Klostre i Midt& Vestjylland

Transkript

1 Klostre i Midt& Vestjylland Blandt nonner og munke RINGKJØBING AMT VIBORG AMT

2 Titel: Klostre i Midt- & Vestjylland Blandt nonner og munke Udgivere: Viborg Amt, Miljø og Teknik, Skottenborg 26, 8800 Viborg, ( Ringkjøbing Amt, Østergade 41, 6950 Ringkøbing, ( Tekstoplæg: Arkæologerne: Jesper Hjermind, Viborg Hans Krongaard Kristensen, Viborg Ann Bodilsen, Holstebro Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Jann Ribergaard Britta Ernsted Tryk: Byens Tryk, Viborg Papir: Claudia Star, klorfrit papir Oplag: eksemplarer (1. udgave) ISBN:

3 Indhold Oversigtskort 2 Blandt nonner og munke guide til 14 klostre i Midt- & Vestjylland På tur til egnens klostre 3 Klostrenes opståen 3 Bed og arbejd 4 Klostrene i Danmark 4 Hverdagen i et kloster 5 De otte bønner 6 Seks nonne- og munkeordener i Midt- & Vestjylland Benediktinerne 7 Augustinerne 7 Cistercienserne 8 Johanniterne 8 Dominikanerne 9 Franciskanerne 10 Reformationen 10 Klostrenes endeligt 11 De 14 klostre 1. Vestervig Kloster Gudum Kloster Tvis Kloster ved Holstebro Stubber Kloster Dueholm Kloster i Nykøbing Mors Grinderslev Kloster Ørslev Kloster Viborg Domkirke (Mariakloster) Sortebrødre Kloster i Viborg Gråbrødre Kloster i Viborg Sct. Budolfi Kloster i Viborg Johanniterklosteret i Viborg Asmild Kloster Vitskøl Kloster 36 Ordforklaring 38 Historisk tidstavle 41 Læs mere 42 Adresseliste 43 Illustrationer 44 1

4 Oversigtskort 1 Vestervig Kloster 2 Gudum Kloster 3 Tvis Kloster 4 Stubber Kloster 5 Dueholm Kloster 6 Grinderslev Kloster 7 Ørslev Kloster 8 Viborg Domkirke 9 Sortebrødre Kloster 10 Gråbrødre Kloster 11 Sct. Budolfi Kloster 12 Johanniterklosteret 13 Asmild Kloster 14 Vitskøl Kloster Suppler oversigtskortet med færdselskortet over Danmark 1: , hvor mange af klostrene er afmærket. Adresserne på klostrene findes i teksten under de enkelte klostre. Detailkort over klostrene i Viborg se side 26. 2

5 Blandt nonner og munke På tur til egnens klostre middelalderen lå Domkirken i Viborg I som en hønemor omgivet af sine kyllinger: 12 sognekirker og hele fem klostre. Intet under at nogle har kaldt Viborg et billede på det himmelske Jerusalem. I denne kirkevrimmel har klostrene skilt sig markant ud som store stenbyggede komplekser, der fyldte godt i bybilledet. Også nonnerne og munkene har skilt sig ud, klædt som de var i deres ensfarvede kutter og kapper og med en tro og et kristent ideal, som kun få kunne nå. Men det var ikke kun i Viborg, der færdedes nonner og munke. Hist og her ude på landet har andre klostre skudt deres bygninger op, nogle husede nonner, andre munke. Kun en lille del er bevaret til i dag i form af nogle bygninger, kirker og lidt inventar. Derudover henter vi fra tid til anden nye spændende oplysninger gennem arkæologiske undersøgelser. Det er denne viden og sporene efter disse tilsammen 14 klostre, der er emnet for dette hæfte. Bag i hæftet findes en ordforklaring, hvor fagudtryk fra klostertiden skrevet med kursiv i teksten er forklaret. Klostrenes opståen Det første rigtige kloster, hvor munke levede i fællesskab, stiftedes af Pachomius i Tabannesi i Øvre Ægypten i på baggrund af en koloni af eremitter, der levede i området. Ordet kloster kommer af det latinske claustrum, der betyder indhegnet eller afsondret. I slutningen af 300-tallet bliver Augustin biskop i Hippo, en by mellem det nuværende Tunis og Algeriet. Hos Augustin begyndte præsterne ved domkirken i 395 at leve i en form for kloster efter faste regler. I 451 anerkendes disse klosterlignende samfund som en del af kirken og underlægges den stedlige biskops myndighed. Augustin har givet navn til augustinerordenen, hvor der findes både munke- og nonneklostre. Augustin på dødslejet 3

6 Blandt nonner og munke Bed og arbejd 529 grundlagde Benedikt af Nursia klosteret Monte Cassino i bjergene syd for I Rom. Her skrev han sin regel, der dannede grundlag for en række klostre, som vi i dag kalder for benediktiner-ordenen. Regelen benyttedes også af cistercienserne. Hos Benedikt er dagen nøje inddelt med faste tidspunkter for bøn og messer, måltider, arbejde og hvile, og det hele sker selvfølgelig i fællesskab. Kort og fyndigt kan den hellige Benedikt s regel indeholdes i to ord: Bed og arbejd. Men selvfølgelig under iagttagelse af de tre klosterløfter, som foreskrev: Stabilitatis loci et fast opholdssted, conversatione morum suorum klosterlig livsførelse og obedientia lydighed frem for alt over for abbeden lederen af klosteret. store stenbyggede klosterkomplekser langsomt hævede sig over de lave træhuse. Klostrene var i princippet så ens i deres opbygning, at man uden vanskelighed kunne finde rundt med bind for øjnene i de centrale dele af de fleste klostre. Klostrene i Danmark Det er denne kultur, der kommer til Danmark for godt 900 år siden, grydeklar og afprøvet gennem år i Mellem- og Sydeuropa. Med i vadsækken var der megen praktisk viden og lærdom. Vi taler jo i dag om klosterplanter, og det var bl.a. en del af den lærdom, der kom med munkene. Lægevæsenet og hele ældreforsorgen kan vi også takke dem for. Ligeledes var bygningerne klostrene fremmedartede. Nok kendte vi til kirkebygninger i sten, men mange var bygget af træ. Det må virkelig have vakt opsigt, når de Rekonstruktionstegning af Sortebrødre Kloster i Viborg A: Østfl øj bl.a. med sakristi og kapitelsal B: Sydfl øj C: Vestfl øj D: Klostergården omgivet af de fi re korsgange E: Kirken F: Sortebrødrehus Idealet for de fleste klostre var det firefløjede anlæg, ofte med kirken mod nord, munkenes fløje mod øst, spisesal mod syd, og mod vest forrådsrum. Hos munkeorde- 4

7 Blandt nonner og munke nen cistercienserne også afdeling for lægbrødrene, de praktiske hjælpere i klosteret. Således var drømmen i alt fald, da klostrene begyndte at skyde op. Men i mange tilfælde blev man først færdige med byggearbejderne op omkring 1500, så det var de færreste nonner og munke, der så klosteret fuldt udbygget. I østfløjen lå de centrale rum. Her fandt man først sakristiet til de hellige kar og messeudstyret, dernæst hos cistercienserne armariet våbenkammeret med bogsamling kristelig ammunition til prædikerne. Det vigtigste rum var kapitelsalen, hvor man dagligt mødtes for at få oplæst et kapitel af ordens-regelen. Når oplæsningen var til ende, sagde abbeden eller abbedissen: Lad os nu tale om vort klosters anliggender. Herefter gik man over til at drøfte væsentlige forhold i klosteret, herunder overtrædelser af ordensregelen. Henover hele østfløjen lå dormitoriet sovesalen. Således var det hos munkene. Hos nonnerne lå sovesalen i vestfløjen, og nonnerne har overværet messerne fra et særskilt nonne-pulpitur i vestenden af kirken. Nogenlunde der, hvor orgelet nu ofte er placeret, ganske som vi fornemmer det i Gudum, Asmild og Ørslev kirker. Med disse centrale rum i klosteret, munke- eller nonnekoret i kirken, manglede man bare begravelsespladsen. Den lå gerne i nærheden af kirken og ofte i den korsgang, der løb rundt på indersiden af klostergården. Netop i korsgangen ser vi et helt tydeligt lån fra Sydeuropa. Der er det helt nødvendigt med en svalegang, når middagssolen bager ned, men næppe her i det kolde nord, hvor vi trods alt har en overvægt af kolde og blæsende dage. Man kan se en stump af en sådan korsgang ved Sortebrødre Kirke i Viborg. Her er de åbne arkader blevet tilmurede, og de udgør nu det søndre sideskib i kirken. Se side 28. Hverdagen i et kloster Hvad var det for et liv, de unge mænd og kvinder gik ind til i middelalderens klostre? Det, der har stået lysende klart for dem, har været, at klosterlivet var den ypperste form for kristent liv en stræben efter fuldkommenhed. Kortjenesten var den vigtigste beskæftigelse for nonnerne og munkene. Tidebønnerne var fordelt med én om natten og syv om dagen. Der sker ændringer gennem middelalderen, og der er forskelle fra orden til orden, men nogenlunde således er et sommerdøgn forløbet i et kloster for 600 år siden: 5

