Komparativ analyse af M! og Woman

Transkript

1 Komparativ analyse af M! og Woman Af gruppe 10: Charlotte Østergaard Henriksen Gransgaard Helle Martin Buch Sebastian Sobolewski Vejleder: Allan Grutt Hansen Samlede antal sider: 112 Antal normalsider: 66 Anslag: Afleveret den 17. december semester, Humanistisk Informatik Aalborg Universitet - 1 -

2 Komparativ analyse af M! og Woman

3 INDLEDNING... 7 TEMARAMMEREDEGØRELSE OG AFGRÆNSING... 7 PROBLEMDEFINITION... 8 PROBLEMFORMULERING DESIGN AF PROJEKTET VIDENSKABSTEORI KRITISK RATIONALISME METODE TEKSTSAMMENHÆNG OG TEKSTLIGE FORHOLD ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL ARGUMENTATION MODEL FOR OPGAVENS STRUKTUR TEORIER ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL AFSENDER - DEN EMOTIVE FUNKTION MEDDELELSEN - DEN POETISKE FUNKTION KONTEKST - DEN REFERENTIELLE FUNKTION KONTAKT - DEN FATISKE FUNKTION KODE - METASPROGLIG FUNKTION MODTAGEREN - DEN KONATIVE FUNKTION DEN PRAKTISKE ARGUMENTATION DEFINITION AF PRAKTISK ARGUMENTATION ARGUMENTATIONSMODEL ARGUMENTATIONSTYPER FORSTÅELSE AF ARGUMENTATIONEN APPELFORMER TEKSTSAMMENHÆNG OG TEKSTLIGE FORHOLD TEKSTLINGVISTIK KOHÆSION KOHÆRENS

4 Komparativ analyse af M! og Woman PARADIGMEVALG SÆTNINGSANALYSE OM M! OG WOMAN ANALYSE AF TO BAGGRUNDSARTIKLER ANALYSE AF FRYGTEN ØDELÆGGER MIT LIV PRÆSENTATION KOHÆSION KOHÆRENS ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL ARGUMENTATION ANALYSE AF NÅR BØRN BYGGER BOMBER PRÆSENTATION KOHÆSION KOHÆRENS ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL ARGUMENTATION KOMPARATIV ANALYSE AF FRYGTEN ØDELÆGGER MIT LIV OG NÅR BØRN BYGGER BOMBER PRÆSENTATION KOHÆSION KOHÆRENS SAMMENHÆNG MELLEM KOHÆSION OG KOHÆRENS ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL APPELFORMER SAMMENFATNING ANALYSE AF DE TO INTERVIEWS ANALYSE AF WOMAN DATER JONATAN SPANG OPBYGNING KOHÆSION PARADIGMER KOHÆRENS

5 ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL ARGUMENTATION ANALYSE AF 20 MINUTTER MED TERA PATRICK OPBYGNING KOHÆSION KOHÆRENS ARGUMENTATION ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL KOMPARATIV ANALYSE AF WOMAN DATER JONATAN SPANG OG 20 MINUTTER MED TERA PATRICK KOHÆSION PARADIGME- OG EMNEVALG KOHÆRENS MODTAGEREN DEN INTERVIEWEDE ROMAN JAKOBSONS KOMMUNIKATIONSMODEL ARGUMENTATION SAMMENFATNING KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE PRIMÆR SEKUNDÆR BILAG BILAG 1 - ANSVARSLISTE BILAG 2 - PROCESBESKRIVELSE BILAG 3 - DE ANALYSEREDE TEKSTER

6 Komparativ analyse af M! og Woman - 6 -

7 Indledning De koster ligeså meget som 500 g hakket oksekød og bidrager med nogenlunde lige så meget stof til eftertanke. Samtidigt har de en kæmpe stor del i ungdomskulturen og er en fællesnævner blandt kønnene i Danmark. Mange køber dem for at være en del af mainstreamet, andre pga. det, de signalerer. De symboliserer ungdom, fest og farver. Disse ting er selvfølgelig magasinerne M! og Woman M! for den ydre, såvel som den indre drengerøv, og Woman for den ældre, såvel som yngre tøs. Det er måske derfor en stor del af samfundet køber dem, for at signalere at de er med i ungdomskulturen og ikke helt kedelige. Magasinerne skal være dette projekts første udgangspunkt. Da gruppen består af to piger og to drenge med en gennemsnitsalder på 21, virkede det som en oplagt mulighed til at vælge et ungdomsblad der appellerer til hvert køn, da vi i så fald repræsentere begge målgrupper. Mange unge vil kunne relatere til emnet, fordi de på et eller flere tidspunkter i deres liv har læst M! og/eller Woman. Derfor har de fleste allerede på forhånd en mere eller mindre klar formodning om, hvad bladene indeholder. Gruppe 10 er ikke undtagelsen. Temarammeredegørelse og afgrænsing Hele projektet skal passe ind under temarammen, der for 1. semester hedder Tekst: form og indhold. På uddannelsen Humanistisk Informatik skal der læres at kommunikere på flere forskellige måder, og i alle disse måder vil der altid indgå en eller anden form for tekst. Derfor skal der i det første semester gives en grundlæggende viden om, hvordan man analyserer kommunikationen i en given tekst. Dette projekt vil på grund af temarammen ikke blive et samfundsorienteret projekt. Det vil komme til at handle mere om hvordan man skriver til mænd og kvinder end hvorfor

8 Komparativ analyse af M! og Woman Man kunne i projektet lave en målgruppeundersøgelse, men da denne projektrapport vil have fokus på teksten, ville en målgruppeundersøgelse ikke være så relevant at det kan opveje den tid, der ellers skulle bruges på at sætte sig ind i denne undersøgelsesform. I stedet vil der i denne projektrapport som før skrevet blot forekomme en formodning om hvem læseren af magasinet kunne være. Problemdefinition Kvinder og mænd er i dagens samfund i reglen ret forskellige både med hensyn til det naturlige og mentale i form af forskellige opfattelser af omverdenen samt måder at tænke og reagere på i forskellige sammenhænge. Der er altså klare forskelle mellem mænd og kvinder. Men medvirker disse ovennævnte forskelle til, at der ligeledes er en forskel på hvordan der skriftlig kommunikeres til hhv. kvinder og mænd? Det er spørgsmål som dette, som har vores interesse og er styrende for vores opgave. Alle i gruppen er gået ind i emnet med forskellige fordomme og interesser. Fælles er dog interessen for at undersøge ovenstående spørgsmål. Det handler altså grundlæggende om at finde og analysere interessante forskelle hos mænd og kvinder udover dem, vi normalt kender til. Vores valg vil i høj grad blive styret af fordomme og hypoteser omkring M! og Woman. Nogle generelle og andre mere specifikke. De generelle hypoteser er som følger. Der er forskel mellem magasinerne M! og Woman De mest markante forskelle ligger i skrivestil og emnevalg. Det er muligt at der ikke er så stor forskel på skrivestilen i magasinerne som vi umiddelbart regner med. Det kan henne at forskellen i stedet ligger i emnevalget. Men det er blandt andet det dette projekt vil forsøge at klargøre. Derudover vil der blive arbejdet ud fra mere specifikke hypoteser omkring magasinerne

9 Hypoteserne omkring M! ser således ud. o o o o o Magasinet M! henvender sig til en læser, der udelukkende vil underholdes. M! er et usagligt, samfundsmæssigt irrelevant blad. M!s emner vedrører kun piger, vold og sex. I M! vil er der en del fakta, og der appellerer til intellekt frem for til følelser. Sproget i M! er let forståeligt. Om Woman lyder hypoteserne: Magasinet Woman henvender sig primært til unge kvinder, der gerne vil se godt ud, og vide noget om lækre mænd Woman indeholder gode historier med relevante, vedkommende og følelsesladede emner. Woman appellerer til læserens følelser I løbet af dette projekt skulle der gerne kunne fremkomme et billede af, om magasinerne henvender sig forskelligt til deres læsere. Hvis de to magasiners skrivestil ikke adskiller sig særlig meget fra hinanden, kunne man stille spørgsmålet om, hvorfor der ikke blot bliver udgivet et fælles blad, som henvender sig til både mænd og kvinder, og som stadig vedholder kvaliteterne fra de oprindelige magasiner. Derfor vil vi ud fra analysen af magasinerne danne os en formodning om, hvordan læseren af magasinerne er, og om læseren af de to magasiner i realiteten kunne være den samme. Ud fra alle disse overvejelser og hypoteser vil projektets problemformulering blive udledt, med et hovedproblem samt flere dertilhørende underproblemstillinger. Det - 9 -

10 Komparativ analyse af M! og Woman vil blive undersøgt hvor de to magasiner adskiller sig fra hinanden, og på hvilke punkter der er lighed. Der vil blive analyseret ud fra den valgte teori. Teksterne vil sandsynligvis have forskellige emner og forskellig måde at gå til disse emner på. Emner og tilgange til emner vil blive klargjort og sammenlignet med henblik på at se hvor store forskellene egentlig er. Ud fra skrivestil og emnevalg kan man gøre sig en formodning om hvad der kunne karakterisere læseren af magasinet. Hvis der mod al forventning ikke er nogen forskel på de to magasiner, så må der være andre grunde til at de ikke blot bliver slået sammen. Denne eventuelle grund vil blive vist som en ny hypotese, på baggrund af analysen af de to magasiner

11 Problemformulering Hvori ligger de eventuelle forskelle mellem magasinerne M! og Woman? Hvordan kommunikerer afsenderen til modtageren i magasinerne M! og Woman? Hvad karakteriserer skrivestilen i de to magasiner? Hvilke emner skrives der om i magasinerne, og hvilken betydning har emnevalget for magasinerne? Hvilken formodning kan man gøre sig om læseren af magasinerne ud fra, hvordan der kommunikeres til læseren?

12 Komparativ analyse af M! og Woman Design af projektet Videnskabsteori Kritisk rationalisme Videnskabsteori er kort fortalt videnskaben om videnskaben. Den omhandler tilgange til undersøgelser og tankerne bag videnskaben som helhed. Inden for videnskabsteorien findes der forskellige tilgange. En af disse tilgange kaldes kritisk rationalisme. Det er denne videnskabsteoretiske tilgang vil vi følge i dette projekt. Den kritiske rationalisme er hovedsageligt udviklet af den østrisk-engelske filosof Karl Popper ( ). En kritisk rationalist tror ikke som positivisterne på, at man kan opbygge en viden via en masse iagttagelser, men mener, at man ikke engang kan foretage iagttagelser uden at have nogle grunde til at vælge at iagttage præmis det man iagttager. Man vælger altså selv, hvad man vil iagttage, og dermed har man allerede fra starten præget sin undersøgelse i en bestemt retning. Ifølge Poppers kritiske rationalisme er der ingen, der oplever verden forudsætningsløst. Forudsætningerne kan være arvede, kulturelle eller opstå i den situation man er i, men man vil altid have forudsætninger. Man kan altså ikke gå ind i en undersøgelse af nogen art, uden at have nogle bestemte forudsætninger. Erkendelsen begynder ikke med sanseopfattelser eller iagttagelser eller indsamling af data og kendsgerninger, men den begynder med problemer. Ingen viden uden problemer men heller intet problem uden viden. Det vil sige, at den begynder med spændingen mellem viden og ikke viden thi ethvert problem opstår ved opdagelsen af, at de er noget i vores formentlige viden, som ikke er i orden. [Popper 1969 side 104] (Humanistisk Videnskabsteori s. 104) Ifølge Popper og den kritiske rationalisme starter alting med et problem. Det er dog umuligt at formulere et problem om noget, man ikke har viden om. Og det er ikke

13 et problem, hvis man ikke vil have mere viden om det. Hvis man allerede har forudsætninger omkring et emne, vil man også have en hypotese om, hvad løsningen på problemer kunne være. For at få mere viden må man indsamle data, men dette kan man heller ikke gøre uden at vælge fra og til ud fra hypoteser og forudsætninger. Man bør derfor starte med at opstille hypoteser om emnet og gå ud fra, at disse er sande. Det ligger dog i den kritiske rationalisme, at man skal være klar til at forkaste sine ideer, hvis de modbevises. Et vigtigt element ifølge kritisk rationalisme er nemlig, at man aldrig kan være helt sikker på sin eller andres viden. Man kan prøve at tilbagevise andres påstande, og man bør altid opstille sine egne påstande og hypoteser. Men de skal opstilles sådan, at de skal kunne tilbagebevises (falsificeres). En påstand som; Hvis man spiller lotto næste uge, kan man være heldig. kan ikke tilbagebevises, for lige meget hvad der sker, vil denne påstand altid være sand. Sætningen er derfor ifølge Popper ikke videnskabelig. Derimod er en påstand som Alle svaner er hvide falsificerbar, da det blot kræver én svane, der ikke er hvid, for at tilbagevise påstanden. For at noget er videnskabeligt, bør det altså kunne tilbagevises. Ifølge den kritiske rationalisme bør man altså finde et problem indenfor noget, som man allerede har hypoteser og viden om, men som man gerne vil have mere viden om. Man bør fremsætte nogle hypoteser omkring emnet men også være klar over, at disse hypoteser måske ikke stemmer overens med virkeligheden. I dette projekt vil der også blive taget udgangspunkt i de hypoteser, som er fremsat i indledningen. Hvis ens hypoteser bliver tilbagevist, må man danne sig nye hypoteser. Der er en videnskabsteoretisk tilgang, som netop omhandler denne videreudvikling af hypoteser. Denne tilgang kaldes den hermeneutiske cirkel. I denne tilgang opstiller man nye hypoteser omkring sit emne, indtil man når en tilfredsstillende løsning

14 Komparativ analyse af M! og Woman Denne løsning kan aldrig blive den fuldstændige løsning, da man inden for hermeneutikken mener, at den endegyldige løsning ikke findes. Dette projekt vil dog ikke følge fremgangen i henhold til den hermeneutiske cirkel, men blot fremsætte eventuelle nye hypoteser, som det kunne være muligt at arbejde videre efter. Metode I dette afsnit vil vi beskrive tilgange til projektet i form af teorivalg og videnskabsteorien kritisk rationalisme. Der vil i dette projekt blive beskrevet udvalgte teorier i separate afsnit. Teorivalget er sket ud fra hypoteser om emnet. En hypotese går på at en eventuel forskel vil ligge i afsender-modtagerforholdet, i argumentationen samt i den sproglige og stilistiske forskel helt ned på sætningsplan. Det er umuligt at tage alt med i den komparative analyse af M! og Woman, for i og med at der udkommer et nyt blad hver eneste måned, ville man kunne fortsætte i en uendelighed. I stedet vil det dreje sig om to magasiner fra november måned, henholdvis M! nr. 132 og Woman nr Der vil dog kun blive lagt vægt på nogle udvalgte aspekter af magasinerne. Disse blade vil blive omtalt som (Woman, s. spalte) og (M!, s. spalte). Vores hypoteser omkring forskellene bliver de vigtigste punkter. Sproget vil blive analyseret ud fra de overnævnte teorier, både på sætningsniveau og i sammenhæng med resten af teksten. Artiklerne er blevet udvalgt fordi de var de eneste lange artikler i begge magasiner, og derfor er en indikator for hvad magasinerne beskæftiger sig med. De vil derfor blive kaldt baggrundsartikler. I analysen af interviewene vil der blive lagt vægt på det journalisten har skrevet, bestående af manchet, indledning, spørgsmål og afslutning. Svarene vil som sådan ikke indgå i analysen, da de ikke er interessante for hvordan der i magasinet kommunikeres til læseren

15 På baggrund af analyserne vil der blive udformet en konklusion hvor problemformuleringen vil blive besvaret, og hvor de opstillede hypoteser vil blive be- eller afkræftet. Vi har valgt at opsætte og analysere teksterne i henhold til de forskellige teorier. Dette er valgt fordi vores hypotese er, at det er i disse teorier at de eventuelle forskelle ligger, og derfor vil vi også på dette område kunne se om hypoteserne stemmer overens med virkeligheden eller ej. Tekstsammenhæng og tekstlige forhold For at kunne påvise eventuelle forskelle i skrivestilen i magasinerne, er det nødvendig at analysere på sætnings- og ordniveau. Elementerne i tekstlingvistikken vil blive set i forhold til teksten som helhed. Tekstlingvistikken er i teori- og analyseafsnittet fremstillet meget punktopdelt og med en ret slavisk gennemgang af disse punkter inden for kohæsion og kohærens. Grunden til dette er, at det gør tekstlingvistikken mere overskuelig, og det bliver lettere at forstå de forskellige elementers karakter og betydning. Dog bør man altid overveje tekstens kohæsion og kohærens i forhold til hinanden, idet teksters sætningsstruktur og grammatik ofte er med til at understrege tekstens budskab altså forhold mellem grammatik og logik dvs. kohæsion og kohærens. De to begreber vil blive set i forhold til hinanden. I projektet vil analysen også blive opdelt med underoverskrifterne kohæsion og kohærens og herunder vil der blive fortalt, hvilken betydning dette har for artiklen. Teorien vil primært anvende begrebsforklaringerne fra teksten Tekstlingvistik ind i teksten af Elisabeth H. Jensen, sekundært beskrivelserne fra teksten Kommunikation - tekst i kontekst. Tekstanalyse med systemisk funktionel lingvistik af Søren Frimann. Derudover vil der blive brugt eksempler fra kurset Analyse af kommunikation via skriftsproglige medier

16 Komparativ analyse af M! og Woman Nogle termer indenfor sætningsanalyse vil blive beskrevet i teorien, og bland andet dette vil blive brugt til at klargøre hvor kompleks teksten er, og om den er let læselig eller ej. Dette teoriafsnit vil blive bygget på Stilistik - Håndbog i tekstanalyse af Keld Gall Jørgensen. Roman Jakobsons kommunikationsmodel Roman Jakobsons kommunikationsmodel dækker alle aspekter ved kommunikation og vil derfor blive brugt til at analysere forholdet mellem afsender og modtager i de to magasiner. Den emotive funktion og afsenderen vil blive brugt til at finde afsenderen og klargøre dennes holdning til sin egen kommunikation. Den konative funktion og modtageren vil blive benyttet til at finde modtageren og bestemme i hvor høj grad afsenderen vil have modtageren til at handle. Den fatiske funktion og kontakten vil blive brugt til at undersøge, hvordan magasinerne skaber en forbindelse til modtageren, og hvor tydelig denne forbindelse er. Ved hjælp af den referentielle funktion og konteksten er det muligt at klargøre hvilken virkelighed, der bliver omtalt i magasinerne - og på denne måde undersøge, om det er den samme virkelighed, der omtales i begge magasiner. Det er, ved hjælp af den poetiske funktion og meddelelsen muligt at klarlægge, hvor levende skrivestilen i magasinerne er. Den metasproglige funktion og koden vil blive brugt til at klargøre, hvor stor en rolle den sproglige fællesforståelse mellem afsender og modtager spiller for kommunikationen. Blandt andet ved at undersøge hvilke funktioner fra modellen der er dominerende kan man finde ud af hvor fokuset i teksten ligger. Modellen omfatter afsender-modtager forholdet, men når en tekst først er blevet publiceret har afsenderen ikke nogen indflydelse på den længere og det er derfor op til modtageren at forstå koden. Derfor kan modellen være problematisk at

17 bruge, da vi som læsere og modtagere af teksten selv står for den egentlige afkodning. Det er dog et plus, at vi selv er i magasinernes målgruppe, og derfor må formodes at have en forståelse for den fatiske og den metasproglige funktion. Teorien er bygget på Roman Jakobson: elementer, funktioner og strukturer i sproget: udvalgte artikler om sprogvidenskab og semiotik. [RJ-1979]. Argumentation Argumentationsteorierne er valgt på baggrund af en hypotese om, at der er forskel på hvordan man argumenterer i et magasin til mænd, og hvordan man gør det i et magasin til kvinder. Man kan finde argumenter i rigtig mange tekster, og det gælder formentlig også teksterne i magasinerne. Man bør dog ikke presse argumentationsmodellen ned over en tekst, bare fordi den indeholder en påstand. Der vil i dette projekt blive udvalgt relevante og delvist argumenterende dele af tekster fra hvert af magasinerne, hvorefter argumenterne i teksten vil blive klargjort via en argumentationsanalyse. Det vil derefter være muligt at sammenligne argumenter fra det ene magasin med argumenter fra det andet. Vi regner med at der vil blive argumenteret for hvorfor en bestemt person er blevet valgt til et magasin frem for et andet. Da det i dette projekt er et magasin der skal analyseres, og ikke fx en politisk tale, vil teorien om argumentation blive bygget på afsnittet om Argumentation og ordvalg i medierne fra Medier og Kultur en grundbog i medieanalyse og medieteori af Kirsten Drotner, Klaus Bruhn Jensen, Ib Poulsen og Kim Schrøder, [Medier og kultur], og Praktisk Argumentation af Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg [Praktisk argumentation]. Vi har valgt ikke at medtage modargumenter fra Praktisk argumentation, da teksterne højst sandsynlig ikke udelukkende er argumenterende, og fordi vi ikke skal komme med modargumenter til bladene, men blot lave en komparativ analyse af dem

18 Komparativ analyse af M! og Woman Argumentationsmodellen er valgt, fordi man i mange tilfælde skal bruge den for at kunne gennemføre analysen af de andre elementer i argumentationen. Resten af analyseelementerne er valgt ud fra en formodning om at magasinerne vil være forskellige på disse punkter. Ved hjælp af argumentationstyper kan vi se, om det er den intellektuelle eller den emotionelle appel, der bliver benyttet mest til at begrunde hvordan det der argumenteres for er korrekt. Appelformerne vil både blive brugt i argumentationen og i andre analysepunkterne af magasinerne. Problemet med argumentationsanalysen er, at det ikke er sikkert, at argumentationen i magasinerne fremstår tydeligt

19 Model for opgavens struktur INDLEDNING METODE TEORI ANALYSE BAGGRUNDSARTIKLER INTERVIEWS NÅR BØRN FRYGTEN 20 WOMAN BYGGER ØDELÆGGER MINUTTER DATER BOMBER MIT LIV MED TERA JONATAN PATRICK SPANG KOMPARATIV KOMPARATIV KONKLUSION PERSPEKTIVERING

