2

Transkript

1

2

3

4 2

5 3

6 4

7

8

9 BILAG C3 Årsmøde: Drøftelse af fremtidens institutionslandskab Hfkampagne Bestyrelsesmøde: Godkendelse af opsamling på bestyrelsesseminar (herunder vision og bærende principper Seminar med regionsrepræsentanter Nedsættelse af arbejdsgrupper Bestyrelsesmøde: Behandling af baggrundsnotaterne Studieforberedelse - ad flere veje og Kommune eller stat samt justeret vision. Folkemøde: Debatter om hhv. praksisorientering og digitalisering Bestyrelsesmøde: Behandling af notaterne Eleverne har brug for nye veje og Dannelse tradition og furnyelse Folketingshøring om praksisorientering på hf med Danske Professionshøjskoler (6. sept.) Regionale dialogmøder inkl. visionsarbejde d. 19. og 20. sept. Bestyrelsesmøde: Godkendelse af visionspapir Godkendelse af årsberetning Årsmøde: Behandling af visionspapir Bestyrelsesmøde: Drøftelse af årsmødets resultater i visionsarbejdet og godkendelse af fremadrettede initiativer

10

11 2

12 3

13

14 2

15 3

16

17

18

19

20

21 2

22

23

24 2

25 Danske Gymnasier Notat om SKATs praksisændring pr. 1. januar 2017 Baggrund Vi er blevet bedt om at udarbejde et notat om SKATs praksisændring, der bl.a. har forringet almene gymnasiers mulighed for delvist momsfradrag samt godtgørelse af energiafgifter. Praksisændringen er beskrevet i SKATs styresignal, SKM SKAT (vedlagt som bilag 1) og trådte i kraft den 1. januar Styresignalet er målrettet erhvervsskoler, men SKAT har ved flere lejligheder udtalt, at det vil ramme bredt, herunder almene gymnasier. Vores notat indeholder følgende punkter: 1. Beskrivelse af hidtidig praksis 2. Beskrivelse af praksisændringen og baggrunden herfor 3. Det første styresignal og frem til nu 4. Vurdering af hvilke uddannelsesinstitutioner der bliver omfattet 5. Økonomiske konsekvenser 6. Kompensation for mistet godtgørelse af energiafgifter Vedlagt i bilag 2 er der et tidsforløb, der beskriver SKATs praksis på området, som vi vil gennemgå i det følgende. 1. Hidtidig praksis Den hidtidige praksis for uddannelsesinstitutioners opgørelse af delvist momsfradrag og godtgørelse af energiafgifter har eksisteret i en længere årrække, da den er fastsat ved Landsskatterettens kendelse af 20. december 2012, SKM LSR (kaldet Købmandsskolesagen ). Ud fra denne kendelse har de fleste uddannelsesinstitutioner haft mulighed for at opgøre en delvis momsprocent beregnet som: æ æ. Det er således på nuværende tidspunkt muligt at se bort fra alle taxametertilskud fra staten, kommuner og andre aktører, når den delvise momsprocent skal beregnes. I Købmandsskolesagen begrundes det med, at tilskuddene ikke direkte kan anses for vederlag for levering af ydelser til fx Uddannelses- og Forskningsministeriet. Videre fandt retten ikke, at tilskuddene kunne anses som vederlag for skolens levering af ydelser til eleverne, da tilskuddene ikke var direkte forbundet med transaktionernes pris. Der er således tale om bloktilskud, der udbetales ud fra standardiserede takster pr. årselev. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr

26 Beregningsmetoden har i de fleste tilfælde givet uddannelsesinstitutionerne en høj momsprocent, da taxametertilskuddene er institutionernes største indtægtskilde. Dermed har de opnået et højt delvist momsfradrag samt en høj godtgørelse af energiafgifter (el og vand). Det skal i den forbindelse bemærkes, at den købsmoms, som uddannelsesinstitutionerne ikke kan afløfte med den delvise momsprocent, som udgangspunkt kan refunderes via en momskompensationsordning ved Undervisningsministeriet. Vi gør opmærksom på, at SKAT gentagne gange har bekræftet denne praksis også for almene gymnasier - hvor de i samme forbindelse har anerkendt, at tilskud til udførelse af undervisningen fra stat, kommune og andre aktører ikke i momsmæssig henseende er betaling for levering af denne undervisning til hverken tilskudsgiver eller eleverne. Reglerne for beregning af momsbrøker, herunder godtgørelse af energiafgifter, er enslydende for fx både almene gymnasier, erhvervsskoler m.fl Taleksempel I det følgende er et taleksempel med beregning og anvendelse af den delvise momsprocent. Fakta A. Momspligtige indtægter B. Momsfritagede indtægter C. Taxametertilskud D. Indtægter i alt E. Betalt købsmoms af fællesudgifter F. Betalt el- og vandafgifter Beregninger G. Delvis momsprocent A/(D-C) x % H. Delvist momsfradrag E x G J. Momsrefusion ministeriet E-H I. Samlet momsrefusion K. Godtgørelse af afgifter F x G L. Ikke godtgjorte afgifter F-K Som det fremgår af taleksemplet, kan der for institutionen opgøres en momsprocent på 67 %, idet der ses bort fra taxametertilskuddene. Denne momsprocent anvendes til delvist at fradrage momsen af institutionens fællesudgifter ved SKAT. Den moms, som SKAT ikke refunderer, kan som udgangspunkt medtages i momsrefusionsordningen, hvorved momsen er neutral. Videre anvendes momsprocenten til godtgørelse af energiafgifter (el og vand). De afgifter, der ikke kan godtgøres, er en udgift for institutionen. I eksemplet er det kr. 2. Beskrivelse af praksisændringen og baggrunden herfor På baggrund af en EU-dom fra marts 2014, Le Rayon d Or, ændrede SKAT den mangeårige praksis fra 1. januar Det er SKATs opfattelse, at denne EU-dom underkender nuværende dansk praksis. 2 af 7

27 Fra og med 1. januar 2017 skal taxametertilskuddene anses for en konkret momsfritaget betaling for levering af undervisning til eleverne. Det indebærer, at taxametertilskuddene skal medtages i momsbrøkens nævner ved opgørelse af den delvise momsprocent. Det er selvom, at der ikke er ændret på tilskuddenes sammensætning eller karakter. Det får den konsekvens, at den delvise momsfradragsprocent er faldet drastisk, da taxametertilskuddene er uddannelsesinstitutionernes største indtægtskilde, hvilket medfører, at muligheden for delvist momsfradrag samt godtgørelse af energiafgifter reduceres markant fra 1. januar Hvad handler EU-dommen om? EU-dommen vedrørte et plejehjem, Rayon d Or, der modtog tilskud fra sygeforsikringskassen til brug for at levere plejeydelser til plejehjemmets beboere. Plejehjemmet havde et lovfæstet krav på tilskud, og tilskuddet havde karakter af et fast plejebeløb, idet der var en daglig takst for henholdsvis ophold, omsorgsydelser og plejeydelser. De enkelte beboere kunne modtage forskellige kombinationer af disse ydelser efter forskellige modeller, som blev fastsat ud fra den enkelte beboers behov for pleje og omsorg. EU-domstolen fastslog under henvisning til ovenstående faktum, at de modtagne plejebeløb måtte anses som vederlag, fordi plejehjemmet har pligt til at levere konkrete, individualiserede plejeydelser til deres beboere. På den baggrund har SKAT ændret opfattelse, således at taxametertilskud til uddannelsesinstitutioner skal anses for en direkte betaling for levering af undervisning til eleverne, dvs. de skal fremadrettet ikke blot betragtes som almindelige driftstilskud. Til illustration svarer det til, at en kursusdeltager på et IDV-kursusforløb betaler for kurset. I det tilfælde er der en direkte sammenhæng mellem betalingen og leveringen. Tilsvarende er det SKATs opfattelse, at der er direkte sammenhæng mellem taxametertilskuddene og uddannelsesinstitutionernes levering af undervisning til de studerende Taleksempel Hvis vi anvender den nye praksis for beregning af momsbrøken på det tidligere taleksempel, ser det ud som følger: 3 af 7