8 Blandt nonner og munke De otte bønner Den første bøn matutin, blev holdt omkring kl. 02 om natten. Det var døgnets vigtigste bøn, bl.a. fordi den symboliserede, at nonnerne og munkene vågede og bad, mens folk ude i verden sov. Laudes holdtes ved solopgang, og efter morgentoilettet fulgte prim (den første time kl. 06), der fulgtes af dagens første messe. Ved den tredje time (kl. 09) og den sjette time (kl. 12) fulgte terts og sext. Om eftermiddagen fulgte non og vesper, og lige før sengetid ved tiden sluttede dagen med completorium. På Vestervig Kirke kan man i dag se et solur, der viser tidebønnerne. Messerne og tidebønnerne krævede sang i timevis og det uden salmebog, bl.a. skulle man kunne alle de 150 Davidssalmer udenad. De blev alle sunget i løbet af en uge. Side af Jyske Lov Ud over messerne i fællesskab, var der de mange sjælemesser, som klostrene afholdt for velgørere. Her havde folk gennem testamentariske gaver, ofte jord, sikret sig, at deres dødsdag mindedes med en messe for at lette deres sjæls rejse gennem skærsilden. Tiden mellem messerne og bønnerne brugte nonnerne og munkene på studier, undervisning, afskrivning af bøger og lignende sysler. Vi ved fx, at nonnerne på Ørslev Kloster kopierede Jyske Lov i Kortjeneste 6

9 Seks nonne- og munkeordener Benediktinerne De ældste kendte klostre i Danmark var benediktiner-klostre og er fra slutningen af 1000-tallet. I det midt- og vestjyske område er det en almindelig antagelse at Gudum, Stubber og måske Ørslev Kloster var benediktiner-nonnekloster. At der er så mange af denne ordens nonneklostre, hænger nok sammen med, at de trods alt levede efter en blid klosterregel. Det havde sin betydning, når adelsfamilierne skulle have deres ugifte søstre og døtre afsat, selvfølgelig mod en betaling. Benediktiner-munkene skulle oprindeligt gå klædt i det samme tøj som lokalbefolkningen. Herfra kommer deres gråsorte kjortel og herover et arbejdsforklæde, et såkaldt skapular eller skulderslag, som også var et billede på Kristi åg. Under kortjenesten bar de et hvidt slag over kjortlen. Augustinerne Augustinerne er opkaldt efter biskop Augustin, der grundlagde et kloster i Nordafrika i slutningen af 300-tallet. Hans regel blev i 1000-tallet benyttet af en ny orden augustiner-ordenen, der blev vidt udbredt. Med tiden gav den ophav til hele fem klostre i Midt- og Vestjylland: I Grinderslev i Nordsalling og Vestervig i Sydthy var der munkeklostre, og ved Viborg Domkirke levede præsterne efter augustinerregelen frem til Ved Budolfi Kirke i Viborg og ved Asmild ved Viborg, og måske også i Ørslev var der nonneklostre. Augustiner-munkene bar yderst en sort kappe, mens korherrerne ved Viborg Domkirke bar en grålig dragt med kalot, senere en kæk baret. Vi ved ikke, om augustiner-nonnerne har båret samme dragt som augustiner-korherrerne. Men de har sikkert båret en eller anden form for hvidt hovedlin, som tegn på renhed og kyskhed. 7

10 Seks nonne- og munkeordener Cistercienserne Ordenen blev grundlagt i 1098 og opstod som en såkaldt reformbevægelse. En gruppe benediktiner-munke mente nemlig, at man havde bevæget sig for langt bort fra Benedikts oprindelige idealer til fordel for pragt, magelighed og ejendomsbesiddelse. Da bevægelsen opstod i Citeaux i Frankrig (på latin Cistercium) kaldes munkene for cisterciensere. Reformen slog igennem, og i 1153 var der 343 cistercienser-klostre spredt ud over Europa. Det første moderkloster i Danmark stiftedes i 1144 i Herrevad i Skåne, som dengang var en del af Danmark. Herfra udgik datterklostret Tvis ved Holstebro i Da cistercienserne havde deres baggrund i benediktiner-ordenen, havde de en næsten tilsvarende dragt. Blot var den af ufarvet grå uld, i dag er den hvid. Skapularet det sorte skulderslag var identisk. Johanniterne J ohanniterne kaldtes også korsbrødre. Oprindelsen til munkeordenen var blodig. Det var kampen mod de vantro i og 1200-tallet, der førte til dannelsen af disse munkeordener. Det var i nogle tilfælde små soldaterenheder, for regulær kamp var en hellig pligt. Johanniterne kæmpede i åben kamp i Det Hellige Land, men de drev også et hospital i Jerusalem. Det er i den egenskab, vi møder dem i Danmark, nemlig som en hospitalsorden. Hovedklosteret i Danmark lå i Antvorskov ved Slagelse og stiftedes af Valdemar den Store i Fra hovedsædet udsendtes mindre såkaldte johanniter-boer eller kommandanturer. Med tiden kunne disse boer udvikle sig til et egentlig johanniterkloster. Johanniterne har i Midt- og Vestjylland haft klostre i Viborg og Nykøbing Mors. Forstanderen for klosteret kaldtes en prior eller en commendator. Han og hans flok af munke har folk kunnet møde iført mørk kjortel og mørk kappe, hvor der var påsyet et johanniterkors det karakteristiske hvide ligearmede kors med svajede ender. Senere malteser-korset, som vi kender fra gærpakkerne. 8

11 Seks nonne- og munkeordener»tiggermunkene«fattigdom står som samlende overskrift for de to tiggerordener dominikanerne og franciskanerne. Bevægelserne opstod i begyndelsen af 1200-tallet, og de så det som deres fornemmeste pligt at forkynde Guds ord blandt fattige folk i byerne. Begge ordener levede af almisser opnået gennem tiggeri. Det var dog ikke tiggeri, der bragte midlerne til de store klostre i byerne. Disse kom især ved adelige donationer til gengæld for begravelser i klosterkirken og efterfølgende sjælemesser. Sjælemesser, der kunne have større eller mindre omfang, men minimum en messe på den årlige dødsdag. Dominikanerne Ordenen stiftedes af Dominicus Guzman i 1215 og blev allerede i anerkendt af paven. Dominikanerne virkede især mod kætteriet, altså mod dem, der ikke havde den rette kristne tro eller ligefrem var hedninge. Det var da også dominikanerne, der virkede med mission i det hedenske Finland og i de slaviske lande omkring Østersøen. De første dominikanere slog sig ned i Lund i 1223 under ledelse af deres prior. I Midt- og Vestjylland var der kun et dominikanerkloster i Viborg. Hvis man mødte en dominikaner for 500 år siden, ville han være iført en helt hvid klædning, men over denne gerne en helt sort skulderkappe med hætte. Det er denne kappe, der har givet ordenen det danske navn sortebrødrene. 9

