EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORELØBIG 2002/2035(COS) 2. april 2002 UDKAST TIL BETÆNKNING om Kommissionens meddelelse om visse juridiske aspekter vedrørende biograffilm og andre audiovisuelle værker ((KOM(2001) 534 C5-0078/ /2035(COS)) Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport Ordfører: Luckas Vander Taelen PR\ doc PE

2 PE /14 PR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE... 4 FORSLAG TIL BESLUTNING... 5 BEGRUNDELSE UDTALELSE FRA UDVALGET OM RETLIGE ANLIGGENDER OG DET INDRE MARKED... PR\ doc 3/14 PE

4 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 26. september 2001 fremsendte Kommissionen sin meddelelse om visse juridiske aspekter vedrørende biograffilm og andre audiovisuelle værker ((KOM(2001) /2035(COS)). På mødet den 27. februar 2002 meddelte Parlamentets formand, at denne meddelelse var henvist til Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport som korresponderende udvalg og til Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked som rådgivende udvalg (C5-0078/2002). På mødet den 12. december 2001 havde Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport valgt Luckas Vander Taelen til ordfører. På mødet/møder den... behandlede udvalget Kommissionens meddelelse og udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning. Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand),... (næstformand),... (ordfører),...,... (for...),... (for... jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2),... og.... Udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked er vedføjet denne betænkning; Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål vedtog den 19. oktober 2001 ikke at afgive udtalelse. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi vedtog den 23. januar 2002 ikke at afgive udtalelse. Betænkningen indgivet den... Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles. PE /14 PR\ doc

5 FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om visse juridiske aspekter vedrørende biograffilm og andre audiovisuelle værker ((KOM(2001) 534 C5-0078/ /2035(COS)). Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2001) 534 C5-0078/ ), der henviser til EF-traktatens artikel 151 og 157, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 163/2001/EF af 19. januar 2001 om iværksættelse af et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (Media-uddannelse) ( ) 2, der henviser til Rådets afgørelse nr. 2000/821/EF af 20. december 2000 om iværksættelse af et program til fremme af udvikling, distribution og markedsføring af europæiske audiovisuelle produktioner (Media Plus - Udvikling, distribution og markedsføring) ( ) 3, der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks innovation 2000 initiativ (i2i), der henviser til sin beslutning af 6. september 2000 om principper og retningslinjer for Fællesskabets audiovisuelle politik i den digitale tidsalder 4, der henviser til Rådets resolution af 12. februar 2001 om statsstøtte til filmsektoren og den audiovisuelle sektor 5, der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2001 om Kommissionens tredje beretning til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af direktiv 89/552/EØF om fjernsyn uden grænser 6, der henviser til sin beslutning af 13. november 2001 om en bedre udbredelse af europæiske film på det indre marked og i kandidatlandene 7, der henviser til artikel 47, stk. 1, i sin forretningsorden, 1 EFT C 43 af , s EFT L 226 af , s EFT L 336 af , s EFT C 135 af , s EFT C 73 af og bulletin 1/2-2001, punkt Endnu ikke offentliggjort i EFT. 7 Endnu ikke offentliggjort i EFT. PR\ doc 5/14 PE

6 der henviser til betænkning fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0000/2002), A. der henviser til, at Kommissionens meddelelse supplerer Europa-Parlamentets beslutning af 13. november 2001, B. der henviser til, at Kommissionens holdning til statsstøtte til den audiovisuelle sektor er af stor betydning, C. der henviser til, at denne sektor både har en økonomisk og en kulturel dimension, D. der henviser til, at det er vigtigt, at vores cinematografiske kulturarv bevares, E. der henviser til digitale films udfordring til denne sektors fremtid, F. der henviser til, at Kommissionen annoncerer undersøgelser om følgende emner: klassificeringen af audiovisuelle værker, finansielle foranstaltninger, finansstrømmene, beskyttelse af kulturarven og registreringsordninger, G. der henviser til, at afgiftslempelser og tilpassede finansielle instrumenter er af afgørende betydning for den europæiske audiovisuelle sektor, der mangler kapital, H. der henviser til, at Kommissionen har til hensigt at tage definitionen af «europæisk værk» og «uafhængig producent» op, I. der henviser til, at Kommissionen har til hensigt at nedsætte to ekspertgrupper, den ene bestående af fagfolk og den anden af personer fra institutionskredse, 1. glæder sig over Kommissionens meddelelse og understreger, at det er nødvendigt nøje at overholde den fastlagte tidsplan; 2. deler Kommissionens mål om så vidt muligt at fjerne hindringerne for audiovisuelle værkers frie bevægelighed på det indre marked; ønsker, at der også tages initiativer på grundlag af Europa-Parlamentets beslutning af 13. november 2001, som supplerer meddelelsens formål; Statsstøtte til den audiovisuelle sektor. 3. støtter Kommissionen i dens forsøg på at gøre de kriterier, den anvender i sin undersøgelse af statsstøtte til den audiovisuelle sektor i medlemsstaterne, mere gennemsigtige; beklager imidlertid, at visse punkter i denne forklaring stadig er vage; 4. spørger, om traktatens bestemmelser om statsstøtte til kultursektoren egentlig passer til de særlige forhold i den audiovisuelle sektor, der er præget af både at være kulturel og industriel; PE /14 PR\ doc

