ISSN

Transkript

1 ISSN

2 Imai Aallaqqaassiut... 3 MIPI - Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik... 4 Pinngortitalerinermi Pædagogisk diplomuddannelse... 8 Atuarfittaaq...pinngortitamik atuisarnerat pillugu!! Sulisut sinniisui atuarfiillu pisortaat Ilulissani Hotel Arcticimi ulluni tallimani, april 2002, katersuupput Sulisut sinniisaasa atuarfinnilu pisortat Ilulissani april 2002 pikkorissarnerannit Camp-Rising Sun - aasaanerani Danmarkimi atuarfik Cirkelprogram Kangillinnguit Atuarfianni atuartitsisut ullui Materialeoversigt Mobning / 8 Midtersider (materialeoversigt mobning) Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik inerisaaviuvoq. Postboks 1610, 3900 Nuuk. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni pamersaanermut tunngasunik, atuartitseriaatsinik inerisaanermi atuartitsinermilu atortussanik paasissutissiiviulluni oqalliffissiaallunilu atuagassiaavoq. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Allaatigisat assiliartatullu ilanngukkusutat aaqqissuisunut nassiunneqartassapput. Aaqqissuisoq: Kirsten Olsen (akisus.). Ilioqqaasoq, Nuka K. Godtfresen. naqiterisoq: Nuuk Offset. Amerlassusai: Assilineqarsinnaavoq Udgives af: Inerisaavik og Pilersuiffik, Grønlands central for undervisningsmidler, Postboks 1610, 3900 Nuuk. Indhold Forord... 3 Videnscenter om børn og unge... 6 Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Om at bruge naturen...også i skolen!! Tillidsrepræsentanter og skoleledere samlet i 5 dage på Hotel Arctic i Ilulissat i dagene april Kursus for tillidsrepræsentanter og skoleledere i Ilulissat april Camp-Rising Sun - sommerskole i Danmark Cirkelprogram Fagdage på Kangillinnguit Atuarfiat Materialeoversigt Mobning / 8 Midtersider (materialeoversigt mobning) PI er et informations- og debatblad om undervisningsmidler i Grønland. Bladet udsendes bl.a. til samtlige lærere/ undervisere i det grønlandske undervisningsvæsen. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.). Grafisk tilrettelægning: Nuka K. Godtfresen. Sats, layout og tryk: Nuuk Offset. Oplag : 1700 eksemplarer. 2

3 Aallaqqaassiut Saqqaani assi ilulissani internatkursuseqarnermi ilinniartitsisut nunatsinnit 18-t pinngortitalerinermi pædagogisk diplomuddannelsimik ingerlataqartuneerpoq. Nunatsinni pinngortitalerineq nutaajuvoq, meeqqat atuarfiat pillugu peqqussutissami atuartitsissutit nutaat ilagalugu. Uani PI normumi sammisaq pillugu allaaserisat marlussuit ilanngunneqarput. Mette Lund pilersaarummik ataqatigiissaarisoq a- persorneqarpoq, eqqartorlugu MIPI - meeqqat inuusuttullu pillugit paasissutissiivik. Sinniisut atuarfinnilu aqutsisut Atuarfitsialak -mi pilersaarusiornermik suleqatigeeriaatsinillu atugaalersussanik pikkorissartinneqarput. Sammisaq pillugu aallaaserisat marlussuit ilanngunneqarput. Siunertaq Camp Rising Sun aasami atuarfik Danmarkimiittoq pillugu atuagassaqarpoq. Ulluinnarni atuartitsinermut isumassarsianik soqutiginartunik ilanngussaqarpoq. Quppernerit qeqqaniittut qinngasaarineq isumaqatigiikkunnaarnermik qaangiiniarnermilu atortut Pilersuiffimmi atorneqarsinnaasut nalunaarsorneqarnerat takuneqarsinnaavoq. PI normu tulleq ukioq atuarfiusoq tulliuttoq aallartippat saqqummissaaq. Forord Forsidebilledet er fra et internatkursus i Ilulissat for de 18 lærere fra hele landet, der er i gang med en pædagogisk diplomuddannelse i naturfag - et nyt fag i den nye folkeskoleforordning. Dette nummer af PI indeholder to artikler om emnet. Der er endvidere et interview med projektkoordinator Mette Lund, som fortæller om MIPI - det nye Videnscenter om børn og unge. Tillidsrepræsentanter og skoleledere har været på kursus for at blive bedre forberedte til de ændrede organisations- og samarbejdsformer, der lægges op til i Atuarfitsialak - Mere herom i to artikler. Man kan læse om projekt Camp Rising Sun - sommerskole i Danmark. Der er også spændende ideer til den daglige undervisning. Midtersiderne er en materialeoversigt over de materialer, der kan lånes fra Pilersuiffik om mobning og konfliktløsning. Næste nummer af PI udkommer i det nye skoleår. Rigtig god sommerferie. Aasarsiorluarisi. 3

4 MIPI - Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik Allattoq: Kirsten Olsen / Mette Lund MIPI-p pilersinneqarneranut atatillugu pilersaarummik ataqatigiissaarisoq Mette Lund apersorparput. Ilisimasanik katersuiffik sunaana? Ilisimasanik katersuiffiit pioreersut qiviarutsigit ilisimasanik eqiterivittuinnaq sulisuniit aamma siunnersuinermik siunnersuisunillu ikiuuittitsisunik ilaqarput. Meeqqanut inuusuttuaqqanullu ilisimasanik katersuiffik massakkut Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttuaqqallu inuunerminni atugaat pillugit uppernarsaatinik katersuiffittuinnaq ingerlagallarpoq. Pilersaarut ukiut marluk ingerlareerpat ilisimasanik katersuiffik qanoq ingerlaqqissanersoq isummerfigineqarumaarpoq. Qanoq ilillugu MIPI isumassarsiarineqarpa? Isuma nutaajunngilaq, kisianni Meeqqat ukiuanni 2000-imi Sisimiuni ataatsimeersuarnermi Aqqutissat nutaat sammineqarneranni aalajangertoqarpoq pilersaarusiortussanik suleqatigiiliortoqassasoq Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttuaqqallu inuunerminni atugaat pillugit ilisimasanik katersuiffiup pilersinneqarnissaanut piareersaasussamik. Suleqatigiit taakku Inunnik Isumaginninnermut Suliffissaqarnermullu Pisortaqarfimmit, Peqqinnissamut Pisortaqarfimmit, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Atuartitsinermut lisimatusarnermullu Pisortaqarfimmit ilaasortaqarput ammalu Nunatta A- tuagaasivianit Kalaallit Nunaannilu Naatsorsueqqissaartarfimmit aallartitat meeqqanut inuusuttuaqqanullu ilisimasanut katersuiffimmik pilersaarutip qanoq ingerlanissaanik suliarinnipput. Sulisoqarnersi/inuttaligaanersi qanoq ippa? Inatsisartut aalajangiineratigut meeqqanut inuusuttuaqqanullu ilisimasanik katersuiffiup pilersinniarnerani pilersaarummik ataqatigiissaarisussaq ukiuni marlunni ingerlasussamik aningaasaliiffigineqarpoq. Uanga pilersaarummik ataqatigiissaarisutut atorfinitsinneqarpunga pilersaarusiortutullu suleqatigiit massakkut malinnaatitatut ingerlapput. Malinnaatitat pilersaarummik ataqatigiissaarisumut toqqammaviullutillu isummanik misiligaaviupput. Taakkua pisortaqarfinnit ingerlatsivinnillu assigiinngitsuneerput atortussanik paasissutissanillu katersuininni suleqatigisannit. Tamatuma saniatigut ilinniarnertuumik ikiorteqarnissamut periarfissaqarportaaq. Qanittoq ungasissorlu isigalugit anguniakkasi suuppat? Pilersaarutip ingerlanerani salliutillugu anguniagaavoq atortussanik paasissutissanillu pineqarsinnaareersunik katersuinerup aallartinnissaa, sorlu kisitsisitigut paasissutissat, misissuisimanerit, nalunaarusiat aammalu ilisimatuutut angusat inerneri Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttuaqqallu inuunerminni atugaannut tunngasut. Aammalu ilanngullugu atortussat paasissutissallu allanit atorneqarsinnaasunngortinnissaat. Pilersaarut ilisimasanik katersuiffiup qanoq atornissaanut, aammalu suliassat suut tigummissanerai siunnersuummik inerneqarniartussaavoq. Anguniagaq pingaarneq unaavoq kikkulluunniit meeqqanut inuusuttuaqqanullu tunngasunik suliaqartut ilisimasanik pigineqartunik atuinissaat aammalu meeqqanik inuusuttuaqqanillu sulineq ineriartortissagipput ilisimasat misilittakkallu pigineqartut aallaavigalugit. Ilisimasat ataatsimut katersorneqarnerat pissarsiariuminarnerulernerallu, soorlu periaatsit ineriartortinneranni il.il. iluaqutaassaaq ingerlatassat sorliit sammineqarnerusariaqarnerat takujuminarnerulersussaammat. Kalaallit Nunaanni suliffinni sulisut taarseraannerujussuatigut ilisimasarpassuugaluit maangaannartarput. Taamaannera meeqqanik inuusuttuaqqanillu sulinermi suliassarpassuaqarneranut kaputartuuteriaraanni, soorlu periaatsinik ineriartortitsineq takussutissanillu sulineq kinguartiterneqartarmat qanoq iliuuseqarnissaq pisariaqarpoq. Qanoq iliorlusi siunertasi anguniarpisigit? Uanga pilersaarummik ataqatigiissaarisutut suliffeqarfinnut peqatigiiffinnullu Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttuaqqallu inuunerminni atugaannut tunngasunik peqarunartunut Nunattalu Atuagaateqarfia / Gröenlandica qanimut suleqatigalugu atassuteqaatit assigiinngitsut pilersinniarpakka. Pilersaarutaavoq ilisimasanut katersuiffiup atuagaateqarfiat Nunatta Atuagaateqarfianut toqqaannartumik a- tassasoq. Atortussat katersorneqartut taava aaqqissuuteqqissaarneqassapput atuisunit ajornanngitsumik atorneqarsinnaanngorlugit. 4

