imagerapport PREVIEW

Transkript

1 imagerapport PREVIEW

2 Vil du høre mere om rapporten? Kontakt Lars Bräuner på tlf eller

3 DET INDEHOLDER RAPPORTEN Her kan du læse mere om, hvad rapporten Imagerapport 2019 indeholder. Metode Udførlig beskrivelse af metoden bag den store imageundersøgelse blandt ansatte i medicinal- og medicosektoren samt blandt repræsentativt udvalgte danskere. Danskernes syn på sektoren og selskaberne Danskernes generelle opfattelse af sektoren. Sammenligning af holdningen til en række udsagn om sektoren i befolkningen og blandt ansatte i sektoren. De største life science-selskabers image i befolkningen. Selskabernes image blandt de ansatte i sektoren Rangering af de 26 life science-selskaber på overordnet image som arbejdspladser. Selskabernes image i befolkningen sammenlignet med deres image blandt ansatte i sektoren. Rangering af de 26 selskaber på otte imageudsagn. De ansatte i sektorens vilje til at anbefale deres arbejdsplads. De ansattes ønsker til arbejdspladsen De ansatte i medicinal- og medicosektorens prioritering af 12 udsagn, der kan have betydning for valg af arbejdsplads samt forskelle på forskellige medarbejdergruppers prioritering. Danskernes holdning til sundhedsområdet Repræsentativt udvalgte danskeres holdning til syv udsagn om sundhedsområdet. IMAGERAPPORT

4 Indhold Forord SEKTION 1 Metode SEKTION 2 Danskernes syn på sektoren og selskaberne SEKTION 3 Selskabernes image blandt de ansatte i sektoren SEKTION 4 De ansattes ønsker til arbejdspladsen SEKTION 5 Danskernes holdning til sundhedsområdet IMAGERAPPORT 2019

5 FORORD Forord Det er afgørende for de største life science-selskaber at have et godt omdømme blandt de ansatte i medicinal- og medicosektoren, sådan at de er i stand til at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere. Samtidig er det en stor fordel for sektoren, hvis den bliver opfattet positivt blandt almindelige danskere. Derfor er MedWatch og Wilke gået sammen om MedWatch imagerapport 2019, der sætter tal på 26 af de største og mest toneangivende life science-selskabers image både blandt de ansatte i medicinal- og medicosektoren og blandt almindelige danskere. De 26 selskaber, der indgår i analysen, omsætter i alt for 200 mia. kroner og har mere end ansatte i Danmark. Rapporten svarer blandt andet på, hvilke selskaber, de ansatte i sektoren mener, er de bedste arbejdspladser i medicinal- og medicosektoren. Hvor har de det bedste indtryk af ledelsen, lønvilkår og karrieremuligheder. Desuden viser rapporten, hvordan danskerne ser på sektoren. Undersøgelsen er baseret på mere end besvarelser fra repræsentativt udvalgte danskere samt godt 700 besvarelser fra ansatte i medicinal- og medicosektoren. Rapporten indeholder detaljerede resultater fra imageundersøgelsen med vurderinger af de 26 life science-selskaber overordnet og på otte udvalgte imageudsagn. Vi præsenterer desuden danskernes svar på en række spørgsmål om sundhedsområdet samt de ansatte i medicinal- og medicosektorens ønsker til arbejdspladsen. God læselyst. Jens Ruskov Chefanalytiker Watch Medier Mette Stensbek Christensen Commercial Director, Wilke IMAGERAPPORT