7 5. minder om, at der ikke er nogen reel konkurrence mellem de nationale audiovisuelle industrier i EU, og at det europæiske marked i vid udstrækning er domineret af den nordamerikanske industri; 6. understreger, at den juridiske sikkerhed i forbindelse med statsstøtte, som Kommissionen har ønsket at skabe for den audiovisuelle sektor, må forlænges over de kommende år; og at en eventuel revision af dette spørgsmål allerede i juni 2004 hellere må gå i retning af en lempelse end en skærpelse af konkurrencereglerne og en øget hensyntagen til den industrielle dimension i filmproduktion og audiovisuelle aktiviteter; Beskyttelse af kulturarv og udnyttelse af audiovisuelle værker 7. understreger, at det er nødvendigt at indføre en obligatorisk pligtdeponering i medlemsstaterne på de betingelser, der er fastlagt i den europæiske konvention om beskyttelse af den audiovisuelle arv; 8. anmoder Kommissionen og Rådet om at skabe et instrument til samfinansiering af arbejdet med at digitalisere arkiverne, for eksempel gennem en særlig aktion i den næste udgave af Media-programmet på grundlag af et pilotprojekt under Media Plus; 9. deler Kommissionens mål om at gennemføre en undersøgelse af registreringsordningerne, inden den udtaler sig om, hvorvidt det er nødvendigt at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger; 10. deler Kommissionens opfattelse af, at punktet om databaser over indehavere af ophavsrettigheder henvises til arbejdet om intellektuel ejendomsret; E-biograf 11. bekræfter, at det forekommer ønskeligt at overlade det til markedet at definere standarderne for digitale biografer; 12. understreger, at det er nødvendigt, at den specifikke forskning i d-biografer indarbejdes i det sjette rammeprogram for forskning og udvikling; 13. anmoder Kommissionen og Rådet om at overveje muligheden for at bidrage til finansieringen af fremvisningsudstyret, som er meget dyrt for de europæiske biografer; Beskatningsspørgsmål 14. mener, at det er vigtigt at indføre lavere moms for audiovisuelle kulturelle produkter og tjenesteydelser ved revisionen af bilag B i det sjette momsdirektiv i lighed med de nedsatte satser, der gælder for andre kultursektorer; 15. beklager, at Kommissionen i sin meddelelse ikke tilskynder medlemsstaterne til at indføre skattemæssige incitamenter på deres område; PR\ doc 7/14 PE

8 Klassificering 16. støtter Kommissionens initiativ til at få lavet en ekstern undersøgelse af, hvordan klassificeringen er organiseret i EØS samt af årsagerne til forskellene og virkningerne heraf på markedsføringen af film. Andre foranstaltninger til udbredelse af film 17. anmoder Kommissionen om at opfordre medlemsstaterne til at fremme oprettelsen af finansieringsinstitutter med speciale i den audiovisuelle sektor og gøre det lettere at oprette risikokapitalfonde med henblik på bedre at imødekomme EIB og Kommissionens audiovisuelle i2i-initiativ; 18. glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at undersøge, hvilke finansielle foranstaltninger der er egnede til at fremme produktion og udbredelse af europæiske audiovisuelle værker og analysere finansstrømmene i sektoren; 19. glæder sig over, at evnen til at se billeder indarbejdes i elearning programmet; 20. ser positivt på ideen om at oprette en fjernsynskanal, der skal vise europæiske film; anmoder imidlertid om, at det sikres, at dette initiativ ikke fritager andre kanaler for ansvaret for at sætte europæiske værker på programmet; Spørgsmål, der skal behandles under revisionen af TV uden grænser-direktivet 21. anmoder om, at spørgsmålet om definition af "europæisk værk" og "uafhængig producent" analyseres i forbindelse med en eventuel revision af direktivet om fjernsyn uden grænser, eller at der i det mindste foretages en tilbundsgående undersøgelse heraf senest i 2003 med henblik på at fastslå, om harmoniserede definitioner er nødvendige og skaber større gennemsigtighed og forenkler procedurerne for fagfolk; 22. er enig med Kommissionen i spørgsmålet om visning i medierne og online-rettigheder; Næste skridt 23. ønsker, at Kommissionen og Rådet tager størst muligt hensyn til ekspertgruppernes henstillinger, hvad enten det drejer sig om eventuelle tilpasninger af de eksisterende EUinstrumenter eller om nye instrumenter og initiativer, der kan styrke den europæiske audiovisuelle sektor; anmoder om, at Kommissionen forelægger disse ekspertgrupper de konkrete forslag, der er fremsat i Europa-Parlamentets beslutning af 13. november 2001 såsom oprettelsen af en europæisk støttefond, forslaget om sammenkoblingen af automatiske støttefonde og overvejelserne om aktioner inden for rammerne af det audiovisuelle i2i-initiativ; 24. glæder sig over de overvejelser, der kan gøres inden for rammerne af Konventet om Den PE /14 PR\ doc

