Møllebækvej 20 Pandrup Kommune

Transkript

1 Møllebækvej 20 Pandrup Kommune Regionplantillæg nr. 204 med VVM-redegørelse November 2006

2 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 204 med VVM-redegørelse for husdyrproduktion (kvæg) på ejendommen Møllebækvej 20, Ingstrup, 9480 Løkken, Pandrup Kommune. Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 14. november 2006 Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO Copyright COWI.

3 Forord Forord VVM pligt Nyetablering, udvidelser eller ændring af husdyrbrug er omfattet af planlovens VVM regler. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Når et projekt er VVM-pligtigt, kan det først gennemføres, når der foreligger et tillæg til regionplanen. Større projekter i denne sammenhæng husdyrbrug, der kommer over 250 dyreenheder er altid VVM-pligtige (som hovedregel). Mindre projekter vil være VVM-pligtige, hvis amtet vurderer, at der er tale om en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering benævnes: Screening. Regionplantillægget skal ledsages af en såkaldt VVM-redegørelse, der detaljeret beskriver projektets fysiske udformning, processer, reststoffer og emissioner. VVM-redegørelsen skal gøre rede for alternativer samt forholdet til de omgivelser, hvori anlægget placeres, herunder såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet. Endelig skal VVM-redegørelsen angive, hvilke foranstaltninger projektet tager i brug for at undgå, nedbringe eller eventuelt neutralisere projektets skadelige virkninger på miljøet. Nordjyllands Amt offentliggør hermed Tillæg nr. 204 til regionplanen sammen med den tilhørende VVM-redegørelse. Tillægget blev vedtaget af amtsrådet den 14. november Liste F fandt, at udvaskningen af nitrat i områder med særlige drikkevandsinteresser (29 ha) er i konflikt med amtsrådets målsætning om højest 25 mg nitrat pr. liter i grundvandet. Tillægget gælder en udvidelse af husdyrproduktionen på ejendommen Møllebækvej 20, Ingstrup, 9480 Løkken. Ejendommen ligger i Pandrup Kommune og ejes af Jørgen Sørensen, der har bopæl på ejendommen. På bedriften er der i dag en kvægproduktion svarende til 249 DE (dyreenheder) det er 165 årskøer af tung race samt opdræt. Kvægholdet ønskes øget til 265 årskøer samt opdræt, eller 403 DE. Regionplantillægget er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 (samlebekendtgørelsen). Naturplanlægning Som baggrund for regionplantillægget indgår forudsætninger om ammoniaktab, der bygger på en naturplanlægning for berørte naturarealer. I det aktuelle projekt er der fastsat målsætninger for naturtilstanden på udvalgte 3-beskyttede naturarealer omkring husdyrbruget. Målsætningerne er fastsat efter det naturplanlægningssystem, der er beskrevet i Regionplan Disse kvalitetsmålsætninger for naturtilstanden vil være gældende fremover også i forbindelse med anden naturforvaltning. Ved endelig vedtagelse af regionplantillægget vil disse kvalitetsmålsætninger for naturtilstanden også være gældende i forbindelse med anden naturforvaltning. Sagsforløbet Første offentlighedsfase, der varede 4 uger, lå i august-september Her blev naboer m.fl. gjort bekendt med projektet. I denne sammenhæng kom der ikke kommentarer til projektet fra nogen side. Efter amtsrådets vedtagelse af forslaget d. 13. juni 2006 blev det lagt til offentlig debat i 8 uger til de. 22. august I denne periode kom der heller ingen bemærkninger til projektet.

4 Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVM-godkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er indkommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der indkommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Civil retssag Amtets afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort.

5 Indhold Indhold Side Forord... 3 Tillæg nr. 204 til regionplanen... 7 Retningslinie... 7 VVM-redegørelsen, sammendrag... 7 Miljøgodkendelsen... 8 VVM-redegørelse... 9 Ansøgers projektbeskrivelse Resumé Begrundelse for projektet Beskrivelse af produktionen Analyser og løsningsforslag Foranstaltninger og alternativer Resumé Undersøgte alternativer Kommentarer fra første offentlighedsfase Påvirkning af omgivelserne Naboer lugt, støj, transport Grundvand Overfladevand Natur Mangler i vurderingsgrundlaget Bilag... 52

6 Projektets beliggenhed i regionen

7 Tillæg til regionplanen Tillæg nr. 204 til regionplanen Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober Regionplanens bestemmelser om det åbne land, overfladevand og grundvand findes i Regionplan 2005, kapitel 5 og kapitel 6. Kapitel 5 og 6 fastsætter dermed rammer og mål for udvidelse af husdyrbrug. Retningslinie I Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Møllebækvej 20, Ingstrup, 9480 Løkken, der ejes og bebos af Jørgen Sørensen kan produktionen udvides indtil i alt 403 DE. Udvidelsen indebærer etablering af ny stald og gyllebeholder. Når amtsrådet vurderer, at udvidelsen af produktionen kan ske under denne retningslinie, bygger det på en forudsætning om, at arealkravet efter landbrugsloven er opfyldt, når udvidelsen finder sted, at udledningen af kvælstof til Limfjorden ikke overstiger 14 kg N/ha/år i gennemsnit for projektets landbrugsarealer i Limfjordsopland, at den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vand, der forlader rodzonen i de ca. 11 ha i det nitratfølsomme område ikke overstiger 50 mg nitrat/liter, at der er ligevægt i bedriftens samlede fosforregnskab, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre i alt ikke overstiger 3,6 t N/år, Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. VVM-redegørelsen, sammendrag Projektet og dets virkning på miljø og omgivelser er beskrevet i VVM-redegørelsen. Heraf fremgår bl.a., at udbringning af husdyrgødning fra bedriften vil ske hovedsageligt ske i oplandet til Limfjorden eller til Skagerrak (i mindre omfang) og generelt i områder med begrænset drikkevandsinteresse, at det er godtgjort, at ammoniakfordampningen fra stald og gylletank samt udbringning af gylle er reduceret tilstrækkeligt, så den kan vurderes ikke at give anledning til uacceptabel påvirkning af beskyttet natur i gårdens omgivelser, at lugt-, støj- og transportbelastningen ikke vurderes at give anledning til, at der i regionplantillægget bør gælde andre forudsætninger end det, der er en normal del af miljøgodkendelsen på dette område. Amtet understreger, at VVM-redegørelsen er udarbejdet på grundlag af de indsendte oplysninger. Ændringer heraf medfører, at amtet skal have lejlighed til at vurdere projektet på ny Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 7

8 Tillæg til regionplanen VVM-redegørelsen skal indeholde: 1. En beskrivelse af anlægget, udformning, produktionsgrundlaget og processer, herunder reststoffer og emissioner. 2. Beskrivelse af alternativer. 3. Beskrivelse af omgivelser og omgivende miljø. 4. Påvirkningen heraf. 5. Beskrivelse af foranstaltninger for at undgå eller reducere skadelige virkninger på miljø og omgivelser. VVM-redegørelsen skal omfatte et ikke-teknisk resumé. Miljøgodkendelsen Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE (dette er hovedreglen) er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Pandrup Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg på ejendommen Møllebækvej 20, Ingstrup, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillæg. Med henvisning til foranstående bør det i miljøgodkendelsen sikres, - at tabet af kvælstof til Limfjorden ved udvaskning fra rodzonen ikke må overstige 14 kg N/ha/år i gennemsnit fra projektets samlede landbrugsarealer i Limfjordsopland, - at den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vand, der forlader rodzonen i de resterende ca. 50 ha i det nitratfølsomme område (OSD område 8) ikke må overstige 50 mg nitrat/liter, - at der skal tilstræbes ligevægt i bedriftens fosforregnskab, - at ammoniakfordampningen fra stald og lagre i alt ikke overstiger 3,6 t N/år. Kvælstofudvaskningen og fosforbalance kan f.eks. dokumenteres ved, at bedriften årligt fremlægger en næringsstofbalance, der viser tilførte og fraførte mængder af kvælstof og fosfor. 8 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

9 Ansøgers projektbeskrivelse VVM-redegørelse Ansøgers projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen er udarbejdet af LandboNord, Brønderslev 1. Resumé Ejeren (Jørgen Sørensen) af ejendommen, Møllebækvej 20, 9480 Løkken, ønsker at udvide sin kvægproduktion fra 249 DE til 403 DE. Der opføres samtidig en ny staldbygning og en ny gyllebeholder. Dyreholdet på ejendommen består før og efter udvidelsen af malkekvæg, opdræt 6-28 mdr. og kalve 0-6 mdr. Der er 185 meter til nærmeste nabo (sydøst for det nye produktionsanlæg). For at få plads til den udvidede produktion bygges en ny stald syd for eksisterende bygninger. Tilbygningen bliver på ca m 2. Der opføres endvidere en ny gyllebeholder på ca m 3. Husdyrholdet før og efter udvidelsen er anført i nedenstående skema med antal af dyr i de forskellige dyre kategorier. Tabel 1. Husdyrhold på Møllebækvej 20 før og efter udvidelse Før Efter Antal årsdyr DE Antal årsdyr DE Malkekøer, tung race , ,8 Opdræt, tung race 6-28 mdr , ,0 Småkalve, kvier 0-6 mdr., st. race 35 7, ,2 Antal DE på ejendommen 249,3 403,0 Møllebækvej 20, Ingstrup blev senest screenet i februar 2005, hvor en ændring fra 210 DE kvæg til 249 DE kvæg blev vurderet ikke VVM-pligtig af Nordjyllands Amt. I forbindelse hermed er der etableret en ny kvægstald på ejendommen. Der udbringes 1,7 DE pr ha på ejet og forpagtet jord og 1,4 DE/ha for gylleaftalerne. Harmoniarealet øges ved hjælp af henholdsvis et større forpagtet areal og gylleaftaler. I den ansøgte produktion opfyldes harmonikravet på 237 ha, på følgende måde: 99,1 ha ejet jord og 126,9 ha forpagtet jord, Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 9

10 Ansøgers projektbeskrivelse samt gylleaftaler på 25,0 ha. Landbrugslovens krav til ejet harmoniareal (arealkravet) er beregnet til 113,7 ha, (2,3 DE/ha), hvilket er opfyldt ved ejet jord til Møllebækvej 20 og Horsedalvej 22, samt tinglyst forpagtningsaftale på Enghavevej 7 med 15,0 ha Situationsplan 2. Begrundelse for projektet Den aktuelle begrundelse for udvidelsen er at bibeholde produktionen på en ejendom, hvor der er mulighed for at have både malkekøer og opdræt. Det giver mulighed for at modernisere produktionsanlægget til nutidige forhold, samt indføre ny teknologi. Hertil kommer ønsket om at udnytte kapaciteten i bedriftens eksisterende bygninger, og mulighed for opførelse af ny kostald med malkerobotter. Det er hensigten, at bedriften på sigt skal indgå i et generationsskifte med to sønner og at ejendommen Enghavevej 7, der ejes og drives af ansøgers søn Jesper Sørensen ligeledes skal indgå i driftsfællesskabet på sigt. Den ansøgte udvidelse vil kunne fremtidssikre ejendommen, som en økonomisk selvstændig enhed med fuld kapacitetsudnyttelse af bygninger, maskiner, mandetimer m.m. Hvis ikke udvidelsen kan finde sted, vil bedriften i løbet af en kort årrække befinde sig i en tilstand af stagnation, hvor det vil blive meget vanskeligt at matche indtægterne med de stigende omkostninger i kvægproduktionen. 3. Beskrivelse af produktionen Staldtype: Der bygges en ny kvægstald, en sengestald med drænet gulv og gummibelægning. Ammoniakfordampningen fra denne staldtype er reduceret med 50% i forhold til en almindelig sengestald med spalter. Opsamlingspladsen foran malkerobotten har spaltegulv med gummibelægning. Derfor er der kun regnet med en ammoniakreduktion på 40%. (Bat- teknologi). Småkalvene opstaldes i bokse med strøelse, mens opdræt er opstaldet i sengebåsestald med spalter. 10 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