20 Komparativ analyse af M! og Woman

21 Teorier Roman Jakobsons kommunikationsmodel Roman Osipovich Jakobson var en russisk lingvist, som levede i årene Han er kendt som en af verdens største og mest indflydelsesrige lingvister på grund af hans sproglige analyser. Roman Jakobson er født og opvokset i Rusland men flygtede til USA under 2. Verdenskrig, hvor han var professor ved Columbia University i New York i årene og ved Harvard University Roman Jakobson opstillede i 1960 erne en kommunikationsmodel ved at tage udgangspunkt i et spørgsmål om, hvilke faktorer der var nødvendige for at en kommunikation kunne finde sted. Han fandt frem til seks sådanne faktorer. Alle disse faktorer spiller en mindre eller større rolle i enhver form for kommunikation. Roman Jakobsons kommunikationsmodel: Kontekst (referentiel funktion) Afsender (emotiv funktion) Meddelelse (poetisk funktion) Modtager (konativ funktion) Kontakt (fatisk funktion) Kode (metasproglig funktion) Afsenderen sender en Meddelelse til Modtageren. For at det skal kunne fungere, skal meddelelsen have en Kontekst, som skal være forståelig for modtageren. Udover konteksten kræver meddelelsen også en Kode, en såkaldt fællesnævner for både afsender og modtageren, dvs. en sproglig fællesforståelse. Den sidste funktion i modellen er Kontakten, et fysisk medium og en psykologisk forbindelse mellem afsender og modtager. Kommunikationsmodellen indeholder seks grundlæggende aspekter af sproget. Det er umuligt at finde en tekst, der specifikt henvender sig til ét aspekt af

22 Komparativ analyse af M! og Woman modellen. Derimod henvender alle tekster sig til alle aspekter dog henvender nogle tekster sig mere til én eller flere dele af modellen specifikt. Til hver af de seks dele i kommunikationsmodellen er der seks tilhørende funktioner; den emotive, den referentielle, den poetiske, den fatiske, den metasproglige og den konative funktion. Som sådan har funktionerne intet til fælles, men sat sammen i kommunikationsmodellen giver de mening, da modellen kan bruges i alle former for kommunikation. Funktionerne i modellen kan analyseres, og derved kan man bestemme afsenderens intentioner med teksten - det kan for eksempel være at afsenderen vil underholde, informere, opfordre til noget eller at skabe en bestemt følelse hos modtageren. Afsender - Den emotive funktion Enhver tekst har en afsender og en modtager, og det vigtige i modellen er hvordan afsenderen får sin kommunikation ud til modtageren. Roman Jakobson har givet afsenderen funktionen emotiv (der kommer af emotion, bevægelse og følelse). I den emotive funktion gives der udtryk for - eller lyves - om afsenderens følelser, holdninger og syn på emnet. Afsenderens holdninger er med til at skabe en forståelse hos modtageren. Roman Jakobson skriver om denne funktion at: sprogets rent emotive stratum repræsenteres af interjektionerne (RJ-1979 s. 136) og at Den emotive funktion, der kommer frem i interjektionerne, er til en vis grad en ingrediens i alle vore ytringer, på deres lydlige, grammatiske og leksikalske niveau.(rj-1979 s. 136) Med dette menes at interjektioner, som vi på dansk kalder udråbsord, har en stor betydning, når man skal analysere afsenderens hensigt. Interjektioner udtrykker en reaktion, f.eks. Av! eller et spontant svar såsom ja, nej, tja. Ordene er meget lydlige og er derved gode til at fange modtagerens opmærksomhed

23 Meddelelsen - Den poetiske funktion Meddelelsen er mere eller mindre rettet mod modtageren. I meddelelsen tager afsenderen hensyn til sin modtager, retter sin meddelelse ind på at få modtageren til at indse noget, gøre noget, blive påvirket for eksempel. Den poetiske funktion er den dominerende funktion indenfor verbal kunst, eller som Roman Jakobson skriver det: Den poetiske funktion fremhæver det håndgribelige ved tingene og uddyber derved den fundamentale dikotomi mellem tegn og objekter. (RJ-1979 s. 138) Den poetiske funktion er en måde hvorpå man kan gøre sproget levende. Man påvirker læseren på andre måder end ved simple, normale ord. Her er det teksten, der er i centrum. Der er altså tale om at benytte sproget kreativt i kommunikationen. Et eksempel på den poetiske funktion er bogstavrim. Bogstavrim får flere ord i en kort sætning til at virke mere spændende da de klinger godt i ørene og derved skaber interesse hos læseren. Et andet centralt eksempel er brugen af metaforer. Kontekst - Den referentielle funktion I den referentielle funktion handler det om at få videregivet nogle faktuelle informationer, der vedrører emnet for kommunikationen. En god og saglig nyhedsartikel er et eksempel på en kommunikation med referentiel tendens. Her er det tørre facts og henvisninger til forskellige ting inden for konteksten, der spiller hovedrollen. Så jo mere teksten omhandler noget i konteksten, des stærkere er den referentielle funktion i meddelelsen. Kontakt - Den fatiske funktion Kontaktens funktion er, lige som de andre funktioner, vigtig for at meddelelsen skal kunne fungere. Den fatiske funktion har til opgave at skabe en forbindelse mellem

24 Komparativ analyse af M! og Woman afsender og modtager, fysisk eller psykisk, og skal sørge for at opretholde kommunikationen. Den fysiske kontakt kan være en telefonsamtale eller en avis, mens den psykiske kontakt kan være en fælles bekendt, en person kun afsenderen kender og derved gerne vil introducere. Det kan være en aktivitet, de har til fælles, eller som afsenderen vil informere modtageren om. Det kan være en tanke, afsenderen gerne vil dele med modtageren. Kode - Metasproglig funktion Den metasproglige funktion dækker over mange ting, men i bund og grund omhandler den kommunikation om kommunikationen. Et eksempel på dette er at spædbørn benytter sig af metasprog, da de med henblik på at beherske sproget kommunikerer med hinanden, uden at kommunikere med rigtige ord. Hvis der i en meddelelse er en henvisning til sproget selv, som der f.eks. er i en ordbog, kaldes det en metasproglig funktion. Afsenderen kan igennem metasprog lære modtageren noget nyt, f.eks. et nyt ord eller en ny sproglig vending. Et eksempel på metasproglig kommunikation er hvis afsenderen kommenterer sin egen tekst, eller på en anden måde informerer modtageren om tekstens tilblivelse eller problemer ved teksten. Modtageren - Den konative funktion Modtageren er den, der sidder med teksten til sidst og skal forholde sig til den og alle dens indtryk og informationer. Ved en konativ meddelelse er det afsenderens formål at få modtageren til at gøre noget. Afsenderens mål kan være manipulerende, som det fx er tilfældet i reklamer her er det afsenderens mål at få modtageren til at købe varen efter at have set reklamen så i reklamer er den konative funktion meget ofte den dominerende funktion. En tv-reklame vil typisk direkte opfordre seeren til at købe produktet og samtidig bruge de fem andre funktioner til at påvirke seeren på forskellige måder. Derved skaber reklamen en

25 større interesse for produktet hos seeren og vil i den sidste ende få seeren til at købe produktet, hvis begrundelserne falder i seerens smag eller behov. Imperativer bliver ogs00e5 brugt i afsenderes forsøg på at påvirke modtageren. Imperativer som f.eks. køb, spis eller drik er for det meste at finde i reklamer, hvor afsenderen ofte opfordrer modtageren til at gøre eller købe noget

26 Komparativ analyse af M! og Woman Den praktiske argumentation I teorien om argumentation vil der blive omtalt argumentationsmodellen, typer og appelformer. Definition af praktisk argumentation Selve formålet for praktisk argumentationen er at få modtageren til at tilslutte sig de ideer som afsenderen argumenterer for. Nedenfor er en klar definition af praktisk argumentation: Argumentation er >>Kommunikation hvor afsender søger at vinde modtagernes tilslutning til et begrundet synspunkt<< (Jørgensen og Onsberg 1987:9) 152) (Medier og kultur s. Hvis afsenderen er sikker på, at andre er enige i hans eller hendes synspunkt, vil der principielt ikke være nogen grund til argumentation. Den overstående definition fortæller, at der i en argumentation er tale om kommunikation mellem en afsender og en eller flere modtagere. Modtagerne kan selv vælge, om de vil støtte et synspunkt eller ej, og derfor bliver argumentationen vigtig. Der omtales ikke i definitionen, om kommunikationen er envejs eller tovejs, men man må formode, at der er tale om en tovejskommunikation, da modtageren har et valg. Ifølge denne definition vil alle de former for kommunikation mellem mennesker, hvor man vil opnå noget, være argumentation. Det bruges altså oftere, end man måske regner med. Argumentationsmodel I 1958 opstillede Stephen Toulmin en argumentationsmodel, som stort set alle andre argumentationsteorier er blevet baseret på. Den består af tre faste grundelementer; påstand (P), belæg (B) og hjemmel (H), og tre frie elementer;

27 styrkemarkør (S), gendrivelse (G) og rygdækning (R). De faste kan altid findes i et argument, mens de frie ofte, men ikke nødvendigvis er til stede. De viser, at argumentationen er opbygget på en sådan måde, at man må begrunde, det man påstår, ellers ville det ikke være argumentation, men blot et postulat. Dette hænger sammen med den tidligere definition. For hvis man påstår noget og gerne vil have andre til at tilslutte sig denne påstand, bliver det nødvendigvis argumentation. De tre faste grundelementer i Toulmins model er påstand, belæg og hjemmel og kan bruges i en argumentation i vilkårlig rækkefølge. Til at klargøre hvordan disse hænger sammen, kan man bruge replikskiftet: X: Søren dumper til eksamen Y: Hvorfor tror du det X: Han har ikke læst på sine lektier. 13) (Praktisk argumentation s. B Han har ikke læst på P Søren dumper til eksamen sine lektier H (en elev der ikke læser på sine lektier dumper til eksamen) Påstanden er det synspunkt afsenderen prøver at få tilslutning til via de to andre elementer. Belægget er det, afsenderen bygger sin påstand på eller underbygger den med, og hjemlen skaber en forbindelse mellem påstand og belæg. Den begrunder, at påstanden kan accepteres på baggrund af belægget. Påstanden er som oftest eksplicit, mens belægget sommetider er det, og hjemlen oftest ikke vises direkte. Grunden til at hjemlen som oftest er implicit er, at det som regel virker banalt at nævne den, og at man ved at nævne den, kan få det til at virke som om, man undervurderer modtageren

28 Komparativ analyse af M! og Woman Det kan til tider være svært at finde ud af, hvad der er belæg, og hvad der er hjemmel i modellen, men i Medier og Kultur findes der en regel, som man kan støtte sig til. belægget indeholder en mere konkret begrundelse for påstanden, mens hjemlen indeholder en generel retfærdiggørelse. 153) (Medier og Kultur s. Hjemlen kan fx være en regel eller en almen gældende omstændighed, mens belægget altså er noget helt konkret. Belægget kan ofte findes ved at spørge: Hvad er det, der ikke kan være tvivl om? Det vises eksplicit med ord som fordi og da. Man kan finde hjemlen ved at finde ud af, hvordan man kommer fra påstand til belæg, og dette kan vises med ord som; eftersom og da. Begge dele bør dog være noget, som modtager og afsender er enige om. Ellers ville afsenderen ikke kunne få tilslutning til sit synspunkt. Ud over de tre faste grundelementer bruger man i den udvidede argumentationsmodel også de tre frie elementer. De kan bruges for at styrke argumentationen og bliver som tidligere nævnt kaldt for styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning. (B) Belæg (S) Styrkemarkør (P)Påstand (G) Gendrivelse (H) Hjemmel (R) Rygdækning Styrkemarkøren bruges til at vise i hvor høj grad, afsenderen forpligtiger sig på det, der påstås. Man kan fx bruge muligvis, måske eller kan være for at vise, at man ikke forpligtiger sig hundrede procent på, at påstanden er den rigtige

29 Derimod kan man også gøre det omvendt og bruge fraser som helt sikkert og uden tvivl for at vise, hvor meget man forpligtiger sig. Ved at bruge gendrivelse forsøger afsenderen at forgribe modtagerens modargumenter og sætte dem op mod påstanden. Afsenderen kan bruge rygdækning til at dokumentere hjemlen og vise, på hvilket grundlag hjemlen er gyldig, hvis der er tvivl om dennes gyldighed. Man kan for eksempel bruge en undersøgelse eller andre data. Argumentationstyper Når man har fundet hjemlen, som oftest er implicit, kan man se på, hvad den bygger på. Den kan bygge på syv forskellige argumentationstyper, hvoraf de fem første behandler intellektuel appel, hvor hjemlen indeholder en specifik regel, mens de to sidste har en emotionel appel, hvor reglen i hjemlen er mere følelsesbetonet. 1 - Tegn: Hjemlen udlægger betydningen af et kendetegn. B Peter har rødt udslet over hele kroppen P Peter har mæslinger H Rødt udslet er tegn/symptom på mæslinger 2 - Årsag: Hjemlen indeholder en regel om noget, som enten er årsag til noget (årsag til virkning) eller medfører noget andet (virkning til årsag). eksempel på virkning til årsag B Telefonen er død P Vi har glemt at betale telefonregningen H Restance af telefonvæsenet medfører lukning af telefonen (Praktisk argumentation s. 48)

30 Komparativ analyse af M! og Woman 3 - Klassifikation: Hjemlen indeholder en regel om, at hvis noget gælder for en del af en klasse, så gælder den for alle i klassen. (Deduktion) 4 - Generalisering: Hjemlen indeholder en regel om, at hvis noget gælder for den enkelte, så gælder det for alle. (Induktion) 5 - Sammenligning: Hjemlen kan både indeholde en sammenligning af parallelle og ensartede størrelser. 6 - Autoritet: Hjemlen indeholder en regel om kildens pålidelighed. Hvis der fx står noget i et leksikon, regner man med, at det er rigtigt, fordi leksika er korrekte. Hvis man bruger autoritetsargumentet, er det vigtigt at benytte nogen eller noget modtageren har tillid til. Det kunne fx være en ekspert, der udtaler sig om et emne, eller et idol, der siger, at et bestemt produkt er godt. Det er altså i denne type argumentation vigtigt at vide, hvem modtageren er for at opnå tilslutning. 7 - Motivation: I denne type af argumentation består hjemlen af en regel, der taler til de indre bevæggrunde og følelser. Det kunne være sympati, idealer, ambitioner eller dårlig samvittighed. Nogle synes måske, at det er synd for Søren, at han dumper til eksamen, mens andre mener, det er hans egen skyld. Forståelse af argumentationen Mange af elementerne i argumentationsmodellen bliver ikke nævnt direkte i den praktiske argumentation. Grunden er ofte som før nævnt, at det virker for banalt at nævne dem. Dette kan skyldes at modtageren allerede har en forforståelse omkring emnet og derfor allerede har en ide om, hvad der ligger forud argumentet. Det kan dog også blive et problem hvis for meget af argumentationen er implicit, da folk ud fra netop deres forforståelse laver deres egen fortolkning. Hvis modtageren ikke ved nok om emnet, kan argumentationen derfor gå tabt

31 Appelformer Der kan bruges forskellige virkemidler i henvendelsen til modtageren for at få tilslutning til et synspunkt. Et centralt virkemiddel er de tre appelformer logos, etos og patos. Logos appellerer til fornuften og modtagerens intellekt. Derfor opfordrer argumenter, hvor der bruges logos, til at modtageren tager stilling ud fra et objektivt synspunkt. Ved brugen af logos fremsættes argumenter som objektive og sagligt dokumenterede. Ordvalget skal være neutralt. Ved brugen af etos forsøger afsenderen at få tilslutning via en person, modtageren har tillid til. Det er denne persons karakter og troværdighed, der lægges vægt på. Forstået på den måde, at hvis afsenderen er troværdig, har autoritet og et godt image, må det derfor også være rigtigt, det han eller hun siger. Patosappellen appellerer til modtagerens letvakte følelser. Det kunne fx være glæde, vrede eller misundelse. Hvis afsenderen vil have tilslutning via patos, skal argumentationen bygges på modtagerens følelser i situationen. Appelformer kan bruges enkeltvist, men alt afhængig af hvilket emne argumentationen behandler, bruges der oftest flere i en argumentation. Tekstsammenhæng og tekstlige forhold Tekstlingvistik Tekstlingvistik er en nyere gren inden for sprogvidenskaben. Overordnet kan tekstlingvistikken beskrives som en kombination af semantik, pragmatik og syntaks. Sagt med andre ord er det tekstlingvistikkens formål at beskrive, hvordan tekster egentlig hænger sammen både sprogligt, stilistisk, betydningsmæssigt og logisk set. Begrebet kohæsion beskæftiger sig med de sproglige og grammatiske midler og mekanismer, der får teksten til at hænge sammen. Kohærens omhandler den betydningsmæssige, logiske sammenhæng med selve konteksten for den enkelte

32 Komparativ analyse af M! og Woman tekst. Dvs., at mens kohæsionen beskæftiger sig med elementer inden for den enkelte tekst, beskæftiger kohærens sig med elementer uden for selve teksten. For at en given tekst er vellykket og giver mening for læseren, er det vigtigt, at både de sproglige og de semantiske elementer er i orden. Det betyder dog ikke, at kohæsion og kohærens nødvendigvis er afhængige af hinanden. En tekst kan være kohærent uden at være kohæsiv, altså udtrykke budskabet så modtageren forstår det uden at være grammatisk korrekt skrevet. Dog vil de to begreber typisk forekomme i forbindelse med hinanden i de fleste tekster, især non-fiktion. I sagprosatekster har forfatteren ikke den samme frihed til at lege med sproget og sætningerne, som forfattere af skønlitteratur har. Derfor vil en sagprosatekst i reglen være grammatisk sammenhængende altså kohæsiv. Det spændende i tekstanalysen er så på hvilken måde, den givne tekst er kohæsiv. Der findes nogle begreber og sproglige midler inden for kohæsion, som er med til at beskrive en teksts karakter og form. Udover at afklare tekstens karakter, er det spændende i analysen at se på tekstens forhold mellem det kohæsive og det kohærente. I enhver form for udsigelse med en korrekt grammatisk form, vil sammenspillet mellem de to begreber findes. Og netop sammenspillet mellem kohæsion og kohærens er vigtig for, hvor vellykket en tekst er. Nedenfor er de to begreber beskrevet vha. underpunkter inden for hhv. kohæsion og kohærens. Kohæsion Kohæsion omhandler som sagt tekstens sammenhæng på det sproglige, grammatiske niveau. Inden for kohæsion er yderligere tre vigtige begreber; konnektorer, anaforer og semantisk isotopi. Konnektorer Konnektorer er småord, der binder sætninger i en tekst sammen. Egentlig kunne de godt undværes, men det ville sætte læsbarheden og modtagerens forståelse af

33 teksten på spil så ville læseren nemlig være nødsaget til selv at koble sætningerne logisk sammen. Konnektorers funktion er at binde sætningerne i teksten sammen, så der bliver en logisk sammenhæng mellem de enkelte sætninger gennem hele teksten. Nedenfor ses nogle eksempler hvor brugen af konnektorer har stor betydning for opfattelsen af samme sætning: Hun er fra Aalborg. [ ] Hun er meget klog. Ingen konnektor. Tolkningen af sætningen er derfor helt op til læseren, som meget vel vil blive i tvivl om, hvordan han/hun skal forstå den. Hun er fra Aalborg, og hun er meget klog. Konnektoren og er her det samme som et plus-tegn Hun er fra Aalborg, men hun er meget klog. Konnektoren men angiver et modsætningsforhold mellem det at være fra Aalborg og det at være klog. Hun er fra Aalborg, så hun er meget klog. Konnektoren så angiver her, at siden personen er fra Aalborg, må hun nødvendigvis også være klog. Som det ses af eksemplerne, er brugen af konnektorer yderst vigtig for tekstens argumentation og for budskabet i det hele taget. Herunder er opstillet nogle forskellige former for sætningskoblinger 1 : Kausalkobling: forklarende (fx fordi, for ) Temporalkobling: tidsangivende (fx inden, efter ) Additivkobling: tilføjende ( og ) Kontrasivkobling: modsættende ( men ) 1 Eksemplerne af fra forelæsning af Anders Horsbøl i faget Analyse af kommunikation via skriftsproglige medier

34 Komparativ analyse af M! og Woman Elaborativkobling: henførende ( som, der ) Koncessivkobling: ( selv om, på trods af ) Sætningskoblingerne er af stor betydning for tekstens type. En narrativ tekst vil hovedsageligt anvende temporale sætningskoblinger, argumentative tekster vil mest anvende kausale og koncessive koblinger, mens deskriptive tekstetyper oftest vil indeholde additive og elaborative sætningskoblinger. Anaforer Anaforer er ligesom konnektorer småord, som binder sætninger sammen. Hvor det er konnektorernes formål at give de enkelte sætninger en logisk sammenhæng ved at binde dem sammen, er det anaforernes formål at binde hele sætninger sammen ved hele tiden at referere tilbage til elementer i foregående sætninger. For det meste er disse anaforiske referencer personlige prominer, som fx i sætningen John er en dreng. Han er 21 år. Det personlige pronomen han i eksemplet refererer tilbage til Rasmus, og man kan dermed sige, at anaforisk reference er gentagelse af tidligere nævnte objekter eller personer i teksten. Anaforerne kan ses som kæder, der løber ned gennem teksten og binder den sammen. De er med til at skabe stabilitet i en tekst, i og med at der hele tiden refereres tilbage for at holde tekstens fokus og overordnet sammenhæng. Anaforisk reference minder en del om leksikalske kæder. Forskellen på de to begreber er, at anaforerne refererer tilbage til samme objekt/person som kæder ned igennem teksten, mens leksikalske kæder er ord, som omhandler det samme emne og altså ikke en og samme genstand. Leksikalske kæder Leksikalske kæder er et netværk af forskellige ord, som er forbundet til samme tema og forhold i den enkelte tekst. Ved at analysere nøgleordene i en tekst kan man danne sig et emnemæssigt overblik over tekstens handling. Typisk er de ord, der beskriver sagforholdet i teksten enten navneord, adjektiver i nominalgrupper, verber og adverbialer