5 Qanoq ililluni ilinniartitsisup / innuttaasup / suliffeqarfiup MIPI atorsinnaavaa? Atuisut annerusumik ilisimasanik katersuiffik hjemmeside: / mipi aqqutigalugu atorsinnaavaat. Tassani atuisut, ilaatigut ilinniartitsisut paasissutissanik ujarlersinnaapput ilaatigullu makku pissarsiarisinnaallugit: Inatsisit meeqqanut inuusuttuaqqanullu tunngasut Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttuaqqallu inuuniarnerminni atugaat pillugit ilisimasat. Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttuaqqallu sammillugit ataatsimeersuartarnernit isumasioqatigiittarnernillu paasissutissanik atuakkiat. Meeqqanut inuusuttuaqqanullu tunngatillugu sammisanut assigiinngitsunut atortussat kalaallisut qallunaatullu oqaasertalerlugit suliat. Soorlu kinguaassiuutitigut atornerluinermut, tarnikkut nakorsaanermut il.il. tunngasut. Ilisimasanik katersuiffiit assigiinngitsut ajornartorsiutinik meeqqanut inuusuttuaqqanullu tunngasunik aalajangersunik suliaqartut Ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugu atuakkianik ujarlersinnaalerumaarput (ilisimasanik katersuiffik Nunatta Atuagaasivianut atalerpat) Nunatsinni meeqqat inuusuttuaqqallu inuunerminni atugaannik paasisimasaqarnerpaat ilagaat Kalaallit Nunaanni ilinniartitsisut. Taakkuupput meeqqanut qaninnerpaallutik sulisut, takornartaanngilarlu ilinniartitsisup qanoq iliuuseqarneratigut meeraq, immaqa ajornartorsiorluni isumaginerlugaalluniluunniit, atugarliortoq aatsaat uitsatigineqalersarmat. Tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfianniipput meeqqat tamarmik, ilaallutik meeqqat immikkut iliuuseqarfigineqarnissamik pisariaqartitsisut (Kalaallit Nunaannimi atuarfik immikkut iliiuseqarnissamut neqeroorutinik amigaateqarpoq). Ajoraluartumik ilinniartitsisutut meeqqanut immikkut pineqarnissamik pisariaqartitsisunut ilinniaqqinnissat qaqutiguinnaq neaqeroorutigineqartarpoq, taamaanneratalu kingunerisarpaa ilinniartitsisorpassuit annertunerusumik tunuliaqutassaqanngikaluarlutik meeqqanik immikkut periaaseqarfigineqarnissamik pisariaqartitsisunik ilinniartitsisariaqartarput. Meeqqanik ajornartorsiuteqalersut, isumaginerlugaasut immikkullu atuartitaanissamik neqeroorfigineqartariaqartut ukkannissaannut ilisimasanik pisariaqartitsineq annertoorujussuuvoq. Taamatuttaarli aamma pingaartigaaq arajutsisimasariaqanngimmat ilinniartitsisorpassuaqarmat misilittagaqarluartunik ilisimasaalli takussutissisorneqanngitsumik, taamalu allanit iluaqutigineqarsinnaanngitsumik. Neriuutigaara periaatsit ineriartortinneqarnerannik takussutissiornermillu sinerissami ingerlanneqartunik soqutiginninneq taakkuninngalu nalilersuineq annerulerumaartoq. Aatsaammi taamalippat suleriaatsit Kalaallit Nunaanni pissutsinut naleqqussarnerat ingerlalersinnaavoq. Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik / Videnscenter om børn og unge Postboks Nuuk Tlf: Fax: mipi@gh.gl Atuisulli eqqaamassavaat atortussanik katersuineq aatsaat massakkut aallartimmat. Taamaattumik ilisimasanik katersuiffik suli atortussanik paasissutissanillu suli katersuiffiup nalusaanik atuisunut atugassanngorsimanngitsoqartarallarumaarpoq. Neriuppunga atuisut atortussanik naleqquttunik hjemmesidemi eqqartorneqanngitsunik ilisimasaqaraangamik ilisimasanik katersuiffik attavigisarumaaraat. 5

6 Videnscenter om børn og unge. Af: Kirsten Olsen / Mette Lund I forbindelse med etableringen af MIPI har vi lavet et interview med projektkoordinator Mette Lund. Hvad er et videnscenter? Hvis vi ser på de videnscentre der findes så spænder de fra videnscentre der udelukkende arbejder med videns opsamling til videnscentre, hvor der også tilbydes rådgivnings- og konsulent bistand. Videnscenter om børn og unge er foreløbig begrænset til at være et dokumentationscenter vedr. børn og unges levevilkår i Grønland. Når projektperioden på 2 år er gået skal der tages stilling til, hvordan videnscentret skal køres videre. Hvordan opstod ideen til MIPI? Ideen er ikke ny, men under konferencen Nye veje, der blev holdt under Børneåret 2000 i Sisimiut, blev der taget en beslutning om nedsættelse af en projektgruppe der skulle forberede etableringen af et videnscenter om børn og unges levevilkår i Grønland. Denne projektgruppe som bestod af repræsentanter fra Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Direktoratet for Sundhed og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Undervisning og Forskning samt repræsentanter fra Landsbiblioteket, Ilisimatusarfik og Grønlands Statistik har udarbejdet en projektbeskrivelse som sætter rammerne for arbejdet med etablering af et videnscenter om børn og unge. Hvordan er jeres personalesituation/bemanding? Efter Landstinget beslutning blev der afsat midler og ansat en projektkoordinator til et 2 årig projekt med henblik på etablering af et videnscenter om børn og unge. Jeg er blevet ansat som projektkoordinator, og projektgruppen fungerer nu som følgegruppe. Følgegruppen fungerer som netværk og sparringspartner for projektkoordinator. Følgegruppens medlemmer kommer fra forskellige direktorater og institutioner som jeg samarbejder med i forbindelse med indsamling af materiale og data. Derudover er der mulighed for at gøre brug af en studentermedhjælper. Hvad er jeres kortsigtede og langsigtede mål? Under projektperioden er det primære mål, at påbegynde indsamling af allerede eksisterende materiale og data dvs. statistik, undersøgelser og rapporter samt forskningsresultater der omhandler børn og unges levevilkår i Grønland, samt at påbegynde arbejdet med, at gøre materiale og data tilgængelig for andre. Projektperioden skal munde ud i et forslag til, hvordan videnscentret skal bruges og hvilke opgaver der skal varetages under det. Det overordnede mål er, at alle der arbejder med børn og unge, gør brug af den viden der findes og at vi udvikler arbejdet med børn og unge udfra faktisk viden og erfaringer. At viden samles centralt og gøres tilgængeligt vil bidrage til øget overblik over f.eks. hvilke indsatsområder der bør intensiveres, hvor der mangler metodeudvikling m.m. Personalesituationen i Grønland med en stor udskiftning af personale betyder, at meget viden går tabt. Dette sammenholdt med et alt for stort arbejdspres indenfor arbejdet med børn og unge gør, at tid til reflektion, metodeudvikling og dokumentation af arbejdet ofte nedprioriteres. Hvordan vil I nå målene? Jeg vil som projektkoordinator etablere forskellige kontakter med institutioner og foreninger, der måtte ligge inde med materiale og data vedr. børn og unges levevilkår i Grønland samt samarbejde tæt med Landsbiblioteket/Gröenlandica. Det er planen at videnscentrets bibliotek bliver direkte forbundet med Landsbiblioteket. Det materiale der samles ind skal så systematiseres således, at det kan blive gjort tilgængeligt for brugerne. Hvordan kan den enkelte lærer/borger/institution bruge MIPI? Brugerne kan primært bruge videnscentret gennem hjemmesiden: Her kan brugerne, der iblandt lærere, søge informationer, bl.a. kan de her finde: lovgivning på børn og unge området faktuel viden vedr. børn og unges levevilkår i Grønland. hvidbøger fra konferencer og seminarer afholdt på børn og unge området i Grønland. dobbeltsproget materiale indenfor forskellige em- 6

7 ner, der har med børn og unge at gøre. F.eks. seksuelle overgreb, psykiatri m.m. forskellige videnscentrer der arbejder med specifikke problemstillinger indenfor børn og unge området med tiden skal de også kunne foretage litteratursøgning (når videnscentret er blevet tilkoblet Landsbiblioteket) Brugerne skal dog være opmærksomme på, at indsamling af materiale først lige er startet. Der vil derfor være materiale og data som videnscentret endnu ikke har fået kendskab til eller endnu ikke gjort tilgængeligt til brug for brugerne. Jeg håber at brugerne vil kontakte videnscenteret, hvis de har kendskab til relevant materiale, som ikke er omtalt i hjemmesiden. Lærergruppen i Grønland er en af de vigtigste ressourcer vi har mht. kendskab til børn og unges levevilkår. De er den faggruppe, der er tættest på børnene, og det er ofte en lærer der er først til, at reagerer i forhold til et barn der mistrives, både når der er tale om kriser og omsorgssvigt. Derudover rummer folkeskolen i Grønland alle børn, bl.a. børn med behov for specialtilbud (der mangler specialskoletilbud i Grønland). Desværre har speciallæreruddannelsen kun i perioder været udbudt i Grønland med det resultat, at mange lærere kastes ud i arbejdet med undervisning af børn med specielle behov uden forudgående kendskab til området. Både mht. viden vedr. børn der kommer ud for kriser, omsorgssvigt og børn med behov for specialtilbud er der således et stort behov for et sted at hente viden. Men ligeså vigtigt er det at være opmærksom på, at mange lærere sidder inde med en praktisk erfaring som ikke bliver dokumenteret og derved gjort tilgængeligt. Jeg håber, at der vil komme større interesse for, at man arbejder bevidst med metodeudvikling, dokumentation og evaluering af det arbejdes der laves rundt omkring i landet. Kun på den måde vil der kunne ske tilpasning af metoder til forholdende i Grønland. Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik / Videnscenter om børn og unge Postboks Nuuk Tlf: Fax: mipi@gh.gl 7

