Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget. 17. maj 2005
|
|
- Merete Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 5 Velstand, vækst og produktivitet 1 Høj produktivitetsvækst er afgørende, hvis Danmark fortsat skal være blandt de rigeste lande i verden. Høj produktivitetsvækst understøttes primært gennem fornuftige generelle rammevilkår, herunder for uddannelse, ny viden, iværksætteri og konkurrence. Papiret indeholder følgende konklusioner: Danmark hører til blandt verdens rigeste lande målt ved BNP pr. indbygger. Det skyldes en høj produktion pr. arbejdstime (dvs. høj produktivitet), men også en høj beskæftigelse. De seneste år har væksten i produktionen pr. arbejdstime været lavere end i en række sammenlignelige lande. En fortsættelse af denne udvikling kan underminere Danmarks position som et af verdens rigeste lande. Udviklingen i bytteforholdet har dog i Danmark været mere gunstig end i mange andre lande. Danmark har haft en vækst i produktionen pr. arbejdstime i den private sektor på ca. 3,4 pct. i gennemsnit pr. år siden 197. Halvdelen af væksten afspejler, at arbejdskraften er blevet bedre uddannet, og at mængden af kapital pr. arbejdstime er steget. Den anden halvdel skyldes vækst i totalfaktorproduktiviteten, dvs. den del af produktivitetsudviklingen, som kan henføres til andre forhold, som f.eks. effektiviseringer, bedre arbejdsgange og organisering samt generelle teknologiforbedringer. Analyser peger på, at investeringer i forskning og udvikling, start af nye virksomheder, graden af konkurrence og åbenhed samt antallet af højt uddannede i virksomhederne har positiv betydning for totalfaktorproduktiviteten. En høj produktivitetsvækst i Danmark vil kræve gode innovationsevner. Innovationsevnerne kan øges gennem bl.a. konkurrence, åbenhed over for ny teknologi samt et højt uddannelsesniveau. Den offentlige sektors forskning udgør et vigtigt fundament for vidensproduktionen i samfundet som helhed, men det er primært den private sektors forskning og udvikling, der bidrager positivt til produktivitetsvæksten. Nogle studier indikerer, at også offentlige investeringer i forskning under de rette betingelser kan give et højt afkast. Produktivitetsvækst kan ikke påregnes at styrke de offentlige finanser i Danmark under det gældende regelsæt. Stigende skattegrundlag opvejes af til- 1 Arbejdspapiret er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papiret er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for arbejdspapiret.
2 svarende højere offentlige udgifter. Der er ingen sammenhæng mellem produktivitetsvækst og det overordnede niveau for beskæftigelse og ledighed. 1. Værdiskabelse Almindeligvis måles et samfunds økonomiske velstand, som den værdi der skabes i økonomien. Begrebet værdi fsva. markedsmæssige varer og tjenesteydelser er overordnet knyttet til forbrugernes betalingsvillighed, som afhænger af i hvor høj grad forbrugere værdsætter den pågældende vare eller serviceydelse. Eksempelvis vil mange forbrugere i højere grad værdsætte designertøj end almindeligt tøj og være villige til at betale mere for designertøjet, selv om der funktionelt kan være tale om ens produkter. Samfundets velstand afhænger derfor ikke kun af produktionsmængden, men også af, at der produceres ydelser, hvortil betalingsvilligheden er høj. Høj værdiskabelse er med andre ord en kombination af effektivitet og evnen til omsætte idéer og viden til nye produkter, som kan afsættes til høje priser. Den økonomiske værdiskabelse opgøres i nationalregnskabet, hvor opgørelsen tager udgangspunkt i markedsprisen af produktionen. Værdiskabelse måles typisk ved bruttonationalproduktet (BNP) eller bruttoværditilvæksten (BVT), som fremkommer som forskellen mellem produktion og forbrug i produktionen af råvarer mv., jf. boks 1. Målt ved bruttonationalproduktet (BNP) har Danmark og andre industrialiserede lande oplevet en betydelig økonomisk vækst igennem de seneste årtier. Målt i faste priser er BNP i 3 knap dobbelt så stor som i 197, jf. figur 1a. I samme periode er antallet af udførte arbejdstimer faldet med 14 pct. Det er sket til trods for stigende beskæftigelse og skal ses i lyset af blandt andet længere ferieperioder og nedsættelser af den aftalte ugentlige arbejdstid, jf. figur 1b. Figur 1a. Udvikling i BNP og BNP pr. arbejdstime. Indeks 197=1 Indeks 197=1 5 BNP i faste priser 5 pr. arbejdstime 15 1 BNP i fast e priser Figur 1b. Udvikling i beskæftigelsen og det samlede antal arbejdstimer Mia. timer 5, 4,5 4, Samlet beskæftigelse (h. akse) Samlet ant al arbejdstimer 3, Mio. personer 3,,8,6,4,,
