EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORELØBIG 2003/2033(INI) 5. maj 2003 UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 89/552/EØF om "fjernsyn uden grænser" (2003/2033(INI)) Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport Ordfører: Roy Perry PR\ doc PE

2 PE /13 PR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE... 4 FORSLAG TIL BESLUTNING... 5 BEGRUNDELSE... 9 UDTALELSE FRA UDVALGET OM RETLIGE ANLIGGENDER OG DET INDRE MARKED... PR\ doc 3/13 PE

4 PROTOKOLSIDE På mødet den 13. marts 2003 meddelte Parlamentets formand, at Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport havde fået tilladelse til at udarbejde en initiativbetænkning, jf. forretningsordenens artikel 163, om gennemførelsen af direktiv 89/552/EØF om "fjernsyn uden grænser", og at Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik, Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked var udpeget som rådgivende udvalg. På mødet den 21. januar 2003 havde Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport valgt Roy Perry til ordfører. På mødet/møder den... behandlede udvalget udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning. Til stede under afstemningen var:... (formand/mødeformand),... (næstformand),... (næstformand),... (ordfører),...,... (for...),... (for..., jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2),... og.... Udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked er vedføjet denne betænkning; Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi vedtog hhv. den 19. februar og den 18. marts 2003 ikke at afgive udtalelse. Betænkningen indgivet den... PE /13 PR\ doc

5 FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelsen af direktiv 89/552/EØF om "fjernsyn uden grænser" (2003/2033(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens beretning (KOM(2002) C5-0069/2003), der henviser til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 97/36/EF om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed, der henviser til sin beslutning af 6. september 2000 om Kommissionens meddelelse om principper og retningslinjer for Fællesskabets audiovisuelle politik i den digitale tidsalder (KOM(1999) 657 C5-0144/2000), der henviser til sine beslutninger af om evalueringsrapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelsen af Rådets henstilling af 24. september 1998 med hensyn til beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed (KOM(2001) /2087(COS)), der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2001 om tredje beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af direktiv 89/552/EØF om fjernsyn uden grænser (KOM(2001) 9 - C5-0190/ /2086(COS)), der henviser til betænkning fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0000/2003), A. der henviser til, at direktivet om "fjernsyn uden grænser" efter Kommissionens opfattelse generelt anvendes på tilfredsstillende måde, og at den fri bevægelighed for tv-radiospredningstjenester inden for Fællesskabet i væsentlig grad er sikret, B. der henviser til, at anvendelsen af direktivet henhører under de relevante nationale myndigheders ansvar, og at dialogen mellem fællesskabsorganer og nationale institutioner som fastlagt i direktivet har været frugtbart, C. der henviser til, at den audiovisuelle sektor er af grundlæggende betydning for demokrati, ytringsfrihed og kulturel mangfoldighed og bidrager til teknologisk innovation, økonomisk vækst, jobskabelse og det fælles markeds funktion, D. der henviser til, at det nuværende direktiv blev vedtaget, førend de internationale transmissionssystemer dukkede op, som f.eks. Internet, og inden der var mulighed for at sprede indholdet via forskellige teknologiske platforme, E. der henviser til, at der er tale om et omfattende og tiltagende samspil mellem tvradiospredningsvirksomhed og informationssamfundets nye tjenester, og at det derfor er PR\ doc 5/13 PE