6 SEKTION 1 METODE

7 SEKTION 1 Generelle forhold Undersøgelsens metode Undersøgelsen udgøres af onlineinterview fordelt på 2 målgrupper: Ansatte i medicinal- og medicosektoren (herefter benævnt: medarbejdere) Den generelle befolkning. I alt har respondenter gennemført hele undersøgelsen, mens de resterende 482 respondenter har gennemført undersøgelsen delvist. De to målgrupper fordeler sig på 745 personer, der arbejder i medicinal- og medicosektoren, samt personer iblandt den generelle befolkning. Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af webinterview med modtagere af MedWatchs nyhedsbrev samt i Wilkes Online Panel, Wilke Wisdom. Interviewperiode De interview er gennemført i perioden 7. november 14. december Målgrupper 1. Danskere ansat i medicinal- og medicosektoren 2. Befolkningen, år Skema og interviewlængde Undersøgelsen bestod af 1 screeningspørgsmål, som er ens for begge målgrupper. For medarbejderdelen bestod undersøgelsen af 10 hovedspørgsmål og 4 baggrundsspørgsmål. Den gennemsnitlige interviewtid for medarbejdere var på 8 minutter og 16 sekunder. For befolkningsdelen bestod undersøgelsen af 7 hovedspørgsmål og 4 baggrundsspørgsmål. Den gennemsnitlige interviewtid for befolkningen var på 4 minutter og 35 sekunder. Udvælgelsen af virksomheder Den enkelte respondent har alene fået imagespørgsmål til virksomheder, som respondenten har angivet at have følgende kendskab til: Medarbejdere i medicinal- og medicosektoren Den virksomhed, jeg er ansat i nu Har tidligere været ansat i denne virksomhed Kender noget Blandt de virksomheder, der opfylder kravene til kendskab, har hver respondent fået spørgsmål til de syv virksomheder, som har færrest besvarelser, samt nuværende arbejdsplads, hvis denne falder uden for de syv udvalgte. Befolkning Kender noget (f.eks. hvad de producerer) Har tidligere anvendt et af deres produkter Anvender aktuelt et af deres produkter I befolkningsundersøgelsen er respondenterne blevet spurgt til alle virksomheder, de angiver ovenstående kendskab til. Respondenterne har ikke vurderet virksomheder, som de alene har angivet, at de kender af navn. Målingens styrke For medarbejderundersøgelsen ligger den maksimale usikkerhed med et 95 procents konfidensinterval mellem +/- 3,59% ved 745 interviews. For befolkningsundersøgelsen ligger den maksimale usikkerhed med et 95 procents konfidensinterval mellem +/- 1,60% ved 3767 interviews. Kvalitet og kontrol Før dataindsamlingen Skemaet er kontrolleret mht. spørgsmålsformulering, svaralternativer og visningsbetingelser ved manuel gennemgang af skemaet og ved kontrol af tilfældigt genererede testinterview. Pilottest Der er gennemført pilottest på denne undersøgelse tirsdag den 7.november Datatjek efter pilottesten gav ingen anledninger til korrektioner i skema eller stikprøve. Herefter er der lanceret udsendelse på hovedstikprøven. Efter dataindsamlingen Data er kontrolleret i forhold til dubletter, svarmønstre på tværs af udvalgte variabler og afvigelser i forhold til den gennemsnitlige interviewtid. Herefter er data kontrolleret i forhold til det endelige spørgeskema. IMAGERAPPORT

8 Scorer og indekserede middelværdier Ved alle imagespørgsmål omregnes respondentens besvarelse til en skala fra (indeksering). Respondenterne har i spørgeskemaet svaret på en skala fra 1 til 5. På spørgsmålet om respondenternes overordnede opfattelse af virksomhederne er der svaret på følgende skala (se resultater på side 24 for medarbejderundersøgelsen og 18 for befolkningsundersøgelsen): Meget dårlig = 1 Dårlig = 2 Hverken/eller = 3 God = 4 Meget god = 5 Dette gælder både for spørgsmålet om de ansatte i medicinal- og medicosektorens opfattelse af selskaberne som arbejdspladser, samt for spørgsmålet om befolkningens opfattelse af selskaberne. På spørgsmålene om respondenternes vurdering af virksomhederne på en række udsagn med betydning for, hvordan virksomhederne opfattes som arbejdspladser, er der svaret på følgende skala (se resultater på side 27). Meget uenig = 1 Uenig = 2 Hverken/eller = 3 Enig = 4 Meget enig = 5 Nedenfor ses, hvordan denne skala omregnes til en indeksscore. Skala i spørgeskema Omregning til indeksscore De enkelte indeksscorer i grafikker og tabeller er udregnet ved at benytte følgende formel: Indeksscore = (25 X middelværdi) 25 Middelværdien er gennemsnittet af respondenternes svar på spørgsmålet. Ved at benytte denne formel bliver laveste middelværdi 1 omregnet til scoren 0, mens højeste middelværdi 5 bliver omregnet til 100. Tabellen viser, hvilket niveau en indeksscore repræsenterer: MEGET GOD / MEGET ENIG MEGET GOD / MEGET ENIG GOD / ENIG DÅRLIG / UENIG 0-39 MEGET DÅRLIG / MEGET UENIG 8 IMAGERAPPORT 2019

9 SEKTION 1 Net promoter score (NPS) anbefalingsvillighed Net promoter score (NPS) er et loyalitetsmål, der har gået sin sejrsgang verden over i takt med, at virksomhedsledere ved selvsyn har konstateret deres evne til at forudsige kundeloyalitet og virksomhedens fremtidige vækst og bundlinjeresultater. NPS er udviklet af Satmetrix Systems, Inc., Bain & Company, Inc. og Fred Reichheld og bygger på en række analytiske og forskningsmæssige resultater, der dokumenterer, at man rent faktisk kan koge virksomhedens overordnede måling og varsling af kundeloyaliteten ned til et enkelt spørgsmål om anbefalingsvillighed. I denne undersøgelse er net promoter score-metoden anvendt til at måle medarbejderloyalitet i stedet for kundeloyalitet. NPS-måling indgik ikke i befolkningsundersøgelsen. I denne undersøgelse er spørgsmålet om anbefalingsvillighed formuleret således: Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale din arbejdsplads til andre? Svaret angives på en skala fra 0-10 og inddeles i tre grupper: PROMOTORS eller ambassadører (score 9-10) er loyale entusiaster, der ofte anbefaler virksomheden til andre. Disse medarbejdere er med til at styrke virksomhedens image som arbejdsplads gennem positiv omtale. PASSIVES eller indifferente (score 7-8) er tilfredse medarbejdere, men uden særlig præference for virksomheden, og disse vil derfor også være modtagelige over for konkurrenternes udbud. DETRACTORS eller kritikere (score 0-6) er utilfredse medarbejdere, der kan skade virksomhedens brand og hindrer virksomhedens vækst gennem negativ omtale. Spørgsmålet er alene stillet til medarbejdere i de enkelte virksomheder. DETRACTORS (Kritikere) PASSIVE (Indifferente) PROMOTERS (Ambassadører) Resultaterne for net promoter score kan ses på side 39. IMAGERAPPORT