3 3 Kilde: Danmarks Statistik. Den økonomiske vækst skyldes derfor ikke, at danskerne samlet set arbejder mere, men derimod at der løbende er sket en stigning i produktionen/bnp pr. arbejdstime, som også kaldes timeproduktivitet eller arbejdskraftproduktivitet. Denne udvikling har mere end opvejet faldet i antallet af arbejdstimer, jf. figur 1a. Produktivitetsvæksten har således medvirket til øget velstand igennem større produktion og højere realindkomster. Boks 1. Måling af velstand Som udgangspunkt måles velstand ved bruttonationalproduktet (BNP), som er et mål for økonomiens samlede værdiskabelse/indkomst, dvs. produktionen fratrukket rå- og hjælpestoffer. Værdien af produktionen opgøres i markedspriser og er således inkl. moms og andre afgifter. Bruttoværditilvæksten (BVT) fremkommer ved at trække produktskatterne (netto) fra BNP. BVT er med andre ord BNP i basispriser. BVT er ligesom BNP et indkomstmål, som navnlig omfatter lønninger, aflønning af den investerede kapital og eventuel profit. BVT kan modsat BNP opdeles på brancher og er derfor et bedre udgangspunkt for detaljerede produktivitetsberegninger, hvor der ofte tages udgangspunkt i de private erhverv (eller markedsmæssige erhverv). Internationale sammenligninger vedrører gerne BNP (BVT er normalt ikke tilgængeligt på tværs af lande). Der foretages en såkaldt PPP-korrektion, som tager højde for, at priserne på en sammenlignelig kurv af varer og tjenester er forskellig mellem lande. PPP-korrigeret BNP i løbende priser er således et mål for det enkelte lands købekraft. Til sammenligning af landes velstandsniveauer i enkelte år anvendes BNP i løbende PPP-priser. Anvendelse af løbende PPP-vægte i stedet for faste (dvs. løbende udskiftning af både varekurv og relative priser) vurderes at give et mere retvisende billede af udviklingen i købekraften.. International sammenligning Danmarks velstandsniveau målt ved BNP pr. indbygger i 3 er blandt de højeste i verden (nummer 5 i OECD efter USA, Norge, Irland, Schweiz), jf. figur. Det danske velstandsniveau er lidt lavere end i USA. Det afspejler, at produktivitetsniveauet (BNP pr. arbejdstime i løbende PPP-priser) er lidt lavere end i USA, men også at danskerne arbejder færre timer pr. indbygger end de gør i USA, jf. figur. Danskerne arbejder dog generelt mere end i Eurolandene, blandt andet som følge af, at kvindernes erhvervsdeltagelse er relativt høj. Den gennemsnitlige årlige arbejdstid i Danmark er derimod relativt lav. Fritid har også værdi for den enkelte, og man kan sige, at en del af velstandsstigningen er blevet brugt til at købe mere fritid (om end andre forhold også har betydning for faldet i den årlige arbejdstid). Værdien af fritid optræder ikke i nationalregnskabet, hvor det kun er den økonomiske (materielle) velstand som måles. Det må forventes, at den generelle velstandsudvikling også fremover kan medføre ønsker om mere fritid.
4 4 Købekraft pr. arbejdstime (BNP pr. arbejdstime i løbende PPP-priser) afhænger grundlæggende af to ting: timeproduktiviteten (de producerede mængder) og bytteforholdet (prisen som vores eksport kan afsættes for i forhold til prisen på vores import). Bytteforholdet bestemmer således, hvor meget import, der kan købes for en given eksportmængde. Figur. BNP pr. indbygger i udvalgte OECD-lande. BNP pr. indbygger, forskel til USA (pct.) = Arbejdstimer pr. indbygger + BNP pr. arbejdstime Norge Irland Schweiz Danmark Sverige Finland Euroområdet Anm.: BNP pr. indbygger er i løbende PPP-priser. Alle tal er opgjort som procentvis forskel til USA. Kilde: OECD. Siden 1995 har væksten i timeproduktiviteten (målt i faste priser for hele økonomien) i Danmark ligget under USA og gennemsnittet for EU-lande, jf. tabel 1. Til gengæld har bytteforholdet udviklet sig mere gunstigt i Danmark. Høj produktivitetsvækst i mængder indebærer derfor ikke nødvendigvis en tilsvarende højere velstand. Det skyldes, at høj produktivitetsvækst i en velfungerende markedsøkonomi vil medføre lavere priser. Lande, der er relativt specialiseret i sektorer med høj produktivitetsvækst, vil typisk på dele af deres eksport opleve faldende relative priser i forhold til udlandet et såkaldt bytteforholdstab. Det vil modvirke den umiddelbare indkomstgevinst som følger af højere produktivitet. Medregnes udviklingen i bytteforholdet ser udviklingen i Danmark mere gunstig ud, jf. tabel 1. Udviklingen i det danske bytteforhold (årlig stigning på,9 pct.) bidrager isoleret set til at øge købekraften af BNP med,5 pct. om året fra 1995 til 3. EU og USA har i samme periode kun haft mindre bytteforholdsforbedringer.