6 nødvendigt med en fleksibel strategi i reguleringsøjemed, F. der henviser til, at der sker en voksende ejendomskoncentration og kontrol inden for tvradiospredningsvirksomhed, Almindelige betragtninger 1. glæder sig over omsættelsen af det ændrede direktiv i national lovgivning i alle de nuværende medlemsstater og tilpasningen af den nationale lovgivning i kandidatlandene til fællesskabslovgivningen på det audiovisuelle område; 2. bemærker sig Kommissionens konklusion, at direktivet har skabt en fleksibel, men hensigtsmæssig ramme for medlemsstaternes regulering og den audiovisuelle industris selvregulering; 3. noterer sig den rolle, som den audiovisuelle sektor vil komme til at spille i forbindelse med gennemførelsen af det mål, der blev fastsat under topmødet i Lissabon, der går ud på at gøre Europa til det mest dynamiske, videnbaserede økonomiske område i verden; noterer sig endvidere betydningen af den audiovisuelle sektor som støtte for demokrati, udtryksfrihed og kulturel mangfoldighed; 4. glæder sig over Kommissionens tilsagn om, at den i størst mulig udstrækning vil rådføre sig med hensyn til den audiovisuelle sektors fremtid i Europa og om behovet for at ændre direktivet, således at der tages hensyn til de seneste teknologiske ændringer og omlægninger i markedsstrukturen for audiovisuelle produkter; Direktivets anvendelsesområde 5. bemærker, at der er opstået en vis grad af juridisk usikkerhed som følge af vanskeligheden ved at fortolke, hvorledes direktivet bør finde anvendelse på skærmbilleddeling, interaktive tjenester og virtuel reklame; 6. glæder sig over, at Kommissionen inden udgangen af 2003 har til hensigt at forelægge fortolkninger af, hvorledes det nuværende direktiv eventuelt kan finde anvendelse på sådanne former for reklame; 7. gentager ikke desto mindre sin opfattelse af, at en grundig revision af direktivet er nødvendig for at tage højde for de teknologiske udviklinger og ændringer i den audiovisuelle markedsstruktur; 8. mener, at definitionen på det audiovisuelle indhold bør udvides til at omfatte mediekonvergens; mener endvidere, at de grundlæggende principper for direktivet og principperne for Fællesskabets audiovisuelle politik bør fastlægges i en indholdsrammepakke, som kunne danne en overordnet ramme for den audiovisuelle sektor; 9. mener, at en sådan indholdsrammepakke burde konsolidere fællesskabslovgivningen på det audiovisuelle område ved at samle de reviderede udgaver af direktivet om "fjernsyn uden grænser", direktivet om e-handel og direktivet om ophavsret i forbindelse med satellitudsendelser og kabelretransmission; PE /13 PR\ doc

7 Principper for direktivet 10. henstiller indtrængende til, at en revision af direktivet eller en indholdsrammepakke baseres på de principper, som ligger til grund for det nuværende direktiv (fri bevægelighed for europæiske tv-programmer, fremme af europæiske og nyligt producerede uafhængige programmer, beskyttelse af mindreårige og den offentlige orden, beskyttelse af forbrugerne gennem klar identifikation og gennemskuelighed med hensyn til reklame samt retten til svar); 11. mener, at der til disse grundlæggende principper bør tilføjes en forpligtelse til at beskytte mediespredningen og til at bevare ytringsfrihed og retten til fri adgang til information; 12. understreger, at denne grad af regulering af indholdet skal være hensigtsmæssig for mediet og derfor i videst mulig omfang bør gennemføres som et led i de aktiviteter, der reguleres; 13. mener, at den praksis, som er opstået i forbindelse med den praktiske gennemførelse af direktivets bestemmelser om beskyttelse af mindreårige, er et godt eksempel på den rette balance mellem rammelovgivningen på fællesskabsplan, de nationale myndigheders lovgivning i medlemsstaterne og industriens med- og selvregulering; 14. mener, at regulering, for så vidt angår reklame og forbrugerbeskyttelse, af anvendelser af de nye teknologier kræver en mere fleksibel og mindre konkret fastlagt strategi i forbindelse med reklame, som bør lægge vægt på og tage udgangspunkt i den interesse, som tv-radiospredningsvirksomhederne selv har i at opretholde en programmering af høj kvalitet; 15. opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte nedsættelsen af en arbejdsgruppe af nationale lovgivere med henblik på udveksling af den bedste fremgangsmåde inden for selv- og medregulering vedrørende reklame og forbrugerbeskyttelse; Kulturel mangfoldighed og europæisk bevidsthed 16. mener, at kvoterne for udsendelse af europæiske programmer og for de uafhængige producenters seneste programmer i stor udstrækning er blevet opfyldt; 17. mener, at mange af det øgede antal specialiserede fjernsynskanaler ikke vil være i stand til at opfylde kvotebestemmelserne som fastsat i artikel 4 og 5 i direktivet; mener derfor, at kvalifikationen, at disse kvoter skal opfyldes, "når det er muligt", bør bibeholdes; 18. mener, at fjernsyn bidrager til at forme den måde, hvorpå børn betragter verden; opfordrer Kommissionen til at tilskynde tv-radiospredningsvirksomheder til i så stor udstrækning som muligt at gøre brug af europæiske programmer af høj kvalitet i de programmer, der tager sigte på børn; 19. opfordrer Kommissionen til at tage skridt til at tilskynde tv-radiospredningsvirksomheder til at stille kanaler, som har en fælleseuropæisk dimension (som f.eks. ARTE og EURONEWS), til rådighed i størst muligt omfang og til at fremme europæiske udsendelser af større europæiske kulturelle begivenheder (som f.eks. nytårskoncerten i Østrig); PR\ doc 7/13 PE