35 Ord i en leksikalsk kæde består ofte af en række synonymer, eller ord der passer sammen og overordnet beskriver det samme. Et eksempel på en leksikalsk kæde kan være, at den består af ord, der repræsenterer nationalitetsudtryk; danmark, danskere, dansk. En anden leksikalsk kæde, der kan forekomme, er ord, der repræsenterer hverdagsindhold. Endelig kan der være en leksikalsk kæde, der består af ensartethed, der udtrykkes vha. ordet forskel og samme. Leksikalske kæder kan også være hyponymer og antomymer, hvilket vil blive behandlet efter et kig på de to underbegreber overleksikalisering og omleksikalisering tilhørende de leksikalske kæder. Overleksikalisering: Begrebet bruges når der ofte refereres til bestemte sagforhold. Der er ikke nogen skarp grænse mellem centrale leksikalske kæder og overleksikalisering, derfor er det tit en vurderingssag om hvorvidt man kan sige noget bliver overleksikaliseret. I reklamer ser man tit at der kommer mange referencer til en bestemt leksikalsk kæde, der kan have noget at gøre med et produkt eller firma. Det er helt bevidst, da forbrugeren bedre husker emnet pga. den overleksikalisering. Man kan sammenligne det med at banke et søm helt ned i et bord. Mange slag det samme sted for at, sømmet sætter sig godt fast. Omleksikalisering Hvis man omdefinerer indhold eller foretager et ordvalg, der afviger fra almindelige normer, kaldes det for en omleksikalisering. Det betyder, at man afviger fra den normale betydning ved at indføre en anden formulering og betydning i ordvalget. Der kan være mange forskellige motiver til brug af dette, som fx humor, overtalelse og perspektivering. Hyponomi og kategorisering Når man taler om kategorisering, er det om måden, hvorpå sagforholdene i teksten bliver kategoriseret. Det kan enten ske efter de almindelige normer eller stik modsat, alt efter afsenderens intentioner. Man starter med det mest overordnede,

36 Komparativ analyse af M! og Woman for derefter at bevæge sig længere ned igennem tekstens sagforhold. Der kan være tale om direkte kategoriseringsfejl, som kan afsløres ved en analyse af kategoriseringen af sagforholdene. Man kan også se på, hvordan indhold bliver kategoriseret i over-/underordnede relationer til hinanden. Det kaldes i semantikken for hyponomi. Tager man et kig på det, finder man tekstens virkelighedssyn. En overordnet kategori har underordnede kategorier, også kaldet konkretiseringer og eksemplificeringer. Man kan sige at en overordnet kategori er hverdagen. Hvis man finder sagforhold der fortæller om tekstens kategorier og konkretiseringer, finder man ud af, hvad tekstens virkelighedssyn er. De over-/underordnede relationer siger noget om den bestemte modtagers hverdag. Antonymi Antonymi er et begreb, man bruger om at se på tekstens syn på verdenen, lidt ligesom kategorisering. Det har noget og gøre med modsætningsforhold inden for semantikken. Antonymi er når teksten opstiller et system af modsætninger, af fx fordele og ulemper ved et emne. Man kan kategorisere fordele/ulemper på en måde der passer til tekstens indhold. Man kan også markere, hvilke fordele/ulemper der er eksplicitte og implicitte. Hvis noget i en tekst er eksplicit, menes der at afsenderen ikke regner med, at modtageren har en bestemt forståelse omkring et emne, hvor implicit er det stik modsatte. Kohærens Kohærens omhandler tekstens sammenhæng på det overordnede, semantiske og logiske niveau. Begreberne baggrundsviden, inferens, scripts og præsupposition er vigtige for tekstens kohærens

37 Baggrundsviden Som tidligere nævnt er ordenes leksikalske betydninger vigtige for en teksts sammenhæng, men ligeså vigtig er vores baggrundsviden. Den viden, vi har om faktiske forhold i verden, er vigtig når det kommer til at forstå budskabet og forholdene i en tekst. Hvis vi som læser af en tekst om fodbold ikke besidder den nødvendige viden om regler og diverse elementer inden for fodboldens verden, vil vi ikke få det optimale udbytte af teksten. Vi vil ikke forstå de forhold, der beskrives i teksten til fulde, idet en tekst omhandlende fodbold ikke vil forklare alle begreber og situationer fuldt ud, da det forventes, modtageren har den nødvendige viden derom. Baggrundsviden gør læseren i stand til at uddybe og tolke den information, der er i teksten bevidst eller ubevidst. Inferens Inferens omhandler ligeledes læserens evne til at tolke på tekstens informationer og bygge videre på dem. Inferens opstår som et mellemled mellem tekstens information og læserens baggrundsviden. At inferere betyder, at læseren selv tilføjer den nødvendige information i en tekst for at få den til at hænge sammen. Det er information, som i teksten er underforstået, og som læseren er bekendt med, og derfor selv kan tilføje. Dermed er det fra afsenderens side ikke nødvendigt at indsætte disse former for informationer. Det vil gøre teksten mere kedelig end ellers. Situationer, hvor det kan være nødvendigt for læseren at inferere, er ofte, når der ikke anvendes konnektorer så hyppigt. Konnektorerne skaber som sagt koblingen mellem de enkelte sætninger i teksten, og hvis de er fraværende, skal læseren selv inferere eller gætte sammenhængen. Scripts Begrebet scripts kan sammenlignes med ordet manuskript. Her er scripts ikke et manuskript for, hvordan et teaterstykke eller en film skal opføres, men hvordan baggrundsviden bliver organiseret. Scripts omhandler den baggrundsviden, vi har om situationer, vi kender fra det virkelige liv. Altså velkendte, prototypiske forløb i

38 Komparativ analyse af M! og Woman hverdagen, som man på forhånd har et overordnet manuskript for. Det kan indeholde typiske roller, objekter og situationer. Når vi læser starten på et handlingsforløb i en tekst, har vi en forventning om, hvad der videre vil ske i forløbet, og brydes dette forløb mod forventning, bliver vi som læser overrasket. Ved at bryde med læserens formodede forventning kan afsenderen bruge scripts som et middel til at råbe op eller lave et usynligt udråbstegn for at understrege, at her er noget at lægge mærke til. Præsuppositioner Begrebet præsuppositioner handler om forhåndsantagelser eller stiltiende forudsætninger. Det er noget åbenlyst, man kan konkludere på baggrund af en sætning, hvor det, man konkluderer, ikke står direkte. Præpositioner gælder for de implicitte eller forudsatte informationer i en sætning. Hvis forhåndsantagelserne stemmer overens med læserens viden om verdenen og opfattelse af noget, er der intet problem i at lave præsuppositioner ud fra en sætning. En common ground er et tillids- og solidaritetsforhold, som afsenderen deler med modtageren, hvor afsenderen forudsætter at han/hende deler en række forudsatte påstande med modtageren/læseren. Common ground skal være klart mellem afsender og læser, ellers opstår der konflikter i kommunikationen, og der kommer mange uforståelige ting. Paradigmevalg Inden for naturvidenskaben betegner begrebet paradigme en form for verdensanskuelse eller en synsvinkel. Paradigmerne opfattes enten som én sandhed eller som en række af lige gyldige sandheder. Hvis vi ser på begrebet inden for sprogvidenskaben, ligger det ikke langt fra opfattelsen i naturvidenskaben. Paradigmer i sprogvidenskaben er en række af ord, som kan erstatte hinanden på samme plads i en sætning. Der kan være utallige ord, som kan sættes ind på en given plads i sætningen, og derfor foretager afsenderen et

39 valg, når han/hun producerer en tekst. Der bliver valgt netop ét eneste ord ud af en lang række af paradigmerne, og dermed kan man sige, at valget af ordet repræsenterer en form for verdensanskuelse eller synsvinkel i sammenhold med naturvidenskabens opfattelse. Nedenfor ses et paradigme- og syntagmeskema med udgangspunkt i sætningen Ældre dame taget med kunstskat. Skemaet viser, hvordan man kan sammensætte forskellige sætninger ud fra paradigmevalg og kombinationen (syntagmet) af de forskellige paradigmer og hvilken betydning for opfattelsen af sætningen, paradigmevalget kan have: Gammel Dame fanget med kunstskat Aldrende Kvinde taget med Malerier Ældre Kælling opdaget med hælervarer Midaldrende Frue stoppet med tyvekoster Paradigmerne er den er de lodrette kolonner og syntagmerne er det vandrette i skemaet. Ordvalget betyder meget for tekstens stil og budskab. Der er også visse kulturelle grænser for, hvad der er tilladt at skrive. Fx vil ordet dame være mere passende i kulturel sammenhæng end ordet kælling. Sidstnævnte ord vil man nærmere se i hiphopkredse, hvor det også ville være mere passende og accepteret. Sætningsanalyse En dansk sætning består som regel af en kombination af nominaler, verbaler og adverbialer. For at kunne tale om en sætning er det vigtigste led i sætningen det finitte verbum, som også kan danne den korteste form for sætning alene, fx Gå!, Svøm!, Løb!. De finitte former af verbum danner forbindelser med nominaler, som er subjekter og objekter, og disse forbindelser kan beskrives vha. adverbialer:

40 Komparativ analyse af M! og Woman Han går langsomt. De tre led i sætningen kan kombineres på forskellige måder, og længden af sætningerne kan variere. Der er utallige kombinationsmuligheder inden for en sætning. Sætninger kan være ultrakorte og letforståelige, eller de kan være meget lange med mange indskudte sætninger. I det følgende vil tre variationsmuligheder for en sætning blive beskrevet. Forvægt og bagvægt Når der er forvægt i en tekst, betyder det at de tunge, forklarende og betydende led i sætningen er placeret i forfeltet i sætningsskemaet 2. Forvægt og bagvægt defineres således ud fra det finitte verbum i sætningsskemaets centralfelt. Kommer der meget information og forklarende elementer før det finitte verbum, er der forvægt. Det finitte verbum er et af de vigtigste led i forståelsen af en sætning, og i og med at stort set al informationen kommer før det finitte verbum ved forvægt, bliver sætninger med forvægt sværere at forstå end sætninger med bagvægt. Der går simpelthen for lang tid, inden vi hører det ord, som forklarer, hvad der egentlig sker i sætningen. Ved bagvægt er de vigtige led i sætningen placeret efter det finitte verbum i sætningsskemaet altså i slutfeltet. Tekster med bagvægt er ofte mere letlæselige end tekster med forvægt. Paratakse og hypotakse Paratakse og hypotakse vedrører hierarkiseringen af sætningerne i teksten. Hvis en tekst er parataktisk, er sætningerne sideordnede, hvilket er normalt i børnesproget fx og så og så Er sætningerne underordnede, er teksten hypotaktisk, hvilket er normalt i den akademiske sprogstil. 2 Sætningsskemaet er en måde, hvorpå man kan strukturere de forskellige led i sætningen vha. forskellige pladser og felter

41 Polysyndese og asyndese Polysyndese og asyndese hænger tæt sammen med paratakse og hypotakse. Polysyndese og asyndese omhandler brugen eller ikke-brugen af sætningskoblinger mellem de enkelte sætninger. Ved polysyndese bruges der mange konnektorer, som gør det nemmere for læseren at forstå teksten. Ved asyndese bruges meget få konjunktioner, hvilket gør, at der bliver sprunget meget mellem sætningerne og læseren får sværere ved at finde den logiske relation mellem dem. Ved asyndese er sætningerne sidestillet med manglede eller underforstået relation mellem dem

42 Komparativ analyse af M! og Woman Om M! og woman M! er et mandeblad, der primært henvender sig til drengerøven på år med en gennemsnitsalder på 24. Magasinet har fokus på sex, alkohol, interviews, biler og babes og udkommer en gang om måneden med en ny kendt, letpåklædt kvinde på forsiden. M! har eksisteret siden 1997 og har siden da underholdt unge mænd med sex-historier, lækre damer, interviews med kendte og diverse top 20'er over dumme eller sjove ting. Woman er et af mange magasiner, der henvender sig til unge kvinder på år. Det har fokus på nære emner, som læserne kan relatere direkte til i deres egne liv, bl.a. følelser, menneskelige relationer, sex, arbejde og venskaber. (Politiken 31/3 2002, liv og stil side 2.). Woman har eksisteret siden år 2000 og er stadig med deres personlige beretninger og dybdegående kæreste-research et af de førende magasiner i kampen om at dominere markedet med magasiner til de unge kvinder

43 Analyse af to baggrundsartikler Analyse af Frygten ødelægger mit liv Præsentation Artiklen "Frygten ødelægger mit liv" er en baggrundshistorie om den 22-årige Pia, som lider af den psykiske sygdom borderline, som gør, at hun ikke kan styre sine tanker. Artiklen er bygget op omkring et interview med Pia, og der veksles mellem tekststykker med skribentens beskrivelser af Pias liv, og citater med Pias egne beretninger herom. Artiklens dele med skribentens beskrivelser er skrevet i nutid, hvilket gør den nærværende, vedkommende og mere intens. Pias udtalelser i teksten er derimod skrevet i datid, og det illustrerer elementet i, at det er hendes fortid. Denne vekslen mellem nutid og datid fungerer som gode modspil til hinanden. Artiklens overskrift er et citat af Pia og er tydeligt fremhævet, idet den fylder ca. en trejdedel af hele siden. Overskriften retter dermed fra starten fokus hen imod Pia, i og med at det er netop hendes citat. Det er Pias personlige fortælling, der er i centrum i artiklen. Ordet 'ødelægger' i overskriften er som det eneste stavet med store bogstaver og strækker sig samtidig over hele sidens bredde. Ordet bliver dermed yderligere fremhævet i forhold til de andre ord i overskriften, og det er med til at fange læserens opmærksomhed. 'Ødelægger' er et stærkt ord, som appellerer til læserens følelser og vækker nysgerrighed for viderelæsning. Lige ved siden af overskriften er der en cirkel, hvor der står "MIN HISTORIE - PIA, 22 ÅR" med store bogstaver og blå skrift. Cirklen med teksten ligner nærmest et stempel, og artiklen bliver således 'stemplet' som Pias helt egen, personlige historie, og dermed træder Woman eller skribenten Rikke Rudbæk ligesom et skridt tilbage i forhold til teksten. Udover overskriften består artiklen af en manchet på 3 linjer. Manchetten er let fremhævet og centreret, og den består af to sætninger. I den første sætning

44 Komparativ analyse af M! og Woman forsøger afsenderen at sætte modtageren i Pias sted, idet der skrives 'Forestil dig... og 'du' to gange. Næste sætning er en ultrakort beskrivelse af, hvad artiklen handler om, nemlig Pias liv med borderline og selvmordsforsøg. Dernæst kommer brødteksten, som strækker sig over tre sider og er inddelt i fem underoverskrifter. Der er to fremhævede citater i brødteksten. Udover dette består artiklen af tre røde bokse med forskellige baggrundsfakta om sygdommen borderline. Boksene er ment som et supplement til historien, og de sætter læseren bedre ind i emnet og giver den nødvendige baggrundsviden. Endelig består artiklen af to store billeder af Pia og to dertilhørende billedtekster. Kohæsion Konnektorer Teksten benytter sig hovedsageligt af konnektorerne 'og', 'som' og 'men', som er hhv. additiv-, elaborativ- og kontrasiv sætningskoblinger. Der bliver beskrevet relativt mange hændelser og forhold omkring Pias liv på forholdsvis lidt tekstplads, og derfor er det yderst vigtigt, at sætningerne hænger sammen. Dette sørger disse ovenstående sætningskoblinger for især den additive sætningskobling og, idet den sidestiller sætningerne og dermed kæder dem sammen til den tekstlige enhed. De mange handlinger bliver mere sammenhængende, og sproget bliver mere flydende på grund af den additive sætningskobling. Den additive kobling har dog enkelte steder en anden funktion: "' De andre fra skolen kunne gå i skole, til fest, have fritidsjob og dyrke sport. Og jeg kunne ikke engang passe en fucking lejlighed og lave mine lektier.'" (Woman Her fungerer den additive kobling 'og' som en kontrasiv sætningskobling, idet den skaber en modsætning mellem 'jeg'et og 'de andre'. Den almindelige kontrasive kobling 'men' kan erstatte 'og'et i sætningen. Det ville derfor hedde; 'Men jeg kunne ikke engang.... Brugen af 'og' skaber dog en større kontrast, idet den giver indtryk af en samtidighed altså at samtidig med, at de andre gør deres, kan

45 Pia ikke noget og denne samtidighed udpensler modsætningen mellem 'jeg'et og 'de andre'. Så her udgør 'og'et en kraftigere kontrasiv sætningskobling end det almindelige 'men'. Udover konnektorerne 'og', 'som' og 'men' ses sekundært de temporale, koncessive og kausale sætningskoblinger. De temporale koblinger som 'Lige inden', indtil, før, inden, da og lige indtil giver teksten et præg af narrativitet, hvilket passer fint til artiklen, da det jo er Pias historie, den omhandler. Det narrative element giver teksten et løft, idet de mange informationer om Pias bliver kædet sammen i et handlingsforløb. Det narrative element hjælpes yderligere på vej af tidsudtryk som i mellemtiden, efterhånden, efter noget tid, i et par måneder, langsomt, i dag, i flere uger osv. Enkelte steder optræder koncessivsætningskoblingen selv om. Koblingen anvendes til at udtrykke trods og modsætning mellem to sætninger som i disse to eksempler: Hun er lige flyttet sammen med sin kæreste, og selv om alt burde være dejligt, er realiteterne desværre ikke lige så lyserøde som drømmene (Woman s. 59, 1. spalte) På det tidspunkt går hun i syvende klasse, og selv om hun er ked af det, fortsætter hun hos psykologen lidt endnu. (Woman s I det første eksempel udtrykker selv om, at der er et eller andet forkert i, at alting ikke er dejligt, når nu hun er flyttet sammen med kæresten. Her er det afsenderens holdning til det at flytte sammen med sin kæreste, der kommer til udtryk. Dette vil også blive omtalt senere i afsnittet om den metasproglige funktion i Roman Jakobsons kommunikationsmodel. I det andet eksempel bliver konnektoren selv om brugt lidt forkert i forhold til forståelsen af sætningen. Selv om udtrykker her en form for modsætning mellem det at være ked af det og det at gå til psykolog. Det er ikke umiddelbart den opfattelse, man har af psykologbesøg. Man ville nærmere forbinde de to ting i

46 Komparativ analyse af M! og Woman stedet for at modsætte dem hinanden via koblingen selv om. For at få en større logisk mening ud af sætningen, kunne man i stedet for selv om have brugt fx idet, da eller fordi. De eneste steder man ser tegn på et argumentativt element, er i tekstafsnittene med Pias udtalelser. Her ses enkelte kausale sætningskoblinger som fordi og for, som ofte bruges i sammenhæng med argumentation. Konnektoren fordi bruges flere gange til at forklare baggrunden for Pias handlinger; Jeg blev fuldstændig paranoid, fordi jeg var bange (Woman s. 60, 1. spalte), Der gik faktisk tre måneder [ ] fordi det var grænseoverskridende for mig.(woman s. 61, 1. spalte). De kausale sætningskoblinger anvendes altså i sammenhæng med baggrundsforklaringer og dermed i mindre grad som argumenter for eller imod de omtalte handlinger. Som tidligere nævnt er der mange additive sætningskoblinger i artiklen. Hver enkelt sætning gennem hele artiklen er forbundet via sætningskoblinger primært de additive og der er ingen steder, hvor man føler, der mangler en kobling mellem to sætninger. Det betyder, at teksten er polysyndetisk. Pia har i mellemtiden skiftet skole, og på den nye skole knytter hun sig hurtigt til sine nye lærere, som er søde og tager sig tid til at hjælpe og snakke. (Woman s. 60, 1. Spalte). I citatet skaber og erne sideordnede forbindelser mellem de enkelte sætninger, men samtidig ses tegn på hypotakse i og med bisætningsindlederen som. Lignende bisætningsindledere dvs. underordnende sætningskoblinger ses løbende gennem artiklen, men højst med én bisætning i hver sætning, hvilket gør, at teksten bliver mindre vanskelig at læse. Samtidig er der kun få indskudte sætninger. De sideordnende koblinger forekommer hyppigere end de underordnende, og dermed er teksten overvejende parataktisk. Da teksten primært er polysyndetisk og parataktisk, er den let at læse og forstå. Som sagt gør teksten hovedsagligt brug af additiv-, elaborativ- og kontrasivsætningskoblinger. Brugen af disse sætningskoblinger er meget typisk for

47 deskriptive tekster som denne artikel. Konnektorerne bruges altså ikke til at argumentere for eller imod Pias liv med sygdommen borderline, men primært at beskrive Pias liv og sekundært at fortælle hendes historie. Konnektorernes funktion i denne artikel er derfor at få de mange forskellige handlingselementer til at hænge logisk sammen. Anaforer Til trods for det hurtige fortælletempo formår konnektorerne at kæde sætningerne logisk sammen. Det samme gælder til dels for anaforerne i teksten. For det meste refereres der anaforisk tilbage til tidligere tekstelementer, og overordnet giver det teksten et stabilt fokus. Et typisk eksempel på dette ses i citatet at det er muligt for lægerne at give Pia diagnosen borderline. Hendes psykiske tilstand afhænger udelukkende af (Woman s. 59, 1. Spalte, vores fremhævelser), hvor hendes psykiske tilstand refererer tilbage til diagnosen borderline. Dog er der flere steder i teksten, hvor man som læser føler, at man skal tænke en ekstra gang over handlingsforløbet pga. uklar eller manglende anaforisk reference. Et eksempel på dette er på side 61, hvor anaforiske referencer går tabt til fordel for et yderst højt fortælletempo: "' Jeg var en tur nede forbi jernbanen, og den eneste grund til, at jeg fortsatte i bussen ud til hospitalet var, at jeg lige havde fået en hundehvalp." (Woman s. 61, 1. Spalte, vores fremhævelser) I blot denne ene sætning figurerer hele fem substantiver, som alle er vigtige for historien, men som ikke umiddelbart har nogen relation til hinanden. I én sætning får vi at vide, at Pia går tur, er ved jernbanen, kører i bus på vej mod hospitalet, og at hun har fået en hundehvalp. Ingen af disse informationer er tidligere omtalt i teksten samtidig med, at de ikke har en indbyrdes relation, og dermed fungerer de ikke som anaforiske reference hverken i eller uden for selve sætningen. Samtidig er der ligefrem kontraster mellem nogle af substantiverne; umiddelbart forbinder man jernbanen med tog, men i sætningen nævnes kun en bestemt bus, som vi ikke