5 5 Tabel 1. Produktivitetsvækst i Danmark, USA og EU Gennemsnitlig årlig vækstrate Timeproduktiviteten Danmark...,8, 1,9 1,4 USA... 1,6 1,4 1,, EU... 3,5,5,3, Bytteforhold Danmark... -1,6,3,6,9 USA... -4, -,7,,4 EU... -1,3,3,4,1 Timeproduktiviteten korrigeret for bytteforholdet Danmark...,6,, 1,9 USA... 1,4 1,4 1,3,3 EU...,8,6,5, Anm.: EU er et uvejet gennemsnit af EU15-landene eksklusive Østrig og Luxembourg. Timeproduktiviteten er opgjort ved BNP pr. arbejdstime i faste priser. Produktivitetsudviklingen opgjort for hele økonomien er for lande som Danmark med en stor offentlig sektor ikke det mest retvisende produktivitetsmål, idet produktiviteten i den offentlige sektor ikke kan opgøres i nationalregnskabet, jf. boks. Kilde: OECD. Et andet eksempel på betydningen af bytteforholdet for velstanden er Finland, der bl.a. i kraft af sin sektorspecialisering har opnået en højere produktivitetsvækst end Danmark gennem 199erne. Men i kraft af en mere gunstig udvikling i det danske bytteforhold er købekraften af BNP pr. indbygger (korrigeret for konjunkturudsving) steget mere i Danmark end i Finland, jf. Velstandsudviklingen i Danmark og Finland. 3. Hvad bestemmer væksten i arbejdskraftproduktiviteten. Vækst i arbejdskraftproduktiviteten er en væsentlig forudsætning for, at lande kan opnå en højere velstand. For at få et større indblik i de forhold, som driver den økonomiske vækst, tages typisk afsæt i et såkaldt vækstregnskab. I et vækstregnskab opdeles væksten i arbejdskraftproduktiviteten i bidrag fra et generelt bedre uddannelsesniveau, et større/bedre kapitalapparat pr. beskæftiget, og et mål for tekniske og organisatoriske fremskridt benævnt totalfaktorproduktiviteten. Danmarks Statistik har udarbejdet et vækstregnskab for den markedsmæssige del af dansk økonomi (dvs. eksklusiv de offentlige erhverv mv.) som viser, at ca. halvdelen af stigningen i arbejdskraftproduktiviteten for perioden kan forklares med, at virksomhederne anvender mere kapital pr. arbejdstime og en bedre uddannet arbejdskraft, jf. tabel og boks.
6 6 Tabel. En dekomponering af produktivitetsvæksten i Danmark Gennemsnitlig årlig vækstrate Arbejdskraftproduktivitet (pr. time)... 4,9 3,3,4 3,4,8 Heraf Kapitalintensitet..., 1,7 1,1 1,5 1,3 - heraf IT-kapital...,,6,6,5,6 Arbejdskraftkvalitet...,,,,, Totalfaktorproduktivitet...,5 1,3 1,1 1,7 1, Anm.: Produktiviteten er opgjort for den markedsmæssige økonomi, som ikke omfatter offentlig administration mv., undervisning og sociale institutioner og derfor ikke umiddelbart kan sammenlignes med tabel 1. Afvigelser i forhold til tabel 1 skyldes også, at beregningerne er foretaget med Laspeyres kædeindeks. Kilde: Danmarks Statistik. Boks. Produktivitet i den offentlige sektor. Arbejdskraftproduktiviteten er i tabel opgjort for de private erhverv (markedsmæssige økonomi), og kan derfor ikke direkte sammenlignes med opgørelsen i tabel 1, som er for hele økonomien, dvs. inklusiv den offentlige sektor. Beregninger for den private sektor giver et bedre grundlag for at vurdere produktivitetsudviklingen, da produktiviteten i den offentlige sektor ikke kan opgøres på samme måde som i den private sektor. Det skyldes, at værditilvæksten i den offentlige sektor er svær at måle, idet den offentlige produktion generelt ikke afsættes på et marked, og der som følge heraf ikke eksisterer retvisende priser for de producerede serviceydelser. Man kan med andre ord ikke umiddelbart opgøre betalingsvilligheden for de enkelte ydelser. Derfor opgøres den offentlige værditilvækst fra