8 Pinngortitalerinermi Pædagogisk diplomuddannelse Ilinniagaq nutaaq pissanganartorlu, meeqqat atuarfianni pinngortitalerinermi atuartitsissutaalersussamut nutaamut sammivilik. Bjørn Laigaard-mit Augustimi 2001 pinngortitalerinerup iluani ilinniagaq nutaaq pissanganartorlu aallarnerneqarpoq. Tassaallunilu pinngortitalerinerup iluani ilinniagaq pædagogisk diplomuddannelse -mik taaguutilik, meeqqallu atuarfianni pinngortitalerinermi atuartitsissummut nutaamut sammiviligaasoq. Taamaattumik ilinniakkap suliarineqarsimanera, meeqqat atuarfiannut peqqussutissamut nutaamut ulluni makkunani suliarineqartumut - Atuarfitsialammik suliniummut, augustimi 2003-mi atuutilersussamut - ataqatigiissillugu ilinniagaq nutaaq taanna isigineqassaaq. Ilinniartitsisut 18-it Kalaallit Nunaataa ilarujussuaneersut ilinniakkamut peqataaniarlutik nalunaareersimapput. Taakku Narsamiit, Narsarsuarmiit, Nuummiit, Tasilaamiit, Maniitsumiit, Sisimiuniit, Aasianniit Saattuniillu aggerfeqarput. Ilinniagaq ukiut pingasut iluanni katillugit semesterinut 6-nut siammarlugu ingerlanneqartassaaq. Tamatumalu kingornatigut peqataasimasut naammassigunik, ilinniakkap susassaqarfiata iluani atuuttumik diplomimik allagartartaassallutik. Inerisaavik sinnerlugu Atuarfitsialammik suliniummut suliaqartuusut Kunuunnguaq Fleischer aamma Søren Rasmussen, aamma Danmarks tekniske Universitet sinnerlugu/ Arne Villumsen kiisalu Center for Naturvidenskab-imiit Århus Dag - og Aftenseminarium sinnerlugu/ Bjørn Laigaard, taaneqartut akunnerminni suleqatigiinnermikkut ilinniakkamik matuminnga pilersitsisuusimapput. Ilinniagaq ingerlaavartumik naleqqussaavigalugu iluarsartuuteqqinneqartassaaq taammaalilluni Atuarfitsialammik suliniutigineqartup iluani eqqarsaatigineqartunut kalaallillu pinngortitaq pillugu paasinnittaasaannut ingerlaavartumik naleqqussaavigineqartarnissaa eqqarsaataallutik. Ilinniagaq Suliniut Pinngoq -mik taaguuserneqarsimavoq qarasaasiakkullu attaveqaatikkut attavigineqarsinnaalluni adresse: Qanoq iliussaagut? Eqqarsarutta imi augustimut uterluta allattugut, Ilulissanilu hotel Arctic-imiilluta. Pikkorissaanerullu immikkoortuanut siullermut peqataajartorluta katersuussimalluta. Sapaatillu akunnerup annerpaartaa pilersaarummik imaqarluartumik allanngorartumillu imalimmik sammisaqarfiusimasoq peqataaffigalugu. Tassani sammisat imarisimavaat atuartitsissummi nalinginnaasumik suliassat misileraanerillu, saqqummiinerit eqqarsaatigeqqissaagassanik imallit, avatangiisit tikillugit pinngortitami suliaqarluni sammisaqarnerit, qarasaasiaq atortoralugu atuartitsissutissanik pilersaarusiornerit il.il., kisiannili aammattaaq inuttut ataatsimuualaarnissamut ilisareqatigiinnerulernissamullu piffissaqartoqarsimavoq. Maannalu pikkorissaqatigiinnerup naajartuaalernerani pingaartumik inimi qarasaasiarsortarfiusumi sammisimasanik tamaviaarluni suliaqartoqarpoq. Soorlumi silaannaq ussinneruliinnarsimasorluunniit. Oqallittoqarpoq, sammisimasat pillugit oqaloqatigiissutigisaqartoqarluni, peqataasullu ilaannut qarasaasiat atornissaat oqitsuinnaaneq ajorput. Pinngortitamut angalaarsimaneq, ipassaammat ingerlanneqarsimasoq suliareqqitassanik suliassaqarfiuvoq. Pikkorissartullu suleqatigiikkuutaat tamarmik qarasaasiaq atortorissaarutigalugu saqqummiussassanik suliassaqarput, tassani misissuinerit ingerlanneqarsimasut inerneri saqqummiunneqassallutik. Uagut pikkorissaasuusugut assorsuaq tupigusuutigaarput, sulianik nuannarinninnerujussuaq piumassuseqarnerujussuarlu tamanit takutinneqartoq pillugu, qularnaatsumillu nuannaarutigeqisatsinnik nassuerutigisariaqarparput, tamanna pikkorissaanerup tamarmi tamanna ilisarnaatigisimagaa oqaatigisariaqartoq. Ilinniakkap imarisaa ineriartortinneqarsimaneralu Ilinniagaq semesterinut 6 -nut, tamarmik immikkut ukiup affaannut sivisussusilikkuutaanut aggorlugu pilersaarusiugaavoq. Immikkoortut semesterit nutaat aallartinneqarneri tamaasa, immikkoortumut aallarniutitut Kalaallit Nunaanni sumiiffiit arlaanni tamatta ataatsimut katersuuttarpugut, qulequtallu nutaap sammineqarnissaa aallarnertarlutigu. Immikkoortut semesterit tamarmik atuartitsissummut sammisunik qulequttanik marlunnik sammisaqarfiusarput. Mannalu tikillugu suliarineqarlutik sammineqarsimapput Pinngortitami ukiup kaajallakkiartuaartarnera aamma Kalaallit Nunaanni i- meq, semesterip siulliup naanerani, tamarmik naammassineqarlutik sammineqareersimasut. Maannakkullu immikkoortut aappaanni sammineqarlutik suliarineqarput Kalaallit Nunaanni ujarassiorneq aatsitassarsiornerlu kiisalu Nunarsuaq uumassuseqarnerullu ineriartuaarsimanera. Qulequt- 8

9 tanut atuartitsissummut sammivilinnut, sammisaqarluni suliaqarnermut atatillugu aammattaaq meeqqat atuarfianni atuartitsinermut atuartitsissutissanillu pilersaarusiortarnermut tunngatillugu, i- lanngullugu sammineqarpoq - Fagdidaktik / atuartitsissummik atuartitsinermi periutsit pillugit ilinniarneq. Ilinniakkallu ingerlanerata sinnerani makku suliarineqarlutik sammineqassapput.: Imaani uumassusillit avatangiisiminnut tulluarsartarnerat Atortussiat tigussaasut - akuutissiat sanaartukkallu Nukik nukissiamillu pilersugaanneq Atortussaatit taakkulu atorneqartarnerat Pinngortitalerinerup atuartitsissutaanerata iluani perorsaanikkut immikkut ittumik ineriartortitsinermik suliniutit Pædagogisk Diplom inaarutaasumik suliaq. Maannamut ingerlaaseq malillugu atuartitsineq atuartitsissutissanillu pilersaarusiorneq kiisalu qarasaasiamik atuineq, qulaani qulequttatut taaneqartunut tamanut ingerlaavartumik ilanngullugit sammineqassapput. Ungasissusumut attaveqaatitigut ilinniartitsineq qarasaasiamillu atuineq. Ilinniakkami aammattaaq qarasaasiap atugaanera pingaartilluinnarlugu inissisimatinneqarpoq ingerlaavartumillu suliaqarnermi atorneqarluni. Pikkorissaanermut atatillugu katersuunnerit pereernerisa kingornatigut, qarasaasiaq atortoralugu ilinniagaqarneq nanginneqartarpoq. Tamatumunngalu tunngatillugu qarasaasiami nittartagaq hjemmeside adresseqartoq: ineriartortissimavarput. Tassanilu ilinniagaq pillugu paasissutissat soqutiginaatillit takuneqarsinnaapput aaneqarsinnaallutillu. Assersuutitut taaneqarsinnaapput semesterit tamarmik immikkuualuttuararpassui i- lanngullugit, ilinniakkat pilersaarusiorneqarsimaneri takuneqarsinnaapput. Ilinniagaq pillugu pilersaarusiat atuakkianik ilinniakkamut attuumassutillit allattorsimaffiinik, suliassiissutinik, saqqummiussanik, pikkorissarfiusinnaasullu soqutiginaatillit adressiisa allassimaffiinik allanillu aammattaaq imaqarput. Angerlasimaffimmi qarasaasiakkut nittartakkamut atatillugu aaqqissuussaasumik oqallittarfik inerisarneqarsimavoq, tassuuna ilinniakkamut peqataasut tamarmik ullut tamaasa imminnut attaveqaqatigiissinnaallutik. Tassaluuna tassuuna ullut 14 -nikkaarlugit suliassiissutigineqartut nassiussuunneqartartut, aamma tassuuna peqataasut suliassiissutit akissutaat utertillugit nassiussuuttaraat. Ungasissumut attaveqaatitigut atuartitseriaaseq periuuseralugu ingerlanneqartarsimasut suliniutit ilinniartitaanerillu amerlapput, equngasumik pissusissamisuunngitsumillu ingerlanneqartarsimasut. Taamaammat uaguttaaq assorsuaq pissanngatigisimavarput, uagut ilitsersuisuusussat ilinniartullu peqataasut akunnitsinni ulluinnarni attaveqaqatigiittarnissatsinnik pilersaarusiorlugit ineriartortissimasagut pissusissamisoortumik ingerlassanersut pillugit. Maannakkut, ukioq ilivitsungajalluinnaq ingerlatsereersimalluta, aaqqissuussaasumik periusissiaa naammaginartumik siunertarlu naapertorlugu ingerlasutut, naammagisimaaqalugu oqaatigisinnaalersimavarput. Kisiannili piaartumik oqaatigisariaqassavarput, pingaartumik aaqqissuussap aallaqaataatungaani ajornartorsiutitaqarsimanera aammattaaq taasariaqassagatsigu. Tamakkuli maannakkut iluarsineqarsimalerput, taamaalilluta ullumikkut pisariitsumik paasiuminartumillu ungasissumut attaveqaatitigut ilinniartitseriaaseqalersimagatta, tassuuna peqataasut tamarmik ullut tamaasa imminnut attaveqatigiiffigisinnaasaannik. Ungasissumut attaveqaatitigut ilinniartitsinermut qarasaasiarsornerup ilitsersuutigineqarnissaa kisiat ilanngussimanngilarput, kisiannili aammattaaq meeqqat atuarfianni ulluinnarni atuartitsinermi atugaanissaa ilanngullugu ilinniartitsissutigaarput. Matumanilu qarasaasiap siammarterutitut periarfissat tunniussai ilinniartitsissutigissallugit toqqarsimavarput. Taamaattumillu atuartitsissutip ilisaritinneqarnerani kusarnartumik ilusilersuinerit ineriartortitsinerillu sammillugit suliarineqarsimapput. Kingusinnerusukkut taamatulli qarasaasiami nittartakkat hjemmesidet kusanartumik ilusilersorneqarsinnaanerat ineriartortinneqarsinnaanerallu ilinniartitsissutigineqassapput. Sulianik ineriartortitsinerit - matumani pinngortitalerineq immikkut ittumik isigalugu Ilinniakkap immikkoortuani semesterimi, matumani ineriartortitsilluni sulineq pillugu 9