28 Fakta A. Momspligtige indtægter B. Momsfritagede indtægter C. Taxametertilskud D. Indtægter i alt E. Betalt købsmoms af fællesudgifter F. Betalt el- og vandafgifter Beregninger G. Delvis momsprocent A/D x 100 5% H. Delvist momsfradrag E x G J. Momsrefusion ministeriet E-H I. Samlet momsrefusion K. Godtgørelse af afgifter F x G L. Ikke godtgjorte afgifter F-K Den delvise momsprocent falder til 5 % (tidligere 67 %), når taxametertilskuddene skal indregnes i nævneren ved opgørelse af den delvise momsprocent. Det medfører, at der opnås et langt lavere momsfradrag hos SKAT, hvorved ministeriet skal udbetale et væsentligt større beløb i momsrefusion. I eksemplet skal ministeriet udbetale ca. 620 tkr. mere i momsrefusion til institutionen. Videre opnår institutionen en lavere godtgørelse af energiafgifterne, idet den kun vil få refunderet kr. mod tidligere kr., dvs. et tab på ca. 1,2 mio. kr. Praksisændringen har således store økonomiske konsekvenser for dels ministeriet og dels for uddannelsesinstitutionerne, jf. nærmere under pkt. 5 Økonomiske konsekvenser. 3. Det første styresignal og frem til nu Forløbet er beskrevet i bilag SKATs første styresignal om praksisændringen SKAT sender deres udkast til styresignal i høring den 24. november 2014, hvor der lægges op til, at praksisændringen skal træde i kraft med virkning fra den 1. juli Det endelige styresignal kommer dog først den 1. juli 2015, hvorfor praksisændringen fastsættes til at træde i kraft med virkning fra 1. januar SKATs udskyder ikrafttrædelsen første gang de havde ikke overvejet lønsumsafgiften SKAT vælger at udskyde virkningstidspunktet til den 1. juli 2016, jf. SKM SKAT. Dette sker uden nærmere begrundelse i SKATs meddelelse, men vi er bekendt med, at SKAT ikke var opmærksom på, at praksisændringen ville medføre, at alle uddannelsesinstitutioner, som ikke direkte er undtaget i lønsumsafgiftsloven, vil blive forpligtiget til at betale lønsumsafgift af deres uddannelsesaktiviteter SKATs anden udskydelse SKAT udskyder den 1. juni 2015 igen ikrafttrædelsestidspunktet for praksisændringen til den 1. januar Denne gang begrundes det officielt med, at der udestår arbejde med eventuel tilpasning af lønsumsafgiftsloven. 4 af 7