omkostningssiden i nationalregnskabet, dvs. som væksten i ressourceforbruget. Det indebærer, at totalfaktorproduktiviteten pr. definition for den offentlige sektor opgøres til nul. Den opgjorte produktivitetsvækst i Danmark sammenlignet med USA og andre EUlande kan være påvirket af forskelle i den offentlige sektors størrelse. Den samlede virkning er dog formentlig begrænset, da nogle af de sektorer, som i Danmark er dækket af den offentlige sektor, generelt er præget af en forholdsvis lav vækst i produktiviteten. Øget kapitalintensitet (dvs. kapital pr. arbejdstime) har bidraget med 1,5 pct.point pr. år til den samlede stigning i arbejdskraftproduktiviteten i perioden Det afspejler, at virksomhederne løbende har øget antallet af maskiner, computere og bygninger mv. pr. arbejdstime. Mere IKT-kapital bidrager alene med,5 pct.point om året. Det er særligt i perioden siden 198, at IKT-investeringer har øget arbejdskraftproduktiviteten. Der er et relativt konstant bidrag fra arbejdskraftens uddannelsesniveau på, pct.point om året. Det er navnlig udtryk for, at generationer med en kort uddannelse gradvist har trukket sig tilbage og at nye beskæftigede, der er trådt ind på arbejdsmarkedet, generelt har et højere uddannelsesniveau. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau ændrer sig kun langsomt over
7 7 tid. Derfor er det opgjorte årlige bidrag fra uddannelse til produktivitetsvæksten relativt afdæmpet. Uddannelsesniveauet har imidlertid stor betydning for velstandsniveauet i forskellige lande, blandt andet fordi muligheden for at introducere nye maskiner mv. også afhænger af uddannelsesniveauet. Op mod 6 pct. af variationen i OECD-landes niveau for arbejdskraftproduktiviteten målt ved BNP pr. arbejdstime kan forklares af investeringer i fysisk kapital og uddannelse. For både investeringer i bedre kapitalapparat og uddannelse gælder, at disse investeringer, som i fremtiden muliggør et højere forbrugsniveau, omvendt mindsker forbrugsmulighederne i dag. På tværs af erhverv varierer væksten i arbejdskraftproduktiviteten betydeligt, jf. tabel 3. Timeproduktivitetsvæksten har med 4,8 pct. pr. år været størst i landbruget og lavest i byggeriet, hvor timeproduktiviteten kun er steget med 1 pct. årligt. Den lave produktivitetsvækst i byggeriet kan blandt andet afspejle, at denne branche i modsætning til f.eks. industrien i mindre grad er konkurrenceudsat. Byggeriet er derfor mindre presset til at effektivisere og høste produktivitetsgevinster. Tabel 3. Produktivitetsvæksten i udvalgte brancher, Landbrug Energi Industri Byggeri Private serviceerh Gennemsnitlig årlig vækstrate Arbejdskraftproduktivitet (pr. time)... 4,8 3,4,1 1,,5 Heraf Kapitalintensitet... 1,5,7 1,,3 1,5 - heraf IT-kapital...,1,1,3,1,8 Arbejdskraftkvalitet...,3,,,, Totalfaktorproduktivitet..,9,7,7,5,8 Kilde: Danmark Statistik. Serviceerhvervene, som i mange tilfælde har været mindre konkurrenceudsatte, har oplevet relativt høje produktivitetsstigninger, blandt andet i kraft af et pænt bidrag fra større brug af IT-udstyr. 3 Den øgede internationale arbejdsdeling vil fremover øge konkurrencepresset på servicesektoren og kan dermed bidrage til at sikre fortsat høj produktivitetsvækst i denne sektor. 3 Det er imidlertid noget vanskeligere at måle produktivitetsvæksten i serviceerhvervene end i de vareproducerende erhverv. Det skyldes, at serviceerhvervenes produktionsværdi kan være vanskelig at opdele i priser og mængder, idet den sande afsætningspris på en serviceydelse ofte ikke kan observeres direkte.