9 Europæiske Unions Fremtid og foreslår, at man går over til kvalificeret flertal for artikel 151 og får mulighed for af at bruge den artikel som retsgrundlag for en EU-politik på kulturområdet og det audiovisuelle område, der er bygget op om udbredelsen af værker. 25. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter. PR\ doc 9/14 PE

10 BEGRUNDELSE I. Indledning I sin meddelelse om principper og retningslinjer for Fællesskabets audiovisuelle politik i den digitale tidsalder meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at behandle de juridiske aspekter i forbindelse med filmbranchen i en senere meddelelse. Med denne meddelelse, der følger efter en offentlig høring, uddyber Kommissionen visse emner til belysning af de juridiske rammer for filmbranchen og den audiovisuelle sektor. Målet er at undersøge, i hvilken udstrækning disse aspekter påvirker eller kunne påvirke udbredelsen af film og audiovisuelle værker i Europa. Det skal erindres, at statistikkerne tydeligt viser, at europæiske produktioner har en relativt dårlig udbredelse uden for deres oprindelsesland, og det gælder både i og uden for EU. II. Generelle bemærkninger Denne meddelelse er et vigtigt skridt i retning af en politisk bevidstgørelse om, hvilke udfordringer og hindringer filmbranchen og den audiovisuelle sektor i Europa står over for. Kommissionens initiativ til at indlede drøftelserne af en række centrale punkter fortjener al vor støtte, selv om meddelelsen er udarbejdet ud fra en ret snæver synsvinkel, nemlig det indre marked. Skal de dybereliggende årsager til de europæiske værkers ringe eksportkapacitet ikke søges andre steder? I sin beslutning af 13. november 2001 om en bedre udbredelse af europæiske film på det indre marked og i kandidatlandene afdækkede Europa- Parlamentet interne og eksterne strukturelle hindringer for udbredelsen såsom manglende udvikling, behov for marketing og promotion, manglende kapital og tværnationale distributionsstrukturer, som præger størstedelen af den audiovisuelle industri i Europa. I beslutningen tales der for en mere ambitiøs holdning fra Unionens side. Heraf følger, at denne meddelelse og Europa-Parlamentets nævnte beslutning supplerer hinanden og fører til en integreret strategi. III. Drøftelse af de forskellige punkter 1. Kommissionens generelle retningslinjer for statsstøtte til biografsektoren. I dette kapitel gør Kommissionen grundigt rede for de kriterier, den anvender i sine undersøgelser af, hvorvidt nationale eller regionale støtteordninger for filmbranchen og den audiovisuelle sektor er i overensstemmelse med EU s konkurrenceregler. Det er et stort fremskridt mod en mere gennemsigtig fremgangsmåde, der passer bedre til sektorens behov. Der resterer imidlertid stadig en række spørgsmål til eller en vis usikkerhed om fortolkningen af visse afsnit, for eksempel om fjernsynets bidrag og om supplerende støtte. Endvidere rejser PE /14 PR\ doc

