Studietur til Firenze april

Transkript

1 2014 Studietur til Firenze april

2 At være pædagog i Firenze Alle, der er ansatte i institutionerne er uddannede pædagoger. For at blive ansat, skal man indsende eksamenspapirer og dokumentere ens tidligere arbejde. Derefter får man en række eksamensopgaver, som man får point for, og derefter kan man være heldig at blive ansat. Det er en lov i Italien, at Alle offentlige personer ansættes ved konkurrence. I en typisk vuggestue er der ca. 35 børn fordelt på tre aldersopdelte stuer med en pædagog på hver. Derudover har de en medhjælper i huset, som hjælper med alle praktiske gøremål såsom at rydde op efter en aktivitet, tørre borde af efter spisning osv. Der er ikke nogen leder i institutionerne. Pædagogen er sin egen leder og driver således institutionen i samarbejde med sine kollegaer. Hvis der skulle opstå nogle problemer, kan en pædagogisk konsulent kontaktes. Denne er også med til p-møder og ansætter pædagogerne. Samarbejde på tværs af kommunen Er synlige ved, at nogle af læreplanstemaerne er gennemgående i alle institutioner i det indeværende år. Alle institutioner arbejder i samme periode med samme tema med fokus på de sociale kompetencer. Temaet bliver udfoldet på mange måder i de forskellige institutioner, men giver børn i hele kommunen de samme oplevelser og derved muligheden for, at skabe fælles forståelser af begreberne. Alle pædagoger bliver videreuddannet ved at have 40 timers kursus hvert år. Her mødes de med alle andre pædagoger og kommer derved i dialog omkring deres faglige arbejde. Dagligdagen i en vuggestue Åbningstiderne er 7:30 til 15:30. Pædagogerne arbejder i gennemsnit 30 timer om ugen og har derudover 6 timer til at klare praktiske gøremål f.eks. at dokumentere deres arbejde via billeder. Mange forældre vælger at hente børnene efter frokost eller få bedsteforældrene til det. De børn, der ikke bliver hentet tidligt, sover middagslur i vuggestuen. Barnet starter for det meste i vuggestue når det er omkring ½ år gammelt. Dette kan variere, da de kun har indkøringer én gang om året (i september måned). Den første uge modtager pædagogen 4-5 nye børn. I den næste uge 4-5 børn mere. Forældrene er hos børnene hele dagen i de første uger. Stuerne er aldersopdelt således: 0-1 år, 1-2 år og 2-3 år.

3 Forældresamarbejdet Er en forudsætning for, at det pædagogiske arbejde med læring, bliver videreført i hjemmet. Forældrene deltager både i aktiviteter og/eller følger op på aktiviteter som hjemmearbejde. Barnet oplever derved en tæt sammenhæng imellem hjemmet og institutionen. Igen er den filosofiske tankegang styrende, og dette ses i eksempelvis temaer der omhandler natur og menneskets påvirkning af denne. Børnene præsenteres for løsningsmodeller, der kan afhjælpe nogle af de negative påvirkninger og afprøver dem med forældrene. Barnets oplevelse af sammenhæng Er et gennemgående arbejde i institutionerne. Der er gentagelser fra år til år. Eksempelvis møder barnet pga. rotationen nye voksne på en ny stue hvert år. Barnet bliver målt og vejet fra år til år, og resultaterne bliver en del af barnets bog. Barnet får en fornemmelse af at vokse og lærer rytmer i dagen/ugen/måneden/året. Eksempelvis er måden barnet bliver inviteret til at deltage i aktiviteterne eller det, at vise det er mødt i institutionen også ensartede. Kravene er skærpede en smule fra år til år, og fra start til slut er arbejdet centreret om barnets udvikling til at være selvhjulpen.