8 8 Totalfaktorproduktivitet Den del af stigningen i arbejdskraftproduktiviteten, som ikke umiddelbart kan forklares af flere (eller bedre) ressourcer benævnes i vækstregnskabet normalt totalfaktorproduktiviteten (TFP). Ofte opfattes bidraget fra totalfaktorproduktivitet som et mål for de teknologiske fremskridt men også bedre arbejdstilrettelæggelse mv. Disse fremskridt er en rest, som bl.a. omfatter bidrag fra innovationer i form af effektiviseringer og teknologiforbedringer, der ikke umiddelbart kan måles i de tilgængelige tal for kapital mv. I den markedsmæssige del af dansk økonomi var der en årlig vækst i totalfaktorproduktiviteten på 1,7 pct. om året i 197-3, jf. tabel. Dermed kan en ikke ubetydelig del af stigningen i arbejdskraftproduktiviteten tilskrives uobserverbare tekniske og organisatoriske fremskridt Drivkræfter bag væksten i totalfaktorproduktiviteten Selv om totalfaktorproduktiviteten dækker over en række faktorer, som ikke umiddelbart kan måles, er det muligt at komme med nogle bud på, hvilke rammevilkår der påvirker totalfaktorproduktiviteten (TFP) 5. De foreliggende analyser på tværs af lande og brancher peger generelt på, at rammevilkår vedrørende konkurrencefremmede produktmarkedsregulering, lave barrierer for iværksættere, fleksible arbejdsmarkeder, velfungerende finansielle markeder, omfanget af forskning og udvikling samt antal højtuddannede har betydning for udviklingen i totalfaktorproduktiviteten. i) Rammevilkår som understøtter konkurrence Helt overordnet vil konkurrence styrke produktiviteten i virksomhederne, fordi konkurrence tilskynder virksomhederne til at udnytte alle ledige ressourcer og sikre at produktionsprocessen er effektiv. Derfor må man også forvente, at produktivitetsvæksten alt andet lige er højere i de brancher, der er udsat for hård konkurrence. Konkurrence og gode muligheder for at starte nye virksomheder betyder samtidig, at lavproduktive virksomheder hurtigere vil miste deres markedsandele og blive erstattet af virksomheder, som er mere effektive. OECD studier viser, at produktmarkedsregulering målt ved blandt andet barrierer for iværksættere og regulering af international handel og investeringer, som begrænser konkurrencen mindsker produktivitetsvæksten. Det skyldes, at produktmarkedsregulering og barrierer for konkur- 4 I denne sammenhæng skal det understreges, at målet for totalfaktorproduktiviteten også opfanger målefejl i nationalregnskabet. Variationen i totalfaktorproduktiviteten over tid og mellem brancher skal derfor fortolkes med varsomhed. 5 Gennemgangen støtter sig primært op af Vækstredegørelsen 4 samt OECD s Growth Study ( The sources of Economic Growth in OECD Countries ) fra 3.
9 9 rence kan reducere tilskyndelsen til innovation, effektiviseringer og implementering af ny teknologi. Velfungerende og konkurrencebetonede finansielle markeder er også vigtige for produktivitetsvæksten, idet de fremmer investeringer og kan kanalisere ressourcerne hen til projekter med størst afkast. OECD analyser indikerer endvidere, at jobbeskyttelse (dvs. høje omkostninger ved ansættelse og fyring) svækker produktivitetsvæksten. Det afspejler blandt andet, at høj jobbeskyttelse kan begrænse virksomhedernes mulighed for at tilpasse teknologi og produktionsformer f.eks. i forbindelse med ændringer i konkurrencemønstre eller efterspørgsel. Alt i alt er konkurrencefremmende produktmarkedsregulering, fleksible arbejdsmarkeder og velfungerende finansielle markeder med til at sikre, at kapital og arbejdskraft bevæger sig over mod brancher, hvor produktiviteten er højest, da disse brancher vil give en højere forrentning af kapitalen og en højere løn til de ansatte, jf. Vækstredegørelsen 4. I Danmark er væksten i totalfaktorproduktiviteten styrket med,-3 pct.point om året alene i kraft af ændringer i erhvervsstrukturen. 6 Det svarer til omkring 15 pct. af væksten i totalfaktorproduktiviteten siden 197. Konkurrencen har også betydning for omfanget af iværksætteraktivitet. Konkurrence vil som nævnt betyde, at ineffektive virksomheder lukker og indirekte skaber plads til nye virksomheder. Nye virksomheder kan være bedre til at udnytte den nyeste teknologi. Patentregler og klare regler for ejendomsret er også vigtige, så iværksættere kan være rimeligt sikre på at høste gevinsterne ved innovation mv. Sammenhængen mellem iværksætteri og produktivitet understøttes af en analyse foretaget af OECD på en stikprøve af firmaer i OECD-lande, jf. boks 3. Også studier af danske brancher indikerer, at en betydelig del af produktivitetsvæksten inden for en branche forklares af tilgangen af nye virksomheder, jf. Jensen og Treppendal (3). 7 6 Jf. Nyt fra Danmarks Statistisk nr. 134, 5. 7 Jensen, Claus Birn og Mette Bach Treppendahl (3): "Dynamik, iværksættere og produktivitet", Økonomi- og Erhvervsministeriet arbejdspapir nr. 1/3