11 der sig et spørgsmål om, hvorvidt traktaten, hvor der foreslås en rent kulturel løsning, giver den fornødne fleksibilitet til at imødekomme den dobbelte (både kulturelle og industrielle, to aspekter, som ikke kan adskilles) natur, der jo netop er udgangspunktet for dette kapitel. Men det kan udledes af meddelelsen, at Kommissionen afviser at tage hensyn til den særlige industrielle dimension. I forbindelse med revisionen, der skal ske efter juni 2004, bør man lempe og ikke skærpe reglerne, når man ved, at den europæiske audiovisuelle industri langt fra konkurrerer indbyrdes i Unionen eller konkurrerer med tredjelandes industrier. Lad os sætte tingene i rette perspektiv: Amerikansk film har en markedsandel på over 70% i biograferne på vort største marked, som er Unionens eget Beskyttelse af kulturarv og udnyttelse af audiovisuelle værker 2.1. Pligtaflevering af audiovisuelle værker Hvis Europa virkelig forsvarer respekten for og beskyttelsen af sine kulturer, har Europa pligt til at sørge for, at dens enorme filmarv bliver bevaret og udnyttet. Skønt der er enighed om dette grundlæggende princip, er der divergerende opfattelser af, hvordan det skal konkretiseres. Inden Kommissionen fremsætter et eventuelt forslag, foretager den i øjeblikket en undersøgelse i medlemsstaterne, som kan give den et overblik over situationen. Parlamentet vil afvente disse resultater, før det formulerer sin endelige holdning, men det tillægger princippet om kulturel mangfoldighed grundlæggende værdi og kan derfor støtte ordningen med pligtaflevering, der organiseres på medlemsstatsniveau. Denne ordning bør være obligatorisk, for subsidiaritetsprincippet giver ikke på dette område mulighed for en fuldstændig indsamling af film. I betragtning af omkostningerne til arkivering, vedligeholdelse og digitalisering af film vil det være ønskeligt, om Den Europæiske Union frigiver midler til at støtte medlemsstaterne med denne vigtige opgave. Det gælder i endnu højere grad for kandidatlandene, hvoraf de fleste skaber virkelig imponerende filmkunst Etablering af en registreringsordning Høringen viste, at der er udbredt støtte til at oprette offentlige registre i medlemsstaterne, idet de, hvis de blev indbyrdes forbundet på EU-plan, kunne blive et interessant værktøj til at sikre større gennemsigtighed i udbudet af film og i rettighederne i den forbindelse. Der rejser sig spørgsmål om blandt andet omkostningerne ved en sådan operation, dataenes troværdighed, den administrative byrde osv. Derfor vil Kommissionen ved hjælp af en undersøgelse hos de nationale myndigheder gøre status over den aktuelle situation, så den også kan få et bedre overblik over, hvordan lovgivningen og andre foranstaltninger virker, og hvilke vilkår der bør gælde. 1 Ifølge observationscentret for den europæiske audiovisuelle sektor har 2001 været et yderst gunstigt år for europæisk film, idet den amerikanske filmsektors andel faldt til 66%. PR\ doc 11/14 PE

12 2.3. Database over rettighedshavere Kommissionen har besluttet ikke at gøre noget ved dette punkt inden for rammerne af denne meddelelse. Høringen afslørede manglende opbakning til projektet, som man ikke kunne se det hensigtsmæssige i. Dette spørgsmål vil blive fulgt op i arbejdet med EU-sager vedrørende intellektuel ejendomsret Udnyttelse af rettigheder Dette punkt omhandler især problemet med udnyttelse af rettigheder til værker, der hovedsagelig findes i fjernsynskanalernes arkiver, og hvor rettighedshaverne er vanskelige eller umulige at opspore. Kommissionen har ikke planer om nogen regulering i den forbindelse, men kan støtte samarbejdsinitiativer, der kan hjælpe med at løse specifikke problemer. 3. E-biograf Digital transmission og formidling vil øge potentialet for udbredelse af europæiske film betydeligt, da det vil forenkle distributionsprocessen og udbudet af forskellige sprogudgaver på det kulturelt set stærkt opsplittede indre marked. I øjeblikket ser det ikke ud til, at nogen bestrider, at det bør overlades til markedet at definere standarderne for d-biograf. Kommissionen ser det især som sin opgave at støtte samordning og forskning og placerer disse supplerende opgaver inden for Media Plus-programmet og det sjette rammeprogram for forskning og udvikling. På sigt vil det kunne blive nødvendigt for Unionen at bidrage til finansiering af fremvisningsudstyret, som er meget dyrt for de europæiske biografer. Endvidere bør der gøres en indsats for at støtte digitale platforme blandt andet med henblik på at udvikle video on demand-tjenester. På linje med konklusionerne fra topmødet i Barcelona drejer det sig også om betydningen af at støtte bredbåndsnet, sikre europæisk film afsætning i forbindelse med denne nye udnyttelsesmulighed og forhindre, at koncentrationen på dette nye marked medfører en gentagelse af de samme strukturelle hindringer. 4. Beskatningsspørgsmål Kommissionen meddeler, at den i forbindelse med revisionen af bilag H i det sjette momsdirektiv vil undersøge muligheden af at imødekomme sektorens ønsker om en nedsættelse af visse momssatser i lighed med de lavere satser, der gælder for andre kulturelle produkter og tjenesteydelser. Det er et rimeligt krav. Det er imidlertid beklageligt, at Kommissionen ikke opfordrer medlemsstaterne til at indføre skattemæssige incitamenter, som allerede findes i visse lande. Den slags foranstaltninger kan PE /14 PR\ doc