10 qulequttat immikkut pinngortitalerinermut sammivillit sammillugit aallartereersimavagut. Taakkulu sammineqarnerat ukiup aappaa avillugu sivisussusilimmik sammineqassapput. Tassalu matumani peqataasut ineriartortitsinermik suliaminnik kusanartumik ilusilersuinissaat piviusunngortitsinissaallu siunertarineqarpoq, matumani Atuarfitsialammik siunertarineqartunut eqqarsaataasunullu ataqatigiissillugit isigineqartussanik. Tassalu manna aalajangiisuusumik killiffiuvoq, pissutigalugu atuartitsissutip perorsaariaatsillu ilusaat pillugit ilisimasat, ilinniagaq aqqutigalugu peqataasut pissarsiarisimasaat, ulluinnarni atuarfimmi sulinerminni piviusunngortissinnaassaneraat takuneqarsinnaalissammat. Ineriartortitsinermik sulineq assersuutigalugu tassaasinnaavoq, pinngortitap najukkami avatangiiserisap periarfissat tunniussaasa, atuartitsissutissanik piareersaasiornermi annertunerusumik qanoq ilanngussuunneqarsinnaanerat ilanngullugu. Taamaalilluni atuartut inimi atuartitsiviusumi atuartitsissutigineqartut pissariarisamik atuarfiullu avataani avatangiiserisamik akornanni ataqatigiinneq, qanoq ittuunersoq takusinnaalerniassammassuk. Ineriartortitsineq aammattaaq assersuutigalugu tassaasinnaavoq, sumiiffimmi nammineq atuarfigisami imaluunniit kommunerisami atuartitsissutissatut maleruagassianik pilersaarusiorluni sulianik aallarnisaanerit, imaluunniit pinngortitalerinermi nutaamik atuartitsissutaalerumaartussamut atatillugu, pisariaqartitsilerumaarnissamut pikkorissarluni ilinniaqqinnissat kusanartumik ilusilersuiffiginissaannut siunnerfeqartunik pilersaarusiornerit. Ineriartortitsinermik suliat inernerisa siammartiterneqarnissaat siunertaralugu, taakku suliniutigineqartut qarasaasiakkut nittartagaq aqqutigalugu takuneqarsinnaalersinneqarumaarput. Pinngortitaq pillugu ilisimasat pingaaruteqartuupput Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit akornanni pinngortitaq pingaaruteqartorujussuarmik inissisimavoq, taassumalu periarfissarpassuarnik periarfissiinera killissarpassuarnillu killiliinera apeqqutaasorujussuarmik inissisimallutik. Pinngortitap qanittumiinnera, kusanassusaa nukippassuarnillu nukeqarnera tamaani ulluinnarni takussaajuarpoq. Nunarsuarmi i- ngerlanneqartunut allanut naleqqiullugu, taama pimoorutigalugu pinngortitap misissugaanera nallerneqarsimanngitsumik, i- ngerlanneqarnikuusimallunilu sulilu ullumikkut ingerlanneqarluni. Ukiut tamarluinnaasa ilisimatuunit nunanit nunarsuup i- larparujussuarneersunit ornigarneqartarpoq, taakku namminnerpiaq pinngortitaq pillugu suliniutigisaminnut tunngatillugu misissugassaminnik suliaqariartortuusarput. Taamaattumik Kalaallit Nunaanni pinngortitaq suli siunissami ukiorpassuarni aggersuni, nunarsuup sinneraniit annertuumik soqutigineqartuartussaavoq. Tamatumunnga peqqutaarpiarpoq pinngortitap apeqqutinik annertuunik amerlasoorpassuarnillu, ilisimatuut nunarsuup sinneraneersut tiguartisimaffigisaannik, paasiniaanermi itisiligassanik ammaasuusinnaasunillu paasissutissarpassuarnik qaammarsaatissarpassuarnillu pinngortitap tunniussinnaasaanik annertuumik peqarnera. Tamatumunnga assersuutaasinnaavoq silaannatta siunissami allanngoriartornissaa, pingaartumillu siusinnerusukkut silaannatta qanoq allanngoriartortarsimanera pillugit paasiniaanerit. Imaluunniit nunarsuarmi uumassuseqarnerup pinngoqqaarsimanera pillugu a- peqqutit aamma nunarsuatsinni ineriartornerup aallaqqaaterpiaa qanoq aallartissimassanersoq pillugit apeqqutit, apeqqutillu allarpassuit. Tamatuma immini oqaluttuuppaatigut, pinngortitaq pillugu ilisimasat paasisimasaqassuserlu annertuumik pinngaarnersiuinermi salliutillugit pingaartinneqarnerannik. Pisuussutit pingaarnerit suli imaaniit pissarsiarineqartarput, kisiannili ilimanarluinnarpoq ujarassiornerit aatsitassarsiornerillu assigiinngitsut siunissami aammattaaq periarfissiiumaarnissaat. Taamaattumik Kalaallit Nunaanni pinngortitaq pillugu nalinginnaasumik paasisimasaqartuunissaq pingaaruteqarluinnartuuvoq, tamatummunngalu peqatigitillugu ullutsinni ilisimatusarnikkut ilisimalikkat ilanngullugit Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfianiilli aallartiffeqartumik ilinniartitaanikkut aaqqissuussaanerup iluanut eqqunneqarnissaat pingaaruteqarluinnartuuvoq. Taamaalillunimi Kalaallit Nunaanni pinngortitamut tunngasut pinngortitalerinerup atuartitsissutaanerata iluani ilisimasassanut i- lanngullugit, inuiaqatigiillu akornanni nalinginnaasumik ineriartornerup iluani pisariaqartitanut periarfissanullu tunniussinnaasaannut tunngatillugu, maannakkornit annertunerujussuarmik atuartunit ilinniartunillu, taakku imminnut ataqatigiissutaat takuneqarsinnaalerniassammata. 10

11 Aallartilluarneq - tamakkiisumik angusassap affaannaraa Neriuutigaara qulaani eqqartorneqartut, pinngortitalerinerup atuartitsissutaanerata iluani ilinniagaq nutaaq pitsaalluinnartumik ingerlallugu aallartissimagipput ersersissimassagaat. Neriuutigaarputtaaq ilinniagaq taanna, maanna inerisarsimasarput, allanittaaq iluaqutigineqalerumaartoq, taamaalilluta immaqa aappaagumut imaluunniit kingusinnerusukkut ilinniartussanik nutaanik aallartitsisinnaajumaarnissarput. Ilinniarnerup ingerlanneqarnera sinneruttoq annertuumik neriulluarfigaarput peqatigitillugulu Kalaallit Nunaanni atuarfeqarnerup iluani ineriartorneq maannakkorpiaq pisoq sapinngisamik qanimut malittariniassavarput, taamaalilluta misilittakkat tassanngaanersut sapinngisamik annetunerpaamik ingerlaavartumik ilinniakkamut pineqartumut ilanngussuunneqarniassammata. Suliniummik soqutiginnittunut annerusumik paasissutissarsiorfiusinnaavoq qarasaasiatsinni nittartagarput imaluunniit suliniummik ataqatigiissaarisuusumut Bjørn Laigaard,- imut saaffiginninnikkut, Bjoern. Laigaard@Skolekom.dk, imaluunniit pikkorissaanermik / ilinniakkamik ataqatigiissaarisuusumut saaffiginninnikkut; Inerisaavik, p-center@p-center.gl Suliniummik ataqatigiissaarisoq Bjørn Laigaard Århus Dag- og Aftenseminarium Trøjborgvej Århus N Tlf. arbejde: Tlf. privat: Bjoern.Laigaard@Skolekom.dk 11

12 Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag En ny og spændende uddannelse, der retter sig mod det nye naturfag i folkeskolen. Af: Bjørn Laigaard I august 2001 tog en ny og spændende uddannelse indenfor naturfagsområdet sin begyndelse. Det er en pædagogisk diplomuddannelse i naturfag, som retter sig mod det nye naturfag i folkeskolen. Uddannelsen skal derfor ses i sammenhæng med det arbejde, der er i gang med den nye folkeskolelov, der skal træde i kraft fra august Atuarfitsialak projektet. 18 lærere fra det meste af Grønland har tilmeldt sig uddannelsen. De kommer fra Narsaq, Narsarsuaq, Nuuk, Tasiilaq, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat og fra Saattut. Uddannelsen forløber over tre år med i alt 6 semestre. Deltagerne vil herefter have erhvervet en diplomgrad indenfor området. Uddannelsen er blevet til i et samarbejde mellem Atuarfitsialak projektet ved Inerisaavik v/ Kunuunnguaq Fleischer og Søren Rasmussen, Center for Arktisk Teknologi på Danmarks tekniske Universitet v/ Arne Villumsen samt Center for Naturvidenskab på Århus Dag- og Aftenseminarium v/ Bjørn Laigaard. Uddannelsen bliver løbende justeret, således at det passer til tankerne bag Atuarfitsialak projektet og til den grønlandske naturopfattelse. Uddannelsen har fået navnet Pinngoq projektet og har sin egen hjemmeside på adressen: Hvordan gør vi? Vi skriver august 2001, og vi befinder os på hotel Arctic i Ilulissat. Vi har været samlet til det første internatkursus. Det meste af ugen har budt på et intensivt og afvekslende program, spædende fra praktiske og eksperimenterende arbejde, teoretiske oplæg, feltarbejde i et naturområde, større og mindre undersøgelser, brug at computere til undervisningsplanlægning mm., men også med tid til socialt samvær og til at få lært hinanden at kende. Her mod kursets slutning arbejdes der meget intenst i specielt computerrummet. Og luften er næsten som fortættet. Der drøftes, diskuteres og computerne er ikke lige lette at håndtere for alle. Ekskursionen, som blev gennemført dagen før, skal bearbejdes. Alle studiegrupperne skal have lavet en præsentation ved hjælp af IT, hvor resultaterne af de undersøgelser der er gennemført skal præsenteres. Vi instruktører er dybt imponeret over den arbejdsglæde og det store engagement alle udviser, og som vi til vores store glæde har kunnet konstatere, har været kendetegnet for hele kurset. Uddannelsens indhold og opbygning Uddannelsen er bygget op over 6 semestre, som hver tager et halvt år. Ved begyndelsen af et nyt semester samles vi alle et sted i Grønland og tager fat på de nye temaer. Hvert semester har to faglige temaer. Indtil videre er der blevet arbejdet med Årets gang i naturen og Vand i Grønland, som begge blev afsluttet efter første semester. Her i andet semester arbejdes der med Mineraler og råstoffer i Grønland samt Jorden og livets udvikling. I tilknytning til de faglige temaer arbejdes der desuden med undervisning og undervisningsplanlægning i forhold til folkeskolen - Fagdidaktik. I resten af uddannelsen vil der blive arbejdet med flg.: Marin økologi Materialer - stoffer og konstruktioner Energi og energiforsyning Ressourcer og deres anvendelse Pædagogisk udviklingsarbejde med særlig henblik på naturfag Afsluttende Pædagogisk Diplom opgave. Som hidtil vil forhold vedr. undervisning og undervisningsplanlægning samt brug af IT løbende blive inddraget i alle ovennævnte temaer. Fjernundervisning og brug af IT Brug af IT er også et centralt punkt i uddannelsen og anvendes løbende. Efter hvert internatkursus foregår resten af undervisningen ved hjælp af IT. Til dette har vi opbygget en hjemmeside, der har adressen Her kan man hente relevante oplysninger om uddannelsen og om studiet. Der er f.eks. meget detaljerede studieplaner for hvert semester. I studieplanerne kan man se, hvad der tidligere er blevet arbejdet med, og hvad der sker netop nu. Studieplanerne indeholder desuden litteraturlister, opgaver, oplæg, relevante internatadresser mm. I tilknytning til hjemmesiden er der opbygget et konferencesystem, hvor alle dagligt kan være i kontakt med hinanden. Det er her, der med 14 dages mellemrum udsendes opgaver, og det er ligeledes her, deltagerne sender deres opgavebesvarelser retur. Mange projekter og uddannelser er kørt skævt netop på grund af et fjernundervisningssystem, som ikke har fungeret. Derfor var vi også meget spændte på, om det vi havde bygget op ville fungere til den dag- 12