8 Adgang 20. opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at fremme interoperabilitet, således at det i videst muligt omfang gøres muligt med fuld adgang til digitalt fjernsyn; 21. bemærker, at manglen på harmoniseret ret til adgang til nyhedsudsendelser kunne begrænse de uafhængige mediers fri bevægelighed (især nyhedsagenturers tjenester); opfordrer Kommissionen til at overveje, om der bør indføres foranstaltninger på fællesskabsplan vedrørende korte uddrag af begivenheder, som er omfattet af eksklusivrettigheder; 22. bemærker, at der er store forskelle fra medlemsstat til medlemsstat med hensyn til omfanget af undertekster og tegnesprogstolkning for hørehæmmede og med hensyn til audiovisuel beskrivelse for synshæmmede; minder om, at Kommissionen i juni 2002 forpligtede sig til over for Parlamentet at tage dette spørgsmål op i den nuværende rapport; bemærker, at Kommissionen ikke har gjort dette; opfordrer endnu en gang Kommissionen til at tage problemet op med forbedret adgang til tv-radiomedier for personer med sensoriske handicap; 23. bemærker, at markedet for handel med rettigheder hovedsagelig opererer inden for nationale grænser eller sprogområder, og at dette generelt gør det umuligt at få lovlig adgang til beskyttede tv-satellitkanaler fra en anden medlemsstat; glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til at tage dette problem op i sin revision af direktivet vedrørende ophavsret i forbindelse med satellitudsendelser og kabelretransmission; Mediekoncentration 24. understreger på ny, at det er overbevist om, at pluralisme inden for tv-radiospredning er en vigtig garant for demokrati og pluralisme i samfundet; 25. udtrykker bekymring over, at voksende ejendomskoncentration eller kontrol med tvradiospredning og andre medier, enten "horisontalt" eller "vertikalt", kan undergrave pluralisme og demokrati; 26. mener, at et tilsagn om en spredning af ejendom og/eller kontrol med tv-radiospredning og andre medier bør medtages i et fremtidigt direktiv; 27. opfordrer Kommissionen til at kontrollere graden af mediekoncentration i Europa og aflægge beretning om dens konklusioner til Parlamentet. PE /13 PR\ doc