12 Seks nonne- og munkeordener Franciskanerne Franciskaner-ordenen har sit udspring i en lægmandsbevægelse startet af Frans af Assisi (Giovanni Francesco Bernardone kaldet Franciscus). Frans er en af middelalderens lysende skikkelser i kraft af sine idealer: Et liv i Kristi efterfølgelse i form af næstekærlighed og afkald på al besiddelse af jordisk gods. Paven pressede Frans til at omdanne bevægelsen til en klosterorden, hvis regel blev stadfæstet i Franciskanerne kaldes også gråbrødrene. Brødrene skulle leve efter bibelens ord og følge i Kristi fodspor. De skulle hjælpe de fattige, stifte fred mellem stridende parter og missionere. De levede derfor uden hverken personlig eller fælles ejendom og tjente til det daglige brød enten gennem arbejde eller ved tiggeri. Gråbrødrene kom i 1232 til Ribe og i 1235 til Viborg. Hans Tausens mindesten Reformationen Munkene og nonnerne måtte i særdeleshed stå for skud i reformationsårene. Og fra 1529 i Viborg og 1536 i resten af landet var klosterlivet en saga blot. Lidt tankevækkende er det, at den store reformator Martin Luther selv havde været munk, og at hans elev Hans Tausen kom til Viborg som johanniter-munk for at tage varigt ophold i johanniterklosteret. I mange byer blev tiggermunkene drevet ud allerede i , og i 1537 blev tiggerordenerne decideret forbudt. Slet så hårdt fór man ikke frem mod klostrene på landet, hvor beboerne i mange tilfælde fik lov til at blive boende, til de døde. Fx boede der stadig 12 nonner på Stubber Kloster i På Ørslev Kloster forsøgte man at få den sidste nonne jomfru Mette Mogensdatter til at flytte i 1587, 51 år efter reformationen. 10

13 Seks nonne- og munkeordener Klostrenes endeligt Bygningerne gik også en krank skæbne i møde, nogle blev til herregårde, fx Ørslev, Asmild, Grinderslev og Vestervig. Andre blev næsten revet ned til grunden. En række kirker overlevede og fungerer som sognekirker i dag. Det gælder Sortebrødre Kirke i Viborg, Grinderslev, Vestervig, Ørslev og Gudum kirker. Det var ikke alene reformationen, der fór hårdt frem mod de gamle klosterbygninger år senere var man også godt i gang. I 1830 blev Gråbrødre Klosters kirke i Viborg nedrevet, i 1887 vestfløjen på Tvis Kloster og i 1870 dele af Stubber Kloster. Fra Stubber Kloster fortælles historien om klosterets og herregårdens gamle breve og pergamenter. Dem læssede man i 1870 på trillebøre og kørte i søen. Vel og mærke efter at man havde pillet de bedste stykker pergament fra. De kunne bruges til at lappe tjenestefolkenes tøj med. Man kan næsten se det for sig: Et par karle i færd med at pløje med store lapper af middelalderlige farvelagte håndskrifter på buksebagen. En tragisk ende på historien for de midtog vestjyske klostre i middelalderen. 11

14 Vestervig Kloster 1. Vestervig Kloster Vestervig bryster man sig af at have I Nordens største landsbykirke. Forklaringen er imidlertid, at kirken oprindeligt er bygget til et stort augustiner-kloster engang i 1100-tallet. Dengang var kirken prægtigere end i dag. Et stort midterskib flankeret af to lidt lavere sideskibe og et tværskib med kapeller foruden kor og apsis. Kirken ombygges i 1400-tallet, hvor man fjerner noget af tværskibet, og både hovedog sideskibene kommer under et fælles tag. Kirken er fyldt med spændende inventar. Helt fremmedartet er døbefonten skåret i den bløde klæbersten, som findes flere steder i Norge. Og på sydmuren et solur med Kirken med»æ Beeshus«i forgrunden angivelser af tidspunkterne for munkenes tidebønner; T for terts, S for sext og N for non. Det lille kors mellem S og N betegner middag. Soluret på sydmuren 12

15 Vestervig Kloster i Vestervig. Kongen hævner sig også på Buris ved at stikke øjnene ud på ham. Men han får lov til at blive lænket til Vestervig Kirke med en så lang lænke, at han lige akkurat kan nå hen til sin elskede Kirstens grav. Den dag i dag lægger mange brudepar en buket blomster eller endda selve brudebuketten på de to elskendes grav. Sagnet er en legende, men Buris Henriksen er ægte nok. Han grundlægger faktisk cistercienser-klosteret i Tvis. Se side 16. Attes gravsten Kannikken Attes gravsten er også bevaret med et udhugget processionskors, som står på Golgatha-højen, og følgende tekst:»i denne grav hviler den ydmyge kannik Atte. År 1217 efter Herrens kødblivelse«. Det store kloster, der lå syd for kirken, kender man ikke meget til. De middelalderlige bygninger blev ombygget efter 1661 af Joachim Irgens og nybygget efter en brand i Til Vestervig knytter sig sagnet om prins Buris og Liden Kirsten. Liden Kirsten er Valdemar den Store s søster, der forelsker sig i grandfætteren prins Buris. Da Liden Kirsten bliver gravid, danser kongen livet af sin søster, og hun begraves Adresse og adgang: Vestervig Kirke Klostergade 1, 7770 Vestervig Tlf Kirken er åben i normal arbejdstid. Over for kirken ligger»æ Beeshus«, der rummer en lille plancheudstilling, som i billeder og tekst fortæller om Vestervig Kloster og dets omgivelser. Udstillingen er åben i sommerhalvåret. Vestervig Kloster 1838 Maleri af R. H. Kruse 13

16 Gudum Kloster Nordsiden af Gudum Kirke 2. Gudum Kloster Fra 1484 måtte sognefolkene i Gudum dele deres kirke med de fromme benediktiner-nonner, som byggede deres nye kloster nord for kirken. Hvor de havde haft til huse før 1484, ved vi ikke sikkert, måske nogle hundrede meter længere sydvest for kirken, nede i dalen, hvor man fra tid til anden har pløjet sten og bygningsrester op. Den lokale præst O. Nielsen fortæller i 1638 i en indberetning: Udi samme dal siges at have stået et kapel, derhos har været en kilde som af åen er bortskåret eller efterløbet, kaldes Vor Frue Kilde. Måske er det resterne af nonnernes ældste kloster, der nævnes første gang i Klosteret betænkes i 1430 af Tamis Berig, vel Thomas Bjerg, fra Hygum med tre gårde i Dybe sogn: For sielle mesze, som holdis skulle for ham og han höstrus siele. Gudum Kirke bærer stadig spor efter klostertiden. De meget lavtsiddende vinduer hører til kirkens oprindelige form, før den blev forhøjet. På skibets nordside anes en tilmuret døråbning, adgangen fra nonnernes sovesal til nonne-pulpituret. I koret kan man stadig se en over 500 år gammel kalkmalet hilsen skrevet på latin, der lyder: I det Herrens år 1492 er dette Klos- 14

17 Gudum Kloster ter indviet på Sct. Vigilie (20. december) idet selve den ærværdige Biskop af Ribe, Hartvig, og Else Juulsdatter, Priorisse i Gudum Kloster, var til stede. Indskriften har nok skullet markere, at byggearbejderne var færdige, bl.a. en forhøjelse af kirken, så der blev plads til nonne-pulpituret. Det var ikke noget mægtigt gods, der hørte til klosteret, men det meste af Gudum Sogn og i tilgift lidt jord i omegnen af Gudum. Lensmanden forpligtede sig i 1537 til at forsørge de nonner, der stadig boede på klosteret. Endnu i 1573 levede der tre nonner i Gudum Kloster. I 1592 omtales resterne af brevkisten, hvor man bl.a. opbevarede skøderne på den jord, der lå til klosteret. Jens Mogensen gennemgår kistens indhold og finder 74 gamle breve og på bunden mere end: 200 segl, både kongelige segl, biskopsegl, adels segl, og andre godt folks segl som er frafalden alle forne klostres breve. Foruden de som var slet formuldede og derfor ikke kunne tælles. Klosterbygningerne har ligget på nordsiden af kirken. Adresse og adgang: Gudum Kirke Fabjergvej 174, Gudum 7620 Lemvig Tlf Kirken er åben i graverens arbejdstid. Man kan besøge en lille udstilling i Gudum Mølle, der ligger umiddelbart øst for kirken. Den kalkmalede inskription i kirken 15

18 Tvis Kloster 3. Tvis Kloster ved Holstebro Cistercienser-klosteret Tvis Kloster blev opført på noget, der minder om en ø, hvilket stemmer fint overens med lokalitetens latinske navn Tutta Valis, der betyder den trygge dal. Klosteret blev stiftet 1163, hvilket fremgår af en afskrift af det originale stiftelsesdokument. Grundlæggeren var Buris Henriksen, ham der ifølge legenden ligger begravet ved Vestervig Kirke sammen med Liden Kirsten. Han skænker sin gård i Tvis til formålet: For at der til hendes (Jomfru Maria) ære skulde opbygges et kloster af cistercienserordenen, med al den ejendom, der hørte Tvis Kloster vandmølle til samme gård, og alt tilliggende som er ager, skov, eng, fælled, fiskevand, møller, huse, kvæg og al bohave. Yderligere skænker han godserne i Skærum, Felding, Hjelm og Kvistrup birk. Når man står på stedet i dag, er det svært at forestille sig, hvordan klosteret så ud i middelalderen for 600 år siden. Men hvis man følger de græstørvsvolde, som markerer de spor af bygninger, som Holstebro Museum fandt i , får man en god fornemmelse af størrelsen. Ved undersøgelserne fandt museet rester af kirken og de tre andre klosterfløje. Kirken udgjorde den fjerde fløj og har været ca. 16

