilket bliver bekræftet af Thorpe som siger: Hvis ikke Marius kan få samlet den gruppe, så er der ingen der kan 24. Da han får muligheden for at gøre noget i kampen mod tyskerne, vil han gerne bidrage. En af Marius styrker er at han tror på at det hele nok skal gå, og at han tror på at det de foretager sig som modstandsbevægelse er betydningsfuldt, hvilket ses da Tulles mand siger han ikke kan klare det mere og Marius hjælper ham med at holde modet oppe 25. Hans tapperhed og uselviske udtryk som spiller op af filmens undertitel: Nogle må dø for at andre kan leve., gør at han i filmen fremstår som en sand helt. Et eksempel på dette er da han og hans familie får muligheden for at flygte, efter Gestapo har fundet ud af hvad de laver, men han takker nej og vil ikke lade de andre i stikken 26. I slutningen af filmen, efter han har fået erklæret dødstraf, stopper han op og siger til en af de tyske soldater at han tilgiver ham, og giver ham et kram 27, hvilket vidner om Marius store hjerte og medmenneskelighed der ikke kun omfatter hans venner og familie, men også hans fjende. Spillefilmen trækker på klassiske fiktionskoder som underlægningsmusik, dramatiske beskæringer, frø-og fugleperspektiv og kontrolleret belysning. Dette betyder meget for filmens dramatiske udtryk og dens appel til seeren. Virkemidlerne bruges også til at fremhæve de forskellige karakterers karaktertræk og betydning i filmen. Jeg vil undersøge hvordan dette bliver brugt til at fremstille modstandsbevægelsen og den tyske værnemagt i filmen. 21 Hvidstensgruppen. Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. (Tid 0:22) 22 Hvidstensgruppen. Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. (Tid: 1:13) 23 Hvidstensgruppen. Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. (Tid: 1:56) 24 Hvidstensgruppen. Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. (Tid 0:41) 25 Hvidstensgruppen. Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. (Tid 1:27) 26 Hvidstensgruppen. Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. (Tid 1:13) 27 Hvidstensgruppen. Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. (Tid 1:52) 7

9 Det første eksempel jeg vil kigge på er et fra sølvbrylluppet hjemme på kroen: I det første screen-dump ser vi en masse mennesker fra Hvidsten der sidder tæt pakket sammen, og i det andet ser vi 4 mennesker der smiler, og musikkere i baggrunden. Begge scener er præget af dansk tradition. I det første ved det store dannebrog der bruges under festligheder, og i det andet ved folkedansen og musikken. Billederne er præget af hygge og fælleskab, en stemning den bløde varme belysning og den synkrone folkemusik underbygger. Formålet med scenerne er at skabe en følelse af fædrelandskærlighed hos seeren. Tyskerne bliver i filmen fremstillet på meget karakteristisk vis. I scenen hvor tyskerne forfølger Gerda og Niels i mosen er der dyster underlægningsmusik, aggressiv gøen fra hundene og lyden af hurtige vejrtrækninger hos Gerda og Niels. Lydene underbygger spændingen og seeren fornemmer den farlige situation Gerda og Niels er endt i. En tysk soldat med hans hund portrætteres således i et klip: 30 Både hund og soldat bliver set fra frøperspektiv, og med tyskerens kølige ansigtsudtryk, og hundens skarpe tænder i forgrunden, oplever seeren de tyske soldater som magtfulde og dominerende, samt kyniske og hensynsløse. I et senere klip, da hvidstensgruppen skal til at have deres dom af den tyske krigsret, ser vi fem tyskere, alle formelt klædte, der heiler for Hitler Hvidstensgruppen. Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. (Tid 0:07) Hvidstensgruppen. Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. (Tid 0:14) Hvidstensgruppen. Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. (Tid 1:09) 8

10 31 Scenen er filmet i et frøperspektiv. En kvinde som formegentlig er danskernes forsvarer i retten, antager jeg at være dansker, da hun bliver siddende. Kontrasten mellem den siddende kvinde og de stående tyskere gør at tyskerne ser magtfulde og trumfende ud, hvorimod kvinden ser magtesløs ud. Gennem filmen får vi mange nærbilleder af medlemmerne af modstandsgruppen. F.eks. efter de har fået dødstraf og Marius Fiil med tårer i øjnene siger Jeg burde have vidst det ville ende sådan her 32, og til sidst da Niels står bundet op af en pæl, på vej til at modtage sin straf33. Seeren sympatiserer med modstandsgruppens medlemmer og filmen appellerer ofte til seerens følelser vha. nærbilleder og en rungende stilhed kun brudt af karakterernes gråd. Et eksempel på det halvnære billede af Tulle og Gerda, efter Tulle har opdaget at navneskiltet på fængselsdøren er væk og forstår at mændene nu er blevet henrettet. 34 Her føler seeren i høj grad med Tulle og Gerda, idet de sørger over deres tab af både en far og en bedstefar. På baggrund af analysen fortolker jeg at filmen Hvidstensgruppen behandler en række forskellige temaer som ansvar, heroisme, liv og død, civilulydighed, og kærlighed til familie og fædreland. Filmen prøver at fortælle noget om det at være modstandsfolk og mere generelt, at kæmpe for de værdier du holder af og det du kommer fra. Vi ser dette i filmen da karaktererne kæmper for deres familie, for deres land og for de værdier og traditioner de holder af. Filmen handler også om det at tage et ansvar på sig, og ofre sig for det større billede, som Niels pointere i hans afskedsbrev til 31 Hvidstensgruppen. Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. (Tid 1:41) Hvidstensgruppen. Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. (Tid 1:35) 33 Hvidstensgruppen. Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. (Tid 1:58) 34 Hvidstensgruppen. Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. (Tid 1:56) 32 9