10 1 Boks 3. Firmadynamik og produktivitet, OECD Growth Study OECD undersøger firmadynamikkens (dvs. ekspansion, opstart og lukning af virksomheder) bidrag til produktivitetsvæksten på grundlag af data på firmaniveau i 1 OECD-lande. Hovedkonklusionerne om produktivitetsvæksten er følgende: Tilvæksten af nye virksomheder/iværksætteraktiviteten bidrager positivt til produktivitetsvæksten. Produktiviteten på brancheniveau drives derudover af skift i markedsandele fra lav- til højproduktive virksomheder. Allerede etablerede virksomheder øger typisk produktiviteten direkte via en stigning i kapitalintensiteten. Mens nye virksomheder i højere grad bidrager til produktiviteten via totalfaktorproduktiviteten i form af en mere effektiv produktion. Det kan skyldes, at nye virksomheder er bedre til at implementere og udnytte den nyeste teknologi. Administrative reguleringer for opstart af virksomheder (tilladelser, administrative byrder, lovmæssige barrierer for opstart) hæmmer særligt etableringen af nye virksomheder. Anden regulering som produktmarkedsregulering og arbejdsmarkedsregulering kan hæmme etableringen af nye virksomheder. OECD vurderer, at forskellene i iværksætteraktivitet i Europa og USA skyldes forskelligt regulatorisk regime. På samme måde må der forventes en positiv effekt på produktiviteten fra de brancher, der enten er meget aktive på eksportmarkederne eller hvor der er en stor import fra tilsvarende brancher i udlandet, idet der vil være et pres for at forbedre effektiviteten. Det understøttes af sammenligninger på tværs af danske brancher, hvor der er en sammenhæng mellem en høj totalfaktorproduktivitet og åbenhed over for handel med udlandet, jf. figur 3a. Muligheden for at høste stordriftsfordele ved at producere til både hjemme- og eksportmarkeder kan også styrke produktiviteten. Figur 3a. Åbenhed overfor udlandet og totalfaktorproduktivitet på tværs af danske brancher TFP-vækst i pct. 1 5 TFP-vækst i pct Samlet åbenhed i 1988 Kilde: Vækstredegørelsen 4. 5 Figur 3b. Udenlandsk input og totalfaktorproduktivitet på tværs af danske brancher TFP-vækst i pct TFP-vækst i pct. 1-5,1,,3,4,5 Udlandsk input, pct. af produktionsværdi Der er også en positiv sammenhæng mellem anvendelse af udenlandske materialer og mellemprodukter i produktionen (outsourcing) og niveauet for totalfaktorproduktiviteten, jf. figur 3b. Det kan skyldes, at anvendelse af udenlandske input kan medføre en overførsel af udenlandsk og mere effektiv teknologi. Teknologi og vidensspredning via handel, FDI og in- 5
11 11 ternationalt samarbejde har afgørende betydning for velstanden, navnlig for små lande som Danmark. ii) Forskning og udvikling Investeringer i forskning og udvikling (F&U) må forventes på sigt at bidrage til bedre produkter af højere værdi samt en mere effektiv produktionsproces. Der må således forventes en positiv sammenhæng mellem beholdningen af F&U i den private sektor og væksten i totalfaktorproduktiviteten, jf. figur 4a og Bassanini, og Scarpetta (1). 8 Internationale sammenligninger peger også på, at der er en positiv sammenhæng mellem produktivitetsvækst og F&U intensiteten i den private sektor, jf. OECD Growth Study. Figur 4a. F&U og totalfaktorproduktivitet på tværs af danske brancher. TFP-vækst i pct. 8 TFP-vækst i pct. 8 Figur 4b. Sammenhæng mellem totalfaktorproduktivitet og arbejdskraft kvalitet på tværs af danske brancher TFP-niveau 3 TFP-niveau F&U beholdning pr. time i 5 5,8,9 1 1,1 1, 1,3 1,4 Arbejdskraft ens kvalit et Anm.: Arbejdskraftens kvalitet opgøres ved fordelingen af de beskæftigede på uddannelsesgrupper, som sammenvejes med deres tilhørende lønandele (idet lønnen antages at afspejle den ansattes produktivitet). En relativ stigning i antallet af højtuddannede og/eller en stigning i de højtuddannedes relative løn vil derfor indebære en højere målt arbejdskraft kvalitet. Kilde: Vækstredegørelsen 4. Den offentlige forskning udgør et vigtigt fundament for vidensproduktionen i samfundet som helhed dels gennem uddannelse af kandidater, dels gennem opsamling og spredning af forskningsresultater fra hele verden. Det er ikke muligt på overordnet niveau at finde en klar sammenhæng mellem offentlige F&U investeringer og produktivitetsvækst, selv om nogle undersøgelser tyder på, at offentlige investeringer under de rette 8 Bassanini, Andrea og Stefano Scarpetta (1): "Does human capital matter for growth in OECD countries? Evidence from pooled mean-group estimates", OECD Economics Department Working Papers 8, OECD Economics Department.