19 Tvis Kloster Efter reformationen blev klosteret krongods, som blev forlenet til Oluf Munk (før reformationen udvalgt bisp i Ribe), og Tvis blev en herregård i I 1693 blev klosterkirken nedbrudt, og en fløj opført op mod klosterets vestfløj blev indrettet til sognekirke. Først i 1887 blev denne fløj nedrevet, da Tvis nuværende sognekirke stod færdig, så i dag er der intet bevaret af klosteret. En mindesten er rejst på den gamle kirkegård, der blev restaureret i Uden for kirkegården findes bevaret sokkelsten til den gamle klosterkirkes nordvestlige hjørne. To grave fra korsgangen 20 m bred og op mod m lang, hvis den nåede at blive bygget færdig i fuld længde. I den 10 x 24 m store østfløj lå kapitelsalen. Ved de arkæologiske undersøgelser fandtes der grave i munkenes mødesal. Her begravede munkene deres abbeder, så de også efter deres død kunne være nærværende. I korsgangen, som løb på indersiden af fløjene, var der også grave. To grave i østre korsgang var markeret med et sildebensmønster fremstillet af munkesten. Den ene af gravene kan ses på Holstebro Museum. Området ved Tvis Kloster menes også at gemme på spor efter et klokkestøberværksted og teglovne. Adresse og adgang: Tvis Mølle, Tvis Møllevej 13, Tvis 7500 Holstebro Man kan se mere om klosterets historie i en udstilling i den gamle vandmølle på stedet. Mindesten 17

20 Stubber Kloster 4. Stubber Kloster Der er en ganske særlig stemning over Stubber Kloster ved Stubbergård Sø en fornemmelse af enkelthed og afsondrethed ganske i tråd med hele klosterideen. Den enlige klosterbygning, der er bevaret i dag, er en lille del af et oprindeligt større og firefløjet anlæg. Den udgjorde den nordlige del af klosterets vestfløj. Det var oprindeligt en højere bygning, formentlig to etager over kælderen. Det, vi ser i dag, er kælderetagen, som givet har fungeret som forrådskælder, men næppe som køkken. De øvrige bygninger er for en stor del nedrevet i 1800-tallet og tidligere. Resterne af Stubber Kloster Nedgang til kælderen 18

21 Stubber Kloster 2 levende svin, 2 levende fede får, 6 levende lam, 6 levende gæs, 10 par høns. Endvidere 160 stk. røgede sild, 1 tønde saltede sild, 200 tørrede Hvillinger, 100 Flyndere, 1 skp. boghvedegryn (12,5 kg), 1 skp. byggryn, 1 skp. havregryn, 1 skp. ærter, 1 fjerding smør (25 kg), 1 fjerding eddike, 80 æg, 50 kg Lønborg salt, 1 læs kul, 10 læs ved, 12 mark penge til sko og klæder og en hel okse (den sidste dog til deling mellem 2 nonner.) Rum i den bevarede kælderetage Abildgården æblehaven og de såkaldte økonomibygninger som fx stalde og lader har ligget på den østlige lavere liggende del af holmen. Klosteret nævnes første gang i 1268 som Claustrum Stubbetorp. Vi ved en del om klosteret, men ikke med sikkerhed hvilken orden, det tilhørte, formelig benediktinerordenen. Dog kendes navnene på fire af priorinderne: Christine i 1388, Christiane Palsdatter i 1457 og 59, Else Munk og Else Rytterdatter i Allerede i skriftlige kilder 11 år efter reformationen kan man læse, at både kloster og kirke er stråtækte og stærkt forfaldne, men endnu beboes af 12 nonner. Efter reformationen blev klosteret overtaget af kronen, som i 1538 forlener det til Ivar Juel. I dokumentet, der omhandler forleningen, står blandt andet, at han skulle sørge for, at hver nonne årligt fik bl.a.: 5 tønder brød (500 kg), 15 tønder øl (1.500 l), Adresse og adgang: Stubber Kloster Søgårdvej, Sevel 7830 Vinderup Fra Søgårde køres ad en grusvej til en P- plads, hvorfra der er en 2 km lang natursti til klosteret, som ligger på østsiden af Stubbergård Sø. Man kan læse mere om klosterets historie på informationstavler på stedet. Der er udgivet en turfolder for området. Informationstavlen ved Stubber Kloster 19

22 Dueholm Kloster 5. Dueholm Kloster i Nykøbing Mors et er gennem et brev dateret den 3. D april 1445 og udfærdiget af pave Eugenius IV i Rom, at vi første gang hører om Dueholm Kloster. Paven havde bedt sin skriver fatte papir og pen, og refererer til en ældre skrivelse fra før 1370: Johanitterne skulle bygge et hus viet til Sct. Johannes Døberen og Sct. Maria Magdalene, og i dette hus skulle de afholde gudstjeneste til den Højeste. På halvøen Dueholm ved Nykøbing på Mors rejstes gennem tiden en stor kirke. Dueholm Kloster Desuden blev der bygget et hospital med plads til gamle og syge, samt køkken, sovesale og opholdsrum til både munke og deres tjenestefolk på området. Langt det meste er borte, men der er rester tilbage. En bygning huser i dag Morslands Historiske Museum. Den østre del er fra 1700-tallet, mens den vestre del er fra tallet. Middelalderhuset har karakteristiske rundbuede vinduer i et spidsbuet spejl. Ved arkæologiske undersøgelser har man fundet en stensat kanal, der har ført vand frem måske til klostrets køkken, toiletafdeling el- 20

23 Dueholm Kloster Det er ikke hele kirkegården, der er sluppet helskindet gennem de sidste par hundrede år. I 1813 regulerede man området og kørte 30 læs dødningeben i en mølledam. Af kirkens inventar er der bevaret lidt af korstolene, nu i Sct. Clemens Kirke i byen. En af klosterets kirkeklokker kalder den dag i dag til gudstjeneste, ikke på Dueholm Kloster, men i landsbykirken Resen ved Skive. De middelalderlige breve og dokumenter er afskrevet i Dueholm Diplomatarium (genudgivet i 2003 se side 42). Kirkeklokken i Resen Adresse og adgang: Dueholm Kloster Dueholmgade Nykøbing Mors Tlf Museet er åbent dagligt. ler klostermøllen. Bygningen er senere ombygget til et beboelseshus. I den såkaldte mejeribygning er vestgavlen og samtlige fundamenter også middelalderlige, vel rester af én af de centrale klosterbygninger, måske køkkenet eller hospitalet. Huset har været i to etager eller stokværk, som man sagde i gamle dage. Udgravninger i området ved museet har afsløret rester af forskellige bygninger og af kirkegården. I to af gravene lå der flotte sværd. 21

24 Grinderslev Kloster 6. Grinderslev Kloster Munkene i augustiner-klosteret Grinderslev nævnes første gang i Her tager de sognekirken, der var viet til Sct. Peder, i brug, som det står i et gammelt brev: Med sognefolkenes enstemmige samtykke. Det var en usædvanlig stor smuk kirke med romansk kor, apsis og skib, munkene tog i brug til deres gudstjenester. Kirken er bygget af veltilhuggede kvadersten og med smukke motiver og detaljer udhugget i granitten. Ved præstedøren på korets sydside har korherrerne kunnet glædes ved synet af en udhugget grif og en løve, når de gik til og fra gudstjeneste. Grinderslev Kirke Fra munkenes tid er bevaret det store krucifiks flankeret af Johannes og Maria, en række alterfigurer af apostlene, og en serie stolegavle, bl.a. udsmykket med våbenskjolde og en indskrift: I det Herrens år 1478 er dette bygningsværk rejst på den mandige adelsmand hr. Bertel Kaas befaling.»dette bygningsværk«, kan være de to kapeller (nu sideskib) på nordsiden af skibet, eller sakristiet, et rum til opbevaring af de hellige kar og messeklæder, der benyttes ved gudstjenesten. Eller måske er det, som indskriften henviser til, blot stolestaderne selv. 22