48 Komparativ analyse af M! og Woman tidligere har hørt om. Hundehvalpen, som ligeledes ikke har været nævnt tidligere, har leksikalsk set ingen relation til de andre elementer, og informationen virker malplaceret, netop fordi den ikke refererer anaforisk. Alt dette gør, at man som læser føler, at der bliver sprunget lidt for meget i handlingen, og dermed bliver sætningen let uforståelig. Man skal læse den flere gange for at forstå den rigtigt. Dette er dog et enkeltstående tilfælde, og generelt optræder anaforer stabilt gennem hele teksten. Leksikalske kæder Ved at analysere artiklens nøgleord ses det, at teksten i høj grad handler om triste og sørgelige aspekter af Pias liv. Den følgende leksikalske kæde omhandler Pias følelser og psykiske tilstand: - Kaos, ubearbejdet sorg, uduelig, ked af det, ulykkesfugl, negative tanker, deprimeret, bange, paranoid, frustration, nedtur, desperation, selvmordstanker, humørsvingninger, ensom, håbløshed, skræmmende, frygt for at blive forladt, tom indeni, dårlige tanker, selvhad, katastrofetankerne. I den leksikalske kæde ses rigtig mange forskellige ord for at være ked af det. Det kan diskuteres, om kæden er en central leksikalsk kæde, eller om der er tale om overleksikalisering. Vi vil dog mene, at der er tale om sidstnævnte, idet afsender netop spiller bevidst på Pias følelser for at vække medlidenhed hos læseren. Alle disse dårlige selvværdsfølelser, som er beskrevet i den ovenstående leksikalske kæde, kan forårsage det værst tænkelig; selvmord. Groft sagt kan man sige, at artiklen overordnet handler om liv og død: og de er afgørende for, hvorvidt hun har lyst til at leve eller dø (Woman s. 59, 2. Spalte, vores fremhævelser). Ordvalget er her meget stærkt og værdiladet, idet vendingen at leve eller dø udtrykker stor kontrast. Dette liv eller død -aspekt er med til at gøre artiklens emne

49 både alvorligt og seriøst. Selvmords-og dødselementet i artiklen ses i følgende leksikalske kæde: Testamente, begravelse, arve, afskedsbreve, selvmord, dø, slå ihjel, dødsfald. Det faktum, at det kan ende med et tragisk selvmord, lurer hele tiden i baggrunden det er som sagt et spørgsmål om liv og død. Følgende leksikalske kæde repræsenterer kampen for livet i form af sygdomsbehandlingen: Lægen, psykiater, skolepsykolog, professionelle mennesker, behandlingspersonale, psykolog, terapeut, konsultation, behandling, hospital, psykoterapeut. Ovenstående er alle ord, som har forbindelse til Pias behandling for sin sygdom. Psykiateren, psykologen, terapeuten osv. kunne lige så vel have været nævnt som den næste behandler, men alle disse forskellige personer nævnes ved præcis beskrivelse for at understrege, hvor meget hun har været igennem, og hvor omfattende hendes kamp for bedring har været. Forvægt og bagvægt Ved at sætte nogle af sætningerne fra teksten ind i et sætningsskema ses det, at sætningerne overvejende har bagvægt. Dvs. at de fleste af de vigtige informationer kommer efter det finitte verbum i sætningen som her: I dag kender Pia årsagen til sine selvmordstanker og de mange humørsvingninger, der har præget hendes liv. (Woman s. 59, 1. spalte). Samtidig ses en lettere tendens til forvægt: Efterhånden som de sorte tanker kommer på afstand, knytter Pia sig mere og mere til sin behandler (Woman s. 60, 1. spalte)og Midt i en eksamensperiode i niende klasse slår det pludselig klik for Pia. (Woman s. 60, 2. spalte). Der er ingen overdrevne tendenser ved hverken tilfældene af forvægt eller bagvægt, og det er med til at gøre teksten letlæselig. Og idet bagvægt forekommer hyppigst, bliver teksten endnu mere letlæselig

50 Komparativ analyse af M! og Woman Kohærens Inferens Der er flere sætninger i artiklen, hvor det er nødvendigt for læseren at inferere sig frem til meningen med sætningerne. Disse sætninger er dog meget gængse og letforståelige, og derfor sker inferensen helt ubevidst fra læserens side. Her går hun i tre måneder, indtil det bliver besluttet, at det ikke længere er tilstrækkeligt (Woman s. 59, 3. spalte) I dette citat må læseren selv inferere sig frem til, at det er bedringen af Pias psykiske tilstand, psykologbesøgene ikke længere i tilstrækkelige for. Pia har brug for yderligere hjælp og bliver henvist til en anden psykolog. Men det hjælper ikke. (Woman s. 59, 3. spalte). I dette citat infererer vi som læsere os frem til, at det er igen er Pias psykiske tilstand, at psykologbesøgene ikke hjælper på. Gennem artiklen er der lignende inferenser, som virker banale at forklare, fordi meningen er så åbenlys og inferensen dermed sker ubevidst. Baggrundsviden Overordnet behøver man som læser ingen speciel baggrundsviden for at læse og forstå teksten. Alle kan få udbytte af teksten, idet de forhold, der beskrives, er nogle de fleste kender til og har hørt om. Psykologer, selvmordsforsøg og psykiske lidelser er fx noget, de fleste kender til, selvom man måske ikke selv har oplevet det på nært hold. Sygdommen borderline vil dog for de fleste være et nyt og fremmed ord. Ordet hæmmer dog ikke forståelsen af teksten, idet det forklares klart og tydeligt, hvad det indebærer i de to røde bokse med overskrifterne Hvad er borderline? (s. 58) og Sådan viser borderline sig (s. 60). Dermed er læseren blevet præsenteret for de vigtigste aspekter omkring borderline og kan nu læse artiklen og forstå den til fulde

51 Scripts Artiklens brødtekst starter med en beskrivelse af en helt konkret hændelse i Pias liv: På vej til lægen lægger Pia en plan. Hun har udset sig det sted, hvor bilerne kører tilpas hurtigt til, at de vil slå hende ihjel, hvis hun hopper ud foran dem. (Woman s. 59, 1. spalte) Det at gå til lægen er de fleste bekendt med. Vi ved som læser, hvad det indebærer at gå til lægen og har en forhåndsindtagelse om, hvordan lægebesøg foregår. Her i citatet bliver det at gå til lægen forbundet med at begå selvmord, hvilket strider imod vores forhåndsindtagelse. Vi forbinder ikke umiddelbart disse to ting med hinanden, og vores opfattelse af gå-til-lægen-scriptet bliver dermed brudt. Bruddet på scriptet fungerer godt her i artiklens begyndelse, idet det vækker nysgerrighed og forargelse hos læseren, og dermed er det et godt anslag til resten af historien. Samtidig er det lidt ironisk, at Pia lægger en plan, idet ordet plan kan sammenlignes med script, og for læseren er det ikke umiddelbart en plan eller et script, som er bekendt. Det er ikke ligefrem den form for planer, vi normalt lægger i vores hverdag. Igen strider det mod vores opfattelse af at lægge planer, og dermed antydes det ligesom ved lægebesøget, at der er noget atypisk og unormalt ved hende Pia. Roman Jakobsons kommunikationsmodel Afsenderen af artiklen er Woman og skribenten Rikke Rudbæk. Modtageren er Womans læsere, som hovedsageligt er kvinder mellem 16 og 35 år. Meddelelsen er en skildring af en kvindes kamp mod en psykisk lidelse. Konteksten er primært sygdommen borderline og hændelser i og omkring hovedpersonen Pias liv. Den fysiske kontakt er magasinet Woman, mens den psykiske er læserens relation til og følelser for konteksten. Koden er det danske sprog og skrivestilen

52 Komparativ analyse af M! og Woman Hvis vi ser på de forskellige funktioner i kommunikationsmodellen, ser vi, at den dominerende funktion klart er den referentielle funktion. De fem andre funktioner er af mindre betydning for artiklen, men ses dog også i forskellig grad i artiklen. Den poetiske funktion Den poetiske funktion er ikke så dominerende i artiklen, men viser sig dog flygtigt flere steder i form af talemåder og metaforer: slår det pludselig klik for hende. (Woman s. 60, 2. spalte), får bægeret til at flyde over. (s. 60, 2. spalte), mine tanker galoperede af sted. (s. 60, 2. spalte), går ned med flaget (s. 59, 3. spalte), og dulme smerten indeni (s. 59, 3. spalte). Derudover leger afsenderen enkelte steder med sproget på sin helt egen måde, som i det følgende citat, hvor der refereres tilbage til hændelsen i starten af artiklen: og i 3.g får hun så den nedtur, der får hende til at overveje at kaste sig ud foran de kørende biler. (Woman s. 61, 1. spalte). Her i citatet leger afsenderen med sproget, idet hele bisætningen med at kaste sig ud foran bilerne er en form for metafor, som kun gælder i denne specifikke kontekst. Den poetiske funktion bidrager til at gøre sproget mere spændende og varieret, men funktionen har ingen større betydning for artiklen som sådan. Den referentielle funktion Den mest dominerende funktion i artiklen er den referentielle, da det er emnet, der er i fokus og sætter rammen for artiklen. I analysen af tekstens konnektorer så vi, at teksten primært er deskriptiv. Artiklen beskriver og refererer for det meste objektivt til konteksten; hændelser i Pias liv og sygdommen borderline. Den refererende stil vil vi illustrerer med følgende tre citater: I dag kender Pia årsagen til sine selvmordstanker og de mange humørsvingninger, der har præget hendes liv. Siden hun var barn, har der været tegn på sygdommen, men det er først i begyndelsen af voksenårene, at det er muligt for lægerne at give Pia diagnosen borderline. (Woman s. 59, 1. spalte)

53 Hendes psykiske tilstand afhænger udelukkende af, hvordan folk i hendes omverden agerer, og én forkert sætning kan kværne rundt i hendes hoved i dagevis. (Woman s. 59, 1. spalte). En aften, hvor hun sidder oppe på sit værelse, kan hun mærke, at hun skal væk. (Woman s. 60, 2. spalte). De tre ovenstående citater har alle faktaorienteret viden, som refererer til konteksten. I det første citat refereres til Pias sygdom over tid fra barndom til nu. Det andet citat er en mere specifik beskrivelse af, hvordan sygdommen kan tage sig ud for Pias vedkommende. Det sidste citat en konkret hændelse fra Pias liv. Artiklen er som helhed bygget op over disse refererende principper. Den fatiske funktion Denne funktion er ikke så tydelig i artiklen, idet kontaktskabelsen hovedsageligt sker via den fysiske kontakt, magasinet Woman. Tekstligt ses den fatiske funktion kun i sætningen: Åh, det er jo bare tanker fra en usikker pige, tænker du måske. (Woman s. 59, 2. spalte). Udbruddet Åh er med til at vække læserens interesse, og den direkte tiltaleform til læseren i form af du er med til at skabe kontakt til læseren. Kontakten til modtageren fastholdes endvidere psykisk ved det følelsesladede emne, som modtageren på den ene eller den anden måde må forholde sig til. Dermed kan man sige, at kontakten skabes vha. patosappel, hvilket vi vil komme ind på senere. Den metasproglige funktion Den fælles sprogforståelse mellem afsender og modtager er ret præget af, at artiklen er kommunikation fra kvinde til kvinde, hvilket ses i følgende citat: [lærerne] er søde og tager sig tid til at hjælpe og snakke. (Woman s. 60, 1. spalte). I ovenstående citat lægges der vægt på det at hjælpe og snakke som noget, der er vigtigt for relationer mennesker imellem her mellem Pia og hendes lærere. At hjælpe og især snakke er meget kendetegnende for den kvindelige mentalitet,

54 Komparativ analyse af M! og Woman og i citatet er det det, som er får Pia til at føle sig tryg og tilpas. Lignende eksempel på den fælles sprogforståelse kvinde og kvinde imellem ses i dette tidligere omtalte citat: Hun er lige flyttet sammen med sin kæreste, og selv om alt burde være dejligt, er realiteterne desværre ikke lige så lyserøde som drømmene (Woman s. 59, 1. spalte). At flytte sammen med kæresten bliver her som en selvfølge gjort til en lyserød drøm. Afsenderen forudsætter ud fra den måde, det er skrevet på, at modtageren har samme opfattelse af det at flytte sammen med sin kæreste. Samtidig er kæresten det eneste, der kædes sammen med det dejlige, og altså ikke andre elementer i og omkring det at flytte. Fx er det ikke den nye lejlighed, nye møbler, ny by, nye omgivelser eller nye naboer, der fokuseres på. Det er kæresteelementet som det eneste, der burde være lykken. Den emotive funktion Den emotive funktion ses indirekte i og med nogle enkelte ord, som afsenderen har indsat for at antyde hendes holdning. Planen får Pia heldigvis aldrig brug for. (Woman s. 59, 1. Spalte, vores fremhævelser). Her udtrykker afsenderen en glæde over for at Pia ikke begik selvmord. Hvis ordet heldigvis ikke have været der, ville sætningen være rent referentiel uden afsenderens subjektive holdning. Lignende eksempel ses på s. 59, 3. spalte: og det påvirker naturligvis Pia (vores fremhævelser), hvor brugen af ordet naturligvis udtrykker, at afsenderen mener, det er en form for selvfølge, at Pia bliver påvirket af sin mors sygdom. Yderligere ses den emotive funktion i og med brugen af konnektorer, som fx her: Åh, det er jo bare tanker fra en usikker pige, tænker du måske. Men Pias sygdom betyder (Woman s. 59, 2. Spalte, vores fremhævelser). I citatet fungerer konnektoren men som et middel for afsenderen til at forklare og afkræfte modtagerens eventuelle forkerte tanker omkring Pias sygdom. Det er afsenderen, der kommer med en påstand om, at modtageren kan have disse

55 forkerte opfattelser, og dermed forsøger hun at argumentere imod denne opfattelse med konnektoren men. Den konative funktion Den konative funktion viser sig for det første i manchetten, hvor afsenderen direkte opfordrer modtageren til at sætte sig i Pias sted: Forestil dig, at du. Lignende brug af imperativformer, som skaber direkte opfordringer fra afsender til modtager, ses ikke videre i selve brødteksten. I boksen på side 61 med overskriften Pias råd til pårørende ses de dog igen i meget høj grad: Sæt dig i vedkommendes sted, Lyt og respekter, Skub ikke personen væk, Prøv, Husk og Fortæl. I og med at den konative funktion hovedsageligt ses uden for selve brødteksten, er den ikke så væsentlig og dominerende i selve artiklen. Dog er den vigtig, da den sætter fokus på at sætte læseren ind i Pias situation. Det, at vække følelser hos læseren, er en central i denne tekst. Argumentation I argumentationsanalysen af denne artikel er selve argumenterne altså ikke særlig centrale, idet teksten er meget refererende, objektiv og har ikke til formål at argumentere subjektivt for eller imod forholdene omkring Pias liv og sygdommen borderline. Til gengæld er tekstens appelform meget central. Appelformer Teksten bruger hovedsageligt patosappel, idet der bliver spillet meget på at vække følelser hos modtageren. Især følelser som frygt og medlidenhed spiller en stor rolle i artiklen. Allerede i overskriften Frygten ødelægger mit liv nævner afsenderen indirekte, hvad det er, hun vil have læseren til at føle; frygt. Patosappellen antydes endvidere med manchettens to første ord: Forestil dig. Læseren bliver her opfordret til at sætte sig i Pias sted og dermed fornemme

56 Komparativ analyse af M! og Woman følelsen af at være bange for at blive svigtet. Det, at læseren nærmest bliver sammenlignet med Pia, er medvirkende til at fremskynde følelserne hos læseren. I manchetten nævnes også selve emnet om psykisk lidelse, som i sig selv er meget følelsesladet, da det typisk er forbundet med mange følelser. Og når så temaet med psykisk lidelse bliver kædet sammen med selvmordstanker og selvmordsforsøg, bliver følelserne omkring det forstærket. Ordvalget er gennem hele artiklen vidner også om patosappel. Flere steder findes værdiladede adjektiver som alvorligt, negative, tom, paranoid og akut og substantiver som kaos, skyld, dødsfald, sjælesørger og selvmord. Alle disse ord er alle ret triste og negativte og medvirker dermed til at vække medlidenhed og frygt hos modtageren. Udover den meget fremtrædende patosappel ses etosappel også enkelte steder. Etosappellen viser sig ved de mange autoritetspersoner såsom psykologer, læger og terapeuter, der nævnes i artiklen. Autoritetspersoner forbinder vi normalt med sandheden, og dermed styrkes afsenderens troværdighed omkring emnet

57 Analyse af Når børn bygger bomber Præsentation Hvis man kigger på artiklens opbygning, er der et par ting, man lægger meget mærke til. For det første fylder teksten ikke nær så meget som billederne, hvilke der er blevet gjort meget brug af. Der er en masse underoverskrifter og fremhævede citater. Man kan sige, at M! har lagt ligeså meget vægt på layoutet som på selve artiklen, hvis ikke mere. Det kan man bl.a. se ved at kigge på overskriften, NÅR BØRN BYGGER BOMBER det klinger, det er kontroversielt og dynamisk. Men det er først, når man har læst artiklen igennem, at man finder ud af, at børn har en meget lille rolle, og at bomber slet ingen rolle har. Artiklen handler om kopivåben, der bliver bygget i en lille flække i Pakistan hovedsageligt af midaldrende mænd. Et vigtigt punkt i selve layoutet er overskriften, som er en slags modificeret militær skrifttype, da bogstaverne er delt op i to og skrevet med store blokbogstaver. Udover forsiden bidrager de mange billeder og deres placering også til militærtemaet. De er placeret skråt ind over hinanden, som hvis de lå løst i en sagsmappe. Det er med til at skabe en stemning igennem hele artiklen, og man kan se, der er blevet brugt meget tid på det, hvilket siger noget om vigtigheden af dette. De militærgrønne og brune farver samt den slidte baggrund ved overskriften er også en vigtig faktor i stemningsskabningen. Der er også placeret et kort over Mellemøsten selvom det ikke er videre relevant, at læseren skal vide den præcise geografiske placering af Darra men billeder giver den ønskede stemning og leder igen tankerne hen mod en militær sagsmappe. Faktaboksene bliver brugt i en humoristisk sammenhæng, da den første faktaboks minder om en reklame med ordene Budget-Bang med gul baggrund. Den gule farve symboliserer udsalg, og derfor kunne læseren associere dette med en reklame

58 Komparativ analyse af M! og Woman Inden at have læst artiklen kan vi nogenlunde allerede få bekræftet vores fordom om, at M!s artikler kan kategoriseres i vores stereotype kategori om vold, da denne artikel ved første øjekast viser billeder af en mand med skægstubbe og våben. Kohæsion Konnektorer I Når børn bygger bomber er der gjort brug af korte sætninger, dvs. at der er ikke mange eksempler at finde på konnektorer af en højere relevans. Det eneste, der er værd at nævne, er, at M!s skribenter bruger det i en beskrivende og sammenlignende hensigt. Selve artiklen er meget deskriptiv, derfor finder man flest eksempler på additive og elaborative sætningskoblinger. Mændene i byen hilser på Zack, som en bartender hilser på en stamkunde. (M! s Spalte, vores fremhævning) Dette er et eksempel på en elaborativ sætningskobling. Vi standser ved en stor klippevæg, og han presser våbnene i hænderne på os. (M! s Spalte, vores fremhævning) Dette er et eksempel på en additiv sætningskobling. Artiklen har ikke nogle argumentationskneb, og det virker som om, der ikke er brug for det. Derfor er de hyppigste sætningskoblinger de additive og elaborative. Artiklen virker til at være meget kohæsiv. Men hvis man læser den hurtigt igennem, kan man nemt komme til at springe noget over. Men det gør heller ikke så meget for sammenhængen, at man som læser ikke får alle detaljer med. Grunden til at man springer nogle detaljer over, eller måske hænger de sig bare ikke ordentligt fast, kan være pga. de til tider de få sætningskoblinger. Dette gør artiklen en

59 anelse asyndesisk. Hvis detaljerne var vigtige, ville den være skrevet anderledes, men da de ikke er vigtige og fordi der ikke er brugt mange konjunktioner, kan artiklen virke overfladisk, Ud fra dette kan man nogenlunde konkludere, at artiklen er skrevet for underholdningens skyld, og hverken er beregnet til videre fordybelse eller opfordring til noget. Artiklens hensigt er ikke at få en barsk sandhed frem i verdenen, så der kan gøres noget ved det, og heller ikke til at give stof til eftertanke. Den skal læses, den skal underholde og derefter glemmes igen. Det ses yderligere ved, at de mest brugte sætningskoblinger er de additive og elaborative, og at der ingen argumenterende konnektorer er at finde. Man kan sige, at artiklen er skrevet udelukkende for at underholde pga. dens valg af konnektorer. Anaforer Der er flere eksempler på anaforiske referencer i artiklen, men det vigtigste må være på byen Darra. Man ser det tydeligst i manchetten: Velkommen til byen, der forsyner Taleban og Mellemøsten med ulovlige våben. Velkommen til flækken, hvor børn og voksne bygger bomber. M! sendte to mand til den pakistanske landsby Darra Adam Khel, bedre kendt som Gun City. (M! s. 71 manchet, vores fremhævelser) Dette viser, at det er denne by, hele artiklen handler om. Samtidig gør det artiklen mere spændende, og de mange forskellige anaforer på byen kan være et kneb til at gøre teksten mere dymanisk og mindre ensformig og kedelig. Den anaforiske reference er med til at skabe en flydende og let læselig tekst. Gun City er ikke noget man har hørt om før, og det kan meget vel være at journalisten selv har opdigtet disse navne på byen, fordi det lyder underholdene, hårdt og appellerer til drengerøven. Anaforer er et godt virkemiddel til at gøre flowet bedre og mere spændende og lægger samtidig vægt på artiklens emne. Ud fra artiklen kan man formode, at der er blevet arbejdet meget på, at den ikke skal være ensformig,