11 Ansøgers projektbeskrivelse Foder og foderopbevaring: Der er ikke udarbejdet foderoptimering på denne ejendom. Alle beregninger er udarbejdet med standard tal. Men i forbindelse med i brug tagen af en helt ny stald, vil der altid være tale om en effektivitets gevinst med en bedre foderudnyttelse og højere mælkeydelse. Samlet vil det betyde en mindre miljøbelastning fra produktionen både med hensyn til udvaskning af næringsstoffer og ammoniakfordampning til omgivelserne. Grovfoderet opbevares i plansiloer i tilknytning til produktionsanlægget. Antallet af transporter med foder (grovfoder og tilskudsfoder) til ejendommen vil stige efter udvidelsen. Tilkørselsmulighederne til ejendommen er gode og ejeren forventer ikke, at generne fra fodertransporten bliver væsentlige. Gødningsopbevaring: Gyllen opbevares i gyllekanaler samt i egne og lejede gylletanke på i alt ca m 3. Kravene om tilstrækkelig opbevaringskapacitet overholdes på denne måde. Kravene til opbevaringskapacitet beskrives i miljøgodkendelsen. Gylleudbringning og markdrift Gyllen udbringes fortrinsvis om foråret med slæbeslanger/nedfældning og på bar jord vil gyllen umiddelbart efter udbringningen blive nedharvet eller pløjet, såfremt gyllen ikke bliver nedfældet. Dette mindsker ammoniakfordampning og lugtgener ved udbringning. Gyllen udbringes med egne maskiner, det betyder, at gyllen altid udbringes under optimale forhold både med hensyn til klima (vind og temperatur) og afgrødernes udviklingstrin. Det giver en optimal udnyttelse af kvælstofindholdet i gyllen og samtidig en lav miljøbelastning. Der dyrkes et kombineret grovfodersædskifte og planteavlssædskifte på ejendommen, det skyldes primært den meget lerholdige jord, som giver mulighed for et stabilt højt udbytte i f.eks. vinterhvede. Grovfodersædskiftet inkl. majs arealet øges i takt med stigningen i ko antallet på ejendommen. Arealforhold Det samlede harmonibehov er på 237,1 ha og opfyldes ved ejede og forpagtede arealer samt gylleaftaler. Sammensætningen af arealer til opfyldelse af harmonikrav fremgår af tabel 2. Tabel 2 Udbringningsarealer til produktionen Status Adresse Ha Antal DE Ejet Møllebækvej 20 85,3 145,0 Ejet Horsedalvej 22 13,8 23,5 Forpagtet Enghavevej 7 62,0 105,4 Forpagtet Ejstrupvej 24 39,7 67,5 Forpagtet Trudslevvej 96 25,2 42,8 Aftale Thinghøjgade 202 6,6 (9,2 DE) 9,2 Aftale Enghavevej 8 18,4 (25,8 DE) 25,8 I alt Ejet 99,1 Forpagtet 126,9 Aftale 25,0 I alt ,2 Arealkravet efter landbrugsloven fremgår af tabel 3. Arealkravet er beregnet udfra at ejendommen drives med 2,3 DE/ha, samt de krav til sædskiftet som plantedirektoratet kræver. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 11

12 Ansøgers projektbeskrivelse Tabel 3 Arealkrav i henhold til Landbrugsloven Interval % af harmoniareal Arealkrav der skal ejes DE 25 % 13, DE 60 % 33, DE 100 % 66,5 113,4 I alt Af det samlede arealkrav på 113,4 ha kan op til 1/3 opfyldes ved anden ejet ejendom eller 5-årige tinglyste forpagtnings- eller gylleaftaler. Det reducerede arealkrav er dermed på 76,0 ha. Der hører på nuværende tidspunkt 85,3 ha udbringningsareal til Møllebækvej 20. Det er tilstrækkeligt til at opfylde det reducerede arealkrav. Det resterende arealkrav opfyldes ved et ejet areal Horsedalvej 22 med 13,8 ha og en tinglyst forpagtningskontrakt på Enghavevej 7 på 15,0 ha. Det giver i alt et ejet/tinglyst areal på 114,1 ha. Herved er arealkravet opfyldt. Der er fremsat lovforslag til ny landbrugslov i folketinget, hvor arealkravet på den enkelte ejendom ændres fra ejendomsniveau til bedriftsniveau, samt at arealkravet generelt mindskes. Ifølge det nye forslag, er arealkravet 25 % for de første 120 DE og 30 % for de efterfølgende DE. Det betyder, at arealkravet på Møllebækvej 20 reduceres til 67,5 ha ejet areal beregnet ved 1,7 DE/ha. Såfremt forslaget bliver vedtaget inden besætningsudvidelsen finder sted, bliver det ikke nødvendigt at tinglyse en forpagtningsaftale Husdyrholdet før og efter udvidelsen er anført i tabel 4 med antal af dyr i de forskellige dyre kategorier. Tabel 4. Husdyrhold på Møllebækvej 20 før og efter udvidelse Før Efter Antal årsdyr DE Antal årsdyr DE Malkekøer, tung race , ,8 Opdræt, tung race 6-28 mdr , ,0 Småkalve, kvier 0-6 mdr., st. race 35 7, ,2 Antal DE på ejendommen 249,3 403,0 Områdeudpegninger Ejendommen er ifølge Nordjyllands Amts regionplan beliggende i regionalt landbrugsområde og naturområder. Samlet ligger ca. 45% af udbringningsarealerne i områder, der er udpeget som Regionalt landbrugsområde. Udbringningsarealer ligger i områder med begrænset drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og i områder med særlig drikkevandsinteresser. Der er 29,4 ha udbringningsareal, som er placeret i område med særlig drikkevandsinteresser, der samtidig er udpeget som nitrat følsomme. Ejendommens udbringningsarealer (ejede, forpagtede og gylleaftaler) er opland til Limfjorden og kun 64,9 ha (forpagtet jord) er opland til Vesterhavet. Produktionsanlægget er placeret 2,8 km nordøst for habitatområde nr. 248 Saltum bjerge, de nærmeste udbringningsarealer ligger 2,1 km nordvest for habitatområde nr Naboer/lugt Møllebækvej 20 ligger i et område med spredt bebyggelse og relativt langt mellem naboerne. Afstanden til nærmeste nabo uden landbrugspligt er ca. 410 m mod sydøst fra det nye staldanlæg. Hvorimod afstanden til nærmeste nabo med landbrugspligt (Haugaardsvej 10) kun er 185 m mod øst. Afstanden til nærmeste samlede bebyggelse er ca m (Ingstrup). 12 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

13 Ansøgers projektbeskrivelse Lugtgeneafstanden for den ansøgte produktion er beregnet med den anbefalede lugtberegningsmodel (modellen er udviklet af miljømedarbejder i kommunerne). For boliger i landzone er den 97 m. For samlet bebyggelse er geneafstanden 172 m. I denne beregning af lugtgener er der ikke taget højde for vindretning, arondering m.m. Det betyder, at der er tale om et groft skøn på lugtgenerne. Med udgangspunkt i afstanden fra staldanlæggene til naboer/samlet bebyggelse forventes der ikke at blive nogen lugtproblematik i den konkrete sag Transport Ud- og indtransport af foderstoffer, gylle m.m. vil stige efter udvidelsen, proportionalt med udvidelsen. Disse transporter vil normalt foregå indenfor normal arbejdstid, men i spidsbelastnings perioder kan der forekomme transporter døgnet rundt. Tilkørselsmulighederne til ejendommen er gode. Ejeren forventer derfor ikke, at generne fra disse transporter bliver væsentlige. Den interne transport på ejendommen, vil ligeledes stige proportionalt med udvidelsen i DE. Det gælder især transport i DE. Det gælder især transport i forbindelse med udbringning af gylle om foråret ensilering af græs og majs. Transportveje med gylle fremgår af vedlagte kort. Fig. 1. Fig.1. Transportveje 4. Analyser og løsningsforslag Ammoniakfordampning Amtet har i vurderingen af sagen peget på, at ammoniakdepositionen i forhold til nærliggende 3- arealer skal vurderes nærmere. Udgangspunktet i beregningen er amtets regneark for kvælstof og fosfor, samt Bat - byggeblad for Præfabrikerede, drænede gulve. Tabel 5. Tabel 5. Ammoniak emission Scenarier Før, kg N Efter, kg N Ændring Udgangspunkt, normtal, amtets regneark kg N Efter ændret staldsystem til sengestald med drænet gulv (BAT-teknologi) kg N Ved at anvende Bat-teknologien (Bedst Tilgængelig Teknik), som i dette tilfælde er drænet gulv i sengebåsestalden betyder det, at ammoniakfordampningen fra denne staldtype bliver reduceret med 50 % i forhold til en almindelig sengestald med spalter. Opsamlingspladsen foran malkerobotten er spaltegulv med gummibelægning, derfor er der kun regnet med en ammoniakreduktion på 40 % (BAT-teknologi). Småkalvene opstaldes i bokse med strøelse, mens opdræt er opstaldet i sengebåsestald med spalter (Gammel stald). Hertil kommer, at ammoniaktallene i amtets regneark er overvurderet i åbne stalde med naturlig ventilation. Det skyldes, primært den lavere temperatur i stalden. Det er de tekniske løsninger i stalden, men med hensyn til lager af gylle indføres følgende teknik: Der etableres overdækning af gyllebeholderen på ejendommen, Møllebækvej 20, derved reduceres ammoniakfordampningen fra gyllelageret fra 2 % til 1 % ammoniakfordampning. Hertil kommer, at oplagringen af dybstrøelsen fra småkalvene opbevares i markstak eller på anden ejendom væk fra produktionsanlægget. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 13