13 lige kommunikation mellem os instruktører og deltagerne. Nu, efter vi har været i gang i knapt et år, kan vi med stor tilfredshed konstatere at systemet fungerer tilfredsstillende og efter hensigten. Men det skal også straks siges, at der navnlig i starten var indkøringsproblemer. Disse er imidlertid blevet løst, således at vi i dag har et enkelt og overskueligt fjernundervisningssystem, hvor alle dagligt kan være i kontakt med hinanden. IT inddrages ikke kun i forbindelse med vores fjernundervisning, men også i forhold til at bruge dette i den daglige undervisning i folkeskolen. Her har vi valgt at arbejde med de muligheder, som IT giver til formidling. Der er derfor blevet arbejdet med at designe og opbygge faglig præsentation. Senere skal der tilsvarende arbejdes med design og opbygning af hjemmesider. Udviklingsarbejder - med særlig henblik på naturfagene I dette semester har vi taget hul på temaet om udviklingsarbejder specielt rettet mod naturfagene. Dette vil strække sig over halv andet år. Det er her hensigten at deltagerne skal designe og gennemføre et udviklingsarbejde, der skal ses i sammenhæng med de tanker og ideer der ligger i Den gode skole. Det er her afgørende, at den viden af både faglig og pædagogisk art, som deltagerne får i uddannelsen, omsættes i forhold til deres daglige arbejde i skolen. Et udviklingsarbejde kan f.eks. være hvordan man tilrettelægger en undervisning, der i højere grad inddrager de muligheder, som naturen i lokalområdet giver. Således at eleverne kommer til at se en sammenhæng, mellem den undervisning de modtager i klasselokalet og deres omgivelser uden for skolen. Det kan f.eks. også være at sætte lokalt læseplansarbejde i gang på egen skole eller i egen kommune, eller det kan være at designe efteruddannelseskurser, der retter sig mod det behov, der opstår i forbindelse med indførelse af det nye naturfag. Med henblik på en spredning af resultaterne fra udviklingsarbejderne vil disse blive tilgængelige på projektets hjemmeside. Viden om naturen er vigtig Det grønlandske samfund er i høj grad afhængig af naturen, og den mangfoldighed af muligheder og begrænsninger denne giver. Naturens nærhed, skønhed og enorme kræfter kommer dagligt til udtryk her. Måske intet andet sted i verden foregår der, og har der foregået, så intensiv udforskning af naturen. Hvert år drager forskere fra store dele af verden til landet, for at lave undersøgelser af naturen til netop deres projekt. Den grønlandske natur har, og vil i mange år fremover, have stor interesse for resten af verdenen. Netop fordi den her kan give et væld af informationer og oplysninger, som kan være nøglen til at få en dybere indsigt i mange af de store spørgsmål, der optager forskere verdenen over. F.eks. hvordan vores klima vil udvikle sig i fremtiden og navnlig hvordan det tidligere har været. Eller det kan være spørgsmål om det første liv på jorden og om jordens tidligste udvikling og meget andet. Det siger sig selv, at viden og indsigt om naturforhold her skal prioriteres højt. De vigtigste ressourcer kommer stadig fra havet, men også udnyttelsen af forskellige mineraler og råstoffer vil efter al sandsynlighed blive en mulighed i fremtiden. Derfor er det vigtigt at almen indsigt om den grønlandske natur, sammen med viden fra den aktuelle forskning bringes ind i det grønlandske uddannelsessystem allerede fra folkeskolen. Således bliver elever og studerende i højere grad i stand til at koble en faglig indsigt om de grønlandske naturforhold, med de behov og muligheder som den almene samfundsudvikling giver. Godt begyndt - halvt fuldendt Jeg håber at ovenstående har givet det indtryk, at vi er kommet rigtig godt i gang med denne nye uddannelse indenfor naturfagene. Og det er vores håb at den uddannelse, der nu er udviklet, kan komme andre interesserede til gode, således at vi måske til næste år eller senere vil være i stand til at sætte et nyt hold i gang. Vi har store forventninger til resten af forløbet og vil samtidig følge den aktuelle skoleudvikling på Grønland så tæt som muligt, således at erfaringerne herfra i så høj grad som muligt løbende inddrages. Interesserede i projektet kan få yderligere information på vores hjemmeside eller ved henvendelse til projektkoordinator Bjørn Laigaard, Bjoern.Laigaard@Skolekom.dk, eller ved henvendelse til kursuskoordinator på Inerisaavik, p-center@p-center.gl Projektkoordinator Bjørn Laigaard Århus Dag- og Aftenseminarium Trøjborgvej Århus N Tlf. arbejde: Tlf. privat: Bjoern.Laigaard@Skolekom.dk 13

14 Atuarfiittaaq...pinngortitamik atuisarnerat pillugu!! Benny Lindblad Johansen-mit Inuit amerlanerit akornanni pinngortitaq misigisassarsiorfigissallugu nuannarisaqarneq, amerlanertigut annertuujusarpoq. Tamanna tassaasinnaasarpoq pinngortitap alianaalluinnassutsiminik takutitsivigigaangatigut, taava tamatuminnga immineq tipaatsuutiginninnerusinnaasarluni. Assersuutigalugu ukiap ulluisa arlaanni nuiaqarani allaaqqissumi, qaqqat akornanni angalaartilluni pinngortitap qalipaataani assigiinngitsorpassuarni, soorlu orpikkat, avaalaqissat, paarnaqutit avalequtillu kigutaarnaqartut allallu, aasarissuarmi seqernup qinnguaanik kiaanillu naammattorsuarmik pereersimallutik taamaalillutillu i- nuussutissarsilluareersimallutik, ukiussamut aggersumut piareersareersimallutik qalipaatinik ersarissunik soorlu; qorsunnik, tungujuaartunik, qaseruaartunik allarpassuarnillu atukkersorsimallutik ukiarsiortuni, tamakkorpassuit takuneqarsinnaasartut. Misigisanik tamakkuninnga iluamilluunniit oqaluttuariuminaatsitsisartugut amerlaqaagut. Pinngortitammi nammineq eqqumiitsuliarisartagai allanit tamanit nallersimaneqarneq ajorput. Pinngortitarsuarmi angeqisumiitsilluta maniguuttutut misigisimalertarpugut nassuerutigisarialertarlugulu, allami pissarsiarisinnaanngisatsinnik pinngortitap tunisaraatigut. Imaattariaqanngilarli pinngortitarsuup isiginnaagassiarsuartut pinngorartitaasa kisimik, nuannaarutissatsinnik tamakkunannga misigisassissagaatigut. Upernaap ulluisa kiattut arlaanni qaarsortat oqquusut akornanni oqquisimaartilluni, seqernup qinngornerisa kissartut ulusatsinnik kissatsikkiartuaarnera malugilerutsigu qamuuna nuannaajummertittarpaatigut. Aasap ulluisa arlaanni kiattumi qajaasat tikki naamalerlugit imaluunniit orpikkat qanitat akornanni orpimmiuttap mitsimasup qarlorpalunnera tusaalerlugu. Misigisat malugissutsitsinnut isaasut tamakkorpassuit, qamuuna kissalaamik nuannnaajummernermillu misigisimalersittarpaatigut. Qamuuna qungujuummisaraagut. Tamatigullu nukissamik nutaamik, nukissamaatissatsinnik tunineqartutut misigisaraagut. Uanga isumaqarpunga, qangarsuaq inuunerup pileqqaarneraniilli tamanna taamaassimassasoq. Ulluinnarni pinngortitami misigisat - annertuujuppata annikitsunnguuppataluunniit - taakku aqqutigalugit nukissanik nutaanik, inuk nukissamaatissaminik pissarsiuaannartarsimavoq. Immaqalu pinngortitarsuarmut inuup ilaanera tamatumunnga peqqutaasimassaaq, taamaalilluni misigisat tamakku aqqutigalugit pinngortitamut ataqatigiissuseqarneq nassuerutigineqartarluni. Nuannaarutiginnittarnerlu ta- manna ataqatigiissutsimi tamatumani inissisimaffeqarsimassaaq. Tamanna ilumoornersoq nalugaluarpara. Kisianni nalunngilara, nuannaarutiginninneq tamanna qitornatsinnut ingerlatseqqittaripput, taamaalilluni taakkuttaaq pinngortitamik - misigisat annertuut annikitsullu aqqutigalugit - nuannaarutissaminnik pissarsisinnaaniassammata nukissamaasivimminnilu nukissamaatinik nutaanik katersisinnaaniassammata. Aammattaaq pinngortitamik atuisarpugut, pinngortitap pisuussutaanik katersigaangatta. Inuiaat kalaallit ukiut tusindtilikkaat ingerlaneranni pinngortitap tunniussinnaasai tunngavigalugit inuusinnaajuarsimapput, taakkulu tunngavigalugit ataannarsinnaajuarsimallutik. Pinngortitarsuup imaannaanngitsup piniagassallu amerlassusaasa allanngorartuarnerat tunngavigalugit, piumasaqaatit imaannaanngitsut qangarsuaaniilli piniartumut piumasaqaataajuarsimapput. Aamma tamakkorpiaat piniarnermi atortunik piniariaatsinillu immikkuullarilluinnartunik naleqqussarluakkanillu ineriartortitsinermut tunngavissiisimapput. Ilisimasat piginnaasallu tamakku inuup ineriartortissimasai, kinguariinnut tullinnguuttunut ingerlateqqittuarneqartarsimapput. Naallu ullutsinni inuuniarnermi tunngavissat annertunerusumik atortunik nutaaliaasunik tunngaveqalersimagaluartut - soorlu kilisaassuit kinguppanniutit angisuut, kinguppannik itisoormiunik aalisarnermi atortorineqaraluartut, aamma erngup nukinga atortoralugu innaallagissiortoqaraluartoq, aamma aatsitassanik piiaaneq aqqutigalugu aatsitassanik atuineq ingerlanneqaraluartoq il.il., - pinngortitami pissarsiaralugit katersat annikitsunnguit tamakku, ulluinnarni ilaqutariit inuuniarneranni pingaaruteqarluinnartunut ilaapput. Kangerlunni saarullinniartarneq, tuttut nalaanni aavartarneq - iluatsitsilluni makitaasimagaanni - imaluunniit septemberip qaammataani kigutaarnanik paarnanillu nuniattarnerit. Tamatumanilu meeqqat naatitanik katersinermi peqataatinneqartarput, taamaalilluni ilisimasassat piginnaasassallu kinguaariinni tullinnguuttunut i- ngerlateqqinneqartarlutik. Uanga nammineq Qallunaat Nunaanni najugaqarpunga. Pupiit soorliit nerineqarsinnaanersut aamma sumi qaqugulu katersorneqarsinnaanersut pillugit, meeqqakka ilinniartittarpakka. Aalisarialerutta qullugiaaqqat neqitassat sumi nunami assalluni ujarneqarsinnaanersut ilinniartittarpakka, paarnat sorliit 14