12 1 betingelser kan give et højt afkast 9. Nyere OECD-studier på tværs af lande indikerer, at offentlige forskningsaktiviteter også kan have en positiv effekt på private forskningsaktiviteter. I Danmark er den private F&U indsats koncentreret på relativt få virksomheder. Det er kun i ca. 18 pct. af de danske virksomheder, at innovation er baseret på F&U 1, og de 5 største F&U virksomheder står for ca. halvdelen af F&U-udgifterne. Små og mellemstore virksomheder, som har færre ressourcer til egen F&U, kan have et særligt behov for et stort omfang af offentlige investeringer i F&U. Omfanget af små og mellemstore virksomheder i Danmark adskiller sig dog ikke væsentligt fra andre EUlande 11. iii) Antal højt uddannede spill-over effekter Investeringer i ny teknologi eller forbedringer af uddannelsesniveauet kan, udover de direkte effekter på arbejdskraftproduktiviteten, også have afledte produktivitetsvirkninger såkaldte spill-over effekter via totalfaktorproduktiviten. Eksempelvis kan der være positive effekter på totalfaktorproduktiviteten i brancher, hvor der anvendes relativt meget højtuddannet arbejdskraft. Brancher med mange højtuddannede vil opnå en positiv effekt af, at de højtuddannede kan diskutere problemstillinger med andre med tilsvarende høje kvalifikationer. Derved bliver gruppen af højtuddannede mere produktive end det umiddelbart skulle forventes udfra deres almindelige kvalifikationer. Hertil kommer et muligt samspil mellem ny teknologi og uddannelsesniveauet, i den forstand at introduktion og effektiv anvendelse af ny teknologi ofte kræver viden og kompetence på et højt niveau. Denne sammenhæng mellem arbejdskraftkvalitet og totalfaktorproduktivitet kan genfindes på tværs af danske brancher, jf. figur 4b. Høj koncentrationen af veluddannede har altså en indirekte produktivitetsgevinst. Det reelle produktivitetsbidrag fra uddannelse er derfor formentlig højere end det som umiddelbart måles i et vækstregnskab (, pct.point årligt), se afsnit. Analyser på tværs af OECD-lande indikerer derudover, at ITinvesteringer oveni den direkte effekt på arbejdskraftproduktiviteten via øget IT-kapitalintensitet også har vigtige spill-over effekter, som øger totalfaktorproduktiviteten. 9 Guellec, D, Pottelsberghe de la Potterie (1): R&D and Productivity Growth: Panel Data Analysis of 16 OECD Countries. OECD Economics Studies No. 33, pp Innovationsstatistik. 11 Eurostat.