14 Ansøgers projektbeskrivelse De teknologiske løsninger i stalden og ved opbevaring af gyllen reducerer den samlede ammoniakfordampningen fra punktkilden væsentligt. De teknologiske løsninger betyder, at ammoniakfordampningen fra staldanlægget og gylleopbevaringen reduceres i forhold til nu driften. Det er til stor gavn for naturen i området, samtidig med at det er økonomisk muligt at gennemføre de teknologiske løsninger på ejendommen. Vurdering af miljøtiltag for at reducere ammoniakfordampningen I øjeblikket findes der kun 2 Bat - byggeblade over tilgængelige teknikker til reducering af ammoniakfordampningen fra kvægstalde på. Det er Bat- byggebladet om præfabrikerede, drænede gulve og Bat kandidaten. Syrebehandling af kvæggylle. De to systemer er sammenlignet i tabel 6. Der er ikke andre tekniske løsninger på markedet i dag til reducering af ammoniakfordampningen fra kvægstalde. I næste afsnit beskrives de tekniske problemer med anvendelse af luftrensningssystemer. Udover de tekniske løsninger til ammoniakfordampning, reduceres ammoniakfordampningen ved afgræsning og hygiejne på ejendommen. Disse emner beskrives i et afsnit for sig selv. Tabel 6. Sammenlignings tal for forsuringsanlæg og præfabrikerede gulve Præfabrikerede gulve Svovlsyrebehandling af kvæggylle A. Bat- byggeblad Ja Ja (kandidat) B. Ammoniakfordampning - 50% (farm test rapport kvæg nr. 21) - 50% C. Arbejdsmiljø En lavere ammoniakfordampning kan En lavere ammoniakfordampning kan forbedre arbejdsmiljøet. Der er forbedre arbejdsmiljøet. Syre må ikke observeret enkelte problemer med tilsættes manuelt på grund af fare for driftssikkerheden på skraberne ætsning og svovlbrinteudvikling D. Dyrevelfærd Køerne går generelt godt på gulvet, dog Denne er uændret kan evt. problemer med en tør gødningshinde på gulvet i varmt og tørt vejr gøre gulvet glat, og give mere E. Virkning på lager og mark usikker gang Der forventes højere indhold af N ab lager, der vil påvirke markudbyttet positivt. Der forventes højere indhold af N ab lager, der vil påvirke markudbyttet positivt. F. Støv Dette er uændret Dette er uændret G. Mere investering pr kr kr. sengebås H. Øget arbejdsforbrug pr. 3 minutter? årsko I. Meromkostninger til drift 32 kr. 290 kr. og vedligehold pr. årsko J. Samlet meromkostning -85 kr. 670 kr. pr. årsko K. Samlet meromkostning -20 kr. 160 kr. pr. kg N reduceret L. Øget svovl tilførsel til Ca. 48 kg pr. ha (30 tons gylle pr. ha) 0 kg. marken * Beregningerne er foretaget på baggrund af nybyggeri og et reference system. Løsdriftsstald med sengebåse og spaltegulv i gangarealer. Under spaltegulvet er et ringkanalsystem. Udfra sammenlignings tallene i ovenfor stående skemaet kan følgende konkluderes: a. Der er bat - byggeblad (Bedst tilgængelig teknik) både på de præfabrikerede gulve og syrebehandlingen af kvæggylle. b. Ammoniakreduktionen fra punktkilden er ens ved de to teknikker, nemlig 50% reduktion. 14 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

15 Ansøgers projektbeskrivelse Bedre arbejdsmiljø i begge systemer pga. mindre ammoniakfordampning, dog er der observeret enkelte problemer med driftssikkerheden, på skraberne. Eftersom det er en meget kendt teknik forventes dette problem allerede løst. Konc. Svovlsyre skal håndteres. c. Forsigtighed pga. store farer for ætsning og svovlbrint udvikling (livsfarligt). d. De præfabrikerede gulve kan under vise klimaforhold give glatte gulve til gene for køerne. Dette problem er løst ved en gummibelægning på opsamlingsstalden foran malkerobotterne. e. Der forventes højere indhold af N ab lager, det skyldes den lavere ammoniakfordampning fra stalden. Det giver et højre indhold af kvælstof i gyllebeholderen og dermed mulighed for at udbringe mere kvælstof til marken. Det gælder for begge systemer. Ammoniakfordampningen ved udbringningen er reduceret væsentlig, ved den forsurede gylle med et lavt ph i forhold til den ikke forsurede gylle. Men eftersom gyllen nedfælles på sort jord og udbringes med slæbeslanger på græsmarken/vinterhveden, er ammoniakfordampningen reduceret væsentligt også ved den almindelige gylle. Det er landskontorets vurdering, at ved nedfældning af gylle på sort jord er der ingen forskel i ammoniakfordapningen fra de to gylletyper. Ved at optimere gylleudbringningen både med hensyn til teknik, klima, planternes udviklingstrin m.m. kan forskellen i ammoniakfordampningen fra udbringningen minimeres. f. Angående støv problemer i stalden er der ingen forskel på de to systemer. g. Anlægsomkostningerne ved de præfabrikerede gule er mindre end ved reference systemet, det skyldes primært mindre areal med gyllekanaler. Hvorimod anlægsomkostningerne ved forsuringsanlægget er en øget omkostning på 2900 kr. pr. årsko. For Jørgen Sørensen betyder en øgede anlægsomkostninger på 1,2 million kr. i dette projekt. h. Arbejdsforbrug, der er ikke lavet arbejdsstudier på syretilsætning af gylle. Min vurdering er, at det er mindst på samme niveau. Derfor er øget arbejdsforbrug ikke indregnet i meromkostningerne. i. Omkostninger til vedligehold er ca. 250 kr. større pr. årsko ved forsuringsanlægget i forhold til de præfabrikerede gulve. j. Samme tendens som ovenfor, at drift og vedligeholdelses omkostningerne er væsentlig større ved forsuringsanlægget end ved de præfabrikerede gulve. k. Prisen pr. kg kvælstof, der bliver samlet ekstra op i gylletanken ved de to systemer er for de præfabrikerede gulve, at man får både penge og kvælstof, hvorimod ved anvendelse af forsuringsanlægget koster 1 kg ekstra kvælstof 160 kr. Markedsprisen for 1 kg kvælstof er i indeværende gødningssæson ca. 5,5 kr./kg N. l. Ved forsuringsanlægget tilføres marken ca. 48 kg svovl pr. ha. Det betyder, at afgrøderne i et kvægsædskifte over gødes med kg svovl pr. år pr. ha. Svovlen udvaskes fra pløjelaget på samme måde som nitrat. Det er ikke undersøgt hvad det betyder for miljøet. En samlet konklusion: Miljøeffekten fra punktkilden er ens på de to systemer, begge systemer reducerer ammoniakfordampningen med 50 %. Men der er en større risiko for ammoniakfordampning ved udbringningen (under dårlige klima forhold), når der ikke anvendes forsuret gylle. Det gælder kun, når gyllen udbringes med slæbeslanger, hvorimod når gyllen nedfældes er der ingen forskel på de to systemer. For at reducerer ammoniakfordampningen ved Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 15

16 Ansøgers projektbeskrivelse udbringningen under dårlige klimaforhold kræves en mere investering på 1,2 million kr. i dette projekt (etablering af forsuringsanlæg). Hertil kommer øgede vedligeholdelse på 250 kr. pr. årsko pr. år. Yderligere er der et øget arbejdsforbrug pr. dag. Prisen for ekstra kvælstof er kun rentabel ved de præfabrikerede gulve, hvorimod merprisen pr. kg N ved forsuringsanlægget er flere 100% over markedsprisen pr. kg N. Der er ikke taget stilling til betydningen af overgødskningen med svovl i forhold til miljøet. Det er ikke teknisk muligt at kombinere de to systemer og eftersom de har samme ammoniak reducerende effekt er der udfra stabilitet, driftssikkerhed, øget kg N til marken, anlægs udgifter, driftsomkostninger og arbejdsmæssige betragtninger valgt at indføre præfabrikerede gulve i det nye staldanlæg. De præfabrikerede gulve er på alle punkter, enten bedre eller på samme niveau, som syrebehandling af gyllen, undtagen ved udbringning af gylle på bevokset jord. Det skal bemærkes, at ammoniakfordampningen fra gylleudbringningen på bevokset jord i forvejen er lav. Afgræsning Efter udvidelsen er der 205 kvier svarende til 79 DE på Møllebækvej 20. Alle de store kvier er på græs i ca. 6 mdr. om sommeren. Ved at fastholde kvæg på ejendommen, fastholdes også kvier på græs. Bl.a. afgræsses klitarealet beliggende mellem Munkens klit og Hvorup klit ved Vesterhavet. Hygiejne på ejendommen I et nyt staldkompleks, hvor nyeste teknik i staldindretning er taget i anvendelse sammen med en dygtig driftsledelse, er det muligt at opnå en høj hygiejne status i og omkring stalden. Det kræver rengøring og vedligeholdelse af udstyr, samt god foderstrategi og håndtering af husdyrgødningen. Disse forhold har væsentlig indflydelse på ammoniakfordampningen fra bedriften. De driftsledelsesmæssige tiltag er ikke indregnet i amtets regneark, men reducerer ammoniakfordampningen væsentligt. m. Ved forsuringsanlægget tilføres marken ca. 48 kg svovl pr. ha. Det betyder, at afgrøderne i et kvægsædskifte over gødes med kg svovl pr. år pr. ha. Svovlen udvaskes fra pløje laget på samme måde som nitrat. Det er ikke undersøgt, hvad det betyder for miljøet. Gyllebeholderen Der etableres overdækning af gyllebeholderen på ejendommen Møllevej 20 for at reducerer ammoniakfordampningen fra lageret. Ved at etablere overdækning af gyllebeholderen halveres ammoniakfordampningen fra lageret. Luftrensning: Moderne kvægstalde er åbne stalde med naturlig ventilation. Denne staldtype er valgt for at tilgodese koens behov. Ifølge forskningsresultater er en åben kvægstald den optimale kvægstald både med hensyn til koens sundhed, velvære og økonomisk resultater i stalden. Forskningsmæssigt har det vist sig, at der er et lavere penicillin forbrug i denne staldtype. Det er et udtryk for dyrenes sundhed. Denne type stalde med naturlig ventilation, åbne sider giver en lav temperatur hele året rundt, det betyder mindre ammoniakfordampning. Denne temperatur sænkning er ikke indregnet i amtets regneark. Men konklusionen er, at ammoniak tallene i amtets regneark er overvurderet ved denne staldtype. Hertil kommer, at det er teknisk umuligt at indføre luftrensning, da det er umuligt at opsamle ventilationsluften fra denne staldtype. Alternativet vil være en lukket stald på bekostning af dyre-velfærd. ( se fig. 2). Fig 2. eks. På moderne kvægstald 16 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

17 Ansøgers projektbeskrivelse Økologiske forbindelseslinen I den økologiske forbindelse ved Ryå, er der et areal ned mod Ryå på ca. 3 ha. Arealet har ligget brak de seneste år. Der er ikke tale om beskyttet natur. Jørgen Sørensen fik arealet afmeldt ved Nordjyllands Amt, som en fejl registrering for ca. 1,5 år siden. Det er planen, at arealet skal ligge brak også de kommende år. Kvælstof udvaskning fra rodzonen Afgrødevalget er uændret i forbindelse med udvidelsen og belastningen af husdyrgødning er ligeledes uændret (1,7 DE/ha). Udnyttelsesprocenten er fastsat til 70 % udnyttelse af totalt kvælstof i gyllen. Udnyttelsesprocenten er fastsat ifølge lovkravet i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Beregningerne på kvælstofudvaskning fra rodzonen er udarbejdet i regnearksprogrammet SimIIIb (Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskningen fra rodzonen, Danmarks Jordbrugsforskning rapport nr. 32). Udbringningsarealerne er alle beliggende i et område med drikkevandsinteresser, men 29,4 ha af udbringningsarealerne er yderligere beliggende i område med særlig drikkevandsinteresser, område nr. 8, der samtidig er udpeget som nitratfølsomt område. Derfor er udvaskningsberegningerne opdelt i 2 hovedområder. a. Områder med særlig drikkevandsinteresser. b. Områder med drikkevandsinteresser. Området med drikkevandsinteresser er yderligere opdelt i 2 områder pga. geografisk afstand mellem områderne. Figur 2 Jordbundsforhold Jordtypefordelingen (fig. 2) på ejede og forpagtede udbringningsarealerne er beregnet til 20 % JB 2, 20 % JB 4 og 60 % JB6. Hvorimod jordbundsforholdene på gylleaftalerne er 100 % JB6. Fordelingen mellem de tre jordtyper er fundet på DJF - Geodata s kortmateriale. I forbindelse med udvidelsen af besætningen øges arealet med grovfoder og arealet med korn reduceres tilsvarende. Afgrødevalget er uændret. Sammensætningen af sædskiftet for de to områder kan ses i tabel 7. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 17