29 3.2. Ændring af lønsumsafgiftsloven Ændringer til lønsumsafgiftsloven, som fritager en række uddannelsesinstitutioner, herunder erhvervs- og produktionsskoler samt universiteter, for lønsumsafgift blev vedtaget i december Almene gymnasier var i forvejen fritaget for betaling af lønsumsafgiftspligt Status SKATs styresignal er trådt i kraft pr. januar Vurdering af hvilke uddannelsesinstitutioner der bliver omfattet SKATs styresignal er målrettet erhvervsskoler i henhold til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der er således argumenter for at tro, at det alene er disse institutioner, der bliver ramt af praksisændringen. Det er dog vores opfattelse, at det er alle uddannelsesinstitutioner, herunder bl.a. almene gymnasier, der er omfattet af praksisændringen, hvilket vi bygger på vores dialog med SKAT samt svar fra skatteministeren af 28. oktober 2015 (vedlagt som bilag 3). Det er under forudsætning af, at der er tale om sammenlignelige tilskud med dem, som erhvervsskoler modtager. Det vil som udgangspunkt være tilfældet, da uddannelsesinstitutionerne generelt modtager taxametertilskud efter takster fastsat via finansloven. Til at underbygge dette har SKAT også accepteret, at gymnasier har indtægter fra aktiviteter, som danner grundlag for, at gymnasier er omfattet af den specielle momsbrøk. De fleste gymnasier har endvidere ofte momspligtige indtægter. Derfor har en del gymnasier fået godtgjort energiafgifter. Andre gymnasier har haft aktivitet, som kunne danne grundlag for godtgørelse af energiafgifter, men har ikke været opmærksom herpå. En del af de gymnasier, der endnu ikke har søgt om godtgørelse af energiafgifter, vil fortsat kunne søge om godtgørelse med tilbagevirkende kraft. Der er således ikke nogen forskel i mulighederne for godtgørelse af energiafgifter på de forskellige skoleformer. 5. Økonomiske konsekvenser Praksisændringen vil have følgende konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne: 1. Mindre fradrag for momsen af fællesudgifter 2. Mindre godtgørelse af energiafgifter (el og vand) 3. Regulering af momsen på investeringsgoder (fast ejendom og driftsmidler) 5.1. Beskrivelse af konsekvenserne for institutionerne Mindre momsfradrag for fællesudgifter Uddannelsesinstitutionerne har en række udgifter, som vedrører både deres momspligtige og momsfritagne aktiviteter, herunder administrationsudgifter, bygningsudgifter, rådgiverudgifter mm. Momsfradraget hos SKAT afhænger af størrelsen af den delvise momsprocent. Når denne falder, som følge af praksisændringen, medfører det derfor et lavere momsfradrag hos SKAT. For de institutioner, der er omfattet af en kompensationsordning, er det uden betydning, da den ikkefradragsberettigede købsmoms kan medtages i denne ordning. 5 af 7

30 Mindre godtgørelse af energiafgifter (el og vand) Den delvise momsprocent anvendes også til godtgørelse af energiafgifter (el og vand). Institutionerne vil derfor fremadrettet opnå en lavere godtgørelse af disse afgifter. Dette vil blive et tab for alle institutionerne, da energiafgifterne ikke kan refunderes på anden vis Regulering af momsen på investeringsgoder (fast ejendom og driftsmidler) Den købsmoms, der fratrækkes ved køb af (1) fast ejendom eller (2) driftsmidler for mere end kr. ekskl. moms, skal reguleres, hvis anvendelsen af godet ændrer sig. For fast ejendom reguleres momsen over 10 år, og for driftsmidler er det 5 år. Uddannelsesinstitutionerne vil som udgangspunkt afløfte momsen ved køb af disse goder med størrelsen af den delvise momsprocent. Når denne falder, skal der foretages regulering af den moms, der er fratrukket. Denne skal tilbagebetales til SKAT, men kan medtages i en eventuel kompensationsordning Opgørelse af estimerede beløb I det følgende har vi estimeret de økonomiske konsekvenser for to forskellige almene gymnasier. Der er tale om estimerede tal på baggrund af historisk tal. Det er som udgangspunkt kun den mindre godtgørelse af energiafgifter, der får en økonomisk betydning for institutionerne. Praksisændringen vil dog også medføre et mindre delvist momsfradrag samt en regulering af momsen på investeringsgoder, men denne købsmoms kan som udgangspunkt refunderes i kompensationsordningen. Derfor har dette ingen økonomisk konsekvens for institutionerne. Momsbrøk Godtgørelse af energiafgifter Gymnasium _før praksisændringen 89% _efter praksisændringen 4% Økonomisk betydning Gymnasium _før praksisændringen 69% _efter praksisændringen 4% Økonomisk betydning I den foretagne rundspørge blandt landets almene gymnasier var der for 2016 opnået godtgørelse af energiafgifter for DKK 4,3 mio. En del af landets gymnasier havde dog ikke besvaret forespørgslen, hvorfor den samlede energiafgiftsgodtgørelse vurderes højere. Ved en gennemsnitsberegning (80 % i momsbrøk før praksisændring og 4 % efter praksisændring) vil det blandt de gymnasier, som besvarede forespørgslen, betyde en reduktion i godtgørelsen på DKK 4,1 mio. og dermed reducere gymnasiernes resultater og likviditet fremadrettet. 6 af 7