25 Grinderslev Kloster Alle spor af det gamle kloster er væk. Man formoder dog, at de nuværende bygninger fra til dels hviler på gamle klosterfundamenter fra ladegården. Der findes en beskrivelse af bygningerne på Grinderslev fra 1581, skrevet små 50 år efter, at munkene har forladt stedet. Der har været stalde, lader, bryggers med videre, bygget som fire bindingsværkshuse med lerklinede vægge og stråtag. Det må være en beskrivelse af klosterets ladegård. Det centrale kloster med munkenes sovesal og øvrige rum må have været sambygget med kirken. Yderligere et minde fra klosterets tid er overleveret til os, nemlig»grinderslevhåndskriftet«fra tiden omkring Side af Grinderslevhåndskriftet Håndskriftet er en samling af oversatte teologiske afhandlinger og opbyggelseskrifter. Bogen på 361 blade har været i klosterets bibliotek. Den befinder sig nu i den Arnamagnæanske Samling på Københavns Universitet. Det vides ikke med sikkerhed, om det er skrevet i Grinderslev, men sproget er umiskendeligt jysk. Kordør til Grinderslev Kirke Adresse og adgang: Grinderslev Kirke Klostervej 33, Breum, 7870 Roslev Tlf Kirken er åben i arbejdstiden. 23

26 Ørslev Kloster 7. Ørslev Kloster Ørslev Kloster 1838 Maleri af R. H. Kruse Ørslev Kloster er det bedst bevarede klosteranlæg fra Midt- og Vestjylland. I klostergården mere end fornemmer man den helt fortættede stemning af forgangne tider med de hvidkalkede bygninger og den pikstensbrolagte gårdsplads. Det er en almindelig antagelse, at Ørslev Kloster var et benediktiner-nonnekloster, og at de fromme nonner har fulgt Benedikts regel. Men det kan også være at man fulgte Augustins regel, som nonnerne på Asmild. Men man ved det strengt taget ikke. Klosteret nævnes fra 1275, ellers er det sparsomt med skriftlige oplysninger, men det er muligvis stiftet før Kirken er nok fra 1100-tallet og ligner en ganske typisk, men pæn stor sognekirke. Den var da også både kloster- og sognekirke, ganske som i Gudum. I kirkens tårnende ses på sydvæggen den dør, nonnerne brugte fra deres sovesal i vestfløjen, når de skulle til messen i vestenden af kirken. For at få plads til selve klosteret har man måttet udføre et stort planeringsarbejde. Vi må forestille os, at kirken lå på kanten af en bakke. Det vil sige, at hele terrænet, hvor klosteret ligger i dag, er en kunstig bakke af sand, der er ført til stedet enten med bæreeller trillebøre. Et gigantisk jordarbejde fra en tid, hvor alt skulle udføres med håndkraft. 24

27 Ørslev Kloster Østfløjen menes opført i 1300-tallet, mens sydfløjen nok er så sen som 1500-tallet. Klosterets nuværende udseende skyldes en ombygning i 1700-tallet. Det ældste kendte brev fra 1275 er underskrevet:»hr. Johannes, prior i Østerløf«. Prioren var ansvarlig for driften af klosterets besiddelser, mens priorinden stod i spidsen for nonnerne. Ørslev klosterbogen er en afskrift af Jyske Lov, som det fremgår af bogens sidste side: Denne bog lod Herluf Nielsen skrive i Ørslev Kloster i året Se side 6. Bogen ligger i dag på det Kungliga Biblioteket i Stockholm, hvor den havnede som krigsbytte under Svenskekrigene. Denne bog er den eneste kendte, der er skrevet i et dansk nonnekloster. Det gamle gartnerhus Nonnerne var sejlivede på Ørslev Kloster. Den sidste nonne, jomfru Mette Mogensdatter, måtte man betale for at fraflytte klosteret i år efter reformationen. Klosteret er i dag et refugium, derfor er der ikke offentlig adgang til klosteret, men rundvisninger kan bestilles. Det er tilladt at gå en tur i parken og i skoven. Det gamle gartnerhus i haven indeholder en lille plancheudstilling, der fortæller klosterets historie. Jyske Lov Adresse og adgang: Ørslev Kloster Hejlskovvej Højslev Tlf

28 Viborg Domkirke Grønnegade Rødevej Gravene Preislers Plads Fischers Plads Sct.Jørgens Vej Ll.Sct.Hans Gade Ve es r esterg ade St. Sct. Hans Gade Sct. Mathias Gade St. Sct. Peders Stræ 11 Nyt to rv y o St. Sct. Mikkels Gade ræ de Reberbanen rvg yd yd e Sorte k Kirke 9 Grå åb r brødre re stræ r r de Sct. Mogens Gade 10 rø ød r r re 8 Sct. Mat st k st Kirke at a h th i s. C ia Sct.Niko as Volden Rosenstræde ko laj Gade Gade Ll. Sct.Mikkels Gade Sct. Ibs Gade 12 Søndersø Randersvej Nørresø 13 Vinkelvej 300 m Klostrenes placering i Viborg: 8. Viborg Domkirke (Mariakloster) 9. Sortebrødre Kloster 10. Gråbrødre Kloster 11. Sct. Budolfi Kloster 12. Johanniterklosteret 13. Asmild Kloster 8. Viborg Domkirke (Mariakloster) Augustinerne i Viborg virkede som præster ved Domkirken korherrer eller kannikker lidt som hos bisp Augustin i Hippo 800 år tidligere. Mange gange dagligt var de i kontakt med folk gennem gudstjenester, undervisning og som medarbejdere i biskoppens administration. I 1170-erne hører vi første gang med sikkerhed om augustiner-korherrerne ved Domkirken, men på det tidspunkt havde de nok været i Viborg i 50 år. De boede i Mariaklosteret, hvor de levede sammen og spiste i fællesskab. Placeringen af Mariaklosteret er usikker. Måske lå det nord for Domkirken, som en fløj af en bygning, der i perioden tjente som stænderhus. Indbygget i denne store bygning er det som om, der er en stump af en nord-sydgående fløj, måske er det en rest af Mariaklosteret. 26

29 Viborg Domkirke Nordsiden af Domkirken med stænderhuset I 1440 ophævedes fællesskabet, og hver kannik fik en del af den samlede godsmængde til sit underhold, mens klosteret blev overtaget af Viborgbispen. Da kannikkerne efter 1440 var uden fælles bygninger, mødtes de i konventshuset, en stor sal med en midterpille, der lå på Domkirkens sydside. Augustiner-kanniken Kjeld eller Ketil, som han kaldtes i samtiden, er Viborgs skytshelgen. Han fødtes på Randers-egnen og kom til Viborg, hvor han virkede som kannik ved Domkirken. Han var kendt for sit fromme liv og for at udføre flere mirakler. Straks efter hans død i 1150 begyndte man at valfarte til hans grav. Her fik blinde synet igen, stumme begyndte at tale, og mange blev befriet for onde ånder. Ved Absalons mellemkomst blev han officielt helgenkåret af paven og skrinlagt i Når han vises på billeder, fx i Skive Gl. Kirke, ses han som augustiner-kannik med en alterkalk i hånden. Hellig Kjeld på stolegavl fra Hvidbjerg Kirke Adresse og adgang: Viborg Domkirke Sct. Mogens Gade Viborg Tlf Kirken er åben i dagtimerne. 27

30 Sortebrødre Kloster 9. Sortebrødre Kloster i Viborg i ved ikke, hvornår tiggermunkene sortebrødrene nåede til Viborg, men i 1246 V er de her, for da deltog en Viborg-broder i et møde i Ribe. Kirken, Sortebrødre Kirke, benyttes stadig til gudstjeneste. Det er et såkaldt langhus, hvor skib og kor går ud i et. Ganske som hos gråbrødrene i Viborg, hvor koret dog afsluttes med en halvrund apsis. Skibet er bygget i mindst to afsnit. Første del dækker de tre østligste hvælvfag og må dateres til perioden Det efterfølges af de to sidste fag, der må være bygget til op mod Sortebrødre Kirke Det smukke kor ligner det tilsvarende på Asmild Kirke, måske har samme håndværkere været på spil begge steder. I slutningen af middelalderen bygges to kapeller til kirken, nu indrettet til sideskib. Tårnet er fra og bekostet af sognepræsten Chresten Erichsøn. Af selve klosteret er alene den nordre korsgang bevaret. Den er nu søndre sideskib i kirken. Ved forskellige jordarbejder har museet stødt på dele af klostret. Det ser ud som om, det har været ca. 36 x 46 m stort, og var af helt typisk opbygning. Se side 4. 28