60 Komparativ analyse af M! og Woman hvilket siger noget om M!s læsere, nemlig at de hurtigt kan miste interessen for en tekst. Leksikalske Kæder Artiklen omhandler mange forskellige emner, som har hver deres leksikalske kæder. Artiklen springer tit i disse emner, fx fra Darras beliggenhed til våben - eller fra ord omhandlende landsbyen til ord omhandlende våbenproduktionen. Derfor er der mange eksempler på leksikalske kæder. Emneskiftet vil vi illustrere med følgende eksempel, hvor den første leksikalske kæde har våbenproduktion som emne: I baggården væk fra hovedgaden ligger våbensmedene og værkstederne i små huller i murene, hvor man knap ville kunne parkere en folkevognsboble. Gulvene flyder med halvfærdige våben og våbendele skruer, aftrækkere og patroner. I en garage er nogle mænd i gang med at dreje stempler, i en anden bliver der slæbet løb. En lille dreng stabler magasiner i sin families værksted. Der bliver hamret, pudset og slebet. (M! s Spalte, vores fremhævelser) Et par linjer efter skifter emnet til en personlig våbensamling: Uden for værkstedet møder vi Moeen Zakarias, kaldet Zack, en passioneret våbensamler. Velkommen til Gun City, råber han. Derhjemme har Zack to AK-47 rifler, en Glock 17, 22 og 34, en nimillimeter Colt, en Walther PPK, en Luger MKII og maskinpistoler fra både Thompson og Hechler & Koch. (M! s. 72 -spalte 3, vores fremhævelser) De to emner forskellige, men der er et overordnet tema, der går igennem hele artiklen. Det er generelt våbenemnet, som går igen, med disse underemner. Det giver sammenhæng i artiklen, da underemnerne hænger sammen, hvilket gør det meget læsevenligt, overskueligt og samtidigt dynamisk, pga. ordvalget. Emnet hænger nogenlunde ved igennem hele artiklen, og der bliver skrevet på samme

61 upersonlige måde som i de forrige citater fra artiklens start til slut. Dette viser, at artiklen er meget overfladisk og utroligt materiel uden antydning af følelser. Det kan diskuteres, om der er tale om overleksikalisering i ovenstående leksikalske kæder. For at få en god sammenhæng, må der være en lille og fornuftig grad af overleksikalisering, dog ikke ekstremt. Overleksikalisering skader heller ikke, hvis det er et emne, læseren har en interesse for i forvejen. Heller ikke hvis det er en stor del af at skabe en stemning i artiklen, så går det nemlig ikke hen og virker irriterende eller påtrængende for læseren. I artiklen er der mange leksikalske kæder om emnet våben. Den hyppige brug af det siger noget om M!s syn på deres læsere, nemlig at de har en interesse for det, og ikke bliver trætte af at læse om emnet våben og dens underemner, som fx våbenproduktion. Antonymi Et af artiklens få relevante modsætningsforhold, der har stor betydning for selve indtrykket af emnet, er modsætningen mellem M!s udsendte og de andre mennesker i artiklen, fx våbenproducenterne, køberne og en korrupt politibetjent. De virker alle til at være nogle benhårde islamistiske fanatikere. Vi bemærker, at der ikke er en eneste kvinde i sigte. Jamahl griner. Kvinder? De hører til i hjemmet, ikke på gaden. Øjenkontakt med en mand betragtes som en forbrydelse, der straffes med tæv. Utroskab straffes med døden. Darra er ikke Peshawar eller Islamabad, hvor kvinder drister sig til at tale offentligt til med mænd, og nogle endda render rundt uden burka, forklarer Jamahl. Heromkring er en mand, der ikke tæver sin kone, kendt som en mand uden en penis. Jamahls grin forstummer, da snakken falder på Taleban. De strenge islamister har fordrevet nogle af hashhandlerne, bombet dvd-forretninger og lukket områdets pigeskoler. I marts i år holdt byens stammeledere et møde, hvor de diskuterede en strategi for at få byen fri af Talebans greb. Da mødet sluttede, løb en

62 Komparativ analyse af M! og Woman selvmordsbomber ind i mængden og sprængte sig selv i luften. 40 blev dræbt (M! s. 72 spalte 3) Her kan man se disse mænds holdninger til kvinder, der ikke må gå i skole, tale og kigge på mænd. Man kan se, hvad de gør mod mennesker, der prøver på at stå imod dem: De sprænger dem i luften. Det er en stor modsætning til de danske journalister, der virker meget små, uerfarende og udsat for store farer. De store kontraster får artiklen til at have en større chokeffekt. Modsætningen mellem journalisterne og de lokale fremhæver de lokales benhårde status. Journalisterne fremstår ikke som nogen, der har respekt i miljøet, hvilket ses i et citat af Jamahl; Jeg har kendt folkene i byen siden jeg var lille. Når de siger det er tid til at forsvinde, fordufter vi. I har ikke lyst til at se jeres ansigter på CNN s aftennyheder. (M! s spalte) Man har før hørt om journalister og mennesker, der bliver kidnappet af Taleban for at kræve løsladelse af andre Talebanske fanger. Det er en kendt metode, de islamistiske fanatikere bruger i deres Jihad. Derfor kommer man også til at associere de lokale med islamistiske fanatikere af en slags. Man kan også sige, at der er en form for antonymi i den beskrivende del af selve byen Darra, da læseren ikke kan undgå at stille byen op til sammenligning med Danmark. Det er en normal reaktion fra enhver læser, der sker i underbevidstheden. Dvs. forskellen mellem Darra og Danmark er en antonymi, der påvirker artiklens stemning. Antonymi kan også bruges til at se på, hvilket syn på verdenen en bestemt tekst har. I dette tilfælde er artiklens syn på verdenen meget maskulint, da det ikke forventes, at læseren føler omsorg og medlidenhed for menneskene i artiklen, som

63 fx børnene, der er involveret i våbenproduktionen. Der er meget lidt følelser, og artiklen er meget materiel. Kohærens Baggrundsviden Der kræves tit et våbenleksikon for at følge med i artiklen de fleste våbennavne vil allerede fra starten forvirre den gennemsnitlige dansker: Her producerer de alt fra automatrifler og pumpguns til bazookaer( ) (M! s spalte) Her er det selv op til læseren at gætte, hvad ordene betyder, da de ikke bliver beskrevet senere. Det er her igen tydeligt, at teksten er henvendt til mænd, da det hovedsageligt vil være dem, der har styr på våbennavne. Dog er selve navnene på våbnene ikke særlig vigtige for forståelsen af teksten som helhed. En speciel baggrundsviden er derfor ikke grundlæggende nødvendig for forståelsen af hele artiklen. Generelt er artiklen meget objektiv og beskrivende, og derved påvirker det ikke læseren, at han eller hun ikke ved hvad våbnene i artiklen er, da de enten vil blive beskrevet senere eller er irrelevante. Selvfølgelig vil en person, der aldrig havde hørt om våben eller Mellemøsten, ikke få det optimale ud af teksten. Men da M! er henvendt til mænd, der formentlig har spillet skydespil før, og som har hørt om Mellemøsten i forbindelse med Irak-krigen, kan de godt følge med uden at have styr på våbennavnene. Her bliver endnu en fordom bekræftet, da M! tydeligvis skriver for at underholde, idet kun en håndfuld personer, hvis nogen overhovedet, vil kunne bruge informationerne til noget

64 Komparativ analyse af M! og Woman Inferens Udover våbennavne er der ikke meget andet, læseren selv bør fortolke, da de fleste ting er meget godt beskrevet. Der er kun to eksempler på inferens i artiklen, og da de ikke er relevante vil de ikke blive beskrevet. Artiklen er skrevet meget detaljeret og beskrivende: Små 70 km syd for den pakistanske millionby Pashawar ligger en lille landsby( ) Darra er hjemsted for 60 våbenfabrikker og mere end 400 våbenhandlere. Hver dag arbejder lokale( ) i byens primitive værksteder (M! s spalte) I baggårdene væk fra hovedgaden ligger våbensmedene og værkstederne i små huller i murene, hvor man knap ville kunne parkere en folkevognsboble. Gulvene flyder med halvfærdige våben og våbendele skruer, aftrækkere og patroner (M! s spalte) Artiklen er enormt beskrivende til den mindste detalje, og der ikke bliver overladt meget til fantasien, da billederne i artiklen understøtter teksten og samtidig både viser præcis, hvor Darra ligger i Pakistan, og viser, hvordan en typisk våbenbutik ser ud. Scripts Når man analyserer scripts i artiklen Når børn bygger bomber, er det relevant at se på baggrundsviden og forventninger om typiske roller, objekter og situationer i hverdagen. Disse tre begreber bliver brudt i artiklen og derved sættes der et usynligt udråbstegn, som det bliver beskrevet i teorien. Da vi i artiklen bliver introduceret til byen Darra i de første to linjer som byen, der forsyner Taleban med våben, og byen hvor børn og voksne bygger bomber, har vi

65 allerede her en idé om, hvordan artiklen kommer til at forløbe. Artiklen bryder ikke decideret med scriptet, da vi som læser allerede fra starten har en idé om, at det er en barsk artikel, vi skal til at læse. Dog kan mange elementer i artiklen ikke undgå at fange vores opmærksomhed. Ting som børnearbejde, hustruvold og våbenaffyring midt på gaden er fire ting vi, som danskere sjældent hører om, og som næsten aldrig oplever. Siden de fire ting ikke er en del af vores dagligdag i Danmark, er det klart, det påvirker os på en eller anden måde. Da artiklen forholder sig meget objektivt beskrivende, dæmper det for at indtrykkene kommer helt ind på livet af os som læser. Dette medfører, at man som læser distancerer sig og derved kan nyde teksten i stedet for at have ondt af børnene og kvinderne. Præsuppositioner Begrebet præsuppositioner i artiklen kommer kun til udtryk i form af læserens forhåndsantagelser om Mellemøsten. Når danskere tænker på Mellemøsten, tænker de højest sandsynligt på bomber og krig, da Mellemøsten for det meste får negativ medieomtale. Med forhåndsantagelser som disse er det forventet, at det er en barsk tekst, og at den nok ikke kommer til at handle om andet end krig og bomber. Dette er igen med til at læseren fra starten får et objektivt syn på artiklen, og derudover bekræfter artiklen fordommen om, at M! skriver upersonligt til deres læsere. Roman Jakobsons kommunikationsmodel Afsenderen er magasinet M!, da det er dem der har udgivet artiklen, og da de har sendt to rapportere ud for at researche og skrive artiklen. Modtageren af teksten er, ifølge M!, unge mænd i alderen Konteksten handler om våbenproduktion og salg af våben. Da artiklen handler om fremstilling af våben, er meddelelsen naturligvis informationer omkring de forskellige stadier af produktion og salg af våben. Kontakten er interesse for våben hos modtageren. Typisk vil

66 Komparativ analyse af M! og Woman interessen være til stede for M!s målgruppe, da målgruppen er unge fyre, der alle har hørt om våben ved hjælp af film og computerspil. Denne artikel fortæller meget om våben, og da det kræver en baggrundsviden for at forstå de forskellige våbennavne, er læserens baggrundsviden om våben meddelelsens kode. Dette betyder, at modellen ser sådan ud: Kontekst: Våben Afsender: Modtager: Meddelelse: M! Produktion og salg af våben årige mænd Kontakt: Interesse for våben Kode: Baggrundsviden omkr. våben I det næste afsnit vil vi gå ned i teksten og analysere de seks funktioner, som hører til kommunikationsmodellen. Den emotive funktion Den emotive funktion vises tydeligst i artiklen i form af ordene vi og os. Vi bliver brugt flittigt i teksten og gør, at teksten sætter fokus på journalisterne og deres oplevelser i forhold til konteksten. Samtidig medvirker det til, at artiklen minder mere om en et postkort fra Darra, end som en artikel skrevet af to udsendte medarbejdere i Mellemøstens farligste by

67 Der er intet direkte forhold mellem afsenderen og modtageren i denne artikel, og derfor er den meget neutral og informerende, og det fungerer upåklageligt, da man som læser ikke tænker videre over, at de i Darra forsyner Taleban med våben, der bruges imod danske tropper i mellemøsten i øjeblikket. Den poetiske funktion I artiklen er der adskillige eksempler, hvor der benyttes bogstavrim: Når børn bygger bomber (M! s. 71 overskriften) Budget bang (M! s. 72 faktaboksen) Mellemøstens mest barskeste by (M! s. 72 øverst venstre hjørne) Udover bogstavrim bruger artiklen også såkaldt slang: Brune mursten (M! s spalte) Bazooka (M! s spalte og s spalte) I de tre øverste eksempler bruger M! muligvis bogstavrimet til at gøre teksten mindre alvorlig og derved fjerne fokus fra mellemøstens hårde miljø. Det slang, der bliver brugt i artiklen, kræver mere eller mindre, at man har hørt snak om hash og våben før. Brune mursten er hash, og en bazooka er en såkaldt panserværnsraket, der bliver brugt til nedskydning af kampvogne og helikoptere. Artiklen minder samtidig mere om historiefortælling end en egentlig reportage. Der er flere eksempler på den skønlitterære form, som artiklen ofte benytter, bl.a.: Pludselig bliver vores bil stoppet Næste morgen forklarer den gamle mand Da de lokale øjeblikke senere (M!, s. 72, 3. Spalte) Da artiklen er så fortællende og beskrivende som den er, kommer den til at minde lidt om en historie, hvilket sandsynligvis også er hensigten, da det fjerner en del af

68 Komparativ analyse af M! og Woman seriøsiteten fra den ellers så alvorlige artikel hvilket igen bekræfter vores fordom om M!s seriøsitet. Den referentielle funktion Den referentielle funktion i Roman Jakobsons kommunikationsmodel er den mest dominerende i artiklen, da der hyppigt bliver refereret til konteksten, som overordnet bestemmer hvilke emner, personer og ting teksten refererer til. Da artiklen Når børn bygger bomber foregår i Pakistan i mellemøsten, skulle man tro, at den ikke havde referencer til en normal hverdag i Danmark, da det er en anden dagligdag, folk har i Mellemøsten, men dette er ikke tilfældet. Artiklen beskriver våbenproduktion i Mellemøsten, men refererer til danske ting på en måde, som mange muligvis ville betegne som grotesk. Dette er dog højst sandsynlig ment som en komisk vinkel fra M!s side. Der er mange henvisninger til Danmark i artiklen, men de mest fremtrædende er: Du kan få kopier af alverdens våben i Darra endda til SU-venlige priser (M! s. 72 faktaboksen) I Gun City kan du få en AK-47 for det halve af, hvad en kasse øl koster på Roskilde Festivalen (M! s. 73 faktaboksen) Hvis der er nogle danske rockere, der læser M! og er friske på et godt tilbud, kan de ringe på (M! s. 71 taleboblen) I de to første citater sammenligner M! våbenpriserne i Darra med, hvad en studerende tjener hver måned, og prisen på en kasse øl på Roskilde Festivalen. Selvom telefonnummeret tydeligvis er opdigtet i det sidste citat, henviser M! til danske rockere og opfordrer dermed indirekte danske rockere til at rejse til Darra for at købe billige våben

69 Da M! har opbygget artiklen meget upersonligt vha. de humoristiske sætninger ovenfor, gør det, at man som læser kan finde de groteske sætninger sjove hvilket er et bevidst træk fra M!s side. Den referentielle funktion kommer også til udtryk, da artiklen beskriver synet på kvinder i Darra: Kvinder? De hører til i hjemmet, ikke på gaden( ) Heromkring er en mand, der ikke tæver sin kone, kendt som en mand uden en penis (M! s. 72 spalte 3) Artiklen refererer til en anden hverdag og et andet syn på tingene, end vi som danskere er bekendt med. Den fatiske funktion Hele artiklen ville falde til jorden hvis man ikke havde en interesse for våben, og da M!s målgruppe er årige danske mænd, er vi sikre på at de har ramt en stor del af deres målgruppe. Den metasproglige funktion Afsenderen forsøger igennem koden at lære læseren noget nyt. I artiklen er der meget fokus på våben, og det kræver at have set mange film eller at have spillet mange computerspil for at have styr på alle våbene personen Zack ejer: Derhjemme har Zack to AK-47-rifler, en Glock- 17, 22 og 34, en nimillimeter Colt, en Walther PPK, en Luger MKII og maskinpistoler fra både Thompson og Heckler og Koch( ) I dag er han på udkig efter den sjældne og kostbare Glock 18. ( M! s spalte) For at en tekst ikke skal falde til jorden, handler det om, at afsenderen skal vedholde læserens fokus på koden, og at den skal være fælles for afsenderen

70 Komparativ analyse af M! og Woman og modtager. Hvis en person uden nogen viden om våben havde læst artiklen, havde modtageren hurtigt mistet interesse. I artiklen opnår afsenderen og modtageren en fælles sprogforståelse, da de snakker samme sprog. Dette bliver opnået, da der ingen argumenter er i teksten, og derfor er der ikke tvivl om noget. Artiklen er meget objektiv og beskrivende, og det gør, at afsender og modtager får en fælles sprogforståelse. Den konative funktion Afsenderen har fokuseret på nogle meget alvorlige emner som Taleban, børnearbejde og på Darra, som er byen, der forsyner Taleban og resten af Mellemøsten med ulovlige våbenkopier, der højst sandsynligt bliver brugt i Irakkrigen. Ved at kigge på de fem funktioner i analysen, er det tydeligt, at M! ikke glorificerer deres arbejde eller holdninger i Darra, men derimod prøver at skildre det på en så neutral måde som muligt. Der er kun ét sted i hele artiklen, hvor afsenderen henvender sig direkte til modtageren: Hvis der er nogle danske rockere, der læser M! og er frisk på et godt tilbud, kan de ringe til mig på (M!, s. 71, øverste billede) Taleboblen, som teksten står i, er tydeligvis lavet for at få en humoristisk vinkel på artiklen. Taleboblen bidrager ikke med noget relevant til modtageren af teksten, medmindre man er rocker og har lyst til at rejse igennem syv lande for at komme til en by, man formentlig ikke kan komme ind i hvilket er ekstremt usandsynligt. Afsenderen formår i artiklen at sætte et humoristisk præg på et alvorligt emne. Ved hjælp af deres humor og objektive fortællestil sørger de for at holde læseren underholdt igennem hele teksten. Blandt andet er der flere steder sat humoristisk talebobler ind, der godt kan få læseren til at trække en gang på smilebåndet: Det bedste ved det her jo er, at jeg kan bruge alle mine erfaringer fra mine fem år i IKEA

71 (M!, s. 73, øverste billede) Her bringer afsenderen igen artiklen ned på et humoristisk niveau og får fjerner fokus våbenproduktion, hvilket igen gør artiklen lettere at fordøje. Argumentation Argumentationsteorien vil ikke blive brugt i analysen af denne artikel, da det er en objektiv artikel, og fordi selve argumenterne ikke har nogen større betydning for teksten. Appelformer Derimod er appelformerne, der bliver anvendt i artiklen, vigtige. Der bliver overvejende brugt etosappel i Når børn bygger bomber, da artiklens fakta bygger på viden fra de lokale på stedet, og at der derfor ingen påstande fra journalisternes side er. Artiklen er bygget op omkring forskellige personer i artiklens udtalelser, og derved bruges etosappellen. Artiklens etosappel, eller såkaldt insiderviden, kommer til udtryk forskellige steder i teksten. Hvis vi tager jer i at prøve at komme dertil alligevel, smider vi jer i fængsel. For jeres egen sikkerheds skyld (M, s. 71, 2. Spalte) Her afhænger hele citatets gyldighed af embedsmanden alene og bygger derved på etosappellen, da man har tillid til ham, idet han er offentligt ansat og har kendskab til tingenes gang og derfor må tale sandt. Logosappellen bliver blandt andet brugt i artiklen for at få modtageren til at få den opfattelse, at våbenene i Darra er billige ved at dokumentere grundigt i faktaboksen nederst på side 72 og i teksten: Den originale koster 300 dollar. I butikkerne her kan du få dem for

72 Komparativ analyse af M! og Woman (M!, s. 72, 3. Spalte) Her benytter afsenderen sig af logosappellen, da prisforskellen bliver dokumenteret, og at 30 dollar for et våben derfor må være billigt. Patosappellen er helt udeladt i artiklen, da den på intet tidspunkter prøver at vække følelser hos modtageren hvilket bekræfter vores fordom om, at M! ville have en objektiv tilgang til tingene og derfor ikke være patospræget

73 Komparativ analyse af Frygten ødelægger mit liv og Når børn bygger bomber Præsentation Ved første øjekast virker de to artiklers layout meget forskelligt. M!s layout bærer præg af action og dynamik, idet der er flere billeder med våben og citaterne er mere fremhævede. Womans layout er derimod mere stilrent og harmonisk med færre billeder som er i sort-hvid og neutrale farver i tekstbokse og citater. Selve tekstdelen i M! fylder lidt over én side af hele artiklen, mens Womans tekst fylder ca. 2 sider. M! lægger altså stor vægt på billedernes betydning for artiklen i forhold til Woman. Dog er begge artikler bygget op på samme måde; begge tekster har store overskrifter, en fremhævet manchet, flere underoverskrifter og fremhævede citater. Samtidig er der i begge artikler faktabokse. Begge faktabokse er relevante for artiklen, da det indeholder gode råd og brugbar viden og omhandler konteksten. Kohæsion Både Når børn bygger bomber og Frygten ødelægger mit liv hænger sammen på det grammatiske niveau. Det vil sige, at de er kohæsive og dermed velskrevne og lette at læse. Begge artikler bruger overvejende additive, elaborative og kontrasive konnektorer. Dette hænger sammen med, at begge tekster er meget deskriptive frem for argumentative, hvilket bekræfter fordommen om, at M! er meget faktaorienteret. M! bruger visse steder færre konnektorer end Woman og har samtidig ret korte sætninger, hvilket gør, at teksten bliver mere dynamisk, da man som læser føler, at sætningerne kommer meget hurtigt efter hinanden. Man kan sige, at denne til tider dynamiske skrivestil hænger sammen med artiklens layout, der som sagt er actionpræget med masser af billeder og farverige faktabokse. Her har mere Woman rene linjer, hvilket hænger sammen med, at sproget i Woman-artiklen er