31 Som det fremgår, har praksisændringen derfor en betydelig økonomisk konsekvens for almene gymnasier m.fl., da de vil opnå en lang mindre godtgørelse af deres energiafgifter Andre konsekvenser Praksisændringen vil ligeledes have betydning for momskompensationsordningen, da uddannelsesinstitutionerne fremadrettet vil refundere en større del af deres købsmoms via kompensationsordningerne, da SKAT kun vil refundere en lavere andel af købsmomsen til bygninger, administrationsudgifter mm. 6. Kompensation for mistet godtgørelse af energiafgifter Vi er bekendt med, at uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriets område har fået mulighed for at blive kompenseret for den mistede energiafgiftsgodtgørelse. Ligeledes er vi bekendt med, at erhvervsskoler under Undervisningsministeriets ressortområdet har fået mulighed for at blive kompenseret for den mistede energiafgiftsgodtgørelse. Vi har ikke kendskab til, at andre institutioner, herunder almene gymnasier under Undervisningsministeriets ressortområdet har fået samme mulighed. Vi er også bekendt med, at Folkehøjskoler under Kulturministeriets ressortområde ligeledes forventes at blive kompenseret for den mistede energiafgiftsgodtgørelse. Afslutning Vi håber, at ovenstående giver et godt indblik i konsekvenserne af SKATs praksisændring m.v. Hvis I har spørgsmål til ovenstående, må I endelig kontakte mig. Holstebro, den 3. juli 2017 Kim Vorret Partner 7 af 7

32

33

34 2

35

36 BILAG G2 Danske Gymnasier Saldobalance for perioden Nr. Navn Budget 2017 ÅTD RESULTATOPGØRELSE Forbrug af budget i % Omsætning 1010 Kontingenter , ,00 100, Tilskud u/moms , ,00 49, Øvrige indtægter ,00 0, Kontingenter EU 0, , Kontingenter udenfor EU 0, ,00 Omsætning i alt , ,00 95,18 Direkte omkostninger Dækningsbidrag , ,00 95,18 Lønninger 2210 Lønninger , ,72 49, Feriepenge & SH 0, , Sygedagpenge, refusioner mv. 0, , Bestyrelseshonorar ,00 0, Personalegoder 0, , Pensioner, arbejdsgiver , ,93 45, AER 0, , ATP 0, , Kantineordning , ,00 54, Personaleudgifter ,00 73,69 0, Fys-ordning , ,00 42,09 Lønninger i alt , ,21 47,65 Kapacitetsomkostninger Salgs- og rejseomkostninger 2750 Restaurationsbesøg , ,30 23, Mødeforplejning , ,71 28, Gaver og blomster , ,00 77, Rejseudgifter , ,64 45, Hotel og seminarer, fuld moms , ,30 37, Hotel og seminarer, delvis moms 0,00 745, Rektormøde , ,00 0, Ledelsestræf , ,55 98, Folkemøde , ,12 103, Ad-hoc møder , ,52 28, Annoncer og reklame , ,00 114,18 Salgs- og rejseomkostninger i alt , ,64 43,30