31 Sortebrødre Kloster Der var også bygninger længere syd på ned mod St. Sct. Mikkels Gade og et hus ud mod St. Sct. Peders Stræde. Efter 1536 blev klosteret hjemsted for den første protestantiske biskop Jacob Skønning. Kort tid efter flytter biskoppen, anlægget forfalder, og det meste nedrives. Koret huser kirkens pragtstykke, en såkaldt fløjaltertavle skåret og malet i Antwerpen i Den stod her ikke i middelalderen, men kom til byen i 1728, hvor Frederik VII skænkede den til kirken, der næsten var totalt udbrændt efter den ødelæggende by-brand i Altertavlen vrimler med bibelske personer. Kigger man godt efter, kan man finde den bebrillede ypperstepræst, der omskærer det lille Jesus-barn, en af de ældste afbildninger af en person med briller. På skibets sydside hænger et senmiddelalderligt krucifiks, som kirken købte på auktionen over inventaret fra Gråbrødre Kirke i Adresse og adgang: Sortebrødre Kirke St. Sct. Mikkels Gade Viborg Tlf Nøgle udleveres på kordegnekontoret i kontorets åbningstid. Udsnit af kirkens nederlandske altertavle fremstillet i Antwerpen omkring

32 Gråbrødre Kloster 10. Gråbrødre Kloster i Viborg 1235 grundlagde tiggermunkeordenen I gråbrødrene deres kloster i Viborg. Det fortæller Peder Olesen i sin historie om gråbrødrene fra reformationstiden. Da gråbrødrene kom til deres nye hjemsted, lå der formentlig allerede en kirke på stedet. Det afsløredes ved en udgravning i 2004, hvor der under munkenes østfløj blev undersøgt tre børnegrave. Der var yderligere spor efter to mere, alle har de været begravet på en ældre kirkegård. Dele af klosteret er blevet undersøgt ved forskellige lejligheder. Det ser ud, som om der har ligget et firelænget kloster samlet omkring en 250 m 2 stor klostergård. Gråbrødre Kloster Nord for den centrale klostergård var der flere huse, sandsynligvis økonomibygninger, hvoraf nogle er bevaret til idag. Selve kirken er væk, men vi kan følge murenes forløb i de klippede hække i det lille anlæg Hans Tausens Minde lidt nord for Domkirken. Det var en langhusbygning, 41 m lang og 6 m bred, som afsluttedes med en halvrund apsis mod øst. Ud fra de dekorative detaljer, der kan ses på gamle tegninger, må man formode, at bygningen stammer fra 1200-tallets sidste halvdel. Kirken var ganske som Sortebrødre 30

33 Gråbrødre Kloster Kirke indviet til Vor Frue. Kirken har udgjort sydfløjen i anlægget. På det ganske store område kender vi også til kål- og urtegårde, og i haven lå en helligkilde kaldet Maria Sundhedsbrønd. Gråbrødre Klosterkirke er uløseligt knyttet til reformationen i Danmark. Tilstrømningen til johanniter-munken Hans Tausens gudstjenester var så stor, at menigheden i 1528 ikke længere kunne være i Sct. Hans Kirke på Nytorv i Viborg. Derfor brød viborgenserne ind i gråbrødrenes klosterkirke, og Hans Tausen fik plads til sine mange tilhørere. Viborgensernes selvtægt blev accepteret i 1529, hvor Frederik I gav tilladelse til, at tiggermunkenes kirker kunne benyttes til sognekirker dem, som vi fra 1728 kender som henholdsvis Nørre- og Søndre Sogns Kirker (fra 2004 igen Sortebrødre Kirke). Selve Gråbrødre Kloster blev ganske hurtigt efter reformationen ombygget og indrettet til kongens brug, når han var i Viborg. Kongen lod bygge det, viborgenserne i dag kalder»kongens Kammer«, og henover kammeret tillige en dansesal. Kirken blev benyttet frem til 1812, hvor den blev opgivet på grund af brøstfældighed. Den henstod som en ruin til 1830, hvor byens rakker benyttede den som opbevaringsrum for sine kærrer. I 1830 blev resterne af kirken endeligt fjernet, mens inventaret blev spredt over hele Midtjylland efter en auktion i Det store senmiddelalderlige krucifiks kom fx til Sortebrødre Kirke, og alteret fra det tidlige 1600-tal til Vorde Kirke. Adresse og adgang: Gråbrødre Kloster Sct. Mogens Gade Viborg Tlf Der er ikke offentlig adgang, men rundvisninger kan bestilles. Gråbrødre Kirke i 1760 Tegning af Peder Jensen Abildskov 31

34 Sct. Budolfi Kloster 11. Sct. Budolfi Kloster i Viborg 1263, 1268 og igen i 1304 kan man læse i I testamenter, at der i Viborg findes et nonnekloster i tilknytning til Budolfi Kirke. I de to sidste breve nævnes også augustiner-nonneklosteret ved Asmild, så der er ikke tale om en forveksling, men om to selvstændige augustiner-nonneklostre. Sidste gang, vi hører om Budolfi Kloster, er i 1461, og det er sandsynligvis nedlagt inden udgangen af middelalderen. Sct. Budolfi var en engelsk abbed fra East Anglia, hvor han var lokalhelgen. I to af de andre store bispebyer Roskilde og Lund findes der også kirker med hans navn. Han er især beskytter af fiskere og søfarende. Vi har ingen spor af klosteret, dog skal det nævnes, at Viborgs kendte by-arkæolog, murermester Gullev ( ) i 1848 fortæller, at han har hørt, at der i 1760 er fundet ruiner 35 alen 22 m syd for St. Sct. Peders Stræde. Klosteret er forsvundet, men dukker måske op en dag i nabolaget til enten Ll. eller St. Sct. Peders Stræde ved den nuværende Odingård lidt vest for Sortebrødre Kirke i Viborg. Der er i dag ikke noget at se på stedet. Mange viborgensere vil indvende, at der lå et Budolfi Kloster på hjørnet af Sct. Mathias Gade og St. Sct. Mikkels Gade. Og korrekt er det, at der lå en middelalderlig bygning der, men et kloster var det ikke. Derimod var det et stort og meget velbevaret beboelseshus, der desværre blev nedrevet i Adresse: Ll. eller St. Sct. Peders Stræde 8800 Viborg Kalkmaleri i Skive Gl. Kirke af Sct. Budolfi 32

35 Johanniterklosteret 12. Johanniterklosteret i Viborg Viborg hører vi første gang om johanniterne i 1285, hvor greven af Eberstein I skænker gods til klosteret, hvis kirke er indviet til Johannes Døberen. Klosteret lå ved den nordlige ende af Sct. Ibs Gade i Viborg. Kirken skulle ifølge Viborgs byarkæolog, murermester Gullev, have været 88 alen ca. 55 m lang, og have udgjort nordfløjen i et firefløjet anlæg. Kirken har haft hvælvinger og fik senere i middelalderen tilbygget to kapeller og et tårn. Ved byggearbejder i 1971 blev der optaget funderingspæle, som museet for nylig har fået dateret til begyndelsen af tallet. Kirkegården lå endnu længere mod nord, og længere nordpå igen selve hospitalet. Den fritliggende hospitalsbygning er omtalt i et brev fra 1527, og rester af huset blev afdækket Klosterets store toft marken lå mellem klosteret og den nordlige byvold. Efter reformationen blev klosteret et kongeligt len, senere indrettedes de forskellige klosterbygninger til nye formål. I 1546 får forstanderen ved Ålborg Kloster et hus her, og kirken bliver i 1552 overladt landstinget til domhus. I 1573 nedrives tårnet og de to kapeller af Jørgen Skram til Tjele. Da Domhuset flytter op i den gamle bispegård, nedrives kirken endeligt i 1578, og materialerne benyttes til reparationer på Domkirken og bispegården. Murermester Gullevs grundplan fra 1886 Hvor nu Pilehaven i Viborg ligger, har Viborg Stiftsmuseum ved flere lejligheder foretaget arkæologiske udgravninger og er stødt på spredte begravelser og bygninger. Det har været lette bindingsværkshuse nok rester af de stalde, værksteder og lagerbygninger, der også hørte til et kloster. Selve klosteret, med de store stenbyggede huse, som johanniterne boede i, ligger nok inde under de nuværende huse nord for Pilehaven. Adresse og adgang: Parkanlægget Pilehaven Sct. Ibs Gade (overfor Rosenstræde) 8800 Viborg Parkanlægget er åben hele året. Der er i dag ikke noget at se af klosteret på stedet. 33