74 Komparativ analyse af M! og Woman mere flydende og knap så dynamisk. Dette afslører at både M! og Woman har valgt deres layout med omhu, da de passer på selve skrivestilen. Da teksten i M! bruger færre konnektorer, har teksten tendens til at være mere asyndetisk end teksten i Woman, dog ikke i en overdreven grad. Dette medfører at den er en anelse sværere at følge med i, da man får en svag følelse af, at der bliver sprunget mellem sætningerne. Womans artikel er mere polysyndetisk end M!s, igen ikke i en så overdreven grad, hvilket gør den en anelse lettere at læse. Begge artikler har en fin balancegang mellem asyndese og polysyndese, altså en form for middelvej mellem de to begreber. Det betyder, at begge tekster som helhed er letlæselige, på trods af den ovennævnte, lille forskel. Antydningen af det asyndetiske hos M!s artiklen bidrager blot til den føromtalte dynamiske skrivestil, hvor det polysyndetiske element i Woman-artiklen bidrager til den mere flydende sprogbrug. Det skal dog nævnes, at der er i Frygten ødelægger mit liv flere steder er ret hurtigt fortælletempo. Det kommer sig af, at der bliver givet mange informationer på relativt lidt tekstplads. Det er altså ikke den samme form for dynamik, som der er tale om i M!. I begge artikler bliver der refereret stabilt til tidligere tekst-elementer. M! refererer mere til de samme ting og gentager dem gerne flere gange, hvorimod Woman bruger flere forskellige anaforer, men samtidig refererer i lige så høj grad. I begge tekster optræder der et narrativt element. I M!-artiklen ses det skønlitterære præg tydeligere end i Woman-artiklen, da M!s artikel minder mere om en historie fra de varme lande end en reportage fra Mellemøsten. Det narrative element betyder mere for udformningen af M!-artiklen end Womanartiklen. I Woman bidrager det narrative element blot til at understrege, at det er Pias historie, artiklen omhandler. Både M! og Woman har en central leksikalsk kæde. I Woman refererer kæden til følelserne mht. sygdommen, og der bliver brugt utrolig mange ord for det at være ked af det. Hvis en artikel om samme emne havde været placeret i et mandeblad

75 som M!, ville ked af det formentlig være det eneste udtryk, der ville blive brugt for at beskrive Pias psykiske tilstand. I M! bliver der refereret til våben og våbenproduktion, og her nævnes ligeledes mange forskellige synonymer for våben, fx Ak-47, Glock 17 og Walther PPK. Hvis dette emne blev omtalt i Woman, ville våben sandsynligvis være det eneste ord, der ville blive brugt fra den leksikalske kæde. I begge tekster kan det diskuteres, om der er tale om overleksikalisering eller blot centrale dele af teksterne. I M! omhandler den leksikale kæde konteksten direkte, hvorimod den i Woman er mere indirekte, idet artiklen omhandler følelserne omkring konteksten. Her ser vi igen en tydelig forskel i de to artikler. Vi får samtidig bekræftet en fordom om de to magasiner, idet Woman vha. følelser refererer til konteksten, mens M! bruger fakta. Kohærens Baggrundsviden spiller ingen større rolle i hverken Når børn bygger bomber eller Frygten ødelægger mit liv. Læserne af de to artikler har ikke brug for nogen speciel baggrundsviden for at få udbytte af artiklerne. Almen, grundlæggende viden, som de fleste mennesker besidder, er det eneste, der er nødvendigt for læsningen. Når vi kigger på scripts i de to artikler, mener vi, at M!s artikel overrasker mere i forhold til umiddelbare forventninger til artiklens forløb i forhold til Womans artikel. Sammenhæng mellem kohæsion og kohærens Som sagt er begge tekster kohæsive, altså sammenhængende på det grammatiske niveau. Begge tekster er også kohærente, idet de hænger logisk sammen på det overordnede plan. Det, at de er kohærente, hænger meget tæt sammen med, at de er kohæsive, idet den gramatiske sammenhæng flere steder er grundlaget for forståelsen af teksterne. Sætningerne er i begge artikler kædet sammen på en måde, så sammenhængen mellem dem giver mening for læseren. I M! så vi dog, at der nogle steder mangler konnektorer mellem sætningerne, men

76 Komparativ analyse af M! og Woman det betyder dog ikke at sammenhængen mellem sætningerne går tabt, da læseren selv infererer sig frem til den logiske sammenhæng. Den overordnede, logiske sammenhæng i Når børn bygger bomber er samtidig afhængig af de stærke anaforiske referencer, som gør tekstens fokus stabilt. Samtidig er de leksikalske kæder i høj grad med til at skabe logisk sammenhæng gennem hele teksten. De viser, at teksten har et overordnet fokus, nemlig konteksten omkring våben. I Womans artikel er hver enkel sætning forbundet, så sammenhængen og meningen bliver klar. De anaforiske referencer i artiklen i Woman er dog knap så stærke i forhold til dem i artiklen i M!, og man har som læser ofte svært ved at forstå informationerne. Det gør, at den overordnede sammenhæng disse steder bliver ulogisk, dvs., at teksten disse steder bliver mindre kohærent. Dog er der stærke leksikalske kæder gennem hele artiklen, hvilket bidrager til at holde tekstens fokus og skabe en logisk sammenhæng kohærens. Roman Jakobsons kommunikationsmodel I forhold til kommunikationsmodellen ligger de mest interessante forskelle mellem Når børn bygger bomber og Frygten ødelægger mit liv i den emotive, konative og poetiske funktion. I Når børn bygger bomber er den emotive funktion ret fremtræden, idet afsenderen i høj grad sætter fokus på sig selv ved gentagne gange at nævne sig selv direkte med vi og os. Afsenderen udgør en vigtig del af artiklen som helhed, da det er M!s udsendte journalisters færd til Mellemøsten, der er omdrejningspunktet. Det er deres oplevelser, der skaber historien. Samtidig udtrykker de udsendte deres holdning til disse oplevelser gennem ord og vendinger, som viser, at de frygter nogle af de forskellige situationer. I Frygten ødelægger mit liv ses den emotive funktion kun i nogle enkelte ord, som udtrykker afsenderens indirekte holdning til det omtalte. I denne artikel er det derimod modtageren, der fremhæves frem for afsenderen. I starten af artiklen lægges der vægt på at inddrage modtagerens følelser i læsningen af artiklen, og i faktaboksene opfordres modtageren til at handle. M!s artiklen lægger derimod slet

77 ikke fokus på modtageren, idet afsenderen nærmest er overskyggende. Den konative funktion er altså dominerende i Frygten ødelægger mit liv, mens den emotive funktion er tydeligst i Når børn bygger bomber. I dag er det en ret generel holdning til kvinder og mænds mentalitet, at kvinder i højere grad end mænd viser medfølelse og omtanke for andre end dem selv. Kvinder tænker samtidig mere på, hvordan andre opfatter dem. Kvinder har altså i højere grad andre mennesker i tankerne i mange af deres handlinger. Mange mænd fokuserer derimod i højere grad på dem selv frem for andre og tager mere højde for deres egne behov. Dette ses i de to artikler i og med, at M! artiklens emotive funktion dominerer over den konative, og omvendt hos Woman-artiklen. Den poetiske funktion i Når børn bygger bomber er fremtrædende, idet artiklen bærer præg af historiefortælling og har en del skønlitterære tendenser. Hele artiklen er bygget op over dette princip. Samtidig bliver der flere steder leget med sproget i form af bogstavrim. I Frygten ødelægger mit liv er den poetiske funktion knap så fremtrædende og gennemgående, og den bruges på en anden måde end i M! artiklen. Artiklen i Woman gør i højere grad brug af billedsprog for at underbygge følelserne omkring det, der bliver omtalt. Billedsproget gør samtidig sproget mere varieret og nuanceret. Den referentielle funktion er i begge artikler den mest dominerende funktion, idet begge artikler hver især refererer til deres kontekst. Teksterne beskriver forholdene omkring konteksten. Konteksten spiller en stor rolle i artiklerne, da den er omdrejningspunktet for selve artiklerne. I Frygten ødelægger mit liv er konteksten personlig, idet den vedrører Pias følelsesmæssige liv med borderline. Denne kontekst har fokus på en enkel person, som læserne kan identificere sig med. Emnet er derfor meget nært og vedkommende for læseren. I Når børn bygger bomber er konteksten våbenproduktion i byen Gun City i Mellemøsten. Denne kontekst vedrører noget materielt, som er uden for læserens rækkevidde, og den er dermed ikke så vedkommende for læseren som konteksten i artiklen i Woman

78 Komparativ analyse af M! og Woman Appelformer I Når børn bygger bomber bruges logos- og etosappel mest, idet der refereres til fakta om våben og Mellemøsten, og idet al viden bliver formidlet gennem de lokale på stedet. Patosappel er stort set fraværende i artiklen. Det er en direkte modsætning til Frygten ødelægger mit liv, hvor patosappellen er klart dominerende og vigtig for artiklen. Følelser spiller en vigtig rolle både i forhold til hovedpersonen Pia og læseren af artiklen. Igen siger det en del om, hvad hhv. de mandlige og kvindelige læsere ønsker at læse om. Kvinder vil overordnet gerne læse om følelsesladede emner, mens mænd overordnet ønsker at læse om mere objektive og faktaorienterede emner med materielle værdier. Sammenfatning Når børn bygger bomber og Frygten ødelægger mit liv er begge både kohæsive og kohærente. Teksterne hænger sammen grammatisk samtidig med, at de giver mening for læseren. Bl.a. teksternes konnektorer er med til at gøre sproget i M!s artiklen mere dynamisk end i Womans, som generelt er mere flydende. Fælles for de to artikler er, at den referentielle funktion i Roman Jakobsons kommunikationsmodel er dominerende. Begge artikler refererer i høj grad til konteksten, og de er deskiptive frem for argumentative. Ud fra teksternes kontekst ses det, at Womans artikel fokuserer på aspekter omkring følelser, hvor M! sætter fokus på faktaorienteret viden. Samtidig flytter Womans artiklen fokus væk fra sig selv som journalister og over på læsere og det, at vække læserens følelser. M! sætter derimod i højere grad fokus på sig selv som journalister, og læseren er dermed mere i baggrunden

79 Analyse af de to interviews Analyse af Woman dater Jonatan Spang Opbygning Interviewet fylder fire sider, hvoraf de første to sider består af et billede af Jonatan Spang på den ene side, og en overskrift, manchet, indledning og en lille faktaboks på den anden. Herefter kommer selve interviewet, som består af nedskrevne spørgsmål og svar inddelt i tre kategorier: Nå, hvem er du så?, Ku det blive os to og Og så til det frække. Udover selve interviewet er der et stort billede af Jonatan Spang, fire små billeder, hvor man også ser journalisten, et billede fra en film han har været med i, og et stand-up show, han har turneret med. På den sidste side findes der også en boks med Jonatans yndlings, og en boks som afslutning på interviewet, hvor journalisten giver en afsluttende bemærkning om daten samt Jonatan Spang som kærestepotentiale. Kohæsion Det er svært at sige noget om de korte spørgsmål, men sætningerne i indledningen har bagvægt og en del konnektorer, hvilke gør dem let læselige. Alle spørgsmålene har bagvægt og de er meget korte. Konnektorer Manchetten og indledningen af Interviewet benytter sig af konnektorerne der, fordi, men og og, som er henholdsvis elaborative, kausale, kontrasive og additive sætningskoblinger. Den elaborative sætningskobling bruges til at henvise tilbage til Jonatan Spang, men både den kausale og den kontrasive sætningskobling bruges til at retfærdiggøre journalistens handlinger forud for interviewet. Dette er fremhævet i citatet:

80 Komparativ analyse af M! og Woman Hvad fanden, får du veninderne til at ringe til mig? drillede han, da jeg for et par dage siden fik Womans AD er til at give en besked, fordi hun alligevel havde ham i røret. fremhævelser) (Woman, s Spalte, vores Journalisten forsøger altså at forklare, hvad der ledte til hendes handlinger, og virker nærmest undskyldende ikke kun over for Jonatan Spang, men også over for læseren. Kausalkoblingen er altså med til at vise en nervøsitet hos journalisten. I den afsluttende boks bliver den additive og den kontrasive sætningskobling, som ofte bruges i argumentative tekster, brugt til at opstille argumenter for, at Jonatan Spang er god date. Sætningerne i det ovenstående citat er hypotaktiske, hvilket man ser ved, at der tales om mange underordnede emner. Dette er generelt for hele interviewet. Sætningerne har bagvægt og det gør det let for læseren at læse teksten uden at skulle stoppe op. Anaforer Interviewet omhandler tydeligvis Jonatan Spang, men i og med det er et interview, er anaforerne for det meste udeladt til fordel for du. Den mest tydelige anaforiske reference i interviewet ses i manchetten med ord omhandlende Jonatan Spang. Den får teksten til at hænge sammen ved at referere tilbage til ham: Han er en gøgler, der elsker at læse tykke bøger. En kyniker, der gerne bruger en nat på at åbne 100 påskeliljer med en hårtørrer. Og en rigtig mand med et halvt arsenal af cremer på badeværelseshylden. Tag med Woman på date med teaterdirektør og stand-up er Jonatan Spang. (Woman, s Spalte, vores fremhævelser) Hele manchetten omhandler Jonatan Spang, og der er brugt mange forskellige anaforer til at understrege, at det er Jonatan Spang, der er skrevet om

81 Manchetten starter med en anafor og slutter med hans navn. Den anaforiske reference omhandler vendingerne gøgler, [en som] elsker at læse tykke bøger, kyniker, [en der] bruger en nat på at åbne 100 påskeliljer, rigtig mand, [en der har] et halvt arsenal af cremer på badeværelseshylden, teaterdirektør og stand-up er. Nogle siger noget om hans karakter, mens andre omhandler hans profession. I afslutningen på interviewet fortsætter referencen med hylesjov, charmerende og lynene intelligent. Ifølge manchetten er Jonatan Spang både sjov, klog, alvorlig og romantisk. Journalisten kunne for eksempel have valgt disse paradigmer i stedet, men har i stedet valgt at vise det med billeder, højst sandsynlig for at gøre sproget mere levende. Dog er alle disse karaktertræk nogle, Jonatan Spang selv har udtalt om sig selv i interviewet, og det er derfor ikke billeder journalisten selv opstiller, men blot nogle der er afskrevet. De er dog sat op på en sådan måde, at de skaber et modsætningsforhold. - Gøgler En det elsker at læse tykke bøger - En der bruger en nat på at åbne 100 påskeliljer Kyniker - En mand der bruger cremer En rigtig mand - Stand-up er Teaterdirektør På den ene side har man de lidt mere humoristiske sider af et menneske og på den anden den mere alvorlige side. Modsætningsforholdet viser altså, at Jonatan Spang ikke er enten det ene eller det andet men både-og. Leksikalske kæder Interviewet handler om flere aspekter ved Jonatan Spang, og derfor findes der ikke en leksikalsk kæde, der gennemgår hele interviewet. Dog er der tre kategorier med hver deres overskrift, hvor hver af dem indeholder forskellige nøgleord omhandlende overskriften. I spørgsmålene hos den første kategori Nå, hvem er du så? findes en leksikalsk kæde, der omhandler mandens rolle, og dette leder tilbage til

82 Komparativ analyse af M! og Woman modsætningsforholdet mellem en rigtig mand og en mand, der bruger cremer, hvilket må ses som en metroseksuel mand. Mand, rigtig mand, metroseksuelle side, neurotiske, græd og flov. Man ser altså ord, der på den ene side omhandler den rigtige mand og på den anden side den mere metroseksuelle mand. Disse er altså udtryk for, hvilken slags mand Jonatan Spang er. Man kunne sige, at det hele blot er omleksikaliseringer af ordet mand, og derfor adskiller spørgsmålene sig ikke videre fra hinanden, De kunne evt. sammensættes i et spørgsmål - nemlig; Hvilken slags mand er du? Den anden kategori Ku det blive os to? omhandler Jonatan Spangs syn på kvinder, hvilket man ser i den leksikalske kæde om dette emne; Type kvinde, kvinde, du har et one-night-stand med, hende, du vil leve resten af dit liv med, kærester, ekskærester og forhold. Denne kæde er underordnet ordet os i navnet på kategorien og dermed forholdet mellem kvinde og mand, som i dette tilfælde er Jonatan Spang og journalisten. Her er mange af ordene igen omleksikaliseringer. I den tredje kategori Og så til det frække findes en semantisk kæde med hyponomi, med den overordnede kategorisering seksualitet; tænde, bryster, numser, sex, score og kys. Den semantiske kæde underordner sig ordet fræk i navnet på kategorien, og man må derfor formode, at det er disse ord, afsenderen forbinder med fræk. Der er ikke mange ord, der er af direkte seksuel karakter, og man må derfor formode, at det frække for Woman i dette interview ikke er så frækt endda. Der er altså et skel mellem emnerne i spørgsmålene, som passer til den kategori, de er inddelt i. Ordene i første og anden kategori omhandler noget abstrakt, som Jonatan Spang tager stilling til, og det viser, at der bliver lagt fokus på Jonatan Spangs syn på livet i disse punkter. De to sidste kategorier omhandler forholdet mellem mand og kvinde, men da den sidste omhandler den fysiske kontakt, er den anden mere abstrakt. Dog er der ikke megen variation mellem de forskellige

83 spørgsmål, og derfor bliver billedet af Jonatan Spang ikke særlig dybdegående eller personligt. I takt med at spørgsmålene ikke er dybdegående, er det altså ikke disse, der skaber en speciel stemning i interviewet, men i stedet Jonatan Spangs svar. Paradigmer Hvis man ser på sætningen tænder du mest på bryster eller numser? (Woman, s spalte), og indsætter dette i et paradigmeskema med paradigmer fra side 119 i samme magasin får man; Tænder du mest på bryster eller numser patter røve Her er den mest sobre version blevet valgt til spørgsmålet, men det er altså åbenbart ikke generelt for Woman. Generelt er der i dette interview valgt ufarlige og neutrale ord, frem for mere kontroversielle. Dette kunne skyldes at det er et interview, og at der derfor må være en eller anden form for respekt omkring den interviewede. Kohærens Der er ikke meget i interviewet, der bliver overladt til læseren selv at fortolke og forstå - man behøver ikke have nogen speciel baggrundsviden om Jonatan Spang for at læse interviewet. Den eneste information, man får, er lidt om hans arbejde, og at han er single. Det er øjensynligt den eneste nødvendige baggrundsviden forud for interviewet. Der er ikke nogle spørgsmål eller andre ting, der står hen i det uvisse. Der er kun et sted, hvor læseren må bruge inferens:

84 Komparativ analyse af M! og Woman For det andet har han allerede afsløret en sjælden evne til at gøre mig mundlam. Hvad fanden, får du veninderne til at ringe til mig? (Woman s spalte) Dette er det eneste sted, hvor læseren selv må finde ud af, at det er denne episode, der har gjort journalisten mundlam. Scripts Med overskriften Woman dater Jonatan Spang, hvor Jonatan Spang står med stor typografi, lægges der op til, at interviewet er opbygget som en date. Da læseren allerede fra starten er klar over, at det er en date, vil man få nogle associationer til forløbet af selve interviewet og forvente, at hele teksten også er opbygget sådan. Da man på den første date ofte ikke ved særlig meget om den anden person - og derfor er det måske heller ikke så vigtigt for læseren at vide en masse om Jonatan Spang, før man læser interviewet. I interviewet bliver spørgsmålene gradvist mere nærgående og personlige. Indledningsvist fortælles der om journalistens nervøsitet forud for mødet med Jonatan Spang, og det kunne ses som nervøsiteten forud for en rigtig date. I selve interviewet bliver der først spurgt om neutrale spørgsmål og derefter lidt mere personlige. Der er også steder, hvor journalisten spørger ind til eller kommenterer noget, der er blevet svaret på til spørgsmålet før, så man får et indtryk af, at det er en rigtig samtale. Alt dette medfører, at læseren ser på dette interview som en date. Interviewet følger altså det script, læseren kunne forvente ved at læse overskriften. Kun få gange bliver scriptet brudt. Blandt andet før andet spørgsmål: Yes, sådan skal det være! (Woman, s spalte). Her virker som om, det er journalistens tanker, der bliver nedskrevet på papir og altså ikke noget, journalisten reelt har sagt til Jonatan Spang

85 Roman Jakobsons kommunikationsmodel Hvis man ser på faktorerne i interviewet ser de sådan ud; Kontekst Jonatan Spangs karakter Afsender Woman Meddelelse Daten Kontakt Interesse for Jonatan Spang Modtager Kvinder der læser artiklen Hverken den poetiske eller den metasproglige funktion er særlig fremtrædende i interviewet, og de vil derfor ikke blive omtalt i denne analyse. Den fatiske funktion er dominerende, da afsenderen forsøger at fastholde læseren ved at lade Jonatan Spang fortælle om sig selv, ud fra de stillede spørgsmål. Der findes et interessant afsenderforhold, hvor afsenderen bliver en del af interviewet. Den emotive funktion I dette interview er det både Woman og journalisten, der er afsender. For selv om afsenderen i sidste ende er Woman, er der tvivl om interviewet omhandler hele redaktionen eller blot en enkelt. Som det første står der Woman dater, men ordene jeg eller mig bliver nævnt 14 gange i løbet af den 28 liniers lange indledning, hvor Jonatan eller referencer til ham bliver nævnt 10 gange. Ser man på den første sætning, står der: Jeg må indrømme, at jeg er en smule nervøs da jeg træder ind ad døren til Nørrebro Teater, hvor jeg har aftalt at mødes med Jonatan. (Woman s spalte)