15 nuniallugit katersorneqarsinnaanersut qaqugulu inerissimassanersut allarpassuarnillu pinngortitap sinnilimmik inerititaanik katersinermik ilinniartittarlugit. Tamakkorpassuit amerlanertigut ilaqutariit iluanni pisarput - tamanna Qallunaat Nunaanniuppat imaluunniit Kalaallit Nunaanniuppat assigiissuteqarpoq - ilaqutariillu taakkuusarput ilisimasanik piginnaasanillu kinguariinnut tullernut ingerlatitseqqittartuusut. Kisianni aammattaaq pinngortitaq, atuarfimmi atuartitsinermut ilanngullugu atorneqarsinnaavoq. Atuartitsinerulli ingerlanneqarnera inini atuartitsiviusuni atuakkat atuartitsissutaasut quppiinnarlugit allattarfiillu allattukkanik ulikkaarlugit, taamaallaat allattuinikkut ingerlanneqarnissaa naammaganilu pisariaqanngilaq... pinngortitarmi aammattaaq atorluarneqarsinnaavoq. Kisiannili pinngortitamik atuineq qulaani assersuutitut taaneqartuni - atuartitsinernut naleqqiullugu - amerlanertigut allaanerussuteqartartussaassaaq. Atuartut (aamma ilinniartitsisut) - annerusumik minnerusumilluunniit aaqqissuussaasumik pinngortitamik misissuinertik qimerluuinertillu - pinngortitamik atuillutik suliaqarnertik aqqutigalugu, - pinngortitalerinermi ilisimatuussutsikkut (naturvidenskabelige) ilisimasanut naapertuuttunik paasisanillu saqqummersartunik, paasisimasaqassutsip tunngaveqartuunisssaa, nammineq misissuinikkut paasisanit inangersimaarilinnginnissaa sianiginiartariaqarpoq. Atuarfinni pinngortitamik atuineq, pinngortitalerinermik ilisimatuussutsikkut ilisimasanik tunngavilersukkanik tunngaveqarnermik ilisarnaateqartariaqarpoq. Qularnanngilaq amerlassaqaagut takunikuusimassagipput qaqqat qatsissullu qaavini anorimik aqqusaartugaajuartuni naasoqanngingajavittarnera - taamaallaat issuatsiaat ujaqqallu qalipaat maattusuut amerlanngitsullu eqqaassanngikkaanni - akerlianilli appasinnerusuni masarsunni naasunik, soorlu ukaliusanik qaqortuinnaviusinnaasarluni. Qattunerni panertuartuni naasunik ukaliusanik takunngisaannarpugut... soormitaavaana taamaattoq?? Qangarsuarli ilinniartinneqartuartarpugut, sumiiffiit imaluunniit toornerit marluk akornanni aqqut naannerpaaq tassaasoq titarneq narlusooq. Soormitaavamiuna kuuit - pinngortitami takusartakkatta - kuunnerminni aqqut ilusilersugartik, titarnertut narlusuunngortinngisaannarsimagaat? Tassami kuummi erngup kuuttup, immap tungaanut kuunnermini tamanna aqqutissarigaluarmagu naannerpaaq! Apeqqutit taamaattut akissutissarsiniarlugit, atuartut pinngortitami pisuttuarnerminni namminneerlutik qimerluuinermikkut misileraallutillu misissuinermikkut namminneerlutik akissutissarsiniarsinnaavaat, tamatumali akerlianik inimi atuartitsiviusumi taamaallaat atuakkat atorlugit paasiniaanikkut akissutissarsinavianngilaat. Meeqqat amerlanerpaartaat atuarnermik avataatigut namminneerlutik pinngortitamik atuineq annertuumik misilittagaqarfigisarpaat, assut nuannaarutissarsivigisartakkaminnik. Soormi atuartut nuannaarutissarsisarnerat tamanna, atuarfimmi atuartitsinermut nooriarsinnaassanngilarput? Taamaalillutalu pinngortitami misissuilluni suliaqarneq aqqutigalugu, atuartut atuartitsissutip pinngortitalerinerup iluani ilisimasassaannik pissarsisillugit? Illuatungaatigulli aamma pinngortitami paasisassarsiorluni angalaarneq kisimi naammanngilaq. Pinngortitami angalaarluni misissuineq, atuartitsissummik atuartitsinerup ataatsimut tamarmiusup, pissusissamisoortumik ilaannaatut isigineqarluni ilaatinneqartariaqarpoq. Taamaattumillu piareersarneqarsimasariaqarluni kingornatigullu inimi atuartitsiviusumi nalilersoqqinneqarluni suliareqqinneqartariaqarlunilu. Taamaalilluni sammisassaqartitsiniutitut ataasiaannartumik pisatut, atuartitsissummiillu avissaarsimasutut pinnagu, tamannami atuartitaniit paatsoorneqannginniassammat. Atuarfeqarfimmik nutaamik iluarsartuusseqqinneq, maannakkut tamaviaarullugu suliarineqartoq (maannakkorpiaq qaammatip ullorissallu inissisimanerat titartorsimanerallu aallaavigalugu malikkaanni) ilimanarpoq, atuarfimmi 1.klasseniit - 7.klassenut atuartunut atuartitsissutaalersussatut atuutilersillugu eqqunneqassaaq: Pinngortitalerineq. Ilimagisariaqarporlu atuartitsissutaalersussaq taanna aalajangiisuusumik i- nissisimalissasoq atuartut nammineerlutik misileraallutik misissuillutillu sulisalernissaannut periarfissiisumik, tassani nalinginnaasumiit annertunerusumik pinngortitalerinerup atuartitsissutaanerata iluani sammisassat annerusumik ilanngullu- 15

16 git suliarineqartalissallutik. Tassaniippoq - takusinnaasara malillugu - atuartitsissutip pinngortitalerinerup atuartitsissutaanerata iluani pinngortitamik avatangiiserisamik maannakkornit annertunerusumik atuisalernisssamik ilaatigut kaammattuineq. Apeqqutaaginnalerporlu, kaammattuineq tamanna ilinniartitsisunit piviusunngortillugu malikkumaneqassanersoq. Atuartunik pinngortitamut angalaarussinissamut ilinniartitsisut tunuarsimaartarnerannut ilaatigut peqqutaasinnaasoq unaavoq, atuartut apeqqutissarpassuisa ilaat tamakkerlugit akissutissaqatinngitsoornissaat ersissutigisaramikku. Pingaaruteqarluarpoq ilinniartitsisup atuartitseriaatsinik sungiusimasaqaleriartornissaa, tassani pisariaqarani naasut, uumasut imaluunniit ujaqqat taaguutaat assigiinngitsut qassit, ilinniartitsisup ilisimanerai tamatumani apeqqutaasariaqarani. Aammattaaq pinngortitami angalaarnermi piumasaqaat suli atuuttariaqartoq unaavoq, atuartut misissuiniartuunissaat namminnerlu takorluukkaminnik misileraasuunissaat. Atuartup ujarak nassaareqqammisani tanngassimaarluni takutissorpagu, ujaqqap taaguutaa pillugu ilinniartitsisup tamanna akipallassinnaaneraa pingaarnerunngilaq, imaanngilarmi angalaareernerup kingornatigut akissutaasoq atuartup eqqaamalluarnerpaalersimassagaa. Tamatumali akerlianik ilinniartitsisup qanoq soqutiginnitsigaluni, tiguartissimatigaluni apeqqutinillu soqutiginartunik saqqummiussisarnerata, eqqarsaatissanik nutaanik atuartup ujaraataanut tunngasunik, apeqqutinik suli amerlanerusunik misissugassanik eqqarsalersissinnaavaa. Tamatumani ilinniartitsisumut piumasaqaataasoq unaavoq, ilinniartitsisup pinngortitami atorneqarsinnaasunik, misissuinermi periusaasinnaasunik arlalissuarnik paasisimasaqartuunissaa. Atuarfeqarfiup nutaamik aaqqissuuteqqinneqarnera piviusunngortinneqarsimalerpat, ilimagalugu naatsorsuutigisariaqassavarput, ilinniartitsisoqatigiit a- kornanniit pikkorissaqqinnissamik - ilinniaqqinnissamillu pisariaqartitsinerup pinngorumaarnissaa. Ersarissumik ataatsimut oqaatigineqarsinnaavoq, pinngortitaq tikillugu misissueriaaseq, pinngortitalerinermik ilinniartitsisunik pikkorissaanermi - ilinniartitseqqinnermilu immikkuullarissumik sammissallugu tunngavissaqarluartuusoq oqaatigissallugu. Ilinniartitsisoqatigiit akornanni amerlapput, atuartitseriaatsimik taamatut ilusilimmik sungiussisimanngitsunik. Illuaqqamukarluni angalaarneq kikkut tamarmik ilisimasaqarfigaat, atuartunik aallaarsimaartitseqataasimasut amerlaqaat, kisiannili pinngortitalerinermik ulluinnarni atuartitsinerup ilaatut pissusissamisoortumillu atuartitsissummut ilanngullugu, pinngortitamut angalaarussilluni atuartitseriaaseq ikittuinnaat misilittagaqarfigaat. Inip atuartitsiviusup iluani pisussat siumut naatsorsuutigereersinnaallugit nakkutigisinnaallugillu misileraalluni atuartitseriaaseqarneq aammalu pinngortitami siumut natsorsoruminaatsumi, assigiinngiiaartorpassuarnillu aqutassaanngitsunik pisoqarfiusinnaasumi, misissuilluni suliaqarsinnaaneq, taakkua akunnerminni annertuumik assigiinngissuseqarput. Tamatumanilu ilinniartitsisut, atuartunik pinngortitamut angalaarusinermut sapiissuseqarnerulersinneqarnissaat assut pingaaruteqarpoq. Ukiormannamiit DTU p - seminariani ilinniartitsisut marluk: Bjørn Laigaard aamma Benny Lindblad Johansen suleqatigalugit - piffissami 29. juli - 2. augustip tungaanut, pikkorissaanerit pinngortitami misissuilluni periaatsit atorneqarsinnaasut, taakkorpiaat sammillugit ingerlatileriissavaat. Tamatumanilu periusaapput - atuarfimmi atuartunut - uumasulerinermi nunalerinermilu atuartitsinermi atorneqarsinnaasunik imallit. Kisiannili tamarmik misissuinerinnaassanngillat. Misissukkat inernerinik suliareqqiinermut misissukkallu allaaseralugit saqqummiussuinermut tunngatillugu, qarasaasiamik atuinermi periutsit assigiinngitsut pikkorissaanermut ilanngullugit sammineqassapput. Pikkorissaanermi matumani qarasaasiamik atuinissamut peqqutaavoq, atuarfeqarfimmik nutaamik iluarsartuusseqqinnermut tunngatillugu tassani naatsorsuutigineqarmat, meeqqat atuarfeqarfiini atuartitsinermut ilanngullugu qarasaasiap atugaajartuinnarnissaa aaqqissuusseqqinnermi annertuumik pingaartinneqarluni isiginiarneqarmat. Tamatumani aammattaaq pinngortitami piviusut tikillugit misissorlugillu suliaqarneq ilanngullugu taamatut eqqarsaatigineqartunut ilaavoq. Pikkorissaanissaq qulaani pineqartoq pillugu annerusumik paasisaqarusuttut paasissutissarsiorfigisinnaavaat internetadresse: Benny Lindblad Johansen Tudsdamvej Hundslund Danmark Benny.Lindblad.Johansen@skolekom.dk 16