37 Lokaleomkostninger 3410 Husleje m/moms 0, , Husleje u/moms , ,00 36, El, vand og gas 0, , Vedligeholdelse og rengøring 0, , Forsikringer (lokale) 0, ,95 Lokaleomkostninger i alt , ,02 51,63 Administrationsomkostninger 3600 Kontorartikler og tryksager 5.000, ,82 42, Avishold , ,50 105, Abonnement m/moms , ,33 65, Edb-udgifter / software , ,24 105, Serviceaftaler , ,78 39, Kontorhold u/moms , ,87 64, Serviceaftaler u/moms , ,00 64, Mindre anskaffelser ,00 59,95 0, Telefon , ,88 48, Internetforbindelse , ,14 59, Porto og gebyrer , ,50 13, Grafisk design, klargøring til tryk m.v , ,92 12, Revisor , ,00 1, Forsikringer 0, , Foreningens kursusudbud , ,45 224, Efteruddannelse, kurser og konference m.v , ,71 42, Konsulenthonarar oplæg mm. m/moms ,00 0, Bogføringsassistance , ,00 46, Faglitteratur m/moms 5.000, ,00 297, Kontingenter u/moms , ,02 93, Web-hotel og domænenavne 0,00 216, Gymnasiejob , ,42 100, Kassedifferencer mv. 0,00-0, Bank gebyr 5.000, ,28 95,81 Administrationsomkostninger i alt , ,69 58,95 Resultat før afskrivninger , ,44 Afskrivninger 3910 Afskrivning, indretning lejede lokaler 0, , Afskrivning, driftsmidler og inventar ,00 0,00 Afskrivninger i alt , ,00 16,44 Resultat før renter , ,44 Renteindtægter 4380 Udbytte værdipapirer , ,00 38,79 Renteindtægter i alt , ,00 38,79 Renteudgifter 4410 Renteudgift, bank ,00 0, Renteudgift, kreditorer 0,00 514,56 Renteudgifter i alt ,00 514,78 5,15 Resultat før ekstraordinære poster , ,66 Ekstraordinære poster PERIODENS RESULTAT , ,66

38

39 2

40

41 2

42 3 Samlet gennemsnitsløn inkl. pension (løbende priser) Udvikling år ,5% -9,5% år ,1% -1,5% år ,7% -1,4% år ,9% -0,9% år ,9% -1,3% år ,0% -0,7% år ,9% -0,4% år ,7% -0,6% år ,7% -0,7% Over 64 år ,1% -1,3% Alle ,9% 1,8% Udbetalt løn ,0% -3,2% Årsværk ,9% -4,9%

43 4

44 Gennemsnit Difference til landsgennemsnit Region Alder Årsværk Andel Løn i alt eksl pension Løn i alt inkl pension Tillæg og variable ydelser Løn i alt eksl pension Løn i alt inkl pension Tillæg og variable ydelser Hele Landet Hovedstaden Sjælland år 7 0,1% år 559 5,5% år ,1% år ,5% år ,1% år ,8% år 803 7,9% år 846 8,3% år ,6% Over 64 år 540 5,3% Alle ,0% år 143 4,4% år ,1% år ,6% år ,5% år ,8% år 257 7,9% år 265 8,1% år 315 9,6% Over 64 år 198 6,1% Alle ,0% år 74 5,2% år ,8% år ,2% år ,5% år 140 9,8% år 98 6,9% år 118 8,3% år ,9% Over 64 år 90 6,3% Alle ,0%

45 år 137 6,2% år ,0% år ,5% år ,5% Syddanmark år ,4% år 181 8,1% år 191 8,6% år ,9% Over 64 år 105 4,7% Alle ,0% år 131 5,7% år ,2% år ,8% år ,9% Midtjylland år ,0% år 183 8,0% år 178 7,7% år ,4% Over 64 år 99 4,3% Alle ,0% år 74 7,4% år ,3% år ,5% år ,1% Nordjylland år 98 9,8% år 83 8,3% år 94 9,4% år ,4% Over 64 år 48 4,8% Alle ,0% Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase

46

47