18 Ansøgers projektbeskrivelse Tabel 7. Sædskifte oversigt Udpegnings område Særlig drikkevandsområde Drikkevandsområde 1. Drikkevandsområder 1a. Afgrøder Vinterhvede, kløvergræs, kløvergræs, vinterhvede Silomajs med efterafgrøder i 50% af arealet Vinterhvede Vårbyg med efterafgrøder Vinterhvede, kløvergræs, kløvergræs, vinterhvede Silomajs Grønkorn, kløvergræs, kløvergræs, kløvergræs Drikkevandsområde 1b. Silomajs Det skal bemærkes, at der i 50 % af arealet med majs i området med særlig drikkevandsinteresser etableres efterafgrøder for at reducere kvælstofudvaskningen. Grundvand Området med særlig drikkevandsinteresser (OSD) nr. 8 er ikke kortlagt på nuværende tidspunkt. Det betyder, at kravet til kvælstof udvaskningen ud af rodzonen er 50 mg Nitrat/l jordvæske der forlader rodzonen. Øvrige arealer ligger i et område med drikkevandsinteresser. I disse områder er der ingen specielle krav til kvælstofudvaskningen og husdyrproduktionen reguleres efter de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen med hensyn til kvælstofudvaskningen. Tabel 8. Kvælstofudvaskning N-udvaskning fra rodzonen Nitrat konc. Kg N/ha Område med særligdrikkevandsinteresser 50 mg nitrat/l 43 Område med drikkevandsinteresser 1 73 mg nitrat/l 58 Område med drikkevandsinteresser 2 91 mg nitrat/l 79 Område med drikkevandsinteresser 3 70 mg nitrat/l 58 Beregningerne viser, at kvælstofudvaskningen i OSD nr. 8 er 50 mg nitrat/l jordvæske ud af rodzonen og for de øvrige arealer er kvælstofudvaskningen mg nitrat /l jordvæske ud af rodzonen (tabel 8). Herved er Nordjyllands Amts krav på dette område opfyldt. Arealerne i gylleaftalen er alle beliggende i et område med drikkevandsinteresser og derfor er der ingen specielle krav i forhold til grundvand. Overfladevand Alle ejede udbringningsarealer (99,1 ha), og 62 ha forpagtet udbringningsarealer, samt alle gylleaftaler afvander til Limfjorden. Kravet til N udvaskning fra disse arealer er, at der maksimum må udledes 14 kg N/ ha til Limfjorden. Der anvendes følgende beregningsmetoder: Kvælstofudvaskning fra rodzonen beregnes ved hjælp af SimIIIb (empirisk model). Standard reduktionskapacitet på 75 %. Beregningerne viser, at udvaskningen fra rodzonen er 51 kg N/ha for de ejede og forpagtede arealer og der anvendes en standardberegning for gylleaftalen, dog med en korrektion for jordtypen. Gylleaftalens arealer er 100 % JB 4 og JB 6 (se fig. 2), hvilket giver en standard udvaskning på 52 kg N/ha. I gennemsnit giver det en udvaskning til Limfjorden på 13 kg N/ha 18 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

19 Ansøgers projektbeskrivelse (tabel 9). Derved opfylder projektet kravet fra amtsrådet om maksimum 14 kg N/ha til Limfjorden. Det opnås ved en effektiv og miljøbevidst dyrkning af arealerne på Møllebækvej 20. Tabel 9. Udvaskning til Limfjorden Område HA Udvaskning fra Reduktionskap. Udvaskning rodzonen Limfjorden Opland til Limfjorden (ejede/forp.) 161,1 ha 51,0 kg N/ha 75% 13 kg N/ha Opland til Limfjord gylleaftaler 25,0 ha 52,0 kg N/ha 75% 13 kg N/ha Gennemsnit 13 kg N/ha Fosforbalance Efter udvidelsen af kvægproduktionen på Møllebækvej 20 er der fosforbalance på ejendommen (tabel 10). Det vil sige, at tilført fosfor i husdyrgødningen er lig med bortførslen af fosfor med afgrøderne. til Tabel 10. Beregning af fosforbalance Efter Udvidelsen kg P Fosfor i husdyr gødning Fosfor tilført i handelsgødning 450 Bortførsel af fosfor Fosfor afgivet gylleaftale (0,18 kg P/ha) Det er muligt, at opnå fosforbalance på ejendommen på grund af 2 forhold 1. Der udbringes kun husdyrgødning fra 1,7 DE/ha og 2. Udbringningsarealernes boniteten er væsentlig højre end generelt for Vendsyssel, hovedparten af arealerne er jordbundstype 4 og 6 (jordtype med et højt ler indhold). Det giver mulighed for et højt og stabilt udbytte i alle afgrøder og derved en stor bortførsel af fosfor. Øvrige problemstillinger Amtet har i den første vurdering af projektet ikke peget på andre problemstillinger end ammoniakfordampningen, kvælstofudvaskningen til grundvand og overfladevand. Der er derfor ikke redegjort yderligere problemstillinger fra produktionsanlæg eller arealerne. 5. Foranstaltninger og alternativer Andre forhold Det ansøgte projekt betyder en udvidelse af antallet af dyreenheder på Møllebækvej 20 med 154 dyreenheder. Jørgen Sørensen vil gerne udvide med dette antal dyreenheder, for at påbegynde et generationssædskift med sine to sønner. Udvidelsen giver mulighed for at etablere et driftsfællesskab og herved opnå en arbejdssituation for familien, der giver mulighed for fridage og ferie i et vist omfang, samtidig med en stabil økonomi. 0-alternativet til udvidelsen I enhver landbrugsproduktion, er der et løbende behov for udvidelse af produktionen. Med faldende afregningspriser og samtidig stigende omkostninger inden for de fleste områder skal der produceres et stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal udvides. Det er endnu mere nødvendigt med en udvidelse, når bedriften samtidig udvides med to ejere (Generationsskifte). Hvis en udvidelse ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde, hvilket betyder, at en afvikling af produktionen reelt er påbegyndt. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 19

20 Ansøgers projektbeskrivelse Alternative løsninger Forskellige alternative løsninger, for at tilgodese miljøet, er beskrevet i afsnit 4: Analyser og løsningsforslag. I dette afsnit er beskrevet 3 alternativer til at begrænse ammoniakfordampningen fra punktkilden. De tre alternativer er: a) præfabrikerede gulve, b) syretilsætning til gylle c) luftrensning. De tre alternativer er sammenlignet både med hensyn til miljøeffekt og økonomi. Et alternativt til udvidelsen på ejendommen kan være opkøb af anden ejendom, hvorpå en husdyrproduktion kan etableres. Sidestillet hertil kan være en forpagtning, men kravet til indtjening betyder stadigvæk, at der er et behov for vækst. Forpagtning eller køb af ny ejendom, vil betyde husdyrproduktion (malkekvæg) på to ejendomme, frem for kun på en ejendom i dag. Det er meget uhensigtsmæssigt at malke på 2 ejendomme. Miljøet og dyrevelfærd vil ikke kunne tilgodeses i samme udstrækning ved en husdyrproduktion på flere ejendomme. En stor fordel ved at samle malkekvægbesætningerne er, at man på sigt nemmere kan implementere nye og ofte dyre teknologier i stalden. Det er ikke en reel mulighed, hvis det er flere stalde med et mindre produktionsapparat, som skal have en tilsvarende investering. Her bliver investeringen for stor i forhold til produktionen af enheder. En stor stald kan dermed give en mindre miljøbelastning/de set i forhold til de samme antal DE fordelt på flere mindre stalde. En deling af produktionsapparatet på flere ejendomme, vil også give en øget transport mellem ejendommene i forbindelse med den daglige pasning af dyrene. Det vil i perioder være nødvendigt løbende at tilse nogle af dyrene mere end 2 gange i døgnet. Dette besværliggøres meget ved placering på flere lokaliteter. Risikoen for at overse begyndende tegn på sygdom bliver større, da perioden man opholder sig i den enkelte stald bliver mindre. Der vil ved deling heller ikke være nogen større rationaliseringsmulighed. Det betyder, at kravet til en stadig øget indtjening fortsat er nødvendigt i et stigende tempo for at dække produktionsomkostningerne, og som følge heraf er der behov for en øget tilpasning af produktionen. Ejendommen er placeret i et område, hvor det er hensigtsmæssigt, at kvier afgræsser klitarealer m.m. Ved ren planteavl på ejendommen, vil disse arealer ikke blive afgræsset, og på sigt vil disse arealer gro til, hvilket er til store skabe for denne naturtype. Derfor hænger husdyrproduktion på ejendommen nøje sammen med, om der skal være kvægproduktion på ejendommen. 20 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

21 Amtsrådets mål er o at sikre en bæredygtig udvikling, hvor anvendelsen af det åbne land til produktion, friluftsliv og turisme, veje og andre anlæg sker i stadig bedre balance med naturen og miljøet, o at beslutninger om anvendelsen af det åbne land tages på baggrund af en vurdering af anvendelsens konsekvenser for natur, miljø og friluftsliv, o at de nordjyske kultur- og naturværdier skal bevares og forbedres, herunder at adgangen for alle til det åbne land skal forbedres, o at de planlagte regionale områder for jordbrug, natur og råstoffer først og fremmest anvendes til sikring af disse formål og under hensyntagen til friluftslivets muligheder, og o at der i andre planlagte områder fremmes en flersidig arealanvendelse under hensyn til jordbrugs- og naturinteresserne Resumé Generelt er projektets grunddata vedrørende indretning og drift, herunder forbrug af forskellig art, beskrevet i Ansøgers Projektbeskrivelse samt i miljøgodkendelsen. VVM-redegørelsen behandler kun de forhold, der har betydning for de forudsætninger, der gælder for regionplantillægget. Arealer Efter det forelagte projekt er Harmonikravet efter miljøbeskyttelseslovens og Arealkravet efter landbrugslovens regler opfyldt. Projektet bygger ikke på dispensation fra arealkravet som følge af lav- eller højteknologisk gylleseparation. Alternativer I projektet indgår overvejelser over, om produktionsudvidelsen vil kunne gennemføres på anden vis med beskrivelse af betydningen heraf for bedriften og dens omgivelser. 0-alternativet dvs at der ikke gennemføres en udvidet produktion på bedriften indgår heri. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 21