36 Asmild Kloster 13. Asmild Kloster Asmild Kirke Danmark var der så vidt vides alene augustiner-korfruer i Sct. Budolfi og As- I mild ved Viborg. Men der var måske også klostre for augustiner-kanonesser, som ordenen også kaldtes, i Ørslev og Ålborg. Det står nævnt flere steder i de gamle breve i Viborg, at Margrethes kirke i Asmild er hjemsted for augustiner-nonnerne. Det skyldes den tætte samhørighed mellem Asmild-området, hvor bisperne længe havde deres eget hus, og kapitlet ved Domkirken, hvor præsteskabet levede som regelbundne augustiner-korherrer. Paven skriver i et beskyttelsesbrev til Viborg Domkirke i 1167: Paven tager på kapitlets bøn Margrethe Kirke i Asmild, hvilket kapitlets søstre holde deres gudstjeneste i, i sin beskyttelse, forudsættende, at Augustins regel skal overholdes der. Den ældste kirke på Asmild har været helt forunderlig med hele tre apsider og to sideskibe, helt forskellig fra den, man kan se i dag. Man kan dog ane sporene i væggene. Kirken har været indviet til Sct. Margrethe. Nogle har foreslået, at der er tale om en domkirke eller en sognekirke. Andre en stormandskirke, eller en bispekirke. Viborg Stiftsmuseum undersøgte dele af klosteret i årene fra , nemlig vest- 34

37 Asmild Kloster fløjen og dele af sydfløjen. Der blev ikke fundet spor af korsgange, men alene rester af fløjene. Klosteret er formodentlig påbegyndt i slutningen af 1100-tallet. Ud fra brandlag ser det ud til, at komplekset brænder ca Meget af tiden for nonnerne på Asmild Kloster er gået med bøn, salmesang og måske afskrift af bøger. En anden yndet beskæftigelse har været syning og brodering af kirkelige tekstiler. Sygrej finder man ofte ved klosterudgravningerne. I Rødding Kirke findes et senmiddelalderligt klæde med helgenfigurer. Måske er det fremstillet i Asmild Kloster eller Budolfi Kloster. Der er også fundet andre former for tidsfordriv: En terning og en lille fløjte. Ikke ting man forventer i et kloster. Men lidt uregelmæssighed fra klostertugten har priorinden forhåbentligt set gennem fingrene med. Adresse og adgang: Asmild Kirke Vinkelvej Viborg Tlf Kirken er åben i arbejdstiden, og der er en lille udstilling i tårnrummet. På kirkens parkeringsplads er klosterets omrids angivet i belægningen. Vest for kirken er der en have med plan- ter, der har været benyttet i middelalderen. Ved Asmild Kloster har man også fundet et geddeforfang en snoet kobbertråd, der sidder mellem krogen og linen, som geddens skarpe tænder ikke kan bide over 35

38 Vitskøl Kloster 14. Vitskøl Kloster Den dag i dag virker cistercienser-klosteret Vitskøl Kloster lige så tilknappet og lukket, som det gjorde i middelalderen. Ordet kloster kommer da også af det latinske claustrum, der kan betyde indhegnet eller afsondret. Klostret er stiftet i 1158 af Valdemar den Store. Det var i taknemlighed over sejren ved Grathe Hede syd for Viborg og som tak for at være undsluppet blodbadet i Roskilde. Kongen gav sin gård i Withscuele, hvis navn munkene ændrede til Vitae Schola livets skole. Klosteret har været stort tænkt, med en kirke, der ville have været blandt landets Vitskøl Kloster i dag største, hvis den var blevet bygget færdig. Men sådan kom det ikke til at gå. Skibet blev aldrig fuldført i planlagt længde. Koret blev dog færdigt, og havde i den første udgave, fire kapeller mod øst og ingen apsider. Senere blev koret bygget om med en koromgang forsynet med hele ni apsider. Hver apside har rummet et alter, og måske har man på den måde forsøgt at tiltrække pilgrimme til stedet. Kirken ligger nu hen som en stor ruin, men man aner stadig den middelalderlige pragt og storhed bl.a. opnået gennem byggeri med teglsten i smukke former. 36

39 Vitskøl Kloster Af selve klosteret er der også bevaret væsentlig dele. Hele den mægtige østfløj fra 1700-tallet hviler på resterne af østfløjen fra 1100-tallet. Arkæologiske udgravninger i indvendigt i bygningen har afdækket sporene efter sakristiet, armariet og kapitelsalen. Den mægtige og kompakte vestfløj er opført i 1520-erne. Så munkene nåede lige at få færdiggjort det store firefløjede klosteranlæg et tiår inden reformationen. I vestfløjen plejede lægbrødrene at have deres sovesal, men den fandt arkæologerne ikke spor efter. Det lader derimod til, at den store bygning med sale, døre, og udvendige»hemmeligheder«(toiletskakter) alene har været benyttet af abbeden og hans nærmeste folk, ganske som man ser det på en stor herregård i slutningen af middelalderen. Rundt om bygningerne finder vi andre spor efter munkene. Følger man Bjørnsholm Å ud mod Limfjorden, kan man ane sporene efter en af klosterets to vandmøller. Munkene var dygtige landbrugere og gartnere, og den tråd har man genoptaget på Vitskøl Kloster. I 1953 anlagde man en klosterhave, siden udbygget med flere haver, bl.a. en dufthave for blinde, en apotekerhave og et stort gartneri, der fremstiller krydderplanter. Adresse og adgang: Vitskøl Kloster Viborgvej Ranum Tlf Klosteret er i dag et moderne kursus- og mødecenter, hvor unge kan få praktisk orienterede arbejdsmarkedsuddannelser. Man kan læse mere om klosterets historie på informationstavler på stedet. Dele af den fint restaurerede kirkeruin Vitskøl Kloster med vandmølle 1838 Maleri af R. H. Kruse 37

40 Ordforklaring Ordene er skrevet med kursiv, hvor de optræder i teksten: abbed og abbedisse forstanderen for hhv. et munke- eller et nonnekloster. apsis eller apside rund tilbygning på koret. armarium cisterciensernes bibliotek. Betyder egentligt våbenkammer. Augustin ( ) biskop i Hippo i Nordafrika i slutningen af 300-tallet. Har givet navn til augustiner-ordenen. augustiner-ordenen nonne- og munkeorden grundlagt i 1000-tallet. Følger augustiner-regelen, der bl.a. er baseret på Augustins regel fra ca biskop bispedømmets øverste leder. Benedikt (ca ) hellig munk, der i 529 grundlægger klosteret Monte Cassino syd for Rom, hvor han udformer sin regel. Grundlægger af benediktinerordenen. benediktiner-ordenen vidtudbredt nonne- og munkeorden grundlagt af den hellige Benedikt i 529. cistercienser-ordenen munkeorden grundlagt i 1098, opkaldt efter Citeaux i Frankrig (på latin Cistercium). claustrum latinsk for indhegnet eller afsondret, heraf ordet kloster. commendator forstander for et johanniter-kloster. completorium den ottende og sidste bøn lige før sengetid ved tiden. conversatione morum suorum»sin klosterlige livsførelse«et af de tre klosterløfter. Den Hellige Frans af Assisi andet navn for Franciscus. dominikanere tigger-orden stiftet af Dominicus Guzman i 1215, kaldes også sortebrødre. Dominicus Guzman ( ) stifteren af tiggerordenen dominikanerne i dormitorium sovesalen i et kloster. franciskanere tigger-orden stiftet af Den Hellige Frans af Assisi eller Franciscus i 1221, kaldes også gråbrødre. Franciscus eller Den Hellige Frans af Assisi ( ) stifteren af tiggerordenen franciskanerne i gråbrødre andet navn for franciskanere. Hans Tausen ( ) tidligere johanniter-munk, som blev fortaler for Martin Luthers lære, og dermed foregangsmand for reformationen i Danmark. hemmeligheder udvendige toiletskakter. johanniter-ordenen hospitals- og ridder-orden grundlagt i korstogstiden i1100-tallet, kaldtes også korsbrødre. 38