10 Disse selskaber indgår i undersøgelsen Undersøgelsen omfatter 26 af de største og mest toneangivende life science-selskaber. Både danske selskaber og internationale selskaber med betydelige danske aktiviteter indgår i undersøgelsen. ALK Ambu AstraZeneca Bavarian Nordic Biogen Boehringer Ingelheim Bristol-Myers Squibb Coloplast Dako Eli Lilly Ferring Genmab GN Hearing GSK Janssen Leo Pharma Lundbeck Novartis Novo Nordisk Pfizer Radiometer Roche Sanofi Widex William Demant Zealand Pharma De 26 selskaber omsætter i alt for 200 mia. kroner i Danmark og har mere end ansatte i Danmark. 10 IMAGERAPPORT 2019

11 SEKTION 2 DANSKERNES SYN PÅ MEDICINALSEKTOREN OG SELSKABERNE

12 Danskernes syn på medicinalsektoren og selskaberne I dette afsnit præsenteres resultaterne af imageundersøgelsen blandt repræsentativt udvalgte danskere. Afsnittet indeholder følgende dele: Danskernes generelle opfattelse af medicinalsektoren. Udsagn om medicinalsektoren. Sammenligning af holdningen til en række udsagn om medicinalsektoren blandt danskerne og ansatte i sektoren. De største life science-selskabers image i befolkningen. Se mere om metoden på side 8. Danskernes generelle opfattelse af medicinalsektoren Wilke har som en del af imageundersøgelsen spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, hvordan de opfatter den danske medicinalsektor. HVORDAN ER DIN GENERELLE OPFATTELSE AF DEN DANSKE MEDICINALSEKTOR? Ved ikke Meget negativ 1,0% Negativ 6,2% 3,3% Meget positiv 13,1% Hverken positiv eller negativ 29,6 % 46,8% Positiv Næsten to tredjedele af danskerne har en positiv eller meget positiv opfattelse af medicinalsektoren. Kun 7 procent har en negativ eller meget negativ opfattelse af sektoren. Dermed er danskernes opfattelse af medicinalsektoren langt mere positiv end opfattelsen af finanssektoren. Kun omkring en fjerdedel af danskerne har en positiv opfattelse af finanssektoren (Finansimage 2018, udgivet af Finanswatch, oktober 2018). 12 IMAGERAPPORT 2019

13 SEKTION 2 OPFATTELSEN AF DEN DANSKE MEDICINALSEKTOR I FORSKELLIGE BEFOLKNINGSGRUPPER Mænd 67% 25% 6% Kvinder 54% 34% 8% årige 58% 30% 6% årige 54% 33% 9% årige 57% 31% 9% årige 62% 29% 7% årige 62% 30% 7% 70+ årige 67% 23% 6% Region Hovedstaden 65% 27% 5% Region Sjælland 62% 26% 7% Region Syddanmark 57% 31% 9% Region Midtjylland 57% 31% 8% Region Nordjylland 55% 32% 9% Kronisk sygdom i husstanden 61% 27% 8% Total 60% 30% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Passer eller meget positiv Hverken positiv eller negativ Negativ eller meget negativ Mænd har generelt en mere positiv opfattelse af medicinalsektoren end kvinder. Således har 67 pct. af mændene en positiv eller meget positiv opfattelse af medicinalsektoren, mens det kun er 54 pct. af kvinderne. Ser man på aldersgrupper, er opfattelsen af medicinalsektoren mere positiv hos de ældre danskere end hos de yngre. Samtidig er opfattelsen af sektoren mest positiv i Region Hovedstaden og mindst positiv i Region Nordjylland. Det gør stort set ikke nogen forskel for opfattelsen af medicinalsektoren, om der er personer, der lider af en kronisk sygdom i respondenternes husstand. I samtlige befolkningsgrupper har mere end halvdelen af respondenterne en positiv eller meget positiv opfattelse af sektoren. IMAGERAPPORT