22 Reaktioner fra omgivelserne Uanset, at der ikke er kommet bemærkninger mv. fra naboer eller andre interesserede i projektets første og anden offentlighedsfase indgår forventede lugt, støj og transportforhold omkring projektet i amtets vurderinger. Landskabet Projektets betydning for det omgivende landskab, bygningers placering, påtænkt udvidelse osv. er ligeledes vurderet. Udfra en samlet vurdering giver projektet ikke anledning til at optage retningslinier med bestemmelser for udformningen af nybyggeri. Betydning for grundvand, overfladevand og natur Den belastning, som udvidelse af produktionen vil udgøre på grundvand, overfladevand og natur er behandlet. Denne belastning relaterer til tabet af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) enten via emission til luft eller tab til jordvand under de arealer, hvor husdyrgødning fra bedriften udbringes. Efter miljøbeskyttelsesloven, skal et projekt som dette benytte bedst tilgængelig teknologi til begrænsning af miljøbelastningen fra anlægget (såkaldt BAT = Best Available Technology). Grundvand Knap 20 % af projektets udbringningsarealer ligger i område med nitratfølsomt grundvand. Øvrige arealer ligger i områder med drikkevandsinteresse og begrænset drikkevandsinteresse, hvor generelle landbrugsregler anses at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet. Overfladevand Projektets indvirkning på vandløb/søer og på kystvande (i dette projekt overvejende Limfjorden, men også Skagerrak) er vurderet. I relation til regionplanen konstateres, at landbrugets udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) under ét udgør en væsentlig del af den samlede udledning til fjorden. Heraf følger, at projektet i kumulation med andre husdyrbrug bidrager til en fortsat for høj belastning af Limfjorden. Den kumulative modregning, der er en følge af, at andre (overvejende mindre) husdyrproduktioner udfases, er ikke taget i regning i denne overordnede betragtning. Tabet af fosfor og kvælstof til Limfjorden overholder de kriterier, der er målsat i amtets administrationsgrundlag. Natur Dette projekt indebærer en ikke helt uvæsentlig forøgelse af ammoniakfordampningen (en større punktkilde ). I forhold til forøgelsen i antallet af DE (62 %) er ammoniaktabet dog knap så markant (34 % til i alt 3,6 t N/år). På det indledende projektmøde, har amtet aftalt med ansøger, at projektbeskrivelsen generelt skal gøre rede for, hvilke muligheder, der vil være for reduktion ammoniaktabet fra bedriften. Begrundelsen var (og er), at der i nærområdet er lokaliteter med beskyttet, sårbar natur, hvor ammoniakbelastningen specifikt skal vurderes. Hvis en i øvrigt tilgængelig teknologi fravælges, skal beskrivelsen gøre rede for begrundelsen for fravalget. Umiddelbare muligheder for reduktion af ammoniakudslippet er fx staldindretning og gyllehåndtering, hel eller delvis forsuring mv. Sådanne teknikker skal derfor som minimum belyses. 6 naturarealer er nærmere vurderet mht ammoniaknedfald (deposition). Af projektbeskrivelsen fremgår, at man har overvejet 2 scenarier for reduktion af ammoniaktabet, nemlig dels at ændre staldsystemet til sengestald med præfabrikeret, drænet gulv dels at etablere et komplet forsuringsanlæg. Begge scenarier bygger på landbrugets egne såkaldte BATbyggeblade. Ammoniakreduktionen er angiveligt den samme i de 2 scenarier. Det ovenfor angivne forøgede ammoniaktab på 34 % ville uden indgreb have været 48 % eller 4,3 t N/år. Med henvisning til omkostningsniveauet, bedre dyrevelfærd mv. vælger man i projektet at satse på de præfabrikerede, drænede gulve. Dette valg er altså baseret på Dansk Landbrugsrådgivnings standardbeskrivelser, samlet i de nævnte BAT-byggeblade. 22 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

23 Der er ikke foretaget en samlet rentabilitetsberegning for de 2 alternativer. Amtet er bekendt med, at fx forsuringsanlæg er etableret med godt resultat på kvægbedrifter med løsdriftsstalde og naturlig ventilation. Herunder med væsentligt lavere anlægsudgifter som følge af, at forsuringen hovedsageligt i gyllebeholde. Denne mulighed er dog ikke BAT-beskrevet teknologi, og derfor har ansøger valgt at undlade at beskrive en sådan løsning. Det kan ikke afvises, at også andre teknikker med fordel ville kunne bringes i anvendelse. Sammenfattende vurdering Amtet finder, at den ansøgte udvidelse af produktionen på Møllebækvej 20 vil kunne ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for grundvand, landskab og natur samt i overensstemmelse med habitatdirektivet, alt som udmøntet i det gældende administrationsgrundlag. Undersøgte alternativer Ansøger skal undersøge væsentlige alternativer, herunder angive begrundelsen for valg af alternativ under hensyn til virkninger på miljøet. Ansøger skal angive, hvilke væsentlige alternativer og alternative placeringer der har været undersøgt. Ansøger skal beskrive konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres dvs. 0-alternativet. Regionplanmyndigheden begrunder sit valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Forudsætningerne for det forelagte projekt er at skabe en rentabel produktion på bedriften. I og med, at der er udarbejdet et regionplantillæg for en ønsket ny husdyrproduktion, har amtet vurderet, at den ansøgte projektet kan etableres uden at være i uoverensstemmelse med regionplanen. Når det hertil lægges, at den ansøgte husdyrproduktion såvel alene som i kumulation med andre herunder udfasede husdyrproduktioner også respekterer det retningsgivende administrationsgrundlag, der er fastsat for administrationen af amtsrådet, anser amtet det for ufornødent at vurdere 0-alternativet yderligere. Begrundet i de forhold, der er beskrevet ovenfor, er det amtets opfattelse, at projektbeskrivelsen er fyldestgørende. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 23

24 Kommentarer fra første offentlighedsfase Der er ikke fra naboer eller andre særligt interesserede kommet bemærkninger eller kommentarer til projektet i den indledende offentlighedsfase og i debatfasen. Påvirkning af omgivelserne I det følgende behandles projektet i forhold til - Landskabet. - Naboer (lugt, støj, transport). - Grundvand. - Overfladevand. - Natur. Landskabet Særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Landbrugserhvervet og de tilknyttede forarbejdnings- og serviceerhverv er et vigtigt erhverv i Nordjylland. Det åbne land benyttes dog også af mange andre, herunder skovbruget, råstoferhvervet og turistbranchen samt til friluftsaktiviteter. Nordjyllands natur- og landskabsrigdomme er en stor kvalitet for regionen. De omfatter blandt andet karakteristiske landskaber og geologiske formationer, skove, overdrev, heder og klitlandskaber, ådale, kilder, vandløb, søer og moser samt et varieret dyreliv. Historisk kort, ca Mod øst opleves et åbent slettelandskab, hvis særegenhed kan tilskrives, at der er tale om den tidligere Ingstrup Sø, der nu er drænet. Området er en yngre marin flade fra Litorinahavet (nu drænet) og som gennemskæres af Kældergrøften. 24 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

25 Mod vest er landskabet et storbakket morænelandskab af væsentlig landskabelig betydning for den almindelige landskabsopfattelse. Det er karakteristisk, at der er udsigt til eller over området fra et meget vidstrakt område. I dette landbrugsområde er der mange, men ofte mindre biotoper af biologisk betydning. Især findes mange småsøer og vandhuller, men også overdrev er repræsenteret. Også kulturgeografisk er området af væsentlig betydning, bl.a. med talrige fortidsminder i det gamle kulturland. Kvægbedriften er inden for de seneste år udvidet med nye staldbygninger. Projektet indebærer yderligere en staldbygninger mod syd i tilknytning og til afrunding af nuværende bygningsmasse. Også en ny gyllebeholder kommer til. Amtet vurderer, at det samlede bygningsanlæg efter udbygningen vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Amtet vurderer tillige, at den nye driftsbygning ikke ændrer væsentligt på oplevelsen af landskabet. Transportveje Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 25

26 Naboer lugt, støj, transport Forhold vedrørende lokalisering herunder afstand til nabobebyggelser mv. lugt, støj og transport vil være reguleret i kommunens byggetilladelse og/eller i miljøgodkendelsen. Hvis særlige forhold dukker op, fx som led i projektets offentliggørelse (idéfasen), vil de dog indgå i amtsrådets behandling af regionplantillægget. Hvis der ikke fremdrages særlige forhold i idéfasen, og der ikke registreres gener i forbindelse med ejendommens hidtidige drift, vil amtsrådet som udgangspunkt ikke kunne opstille særlige forudsætninger for regionplantillægget. Naboforhold Med henvisning til, at der ikke er kommet henvendelser om aktuelle eller forventede gener fra naboer m.fl. er det amtets vurdering, at den fornødne regulering af lugt-, støj- og transportforholdene vil blive lagt i kommunens miljøgodkendelse afbedriften. Der er derfor ikke behov for at sætte særlige forudsætninger for tillægget til regionplan. 26 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

27 Grundvand Grundvand - generelt Amtsrådets mål o Uforurenet grundvand skal være basis for drikkevandsforsyningen og kvaliteten i vådområder og vandløb. o Den decentrale vandindvinding og vandforsyning skal i videst muligt omfang fastholdes. o Den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal sikres høj prioritet overalt. o En videregående beskyttelse af grundvandsforekomsterne skal sikres i de vigtige og sårbare drikkevandsområder. o Vandforekomsternes mængde og kvalitet skal sikres ved at skabe større ansvarlighed over for den samlede ressource. Grundvandets mængde og kvalitet har afgørende betydning for drikkevandsforsyningen og kvaliteten af vandløb, søer og andre vådområder. Mængden af rent grundvand er blevet mindre som følge af overudnyttelse og forurening af grundvandsmagasinerne. I regionplanen er der udpeget 10 områdetyper i relation til grundvand og vandindvinding, jf. kort 3 samt bilag 7 - Indsatsområder med hensyn til nitrat : 1. Områder med særlige drikkevandsinteresser. 2. Områder med drikkevandsinteresser. 3. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 4. Indvindingsoplande til almene vandværker. 5. Generelle indsatsområder. 6. Nitratfølsomme indvindingsområder. 7. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed. 8. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed. 9. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed. 10. Indsatsområder med hensyn til nitrat, jf. bilag 7. Drikkevand/grundvand generelt amtets administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget en målsætning gældende i nitratfølsomme indvindingsområder med stor eller nogen sårbarhed, hvor det tilstræbes, at nitratindholdet i grundvandsmagasinet i gennemsnit ikke overstiger 25 mg nitrat/l. Denne målsætning er retningsgivende ved udarbejdelse af VVM-redegørelser. Der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt VVMredegørelse. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed, er kendetegnet ved stor følsomhed for nitratforurening, ingen beskyttende lerlag og ingen nitratreduktionskapacitet. I disse områder er den tilladelige udvaskning fra rodzonen normalt lig målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed, er områder, hvor der forventes en nitratreduktionskapacitet, og derfor kan der tillades en udvaskning fra rodzonen, der ligger over målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed er velbeskyttede områder med stor nitratreduktionskapacitet, hvor der ikke skønnes, at nitrat udgør en risiko for grundvandet. Her gælder husdyrbekendtgørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgødning. I nitratfølsomme indvindingsområder, der endnu ikke er kortlagt skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, som udgangspunkt ikke overskrider 50 mg/l i gennemsnit. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. I øvrige områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, som udgangspunkt ikke overstiger 60 mg/l i gennemsnit. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. Det skal sikres, at eventuelle skærpede kriterier fastsat i en indsatsplan bliver overholdt ved etablering og udvidelse af intensive husdyrbrug inden for indsatsplanens indsatsområder. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 27