11 familien 35. Filmens budskab er at mod er en dyd, og at man kan komme langt hvis man er modig nok til at kæmpe for det man tror på. Modstandsfolk bliver derfor også et symbol på det gode, hvor den tyske værnemagt fremstilles som kynisk og som det der skal bekæmpes. Vurdering af synspunkter i forhold til deres tid Den modstandstandsbevægelse og samarbejdspolitik der fandt sted i besættelsestiden er blevet diskuteret af mange, og er blevet fremstillet på forskellig vis gennem tiden. Hos politikkerne og i litteraturen er modstandsbevægelsen blevet tillagt forskellige værdier, såsom modig og helteagtig eller hensynsløs og rebelsk. I 1942 tog regeringen stor afstand til modstandsbevægelsen, og prøvede at beskytte den samarbejdspolitik de havde valgt at føre. Modstandsfolk blev her gjort til hensynsløse rebeller der skulle stoppes, fordi Buhl mente det var det rigtige for danskerne. I 2003, 60 år efter samarbejdspolitikkens ophør, holder statsminister Anders Fogh Rasmussen en tale, hvori modstandsbevægelsen bliver et symbol på mod og moral, og samarbejdspolitikken på moralsk svigt. Foghs regering havde på daværende tidspunkt ført en aktivistisk udenrigspolitik og ville gerne argumentere for retmæssigheden i den. De to taler der har helt forskellige synspunkter på modstandsbevægelsen og samarbejdspolitikken er også skrevet i vidt forskellige tider, med forskellige strømninger i samfundet. Den ene under krigen da man endnu ikke vidste hvad udfaldet ville være, og den anden lang tid efter krigen hvor man ikke kunne mærke truslen det tyske kæmpemilitær. Dette vidner om at synspunkterne afhænger af den historiske tid de er dannet i. Samtidig kan man argumentere for at politikkernes synspunkter afhang af hvilken politisk agenda de havde, da hvert synspunkt satte hver politikkers politik i et bedre lys. Filmen Hvidstensgruppen (2012) fremstiller modstandsfolk som helteagtige og godhjertede mennesker der ofrer sig for en større sag. Samarbejdspolitikken bliver i denne film fremstillet som hyklerisk, og den tyske værnemagt bliver fremstillet som kynisk og umenneskelig. Filmens forhold til modstandsfolk minder meget om Anders Fogh Rasmussens hvilket nok er tendensen, både i nyere tid, men også bare generelt efter krigen. Når modstandsfolkene skildres sådan, er det nok fordi vi danskere bedre kan lide historien om hvordan danskerne kæmpede for deres fædreland og værdier, end historien om hvordan danskerne samarbejdede med tyskerne og undgik konflikten. Vi ser derfor også at litteratur efter krigen fokuserer meget mere på de få modstandsfolk, end på det store flertal der var mere positivt indstillet overfor politikken. Konklusion 35 Hvidstensgruppen. Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. (Tid 1:51) 10

12 Vi kan konkludere at den tid folk lever i, bestemt påvirker deres synspunkt på modstandsbevægelsen og samarbejdspolitikken, fordi præmisserne ikke er de samme. Som sagt mente Buhl det var bedst hvis modstandsfolk stoppede med at lave sabotage, hvor Hvidstensgruppen og Fogh her i det 21. århundrede fremhæver modstandsbevægelsens indsats og kritiserer samarbejdspolitikken, da det sætter Danmark i et bedre lys. Begge synspunkter er stærkt påvirkede af den tid de blev dannet i. Litteraturliste Bøger Augustoprør og modstandskamp Frederiksen, Peter: I: Danmark besat og befriet. 1. udg. Systime, side (Afsnit i bog) Frederiksen, Peter: Danmark - besat og befriet. 1. Udgave, 3. Oplag. Systime A/S, (s. 69, tekst 12) 11

13 Hjemmesider Brunbech, Peter Yding: Samarbejdspolitikken under besættelsen I: danmarkshistorien.dk, , Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Buhl, Vilhelm: Statsminister Vilhelm Buhls (S) antisabotagetale, 2. september I: danmarkshistorien.dk, , s.. Internetadresse: Besøgt d (Kilde) Friis, Søren: Den danske deltagelse i Irak-krigen, I: danmarkshistorien.dk, , Internetadresse: / Besøgt d (Artikel) Olesen, Niels Wium: Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, Danmarkshistorien.dk. Besøgt d (Artikel) Olesen, Niels Wium: Vilhelm Buhl, I: danmarkshistorien.dk, , s.. Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Rasmussen, Anders Fogh: Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken 29. august I: danmarkshistorien.dk, , Internetadresse: Besøgt d (Kilde) Film Hvidstensgruppen Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. Manuskript: Torvald Lervad. (Film) 12