41 Ordforklaring johanitterkors kors med let svajede ender. kannikker præster ved en katolsk domkirke. kanonesser eller korfruer nonner af augustiner-ordenen. kapitelsal det vigtigste rum i klosteret efter kirken, hvor man dagligt mødtes for at få oplæst et kapitel af klosterreglen og drøfte klosterets anliggender. kloster nonnernes og munkenes bolig og arbejdssted, normalt et firefløjet bygningsanlæg med kirke og tre fløje med beboelse, spisesal og forrådsrum for nonnerne og munkene. Inde i klostergården ofte en korsgang. klosterløfter de tre vigtige klosterløfter var: stabilitatis loci, conversatione morum suorum og obedientia. klosterregel se regel. kommandanturer mindre johanniterboer, som kunne udvikle sig til et johanniter-kloster. kor stedet, hvor munkene sidder og synger korsang. korfruer eller kanonesser nonner af augustiner-ordenen. korherrer præsteviede munke i et augustiner-kloster. korsbrødre anden betegnelser for munke af johanniter-ordenen. korsgang gang rundt på indersiden af klosterets gård, til processioner og undertiden benyttet til begravelser. langhus kirketype, hvor skib og kor går ud i et. laudes den anden bøn, der holdtes ved solopgang. lægbrødre brødre, der har aflagt klosterløftet, men varetager det manuelle arbejde i et munkekloster. malteserkors karakteristisk hvidt ligearmet kors med splittede ender, johanniterordenens kendetegn. Martin Luther ( ) tysk reformator fra 1500-tallet, tidligere munk. Hans opgør mod Romerkirken var baggrunden for den Luthersk-evangeliske kirke i Nordeuropa. matutin den første bøn, der startede omkring kl. 02 om natten. munke mænd, som lever i et kloster med faste regler og klosterløfter. non den sjette bøn om eftermiddagen. nonner kvinder, som lever i et kloster med faste regler og klosterløfter. nonne-pulpitur hævet galleri, hvorfra nonnerne har overværet messerne. Var placeret i vestenden af kirken. obedientia lydighed et af de tre klosterløfter for nonner og munke. 39

42 Ordforklaring Pachomius stifteren af det første rigtige kloster i Øvre Ægypten i prim den tredje bøn ved den første time kl. 06, der fulgtes af dagens første messe. prior i nogle ordener betegnelsen for klosterets leder. I et nonnekloster er han ansvarlig for driften. priorinde i nogle ordener forstanderinde for et nonnekloster. protestantismen forskellige trosretninger udsprunget bl.a. af Martin Luthers opgør mod Romerkirken. reformationen opgøret mod Romerkirken i det nordlige Europa, i Viborg i og i 1536 i resten af Danmark. regel eller regula de gamle klosterregler, som stammer fra Augustin og Benedikt i hhv. 300-tallet og 500-tallet. Romerkirken den middelalderlige kirke ledet af paven i Rom, hvor man bl.a. kunne købe sig aflad for sin synd. sakristi rum i forbindelse med kirken, hvor man opbevarede de hellige kar og messeudstyret. sext den femte bøn ved den sjette time kl. 12. sjælemesser messer, der afholdtes på folks dødsdag. skapular skulderslag, en form for forklæde, udenpå munkenes kjortel eller tunika. Benyttedes af cisterciensere og benediktinere. skib kirkens hovedrum med plads til menigheden. sortebrødre andet navn for dominikanere. stabilitatis loci et fast opholdssted et af de tre klosterløfter for nonner og munke af benediktiner-reglen. Gælder ikke for tiggerordnerne. terts den fjerde bøn ved den tredje time kl. 09. tidebønner 8 bønner fordelt med én om natten og syv om dagen: matutin, laudes, prim, terts, sext, non, vesper og completorium. tiggermunke ordener som dominikanere og franciskanere. De levede især i byerne og ernærede sig ved almisser. vesper den syvende bøn om eftermiddagen. 40

43 Historisk tidstavle Pachomius stifter det første rigtige kloster i Øvre Ægypten. 395 Augustin bliver biskop i Hippo i Nordafrika. 529 Den hellige Benedikt grundlægger klosteret Monte Cassino syd for Rom Vitskøl cistercienser-kloster grundlægges af Valdemar den Store Vestervig augustiner-kloster formodes grundlagt Tvis cistercienser-kloster grundlægges af Buris Henriksen Augustiner-nonnerne på Asmild nævnes Augustiner-korherrerne i Grinderslev nævnes Augustiner-kannikken Kjeld af Viborg helgenkåres Dominicus Guzman stifter tiggermunke-ordenen dominikanerne Den Hellige Frans af Assisi stifter tiggermunke-ordenen franciskanerne Gråbrødre Kloster i Viborg grundlægges Sortebrødre Kloster i Viborg nævnes Budolfi-augustiner-nonneklosteret i Viborg nævnes Gudum Kloster nævnes Stubber Kloster nævnes Ørslev Kloster nævnes Johanniter-klosteret i Viborg nævnes Johanniter-klosteret Dueholm på Mors nævnes Kannikkerne ved Viborg Domkirke ophæver deres fællesskab Sognekirken i Gudum indrettes også til nonnernes brug Reformationen i Viborg Reformationen i hele Danmark Der bor stadig 12 nonner på Stubber Kloster Der lever tre nonner på Gudum Kloster Der bor endnu en enkelt nonne, Mette Mogensdatter, på Ørslev Kloster. 41

44 Læs mere Henrik Bolt-Jørgensen: Vestervig Kirke Mogens Clemmensen: Vestervig Klosterkirke Jens Anker Jørgensen & Bente Thomsen: Gyldendals bog om danske klostre Holger Garner: Atlas over danske klostre Erik Horskjær (red): De danske Kirker Hans Krongaard Kristensen: Bed og Arbejd. Livet i de østjyske klostre Hans Krongaard Kristensen: Middelalderbyen Viborg Arnold Kæseler: Dueholm Diplomatarium Hans Langballe & Rikke Agnete Olsen: Ørslev Kloster status MIV Susanne Overgaard & Per Bugge Vegger: Dueholm kloster og herregård (Mors kort og godt 2) Henning Ringgaard Lauridsen, (red.): Viborgs historie bd Erik Skov: Altertavlen i Søndre sogns Kirke Torben Skov: Tvis Kloster en foreløbig orientering om prøvegravningen i Holstebro Museum, årsskrift 1978 C.M. Smidt: Vitskøl Kloster H.B. Storck & V. Kock: Sallinglands Kirker. II Hugo Støttrup Jensen: Grinderslev Kirke. Skivebogen Erik Levin Nielsen: Viborg Sortebrødrekirke. Viborg Stifts Årbog 1974 Vilh. Lorenzen: De danske Klostres Bygningshistorie. I XI

45 Adresseliste Større statsanerkendte museer i Midtog Vestjylland: Museet for Thy og Vester Hanherred Jernbanegade Thisted Tlf Morslands Historiske Museum Dueholmgade Nykøbing Mors Tlf Skive Museum Havnegade Skive Tlf Holstebro Museum Museumsvej Holstebro Tlf Struer Museum Søndergade Struer Tlf Lemvig Museum Vestergade Lemvig Tlf Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet Viborg Tlf Ringkjøbing Museum Herningvej Ringkøbing Tlf

46 Illustrationer fo= for oven, fn = for neden tv = til venstre, th = til højre Knud E. Jensen: Forside Vestervig Kirke og side 13 Viborg Stiftsmuseum: Side 4 og 33 Kort- og Matrikelstyrelsen: Side 2 Tankegang a/s: Side 26 Per Kortz Andersen: Side 6tv, 7, 8, 9, 10fn, 11, 35 og for- og bagside Ulf Lundin, Kungliga biblioteket, Stockholm: Side 6th og 25fn Viborg Amt: Side 10fo, 12fo, 14, 15, 16, 17th, 18fn, 19, 22, 25fo, og 36 Nationalmuseet: Side 13fn, 24, 27tv, th og 37th Holstebro Museum: Side 17tv Ringkøbing Amt: Side 18fo Morslands Historiske Museum: Side 20 og 21 Den Arnamagnæanske Samling: Side 23fo Garry Keys: Side 28, 30 og 34 Ingvar Glad: Side 32 Karsten Lyngsie: Side 37tv The Board of Trinity College Dublin Side 3 Efter Clemmensen 1928: Side 12fn Efter Storck & Kock 1884: Side 23fn Efter Erik Skov 1986: Side 29fn Efter Krongaard 1997: Side 44 44