9 BEGRUNDELSE DIREKTIVET 1. Direktivet om "fjernsyn uden grænser" (der vedtoges i 1989, men som er blevet betydeligt ændret i 1997) er hjørnestenen i Det Europæiske Fællesskabs audiovisuelle politik. Hovedformålet er at fremme den fri bevægelighed for europæiske fjernsynsprogrammer på det indre marked. Det er baseret på princippet om lovgivning i oprindelseslandet. Dette betyder, at en medlemsstat bortset fra i meget begrænsede tilfælde (såsom udsendelser, der kan være til skade for mindreårige) ikke må skabe hindringer for modtagelse eller genudsendelse af udsendelser med oprindelse andetsteds i Fællesskabet. Formålet er også at værne om vigtige mål i almenvellets interesse, som f.eks. kulturel mangfoldighed og retten til svar og fremme af udviklingen af den europæiske audiovisuelle industri. KOMMISSIONENS BERETNING 2. I Kommissionens beretning konkluderes det, at direktivet nu er blevet omsat i national lovgivning af alle medlemsstater på tilfredsstillende vis. Det fungerer godt som et middel til at sikre fri bevægelighed for tv-udsendelser i Fællesskabet. Der er blevet oprettet uafhængige nationale lovgivningsmyndigheder, og de fleste medlemsstater har afsat tilstrækkelige ressourcer til disse til at sikre en effektiv gennemførelse af direktivet. En særskilt beretning om artikel 4 og 5 viser, at kanalerne generelt opfylder de målsætninger, der blev sat for udsendelse af europæiske programmer og uafhængige producenters programmer. 3. Arbejdsprogram: Kommissionen anmodes også om at fremsætte forslag til ændringer af direktivet, som er nødvendige for at "tilpasse det til udviklingen på tvspredningsområdet, især i lyset af den seneste teknologiske udvikling". Den har vedlagt et arbejdsprogram til beretningen, som skal jævne vejen for eventuel fremtidig lovgivning. Her drejer det sig først og fremmest om genbehandling og høring: I begyndelsen af 2003: Kommissionen vil iværksætte en uafhængig undersøgelse af Fællesskabets foranstaltninger og de nationale foranstaltninger med henblik på at fremme distributionen og produktionen af europæiske tv-programmer. Denne undersøgelse kan eventuelt ledsages af supplerende ad hoc-undersøgelser. April-juni 2003: Kommissionen vil tilrettelægge en række høringer med interesserede parter om: udarbejdelse af oversigter over begivenheder, kulturel mangfoldighed, europæisk konkurrenceevne, beskyttelse af offentlige goder i tv-reklamer, sponsorvirksomhed og teleshopping, beskyttelse af mindreårige og offentlig orden, PR\ doc 9/13 PE

10 retten til svar, praktiske spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af direktivet og - et nyt spørgsmål, som ikke er omfattet af direktivet - adgang til korte uddrag af begivenheder, der er omfattet af eksklusivrettigheder. Juli 2003: Frist for indgivelse af skriftlige bemærkninger. Juli-september 2003: Vedtagelse af en evalueringsrapport om gennemførelsen af henstillingen fra 1998 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed. Slutningen af 2003/begyndelsen af 2004: Vedtagelse af en meddelelse om resultatet af offentlige høringer og eventuelle forslag. ORDFØRERENS BEMÆRKNINGER 4. Det er næppe nødvendigt at understrege betydningen af den audiovisuelle sektor. Den vil spille en vigtig rolle i forbindelse med opnåelsen af det mål, der blev fastsat under topmødet i Lissabon om at gøre Europa til verdens førende videnbaserede økonomiske område, og det er en vigtig kilde til beskæftigelse. Men det har også bredere betydning. 98% af husholdningerne i Europa har et fjernsyn, og den audiovisuelle sektor er af grundlæggende betydning for demokrati, ytringsfrihed og kulturel mangfoldighed. 5. Vi bør hilse det velkommen, at alle medlemsstater nu har omsat direktivet i national lovgivning, og at kandidatlandene har tilpasset deres lovgivninger til gældende fællesskabsret på det audiovisuelle område. Kommissionen er generelt tilfreds med anvendelsen af direktivets bestemmelser om kvoter, reklame og beskyttelse af mindreårige: det har vist sig at være en fleksibel men hensigtsmæssig ramme for selvregulering fra industriens side og for medlemsstaternes lovgivning. 6. Vi bør også hilse det velkommen, at Kommissionen har forpligtet sig til i størst muligt omfang at rådføre sig med tv-radiospredningsorganer, annoncører, forbrugere, nationale lovgivningsinstanser, politikere og andre interesserede parter. Denne høringsproces er allerede forsinket: Kommissionen meddelte oprindelig, at den ville iværksætte den i begyndelsen af 2002, således at den kunne forelægge sine forslag til en revision af direktivet inden udgangen af Kommissionen bør nu gribe lejligheden til at udarbejde en grundlæggende revision af direktivet og konsolidering af fællesskabslovgivningen på dette område. Direktivets anvendelsesområde 7. Det teknologiske fremskridt sker hurtigt, og det audiovisuelle markeds struktur har ændret sig drastisk: f.eks. var der i 1989, da direktivet vedtoges, kun 50 fjernsynskanaler i Europa, hvorimod der i dag er mere end Men udviklingen af de nye audiovisuelle tjenester har været lige så drastisk - hvilket Parlamentet henviste til i sin beslutning om Kommissionens tredje beretning om anvendelsen af direktivet. Der er nu tale om en vis juridisk usikkerhed med hensyn til fortolkningen af direktivet, når det anvendes for visse af anvendelserne af de nye audiovisuelle tjenester, som f.eks. skærmbilleddeling, interaktive tjenester og virtuel reklame. PE /13 PR\ doc