17 Om at bruge naturen...også i skolen!! Af: Benny Lindblad Johansen Glæden ved at opleve naturen er for de fleste stor. Det kan være selve oplevelsen af den storslåede natur som den viser sig for os, når vi fx en klar og skyfri efterårsdag bevæger os rundt i fjeldet og bliver mødt af et landskabet der ligger hen i klare røde, brune og gule farver fra blågrå pil (orpigaq), dværgbirk (avaalaqiaq), revling (paarnaqutit) og mosebøllen (kigutaarnat), der efter sommerens storslåede fest, mæt af sollys og varme, har gjort sig klar til vinterens komme. For mange af os er disse oplevelser ganske enkelt ubeskrivelige. Intet kan måle sig med naturens egne kunstværker. Man bliver ydmyg i den store natur og erkender, at naturen giver os noget, vi ikke kan få andre steder. Og det behøver ikke nødvendigvis kun at være de store naturscenerier der giver os disse glædelige oplevelser. Oplevelsen af solen, der varmer vores kinder en forårsdag, hvor vi har søgt læ i et lunt hjørne mellem klippeskær. Duften fra posten (qajaasaq), der møder vores næsebor en varm sommerdag eller lyden fra en gråsisken, der sidder og kvidre i en busk tæt ved. Alle disse sanseindtryk giver os en fornemmelse af en varm oplevelse. Vi smiler indvendigt. Vi oplever hver gang at få en smule ekstra livsenergi. Sådan tror jeg, det har været siden tidernes morgen. Mennesket har altid fået lidt ekstra livsenergi ved de naturoplevelser - store som små - det har stødt på i hverdagen. Måske skyldes det at mennesket er en del af naturen og at det gennem disse oplevelser erkender sin samhørighed med naturen. Og at det er i denne samhørighed, der ligger en glæde. Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at vi giver denne glæde videre til vores børn, så også de kan bruge naturen - gennem små og store oplevelser - til at få fyldt lidt ekstra livsenergi på batterierne. Vi bruger også naturen når vi høster dets rigdomme. Den grønlandske befolkning har gennem årtusinder levet og overlevet på grundlag af de ressourcer naturen kunne give. Den barske natur og ujævne forekomster af fangstdyr har til alle tider stillet store krav til fangstmanden, og det har været baggrunden for udviklingen af højt specialiseret og veltilpasset fangstteknologi og fangststrategi. Den viden og de færdigheder mennesket har udviklet, er blevet overført fra generation til generation. Men selv om livsgrundlaget i dag i højre grad er betinget af moderne teknologier - så som fiskeri efter dybhavsrejer med store rejetrawlere, produktion af elektricitet ved hjælp af vandkraft, udnyttelse af mineralske råstoffer gennem minedrift o.s.v. - er den lille høst af naturens ressourcer til familiehusholdningen en vigtig del af tilværelsen. Fangst efter torsk på fjorden, jagt på rensdyr - hvis man er heldig i lodtrækningen - eller indsamling af blåbær og sortbær i september måned. Børnene er med i høstarbejdet, og viden og færdigheder føres videre fra generation til generation. Jeg bor selv i Danmark. Her lærer jeg mine børn hvilke svampe der er spiselige, hvor og hvornår de kan indsamles, jeg lærer dem hvor de skal grave orm til madning når vi skal ud og fiske, jeg lærer dem hvilke bær der kan plukkes og hvornår de er modne og meget mere, der gør at de kan høste af naturens overskud. Alt dette foregår ofte - om det drejer sig om Danmark eller Grønland - i familien, og det er familien der sørger for at viden og færdigheder føres videre fra generation til generation. Men naturen kan også bruges i undervisningen i skolen. Undervisningen behøver ikke nødvendigvis kun at foregå i et klasselokale med opslåede undervisningsbøger og tætskrevet tekst på kridttavlen...man kunne godt bruge naturen. Men brugen af naturen vil ofte være forskellig fra de to ovenstående eksempler. I skolen vil eleverne (og læreren) bruge naturen til at lave mere eller mindre systematiske undersøgelser og iagttagelser, hvorigennem de kan fravriste den indsigt i naturvidenskabelige fænomener og lovmæssigheder. Brugen af naturen, skal i skolen have karakter af en naturvidenskabelig tilgang. Mange af os har sikkert oplevet at der på forblæste bakketoppe ikke findes plantevækst - bortset måske fra nogle få hårdførte mosser og larver - mens der på fugtige lavninger kan være helt hvidt af blomstrende kæruld (ukaliusaq). Kæruld (ukaliusaq) finder vi aldrig på tørre bakketoppe...hvorfor forholder det sig sådan?? Vi har altid lært, at den korteste afstand mellem to punkter er en ret linje. Hvordan kan det så være, at vandløbene - som vi møder dem ude i naturen - aldrig danner en helt ret linje?? Det ville trods alt være den korteste vej for vandet at løbe, i sine bestræbelser på at nå tilbage til havet! At besvare spørgsmålene i klasselokalet ved hjælp af bøger kan ikke erstatte en tur ud i naturen, hvor 17

18 eleverne selv kan iagttage og undersøge. De fleste børn har stor erfaring med at gøre brug af naturen uden for skoletiden, og finder heri en stor glæde. Hvorfor ikke overføre denne glæde til skoleundervisningen og lade eleverne få en naturfaglig indsigt ved at arbejde undersøgende i naturen? På den anden side kan en tur ud i naturen ikke stå alene. Undersøgelser i naturen skal indgå som en naturlig del af den samlede undervisning, derfor må de forberedes og efterbehandles i klassen, så eleverne ikke opfatter dem som løsrevet og isolerede aktiviteter. Med den ny skolereform, der i øjeblikket arbejdes intens med, vil der sandsynligvis (som det for nuværende står tegnet i måne og stjerne) blive indført et nyt fag for skolens klasse: Naturfag. Et fag der efter alt sandsynlighed vil lægge afgørende vægt på elevernes eget eksperimenterende og undersøgende arbejde, hvor naturfaglige aktiviteter inddrages i videre omfang, end det sædvanlige. Heri ligger - for mig at se - bl.a. en opfordring til i højre grad at gøre brug af den omgivende natur i naturfagsundervisningen. Spørgsmålet er blot, om lærerne vil tage udfordringen op. En af de ting der kan få en lærer til at være tilbageholdende med at tage elever med ud i naturen, kan være, at de er bange for ikke at kunne besvare alle elevernes mange spørgsmål. Det er vigtigt at læreren opøver en undervisningsmåde, der ikke gøres afhængig af, hvor mange planter, dyr eller sten, læreren kender navne på. Også ude i naturen bør gælde kravet om, at eleverne skal være undersøgende og afprøve deres egne forestillinger. Det hurtige svar (navn) fra læreren, når eleven stolt fremviser en nyfundet sten, er ikke nødvendigvis det, der huskes bagefter af eleven. Det er derimod lærerens interesse, engagement og spørgsmål, der kan få eleven til selv at undersøge flere ting om sin sten. Det det kræver af læreren, er at vedkommende har indsigt i en række undersøgelsesmetoder, der kan anvendes i naturen. Vi må forvente, når den ny skolereform gennemføres, at der vil opstå et vist behov for efter-/videreuddannelse af lærerkorpset. Opsamlende kan det slås fast, at der kan være god grund til i efter/videreuddannelsen af naturfagslærerene at beskæftige sig specifikt med feltundersøgelser i naturen. Der en stor gruppe lærere, der ikke er vant til denne undervisningsform. Alle kender til hytteture, mange har været med på lejrskoler, men få har erfaringer med ekskursioner ud i naturen, som en integreret og naturlig del af deres daglige, faglige undervisning. Der er stor forskel på at undervise i kontrollerede eksperimenter i klassen og lave undersøgelser i den uforudsigelige natur, med et utal af ustyrlige variabler. Det er vigtigt, at få lærerne til at turde tage eleverne med ud. Allerede i år afholder DTU - i samarbejde med to seminarielærer: Bjørn Laigaard og Benny Lindblad Johansen - i perioden 29. juli - 2. august et kursus der netop beskæftiger sig med undersøgelsesmetoder, der kan benyttes ude i naturen. Og det er metoder - med både biologisk og geografisk indhold - der kan anvendes i skolen sammen med eleverne. Men undersøgelserne kommer ikke til at stå alene. I forbindelse med efterbehandlingen og formidlingen af undersøgelsesresultaterne bliver forskellige ITteknikker inddraget i kurset. At der bliver anvendt IT i dette kursus, skyldes en forventning om at der med den ny skolereform vil vægte inddragelsen af IT i folkeskolens undervisning højt. Også når det drejer sig om den del, der handler om det praktiske og undersøgende arbejde i naturen. Flere informationer om det ovennævnte kursus kan finde på følgende internetadresse: Benny Lindblad Johansen Tudsdamvej Hundslund Danmark Benny.Lindblad.Johansen@skolekom.dk 18