86 Komparativ analyse af M! og Woman Her er det først i slutningen af artiklen, at Jonatan Spang bliver nævnt. Selve indledningen handler altså i lige så høj grad om journalisten som Jonatan Spang. Så selv om det proklameres, at det er Woman, der dater, så er det blot journalisten, der er afsender af dette interview. Dette kunne skyldes, at det netop er en opsat date mellem to personer og ikke blot et almindeligt interview. Også billederne, hvor journalisten er med, viser, at det måske i lige så høj grad er hendes mening som Jonatan Spangs, der er rigtig. Journalisten er mest synlig i indledningen, som i høj grad handler om hende selv, og i den afsluttende boks, som handler om hendes syn på Jonatan Spang. Kun et sted i selve interviewet synes hun, at det er nødvendigt at kommentere Jonatan Spangs svar. Dette er fremhævet i citatet:...er vi ikke videre derfra? Fuck, hvor er det plat! Jeg synes nu nok, jeg har mødt en del mænd, der tænker på den måde (Woman spalte) Her viser journalisten sin holdning til sit eget spørgsmål ved at forklare, hvorfor hun spørger om det. Ellers vises det ingenting om, hvad journalisten selv mener om teksten. Den konative funktion Journalisten henvender sig direkte til læseren tre gange i interviewet. Nu skal vi se, om jeg kan gøre ham en lille smule mundlam (Woman s spalte) Psst! HØR HER, TØSER (Woman s spalte) kan du dårligt finde på mere at ønske dig (Woman s spalte) I det første citat bliver læseren indirekte opfordret til at læse interviewet, for at læseren kan finde ud af, om det vil lykkes journalisten at opnå dette. I det andet er

87 der en opfordring til læseren, som knytter sig til det sidste, nemlig at læseren ikke kan finde på mere at ønske sig end Jonatan Spang. Læseren er som sådan ikke en del af teksten, men den er skrevet, for at læseren skal følge med og kende udfaldet. Den referentielle funktion Udover informationen i indledningen om, at det hele foregår på Nørrebro Bryghus, får læseren ikke noget information fra teksten, som omhandler livet omkring Jonatan Spang. Man får kun information om hans karakter og meninger via hans egne svar. Og da interviewet hedder Woman dater, og den afsluttende boks fortæller, at han ville være en god kæreste, er det øjensynligt Jonatan Spangs meninger og kærestepotentiale før og nu, der er virkeligheden i artiklen. Fatiske funktion Med hensyn til den fatiske funktion fortæller journalisten om Jonatan Spang og forsøger at beskrive ham som en person, læseren også vil synes om, og på denne måde fastholde læseren. Men størstedelen af interviewet består af Jonatans egne svar, og det er vigtigt for artiklen, at læseren ligesom journalisten finder Jonatan Spang interessant for også at finde interviewet interessant. Den poetiske funktion Den poetiske funktion er ikke særlig fremtrædende i interviewet og består hovedsageligt i den anaforiske reference i manchetten omkring Jonatan Spang. Dette er dog som før skrevet ikke noget, journalisten selv finder på, men blot noget, der er taget fra Jonatan Spangs svar. Derfor kan det diskuteres, om det er journalisten og magasinet eller Jonatan Spang selv, der står for den poetiske funktion i denne tekst. Den metasproglige funktion Som en af vores hypoteser siger, vil piger (læsere af Woman) gerne have en perfekt kæreste, og i dette interview tales der en del om forhold. Det forudsættes,

88 Komparativ analyse af M! og Woman at et godt forhold er vigtigt - hvis ikke det vigtigste - for læseren. Hvis dette ikke var tilfældet ville interviewet ikke have betydning for læseren. Argumentation Der er generelt ikke særlig meget argumentation i interviewet, da det er det Jonatan Spang siger, der er det vigtige. Det argumenterende findes i journalistens opfattelse af Jonatan Spang. I den afsluttende boks på side 71 Psst! Hør her, tøser! påstås der, at Jonatan Spang er alt, hvad man kan ønske sig. (B) Han er hylesjov, charmerende og lynende intelligent (H) (Du kan som journalisten - godt lide mænd der er alle de nævnte ting.) (S) Du kan dårligt finde på mere at ønske dig (G) Han kan ikke gøres mundlam og taler meget Men det gør ikke noget fordi han kan alt det andet. Og jeg (journalisten) har altid kunnet lide veltalende mænd (P) Du kan ikke finde på mere at ønske dig Hjemlen er implicit og bygget på generalisering om, at hvis journalisten synes om de ting, så gør læseren det automatisk også. Da den er implicit, må dette altså menes at være en selvfølge. Journalisten tager forbehold for sin påstand ved at bruge ordet dårligt og bruger gendrivelse ved at sige, at han ikke kan gøres mundlam. Dette tilbagevises dog med den begrundelse, at journalisten godt kan lide den slags mænd. Ved at sige, at du ikke kan ønske dig mere, så siger hun dermed også, at læseren af interviewet mener det samme som hende selv. Derfor

89 er argumentationstypen i hjemlen også autoritet, da der indirekte siges, at journalisten har ret. Appelformer Interviewet indeholder ikke særlig mange fakta og benytter heller ikke logosappel. Der spørges ind til Jonatan Spangs følelser, men selve spørgsmålene er meget neutrale. Derfor er det Jonatan Spangs egne svar, som skaber patos. Hvornår græd du sidst? Da jeg blev forladt af min kæreste for ikke så farlig lang tid siden. Der græd jeg meget (Woman s spalte) Her vil læseren få medlidenhed med Jonatan Spang pga. hans oplevelse. Der lægges op til brugen af patosappel ved, at journalisten vælger at spørge om følelsesbetonede spørgsmål, men det er Jonatan Spang, der skaber patos ved at fortælle om sine følelser. Det er altså Jonatan Spangs åbenhed, der skaber patos, men som dog er styret af journalisten. Interviewets dominerende appel er etosappellen. Jonatan Spangs etos styrkes (i hvert fald hos den kvindelige læser) ved at lade ham fortælle om sine følelser. Allerede fra starten af interviewet, hvor journalisten forklarer sig selv, bliver Jonatan Spangs etos opbygget. Han er altså en person, man bliver nødt til at forklare sig overfor. Det høje etos kan også være grunden til, at der er valgt neutrale ord i spørgsmålene. Det virker som om, svarene i interviewet er skrevet direkte ned. Dette er også med til at styrke hans etos, da han er så interessant, at det faktisk er hans svar, der er det meste af interviewet

90 Komparativ analyse af M! og Woman Analyse af 20 minutter med Tera Patrick Opbygning Interviewet i M! er på to sider. Hele første side er et billede af Tera Patrick, hvor hun står med en pistol. I øverste venstre hjørne er der en lille boks med teksten Q&A: Tera Patrick. Pornostjernen, du ved. På højresiden fylder overskriften 20 minutter med Tera Patrick og manchetten ca. 1/3 af siden. Derudover er der en faktaboks nederst på siden kaldet Blå bog, som omhandler Tera Patrick. Denne boks fylder ca. 1/6 af siden. På højre side er der også tre billeder af Tera Patrick. Dermed fylder selve interviewet kun lidt under halvdelen af højre side af magasinet. Interviewet består af en indledning, journalistens spørgsmål og den interviewedes svar og en afslutning, og handler hovedsageligt om Tera Patrick og hendes liv som pornoskuespiller, men også en smule om hendes privatliv. Kohæsion Konnektorer Langt de fleste sætninger i interviewet har bagvægt, og det får sproget til at flyde. Der er brugt forbavsende få konnektorer i teksten, og det betyder, at der sprænges fra det ene emne til det andet, uden at der er nogen speciel kobling mellem sætningerne. I teksten er den hyppigst brugte kontrasive kobling konnektoren men. Denne bruges til at skifte emne og lave modsætninger. Hun er en af pornoverdens allerstørste stjerner men hvordan er hun egentlig, når kameraet er slukket? (M! s. 69 Her bruges kontrasivkoblingen til at skabe en modsætning mellem hendes arbejde og hendes privatliv

91 Ok, selvtillid har jeg virkelig meget af. Men så må jeg lige høre: (M! s spalte) Her bliver koblingen brugt til at springe fra et emne til et andet. Man kan altså sige, at de kausalkoblinger ikke som sådan kobler emnerne sammen, men sættes ind hvor der springes fra et emne til et andet. De mange spring får teksten til at virke usammenhængende. Ud over kausalkoblingen bruges også den elaborative og den additive sætningskobling. I den blå bog er der ikke andre konnektorer end og, og dette skyldes, at den fortæller om Tera Patricks liv og derfor har en del fakta, som læseren skal have at vide på kort tid. Anaforer og leksikalske kæder I hele interviewet løber en anaforisk reference omhandlende Tera Patrick igennem. I parentesen vil der stå, hvor referencen er fundet via spalte nummer, manchet (m), højre side af magasinet (h), eller den blå boks (b). pornostjerne (h), the best finisher in the buisness (m), en af pornoverdenens allerstørste stjerner (1.), frække skuespillerinde (1.), sexet dame (3.), special producer (m) og gamer (1.). De første omtaler hendes liv som pornoskuespiller, og de sidste to omtaler hende i forbindelse med det computerspil hun promoverer. Der er langt flere referencer til hende som pornoskuespiller end til spillet. Det viser, at det ikke er spillet, der er interessant for journalisten, men derimod er hun interessant, fordi hun er pornostjerne. Så selv om grunden til interviewet nævnes, bliver der ikke fulgt videre op på dette i interviewet. I teksten findes en leksikalsk kæde med subjektiver, der leder tilbage hendes profession, og en der omhandler hendes privatliv. Omkring professionen er der;

92 Komparativ analyse af M! og Woman voksenfilm (2 gange) (m+1.), dine film (1.), pornofilm (2 gange) (2.+3.), film du selv medvirker i (2.), videoaften (2.), europæiske skuespillere (2.), hardcore porno (b), pornoindustrien (b), dreng-pige-scener (b) og pigesexscener (b). Og her er de første fire blot omleksikaliseringer, som bliver nævnt, og grundet den korte tekst, vil vi gå så langt som at kalde det for overleksikalisering. Det viser tydeligt, at det er her fokus i interviewet ligger. De fire sidste er fra faktaboksen, og det vises, at det er her, de mest kontroversielle ord er. Der bliver altså nok spurgt ind til hendes film i selve interviewet, men det hårde fakta omkring dem er kommet på senere. Om Teras privatliv nævnes der; computerspil (1.), dyrene (2), privaten (2.), fritid (2.), joggingbukser (3.), fjernsyn (3.), søndagen (3.), fester (3.), drikke (3.), ( flyverdragt ) og ( bøllehat ) De sidste to subjektiver er sat i parentes, fordi de nævnes i forbindelse med sexet. Selv om interviewet kort omhandler hendes privatliv, handler det altså overvejende om hendes profession. Nøgleordene viser altså tydeligt, hvor interessen hos journalisten ligger. Sætningsanalyse Interviewet sprænger fra det ene emne til det andet, og der er ikke nogen kontinuitet i det - blandt andet fordi der ikke findes mange konnektorer i teksten, og fordi der er flere steder, hvor teksten er asyndesisk. Sætningerne er korte og parataktiske. En del af det skyldes, at dette er et interview med spørgsmål, men der findes også asyndese i spørgsmålene. Vi er glade for, at det ikke er det spil du skulle promovere her Du ser i øvrigt virkelig godt ud i traileren til Saints Row 2, hvor du står med en stor gøb. Skyder du også uden for spillet? (M!, s spalte) Selv om der her omtales mange forskellige emner, er der ikke en eneste konnektor, som binder emnerne sammen. I nogle få spørgsmål bruges konnektoren men, men som før skrevet virker denne blot som en måde at springe fra det ene emne til

93 det næste. Det gør, at man som læser har svært ved at få teksten til at hænge sammen. Alt i alt er teksten kohæsiv og let læselig, fordi sætningerne overvejende har bagvægt, men pga. asyndese er det nogle steder besværligt at følge med i sammenhængen i teksten. Kohærens Baggrundsviden og inferens Tera Patrick er pornostjerne, og man bør have denne baggrundsviden for at kunne forstå interviewet. I den lille blå boks på venstre side står der; Q&A: Tera Patrick, pornostjernen, du ved (M! s. 68). Q&A står for questions and answers, hvilket det ikke er nødvendigt, man som læser ved. Dette giver den mest basale baggrundsviden for at læse interviewet, men med ordene du ved, virker det mere som om, læseren allerede bør være bekendt med denne oplysning. I indledningen står der; Hun er en af verdens allerstørste pornostjerner (M! s spalte), hvor denne information igen nævnes. Dette er højst sandsynligt nævnt for at alle kan få denne vigtige information med. Faktaboksen blå bog nederst på højre side er fyldt med fakta om Tera Patricks liv i pornobranchen. Men der er ikke mange informationer ud over denne, og man må derfor som læser have lidt mere baggrundsviden end blot den i teksten for at kunne forstå hele interviewet. Der er flere steder, hvor der er brugt inferens, og hvor det dermed er overladt til læseren selv at finde ud af, hvad der menes med det, der står. I 1. spalte bliver computerspillet paperboy omtalt. Men hvis det er sådan en all-time favorit, er det helt klart Paperboy. Vi er glade for, at det ikke er det spil, du skulle promovere her... (M!, s spalte) Der forklares ikke nærmere om dette spil, og man vil opfatte kommentarerne forskelligt alt efter, hvor stor ens baggrundsviden om spillet er. Hvis man aldrig har

94 Komparativ analyse af M! og Woman hørt om spillet, kunne man måske tro, at journalisten er glad for, at det ikke er det spil, der skal promoveres, fordi han vel selv er en slags paperboy. Men hvis man ved, at Paperboy er et computerspil, hvor det handler om at ramme forskellige ting med aviser, ser man nok mere kommentaren som journalistens synspunkt for, at han ikke kan lide spillet. Men selv med denne viden kan det være svært at vide præcis, hvad der menes. Længere nede i 1. spalte står ordet gøb. En gøb er en pistol, men det er måske ikke til at gennemskue og svært at finde ud af, hvis man ikke har andet baggrundsviden, end at den interviewede er pornostjerne. Der findes også flere steder i selve interviewet, hvor læseren selv må inferere teksten for at kunne forstå meningen. Betyder størrelse noget? Ja, det gør den. Jo større jo den er, des bedre Nå, øv (M!, s spalte) For det første står der ikke noget om, hvad denne størrelse omhandler, og der vil være nogle, som ikke vil være klar over, at der her er tale om størrelsen på mandens kønsorgan. Som læser må man selv fortolke på, hvad der menes. Scripts Det er med det samme muligt at se, at denne tekst er et interview med spørgsmål og svar, og derfor har man som læser en ide om, hvordan selve opbygningen og forløbet vil være. Denne forventning brydes dog flere gange, bl.a. fordi journalisten kommenterer Tera Patricks udtalelser. Det lyder da meget sødt, det med dyrene. Men vi er nu mere interesseret i dine film Hvad sker der på sættet når instruktøren har sagt cut? (M!, s spalte)

95 Dette citat bryder med scriptet på flere måder. For det første kommenteres der på svaret, hvilket der normalt ikke gøres i selve interviewet. For det andet siger journalisten direkte, at det ikke er det, han gerne vil tale om, og affejer derfor den interviewedes svar som uinteressant. Dette er heller ikke normalt i et interview, hvor man normalt har respekt for den person man interviewer. Hele samtalen er altså nedskrevet, og man får derfor et billede af, hvordan samtalen er foregået og forholdet mellem interviewer og interviewede. Argumentation Som før nævnt bør man have en vis baggrundsviden for at kunne forstå og inferere alt i interviewet. Men interviewet giver selv sit svar på, hvorfor der ikke er gjort mere ud af at fortælle læseren, hvordan det hele hænger sammen. I indledningen står: Men sig navnet Tera Patrick, og så er de fleste raske ungersvende straks med på, hvad du snakker om (M!, s spalte) Der påstås altså, at de fleste raske undersvende kender Tera Patrick, og opstiller man en model, får man dette: (B) (fordi (S) De fleste raske de har set undersvende eller hørt om hendes film) (H) (de fleste ungersvende ser Tera Patricks film) (P) Raske undersvende kender Tera Patrick

96 Komparativ analyse af M! og Woman Både belægget og hjemlen er implicit, men journalisten tager en smule afstand fra sin påstand ved at sige de fleste. Hjemlen bygger på reglen om klassifikation, men den retfærdiggøres ikke ved at indsætte data af nogen art. Da belægget er implicit, viser det igen, at man bør vide, hvem Tera Patrick er. Derudover er der er andet argument for ikke at forklare yderligere. Tera Patrick. Navnet alene burde sende dine tanker i retning af dvd-reolen med voksenfilm og de mange timer alene foran tv et. (M!, s spalte) Opstiller man dette i argumentationsmodellen, får man: (B) fordi du har set eller har hendes film (S) Du burde kende Tera Patrick (P) Du kender Tera Patrick (H) (De der læser interviewet burde have set Tera Patricks film.) Her er belægget ikke tydeligt, men det er alligevel eksplicit, fordi dvd-reolen og voksenfilmene omtales. Hjemlen er implicit, idet der bruges du og derfor må være tale om læseren af magasinet. Hvis man sammenligner de to argumenter - med næsten identisk belæg og påstand - finder man ud af, hvem læseren af interviewet (og dermed til dels også resten af magasinet) højst sandsynligt er - nemlig en rask ungersvend. Argumenterne er dog svage, fordi de begge påstår noget, som ikke bliver bevist, og det forklares heller ikke nærmere, hvad der menes med en rask ungersvend. Det forudsættes altså, at alle, der læser interviewet, er klar over, hvem Tera Patrick er, og det bliver derfor meget vigtigt, at læseren har den samme viden som journalisten

97 Roman Jakobsons kommunikationsmodel Interviewet indeholder en del om den referentielle funktion omhandlende pornobranchen. Derudover bruges den emotive og den konative funktion. Emotive funktion Det er klart, at afsenderen af denne tekst i høj grad har en holdning til sin egen kommunikation. Der findes kun en reel injektion i interviewet nemlig ordet friskt! (M! s spalte), men afsenderen kommenterer mange af de svar, den interviewede giver, og han viser på den måde sin egen holdning til teksten og mødet. Her er blot nogle eksempler fra side 69, spaltenummeret står i parentes; Ja, dem kender vi (2), Jep, det var også en god film (2), og ok ( ). Journalisten lader altså ikke Tera Patricks svar stå alene, men kommenterer på stort set dem alle og viser dermed tydeligt en holdning til dem. Konative funktion Afsenderen opfordrer ikke modtageren til at gøre noget men fortæller til gengæld, at modtageren burde vide, hvad der tales om i interviewet. Referentielle funktion Faktaboksen Blå bog er ren referentiel funktion omkring Tera Patricks liv som pornostjerne, men dette er irrelevant for selve interviewet, hvor der ikke tales om nogle af disse ting. Selv om der i resten af interviewet er nævnt nogle oplysninger omkring Tera Patrick som privatperson, gives der ikke konkrete oplysninger om denne kontekst, og ordene bliver som oftest kædet sammen med fakta fra hendes pornokarriere. Derfor er den vigtigste virkelighed i dette interview pornoindustrien og i særdeleshed Tera Patricks plads i denne, hvilket også blev vist i analysen af de leksikalske kæder

98 Komparativ analyse af M! og Woman Poetisk funktion Interviewet har en komisk indgang til tingene og bruger sproget til at indsætte ord i en sammenhæng, som ikke virker logiske. Et eksempel er sætningen; Jeg tror nu du ville se sexet ud selv i flyverdragt og bøllehat (M!, s spalte). Det er ikke det, man umiddelbart forbinder med at være sexet. Igennem teksten nævnes begreberne os og vi. Som læser får man ikke af vide, hvor omfattende disse begreber er, og det kan derfor være redaktionen på M! eller simpelthen alle, der læser interviewet. Derudover brydes scriptet for, hvad normale skrivemåder og vendinger. I manchetten besvares et spørgsmål med et andet mærkværdigt spørgsmål. Om Praktikanten var glad for at møde hende? Skider bjørne i skoven? (M!, s. 69 manchet) Efter et retorisk spørgsmål som dette forventer man som regel et svar, men her bliver det besvaret med et spørgsmål, som man efter lidt betænkningstid må svare ja til. Et andet sted, hvor der brydes med, hvad man som læser forventer, er i afslutningen. Tera forsvinder ind til festen med hendes grimmere halvdel (M!, s spalte) Normalt ville man sige bedre halvdel, men her bruges den kendte vending på en ny og overraskende måde

99 Komparativ analyse af Woman dater Jonatan Spang og 20 minutter med Tera Patrick Opbygningen i selve interviewet er stort set ens i begge magasiner med spørgsmål og svar. Men hvor M! s interviewdel er ca. ½ side, bruger Woman sammenlagt en hel side på denne del. Det er to vidt forskellige personer, der bliver interviewet i magasinerne, og tilgangen til dem ligger også milevid fra hinanden. Dog er interviewene ens på den forskellige måde, at det i Woman er en kvinde, der interviewer en mand, og i M! en mand, der interviewer en kvinde. I begge tilfælde bliver der talt om forholdet mellem mand og kvinde, dog med to forskellige undertoner. Kimen til disse undertoner er tilgangen til den interviewede. For hvor Woman har valgt en teaterdirektør og stand-up er, laver M! et interview med en pornostjerne. Forskellen ligger altså i høj grad i valget af person. Kohæsion Sætningerne i begge interviews har bagvægt og er derfor lette at læse. Men hvor interviewet i Woman har polysyndese og bl.a. bruger konnektorer til at få sætningerne til at hænge sammen og derved opnår en let læselig tekst, springer teksten i M! rundt mellem emnerne, og det gør teksten mindre flydende og sværere at følge med i. Ser man på de leksikalske kæder er det i M! via overleksikalisering tydeligt, at det handler om pornofilm og Tera Patrick som pornostjerne. Det bliver altså tydeligt, at der reelt kun er et fokus. I Woman viser de leksikalske kæder, at der er flere emner i spil, og der bliver ikke refereret lige så meget til dem. Paradigme- og emnevalg Hvis man sammenligner paradigmerne fra interviewet om Tera Patrick med dem fra interviewet om Jonatan Spang, er der ikke nogen tvivl om, at det er paradigmerne fra interviewet i M!, der er de mest kontroversielle. For hvor Woman har ord som tænde, bryster, numser og sex, vælger M! at bruge ordene