11 8. Kommissionen håber, at den (inden udgangen af 2003) kan udarbejde retningslinjer om, hvorledes bestemmelserne i det nuværende direktiv eventuelt kan fortolkes, således at de dækker de nye former for reklame. Men en sådan finindstilling er kun en midlertidig udvej: det, der er behov for, er en grundlæggende ændring af direktivet, således at der tages hensyn til den teknologiske udvikling, anvendelsen heraf og ændringerne i det audiovisuelle markeds struktur. Endelig er fællesskabslovgivningens komplekse natur på det audiovisuelle område - hvor tv-radiospredningsorganer og lovgivende myndigheder ud over direktivet om "fjernsyn uden grænser" også skal tage hensyn til direktiverne om e-handel og ophavsret i forbindelse med satellitudsendelser og kabelretransmission - selv ved at skabe usikkerhed. Konsolideringen af fællesskabslovgivningen i form af en indholdsrammepakke ville skabe en overordnet ramme for den audiovisuelle sektor. Principper og deres anvendelse 9. Det grundlæggende princip for direktivet er fremme af den fri bevægelighed for europæiske fjernsynsprogrammer på det indre marked. Endvidere omfatter direktivet også et tilsagn om fremme af europæisk audiovisuelle programmer, der sikrer beskyttelse af mindreårige og den offentlige orden samt beskytter forbrugerne gennem klar identificering og gennemskuelighed, hvad angår reklame, og retten til svar. Alle disse principper bør fortsat indgå i Fællesskabets audiovisuelle politik. Endvidere bør der også tages hensyn til en foruroligende tendens hen imod ejendomskoncentration inden for medierne, både "horisontalt" (en række tvradiospredningsvirksomheder ejes eller kontrolleres af en enkelt ejer) og "vertikalt" (forskellige medier ejes af en person). En sådan udvikling er en potentiel trussel mod mangfoldigheden inden for medier, ytringsfrihed og fri adgang til information. Kommissionen bør betragte overvågningen af mediekoncentrationen som en af dens centrale opgaver på det audiovisuelle område. 10. Kommissionen har allerede selv foreslået, at regulering af indhold i videst mulig omfang skal ske som et led i de aktiviteter, der reguleres, og behovet for fleksibilitet, således at der kan reageres effektivt på en hurtigt skiftende sektor, understreger, at dette er den rigtige fremgangsmåde. De fleste af medlemsstaterne havde prøvet og testet systemer med med- og selvregulering i stedet for, før direktivet vedtoges, og det, som man måske kunne kalde "kontrolleret selvregulering", er klart vejen fremad. Den fremgangsmåde, som har udviklet sig i forbindelse med gennemførelsen af direktivets bestemmelser i forbindelse med beskyttelse af mindreårige, er et godt eksempel på den rette balance mellem rammelovgivning på fællesskabsplan med henblik på at bevare det indre marked, national lovgivning og industriens selvregulering. 11. På lignende vis, for så vidt angår reklame, er det nødvendigt at undgå en bureaukratisk strategi: lovgivningen i forbindelse med de nye teknologier kræver en mindre konkret fastlagt og mere fleksibel strategi end den, der vedtoges i det nuværende direktiv. Intelligente tv-radiospredningsvirksomheder ved, at sammenknytningen af deres "branchenavn" med ansvarlige udsendelser af høj kvalitet er et uvurderligt aktiv: de har ingen interesse i uansvarlig reklame. Kommissionen bør erkende dette og arbejde i tråd med tv-radiospredningsvirksomhedernes egne interesser. En af de vigtigste PR\ doc 11/13 PE