13 13 5. Har produktivitetsvækst betydning for de offentlige finanser og ledigheden? Det fremføres ofte, at produktivitetsvækst i den private sektor også kan forbedre de offentlige finanser. Stigende produktivitet vil isoleret øge skatteprovenuet. Men idet højere produktivitet på lidt længere sigt med gældende regler og praksis vil medføre en tilsvarende stigning i lønningerne til de offentligt ansatte og overførslerne, vil de offentlige udgifter forøges omtrent tilsvarende, jf. boks 5. Øget produktivitet vil dermed komme alle i samfundet til gode lige fra lønmodtageren til pensionisten i form af højere realindkomster, men altså ikke forbedre de offentlige finanser. Boks 5. Har produktivitetsvækst i den private sektor en gavnlig virkning på de offentlige finanser? En stigende produktivitet i den private sektor kan i Danmark ikke forventes at styrke de offentlige finanser. Det stigende skatteprovenu, som følge af højere indkomster, vil på lidt længere sigt modsvares af tilsvarende højere offentlige udgifter. Det skyldes to centrale delvist institutionelle forhold: 1) At den gennemsnitlige lønstigningstakt i den private og den offentlige sektor er parallel på sigt (de facto via overenskomstforhandlingerne, og reelt fordi det ellers vil blive vanskeligt at tiltrække arbejdskraft til den offentlige sektor). ) At indkomstoverførslerne (inkl. satspuljemidlerne) reguleres med lønudviklingen (jf. satsreguleringsloven). Høj produktivitetsvækst påvirker ikke den samlede beskæftigelse og har ikke betydning for ledigheden. Udviklingen i OECD-landene siden 198 viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem produktivitetsvækst og ledighed, jf. figur 5a. På længere sigt er beskæftigelsen primært bestemt af væksten i arbejdsstyrken og den strukturelle ledighed, jf. figur 5b. Figur 5a. Ledighedsniveau i og gennemsnitlig udvikling i produktivitet, OECD-lande Ledighed i, pct ,5,5 3 3,5 Ændring i BVT pr. beskæftiget, pct. Kilde: OECD economic outlook. Ledighed i, pct Figur 5b. Gennemsnitlig udvikling i samlet beskæftigelse og arbejdsstyrke, OECD-lande Ændr. i beskæftigelse, pct. 1 Ændr. i beskæftigelse, pct. -1-1,5 1 1,5 Ændring i arbejdsstyrke, pct. 1
ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereProduktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereProduktivitetsanalyse 2017
Produktivitetsanalyse 2017 Dybdegående indblik i produktivitets udviklingen i Region Sjælland over de seneste ti år Udarbejdet af Center for VækstAnalyse, Marienbergvej 132, 2., 4760 Vordingborg For Vækstforum
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereHvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?
Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereNotat. Produktivitet i forsyningssektor
Notat Dok. ansvarlig: THA Sekretær: Sagsnr.: s1-791 Doknr: d17-19-. -1-17 Produktivitet i forsyningssektor Energiforsyning har en af Danmarks højeste produktivitetsniveau sammenlignet med andre sektorer
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereHistorisk lav produktivitetsvækst
Produktiviteten har udviklet sig sløjt gennem flere år, men har udvist deciderede fald i 2007 og 2008. Analysen viser, at nedgangen ikke kan henføres til nogen enkeltstående faktor. Den længerevarende
Læs mereMARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST
. januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereDansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT
TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:
Læs mereErhvervsdynamik og produktivitet
Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor
Læs mereDansk produktivitet i front efter krisen
23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereDanmark i den globale økonomi 1
Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi 1 1. Globaliseringsprocessen Globalisering er en proces, der indebærer øget samarbejde, samhandel
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereStadig svag produktivitet trods opjusteringer
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 DECEMBER 2018 Stadig svag produktivitet trods opjusteringer BNP er igen blevet opjusteret væsentligt. Det er den gennemsnitlige produktivitet dermed også. Men opjusteringen
Læs mereIndustrieksport og lønkonkurrenceevne
43 Industrieksport og lønkonkurrenceevne Kamilla Kristensen, Johanne Dinesen Riishøj og Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark er en meget åben økonomi, hvor omtrent hvert
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereProduktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?
Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereProduktivitetsudvikling i Region Sjælland
1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse
Læs mereProduktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul
14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereNye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år
Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereØkonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb
Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i
Læs merePeter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings
Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereFastlæggelse af produktivitet i private byerhverv
Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013
Læs mereNationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009
Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber
Læs mereSløj produktivitet bremser dansk velstand
Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereKvartalsstatistik nr
Kvartalsstatistik nr. 3 217 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereUddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem
Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereProduktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark
Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs merei:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000
i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereMcKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017
McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den
Læs merePræsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET
Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereOm denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.
Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med
Læs mereEffekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)
Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs merePæn fremgang i stort set alle private byerhverv
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereJuni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1
Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.
Læs mereVækst og produktivitet på tværs af Danmark
Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010
Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK NATIONALBANKENS ANALYSER AF PRODUKTIVITET I DANMARK Morten Spange, DØRS, Dagsorden og litteratur Produktivitet på makro- og brancheniveau. Andersen og Spange (212); Jensen og Jørgensen
Læs mereBNP undervurderer væksten i dansk velstand
BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende
Læs mereKonkurrentsammenligning nr. 2
nr. 2 Velkommen til Danske Advokaters Konkurrentsammenligning Konkurrentsammenligningen holder advokatbranchen op mod revisionsbranchen. Der fokuseres på de to branchers omsætning og indtjening, ydelser
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mere10. It og produktivitet
It og produktivitet 175 10. It og produktivitet 10.1 Introduktion It-investeringernes betydning for produktiviteten Sammenhængen mellem produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Sammenhængen mellem
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereProduktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse
Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar
Læs mere