4 Kultur Og opfattelsen af at være en del af hjemegnens kultur og kulturopfattelse er et centralt punkt i pædagogikken. Man er stolt af sin hjemegn, med det som den repræsenterer af kultur, kunst, kunstnere, bygningsværker, mad osv. Og børnene præsenteres i hele sin tid i vuggestuen og børnehaven for forskelligt lokalt kultur. Hensigten er ikke at skabe kunstnere, men at lære børnene at udtrykke sig og have respekt for andres måde at udtrykke sig på. Inkluderingen Af de børn der har det svært er en synlig forskel ift. Danmark. (eks. findes der ikke specielle institutioner til børn med handicap) På trods af forfærdelige akustiske forhold er der meget stille og rolige miljøer i institutionerne. De udstråler de tre berømte r er: RO, RENLIGHED og REGELMÆSSIGHED

5 Filosofien i pædagogikken I Firenze er man meget opmærksom på, at følge børnenes spor dvs. det de interesserer sig for. Pædagogerne følger barnet/børnenes processer og forbereder aktiviteter der understøtter disse. Man tager udgangspunkt i en holistisk verdensopfattelse og undersøger gerne livets mysterier. Hensigten er at skabe et læringsrum, som tager udgangspunkt i det alderssvarende barn, så der stilles realistiske forventninger og krav. Man skaber et eksperimenterende og reflekterende rum, der giver barnet mulighed for, at arbejde med at sætte sine begreber, følelser og sanser på plads. Der spekuleres i, at barnet bliver udfordret, og at det får mulighed for, at dyrke nysgerrigheden og legen. Mange aktiviteter er baseret på leg med værdiløse materialer, som forældrene har samlet og gjort klar. Genbrugs- og naturmaterialer bliver fundet, brugt og udvikler fantasien.

6 Den magiske kasse Her har de lavet en kasse opdelt i små rum. Pædagogerne vælger hvilke ting der skal være i det enkelte rum. Låget skal være på, så børnene ikke ser hvad der er i. Idéen er så, at børnene kan sidde sammen, tage hånden ind i en strømpe og tale om hvad de mener de rører ved. Eksempelvis var der et italiensk barn, der mente at grankoglen var ulvens farlige tænder. En anden mente at stenen var troldens tunge fodtrin. Kun fantasien sætter grænser og det er vigtigt at den voksne ikke blander sig for meget i børnenes snak, da der intet facit er. Orden og zone-inddeling Er en grundlæggende del af pædagogikken i Firenze. Der lægges vægt på et æstetisk børnemiljø. Den voksne har altid ansvaret for, at rummene, materialer, legetøj mv. er lagt i orden og i god kvalitet. Alle materialer og alt legetøj har en fast plads. Institutionerne i Italien er som oftest større end dem vi kender til i Danmark. Pædagogerne inddeler hvert rum i flere små zoner. Dette ser de som et vigtigt redskab til at børnene selv kan sætte en aktivitet i gang og fordybe sig i legen. Når man skaber en zone, som er let at læse, bliver arbejdet mindre kompliceret for både børn og voksne. Zonerne skal også være med til at barnet udvikler sine kognitive, sociale og emotionelle kompetencer. Børnene er deltagere, når der efter en aktivitet skal ordnes og ryddes op. Det vil sige, når børnene forlader et rum, så bliver det ordnet, så det fremstår lækkert og indbydende for de næste børn, der skal bruge det. Når man skaber et rum som er let at læse, bliver arbejdet mindre kompliceret for både børn og voksne.

7 Zoner til at lege i køkken og med dukker Køkken- og dukkekroge er at finde i alle institutioner i Italien. Her kan især de største børn lege rollelege såsom far, mor og børn. Hver dag bliver der sat legetøj frem, så det ser indbydende ud. Eksempelvis får dukkerne tøj på, der bliver dækket bord, køkkentingene står fremme. Det kommer til at se ud som i et rigtigt hjem. Tingene står på de rigtige pladser. Det hele ser indbydende ud og der mangler ikke noget. På denne måde kan barnet gå direkte i gang med en leg og rammerne gør, at der ikke kommer andet legetøj ind i zonen og forstyrrer legen.