19 Sulisut sinniisui atuarfiillu pisortaat Ilulissani Hotel Arctic-imi ulluni tallimani, april 2002, katersuupput. Allattoq: Birgit Schjællerup, Inerisaavik Nutaaliortoqarpoq, tassami siullerpaamik IMAK Inerisaavillu pikkorissaanermi suleqatigiipput. I- MAK-p sinniisuutitaasa 50 missaaniittut ataatsimiinnerannut uiggiullugu atuarfinni pisortat 50-it missingi naapitinneqarput suliffimmi sinniisut (TR) atuarfimmilu pisortat (SL) aaqqissuussisarnermi suleqatigiinnermilu pissutsinik allanngortitsinissamut piareersimanissaat, maleruaqqusap nutaap siunertarisaa aammalu kommunini ineriartortitsisussat siunertaralugit. Allatut oqaatigalugu: Atuarfitsialammik pilersitsiartuaarnissaq. Sammineqartut suuneri: Suliffimmi avatangiisit tigussaasut tarnikkullu atugarisat Maleruagassap nutaap sulisunut ataasiakkaanut sunniutai Aqutseriaatsit pingasunullu avitsinerup periaasai piumasaqaataalu Hotel Arctic-ip inuit 60-it missingi ineqartippai sinnerili illoqarfimmi hotellinut allanut angalasullu unnuisarfiannut inissinneqarmata Arctic-imiinngitsut bussinik ullaakkut unnukkullu assartorneqartarput. Ulloq tikiffik Pavia Jensen Maniitsumi Saviminilerinermut Ilinniarfimmeersoq sullivimmi avatangiisit tigussaasut pillugit aallarniivoq. Suliffiup illutamigut atortumigullu aaqqissuussaanera silaannaalu nassuiarneqarput piumasaqaatit atuuttut erseqqissaasiullugit. Atuarfiit assiginngitsut pissutsit assigiinngitsut sisamat saqqummiuppaat: Atuarfik nutarterlaaq, illutamigut iluarisimaarneqarluartoq ajoraluartumilli Atuarfitsialammut atussallugu naleqqutinngitsumik sanaajusoq, ilaatigut fysikkertarfimmut piumasaqaatinik naammassinninngitsoq. Pilersaarussiornermi ilinniartitsisut annertunerusumik ilaatinneqarnissaat kissaatigineqarpoq. Suliassamik paasisimasallit atuarfiit illutaasa qanoq innerat nalunaarsussavaat qanorlu innerat nalunaarusiussallugu. Fysikkertarfiit sannaviillu tamani ajornartorsiutaapput. Nunaqarfiit atuarfiini amerlasuuni illutatigut pissutsit ajorluinnarput nungullarnikooqalutik faginullu atortunik initaqaratik. Pisorpaluup, qiianarnerup suersullu nutsoruuttut uuttortarneqarnissaannut kommunini teknikkikkut aqutsivinni ikiuisinnaasoqarnera innersuunneqarpoq. Qitiusumik isumannaallisaanerup taamatullu APVp (suliffinnik nalilersuinerup) suli Kalaallit nunaanni inatsisiliuunneqanngitsup aaqqissuussaanera nassuiarneqarput. Tarnikkut suliffimmi atugarisat: Laila Jensen Danmarks Lærerforeninngimeersoq, ukiut qulit ingerlaneranni tamakkuninnga sammisaqarsimasoq: Sammineqartut suuneri: Danmarks Lærerforeningip tarnikkut suliffimmi atugarisanut tunngatillugu suliaqarnermik misilittagai Suliffimmi kulturi, suliamut atatillugu toqqissisimaneq, toqqissisimannginneq. Tunuarsimaartutut periaaseqarnermiit siumut isigaluni periaaseqalerneq. Nakkutigeqatigiinneq Pikkorissarnermi tassani qitiuvoq: Imaannguatsiarpoq piffissaagallartillugu unikkaanni akisoorsuunngikkaluamik aarlerinartorsiulerneq allanngortinneqarsinnaasoq ataasiakkaanilu imminut tatigineq annertusisinneqarsinnaalluni. Siunnersuisunik/psykologinik ilinniarsimasunik o- qaloqateqartarnerup ilinniartitsisut namminneq a- tukkaminnik pilertukannersumik aqutsisinnaalersittarpai. Suliamut tunngatillugu isummersoqatigiilluni ikiorqatigiinnermut nakkutigeqatigiinneq atorlugu tarnikkut ajornartorsiuteqalinnginnissamut periaasiuvoq pitsaasoq. Apeqqutit pikkorissartuniit saqqummiussorneqalersut makkuupput: Suliffimmi tarnikkut atukkanut suunerannik paasisimasassat amigaatigaagut - uatsinnut nutaajuvoq qanoq ilillutalu nakkutigeqatigiinneq aallartinneqarsinnaava? Atortorissaarutitigut ineriartorneq immaqa siunissami iluaqutaasinnaasoq imminut isummersoqatigiinneq/nakkutigeqatigiinneq video atorlugu oqallinnermi atorneqarsinnaalerluni. Isummanik katersuinermi ajornartorsiuteqarfiit 44-t saqqummerput. Siunissami susassaaleqinassagunanngilaq! Sammisaq tulleq: Suliffimmi kulturi tassaavoq: 19

20 Ataatsimoortut ilaat, najoqqutat/pissusilersornerit, suleqatit iliuusaat, suleqatinut pissuseq, mamarliineq, ataqatigiit imminnuinnaq sammisut, ajuallajassuseq. Pisortat periaasiat: nuannaartorisaq, assigerusutaq. Nalillit/anguniakkat. Sapinngisarput tamaat kattutaariarutta nukissat annertoorujussuit atuarfimmi pigaagut. Ataatsimoortuugatta ilarput ajornartorsiuteqarpat taava tamatta ajornartorsiuteqarsimassaagut. TR-ip SL-ililu suleqatigiinnerat suliffimmi a- jornartorsiutit anigorniarneranni pingaaruteqarluinnarpoq. Peqataasuni apeqqutissarpassuit nillikaatinneqarput, ilaatigut makku: Ilinniartitsisut, pædagogit, ilinniarsimanngitsut, kalaalit qallunaallu ataatsimoortikkutsigit suleqatigiinnermi ajornartorsiutinngorsinnaasut aaqqinnissaannut atortorineqarsinnaasut sumi nassaarisinnaavagut? Laila Jensenip akissutaa: Aaqqiissutissaq tamakkiisumik sammitilernerisigut. Tikinneqartut ilagaat, pingaartumik suliaqarpallaarnermut tunngatillugu nukissaaruttarnerup ajornartorsiutaanera. Ilinniarsimarpalaartumik sulissagaanni nukiit nammineq pigisat killingisa ilisimalluinnarnissaat sapinngisallu sinnerlugit imminut piumaffiginaveersaarnissaq pingaartuuvoq. Suliffimmi tarnikkut atukkanut tunngatillugu sammisap soqutiginartorujussuup ilagaa oqaloqatigiinneq ajornakusoortoq. Aqqutissaq unaavoq: Ilinniarsimarpalaartumik pissuseqarneq, suleqatigiit akisussaassuseq peqataaffigissavaat, tunuarsimaartutut periaaseqarnermiit siumut isigaluni periaaseqalerneq, kisermaassiunnaariartorneq. Tamatuma kingorna immikkuutaarluni sulineqarpoq apeqqutit uku sammillugit: Suliffinni tarnimut tunngasunut tunngatillugu suut takusinnaalerpakka? Immikkuutaartut oqallinnerminni angusatik qulequtanngorlugit nalunaarsorpaat. Tamatuma kingorna Inerisaaviup pikkorissartitsinermi sammisassani saqqummiuppai: Atuarfitsialammut atatillugu atuarfiup ineriartornissaa pillugu ilanngussaq. Kommunini ineriartortitsisussat suleriaasissaata saqqummiunneqarnera. Atuarfitsialaap pilersikkiartuaarneqarnera maanna ingerlanneqarpoq massakkullu kommunini ineriartortitsisussat pilersinneqarnissaat anguniarneqalerpoq. Suleqatigiittussat taakku - atuarfimmi pisortamik, TR-imit allanillu piumassuseqarluartunik inuttaqarsinnaalluartut najukkaminni sulinissaat takorloorneqarpoq. Inerisaavik pikkorissartitsinissanik neqerooruteqarsinnaavoq, kisiannili najukkap sinerissami sumiinnera atortutigullu periarfissat suliap qanoq ittuunissaanut apeqqutaassapput. Imaappoq pissutsinut naleqqussagaassapput. Sinerissami atuarfinnit assigiinngitsuneersut Oqaluttuaq ajunngitsoq qulequtaralugu ilanngussipput Atuarfitsialaap pilersinniarneqarnerani namminneq misilittakkatik nalunngisatillu eqqartorlugit. Ilaatigut oqaluttuarineqarput alloriarfinni agguataarinermi misilittakkat, allaanerusumillu skemaliornerit, atuarfiullu iluani inuttut ajornartorsiutit pinaveersaarnissaanut suliniarnerit. Aamma eqqartorneqarput atuartitsinermi atuarfimmilu inerisaanerit, namminermi siunnersorti inerisaasortilu suleqatigalugit. Atuarfiit angisuut mikisullu, illoqarfinni nunaqarfinnilu atuarfiit aallartitaqarput apeqquterpassuillu assigiinngitsut apeqqutigiortorneqarput. Per Kristensen Danmarkimi Holbæk Lille Skolemeersoq ukiuni qulini atuarfimmi ajornarsiartuaartunik aggugaasumi sulinermini misilittakkaminik oqaluttuarpoq. Taamatut avissimanerup pitsaaqutai sanngeequtaalu, soorunalumi aamma sulisunut piumasaqaatai eqqartorneqarput. Ilinniartitseriaatsimik isiginninneq nutaaq, aqutsineq, suliassanik inuttalersuineq, pitsaassuseq, ukiumut pilersaarut piuminartoq, ilinniartitsissutit assigiinngitsut akuliutsinneqartarnerat, ukiumut angusassat, nukinnik atuilluarneq, aningaasanut tunngasut immikkullu ilinniartitsineq aamma Per Kristensenip nassuiaataanut ilaapput apererusunnerujussuarmillu aallartitsillutik. 20