28 Udbringningsarealerne Ca. 29 ha af udbringningsarealet ligger i OSD 8 (Område med Særlig Drikkevandsinteresse), og udpeget som nitratfølsomt i Regionplan Øvrige arealer er ligger i område med drikkevandsinteresse og i område med begrænset drikkevandsinteresse. Ejet Lejet Gylleaftale [ha] [ha] [ha] Indvindingsopland OSD (Særlig drikkevandsinteresse) / Nitratfølsomt område Tabel 1. Udbringningsarealerne og grundvand Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Beregningerne af udvaskningen af kvælstof fra rodzonen er udarbejdet i SIMIIIb, der er en empirisk model udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning. Model beregner kvælstofudvaskningen for den enkelte mark og for det enkelte år. De forelagte beregninger viser en udvaskning på 50 mg nitrat/l for arealerne i OSD 8, mens udvaskningen for de resterende arealer er mellem mg nitrat/l. Sædskiftet er uændret til trods for udvidelsen, men der etableres efterafgrøder på 50 % af arealet med majs i området med særlig drikkevandsinteresse. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan I henhold til retningslinie i Regionplan 2005 VVM-redegørelse for intensive husdyrbrug og administrationsgrundlaget for VVM-redegørelser gælder: For nitratfølsomme indvindingsområder, der endnu ikke er kortlagt, er målsætningen en vejledende grænseværdi på højest 50 mg nitrat/l i gennemsnit i det vand, der forlader rodzonen. Samtidig må en udvidelse ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere. I områder med drikkevandsinteresse og områder med begrænset drikkevandsinteresse vurderes de generelle regler for landbrugsdrift at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet. Projektet tilgodeser målet om højst 50 mg nitrat/l i vand, der forlader rodzonen i det nitratfølsomme OSD 8 område. Derfor vurderes det, at udvidelsen kan finde sted, da regionplanens mål og retningslinier er overholdt. 28 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

29 Figur 1. Arealernes beliggenhed i forhold til grundvandsområder Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 29

30 Overfladevand VVM-pligtige projekter med nyanlæg, ændring eller udvidelser af husdyrbrug skal være i overensstemmelse med målsætningen for det vandområde, i hvis opland projektet og dets udbringningsarealer ligger. Vandløb og søer generelt Vandløb og søer er målsat efter deres anvendelse og kvalitet. Vandløb Anvendelsesmål: Der er 3 forskellige anvendelsesmål; et vandløb kan således have en skærpet målsætning, en basismålsætning eller en lempet målsætning, hvoraf kun de to sidste mål er aktuelle for det aktuelle projekt (se også tabel herunder). Basismålsætningerne B1, B2, B3 og B4 også kaldet fiskevandsmålsætningerne - anvendes for vandløb, der er vandførende hele eller størstedelen af året, og fastsættes med udgangspunkt i vandløbstypen. Hvorvidt vandløbet er B1, B2, B3 eller B4 afhænger af bundforhold, strøm og vandløbets størrelse. Basismålsætningen stiller krav om et alsidigt dyre- og planteliv, der kun i ringe grad er påvirket af menneskelige aktiviteter. De lempede målsætninger C, D og F anvendes i vandløb uden fiskevandsinteresser. Vandløb, som alene har til formål at adlede vand, er således C-målsat, mens spildevands- og okkerbelastede vandløb er hhv. D- og F-målsat. For alle lempede målsætninger gælder det, at vandløbene skal fremstå æstetisk og hygiejnisk tilfredsstillende. Kvalitetsmål: Kvalitetsmålsætningen bygger på en vurdering af vandløbene som levested for smådyr. Vandkvaliteten udtrykkes som forureningsgrad vha. det såkaldte Saprobiesystem, som skelner mellem forureningstålende og rentvandskrævende dyr. Forureningsgraden måles på en skala fra I til IV, hvor I er den uforurenede tilstand og IV den meget stærk forurenede tilstand. Målsætning vandløb Anvendelse Kvalitet forureningsgrad Basis/fiskevand B1 B2 B3 B4 Lempet C D F Målsætninger og kvalitet for vandløb Gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk Opvækstvand for laksefisk Karpefiskevand Ingen fiskeinteresser Vandafledning Spildevandsbelastet Okkerbelastet I-IV I-IV Udbringningsarealernes beliggenhed Hovedparten af udbringningsarealerne afvander direkte eller via mindre vandløb til Ryå, som udmunder i Nibe Bredning i Limfjorden, mens en mindre del afvander direkte eller via mindre vandløb til Skagerrak: Kældergrøft (Ryå-delen). Størstedelen af udbringningsarealerne afvander til den del af Kældergrøften, som afvander til Ryå, der udmunder i Limfjorden. Kældergrøften (Ryå-delen) er B3-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II-III. Målsætningen var ikke opfyldt ved bedømmelsen i 2001, hvor forureningsgraden blev fundet at være III. Kældergrøft (Nybæk-delen), som afvander via Nybæk til Skagerrak, er ligeledes B3-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II-III. Målsætningen var ikke opfyldt ved bedømmelsen i 2002, hvor forureningsgraden blev fundet at være III. Enggrøft, som afvander til Ryå, er B2-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II. Målsætningen var ikke opfyldt ved bedømmelsen i 2001, hvor forureningsgraden blev fundet at være II-III. 30 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

31 Ilbæk, som ligeledes afvander til Ryå, er C-målsat med en kvalitetsmålsætning om at fremstå æstetisk tilfredsstillende. Målsætningen var ubedømmelig i Ryå. Et enkelt udbringningsareal afvander direkte til Ryå, er B2/B3-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II. Målsætningen var opfyldt på den berørte strækning ved bedømmelsen i Munkens Klit Bæk (syd), som udmunder direkte i Skagerrak, er B4-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II. Målsætningen var opfyldt ved bedømmelsen i Udbringningsarealerne er i mange tilfælde vandløbsnære, men skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Udbringningsarealerne ligger ikke i oplande til søer. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 31

32 Figur 2. Arealernes beliggenhed i forhold til vandløb, evt. søer og slutrecipienter 32 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

33 Marine områder - generelt Regionplan Et område kan enten have en basismålsætning eller en skærpet målsætning. Når der er tale om basismålsætning forstås en tilstand med et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Artssammensætningen af dyre- og plantelivet er bestemt af de naturgivne forhold, og af at vandet har en god æstetisk og hygiejnisk kvalitet. Ud over basismålsætningen, der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområder og/eller badevandsområder udlagt med en målsætning om skærpede kvalitetskrav. Internationale naturbeskyttelsesområder En stor del af fjordområderne og de kystnære havområder i Nordjyllands Amt er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder: Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder. Den internationale opmærksomhed samler sig især om store antal af rastende andefugle, ynglende terner og vadefugle på øer og holme samt naturtyper i de lavvandede områder og langs kysten. Ramsarkonventionen er en vådområdekonvention, hvor 130 lande har forpligtiget sig til at forbedre 1109 udpegede områder, primært for vandfugle. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet gælder i alle EU-lande. Områderne er udpeget for en række fuglearter samt andre arter af vildtlevende dyr, planter og naturtyper. Områderne skal overvåges og må ikke forringes. Udbringningsarealerne Projektets arealer ligger dels i oplandet til Nibe Bredning i Limfjorden dels i oplandet til Skagerrak. Nibe Bredning har i regionplanen skærpet målsætning og er del af de internationale naturbeskyttelsesområder (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). Skagerrak er i amtets regionplan målsat med hhv. basismålsætning og badevand med skærpet målsætning undtagen området omkring Liver Å s udløb. Administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget, at for projekter i oplandet til Limfjorden må der fra hver hektar som udgangspunkt højst nå 14 kg kvælstof pr. år frem til Limfjorden i forbindelse med udvidelsen. For landbrugsarealer i fjordens opland gælder, at der skal være balance mellem tilført og fjernet fosfor på udbringningsarealerne. Amtsrådet har vurderet, at de generelt gældende landbrugsregler på nuværende tidspunkt er tilstrækkelige til at sikre miljøet i Skagerrak. Beregninger Der er foretaget beregning af kvælstofudvaskningen fra rodzonen i nudrift og i ansøgt produktion vha. Simmelsgaard. Ansøgt produktion Projektets dyrkede arealer i Limfjordsopland(ha) 186 Rodzoneudvaskning i Limfjordsopland (kg N/ha) 55,3 Kvælstoftilførsel til Limfjorden (kg N/ha) 14 Tabel 2. Udvaskning af kvælstof Tabet af kvælstof til Limfjorden er fastsat på baggrund af en beregning af kvælstofindholdet i det vand, der forlader rodzonen i udbringningsarealerne. Som gennemsnit er rodzoneudvaskningen 55,3 kg N/ha/år, beregnet efter Simmelsgård-modellen. I det af amtsrådet vedtagne administrationsgrundlag er fastsat, at tabet af kvælstof til Limfjorden bestemmes ved en reduktion af rodzoneudvaskningen, hvor reduktionsfaktoren indtil videre er 0,75 for opland til Limfjorden. Der er et lille fosforoverskud på 0,2 kg/ha på ejendommen efter udvidelsen, hvilket i praksis vurderes at svare til fosforbalance beregningsusikkerheder taget i betragtning. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 33

34 Figur 3. Marine habitatområder, der muligvis kan berøres af projektet 34 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

35 Forhold til regionplanen Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen på grund af for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der ringe sigt på grund af en stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge, og ålegræssets udbredelse er ikke i overensstemmelse med målsætningen. Oversigt over de marine målsætninger i Regionplan 2005 kan ses i bilag 2. I den politisk vedtagne recipientkvalitetsplan for Limfjorden er det vurderet, at for at miljømålene i fjorden kan opfyldes, skal den totale belastningen fra oplandet til Limfjorden ned på tons kvælstof pr. år og 364 tons fosfor pr. år. I 2004 udgjorde landbrugets bidrag af kvælstof til Limfjorden ca. 70 % af den totale tilførsel, svarende til knap tons N/år. Ifølge recipientkvalitetsplanen må landbrugets bidrag udgøre godt 4000 tons. Tilførslen af fosfor fra landbruget til Limfjorden var i 2004 på 120 tons P/år, hvilket er over det mål på 70 tons P/år, som er fastsat i recipientkvalitetsplanen. Tilledningen af fosfor er dog afstrømningsafhængig, og resultater viser, at det samlede mål er nået i år med normalafstrømning. For at tilførslen af fosfor til Limfjorden ikke skal stige på sigt, bør det sikres, at ophobning af fosfor i jorden ophører. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at tilstanden i Skagerrak er i overensstemmelse med regionplanens målsætning. Forhold til internationale naturbeskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale naturbeskyttelsesområder i de berørte områder af Limfjorden kan en øget tilledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset. Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder. Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr. Bedriftens udbringningsarealer afvander ikke direkte til internationale naturbeskyttelsesområder i Skagerrak. I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder af Limfjorden vurderes følgende at kunne blive påvirket: Spættet sæl: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre etårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand: Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna Ynglende liste I-arter: Dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, skestork: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Klyde, hjejle: Fødegrundlaget (krebsdyr på lavt vand) kan mindskes som følge af iltsvind. Trækfugle: Toppet skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Hvinand, taffeland: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr, der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes som følge af, at fourageringsområderne forsvinder. Sangsvane, knopsvane, pibesvane, kortnæbbet gås, grågås, lysbuget knortegås, pibeand, blishøne: Fødegrundlaget (ålegræs) kan mindskes. Det er vurderet, at afstanden til tilstødende marine naturbeskyttelsesområder er så stor, at en evt. påvirkning som følge af det aktuelle projekt vil være minimal. En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder kan ses i bilag 3. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 35