12 opgaver, som Kommissionen kan udfylde, er at fremme spredningen af den bedste fremgangsmåde. Den bør nedsætte en arbejdsgruppe af nationale lovgivere, der skal udveksle erfaringer om den bedste fremgangsmåde med hensyn til selv- og medregulering inden for reklame og forbrugerbeskyttelse. Kulturel mangfoldighed og europæisk bevidsthed 12. I det store og hele er kvoterne som fastsat i direktivet om europæiske udsendelser og de uafhængige producenters seneste udsendelser blevet opfyldt. Det er imidlertid sandsynligt, at mange af det voksende antal specialiserede kanaler ikke vil kunne opfylde disse: den nuværende kvalificering - at tv-radiospredningsvirksomheder "når det er muligt", bør tilstræbe at opfylde disse kvoter - bør bibeholdes. Et område, hvor Kommissionen eventuelt kunne tage initiativ til at tilskynde tvradiospredningsvirksomhederne til i så fuld udstrækning som muligt at gøre brug af retten til europæiske programmer af høj kvalitet i deres udsendelser, som tager sigte på børn. 13. Det bør bemærkes, at Media Plus-programmet spiller en rolle i forbindelse med støtte til produktionen af europæiske udsendelser. Man kunne yderligere fremme en form for europæisk bevidsthed ved at give offentligheden større adgang til kanaler, som f.eks. ARTE og EURONEWS, som har et fælleseuropæisk indhold. På lignende vis kunne Kommissionen bidrage til at fremme bevidstheden om og forståelsen for den europæiske kulturs mangfoldighed ved at tilskynde til europæisk baserede udsendelser om større europæiske kulturbegivenheder (som f.eks. nytårskoncerten i Østrig). Kommissionen bør tilskynde tv-radiospredningsvirksomhederne til at stille sådanne kanaler og begivenheder til rådighed i størst muligt omfang. Adgang 14. For at opnå fuld adgang til digitalt fjernsyn må Kommissionen fortsat fremme interoperabilitet. De nationale standardiseringsorganer bør tilpasse deres normer i takt med den teknologiske udvikling. 15. Endelig bør Kommissionen overveje tre tekniske spørgsmål: der synes måske ikke at være nogen let løsning på disse problemer, men der bør i det mindste tages fat på dem. På indeværende tidspunkt begrænser manglen på harmoniseret ret til adgang til nyhedsbegivenheder den fri bevægelighed for uafhængige medier (især nyhedsagenturers tjenester): Kommissionen bør forsøge at lette adgangen til korte uddrag af begivenheder, der er omfattet af eksklusivrettigheder er Det Europæiske Handicapår. Kommissionen bør også forsøge at fremme undertitler og tegnesprogstolkning for hørehæmmede og audiovisuel beskrivelse for synshæmmede. Markedet for handel med rettigheder opererer hovedsageligt inden for nationale grænser og sproggrænser, hvilket har givet anledning til et gråt marked. Europæere, som lever uden for deres oprindelsesland, og som fortsat ønsker at se PE /13 PR\ doc

13 udsendelser fra deres hjemland, går over til piratudsendelser. Hvis man skal nå frem til fjernsyn uden grænser, bør Kommissionen tage dette problem op. Kommissionen bør ved revisionen af direktivet om ophavsret i forbindelse med satellitudsendelser og kabelretransmission beskæftige sig med det umulige i at få lovlig adgang til beskyttede satellitfjernsynskanaler, der opererer fra andre medlemsstater. PR\ doc 13/13 PE