13 fremme finansieringen af den underkapitaliserede audiovisuelle industri i Europa. 5. Klassificering Eftersom klassificeringen af film hænger tæt sammen med medlemslandenes og regionernes kulturelle identitet, opfordrer Kommissionen især til erfaringsudveksling i stedet for harmonisering. Der foretages en ekstern undersøgelse af, hvordan klassificeringen er organiseret i EØS samt af årsagerne til forskellene og virkningerne heraf på markedsføringen af film. 6. Andre foranstaltninger til udbredelse af film Dette kapitel åbner interessante perspektiver for den europæiske audiovisuelle industri. Kommissionen har til hensigt at lave en undersøgelse af relevante finansielle foranstaltninger for at fremme produktion og udbredelse af europæiske audiovisuelle værker. Den udarbejder ligeledes en analyse af finansstrømmene i sektoren. Inddragelsen af evnen til at se billeder i elearning programmet er også et vigtigt skridt. Denne uddannelse af unge, og også voksne, er en væsentlig betingelse for at udvikle og differentiere publikums smag. Det vil være et meget prisværdigt initiativ at oprette en fjernsynskanal, der viser europæiske film. Men det vil skulle sikres, at europæisk film ikke på den måde marginaliseres, og at de andre kanalers ansvar for at sætte disse værker på programmet ikke svækkes yderligere. 7. Spørgsmål, der skal behandles under revisionen af TV uden grænser-direktivet Definitioner Der er stærkt divergerende opfattelser i sektoren om, hvorvidt det er nødvendigt at tilpasse eller sikre ensartethed i visse udtryk. Det drejer sig blandt andet om begrebet "europæisk værk", som defineres forskelligt afhængigt af den bestemte sammenhæng, og "uafhængig producent", der dækker forskellige realiteter, afhængigt af hvilket land det anvendes i. Nogle går ind for en pragmatisk holdning ud fra den betragtning, at klare målsætninger berettiger forskellige definitioner, og at dette må gå forud for ønsket om ensartethed. Andre mener, at den manglende åbenhed og ensartethed hindrer det grænseoverskridende samarbejde. Både Kommissionen og fagfolk foretrækker at tage denne komplekse diskussion i forbindelse med revisionen af direktivet om fjernsyn uden grænser, som blev bebudet i 2002, da meddelelsen blev udsendt. Det bør derfor undersøges, om en harmoniseret definition på "europæisk værk" vil kunne skabe en værditilvækst i forskellige sammenhænge (Media Plus, fjernsyn uden grænser, Eurimages, Europarådets konvention om samproduktion) Spørgsmål vedrørende visning i medierne og online-rettigheder PR\ doc 13/14 PE

14 Der er her tale om rangfølgen for et værks forskellige udnyttelsesformer (visning i en biograf, betalings-tv, video/dvd, ukodet tv osv.). Det ser ikke ud til at være nødvendigt med en streng regulering. Spørgsmålet om, hvor online-tjenesterne befinder sig i hierarkiet, er relevant. Dette spørgsmål er særdeles komplekst, da disse tjenester som følge af konvergensen ofte har samme funktion som de klassiske trin i mediehierarkiet. En anden teknologi betyder ikke altid en anden slags udnyttelse. Det er endvidere for tidligt at vurdere disse tjenesters nøjagtige udvikling, deres økonomiske virkning, og i hvilken udstrækning de kommer til at påvirke de forskellige mediers rangfølge. 8. Næste skridt Kommissionen foreslår en tidsplan for aktioner, der bygger på denne meddelelse. Blandt de nævnte initiativer skal vi understrege betydningen af, at der nedsættes en ekspertgruppe, som kan skabe ny dynamik og fremsætte nye ideer til en ambitiøs europæisk audiovisuel politik. Da det i Nice-traktaten hedder, at man i forbindelse med traktatens artikel 157 (industri), som danner retsgrundlaget for Media-programmet, skal anvende den fælles beslutningstagningsprocedure og afstemning med kvalificeret flertal, kan vi håbe, at eksperternes værdifulde overvejelser vil kunne føre til politisk handling. PE /14 PR\ doc