8 Zoner til at bygge med klodser Legetøjet står fremme og barnet ved at i denne zone, er der mulighed for at bruge fantasien til at bygge og lege alene eller med andre børn. Børnene lærer at rydde op og medhjælperen sørger for den sidste finish. Der bliver ikke lukket ned når dagen er omme, men lukket op næste morgen, når børn og voksne mødes igen.

9 Zoner til at lege med biler og tog Rammerne er fastsat togbanen er sat fast på en bordplade og græs/vand/veje er malet på. Barnet kan her koncentrere sig om selve legen med at køre med toge og biler. Barnet skal ikke selv bruge tid på at bygge banen eller være bange for at den bliver ødelagt af et andet barn. Installationer som disse er positive anvisninger til en leg.

10 Zoner til at udfolde sin kreativitet Der bliver lagt rigtig stor vægt på at børnene skal være kreative. Det kan være alt fra at klippeklistre, rive ud, male, tegne osv. Ofte bliver der også her brugt natur- og genbrugsmaterialer.

11 Legetøj og materialer i børnehøjde Alt står pænt og ser nydeligt og indbydende ud. Mange af tingene står i børnehøjde, så børnene kan se og nå de forskellige materialer og legetøj. Børnene ved at de ikke kan hive alt ned fra hylderne, men behandler tingene med respekt og rydder op efter sig selv. Overskuelighed og struktur hjælper børn og voksne med at finde ro og fordybelse i hverdagen. Tingene indbyder til aktivitet og til at man passer på sine ting.

12 Soverum Til de børn, som sover middagslur, er der indrettet rum med små senge og sovedyr.

13 Biblioteket Er en væsentlig del af hverdagen. Alle institutioner har deres eget bibliotek, der gerne udlånes. Det spænder over litteratur der er målrettet til både børnene forældre pædagogerne. Bibliotekerne på institutionerne er store og kan let opfylde selv meget avancerede behov. En særlig ting er at bøgerne altid er placeret i den nødvendige højde. Dvs. at børnene også selv kan forvalte brugen af bøger. Bøgerne og den viden de bringer er meget skattet, og man ser aldrig en bog der er ødelagt, eller som ikke bliver afleveret efter udlån. Bøgerne er altid i pæn stand også selvom mange af dem står i børnehøjde. Skulle det ske at et barn river en bog i stykker, bliver denne repareret med det samme af en pædagog sammen med barnet. Zonerne er hyggelige og plads til at slappe af med en bog i bløde puder. Pædagogerne lægge stor vægt på fortælling. Dette kan enten være ved højtlæsning eller ved at bruge små rekvisitter til en historie.

14 Dokumentationen Bliver altid udført i et professionelt grafisk design. De har et grafisk værksted, der udfører disse opgaver for institutionerne. Der er tæt samarbejde imellem grafikker og pædagoger for, at sikre det faglige indhold og udtryk. Dokumentationen er en del af udsmykningen i institutionen og den er ophængt i ca. 1 år. Baggrunden er at børnene ligesom i skolen, går i en gruppe i et år og rykker op året efter. Dokumentationen retter sig ofte målrettet til børnene forældrene pædagogerne og forskellene i dokumentationen bliver derved meget synlige. Man dokumenterer ikke aktiviteten, men det barnet lærer i aktiviteten. Afsluttende ord og billede af Patricia og je

15 Vi havde nogle dejlige dage i Italien. Udover små foredrag, rundvisninger i vuggestuer og et enkelt stuemøde, havde vi også tid til at nyde solen, shoppe, spise god mad og smage vin på et vinslot. Vi ser frem til at inddrage nogle nye pædagogiske redskaber, overvejelser og kreative idéer på Køkkenrummet