36 Kumulativ effekt I relation til regionplanen konstateres, at landbrugets udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) under ét udgør en væsentlig del af den samlede udledning til fjorden. Heraf følger, at projektet i kumulation med andre husdyrbrug bidrager til en fortsat for høj belastning af Limfjorden. Den kumulative modregning, der er en følge af, at andre (overvejende mindre) husdyrproduktioner udfases er ikke taget i regning i denne overordnede betragtning. I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke de marine områder, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet vil der selvsagt være en påvirkning. De beregningsmetoder, der p.t. er til rådighed er utilstrækkelige og behæftet med betydelig usikkerhed. Amtet har dog tiltro til, at den revision af beregningssystemet, som bl.a. DMU står for (men endnu ikke har frigivet), vil vise sig operationelt. Ved vurdering af de kumulative effekter skal det yderligere erindres, at husdyrtrykket generelt i DK såvel som i Nordjylland ikke er stigende, samt at ibrugtagning af nye, moderne driftsmetoder vil reducere tabet af næringsstoffer fra landbruget og dermed også bidrage til at den kumulative effekt mindskes over tid. Samlet vurdering Den projekterede udvidelse af husdyrproduktionen på Møllebækvej 20 indebærer ikke væsentlige påvirkninger af relevante vandløb eller søer. Der er en beregnet udledning til Limfjorden på 14 kg kvælstof/ha pr. år som gennemsnit for bedriften. Desuden bliver der fosforbalance. 36 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

37 Natur Natur- og landskabspolitik Amtsrådets ønske er, at indsatsen på natur- og landskabsområdet tager afsæt i en helhedsorienteret og fremadrettet politik for udviklingen. Natur- og landskabspolitikken er en vision for, hvordan amtsrådet mener, at forvaltningen af naturen, landskabet, geologien og kultursporene skal være. Politikken samler amtsrådets mål og handlinger på områderne: Landskab og geologi, natur, herunder beskyttede naturtyper, Natura 2000-områder, økologiske forbindelser, ådale, fredede områder, grønne kiler, skove og nationalparker samt kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser. Ejendommens naturforhold Regionplanen, retningslinie Generelle naturhensyn. Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til bevarelse og forbedring af landskabs- og naturværdierne, herunder levesteder for planter og dyr, samt kulturhistoriske interesser, der er knyttet til arealerne. Regionplanen, retningslinie Beskyttede naturarealer og landskaber. Inden for arealer, der er omfattet af fredning eller af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser, skal hensynet til natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres. Ved anvendelse af amtets naturplanlægningssystem fastsættes målsætningen af arealernes naturkvalitet. Gennem planlægning og administration skal det sikres, at arealerne opnår målsætningen Regionplanen, retningslinie I de økologiske forbindelser skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelserne skal sikre. Arealstatus Der er tilknyttet 251 ha landbrugsjord til projektet. Heraf ligger ca 45 % i områder, der i regionplanen er udpeget som Regionalt Jordbrugsområde, ca 5 % i Jordbrugsområde, ca 1 % i Regionalt Naturområde og ca 49 % i Naturområde. Økologiske forbindelser Ca 5 ha udbringningsarealer ligger i område, der er udpeget som en våd økologiske forbindelse langs Ryå. Ca 3 ha er en braklagt, dyrket mark. I regionplantillægget forudsættes det fortsat at være braklagt. På denne mark har amtet indenfor de seneste år registreret Engsnarre, der er på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Se afsnit om Natura 2000 områder. Det vurderes, at udvidelsen af kvægbruget ikke indebærer indgreb eller driftsændringer på udbringnings- og græsningsarealer til skade for arealernes funktion som økologiske forbindelser. Grovfoderarealer bidrager positivt til opretholdelsen af ønsket tilstand af arealer indenfor de økologiske forbindelser. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 37

38 Naturplanlægning Kriterier for målsætning for naturkvalitet af beskyttende naturtyper (undtagen vandløb og søer) Høj naturtilstand Klasse 1 God naturtilstand Klasse 2 Moderat naturtilstand Klasse 3 Ringe naturtilstand Klasse 4 Dårlig naturtilstand Klasse 5 Tildelt klasse Konstateret tilstand Høj naturtilstand Moderat naturtilstand natur- Dårlig tilstand natur- God tilstand natur- Ringe tilstand Områdetype Natura 2000 område Fredet område Regionalt naturområde Naturområde Økologisk forbindelse Jordbrugsområde Regionalt jordbrugsområd e Negative faktorer Ingen Fuldt ud genoprettelige Delvist genoprettelige Delvist og svært genoprettelige Ikke genoprettelige Potentielt naturindhold Højt prioriterede natur-typer/arter Prioriterede naturtyper/arter Rødlistearter Gullistearter Almindelige arter Få almindelige arter Økologisk funktion Afgørende trædestensfunkt ion Betydende trædestensfunkt ion Trædestensfun ktion Begrænset trædestensfunkt ion Ingen trædestensfunkt ion Eventuelt andre begrundelser (anføres under relevant klasse) Eksempel: En lokalitet har en konstateret tilstand på 3 (ud fra forekomst af planter og dyr, vurderet efter planlægningssystemets tilstandsdel), den ligger i Natura 2000 (klasse 1), de negative faktorer er fuldt genoprettelige (få problemer = klasse 2), og dens potentielle naturindhold er forekomst af gullistearter mulig (klasse 3). Endelig har lokaliteten en betydende trædestensfunktion i landskabet (klasse 2). Summen af tildelte karakterer er 11, hvilket giver et gennemsnit på 2,1. Stedets målsætning er altså klasse 2 = god naturtilstand, og stedets aktuelle tilstand vurderet efter systemets tilstandsdel bør kunne bringes op i denne klasse. Tabel 3. Naturplanlægning 3 arealer: Moser og enge, heder og overdrev, strandenge, strandsumpe og strandoverdrev samt vandløb, søer og vandhuller er beskyttede naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det åbne landbrugslands vilde dyre- og planteliv er helt afhængige af disse naturtyper. Beskyttede naturtyper ( 3 arealer) og arealanvendelsen På ejendommens egne arealer: Der er ikke beskyttede naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 På lejede udbringningsarealer: Et forpagtet areal ved Munkens Klit er registreret som kultureng med to små vandhuller (figur 5b). Arealet ejes af Skov- og Naturstyrelsen. Kontrakten siger, at der ikke må benyttes bekæmpelsesmidler på arealet, og det må kun bruges til græsning eller græsafgrøder, og omlægges i fornødent omfang. Endvidere må kun 80 % af kvælstofnormen må anvendes. 38 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

39 Der er en ca 20 år gammel registrering af løgfrø i den ene dam. Løgfrø er på habitatdirektivets bilag IV. Se afsnit om Natura 2000 områder. 3 arealer og vandløb, der grænser op til udbringningsarealer Udbringningsarealerne grænser på strækninger af ca. 660 m op til beskyttede vandløb. Der er 2 m bræmmer mellem vandløbet og de dyrkede arealer på ca 50 % af strækningen. 2 udbringningsarealer grænser op til en lille beskyttet mose. Amtet har målsat mosen til moderat naturtilstand, og det vurderes, at udvidelsen ikke vil medføre nogen ændring af mosen. Med basis i amtets naturplanlægningssystem er der ved sagsbehandlingen fastlagt målsætninger for naturtilstanden for 6 af nærområdets 3-beskyttede naturarealer. De målsatte naturarealer fremgår af figur 4. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 39

40 Figur 4. Målsatte naturarealer i nærheden af ejendommen 40 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

41 Udbringningsarealerne grænser på strækninger af ca. 660 m op til beskyttede vandløb. Der er 2 m bræmmer mellem vandløbet og de dyrkede arealer på ca 50 % af strækningen. 2 udbringningsarealer grænser op til en lille beskyttet mose. Amtet har målsat mosen til moderat naturtilstand, og det vurderes, at udvidelsen ikke vil medføre nogen ændring af mosen. Med amtets naturplanlægningssystem er der ved sagsbehandlingen lavet målsætninger for naturtilstand for 6 af nærområdets 3-beskyttede naturarealer. De målsatte naturarealer fremgår af figur 4. Hvis driften sker som beskrevet i projektbeskrivelsen vurderer amtet, at udvidelsen ikke vil indebære væsentlige ændringer i markdriften. Udbringning af husdyrgødning efter udvidelsen vil ske ved slæbeslanger eller ved nedfældning, og der nedharves eller nedpløjes umiddelbart herefter på bar jord. Markdrift i form af omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning og andre jordbrugsaktiviteter antages derfor ikke at give anledning til øget påvirkning af områdets beskyttede naturtyper. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 41

42 Beskyttede naturtyper og ammoniakvilkår Ammoniakfordampningen fra stald og lagre er i alt mindre i den ansøgte produktion end i nudriften. Ammoniakfordampningen nedsættes fra 2,9 t til 2,6 t N/år. Dette skyldes, at ansøger har valgt at udstyre den nye kvægstald med præfabrikerede, drænende gulve og forsyne gyllebeholderen med fast overdækning. Se side 13-16, i ansøgers projektbeskrivelse. Ammoniaktabet fra stalde og gylletanke bidrager til luftbåren N-belastning af områdets natur. Den luftbårne N-belastning er beregnet for de nærmest beliggende beskyttede overdrev og moser i nærområdet, se tabel 1 og figur 5a. Udvidelsen medfører beregnede fald i størrelsesordenen 0,7-0,0 kg N/ha/år. Husdyrbrugets luftbårne N-belastning af udvalgte beskyttede naturtyper (ammoniak fra stalde og gødningslager) kg N/ha/år Beregnet N-deposition Naturareal* (se fig. 5a) Kommunebaggrundsværdi Bidrag før udvidelse Bidrag efter udvidelse Tilstand Naturkvalitet Naturkvalitet Målsat tilstand Målsat N- deposition Naturtypens tålegrænse** (kg N/ha/år) 1 mose 12,9 14,0 13, (1,1) (1,0) 2 mose 12,9 20,1 19, (7,2) (6,5) 3 overdrev* 12,9 14,0 13,9 2 2 Under ** (1,1) (1,0) 4 overdrev* 12,9 13,9 (1,0) 13,8 (0,9) 2 2 Under ** 5. og 5a 12,9 13,3 13,3 2 2 Under ** overdrev* (0,4) (0,4) 6 natureng 12,9 13,3 13, ** (0,4) (0,3) 7. mose 12,9 13,3 (0,4) 13,2 (0,3) ** * angiver eventuel EF-habitatnaturtype ** angiver tålegrænse jf. DMU dec Naturtyper og tålegrænser uden markering er stærkt kulturpåvirkede naturtyper med Naturkontorets vurdering af tålegrænse (Manual til vurdering af tålegrænser DMU 2003). Tabel 4. Kvægbrugets luftbårne N-belastning og udvalgte beskyttede naturarealer (ammoniak fra stalde, gylletanke og markstakke). Beregningerne er foretaget efter regnearket NH3 deposition trin 123, baseret på Manual til vurdering af ammoniakeffekter, DMU 2003, udgave jan Figur 5. 3-arealer og punkter, hvori der er beregnet deposition af ammoniak 42 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