100 Komparativ analyse af M! og Woman pornofilm, hardcore porno, pornoindustrien, dreng-pige-scener og pigesexscener, og derudover flere referencer til Tera Patricks egne film. I selve interviewet i M! bliver ordet pornofilm kun nævnt to gange ud af ni referencer til filmene, og paradigmevalget er derfor mere nuanceret end i Woman. Dog er det sådan, at hvis man ser bort fra faktaboksen Blå bog, ligger det kontroversielle i M! ikke i selve paradigmevalget men i valget af emnet. For i og med at der bliver skrevet om en pornostjerne, vil læseren automatisk forvente noget andet af emnet. Denne viden bliver så understøttet af den blå bog, som giver baggrundsviden til at forstå resten af interviewet på en mere kontroversiel måde, fordi man som læser vil sammenfatte alle informationer med det faktum, at hun arbejder i pornobranchen. Kohærens Hvor man i Woman ikke behøver nogen baggrundsviden for at læse og forstå hele interviewet, er det nødvendigt at vide bare lidt om både Tera Patrick og computerspil for at kunne forstå interviewet i M!. Derudover giver en bestemt baggrundsviden en bestemt måde at forstå interviewet på. Baggrundsviden har altså stor betydning for forståelsen af interviewet i M!. Modtageren Begge interviews viser, hvem modtageren af hele magasinet er. Interviewet i M! forklarer sig selv ved at sige, at raske ungersvende ved, hvem der tales om, og man bør være, hvad det end er, interviewet definerer som en rask ungersvend, hvis man vil have det fulde udbytte af interviewet. Modtageren siges altså at være en rask ungersvend, dog uden at dette begreb bliver defineret nærmere. Interviewet i Woman henvender sig direkte til sin læser i den afsluttende boks, hvor der står; Psst! HØR HER TØSER!, og man bør nok være en tøs for at kunne forstå konklusionen på interviewet, som er, at læseren ikke kan ønske sig en bedre mand

101 end Jonatan Spang. Modtageren her må altså være en tøs, men heller ikke dette defineres nærmere. Begge interviews fortæller altså indirekte, hvem læseren af interviewet bør være, og i begge interviews forudsættes der, at læseren har samme common ground som afsenderen. Den interviewede Interviewet i M! handler om, hvad Tera Patrick er, mens interviewet i Woman handler om, hvem Jonatan Spang er, og det betyder også, at der er forskel på spørgsmålene og tilgangen til den interviewede i magasinerne. Hvor Jonatan Spang bliver beskrevet som et menneske, bliver Tera Patrick beskrevet som et fænomen. På grund af Jonatan Spangs svar indgår der en del patos i interviewet i Woman. I modsætning til dette bruger artiklen i M! ingen patosappel, og idet fokuset er på, hvad Tera Patrick er, bliver interviewet i M! mere logospræget. Roman Jakobsons kommunikationsmodel I begge interviews er journalisten synlig og sættes lig med læseren. Dog er der den forskel, at afsenderen i M! oftest bliver omtalt med ordet vi, betydende enten redaktionen M! eller læsere og redaktionen, mens afsenderen i Woman konsekvent bliver omtalt med ordet jeg. I Woman er afsenderen altså en del af interviewet, mens afsenderen i M! er en observant og kommentator. Dette betyder også, at journalisten af M! i højere grad har en holdning til teksten end journalisten i Woman. Ser man på den referentielle funktion i interviewene, ser man en klar forskel. Igen fordi der i det ene interview refereres til pornoindustrien og i særdeleshed Tera Patricks film, og i den anden til Jonatan Spangs syn på verden og hans kærestepotentiale. Det er altså to vidt forskellige kontekster og to vidt forskellige måder at fastholde modtageren på

102 Komparativ analyse af M! og Woman Argumentation I argumenterne i M! lægges der vægt på den intellektuelle appel, dog uden at det forklares nærmere, hvor informationen kommer fra, mens der i Woman bruges emotionel appel, da journalisten afgør, hvad en god mand, en god date og en god kæreste er. I Woman bygges påstanden på journalistens egen mening, og derefter siges, det at læseren også ønsker dette, mens påstanden i M! bygger på, at de fleste er enige i dette. Ingen af dem bliver underbyggede af andre fakta. Derfor er der ikke forskel i deres saglighed. Med hensyn til appelformer, bruges der etos i begge interviews, men de forskellige personer har forskelligt etos og tiltales derfor på forskellige måder. I M! har Tera Patrick allerede en status i form af, at hun er pornostjerne og dermed sexet ifølge M!. Det eneste sted, hvor der bruges tekst til at opbygge dette etos yderligere, er i faktaboksen, hvor hendes karriere bliver beskrevet. Dog er hendes autoritet ikke særlig høj, og journalisten viser det tydeligt, hvis han ikke mener, hendes svar er interessante, og at han kun er interesseret i hendes karriere og ikke hende som person. I Woman bruges interviewet til at bevise, at Jonatan Spang er en god date, hvorefter der konkluderes, at man som læser ikke kan ønske sig mere end ham. Dog har han også før selve interviewet fået opbygget et etos, fordi journalisten viser sin nervøsitet ved mødet. Jonatan Spangs svar er også det vigtigste i interviewet, og de bliver ikke afbrudt. Sammenfatning Modtageren af magasinerne er altså på ingen måde den samme og bliver hverken karakteriseret eller fastholdt på samme måde. M! lever her op til fordommen om, at indholdet er præget af sex og vold, og den bruger logosappel til at fremstille sagen, dog med subjektive kommentarer. Der er brugt en del sproglige virkemidler, som gør læsningen interessant, og da sproget ikke er flydende, må man som læser stoppe op og overveje, hvad det er, der står

103 Læseren må altså i højere grad tage stilling til interviewet i M! end til interviewet i Woman. Man kan via argumentationerne i interviewene se, at argumentationen i M! ikke mindre saglig end argumentationen i Woman, idet begge bygger på et personligt og ikke i magasinet dokumenteret grundlag. Argumentationen i Woman bygger i højere grad på emotionel appel end i M!, og der bliver lagt stor vægt på journalistens tolkning af sagen. Der bliver ikke brugt direkte patosappel i Woman, men der tales meget om følelser og forholdet mellem mænd og kvinder. Sproget er let læseligt og uden særlige virkemidler eller krav om, at læseren selv infererer. Teksten i M! er sværere at læse, fordi der kræves mere af læseren, men den er sprogligt mere interessant, fordi den i højere grad gør brug af den poetiske funktion. Forskellene ligger altså i de sproglige virkemidler, men overvejende i valg af emne og tilgang til den interviewede

104 Komparativ analyse af M! og Woman konklusion I problemformuleringen var vores hovedopgave at finde ud af, hvori forskellen mellem de to magasiner ligger. I forhold til dette har vi gennem analyserne af de fire artikler fra M! og Woman fundet frem til både forskelle og ligheder inden for skrivestil, emnevalg og afsenderens kommunikation til modtageren. Vi har fundet ud af, at der generelt er flere forskelle end ligheder mellem de to magasiner, og altså samtidig bekræftet vores hypotese om, at der er forskelle. Vi har fundet ud af at ligheden ligger i selve udformningen af de to magasiner, mens forskellene ligger i underholdningsværdien af magasinerne og derfor i høj grad i emnevalget og i mindre grad skrivestilen. I vores indledning blev der fremstillet en del hypoteser omkring formen og indholdet i magasinerne. Disse kan vi nu på baggrund af analysen be- eller afkræfte, hvilket vi vil gøre løbende i denne konklusion. Efter at have analyseret de fire artikler kan vi konkludere, at skrivestilen i magasinerne grundlæggende minder om hinanden, men at de bruger de sproglige virkemidler forskelligt. Womans tekster er flydende og beskrivende, mens M!s artikler har en del skønlitterære tendenser og bruger flere sproglige virkemidler på en anderledes måde til at gøre teksterne overraskende og dynamiske. Det gør, at det sprogligt set er mere interessante at læse teksterne i M! end teksterne i Woman. Alle teksterne er let læselige og grammatisk sammenhængende. Der er også forskel på brugen af kohærens i magasinerne. For hvor læseren af M! generelt har brug for mere baggrundsviden og interesse for de valgte emner for at læse og forstå de udvalgte tekster, så tager Woman sin læser ved hånden og fører denne gennem teksten ved at nedskrive alt nødvendig baggrundsviden og ikke forsætligt gøre teksten usammenhængende. Emnevalg og konteksten er meget forskellige i de to magasiner. Hvor konteksten i Womans artikler hovedsageligt omhandler de personerne, der bliver skrevet om, henholdsvis Jonatan Spang og Pia, omhandler konteksten i M! de sagforhold, der

105 bliver talt om, nemlig pornofilm og byen Darra med alle dens våben. For Woman er det vigtigste øjensynligt personerne, mens det for M! er sagforholdene omkring dem. Woman holder sig til et niveau, alle danskere kan forholde sig til, mens teksterne i M! omhandler noget, der ligger længere væk fra en dansk dagligdag. De udvalgte tekster i Woman omhandler den personlige historie og derfor ikke verden uden for disse personer. Emnerne, der tages op, er af en sådan karakter, at de måske nok er relevante, men de er ikke som sådan interessante for andre end dem, teksterne handler om. Vores fordom om, at M! hovedsageligt beskæftiger sig med emner som sex, vold og piger bliver bekræftet, idet interviewet handler om en pornostjerne (sex og piger), og artiklen omhandler en masse våben (vold). Ud fra de udvalgte tekster kan man altså slutte, at det er disse emner, der er de centrale i magasinet. Fordommen om, at M! er et usagligt og samfundsmæssigt irrelevant blad, kan vi delvist afvise. Man kan sige at de udvalgte tekster i M! beskriver nogle ret kontroversielle og samfundsmæssige emner så som Taleban, kvindeundertrykkelse og pornobranchen, så de er som sådan ikke usaglige. Det saglige er dog på ingen måde det vigtige i teksten, og idet de øjensynligt skriver for underholdningens skyld, bliver det samfundsmæssige tilsidesat til fordel for underholdning. På den måde kan det virke usagligt uden som udgangspunkt at være det. De forskellige tekster har forskellige tilgange til deres emne, og derfor fastholder de læseren på forskellig måde. Hvor Woman fokuserer på den personlige historie ved at omtale udvalgte personers følelser og bruger disse til at fastholde læseren, skriver M! om mere objektive emner med materielle værdier. Og hvor historierne i Woman kunne passe ind i kategorierne gid det var mig eller godt det ikke er mig, og spiller på at vække forskellige følelser hos læseren, så bruger M! humor og lægger stor vægt på underholdningsværdien af magasinet. Det virker som om magasinet udelukkende er lavet for underholdningens skyld. Læseren af M! må derfor formodes at blive underholdt ved at læse om sex, vold og piger med et skønlitterært, underholdende og overraskende sprog. Læseren læser altså

106 Komparativ analyse af M! og Woman magasinet for at blive underholdt og ikke for at tænke videre over teksten eller verdenssituationen. Eftersom Woman skriver om personlige historier er teksterne hovedsageligt patospræget, da man som læser skal få et indblik i de omtalte personers verden og på en eller anden måde føle med dem. I begge tekster er det læserens interesse i personernes følelser, der er bærende for artiklen. Vores fordom om, at Womans tekster i høj grad vil være præget af følelser, er hermed bekræftet. I begge tekster i M! er der en del fakta omkring det valgte emne, og teksterne er skrevet ud fra disse fakta. Teksterne er overvejende logos- og etospræget, og der bliver ikke brugt patosappel i teksterne, ikke engang i Når børn bygger bomber, som ellers lægger op til at være patospræget. Vi havde ikke forudset, at der ville blive brugt så meget etosappel i teksterne, men mht. logosappellen, så er denne hypotese bekræftet. Perspektivering Vi kunne have valgt en hermeneutisk tilgang til projektet og brugt den hermeneutiske cirkel til at opsætte nye hypoteser til vi fandt en tilfredsstillende løsning på vores problem. Hvis vi havde valgt denne tilgang kunne vi også have lagt mere vægt på afsenderens hensigt med teksten og hvad denne ønskede at opnå. I vores projekt har vi blot forholdt os til hvad afsenderens holdning til teksten er og hvordan den virker på læseren, og ikke hvad afsenderen ønsker at opnå idet det umiddelbare svar på dette måtte være at sælge magasiner. Hvis vi skulle arbejde videre ud fra den analyse som vi har nu kunne vi vælge en mere samfundsfaglig tilgang, hvor vi kunne lægge mere vægt på hvad magasinet siger om sin læser, og hvordan denne fremstilles i magasinerne, og derefter finde ud af om læseren er som det fremstilles i magasinerne. Dette kunne vi finde ud af via statistikker og en spørgeundersøgelse. Denne spørgeundersøgelse skulle

107 bygges på analysen og læseren vil bl.a. blive spurgt om hvorfor han eller hun læser magasinet, og om hvordan læseren ser sig selv. Herefter kunne vi sammenligne læserens opfattelse af sig selv med magasinets opfattelse af læseren og se om disse stemmer overens

108 Komparativ analyse af M! og Woman Litteraturliste Primær Når børn bygger bomber, s i M!, november 2008, forlaget Benjamin A/S, nr minutter med Tera Patrick, s i M!, november 2008, forlaget Benjamin A/S, nr Frygten ødelægger mit liv, s i Woman, november 2008, forlaget Benjamin A/S, nr Woman dater Jonatan Spang, i Woman, november 2008, forlaget Benjamin A/S, nr Sekundær Simmel, René, d. 19/9 1997: M for mænd, Ekstra Bladet, side 10. Nyvang, Annette: Kvindelæsning Woman rammer plet, d. 31/3-2002, Politiken, Liv & Stil side 2. Jørgensen, Charlotte & Onsberg, Merete: "Praktisk argumentation", 2. udgave, 1. oplag, København 1999, s Drotner, Kirsten m.fl.: "Medier og Kultur en grundbog i medieanalyse og medieteori", Borgen, 2001, kapitel 8, side Redaktion: Collin, Finn og Køppe, Simon, 2008: Humanistisk Videnskabsteori, 2. udgave, s Jakobson, Roman, 1979: Elementer, funktioner og strukturer i sproget: udvalgte artikler om sprogvidenskab og semiotik, København, Nyt Nordisk Forlag, s Jensen, Elisabeth H., 2003: Tekstlingvistik ind i teksten, Århus, Klim, s

109 Frimann, Søren, 2004: Kommunikation - tekst i kontekst. Tekstanalyse med systemisk funktionel lingvistik, Aalborg Universitetsforlag, s og Kurset Analyse af kommunikation via skriftsproglige medier, Hum. Inf., 1. sem., v. Frimann, Søren m.fl. Jørgensen, Keld Gall, 1999: Stilistik - Håndbog i tekstanalyse, København, Nordisk Forlag A/S

110 Komparativ analyse af M! og Woman Bilag Bilag 1 - Ansvarsliste Vi har alle sammen rettet og lavet kommentarer til det hele og har derfor alle sammen vidst, hvad de andre har lavet. Navnene ud for de forskellige ting betyder, at det er denne person, der primært har skrevet og rettet ud fra kommentarer. Indledning: Alle Design af projektet: Metode: Primært Helle, sekundært Charlotte Videnskabsteori: Helle Model for opgavens struktur: Charlotte Teori: Roman Jakobson: Martin Argumentation: Helle Tekstsammenhæng og tekstlige forhold: Charlotte (Tekstlingvistik, kohæsion (ikke leksikalske kæder), kohærens (baggrundsviden, inferens, scripts), paradigmevalg og sætningsanalyse) Sebastian; Leksikalske kæder (omleksikalisering, overleksikalisering, hyponomi, antonymi) og præsuppositioner. Analyse: Analyse af Frygten ødelægger mit liv : Charlotte Analyse af Når børn bygger bomber : Martin og Sebastian Komparativ analyse af baggrundsartikler: Charlotte og Martin

111 Analyse af Woman dater Jonatan Spang : Helle Analyse af 20 minutter med Tera Patrick: Helle Komparativ analyse af de to interviews: Helle Konklusion: Primært Charlotte og Helle, sekundært Martin og Sebastian Perspektivering: Helle Procesbeskrivelse: Charlotte Liste efter navne: Charlotte: Indledning, Tekstsammenhæng og tekstlige forhold, metode, analyse af Frygten ødelægger mit liv, komparativ analyse af baggrundsartikler, procesbeskrivelse, konklusion Helle: Martin: Indledning, metode, videnskabsteori, argumentation, Analyse af Woman dater Jonatan Spang og 20 minutter med Tera Patrick, komparativ analyse af to interviews, perspektivering, konklusion Indledning, Roman Jakobson, analyse af Når børn bygger bomber, komparativ analyse af baggrundsartikler, konklusion Sebastian: Indledning, Leksikalske kæder, analyse af Når børn bygger bomber, konklusion

112 Komparativ analyse af M! og Woman Bilag 2 - Procesbeskrivelse Den 26. september var der gruppedannelse. I starten lød det overordnede emne på Komparativ analyse af magasiner. Vores gruppe blev dannet på en lidt speciel måde, idet Charlotte ikke var til stede ved gruppedannelsen men kun kunne deltage per telefon. Vi fandt sammen i gruppen på baggrund af en fælles interesse for emnet Komparativ analyse af M! og Woman og altså ikke på baggrund af det personlige aspekt. Der var ingen af os i gruppen, som havde snakket sammen før gruppedannelsen. Ved første gruppemøde diskuterede vi emnet nærmere. Vi var fra starten enige om, at magasinerne M! og Woman skulle være vores udgangspunkt for projektet. Dog var vi omkring magasinerne Euroman og Eurowoman, idet de henvender sig til den lidt ældre læser og dermed kunne være interessante at sammenholde med M! og Woman, som har en lidt yngre modtagergruppe. Vi fandt dog hurtigt ud af, at det ville blive en ret omfattende affære at inddrage 4 forskellige magasiner i projektet. Derfor gik vi tilbage til udgangspunktet med at sammenligne M! og Woman, idet vi mente, at disse magasiner ville indeholde interessante forskelle i forhold til hinanden. Vi havde en del problemer med at finde frem til den helt rigtige problemformulering, hvilket har resulteret i en relativ lang opstartsfase. Samtidig med at vi skulle skrive dette P1-projekt, skulle vi også lave en film i faget Digital Videoproduktion. Grundet, at vi skulle lave filmoptagelser til denne film, gik vi relativt sent i gang med P1. Efter at have diskuteret emnet endeligt og snakket om vores forskellige forventninger til projektet, gik vi i gang med at skrive. Vi valgte helt fra starten at dele tingene ud, så vi kunne skrive hver for sig. Vores gruppemøder gik altså i starten af skriveprocessen ud på at snakke de ting igennem, som vi hver især havde skrevet, og dernæst afklare, hvad vi derefter skulle skrive. Da vi kom til analysedelen, var der lidt uenighed om, hvem der skulle analysere de forskellige tekster, vi havde udvalgt. Der var rift om baggrundsartiklen i M! Når børn bygger bomber, idet denne tekst umiddelbart virkede som mest interessant. Det endte med, at Helle analyserede de to interviews og Charlotte

113 Womans baggrundsartikel Frygten ødelægger mit liv hver for sig, mens Martin og Sebastian skulle deles om at analysere Når børn bygger bomber. I den afsluttende del af skriveprocessen har vi været mere samlet om at skrive. Konklusion og gennemgående rettelser blev skrevet i fællesskab. Når vi ser tilbage på vejlederprocessen, kan vi se, at vi burde have brugt vejleder bedre ved at give udtryk for vores forventninger til feedback. Vi burde også have forberedt os bedre til møderne, så vi kunne få mere ud af dem og få svar på vores egentlige spørgsmål. Vi burde ligeledes have været bedre til at sende opgavedele til vejleder i god tid. Vi har altså ikke været så gode til at planlægge. Vi har i løbet af hele processen haft tre vejledermøder, som faldt i den første halvdel, og vi skulle nok have haft flere møder i den afsluttende fase. Dette har resulteret i, at samarbejdet med vores vejleder har været ret svingende gennem processen. I starten var han god til at få os i gang og sætte os ind i, hvad det vil sige at skrive et projekt på 1. semester. Han havde fra starten givet udtryk for, at han ville følge med i og læse vores projekt undervejs, hvilket var betryggende for os i starten. Meget af kommunikationen med vejleder har derfor foregået via mails. Samarbejdet med vejleder har også i en periode været hæmmet af, at vejleder har været syg. I denne periode havde vi aftalt et møde, som af denne grund blev aflyst. Dette møde var vigtigt for os, fordi vi på dette tidspunkt skulle i gang med analysedelen, og vi havde en del interne uenigheder omkring, hvordan vi skulle gribe dette an. Vi skrev en mail til vejleder, hvor vi gav udtryk for vores problem, hvorefter han henviste til ankerlærer Thomas Ryberg, som med få ord, hvordan vi kunne gå til analysen, hvilket fik øjnene op for os og hjalp os til at komme videre. Med hensyn til gruppearbejdet synes vi, at opstartsfasen har været ret svær. Vi har skullet vænne os til at arbejde sammen i gruppen og til hinandens forskellige måder at arbejde på. Vi brugte derfor en del tid på at komme i gang med opgaven. Da vi var kommet nogenlunde i gang med skrivefasen, synes vi dog, at gruppearbejdet har fungeret godt i takt med, at vi har lært hinanden bedre at kende. Det har også fungeret okay, at vi hovedsageligt har skrevet hver for sig. Set

114 Komparativ analyse af M! og Woman på gruppearbejdet over tid synes de resterende tre af gruppens medlemmer dog, at Sebastian generelt har været uengageret i og omkring de fleste aspekter ved projektet. Vi har flere gange oplevet, at han er kommet meget for sent til gruppemøder eller været fraværende såvel fysisk som psykisk. Samtidig har det, han har produceret, ikke været klar til den aftalte tid. I det hele taget har det været hæmmende for samarbejdet at skulle tage hensyn til en person, der ikke har været til stede. Det står nu klart, hvor vigtig det er fra start at lave klare aftaler i gruppen om, hvad man kan ikke kan gøre, og hvilke konsekvenser, det bør have, hvis man bryder denne aftale

115 Bilag 3 - De analyserede tekster