43 Figur 5. 3-arealer og punkter, hvori der er beregnet deposition af ammoniak Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 43

44 Den gennemsnitlige N-deposition i Pandrup Kommune er ifølge DMU 12,9 kg/ha/år. Ved besigtigelse er konstateret, at nærområdet omkring husdyrbruget rummer beskyttede naturtyper, heraf også næringsfattige naturtyper, der kan karakteriseres som EF-habitatnaturtyper. (pkt 3-5): Vedrørende kriterier for ammoniakbelastning af natur: Se bilag 1. Pkt 1, mose: Stærkt tilgroet tørvegrav. Målsætning moderat naturtilstand klasse 3. Ammoniakmålsætning: nedre halvdel af tålegrænseintervallet, der vurderes til 20-30kgN. Belastningen efter udvidelsen overskrider ikke målsætningen, og da ammoniakbelastningen falder lidt, er administrationsgrundlaget tilgodeset. Pkt 2, mose: Stærkt tilgroet tørvegrav. Målsætning moderat naturtilstand, klasse 3. Ammoniakmålsætning er nedre halvdel af tålegrænseintervallet. Belastningen efter udvidelsen overskrider ikke målsætningen, og da ammoniakbelastningen falder lidt, er administrationsgrundlaget tilgodeset. Pkt. 3-5: Græssede overdrev: Målsætning god naturtilstand klasse 2. Ammoniakmålsætning er under tålegrænseintervallet, der er kg N/ha/år. Målsætningen er ikke opfyldt. For et klasse 2 naturareal, hvor ammoniakmålsætningen ikke er opfyldt, er ammoniakvilkår: Ingen stigning. I projektet er stigningen 0,0 kg N, derfor er administrationsgrundlaget tilgodeset. Pkt. 6 og 7: Natureng og mose: Moderat naturtilstand, klasse 3. Ammoniakmålsætning er nedre halvdel af tålegrænseintervallet. Dette er overholdt. I projektet er stigningen 0,0, kg N, derfor er administrationsgrundlaget tilgodeset. 44 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

45 Figur 5 a. Udbringningsarealer og 3 arealer Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 45

46 Figur 5 b. Udbringningsarealer og 3 arealer 46 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

47 Kulturengen vist på figur 5b er forpagtet hos Skov- og Naturstyrelsen bl.a. på vilkår om højest 80 % udbringning af kvælstofnormen. Beregning af deposition af NH 3 fra udbringningen på det vest for liggende hedeareal (fladedeposition) viser en belastning på 0,1 kg N/ha/år. Denne belastning ændres ikke i projektet. Skove. Da nærområdets skove ligger i stor afstand fra bedriften, vurderes udvidelsen ikke at have nogen påviselig effekt på disse. Ammoniaktabet ved udvidelse af husdyrbruget overholder administrationspraksis for beskyttede naturtyper i området, idet der er foretaget en reduktion af NH3 belastningen på 650 kg N/år i forhold til normtal ved at indføre BAT teknologi (ændret staldsystem), flytning og overdækning af gyllebeholder og ændret opbevaring af fast dybstrøelse fra kalve Forhold til habitatdirektivet Regionplanen, retningslinie Natura 2000 områder. Inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet må der ikke træffes dispositioner, der strider mod de fastlagte hensigter og bestemmelser om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. Natura 2000 områder Ingen af kvægbrugets arealer ligger indenfor områder udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Kvægbrugets driftsbygninger ligger ca. 2,8 km nordøst for habitatområde nr. 248, Saltum Bjerge og udbringningsarealer ligger 2,1 km nordvest for habitatområde nr. 248, Store Vildmose Deposition fra punktkilden på disse arealer er beregnet til 0,0 kg N. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 47

48 Figur 6. NATURA 2000-områder i omegnen af bedriften 48 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

49 Da kvægbruget ikke omfatter arealer indenfor internationale naturbeskyttelsesområder vurderes ammoniakfordampning umiddelbart at være eneste potentielle påvirkning af de nævnte internationale naturbeskyttelsesområder. Figur 6a Udbringningsarealer mod habitatområdet Store Vildmose Et enkelt udbringningsareal grænser op til habitatområde nr. 13, Store Vildmose, vist på figur 6a. Ca 2,3 ha ligger inden for 300 m fra habitatgrænsen. Et evt markbidrag kan ikke beregnes til over 0,0 kg N/ha/år. På dette areal har Amtet i de seneste år observeret engsnarre, der er på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Arealet grænser op til habitatnaturtypen 3260 Vandløb med vandplanter. Ifølge DMU, Kriterier for gunstig bevaringsstatus, 2. udgave 2003, må udnyttelsesgraden af de vandløbsnære arealer (0-50 m) ikke øges. 3 ha af arealet mod Ry Å har hidtil været braklagt, og i projektet skal det fortsat være braklagt. Der sker derfor ikke en øget intensivering af udnyttelsen. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 49

50 Ammoniakfordampning eller ændret drift som følge af udvidelse af kvægbruget vurderes ikke at forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder. Bilag IV-arter En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring kvægbruget. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det kan være odder, markfirben, strandtudse, spidssnudet frø og løgfrø. Udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de nævnte arter. Afgræsning med ungkreaturer bidrager til at opretholde en større artsdiversitet på kvægbrugets græsarealer. For de nævnte arter af flagermus gør det sig gældende både ved opretholdelse af åbne fourageringsarealer og en øget mængde insekter tilknyttet kvæget. Artsfredninger og rødlistearter På og umiddelbart op til husdyrbrugets arealer er amtet ikke bekendt med forekomster af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister ud over nævnte bilag I art engsnarre. Amtet har ikke eftersøgt løgfrø ved Munkens Klit i de seneste år, og ved derfor ikke, om der stadigvæk er en bestand. Med udgangspunkt i amtsrådets administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug er de retningsgivende mål for ammoniakbelastning opfyldt. Der indgår BAT teknologi i staldindretning. Herved reduceres ammoniakfordampningen med ca. 650 kg N/år. Hertil kommer at gylletanken overdækkes og dybstrøelse fra kalve opbevares på anden ejendom. Ammoniakfordampningen reduceres derfor yderligere. Mangler i vurderingsgrundlaget VVM-redegørelsen og vurderinger heraf bygger på oplysninger, der er modtaget fra ansøger, se afsnittet Ansøgers projektbeskrivelse. Amtets egne oplysninger om områdets natur- og miljøforhold og områdets sårbarhed over for påvirkninger fra projektet tillige med regionplanens målsætninger og retningslinier indgår tillige i vurderingerne. Amtet noterer, at vurderingen af projektets kumulative effekt på natur og miljø bygger på et utilstrækkeligt grundlag, men som er det for tiden bedst mulige. F.eks. foreligger ikke ajourførte oplysninger om dyreholdet i det betragtede område, herunder specielt ikke om nyere ændringer heraf udvidelser, nedlæggelser. Der arbejdes på en forbedret udveksling af data på nationalt plan. Amtets egne mål og forudsætninger omkring sårbarhed, tålegrænser mv. er under løbende revision. Beregningsmetoder- og modeller, der skal anvendes for at forudsige påvirkninger fra det enkelte projekt såvel som projekter i et givet område under ét, er tilsvarende under løbende revision. Den kumulative påvirkning af områdets natur og miljø er ikke beregnet specifikt for udvidelsen af produktionen i bedriften Møllebækvej 20, Ingstrup. Dette skyldes primært som anført foran at det nødvendige beregningsværktøj endnu ikke er udviklet samt, at muligheden for at sammenkøre data vedrørende husdyrproduktion mv. fra andre ejendomme i et betragtet område ikke er til stede på en operationel måde. 50 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

51 Indtil disse ting er på plads, er det amtets opfattelse, at der overordnet for et givet område, formentlig kun i begrænset omfang, vil være tale om nettoudvidelser af husdyrproduktionen. Dette betyder generelt, at en udvidelse på en betragtet lokalitet i væsentligt omfang modregnes ved en reduktion på andre ejendomme, hvor produktionen nedlægges. Lokalt bliver der naturligvis tale om en forøgelse, men denne vil være indregnet og vurderet specifikt for projektet. Sammenfattende gælder for det her betragtede projekt, at amtet vurderer, at der ikke er væsentlige mangler i de foreliggende oplysninger og at alle afgørende miljø- og naturpåvirkninger indgår i vurderingen af projektet. Kortet giver et overordnet, men usikkert billede af husdyrproduktioner i øvrigt i området Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 51

52 Bilag Bilag 1: Vilkår for ammoniakbelastning af natur 2: Marine målsætninger 3a-e: Udpegningsgrundlag for internationale beskyttelsesområder 52 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

53 Bilag 1. Vilkår for ammoniakbelastning af natur, VVM-pligtige udvidelser (administrationsgrundlaget af 13. april 2004 sætter mål for ammoniaktab på baggrund af naturplanlægning) Ved naturplanlægning fastlægges overordnet målsætning for tilstand af berørte naturarealer. Til hver målsætningsklasse hører delmålsætning for N-deposition: Målsætning for naturtilstand Klasse 1 Høj Klasse 2 God Klasse 3 Moderat Klasse 4 Ringe Klasse 5 Dårlig Målsat N-deposition på naturareal Under tålegrænseinterval Nedre halvdel af Tålegrænseinterval Øvre halvdel af tålegrænseinterval Over tålegrænseinterval Hvor målsat N-deposition er opfyldt er ammoniakvilkår: Ammoniakfordampning må stige op til 10 % af aktuel belastning, hvis målsat N-deposition fortsat er opfyldt. Aktuel belastning forstås som baggrundsværdi + punktkildebidrag før udvidelse. En 10 % stigning svarer til 2-3 kg N/ha/år. For naturarealer i dårlig tilstand, klasse 5, fastlægges loft for acceptabel stigning efter konkret vurdering. Hvor målsat N-deposition ikke er opfyldt afhænger ammoniakvilkår af naturarealets målsætning og regionplanstatus: Målsætning for naturtilstand Ammoniakvilkår hvis målsat N-deposition i før-situation ikke er opfyldt Klasse 1 Høj Klasse 2 God Klasse 3 Moderat Klasse 4 Ringe Klasse 5 Dårlig Gunstig bevaringsstatus Ugunstig bevaringsstatus NATURA områder Naturtyper der er udpegningsgrundlag Fald Fald Fald Fald Ikke fastlagt Øvrige naturtyper Fald Fald Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Naturvidenskabelige fredninger Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Fald Fald Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Regionalt Naturområde Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Fald Fald Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Naturområde Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Ingen Stigning Ingen Stigning Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Økologiske Forbindelser Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Ingen Stigning Ingen Stigning Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Jordbrugsområde Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Ingen Stigning Ingen Stigning Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Regionalt jordbrugsområde Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Ingen Stigning Ingen Stigning Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 53

54 Bilag 2. Marine målsætninger 54 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt