Projektplan Projekt Over Muren

Transkript

1 Projektplan Projekt Over Muren Et behandlingsprojekt i samarbejde mellem Københavns Fængsler og Københavns Kommune Juli 2007

2 Styregruppemedlemmer Københavns Fængsel: Inspektør Peter Vesterheden, vice-inspektør Morten Gudmand-Høyer og uddannelsesleder Michelle Beldner. Københavns Kommune: Kontorchef Birgitte Nystrup Lundgren, socialoverlæge Peter Ege og forstander for behandlingsinstitutionen Netværket, Jørgen Marthedal. Ansvarlig for projektplan Projektleder Trine Ravn Københavns Kommune Mobil I samarbejde med Projektmedarbejder og sygeplejerske Anette Jacobsen Københavns Fængsler [email protected]

3 Forord Denne projektplan er det teoretiske bud på rammerne og indhold i Projekt Over Muren. På et senere tidspunkt vil den indhentede erfaring i projektet danne basis for en evaluering med en efterfølgende tilpasning af projektplanen. Københavns Fængsler har via midler fra Socialministeriet skabt rammerne for et hash- og substitutionsprojekt, for at opfylde behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling i Københavns Fængsler. Der blev indgået en partnerskabsaftale med Københavns Kommune om et behandlingsprojekt for indsatte i Københavns Fængsler. Projektet er tilknyttet Netværket, som er et socialpædagogisk behandlingstilbud til stofmisbrugere i Københavns Kommune. Netværkets behandlingstilbud er baseret på kognitive behandlingsprincipper med særlig fokus på social færdighedstræning, struktureret tilbagefaldsforebyggelse samt stof- og psykoedukation. Netværket rummer en ambulant afdeling, døgnafdeling, bofællesskab, arbejdsprøvning på Hotellet og pårørendegrupper. Projektet vil i sin praksis forankres i Vestre Fængsel, hvor der vil være projektkontor, gruppe- og samtalelokaler. Ugentligt vil projektet skabe faglig forankring i Netværket, gennem et særligt tilrette uddannelsesforløb for de tilknyttede behandlere. Her i indgår blandt andet sparring og behandlersupervision via Netværkets behandlingskonsulenter. I den efterfølgende indgåede partnerskabsaftale er projektet opdelt i følgende faser: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Indledende og afdækkende fase Behandlingsfase Erfarings- og evalueringsfase Nærværende projektplan er resultatet af fase 1, den indledende og afdækkende fase, som foreligges styregruppen til endelig godkendelse, før opstart af projektfase 2, behandlingsfasen. Projektteamet består af Projektleder og 4 behandlere på fuld tid Socialrådgiver på halv tid Projektsekretær fuld tid Projektsekretær er tilknyttet via Københavns Fængsler og resten er teamet er forankret i Københavns Kommune.

4 En særlig tak Mange har bidraget til projektplanen med sparring, rådgivning og praktisk hjælp, men jeg vil gerne udtrykke en særlig tak til følgende personer: Behandlingskonsulent Katja Mejlfort, Netværket Forstander Jørgen Marthedal, Netværket Socialoverlæge Peter Ege, Københavns Kommune Dokumentationsmedarbejder Dorrit Pedersen, Københavns Kommune Socialrådgiver Heidi Jensen, Rådgivningscenter Vest, Københavns Kommune Ove Madsen, Københavns Kommunes IT afdeling IT-projektleder Peter Kay, Københavns Kommune IT chef Finn Dohn samt Sten og Joan fra Københavns Fængslers IT afdeling Uddannelsesleder Michelle Beldner, Københavns Fængsler Følgegruppen i Københavns Fængsler Projektsekretær Charlotte, Københavns Fængsler København, den 12. juli 2007 Trine Ravn Projektleder

5 Projektdiagram Projekt Over Muren Københavns Kommune Styregruppe Københavns Fængsel Rådgivnings -center Vest Behandlingsinstitutionen Netværket Projektleder Behandlings -leder Intern følgegruppe Socialrådgiver Behandlerteam Projektsekretær / -medarbejder

6 Projektplan Indholdsfortegnelse Delrapport 1 Implementeringsplan Delrapport 2 Behandlingsplan Delrapport 3 Projektteam Delrapport 4 Informationsteknologi Delrapport 5 Økonomi Delrapport 6 Dokumentation & Statistik Hver delrapport er nummereret selvstændigt

7 Delrapport 1 Implementeringsplan Formål... 2 Dokumentationsgrundlag. 2 Litteratur Erfaring i Kriminalforsorgen Personlige kontakter Arbejdsproces Opstartsfasen Informationsveje i projektperioden Etiske overvejelse 3 Visitation. 3 Baggrundsviden Procedure for visitation til POM Sagsbehandling.. 5 Sikkerhedsvilkår.. 6 Isolationsfængsling Besøgs og brevkontrol Juridiske vilkår Individforhold Projektforhold Dusørforhold. 7 Logistik.. 7 Samarbejde & kommunikation 8 Behandlingsgaranti Projektmedarbejder Anette Jacobsen & projektleder Trine Ravn i samarbejde med intern følgegruppe

8 Delrapport 1 Implementeringsplan Formål Den følgende delrapport er en detaljeret beskrivelse af samarbejdsmæssige, juridiske og praktiske forhold omkring implementeringen af Projekt Over Muren i Københavns Fængsler. Projektmedarbejder Anette Jacobsen skal i høj grad krediteres for sin indsats på dette område, da hun gennem hele forløbet har taget initiativer, været vedholdende og meget engageret. Ikke mindst skal hun komplimenteres for sit fantastisk talent for at samarbejde og skabe goodwill til projektet, hos alle personalegrupper og enheder i Københavns Fængsler. Dokumentationsgrundlag Litteratur Til grund den praktiske implementering ligger der en række baggrundslitteratur omkring såvel indsattes oplevelser af fængselsmiljøet, som faglige udredelser omkring bl.a. isolationsfængslede og de psykiske faktorer der spiller ind i forbindelse med den personlige krise det er for et menneske at blive revet ud af sit daglige miljø og sat (ofte meget pludseligt) i fængsel. Se litteraturlisten i bilag A. Erfaring i Kriminalforsorgen Der er i kriminalforsorgen en lang erfaring med eksterne behandlingsprojekter i fængsels og arresthus regi. Projektet er inspireret af Bogø-projektet fra Esbjerg, samt et behandlingsprojekt på Statsfængslet Søbysøgård. Desuden har der været samarbejde og erfarings overførsel fra de eksisterende behandlingstilbud i Københavns Fængsler, Projekt Menneske og Kongens Ø. Personlige kontakter Projektet har desuden ladet sig inspirere af Nikolaj Solholt, som er behandler i Roskilde misbrugscenter med behandlingserfaring fra Køge og Roskilde arresthuse, omkring konkrete problemstillinger som visitation, udvælgelse og sammensætning af projekthold m.m.. Arbejdsproces Opstartsfasen Projektmedarbejder Anette Jacobsen har via sit indgående kendskab til fængslet været rundt til alle funktioner og afdelinger, dels med henblik på præsentation af projektet og dels for at øge kendskab og viden om de mange detaljer som beskrives i det følgende. Dagsorden til møderne rundt omkring i organisationen har været følgende: Præsentation og beskrivelse af POM Uddybning af det pågældende arbejdsområde og de daglige rutiner Indspørgen til erfaringer med de andre behandlingstilbud Brainstorm på tips og idéer til projektet Udlevering af brochure med information og kontaktmuligheder, se bilag B. 2 Projektmedarbejder Anette Jacobsen & projektleder Trine Ravn i samarbejde med intern følgegruppe

9 Delrapport 1 Implementeringsplan Informationsveje i projektperioden Fase 1 Informationsbrochure til personalet i opstartsfasen af projektet. Walk-in møder overalt i huset, hvor projektmedarbejder Anette Jacobsen kommer frem. Systematisk fremmøde på morgen- og personalemøder i maj måned Fase 2 Udgivelse af retningslinier for visitation til projektet. Udbredelse via intranettet, opslag i gangarealer, plakatopslag, samt ophængning af laminerede udgaver på alle kontorer, postværelser, værksteder, skolestue m.m. Kursusforløb omhandlende Motiverende Samtaleteknik, kognitive behandlingsprincipper, stof- og psykeedukation m.m. målrettes, på forespørgsel, til alle personalegrupper. Pjece til alle indsatte i forbindelse med ankomst til Vestre og Blegdamsvejens Fængsel. Samme pjece omfordeles til udlevering af personalet på forespørgsel fra indsatte. Fase 3 Afsluttende status møder rundt omkring i organisationen i nov.- dec Statusrapport på intranet, samt trykte eksemplarer til alle enheder. Etiske overvejelser Der er i Københavns Fængsler mange forskellige fagligheder og personligheder som via deres daglige arbejde vil komme i berøring med projektet. Projektet har forsøgt at tilegne sig en bred forståelse omkring de forskellige og til tider modsatrettede holdninger til projektet. Projektet arbejder ud fra at alle holdninger har en logisk forklaring og at alle medarbejdere har ret til information og viden om projektet. Se nedenstående eksempel. Der har været medarbejdere hos postpersonalet som på forhånd har fravalgt at indgå i sociale arrangementer og fritidstilbud med deltagere i projektet. Gennem en tættere dialog, fandt vi ud af at holdningen dækkede over en bekymring omkring egen faglige objektivitet i arbejdet med de indsatte og at de kunne forudse en risiko for fejlvurderinger i forbindelse med brud på sikkerhed eller andre risikosituationer omkring de indsatte. Projektet har efterfølgende spurgt disse personer til råds omkring sikkerhedsvilkår i projektet, for på den vis at drage fordel af særlige interesser og kompetencer. Visitation Der er som udgangspunkt ingen andre kriterier for indskrivning i projektet, end at pågældende har et misbrug af narkotiske stoffer og ønsker behandling. Det er dette budskab projektet ønsker formidlet til samtlige personalegrupper i Københavns Fængsler. Når dette er sagt er der alligevel en række praktiske og personlige forhold som skal være afklarede før en indsat kan indskrives i projektet. Disse forhold vil blive afdækket ved først kommende behandlersamtale og beskrives i sidste del af dette afsnit om visitation. I første omgang vil den praktiske procedure for visitationen blive behandlet. 3 Projektmedarbejder Anette Jacobsen & projektleder Trine Ravn i samarbejde med intern følgegruppe

10 Delrapport 1 Implementeringsplan Baggrundsviden Der er mange overvejelser i forbindelse med visiteringsprocedurer. Følgende kriterier har været udgangspunktet for retningslinierne: Der skal være mulighed for visitation til projektet hurtigst muligt efter indsættelsen. Proceduren for visitation skal helst ligges op ad kendte arbejdsgange i organisationen. Visitationsproceduren skal være enkel og overskuelig. Følgende faggrupper har kontakt med indsatte og mulighed for at visitere til projektet: Postpersonalet Sygeplejersker Socialrådgivere Skolelærere Præster og Imam Værkmestre Den indsattes kontaktforløb til personalet i Vestre fængsel ser således ud: Indskrivning i Modtage enheden ved postpersonalet. Tilsyn af sygeplejerske indenfor 24 timer. Visitering til en fløj / celle i løbet af 3-4 dage. Modtagelse og kontakt til postpersonalet på afdelingen. Besøg af socialrådgiver indenfor cirka 8 dage. Se bilag C for en udførlig beskrivelse af procedurerne ved indskrivning i Københavns Fængsler. Der er en række forhold som spiller ind på hvordan visitationsprocessen forløber. Den indsattes psykiske tilstand, tidspunkt for løsladelse, tidspunkt for hvornår den indsatte bliver tilbudt behandling, samt hvornår og hvordan den indsatte bliver adspurgt eller oplyser, om sit misbrug. Der er statistisk data fra Københavns Fængsler som viser at: 37 % løslades fra varetægt før dom Den gennemsnitlige indsættelses tid er for denne gruppe 34 dage Gennemsnitsalderen for denne gruppe er 28 år Samlet set løslades 20 % indenfor en uge Knap 50 % løslades indenfor en måned. Vi kan se at jo yngre de indsatte er, jo kortere tid sidder de fængslet. Vi har i projektet en formodning om at der blandt målgruppen til andre stoffer (kokain) samt delvis også hashgruppen vil være en del yngre indsatte. Så et groft (og usikkert) skøn vil blive, at en 4 Projektmedarbejder Anette Jacobsen & projektleder Trine Ravn i samarbejde med intern følgegruppe

11 Delrapport 1 Implementeringsplan væsentlig del at målgruppen for projektet, vil forlade KF indenfor en måned. Det er derfor nødvendigt med en meget effektiv og koordineret indsats i fængslet, idet ovenstående stiller krav om maksimum sagsbehandlingstid for indskrivning i projektet på 2 uger, gerne mindre. Den meget pågående behandlingsindsats kan problematiseres i forhold til eksempelvis den indsattes psykiske tilstand i forbindelse med indsættelsen. Den indsatte er ofte i krise og har kun lidt eller intet overskud til at overveje indre motivation for behandling og større livsstilsændringer, se bilag D for en uddybende beskrivelse. Alligevel fastsættes ovennævnte kriterier, for at opfylde projektets målsætninger. Men det er et opmærksomhedspunkt projektet må forholde sig til løbende og eventuelt tilrette visitation og målsætninger, så disse passer til den praktiske virkelighed. Procedure for visitation til POM Visitationen kan ske på baggrund af opfordring fra alle personale grupper eller ved den indsattes egen henvendelse til en fra personalet. Således er det vigtigt at alle ovenstående personalegrupper er orienterede og bekendt med projektet, samt procedure for visitering. Sygeplejegruppen og postpersonalet på modtageenheden er dog primære visitatorer til projektet, idet disse to faggrupper opnår den første kontakt med de indsatte. Der er i samarbejde med sygeplejegruppen udarbejdet et revideret samtaleark, som sygeplejerskerne benytter ved deres nykomsttilsyn hos en indsat, se bilag E. Hvis den indsatte er interesseret i at blive kontaktet af projektet gives besked til projektet via POMlisten i et dueslag på modtageenheden, med de indsattes navn, cpr-numre og cellenumre, se skema i vedlagte bilag F. I Modtageenheden udleveres desuden en brochure omkring projektet, se bilag G. Postpersonalet kan foranledige kontakt til projektet via anmodningssedler eller via POMlisten i dueslaget. Alle hverdage går en medarbejder fra projektet i modtageenheden for at indsamle dagens POM-liste. Har herefter visitationssamtaler med de indsatte på listen. Ovenstående udredning er samlet i en færdig vejledning for visitation, se bilag H. Sagsbehandling Sagsbehandlingen påhviler Københavns Fængsler og følger straffuldbyrdelseslovens regler. Ansvaret varetages af fængslets socialrådgivere. Der er udarbejdet en samarbejdsbeskrivelse med projektet. 5 Projektmedarbejder Anette Jacobsen & projektleder Trine Ravn i samarbejde med intern følgegruppe

12 Delrapport 1 Implementeringsplan Sikkerhedsvilkår Der er en række bestemmelser som omhandler sikkerhed i forbindelse med undervisning og omgang med indsatte i Københavns Fængsler. Nogle af disse bestemmelser er nedfældet KF bestemmelser og KF regelsamling. Andre forhold er uskrevne regler som alle kender til og overholder. En samlet vejledning vedrørende alle bestemmelser og regler i omgang med indsatte er vedlagt i bilag I. Isolationsfængsling Retten kan bestemme at en indsat skal være isoleret, hvilket sker efter bestemmelser i retsplejeloven. I KF bestemmelser afsnit B, løbenummer 2 står følgende: Indsatte, der er isoleret, må ikke have kontakt til andre end ansatte i Kriminalforsorgen. Isolanter må således ikke have kontakt til diverse behandlingspersonale, med mindre dette er konkret godkendt af fængslet eller politiet. Desuden kan der i fængslets ledelse træffes bestemmelse om, at indsatte kan udelukkes fra fællesskab som en disciplinær straf, hvorved den indsatte ikke må være sammen med andre indsatte. Der er lokalt i Københavns Fængsler udarbejdet en særaftale mellem projektet og sikkerhedsenheden, i samarbejde med ledelsen, således at behandlerne kan få adgang uden forudgående tilladelse. Besøgs og brevkontrol Politiet kan fastsætte at indsattes besøg skal foregå overværet, samt at indsattes post skal videresendes til gennemlæsning hos politiet. Anstalten kan i konkrete tilfælde forbyde besøg af bestemte personer eller bestemme at besøgene foregår overvåget, samt at den indsattes post skal gennemlæses. Indsatte har altid ret til ukontrolleret brevveksling med offentlige myndigheder bl.a. justitsministeren, direktoratet for kriminalforsorgen, folketingets ombudsmand, domstolene, anklagemyndigheden, politiet og den europæiske menneskerettighedskommission. Projektet har ansvar for altid at kontrollere aktuel status omkring sikkerhedsvilkår for hver enkelt deltager i projektet, ved kontakt til andre end officielle myndigheder. Juridiske vilkår Sikkerhed og jura rækker ind over hinanden. I det følgende afsnit vil fokus være på juridiske vilkår, som ikke omfatter den indsattes konkrete forhold i fængslet. Individforhold Projektet har ansvar for at indhente samtykkeerklæringer fra alle deltagere i projektet. Uden denne vil det ikke være muligt at indgå en aftale om behandling med den indsatte, se bilag J. Der skal foreligge en aftale om behandling, underskrevet af den indsatte deltager i projektet, se bilag K. Der kan indgås en frivillig aftale om tilladelse til opfølgning indenfor 2 år. Projektforhold Projektet skal foretage anmeldelse til datatilsynet, med anmodning om tilladelse til at indhente og opbevare register oplysninger baseret på cpr-numre. 6 Projektmedarbejder Anette Jacobsen & projektleder Trine Ravn i samarbejde med intern følgegruppe

13 Delrapport 1 Implementeringsplan Projektet skal leve op til behandlingsgarantien, hvorfor der skal udarbejdes særskilt retningslinier for sikring af dette. Alle data er opbevaret efter korrekte forskrifter jf. datatilsynets anbefalinger. Der er indberetningspligt, oplysningspligt og anmeldelsespligt i særlige tilfælde for behandlerne. Disse er beskrevet i samarbejdsaftalen som underskrives. Dusørforhold Dusørgivende aktiviteter er: værksted, rengøring, køkken, gangmand, transporthold, cellearbejde, skole, bygge/teknik, medhjælpere som eksempelvis elektriker, tømrer, murer etc. Ved arbejde udenfor cellen, skole, cellearbejde og visse fritidsaktiviteter udbetales løn. Almindelig dusør ved arbejde og skole: o Grundsats 8,14 kr / time o Stabilitetssats 10,63 kr / time o Stabilitets og kompetencesats 13,12 kr / time Ved arbejde på værksteder og cellearbejde aflønnes efter akkord. På Vestre Hospital er indsatte indlagt og har ikke mange muligheder for arbejde. En indlæggelse udløser i stedet sygedusør. Projektet Projektet er dusørgivende. Det forventes at projektet aktiverer den enkelte indsatte mellem 1 til 5 timer ugentligt. Dusør kan afregnes fra time til time eller som en del af en aktivitetspakke. Følgende aktivitetspakker kan forslås: Fuldtids skole / arbejde + behandling udløser fuld dusør Deltids skole / arbejde + behandling udløser ¾ dusør Efter såvel planlagt som uplanlagt behandling, gives besked til projektsekretær, som udregner og indberetter dusørpenge. Logistik Projektsekretær modtager informationer omkring den ny visiterede og checker herefter klientsystemet, for at undersøge eventuelle sikkerhedsmæssige forhold. Der oprettes en projektjournal og sikkerhedsinformationerne noteres på forsiden. Der er adgang via Projektsekretæren opretter og koordinerer grupperne i forhold til behandlerne. Hver gang der sker ændringer, gives besked til relevant behandler. 7 Projektmedarbejder Anette Jacobsen & projektleder Trine Ravn i samarbejde med intern følgegruppe

14 Delrapport 1 Implementeringsplan Projektsekretæren koordinerer lokaleforhold med skolekoordinatoren. Projekt over muren får til huse på skolegangen 1. Der bliver indrettet et projekt lokale på undervisningsgangen, til projektleder og de 4 behandlere. Der bliver oprettet internetadgang og opsat 3 stationære computere, adgang til telefonlinie, samt udleveret mobiltelefoner. De motiverende og behandlende samtaler, både individuelle samtaler og gruppeterapien kan foregå i skolens undervisningslokaler og vil blive koordineret på samme måde som ved den almindelige skolegang for de indsatte. Lokalerne kan rumme enten 6 eller 12 elever ad gangen. Således kommer projektet på den liste der trækkes på afdelingerne hver morgen, hvor af det fremgår hvornår projektet henter indsatte til gruppebehandling og individuelle samtaler. Individuelle samtaler kan lige godt foregå på cellen som på skolen. Det tilstræbes af den indsattes ønske for behandlingssted respekteres. Samarbejde & kommunikation Der er udarbejdet samarbejdsbeskrivelser med de primære samarbejdspartnere, som er: Socialrådgiverne, med fokus på sagsbehandlingen, bilag L. Postpersonalet, med fokus på daglige rutiner, bilag M. Sundhedspersonalet, med fokus på visitationsproceduren, bilag N. Rejsekontoret, bilag O. Vagten 209, bilag P. Skolen, bilag Q. Der er udsendt informationsbrev til alle arrester og anstalter under kriminalforsorgen, se bilag R. Projektet har løbende været i kontakt med flere anstalter og arresthuse med henblik på planlægning af nærværende projekt samt fremtidigt samarbejde. Der er udformet en brochure til alle medarbejdere i Københavns Fængsler, som dels er udsendt på intranettet og dels har været med rundt i alle afdelingsbesøg, møder m.v. med information om projektet og oplæg til samarbejde, se tidligere bilag B. Behandlingsgaranti I projektets journalisering, er der et felt til afkrydsning om hvorvidt projektdeltageren opfylder betingelserne til garanti for behandling, det vil sige at den indsatte har modtaget dom og har mere end 3 måneder tilbage af sin afsoning. Det vil dermed synliggøre den indsattes ret til behandling i visitationsprocessen og samtidig vil det være muligt statistisk at måle på denne særlige gruppe af indsatte med henblik på bl.a. retrospektivt at kunne dokumentere behandlingsgarantiens opfyldelse. 1 Den endelige planlægning omkring lokaler, er endnu ikke fastlagt. Det forventes at ombygning og indretning er færdig i september måned, hvorfor projektet starter op i midlertidige lokaler på skolegangen. 8 Projektmedarbejder Anette Jacobsen & projektleder Trine Ravn i samarbejde med intern følgegruppe

15 Delrapport 2 Behandlingsplan Formål... 2 Dokumentationsgrundlag.. 2 Litteratur Erfaring i Kriminalforsorgen Personlige kontakter Arbejdsproces 2 Etiske overvejelser... 3 Målgruppe 3 Hash Substitution Andet Forventninger til projektdeltagerne. 4 Specificering af projektets tilbud... 4 Vestre Fængsel Blegdamsvejens Fængsel Politigården m.fl. Behandlingsfilosofi 6 Gruppebehandling Individuelle samtaler Forudsætninger for deltagelse. 6 Visitationssamtale Behandlingsdiagram.. 7 Behandling i projektet. 7 Case management Afklaringssamtale Substitution Hash Kokain og andre centralstimmulerende stoffer Stoffri behandling Kognitiv terapi. 9 Den kognitive model Skemata og leveregler Tema arbejde Behandlingsfaser.. 13 Behandlingsfase 1 den planlæggende fase Behandlingsfase 2 - temafasen Behandlingsfase 3 - overleveringsfasen Dagligdagen i projektet Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

16 Delrapport 2 Behandlingsplan Formål Den følgende delrapport er en overordnet ramme for det behandlingsmæssige indhold i projektet. Den består af en gennemgang af det litterære og projektmæssige grundlag, med særlig vægt på behandlingsmæssige vilkår i et arresthus. Der efter er de behandlingsmæssige rammer beskrevet, hvorefter der følger en gennemgang af de i projektet benyttede behandlingsmetoder, igen med fokus på behandlingen i et arresthus. Dokumentationsgrundlag Litteratur Til grund for behandlingsoplægget ligger en række af litteratur jf. bilag A. I projektbeskrivelsen er nævnt ASI, Motiverende samtaler, Kognitiv rådgivning / behandling og Case management som veldokumenterede metoder til at udøve registrering, behandling og overlevering omkring mennesker med stofmisbrug. I forbindelse med ansøgning om akkreditering af projektet, vil dette punkt blive uddybet væsentligt, med beskrivelser og dokumentation af ovenstående behandlingsmetoder, der alle indgår i behandlingen. Erfaring i Kriminalforsorgen Der findes i kriminalforsorgen en lang række af projekter omkring behandling af stofmisbrug i arresthuse og fængsler. Et af de mest omtalte og kopierede projekter er Bogø-projektet, som er et kognitivt behandlingsprogram målrettet et arresthus-miljø. Behandlingsprojekt i Statsfængslet Søbysøgård er ligeledes brugt som inspiration til såvel behandlingsplan som projekt plan. Fokus er på projekternes anbefalinger og erfaringer omkring behandling i et arresthus. Personlige kontakter I gennemgangen af allerede etableret behandlingserfaring, har projektet haft kontakt til følgende nøglepersoner, med henblik på anbefaling af litteratur og etableret projekterfaring: Peter Ege, socialoverlæge i Københavns Kommune Dagmar Rasmussen, Forsorgsfuldmægtig fra Direktoratet for kriminalforsorgen Desuden har projektet haft personlig kontakt til følgende: Nikolaj Solholt, behandler i Roskilde misbrugscenter med behandlingserfaring fra Køge og Roskilde arresthuse. Henrik Pedersen Lund, behandlingskonsulent fra Søbysøgård fængsel. Ovenstående personer har været kontaktet med henblik på at opnå erfaring og læring omkring behandling i arresthuse. Arbejdsproces Behandlingsplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med behandler Katja Mejlfort fra behandlingsinstitutionen Netværket. Der tages udgangspunkt i Netværkets etablerede behandlingsprocedurer og er derefter tilrettet ud fra tidligere nævnte fængselsrelaterede projekterfaringer. Behandlingsplanen tager udgangspunkt i Indskrivning / ASI, Motiverende samtaler, Kognitiv rådgivning / behandling, stof og psyke edukation og Case management. 2 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

17 Delrapport 2 Behandlingsplan Etiske overvejelser Etik omkring behandlingsarbejde i et fængsel kræver en anden balance end ved behandling i frihed. Først og fremmest ligger der en, for alle parter, utryghed i at sammenblande det pønale og det behandlende system. For samarbejdsparterne omkring projektet vil det være en balance at udnytte eget råderum uden at overskride grænserne for den anden parts råderum. Nærværende projektplan forsøger at tydeliggøre projektets fælles råderum, men der vil givet opstå uforudsete situationer, som skal balanceres og løses hen ad projektets vej. Der ligger også en utryghed omkring et sådant projekt hos de indsatte. Erfaringer fra Esbjerg og andre steder viser, at der sker en stigmatisering af deltagerne i et behandlingsprojekt. Misbrugere i fængsler har i forvejen lav social status og en tilmelding til et behandlingsprojekt kan forværre dette. Andre indsatte, og også deltagerne selv, er bevidste om at projektdeltagelse kan bevirke en positiv effekt på strafudmåling og indsættelsestiden, hvilket kan skabe uro og yderlig stigmatisering i den samlede indsattegruppe. Det antages dog ikke at være et absolut problem i Københavns Fængsler, der som arresthus har stor udskiftning blandt indsatte. For behandling i frihed gælder ofte at lyst og motivation til behandling skal være ægte og komme fra selvet - man skal gå i behandling for sin egen skyld. I et fængsel er der en bred mangfoldighed af årsager til hvorfor den enkelte gerne vil i behandling. Det kan handle om dusør mulighed, kedsomhed, for sin families skyld, for at få gode papirer i fængslet og rigtig mange andre årsager. Erfaringer fra Søbysøgård fængsel viser at alle veje fører til Rom uanset motiv og baggrund er det relevant at arbejde med de indsattes afhængighed. Udfordringen består i at gøre målsætninger og behandlingsplan autentiske for den enkelte deltager. Målgruppe Hash Misbrugere, med hash som hovedstof, vurderes af personalet i fængslet til at udgøre en meget stor gruppe af misbrugerne. Det vurderes at det for denne målgruppe vil være vigtigt med flere individuelle samtaler, med fokus på ambivalens, samt gruppeforløb med fokus på motivation, samt psyke og stofedukation. Det begrænsede tidsperspektiv gør, at det skal være en individuel betragtning med hvilket interval samtaleforløbende foregår. Det kan være 1-3 gange ugentligt. Gruppeforløb planlægges med én gang ugentligt. Substitution Der vil primært være tale om motivationsforløb med henblik på nedsættelse af sidemisbrug eller forbedring af livskvalitet. En mindre del af gruppen vil kunne motiveres til et behandlingstilbud rettet mod stoffrihed. Det vurderes at gruppen i højere grad vil kunne profitere af gruppeforløb, frem for individuelle samtaler. Der er erfaring for, at motivation for forandring øges i gruppesammenhæng. Det skyldes dels gruppens erfaringsudveksling, samt den afsmittende effekt af at se andre i gruppen øge deres sundhed og livskvalitet, når målet om eksempelvis ophør med sidemisbrug nås. Andet 3 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

18 Delrapport 2 Behandlingsplan Med andet misbrug vurderes det at dér her i denne gruppe vil være misbrugere med kokain, amfetamin og andre centralstimulerende stoffer som hovedstof. Gruppen er kendetegnet ved ikke at ville vedkende sig at være misbruger (ligesom hashgruppen), ikke at have speciel social slagside, samt have en ofte lav gennemsnitsalder i forhold til andre misbrugere. Også her skal der være fokus på ambivalens og stof- og psykoedukation. Forventninger til projektdeltagerne Der er en klar forventning til de indsatte i projektet om at have et reelt ønske om at forbedre egen livssituation. Dette med opmærksomhed på, at der i et fængsel ofte er andre faktorer end den indre motivation som spiller ind. I samarbejdsaftalen med deltagerne er der opstillet en række forventninger til dem og deres indsats i projektet, se igen bilag K. Specificering af projektets tilbud Grundet beliggenhed, afsoningsforhold og arten af misbrug, er det nødvendigt at inddele målgrupperne i mindre enheder. Der vil blive taget udgangspunkt i følgende opdeling af de indsatte, ved udarbejdelsen af behandlingsplanen: Vestre Fængsel Fængslet rummer alle typer af misbrugere og det er nødvendigt med et bredt behandlingstilbud med henblik på at kunne give et relevant behandlingstilbud til alle indsatte, uanset stofmisbrugets karakter. Projektet vil tage udgangspunkt i Ja felterne, med planlagte forløb i opstartsfasen. De grå Ja felter vil blive tilbudt, afhængig af efterspørgsel og behov. Vestre Fængsel Afklaringssamtaler Motiverende samtale forløb Stoffrit behandlings forløb Efter behandlings forløb Enkelt Enkelt Gruppe Enkelt Gruppe Enkelt Gruppe Hash 1-3 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Substitution 1 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Andet 1-3 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Blegdamsvejens Fængsel Fængslet rummer især mange hashmisbrugere. Der er fra ledelsen i fængslet et stort ønske om at motivere netop denne gruppe til behandling. Der udbydes derfor et bredt spekter af behandlingstilbud til hash-gruppen. Substitutionsgruppen og andre misbrugstyper vil som udgangspunkt blive tilbudt individuelle behandlingstilbud. Hvis der er nok indsatte som ønsker det, vil det være muligt også at opstarte gruppebehandling for Andet misbrug. 4 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

19 Delrapport 2 Behandlingsplan Blegdams -vejens Fængsel Afklaringssamtaler Motiverende samtale forløb Stoffrit behandlings forløb Efter behandlings forløb Enkelt Enkelt Gruppe Enkelt Gruppe Enkelt Gruppe Hash 1-3 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Substitution 1 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Andet 1-3 Ja Ja Ja Nej Ja Nej Politigården, isolationsfængslede, særafdeling for negative stærkt styrende indsatte i Vestre Fængsel og sygehuset i Vestre Fængsel Alle ovenstående enheder vil modtage samme behandlingstilbud og bliver derfor fremvist under ét. Fælles er, at de indsatte er afskærmede fra det almindelige fængselsliv og derfor vil blive tilbudt individuelle behandlingstilbud. Undtaget er de stærkt styrende indsatte og sygehuset, hvor der kan blive tale om grupper, hvis der indenfor enheden er minimum 4 personer der ønsker et gruppeforløb. Dette forløb vil da træde i stedet for individuel behandling. Det skal understreges at der ikke er tale om at samle indsatte på tværs af enhederne. Alle Ovenstående enheder Afklaringssamtaler Motiverende samtale forløb Stoffrit behandlings forløb Efter behandlings forløb Enkelt Enkelt Gruppe Enkelt Gruppe Enkelt Gruppe Hash 1-3 Ja Nej Ja Nej Ja Nej Substitution 1 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Andet 1-3 Ja Nej Ja Nej Ja Nej Afslutningsvis skal det påpeges at der vil ske en løbende tilpasning af målgrupper og tilbud, således at projektet tilpasser sig de behov som er til stede, i de pågældende enheder. Nedenstående diagram viser hvilke tilbud projektet i første omgang forventer at udbyde. Københavns Fængsler Blegdams -vejens fængsel Politigården Vestre Fængsel almindelig celle Isolations Afdeling Vestre sær afdeling Vestre Sygehuset Vestre Hashgrupper & Individuelle samtaler Individuelle samtaler Alle typer grupper & individuelle samtaler Individuelle samtaler Individuelle samtaler Individuelle samtaler 5 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

20 Delrapport 2 Behandlingsplan Behandlingsfilosofi Relationerne mellem behandlere og deltagerne i projektet vægtes højt. Relationen vil, sammen med den faglige tilgang i behandlingen, danne grundlag for projektets behandlingssucceser. Gruppebehandling Metoden er kognitiv terapi, med diamant-modellen som primære redskab. Emner i behandlingen vil tage udgangspunkt i deltagernes målfokus, samt behandlernes vurdering af relevante emner. Emnerne vil blive indlejret i kognitive modeller, dagsordener, skemaer og adfærdseksperimenter. Dette er for at integrere den kognitive metode, for at kunne bruge den til at omstrukturere uhensigtsmæssige tankemønstre og på sigt give en mere hensigtsmæssig adfærd. Det vil blive brugt i gruppen, i sociale sammenhænge og ved hjemmeopgaver. Individuelle samtaler Samtalerne vil blive tilbudt alene eller i sammenhæng med et gruppeforløb. Alle samtaler vil tage udgangspunkt i den kognitive metode. Behandlingen er individuelt tilrettelagt efter en konkret vurdering af deltagerens behov, ønsker, ressourcer og muligheder. Behandlingen tilrettelægges i samarbejde med projektdeltageren gennem en behandlingsplan og, i yderlig samarbejde med socialrådgiveren i fængslet, også en social handleplan med fokus på en koordineret indsats mellem kriminalforsorgen og hjemkommune. Forudsætninger for deltagelse Visitationssamtale Visitationssamtalen finder sted på cellen. Følgende gennemgås: I forbindelse med indskrivningssamtalen i projektet skal der oplyses mundtligt og skriftligt om følgende, jf. samarbejdsaftalen. o Vilkår og regler for deltagelse. o Hvilke forhold som kan medføre udelukkelse fra deltagelse i projektet. o Hvilke forhold som vil blive formidlet videre til Københavns Fængsler. o Hvilke forhold som vil medføre politianmeldelse. o Dusørgivende forhold i behandlingen i relation til anden beskæftigelse. Samarbejdsaftalen skal underskrives, sammen med samtykkeerklæringen. Der skal udfyldes opfølgnings ASI skema. Der skal oprettes journal på deltageren på 6 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

21 Behandlingsdiagram Delrapport 2 Behandlingsplan Projekt deltager Visitation Afklaring Case Management Substitution og eventuelt sidemisbrug Hash Kokain og andre centralstimulerende stoffer 1. Motiverende behandling 2. Stoffri behandling 3. Motiverende behandling 4. Stoffri behandling 5. Motiverende behandling 6. Stoffri behandling 7. Efterbehandling Behandling i projektet På ethvert tidspunkt i behandlingsforløbet, kan behandlerteamet benytte det etablerede fængselsvæsens ekspertise ved at rette henvendelse til eksempelvis sundhedspersonale, psykolog, psykiater, socialrådgiver etc. Case management Som en grundlæggende forudsætning for behandlingen i fængslet, forudsættes det at deltageren indgår i et case management engagement med behandlerteamet, hvor én fra teamet er primær kontaktperson med ansvar for at løse de praktiske forhold omkring indsættelsen. Det vil blive tilstræbt at det er den samme behandler, som deltageren møder i sit gruppeforløb / individuelle forløb. Der er flere årsager til dette. Dels med udgangspunkt i at det netop er relationen som bærer en stor del af en behandlingssucces. Med baggrund i mange misbrugeres evne til at udøve splitting i sine omgivelser vil det også være hensigtsmæssigt med faste kontaktpersoner og kontaktflader. Men ikke mindst vil det være vigtigt i forhold til samarbejdet med det øvrige personale i fængslerne, så som betjentgruppen og socialrådgiverne. Hermed vil alle spørgsmål og afklaringspunkter omkring den indsatte kunne foreligges den samme kontakt-behandler. I gennemsnit forventes en caseload på 15 projektdeltagere pr. behandler. Tilbudene er kategoriseret ud fra deltagerens hovedstof. Det vil sige at en deltager godt kan være bruger af flere stoftyper, men der i hvert enkelt tilfælde må laves en vurdering af hvilket stof der er hovedstof. Hvis det efterfølgende viser sig at vedkommende er placeret forkert, kan der visiteres om. Indhold kan variere alt efter situationen. I alle grupper arbejdes der med løbende indtag i gruppen. Dette er med baggrund i den særlige struktur omkring opholdslængde og -vilkår i et arresthus. Projektet er opmærksomt på at det ikke 7 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

22 Delrapport 2 Behandlingsplan er optimalt med konstant ændring af gruppedynamikken i forhold til behandlingen, men det må betragtes som et vilkår, for at udøve behandlingen i dette regi. Substitution 1. Motiverende behandling i gruppe eller individuel samtale o Socialisering i den kognitive model (kun gruppe) o Motivation til forandring o Her og nu problematikker o Tema Stof- og psykeedukation Udarbejdelse af Behandlingsplan (som individ- / gruppeøvelse) Fokus på forhindringsmekanismer, ambivalens og motivationsenergi. Andre relevante temaer. Diskussion. Evt. opgaver. o Opsamling / evaluering 2. Stoffribehandling i gruppe eller individuel samtale o Fokus på mulighed for etablering af behandlingstilbud o Arbejder indtil da med kognitive behandlingsteknikker og opgaver Primære fokus for denne gruppe er etablering af brugbare sociale handleplaner og behandlingsplaner. Det vil desuden i denne gruppe ofte være nødvendigt med opmærksomhed på selvværdsproblematikker, social adfærd og almindelig daglig livsførelse, samlet kaldet socialfærdighedstræning. Fokus ligges i gruppeprocessen, hvor der skal være vægtning af deltagernes succeshistorier. Deltagernes placering i det sociale hierarki i fængslet er meget lav og der skal være opmærksomhed på afpresning, trusler og andet, mellem andre indsatte og projektets deltagere. Hash 3. Motiverende behandling o Fast dagsorden o Socialisering i den kognitive model (kun gruppe) o Fokus på stofedukation i forhold til hash. Skader, psykiske lidelser, psykoser m.v. o Afklaring af motivation for forandring o Afklaring af fremtid - behandling/stoffrihed o Her og nu problematikker o Relevant tema. Diskussion. Opgaver. o Opsamling 4. Stoffri behandling i gruppe eller individuel samtale o Fokus på mulighed for etablering af behandlingstilbud o Arbejder indtil da med kognitive behandlingsteknikker og opgaver I gruppen med hash er det nødvendigt med fokus på, at hash er et socialt accepteret stof, hvilket gør det vanskeligt at erkende rygning af hash som et misbrug. Hashmisbrugere er, uden for fængslet, ofte på arbejdsmarkedet eller i skole, men hash gør det svært at få 8 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

23 Delrapport 2 Behandlingsplan hverdagen til at hænge sammen. Der vil i behandlingen indgå faste aftaler omkring det løbende forbrug, hvad enten det handler om at nedsætte eller stoppe misbruget. Kokain og andre centralstimmulerende stoffer 5. Motiverende behandling o Fast dagsorden o Socialisering i den kognitive model (kun gruppe) o Fokus på stofedukation i forhold til kokain. Specifikke skader, kort og lang sigt. o Afklaring af motivation for forandring o Afklaring af fremtid - behandling/stoffrihed o Her og nu problematikker o Relevant tema. Diskussion. Opgaver. o Opsamling 6. Stoffri behandling i gruppe eller individuel samtale o Fokus på mulighed for etablering af behandlingstilbud o Arbejder indtil da med kognitive behandlingsteknikker og opgaver Kokain er et socialt accepteret stof hos især unge, sammen med andre centralt stimulerende stoffer. Det er nemt tilgængeligt i festmiljøer. Ligesom med hash er det svært at erkende kokain-forbrug som misbrug og det har betydelig indvirkning på dagligdagen med arbejde eller skole. Det er vigtigt i gruppebehandlingen at inddrage disse aspekter og problematikker. Stoffri vedligeholdelse 7. Efterbehandling o Socialisering i den kognitive model (kun gruppe) o Tilbagefaldsforebyggelse, samt fokus på stoffrihed. o Afklaring af fremtid arbejde / uddannelse o Relevant tema. Diskussion. (relationer, hverdagsliv, ansvar m.m.) o Opsamling Tidligere foretrukket stof er irrelevant i forhold til efterbehandling. Der vil være løbende frivillig urinprøvekontrol. Kognitiv terapi Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Med hensyn til misbrug viser forskningen to væsentlige ting af betydning for behandling: 1. Misbrugsbehandling er præget af tilbagefald. Der er altid flere, som får tilbagefald efter endt behandling, end der er, som opnår varig afholdenhed. 2. Misbrugere i behandling er ambivalente med hensyn til forandring. De har grunde til at ønske forandring, men de har også grunde til at ønske at fortsætte deres misbrug, og der er altid udsving over tid imellem balancen mellem de to grunde. 9 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

24 Delrapport 2 Behandlingsplan Misbrugsbehandling efter en kognitiv adfærdsterapeutisk model tager udgangspunkt i disse to centrale antagelser. Behandlingen tilrettelægges, så den hjælper den behandlingssøgende med at afklare ambivalensen, og helst træffe et valg om at ændre på stofforbruget i en retning, hvor det gør mindre skade end før, og så behandlingen hjælper misbrugeren til at undgå tilbagefald. 1 Grundantagelsen i teorien er, at fælles for alle psykiske lidelser er en forvrænget eller uhensigtsmæssig tænkning som påvirker kropslige fornemmelser, følelser og adfærd. Terapien arbejder med at identificere brugerens særegne tankemønstre og onde cirkler. Hjælper deltageren til at finde alternativ tænkning og samle nye erfaringer. Hjemmearbejdet er en vigtig del af behandlingen, da de her skal afprøve metoderne på egen krop. Derved mærkes adfærdsændringer, samt andres reaktioner på ændringerne, frem for kun at tale om ændringer. Den kognitive model Tidligere erfaringer Skemata Leveregler Kritisk situation NAT negative automatiske tanker Følelser Krop Adfærd Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

25 Skemata og leveregler Delrapport 2 Behandlingsplan Tidligere erfaringer har dannet vores grundlæggende syn på os selv, andre og omverden (skemata). Ud fra vores skemata danner vi nogle livsstrategier (leveregler), dette for at kompensere for vores skemata. Et skemata kunne f.eks. være Jeg er ikke god nok. Med dette skemata, kunne f.eks. dannes en leveregel, som hed Hvis jeg gør alt perfekt, så er jeg god nok. Problemet er, at jeg ikke kan gøre alt perfekt, og vil derfor ende i en kritisk situation, som starter mine negative automatiske tanker. Det vil medføre ubehagelige følelser, og aktiverer mit skemata Jeg er ikke god nok. Skemata dannes i barndommen og kan være latente og inaktive, men kan aktiveres i forbindelse med en kritisk begivenhed (typisk et tab eller et nederlag). Skemata er absolutte, ubetingede antagelser og vedrører centrale dele af personens identitet. Uhensigtsmæssige leveregler kommer til udtryk gennem de krav som personen stiller til sig selv. Leveregler indeholder ofte en betingelse (hvis, så ) eks. hvis ikke jeg gør alting perfekt, så er jeg en fiasko. De kan også indeholde et krav til en selv (jeg må, bør eller skal). Til identificering af leveregler og skemata, bruges pil ned teknik, dvs. man bruger spørgsmål til at finde leveregler og skemata gemt hos personen. Spørgsmålene kunne f.eks. se sådan ud; Hvis den tanke var sand, hvad ville det så betyde for dig? Hvad tror du der ville ske? Hvad ville det betyde, hvis det skete? Hvad er det værste ved det? Sådan bliver man ved, indtil man er ved at være ved en leveregel eller skemata. F.eks. hvad siger det om hvordan du skal opføre dig? Hvad fortæller det dig om hvordan du skal være for at få succes i livet? Hvad siger det om dig som person? Eller hvad ville andre sige om dig som person? Eksempel på adfærdseksperiment Klient har svært ved at udtrykke sig på grupper, da han er sikker på, at andre vil trække sig fra ham, og ikke vil kunne lide ham længere, fordi han vil sige noget dumt, eller uinteressant. Dette har medført, at klient får angst i disse situationer, bliver utilpas, får mange ubehagelige kropslige fornemmelser, og bliver passiv. Han isolerer sig fra gruppen, og brænder inde med sine ubehagelige følelser, og hvad han havde brug for at fortælle og få støtte til. Klient har udført et eksperiment, hvor han i gruppen skulle åbne sig mere, fortælle mere om sig selv, og hvordan han havde det. Klienten blev efter eksperimentet opmærksom på, at det faktisk medførte større respekt omkring ham, at de andre faktisk ikke trak sig fra ham, men derimod henvendte sig mere, for at vise omsorg for ham, fordi han havde sagt højt, at han havde det svært.. Eksempel på hvordan måden vi anskuer verden på, påvirker vores følelser og adfærd T: Forestil dig, at du står ved biografen og venter på din kæreste. Hun er ikke kommet til tiden. Hvis du tænker, at hun er kommet noget til, hvilke følelser tror du så du får, og hvad vil din adfærd så blive? K: Jeg tror jeg ville blive bange, angst. Og jeg ville prøve at ringe til hende, og hvis jeg ikke fik fat på hende, så tror at jeg ville kontakte alle hospitaler, for at høre om hun var blevet indlagt. T: Okay, hvis du så tænker, hun kommer ikke fordi hun har mødt en ny kæreste, hvad tror du så du føler, og handler adfærdsmæssigt? 11 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

26 Delrapport 2 Behandlingsplan K: Så tror jeg, at jeg ville blive ked af det, vred, og jeg ville blive aggressiv i min væremåde, og gå fra biografen i vrede. T: Ja, og hvordan vil du så føle og handle, hvis du tænkte, hun kommer ikke, fordi hun vil mig ikke mere, hun synes jeg er en kedelig kæreste? K: Jeg ville blive rigtig ked af det, og føle mig som en dårlig kæreste, jeg tror jeg ville blive ret deprimeret, og så ville jeg skynde mig hjem i min seng, og grave mig ned. T: Hvad så hvis du tænker, at hun er forsinket, fordi hun er ude og købe en gave til mig, hvordan tror du så du ville føle? Og hvad ville din adfærd blive? K: Så ville jeg være glad, tilfreds, smigret og jeg ville føle ro. Jeg ville helt sikkert blive ved biografen og vente. Eksemplet giver klienten forståelse for, hvor styrende vores måde at anskue tingene på er for den måde vi reagerer på. Efter at have givet dette eksempel, tager vi et eksempel ud fra diamanten, med en situation fra klientens eget liv. Dette dels så klienten hurtig bliver tryg ved diamanten, dels så klienten kan se sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og adfærd i eget eksempel. Tema arbejde Der er en række temaer som tages op i løbet af behandlingsperioden. Først kommer behandleren med et kort oplæg, derefter kommer alle deltagere med et eksempel fra deres egen hverdag, hvor de har oplevet temaet. Eksemplerne gennemgås via den kognitive diamant for nærmere præcisering af problematikken, herunder fokus på eventuelt negative automatiske tanker (NAT). Gruppen får derefter mulighed for, at deltagerne arbejder i mindre grupper for efterfølgende at fremlægge i plenum. Til slut udarbejdes relevante hjemmeopgaver i forhold til dagens tema. Dette vil primært være adfærdseksperimenter eller andre registreringer igennem diverse kognitive skemaer. Dagens tema afsluttes ved evaluering af hvad der var brugbart og hvad som skal ændres. I det følgende gennemgås alle temaer som bearbejdes i den kognitive behandlingsmodel: Motivation Motivation er en vigtig faktor for at forblive stoffri, emnet tages op, dels for at give brugerne et overblik over hvor de er i forhold til deres motivation, samt tilføre nye elementer til videre motivation. Der vil blive arbejdet ud fra den kognitive motivationsmodel for motivation og forandring. Relationer At kunne skabe relationer til andre mennesker er alfa omega for at kunne etablere et nyt liv. Der skal siges farvel til gamle relationer og dannes nye. Der arbejdes med relation i forhold til gruppen, til behandlerne og andre personer, som brugerne har relation til. Hvordan skaber man hensigtsmæssige relationer? Hvordan siger man farvel til gamle uhensigtsmæssige relationer? Hvordan bliver man bevidst om, når en relation er usund for en? Fokus på brugernes egen interaktion i relationen. Afprøvning og indlæring af de basale sociale færdigheder. Krise Når man vælger at sige farvel til sine stoffer, sin bedste ven, gennemlever man ofte en krise. Vi arbejder med, hvad det vil sige at være i en krise, samt redskaber til at komme igennem krisen. 12 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

27 Delrapport 2 Behandlingsplan Stress Misbrug er ofte forbundet med stress. Stress i forhold til aktiv stofsituation, stress for at skjule sit misbrug osv. Misbrugeren er vant til at bruge stoffer for at håndtere stress. Som stoffri vil man ofte opleve stress i forhold til nye udfordringer. Der arbejdes med at håndtere stressede situationer uden at bruge stoffer. Der arbejdes f.eks. med omstrukturering af uhensigtsmæssige tanker og adfærd. Hverdagsliv Hverdagen uden stoffer, kan være svær at håndtere. Der fokuseres på nye muligheder for hverdagen, samt evt. problematikker vedrørende den. Hvad ønsker brugeren, at hverdagslivet skal indeholde og hvordan etableres dette. Der arbejdes med evalueringer af konkrete hverdags situationer for den enkelte bruger via den kognitive diamant. Ansvar Genetableringen af ansvaret for eget liv. Hvordan kan brugerne gradvist tage mere og mere ansvar for deres eget liv. Fokus på vores eget frie valg til f.eks. at tage stoffer. Der arbejdes med opmærksomhed på hvornår og hvorfor ansvaret bliver fralagt. Fordele og ulemper ved at tage ansvar. Grænser De fleste misbrugere har svært ved at sætte grænser. Gennem de kognitive metoder bliver brugerne mere bevidste omkring dem selv og deres handlemønstre. Brugerne vil derigennem blive bevidste om egne personlige grænser, og lære at sætte grænser på en hensigtsmæssig måde. Der vil blive arbejdet med f.eks. kognitive adfærdseksperimenter. Selvværd og selvtillid De fleste brugere oplever manglende selvværd og selvtillid, dels på baggrund af tidligere oplevelser og dels på grund af livsstilen og konsekvenserne i forbindelse med stofmisbruget. Det arbejdes med forskellige kognitive redskaber til oparbejdelse af bedre selvværd og selvtillid. Bl.a. oprettes positiv dagbog, for at synliggøre de positive elementer i brugerens liv. Det er en vigtig faktor, for at fastholde stoffriheden. Følelser Ofte har brugerne svært ved at identificere og mærke de følelser de oplever. Gennem den kognitive diamant, med udgangspunkt i konkrete situationer lærer brugeren at identificere egne følelser. Via bevidstheden skabes muligheden for kunne handle konstruktivt i forhold til egne følelser. Yderligere arbejdes der med at turde sige dem højt. Tillid, ærlighed og åbenhed I et liv på stoffer, i et hårdt miljø, har de fleste brugt manipulation og uærlighed for at overleve. Yderligere har mange oplevet brudt tillid i deres barndom, og efterfølgende pga. livet på gaden. Der arbejdes med at turde åbne sig, være ærlig og skabe tillid til de mennesker omkring dem. Behandlingsfaser Behandlingsindsatsen deles ind i tre faser: Planlæggende fase Temafase Overleveringsfase FASE 1 13 FASE 3 FASE 2 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

28 Delrapport 2 Behandlingsplan Der er ingen skarp opdeling imellem de tre faser, tværtimod vil overgangene være glidende og nogen gange på tværs. I det følgende beskrives faserne opdelt, men i praksis forventes det at blive anderledes. Behandlingsfase 1 den planlæggende fase Visitationssamtalen Der tages hurtigt kontakt til den indsatte, ved ankomst til fængslets modtageafdeling. Projektet præsenteres, med fokus på hvem vi er (Københavns kommune) og hvad formålet med projektet er. Den indsattes forventninger afklares; Hvad fik den indsatte til at henvende sig? Hvad vil den indsatte gerne opnå gennem sin deltagelse? Hvis forventninger stemmer overens, præsenteres den indsatte for en samarbejdsaftale. Vilkårene gennemgås mundtligt og udleveres skriftligt og skal underskrives. Lige sådan med en samtykkeerklæring, som også skal underskrives. Der træffes aftale om tidspunktet for den næste, kortlæggende aftale, som forsøges gennemført så hurtigt som muligt efter vurdering af den enkeltes situation og tilstand. Kortlæggende samtale Her udfyldes journal, registreres ASI og andre praktiske detaljer. Når kortlægningen er overstået, gives projektdeltageren en opgave med tilbage til cellen, som skal søge at bevidstgøre og forberede den indsatte på arbejdet med handleplanen ved næste møde. Den konkrete metode og udformning af opgaven besluttes af teamet i introduktionsperioden. Når-du-løsladessamtale Herefter går der et par dage, hvor projektet indhenter oplysninger og søger tilsagn om kontaktperson til den indsatte i hjemkommunen, samt laver en overordnet analyse af hvilke tilbud og støttende netværk den indsatte eventuelt kunne være interesseret i, i tilfælde af hurtig løsladelse. Der forberedes til den næste samtale hvor følgende ligger klart: Kontaktoplysninger på støtteperson i hjemkommunen Oversigt over relevante tilbud og støttende netværk udenfor fængslet Behandlerens visitkort med mobiltelefonnummer Løsladelsesbrochure Herefter arbejdes der med afklaring af den indsattes målsætninger og behandlingsplanen udformes, eventuelt af flere omgange. Når den foreløbige plan ligger klar sendes den til kommunen til godkendelse. Er den indsatte hjemhørende i Københavns Kommune følges den samarbejdsaftale 2 som er lavet med Københavns Kommunes Rådgivningscentre, via kontaktperson i Rådgivningscenter Vest, se bilag X. Motiverende samtaler Herefter får den indsatte en til flere motiverende samtaler, ca. en gang ugentligt. Under disse samtaler forberedes den indsatte til gruppebehandlingen, hvis der er et aktuelt 2 Aftalen er foreløbig kun godkendt i Rådgivningscenter Vest, hvorfor udformningen ikke er endelig. 14 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

29 Delrapport 2 Behandlingsplan behandlingstilbud, og overflyttes der efter til gruppeforløb. Efter behov vil den indsatte stadig modtage individuelle motiverende samtaler, sideløbende med gruppebehandlingen. Behandlingsfase 2 - temafasen I denne fase følges gruppebehandlingsprogrammet, afhængig af stofproblematik. For alle gruppeforløb gælder at der vil blive arbejdet i en cyklus med 6 til 8 temaer, hvor projektdeltagerne kan komme ind med løbende optagelse i gruppen. Efter at deltageren har gennemgået cyklus minimum én gang, visiteres deltageren efter vurdering videre til behandlingsfase 3 og udgår af gruppen. Basis + tema 6 Basis + tema 5 Basis + tema 7 Basis + tema 1 Basis + tema 3 Basis + tema 2 De enkelte temaer vil tage udgangspunkt i tidligere beskrevet redegørelse omkring temaarbejdet og vil blive tilpasset den enkelte målgruppe. Behandlerteamet vil selv arbejde med detailplanlægningen i introduktionsperioden. Basis + tema 4 Sideløbende med gruppeterapien vil den indsatte modtage tilbud om individuelle samtaler. I slutningen af denne fase vil der blive arbejdet med behandlingsmålsætningerne og ikke mindst afklaring og undersøgelse af konkrete behandlingstilbud. Behandlingsfase 3 - overleveringsfasen Behandlingsplanen revideres med henblik på videre behandlingsforløb og fremadrettes enten mod afsoning eller løsladelse. Kommunal sagsbehandler og misbrugscenter kontaktes med henblik på godkendelse af den tilpassede behandlingsplan. 15 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

30 Basis + tema 6 Basis + tema 5 Basis + tema 7 Basis + tema 4 Basis + tema 1 Basis + tema 3 Basis + tema 2 Projekt Over Muren Delrapport 2 Behandlingsplan Behandlingsoversigt - Nedenstående figur giver et illustrativt blik over behandlingsindsatsen. Fase 1 Fase 2 Fase 3 Visitation 2 uger 4 uger 6 uger 8 uger 10 uger Visiterende samtale Kortlægning og ASI Kontakt til hjemkommune Når-duløsladessamtale Behandlingsplan Personlige mål og forventninger Motiverende Samtaler Gruppeforberedelse Introduktion i gruppe Indtræden i behandling Individuelle samtaler efter behov Individuel målsætning Revidering af behandlingsplan Forankring af behandlingsforløb Overlevering til modtagende myndighed Opfølgning efter overførsel Opfølgning efter ½ år Generelt Uanset tidspunkt og behandlingsfase, skal projektet på alle tider opfordre kommunale kontaktpersoner til at istandsætte et personligt møde med den indsatte. Da det oftest ikke er muligt at den indsatte kommer ud på besøg, vil projektet bidrage positivt med rammerne for et sådant møde. Vi mener at det vil fremme den indsattes motivation til at tage kommunal kontakt, at skabe en personlig relation på forhånd, inden løsladelse. Dagligdagen i projektet I det følgende vil behandlerens daglige rutiner omkring administration, behandling, planlægning og dokumentation blive opridset. I samarbejde med teamet vil der efter opstart blive udarbejdet vejledninger og standarder for alle samtaler i programmet. Hver morgen vil en medarbejder fra projektet afhente dagens anmodningssedler og derefter gå til modtageenheden til opsamling af POM-listen dér. Herefter opsøges alle de opskrevne indsatte til visitations samtale. Efter visitationssamtalen indgår deltageren i den pågældende behandlers caseload. Behandleren vender tilbage og registrerer alle der har haft en samtale, i projektets journal. Der indskrives dels om den indsatte fortsætter eller ikke fortsætter med deltagelse i projektet og for de der fortsætter, indskrives dato for den næste kortlæggende samtale. Den kortlæggende samtale kan med fordel gennemføres i projektets lokaliteter, med direkte indskrivning i journalen. Hvis den indsatte anmoder om det, kan den også ske på cellen, med udfyldelse af papirkopier, som efterfølgende indtastes i 16 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

31 Delrapport 2 Behandlingsplan journalen. Der udfyldes journaldel A med basisoplysninger 3, samt ASI registrering. Inden afslutning på samtalen laves ny aftale til enten fortsættelse af kortlægning eller til når-du-løslades-samtalen, som indskrives i journalen. Herefter gives besked til projektsekretær med en liste over alle der har gennemført den kortlæggende samtale. Projektsekretæren opstarter kontakt til hjemkommune, med indhentning af relevante oplysninger. Der ringes op til hjemkommunen og aftales med kommunen, hvem der kan kontaktes i kommunen. Der afsendes pr fax en standardskrivelse, med anmodning om oplysninger, samt fremsendelse af samtykkeerklæring, adresseret den pågældende kontaktperson i kommunen. Den indsatte oplyses altid om hvilke oplysninger der indhentes eller afgives. Den indsatte deltager tjekkes af projektsekretæren i klientsystemet og der indskrives data omkring særlige bestemmelser, sikkerhedsvilkår med videre ind i projektjournalen. I særlige tilfælde kontaktes den pågældende behandler til mundtlig orientering, for at sikre informationsoverførslen. Når kontaktoplysninger fra kommunen ligger klar ligger projektsekretæren disse frem til behandler, som samler når-du-løslades pakken og opsøger den indsatte. Behandlerne indskriver altid den næste aftale i journaldelen, samt registrerer hvis denne aflyses igen af den indsatte. På denne måde kan målsætningen om at 75 % af projektdeltagerne skal overholde de indgåede aftaler, dokumenteres. Der laves altid et kort resumé af samtalen med den indsatte, i den lukkede journaldel. Når behandleren vurderer den indsatte klar til behandlingsforløb i gruppe, kontaktes projektsekretæren med henblik på indskrivning. Behandler og projektsekretæren samarbejder omkring hvilket forløb den indsatte skal tilbydes, ud fra både behandlingsmæssige, sikkerhedsmæssige og praktiske betragtninger. Når den indsatte skal udskrives af projektet, forsøger projektet at gennemføre en udskrivelsessamtale. Det er hensigtsmæssigt hvis det er en for den indsatte kendt behandler, men det er ikke et must, da det ofte vil være et spørgsmål om timer inden løsladelsen effektueres. Formålet med samtalen vil primært være opsummerende, med sikring af at den indsatte har kontaktinformationer med videre til projekt og kommune. Afsluttende kommentar Disse betragtninger er det foreløbige bud på behandlerindsatsen i Projekt Over Muren. Der vil blive arbejdet videre med planen efter behandlernes ansættelse den 1. August 2007, således at praksis også vil reflektere behandlernes bud på, hvordan projektet skal fungere, stadig under rammerne fra projektbeskrivelsen. Af hensyn til projektets forankring og succes, er det af afgørende betydning at hele behandlerteamet tager ejerskab for indhold, dokumentation og udvikling af den behandlingsmæssige indsats. 3 Se delrapport 4, med beskrivelse af jounal-opbygningen. 17 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

32 Delrapport 3 Behandlerteamet Formål... 2 Funktionsbeskrivelser Introduktionsplan. 2 Introduktion til Københavns Fængsler Introduktion til Behandlingsinstitutionen Netværket Faglig metode forankring Teamdannelse Projektplanen Supervision... 3 Case-load Projektleder Trine Ravn

33 Delrapport 3 Behandlerteamet Formål Denne del af rapporten vil omhandle behandlerteamet og deres vilkår for forankring i projektet. Mange af områderne vil først blive beskrevet i samarbejde med teamet, i forbindelse med teamets tiltrædelse og opstart i august De emner der vil blive behandlet i denne periode er: Arbejdsmiljø og arbejdsklima Rolle, ansvars og kompetencefordeling i teamet Motiverende og engagerende faktorer for teamet Uddannelses- og faglig udviklingsplan Håndtering af konflikter og problemer Mødeaktiviteter og rutiner i teamet I det følgende vil de overordnede rammer for teamets medlemmer blive behandlet. Funktionsbeskrivelser Der er vedlagt funktionsbeskrivelser for Projektbehandlerne, bilag S. Projektsekretæren, bilag T. Socialrådgiveren fra Københavns Kommune, bilag U. Projektlederen, bilag V. Alle beskrivelser er foreløbige, idet funktionerne vil blive tilrettet løbende, afhængig af den praktiske udformning og udvikling af projektet. Introduktionsplan Følgende områder skal behandles i teamets introduktionsperiode: Introduktion til Københavns Fængsler Introduktion til Behandlingsinstitutionen Netværket Faglig metode forankring Teamdannelse Projektplanen I det følgende vil disse blive uddybet. Den endelige detailplanlægning finder sted i juli måned, efter at ansættelsen af behandlerne har fundet sted. Introduktion til Københavns Fængsler Her i er omfattet den almindelige introduktion, rundtur, sikkerhedsbestemmelser, modtagelse af id-kort, nøglekursus m.m. som alle nyansatte i KF modtager. Der ud over vil introduktionen omfatte en grundig introduktion til følgende faglige områder: Postpersonalet Modtagerafdelingen (herunder sygeplejerskernes nykomsttilsyn) Socialrådgivergruppen Skolen Alle behandlerne vil være føl med en medarbejder fra de 4 områder en halv til hel arbejdsdag fra en mandag til torsdag. Formålet med den grundige introduktion er at lette opstarten af samarbejdet med de andre faggrupper, ved med det samme af at give den enkelte behandler et fagligt tværgående netværk i fængslet. Der er mange enkeltpersoner fra de forskellige faggrupper der har tilbudt deres engagement til projektet og vi vil søge at 2 Projektleder Trine Ravn

34 Delrapport 3 Behandlerteamet koble netop disse personer med de 4 behandlere. Fredagen i samme uge vil blive brugt på opsamling og erfaringsudveksling i teamet fra ugen-der-gik, gennemgang af de forskellige samarbejdsaftaler, sikkerhedsprocedure omkring behandlingen og de indsatte, alarmsystemer og procedurer, fængselslivet / hierarki, etik i behandlingen - straf / belønningssystemet. I alt cirka 7 dage. Introduktion til Behandlingsinstitutionen Netværket Generel rundvisning og introduktion til institutionen, arbejdspladser, mødestruktur, personaleforhold, KK journalsystemer, intranet m.m. I alt 1 dag. Faglig metode forankring Fordybelse i metoder og den behandlingsmæssige indsats. Case management, kognitive behandlings metoder og redskaber, MI samtaleteknik m.m. Undervisningen vil blive varetaget af behandler Katja Mejlfort, der som konsulent fra Netværket er tilknyttet projektet. Katja vil stå for den indledende oplæring af teamet, samt give løbende og enkeltvis behandler-supervision, på metode og behandlerstil i gruppesammenhæng. Tidshorisonten er afhængig af medarbejderes faglige niveau og kompetencer, men estimeret ca. 5 dage. Teamdannelse Teamdannelsen foregår løbende og omhandler sociale aktiviteter, udvikling af personligt kendskab til hinanden, kendskab til hinandens faglige kompetencer, samt ikke mindst udvikling og færdigbehandling af nærværende delrapport 3 indgår også i denne proces. I alt 3 dage. Projektplanen Her gennemgås projektplanens 6 delrapporter i teori og praksis, hvor det er muligt. Eksempelvis bliver del 4 omkring IT gennemgangen primært praksisorienteret, hvor del 6 omkring dokumentationen bliver en teoretisk diskussion og gennemgang. I alt 4 dage. I alt planlægges der med 4 ugers introduktion til hele projektteamet. I ovenstående program forventes alle at deltage, undtagen ugen med introduktion til de andre fagområder, hvor kun behandlerne deltager. I denne uge har socialrådgiveren ferie og projektsekretæren vil sammen med projektlederen organisere alle de praktiske forhold, med indretning af mapper, papirgange, sagsgange, projektlokaler med mere. Supervision Projektets behandlere modtager både faglig og sagsorienteret supervision. Den faglige supervision skal give den enkelte behandler en mulighed for at arbejde med sin faglighed, styring af gruppeprocesser, planlægning af behandlingsforløb med mere. Cirka en gang om måneden vil den interne behandlingskonsulent Katja Mejlfort deltage i gruppe forløb hos den enkelte behandler, med efterfølgende supervision. Ligeledes en gang om måneden vil de 4 behandlere modtage obligatorisk sagssupervision af ekstern supervisor. Der vil månedsvis også være udvidede teammøder, som vil gå i dybden med forskellige temaer, som teamet selv ønsker faglig fordybelse i. Der vil blive brugt interne oplæg, eksterne oplægsholdere m.m. til disse sessioner. 3 Projektleder Trine Ravn

35 Delrapport 3 Behandlerteamet Case-load Der er planlagt med følgende gruppeforløb Motivation Stoffrihed Vestre Fængsel hash gruppe X X Vestre Fængsel substitutionsgruppe X X Vestre Fængsel kokain og andet X X Blegdamsvejens Fængsel hash X X I alt planlægges med 8 gruppeforløb, fordelt med 2 ugentlige gruppeforløb pr behandler. Hvis der på hvert hold er ca. 6 deltagere, svarer det til ca. 48 deltagere der er indskrevet til et gruppeforløb. Udbud og antal af grupper vil afhænge af efterspørgsel antal tilmeldte deltagere. Den enkelte deltager vil modtage gennemsnitlig én ugentlig individuel samtale, uanset om vedkommende er tilknyttet gruppebehandlingen eller ej. Behandlere vil gennemsnitlig have en case-load på projektdeltagere. Den belastning den enkelte behandler skal arbejde med ser ud som følger: 2 gruppeforløb pr uge individuelle samtaler pr uge ½ dag ugentlig til modtagelse af deltagere og indskrivning i projektet 1 dag ugentligt til faglig udvikling (det første ½ år) Et ugeskema for en behandler kan eksempelvis se ud som følger: Samtaler Gruppeforløb Visitation af nye deltagere Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Klokken 8-12: 3 Samtaler inkl. dokumentation. Klokken 8-12: 3 Samtaler inkl. dokumentation. Team-dag Klokken 8-12: 3 Samtaler inkl. dokumentation. Klokken 8-12: Visitation af nye deltagere. Klokken 13-16: Gruppeforløb inkl. dokumentation Klokken 13-16: 2 Samtaler inkl. dokumentation. Klokken 13-16: Gruppeforløb inkl. dokumentation Klokken 13-16: 2 Samtaler inkl. dokumentation. Der ud over udfører den enkelte behandler spontane aftaler, alt efter dagens program og ofte uforudsigelige ændringer. 4 Projektleder Trine Ravn

36 Informationsteknologi Delrapport 4 Indholdsfortegnelse Formål... 2 Arbejdsstationer.. 2 ASI... 2 Hjemmeside.. 2 Formål Interessenter Indhold Journalisering Forside Undersag 1 Undersag 2 Undersag 3 Undersag 4 Undersag 5 Adgangsforhold Implementering Styregruppe-hjørnet.. 9 Det offentlige vindue Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med IT-kontorene i Københavns Fængsler og Københavns Kommune

37 Informationsteknologi Delrapport 4 Formål Dette kapitel behandler diverse IT udfordringer projektet er løbet ind i. Således er der ikke anden forbindelse mellem afsnittene, end at opgaverne ses i en teknologisk sammenhæng. Flere af IT opgaverne i projektet er udført i et samarbejde mellem Københavns Fængsler og Københavns Kommunes respektive IT afdelinger. Københavns Kommune har stået for arbejdsstationer og adgangsforhold til medarbejderne i projektet. Københavns Fængsler har leveret en kæmpe indsats i forbindelse med etablering af journalsystemet i projektet, samt opsætning af projekthjemmesiden Arbejdsstationer I oplæget til projektet tages der udgangspunkt i en løsning hvor hver medarbejder udstyres med en bærbar PC. I den indledende analyse omkring projektet er det imidlertid blevet klart, at den enkelte medarbejder ikke vil have mulighed for at udnytte den bærbare PC funktion, idet der kun vil være mulighed for ADSL-opkobling i projektlokalet i Københavns Fængsler. Dermed vil det ikke være muligt at gå på cellen og indskrive eksempelvis ASI direkte. Ligeledes vil der blive stillet lokale og arbejdsstation til rådighed for projektet på Netværket, hvorfor det heller ikke i denne forbindelse vil være en fordel med en bærbar løsning. I den logistiske planlægning er der kalkuleret med et behov for tre faste arbejdsstationer i projektlokalet, foruden et samtalerum, hvor det vil være muligt at indtaste eksempelvis ASI og andre data, direkte i forbindelse med samtale. Via det almindelige ADSL-netværk benyttes en særlig USB-nøgle (G-On nøgle), som giver adgang til Københavns Kommunes server og netværk, herunder intranet. ASI registrering Der er fra Center for Rusmiddelforskning i Århus, udarbejdet et evalueringsværktøj specifikt tilpasset Kriminalforsorgens Arresthuse og behandlingsafdelinger. Her i indgår ASI registreringer, som er tilpasset de særlige vilkår i fængslerne. Projektet vil benytte ASI registreringen, således at det vil være muligt på et senere tidspunkt at sammenligne disse med eventuelt senere ASI registreringer udfyldt efter løsladelse i kommunalt regi. Projektet vil eventuelt benytte flere af de andre evalueringsværktøjer som programmet tilbyder. Hjemmeside Formål Hjemmesidens formål er på den ene side at være indgangsportal til projektets journalsystem, dels at være opbevaringssted for alle styregruppens dokumenter, herunder referater og korrespondance og dels at være projektets synliggørelse og korrespondance ud i verden. Interessenter Der er en række interessenter til projektet som vil have glæde af projekt-hjemmesiden: 2 Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med IT-kontorene i Københavns Fængsler og Københavns Kommune

38 Informationsteknologi Delrapport 4 Styregruppen Behandlerteamet Alment personale i Københavns Fængsler og Københavns Kommune Kriminalforsorgens andre institutioner Alle med interesse for behandling af stofmisbrug i fængselsregi Brugerne, dvs. løsladte projektdeltagere Pårørende Interesseorganisationer Hjemmesiden bliver bygget op ud fra best-practice devisen, over softwear fra umbraco.org. Ansvarlige for opbygning af hjemmesiden er IT-afdelingen, Københavns Fængsler. Ansvarlig for den fortsatte vedligehold og opdatering af hjemmeside bliver efterfølgende projektleder Trine Ravn fra Projekt Over Muren. Indhold Hjemmesiden får en klassisk opbygning med følgende indhold: Journaliseringssystem Styregruppe-hjørnet Det offentlige vindue Der er begrænsede adgangsforhold i de 2 første dele, med op til flere forskellige log-on muligheder, der giver adgang til forskellige dele af hjemmesiden, afhængig af klassificering. I det følgende bliver de tre dele beskrevet og behandlet som selvstændige systemer. Journaliseringssystem Selve udformningen af journalen har en indkøring på 3-6 måneder, hvor der enten løbende kan laves justeringer eller der kan laves et evalueringstidspunkt hvor den indhentede erfaring med journalsystemet vurderes og revideres efterfølgende. I det følgende er oplæget til journalsystemet beskrevet det er ikke en beskrivelse af den færdige udformning af systemet. Selve journalsystemet består af en A og B del: A - Journalen En registrering af alle der anmoder om en samtale med projektet og som siger henholdsvis ja og nej til at deltage. En forside med alle oplysninger i forbindelse med sagsforløbet Undersag 1 med personrelaterede basis oplysninger Undersag 2 med visitations-oplysninger Undersag 3 med stofrelaterede oplysninger 3 Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med IT-kontorene i Københavns Fængsler og Københavns Kommune

39 Informationsteknologi Delrapport 4 Undersag 4 med behandlingsplan / handleplan Undersag 5 med oplysninger ved udskrivelse af projektet På disse sider er alle oplysninger automatiske med forudfyldte svarmuligheder. B - journalen Journaldel 2 der indeholder mulighed for fortløbende beskrivelse og registrering af indholdet i behandlingssamtalerne. Der er ingen mulighed for at slette skrevne notater, ligesom der til denne del af journalen er begrænset adgang (kun behandlerne i projektet har adgang). Forside Navn, cpr-nummer, adresse, mobiltelefonnummer, kommune. Projekt oplysninger o Kontakt behandler navn Københavns Fængsler o Fløj o Cellenummer o Socialrådgiver navn Registrering af aftale vælg mellem o Fremmødt som planlagt o Afbud uden grund o Afbud grundet aftale i huset o Afbud grundet aftale udenfor huset o Manglende fremmøde grundet løsladelse o Manglende fremmøde grundet overflytning til andet arresthus o Manglende fremmøde grundet overflytning til afsoning Tjekliste behandlingsfaser afkryds efterhånden o Gennemførelse af behandlingsfase 1 o Gennemførelse af behandlingsfase 2 o Gennemførelse af behandlingsfase 3 Tjekliste samarbejdsparter afkryds efterhånden o Sygeplejerske o Postpersonale på modtagelsen o Postpersonale generelt o Socialrådgiver o Skolelærer o Læge 4 Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med IT-kontorene i Københavns Fængsler og Københavns Kommune

40 Informationsteknologi Delrapport 4 o Værkmester o Kongens Ø o Projekt Menneske o Medindsat o Politi o Andet Er der udleveret løsladelsespakke vælg mellem o Nej o Ja Kontakt til projektet indenfor 3 måneder efter løsladelsen vælg mellem o Nej o Ja Har deltageren fulgt sin handleplan efter løsladelse vælg mellem o Nej angiv årsag o Ja Er der fulgt op med ASI efter ½ år - vælg mellem o Nej angiv årsag o Ja Alle undersagerne lukker op for nyt faneblad: Undersag 1 personrelaterede basis oplysninger Undersag 2 Visitations oplysninger Undersag 3 Stofrelaterede oplysninger Undersag 4 - Behandlingsplan (inklusiv spørgsmål om forventninger til projektet) Undersag 1 (personrelaterede basis oplysninger) Køn vælg mellem o Kvinde o Mand Etnicitet valg mellem o Dansk o 1. Gennerationsindvandrer o 2. Gennerationsindvandrer o 3. Gennerationsindvandrer o Flygtning o Alm. udlænding vælg mellem(evt samme valgmulighed for 1., 2. og 3.indvandregen.) Norden Europa Østlandene 5 Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med IT-kontorene i Københavns Fængsler og Københavns Kommune

41 Informationsteknologi Delrapport 4 Asien Afrika Sydamerika Nordamerika Andet Civilstatus vælg mellem o Single o Single med kæreste o Samboende o Gift o Registreret partnerskab Domsstatus vælg mellem o Varetægtsfængslet o Afsoner o Afsoner med mere end 3 måneder tilbage Indsættelsessted vælg mellem o Vestre fængsel vælg mellem Afdeling Nord Afdeling Syd Afdeling Øst Sygehus Isolationsafdeling Afdeling for stærke indsatte Kvindeafdeling Andet o Blegdamsvejens fængsel o Politigården Hvor mange indsættelser i arrest / fængsel forud for denne vælg mellem o Tal op til 10, herefter mere end.. Alder ved første fremstilling for en dommer vælg mellem o Tal mellem 10 og Undersag 2 (visitation og indskrivning) Dato for indskrivning Deltageren er visiteret fra vælg mellem o Sygeplejerske o Postpersonale på modtagelsen o Postpersonale generelt 6 Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med IT-kontorene i Københavns Fængsler og Københavns Kommune

42 Informationsteknologi Delrapport 4 o Socialrådgiver o Skolelærer o Læge o Værkmester o Kongens Ø o Projekt Menneske o Medindsat o Politi o Andet Er deltageren nyindsat (definition: modtaget brochure indenfor en uge efter ankomst) vælg mellem o Nej o Ja svar på: Hvor mange dage har den indsatte opholdt sig i fængslet, på tidspunktet for den første visiterende samtale til projektet? vælg mellem Antal dage 1-30 Mere end 30 dage Har deltageren en kommunal sagsbehandler / misbrugsbehandler? Vælg mellem o Nej o Ja udfyld felt med navn på kommunal sagsbehandler / misbrugsbehandler Har deltageren en aktuel handleplan? Undersag 3 (Stofregistrering) Hovedstof vælg mellem o Ordineret substitutionsmedicin o Illegal metadon o Hash o Heroin o Benzodiazepiner o Amfetamin o Kokain o Hallucinogener o Ectasy og lignende stoffer o Andet Stoffer som indtages hvis muligt afkryds gerne flere o Ordineret substitutionsmedicin o Illegal metadon o Hash o Heroin 7 Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med IT-kontorene i Københavns Fængsler og Københavns Kommune

43 Informationsteknologi Delrapport 4 o Benzodiazepiner o Amfetamin o Kokain o Hallucinogener o Ectasy og lignende stoffer o Andet Undersag 4 - behandlingsplan Behandlingsplan til indskrivning i felter Undersag 5 - udskrivning Udskrivningsdato Årsag til udskrivning vælg mellem o Udskrevet til andet behandlingstilbud i kriminalforsorgen vælg mellem Behandlingsafdeling Pension Døgninstitution Andet o Udskrevet til andet behandlingstilbud i kommunalt regi vælg mellem Opfølgning på handleplan Motiverende Samtaleforløb Gruppeforløb forbehandling Gruppeforløb stoffri behandling Døgnbehandling Behandlingsinstitutionen netværket uanset tilbud Andet o Udskrevet til andet behandlingstilbud i privat regi o Udskrevet mod projektets anbefaling indskriv årsag til dette o Udskrevet mod deltagers ønske indskriv årsag til dette o Udskrevet som færdigbehandlet (Stoffri eller opfylde målsætning?) Foreligger der på udskrivningstidspunktet en af kommunen godkendt og underskrevet handleplan vælg mellem o Nej o Ja Har der været mulighed for en udskrivelsessamtale vælg mellem o Nej o Ja 8 Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med IT-kontorene i Københavns Fængsler og Københavns Kommune

44 Informationsteknologi Delrapport 4 Adgangsforhold Til journaldelen skal Københavns Kommunes behandlere have fuld adgang til alle dele af journalen. Der ud over skal udvalgte personalegrupper indenfor Københavns Fængsler have adgang til A journalen. Dermed opfyldes den aftale som er indgået mellem KF og KK om at Københavns Fængsler har adgang til alle dele af journalen, undtaget det personlige indhold i samtalerne. Implementering Ovenstående udkast til journalsystemet er endnu ikke færdiglavet, men er overordnet godkendt af KFs IT afdeling. Der vil givet blive justeret i registreringen, alt efter hvilke begrænsninger og muligheder der viser sig ved opsætning af journalsystemet. Styregruppe-hjørnet I denne krog af hjemmesiden bliver det muligt via log-on, kun for styregruppens medlemmer, at få adgang til en simpel dokumentoversigt hvor referater, mødeindkaldelser, dagsordener og anden korrespondance, vil være tilgængeligt. Styregruppen vil ligeledes have adgang til A-journalen, eventuelt fordelt på 2 log-on koder. Det offentlige vindue Denne offentlige del af hjemmesiden, vil være den der møder alle brugere af siden, når de klikker ind på Den vil bestå af følgende elementer: Baggrund Beskrivelse af projektet Det faglige grundlag Løsladt? Nyheder Kontakt Links M.m. Alle tekster til siden er under udarbejdelse og vil tage udgangspunkt i nærværende projektplan og allerede etablerede informationsbrochurer. 9 Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med IT-kontorene i Københavns Fængsler og Københavns Kommune

45 Økonomi og budget Delrapport 5 Indholdsfortegnelse Formål... 2 Netværket Ressourceplan Vurdering Omkostninger Projektperioderne.. 4 Styringsplan Projektleder Trine Ravn i samarbejde med forstander Jørgen Marthedal

46 Økonomi og budget Delrapport 5 Formål Formålet med denne delrapport er at klargøre ansvarsfordelingen for budgettet i projektet. Københavns Fængsler er kunde hos Københavns Kommune. Projektet er forankret i Behandlingsinstitutionen Netværket under Københavns Kommune, som modtager overhead for denne funktion. Behandlingsinstitutionen Netværket Projektet kan gennem sin forankring i Netværket benytte almindeligt kontorhold, arbejdsstation tilknyttet projektet, mødefaciliteter, faglig ekspertise, diverse personalegoder til behandlerteamet m.m. Den økonomiske afregning sker ved at Netværket fakturerer månedligt Københavns Fængsler forud hver den 1. i måneden, med 1/12 af det samlede årlige vederlag. Betalingsbetingelserne er netto 30 dage. Projektregnskabet følger kalenderåret og fremsendes første gang, senest den 1. marts Regnskabsprincipperne følger de alment gældende regler for regnskab i Københavns Kommune og påtegnes af Revisionsdirektoratet i Københavns Kommune. Ressourceplan Der er via projektbeskrivelsen opstillet et overordnet budget, som er fordelt på følgende poster: Projektleder 4 medarbejdere Administrativ bistand RC Vest Supervision IT udstyr og service Undervisningsmateriale, kurser m.v. Kontorhold Overhead Ekstern evaluering Rapportskrivning, trykning m.v. Vurdering I det følgende er hver post specificeret, således at indholdet kan vurderes og diskuteres af styregruppen. Projektleder 2 Projektleder Trine Ravn i samarbejde med forstander Jørgen Marthedal

47 Økonomi og budget Delrapport 5 Posten indeholder løn, pension, feriepenge, bonusordninger, kurser, konferencer og videreuddannelse. 4 behandlere Posten indeholder løn, pension, feriepenge, bonusordninger, personalegoder, fastholdelsesaktiviteter, kurser, konferencer og videreuddannelse. Administrativ bistand RC Vest Posten indeholder timebetaling til en fast tilknyttet socialrådgiver fra RC Vest, i ca. 20 timer pr uge. Desuden er der iberegnet administration og mødetid i forbindelse med udarbejdelse af koordinerende aktiviteter mellem de 5 rådgivningscentre i kommunen. Supervision Posten indeholder udgifter til ekstern sags-supervision, intern behandlingssupervision, eksterne og interne undervisere. IT udstyr og service Omfatter alle udgifter vedrørende stationære arbejdsstationer, netværksløsninger og adgangsforhold, USB nøgler, mobiltelefoner, undervisning i projektets journalsystem, opsætning og vedligehold af projektets hjemmeside. Undervisningsmateriale, kurser m.v. Indeholder informationsmateriale (brochurer, plakater m.m.) til personale i såvel KK som KF (herunder trykning, papir m.v.), mapper, plancher, et. leje af projektor, overheads og andet tilbehør m.v. Kontorhold Al relevant kontormateriale, som ikke har form af møblement. Herunder papirmateriale, almindelige kontor redskaber, rengøring, forfriskninger herunder kaffe m.m.. Overhead Omfatter almindeligt kontorhold, arbejdsstation tilknyttet projektet, mødefaciliteter, faglig ekspertise, diverse personalegoder til behandlerteamet, sparring m.m. Ekstern evaluering Hjælp til statistisk bearbejdning og evaluering i sidste fase af projektet. Posten kan desuden indeholde udgifter i forbindelse med en eventuel akkrediteringsproces i fase 2. Rapportskrivning, trykning m.v. Udgifter i forbindelse med udgivelse af den samlede rapport som afslutning på projektet. 3 Projektleder Trine Ravn i samarbejde med forstander Jørgen Marthedal

48 Økonomi og budget Delrapport 5 Projektperioderne Projektperioderne er af styregruppen fastlagt som følger: Fase 1 1. april 2007 til 31. juli måneder Fase 2 1. august 2007 til 30. november år og 4 måneder Fase 3 1. december 2009 til 31. marts måneder Styringsplan Den daglige styring af konteringsplaner m.m. styres af Netværkets bogholderi, som også afregner direkte med Københavns Fængsler. Der vil som internt styringsredskab i projektet blive brugt kvartalsvise opgørelser over budgettet for følgende perioder: 1.august 31.dec. 1.januar - 31.marts 1.juli 31. Sep. 1.april - 30.juni Der vil blive aflagt ½ årligt regnskab, med aflevering første gang den 1. marts 2008, for perioden 1.april 31.december Herefter afleveres regnskab med årligt interval. 4 Projektleder Trine Ravn i samarbejde med forstander Jørgen Marthedal

49 Dokumentation & statistik Delrapport 6 Indholdsfortegnelse Formål... 2 Forebyggelse Målgruppe... 3 Stoffer Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Case load Succeskriterier... 5 Ydelses- og procesmål Resultatmål Dataindsamling.. 6 Baggrundsinformation Kriminalitetsprofil Stofprofil Før fængsling Indskrivning Behandlingen Udskrivning Fængselsmiljøet Efter løsladelse Databehandling.. 7 Datakilder... 8 Datatilsynet Sundhedsstyrelsen Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med Dorrit Pedersen, Københavns Kommune

50 Dokumentation & statistik Delrapport 6 Formål Udgangspunktet for dokumentationen i nærværende projekt er synliggørelse af, hvorvidt det er muligt at gennemføre behandling i et stort arresthus som Københavns Fængsler, med rimelig succes. Dokumentationen kræver en høj grad af udspecificering i registreringsarbejdet idet målgruppen er meget bred. Formålet med registreringen er på et senere tidspunkt at kunne generere forskellige dataudtræk og samkøre disse med intern og eksterne data, for at skabe ny viden og kunne pege på tendenser indenfor misbrugsbehandling i arresthusregi, som det måske kan være interessant at se nærmere på senere hen. Projektet har rådført sig med, Thomas Lund og dokumentationsmedarbejder Dorrit Pedersen fra Københavns Kommune, behandlingskonsulent Elkin Klettheyggj fra Københavns Fængsler samt psykolog Siri Wetlesen omkring udformning og metode i dokumentationsdelen af projektet. Forebyggelse Projektet sigter mod at forebygge en række fysiske, psykiske og sociale forhold, på både individ og samfundsniveau. Det vil for mange misbrugere være nødvendigt at begå berigelses kriminalitet for at finansiere sit stofmisbrug. Desuden er en misbruger ofte fanget i et socialt spil, hvor det er nødvendigt med manipulation og uærlighed i samspillet med andre mennesker. Der ses ofte fysiske skader på krop, tænder og ejendele, i forbindelse med stofrelaterede uoverensstemmelser. Relationer til familie og venner udenfor misbrugsmiljøet er ofte få og skrøbelige. Misbrugere oplever oftest manglende selvværd og selvtillid, de har svært ved at mærke og identificere egne følelser. Deres handlemønster er typisk præget af grænseløshed overfor både omverdenen og dem selv. Ikke mindst er en tilværelse som misbruger præget af voldsomt stress. Stofferne er midlet til at håndtere disse mange og voldsomme følelser i hverdagen. Hvis nogle af ovenstående forhold afhjælpes, vil det på individplan betyde bedring af kroppens fysiske tilstand, med mindre stress, færre fysiske skader og nedsat risiko for relaterede livsstilsygdomme. Det vil betyde øget psykisk robusthed og en bedring af personlige kompetencer. Det vil blive nemmere at navigere socialt, både i forhold til personlige relationer og misbrugsmiljøet. Samfundsmæssigt vil det betyde færre offentlige udgifter til eksempelvis sygehuse, tandlæger, retssystemet og ikke mindst kriminalforsorgen. Kriminalitetsraten vil være faldende med baggrund i et nedsat behov for stofindtag og dermed nedsat behov for at finansiere dette. I tilfælde af at den indsatte projektdeltager opnår stoffrihed i projektet, vil det betyde et øget samfundsmæssigt bidrag, ligeledes på alle planer. Projektet tager således udgangspunkt i enhver forandring det enkelte menneske er motiveret for, på alle planer og niveauer, både fysisk, psykisk, socialt og åndeligt. Nogle forhold er udenfor projektets direkte indflydelse, eksempelvis det åndelige aspekt. Aspektet tænkes istedet ind på den vis, at det er en del af helheden omkring deltagerne at forholde sig til åndelighed på et medmenneskeligt plan og at inddrage samarbejdspartnere som præst, imam eller andre, 2 Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med Dorrit Pedersen, Københavns Kommune

51 Dokumentation & statistik Delrapport 6 hvis åndelighed ses som en mulig forandringsmotivator. På samme måde vil andre behandlingsaspekter tænkes ind som en del af en helhedsorienteret behandlingsindsats. Målgruppe Målgruppen består af alle indsatte i Københavns Fængsler, der har et selvoplevet afhængighedsforhold til stoffer og et ønske om at nedsætte eller stoppe misbruget. Stoffer Følgende type stoffer kan indgå som hoved- eller bistof hos målgruppen: Substitutionsmedicin Hash Andet. Alle typer stoffer kan indgå, men forventeligt vil følgende være repræsenteret: o Illegal metadon o Heroin o Benzodiazepiner o Amfetamin o Kokain o Hallucinogener o Ectasy og lignende stoffer Inklusionskriterier Alle indsatte i Københavns Fængsler. Her iblandt alle uanset: o domsstatus (afsonere og varetægtsfængslede) o indsættelsessted (Vestre fængsel, Blegdamsvejens fængsel og Politigården) o afdeling (sygehuset, isolationsafdeling, afdeling for stærke indsatte, kvindeafdelingen m.fl.). Alle indsatte uanset alder, køn, etnicitet, religion og immigrationsstatus. Alle der taler godt dansk eller engelsk. Alle der på minimum det sproglige plan, ønsker forandring i deres tilværelse. I tilfælde af overbookning i projektet, skal afsonere med mere end 3 måneder tilbage af indsættelsestiden prioriteres, med henblik på at sikre opfyldelsen af den lovfæstede behandlingsgaranti. Eksklusionskriterier Alle der af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan være alene med en behandler. Alle hvor sproglige barrierer vanskeliggør den mest basale behandlingsindsats. Alle der er så fysisk eller psykisk svækket, at det vanskeliggør gennemførelsen af et behandlingsprogram. Alle der af fængselsledelsen bliver frataget muligheden for at indgå i projektet, eksempelvis af disciplinære årsager Alle der ikke underskriver en samtykkeerklæring. 3 Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med Dorrit Pedersen, Københavns Kommune

52 Dokumentation & statistik Delrapport 6 Alle der ikke underskriver en samarbejdsaftale med projektet. Alle der ikke lever op til samarbejdsaftalens vilkår. Case load I Københavns Fængsler er der på årsbasis cirka indsættelser. Af disse er der anslået halvdelen med et officielt eller skjult misbrug af euforiserende stoffer. Disse tal er baseret dels på den officielle sammentælling fra kriminalforsorgens statistik 2006, dels på kvalificerede gæt fra diverse fagligt personale i fængslet. Indsatte i Københavns Fængsler Indsatte med misbrug af stoffer Projektdeltagere Andel der gennemfører projektet Ud af de cirka 1600 potentielle stofmisbrugere, indsat i Københavns Fængsler på årsbasis, forventes det at projektet kan rumme mellem 300 og 500 projektdeltagere. Afhængig af hvor lange indsættelsesforløb deltagerne har. Projektet forventer dermed at rekruttere mellem % af målgruppen på 1600 indsatte. Af disse forventes 37,5 % at opfylde succeskriterierne 1. 1 Beregnet ud fra et frafald på 25 % og en gennemførelsesprocent på 50, der fortsætter i relevant behandling efter afslutning i projektet. 4 Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med Dorrit Pedersen, Københavns Kommune

53 Dokumentation & statistik Delrapport 6 Gennemsnitlig vil det tilstræbes at have en caseload på 50 indskrevne i projektet, svarende til projektdeltagere per behandler. Succeskriterier Gengivet fra projektbeskrivelsen skal projektet søge at opfylde følgende kriterier: Ydelses- og procesmål Projektdeltagerne skal have en deltagelsesprocent på 75. Det vil sige at de indskrevne skal deltage i 75 % af de aftalte forløb, som aftales fra gang til gang. Det er ikke muligt på forhånd at fastlægge et bestemt antal lektioner, pga. den store usikkerhed omkring opholdslængde. 75 % af de indskrevne skal opfylde målet for deltagelsesprocenten. Dette gælder uanset om der er tale om individuelle aftaler eller gruppe forløb. Resultatmål Opfyldelse af ovenstående målsætning vil være et udtryk for deltagernes tilfredshed med projektet, det vil sige at der er et frafald i projektet på mindre end 25 %. 50 % af de der gennemfører de aftalte forløb, skal fortsætte i relevant behandling efter ophold i arresten. Her i regnes indsatte der overføres til anden varetægt / afsoning, som fortsætter behandlingen dér, samt indsatte der løslades og fortsætter behandling udenfor fængslet. Ligeledes for substitutionsgruppen gælder, at ved løsladelse er der en målsætning om at 50 % fortsætter i relevant behandling, hvor relevant behandling her dækker over at 50 % får revideret deres sociale handleplan og behandlingsplan i samarbejde med den modtagende kommune. Rekruttering af projektdeltagere 75 % af deltagerne, deltager i 75 % af de planlagte forløb 50 % af de der fastholdes i projektet, fortsætter i relevant behandling Er der en langsigtet effekt af behandlings indsatsen... Rekruttering Fastholdelse Overlevering Opfølgning 5 Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med Dorrit Pedersen, Københavns Kommune

54 Dokumentation & statistik Delrapport 6 Dataindsamling Følgende information blive indsamlet undervejs i projektet. Oplysningerne grupperes i dataområder med henblik på beskrivelserne i databearbejdningen: Baggrundsinformation Deltagerinformation (køn, alder, nationalitet, etnicitet, civilstatus etc.). Kriminalitetsprofil Debutalder for første dom (betinget / ubetinget). Alder ved første fremstilling for en dommer. Hvor mange betingede / ubetingede domme før indskrivning i projektet. Gennemsnitlig indsættelsestid i projektperioden for deltagerne (+ yderpunkter). Stofprofil Debutalder for stofindtagelse. Fordelingsprocenten på stofgrupperne som hovedstof (substitution, hash og kokain m.m.). Antal stoffer som kombineres. Før fængsling Registrering af deltagere der allerede har en handlingsplan fra hjemkommunen. Registrering af deltagere der har en kontaktperson / behandler før indsættelsen. Indskrivning Konkret tilbud om deltagelse. Hvor mange der siger ja / nej. Hvor bliver deltagerne visiteret fra? (sygeplejerske, betjent, socialrådgiver, skole, KØ, PM, modtageenheden etc) Deltagernes forventninger til projektet. Har den indsatte fået oplysning om projektet i forbindelse med indsættelsen i fængslet? (Dvs fået udleveret brochure indenfor en uge efter ankomst). Hvis ja, hvor mange dage har den indsatte opholdt sig i fængslet, på tidspunktet for den første visiterende samtale? Behandlingen Hvilket udbytte har deltageren af gruppeforløbet, målt fra gang til gang via evalueringsskemaer fra både deltagere og gruppeleder. Hvad deltagerne syntes om deltagelse i projektet, målt på udvalgte kvalitative interviews eller spørgeskemaer. Hvornår den enkelte deltager fremmøder som planlagt. Hvornår den enkelte deltager melder afbud. Hvor mange der gennemfører henholdsvis o Behandlingsfase 1 6 Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med Dorrit Pedersen, Københavns Kommune

55 Dokumentation & statistik Delrapport 6 o Behandlingsfase 2 o Behandlingsfase 3 Samlede forløbslængde. Registrering af samarbejdspartnere i det enkelte forløb. Udskrivning Årsag til udskrivning af projektet. Hvilket tilbud overgår den indsatte til, efter planlagt gennemførelse af projektet. Foreligger der en revideret behandlingsplan. Er den godkendt / underskrevet af kommunen. Er der tildelt en kommunal kontaktperson ved løsladelsen? Er der planlagt kontakt til privat tilbud ved løsladelsen? Fængselsmiljøet I hvilket omfang foregår der indsat-til-indsat-mobning (grundet projektet). Hvilket ry projektet har. Efter løsladelse Har deltageren kontakt til projektet / behandlere efter løsladelse? Møder projektdeltageren op til den aftalte behandling? Opfølgning efter ½ år med kort ASI registrering. Samkøring med kriminalforsorgens register for indsættelser ca. 1 år efter udskrivning. Databehandling Følgende bliver jf. projektbeskrivelsen dokumenteret løbende i projektperioden, hver 3 måned med start første gang den 1. januar 2008, med baggrund i ovenstående data: Tilfredshed målt på deltagelsesprocenten. Antal visiterede til projektet fordelt på de to målgrupper: 1. Hash og andre stoffer og 2. Substitutionsbrugere. Deltagelsesprocent for den enkelte. Den samlede deltagelsesprocent for alle indskrevne i projektet. Hvor mange der afbryder behandlingen Årsagerne til afbrydelserne Antal procent der fortsætter i anden behandling i / udenfor fængselsregi. Antal procent i substitutionsgruppen der får revideret deres handleplaner. Antallet afsluttede behandlingsforløb i projektregi. Forskelle og ligheder på de to målgrupper. Der ud over er der en række interessante spørgsmål, som det vil være muligt at få besvaret via udtræk fra dataindsamlingen. Følgende emner er ikke endelige eller 7 Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med Dorrit Pedersen, Københavns Kommune

56 Dokumentation & statistik Delrapport 6 udtømmende, idet projektet forbeholder sig ret til at ændre og tilpasse dokumentationsbehovet i den sidste fase af projektet. Alle dataområder skal kobles med baggrundsinformationen. Kobling af kriminalitetsprofil og stofprofil. Recidivmåling gennem samkøring af udvalgte datagrupper med kriminalforsorgens statistik ca. 1 år efter løsladelse. Undersøgelse af fængselsmiljøets betydning for projektdeltagelse. Vurdering og undersøgelse af visitationens betydning for projektdeltagelse, fordelt på de forskellige personalers henvisninger. Vurdere betydning el. nødvendighed af / mulighed for at behandlerne følger op udenfor fængslet. Datakilder Til ovenstående indsamling af oplysninger benyttes følgende datakilder: ASI registrering tilpasset Kriminalforsorgens regi Journal-data Kvalitative interviews / spørgeskema af deltagerne Samkøring med kommunale ASI registreringer Samkøring eller udtræk fra kriminalforsorgens register Samkøring med sundhedsstyrelsens register omkring stofmisbrugere i behandling. ASI registreringen og indsamling af data til journalen dækker størstedelen af dokumentationsbehovet. Efter projektets opstart vil dokumentationen løbende blive suppleret med de ovenfor nævnte datakilder, efterhånden som der er behov for dette. I delrapport 4 er der et overblik over hvilke data der bliver registreret elektronisk, enten direkte eller ved hjælp af et arbejdspapir, som bliver destrueret efterfølgende, således at registreringen udelukkende opbevares elektronisk. Datatilsynet Københavns Fængslers IT Chef er ansvarlig for indberetning af projektets databehandling og ansøgning til datatilsynet. Der søges om tilladelse til at opbevare data i hele projektets løbetid, frem til den endelige afslutning af projektets fase 3. Forventet afslutning på projektet er 31.december Der tages i ansøgningen højde for eventuel forlængelse eller forsinkelse i projektet, således at der søges om, at tilladelsen følger projektfaserne, frem for den foreløbige dato for afslutning. Der søges om tilladelse til at opbevare samtykkeerklæringer elektronisk. Der forespørges om det er juridisk legalt at udveksle fortrolige dokumenter elektronisk med blandt andet kommuner (efter samtykke) via digital signatur. 8 Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med Dorrit Pedersen, Københavns Kommune

57 Dokumentation & statistik Delrapport 6 Sundhedsstyrelsen Der vil blive søgt om tilladelse til at indhente data på tidligere deltagere i projektet, fra sundhedsstyrelsens landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling. Således vil det blive tydeligt hvor stor en andel, af de der overleveres til behandling, der fortsætter i behandlingen. Der søges samtidig oplysning om hvor mange af disse personer der er døde, samt dødsdato. 9 Projektleder Trine Ravn - i samarbejde med Dorrit Pedersen, Københavns Kommune

58 Bilag A 1 Projekt Over Muren Litteraturliste Lovgrundlag Straffeloven Lov om fuldbyrdelse af straf Schultz Lov Bibliotek nr udgave 1. oplag januar 2007 Behandlingsprojekter Misbrugsbehandlingsprojekt - Esbjerg Modellen (Baagøprojektet) Hashbehandlingsprojekt for indsatte på statsfængslet Søbysøgård. Projektbeskrivelse beskrevet af centerleder Ib Hansen Fyns Amts Behandlingscenter ungeafdelingen(fabu) - projektbeskrivelse Misbrugsbehandling for misbrugere af centralstimulerende midler på Statsfængslet på Søbysøgaard. Af Lars Bruun m.fl. projektbeskrivelse. Kontrakt om substitutionsbehandlingsprojekt på Statsfængslet på Søbysøgaard. Kontrakt med konsulentfirmaet Sten Knudsen. Nyborg statsfængsels behandling af indsatte med et misbrug af centralstimulerende stoffer og hash behandlingsbeskrivelse Projekt X-felt. Mål, midler og kvalitet i stofmisbrugsbehandlingen 2005 af afdelingslæge Helle Petersen Kriminalforsorgen Trafik ind og ud af Københavns Fængsler et statistisk overblik over de indsattes indsættelsestid, overførsels- eller løsladelsesgrundlag og videre institutionsophold Af Hans Monrad Graunbøl. Projekt Akut-overførsler, Københavns Fængsler Af Wifstrand og Vandrup. Kriterier for akkreditering af behandlingsprogrammer i Kriminalforsorgen Principper for behandling af stofmisbrugere i Kriminalforsorgen marts, Uddrag fra Kriminalforsorgens intranet Reviews The Effectiveness of Incarceration-Based Drug Treatment on Criminal Behaviour. Campbell Collaboration Mitchell et al Meta-analyse Psykosociala interventionsmetoder vid kriminalitet og drogmissbruk Af Fridell & Hesse

59 Bilag A 2 Projekt Over Muren Litteraturliste Rapporter Selvmordsadfærd blandt Indsatte af Sigurd Benjaminsen og Birgit Erichsen, Kriminalforsorgens uddannelsescenter Artikler Behandling inden for murerne, Jens Dam, STOF tidsskrift for stofmisbrugsområdet, nr. 8, Når stofmisbrugere havarerer, Michael Jourdan, STOF tidsskrift for misbrugsområdet, nr. 8, Behandlingsgaranti for stofmisbrugere i kriminalforsorgen, Therese Heltberg, STOF tidsskrift for stofmisbrugsområdet, nr. 8, Behandlingsafdelinger i Fængslerne, Via Christensen, nyt fra kriminalforsorgen, nr. 2, Ud af stofferne ind i livet, Via Christensen, Nyt fra kriminalforsorgen, nr. 1, Team-organisering. Tidsskrift for arbejdsliv, tema. 7 årg. Nr. 1, Vejledninger Vejledning om anmeldelse til Datatilsynet Personlige kontakter Peter Ege, socialoverlæge i Københavns Kommune Morten Hesse, psykolog fra Center for Rusmiddel Forskning Dagmar Rasmussen, Forsorgsfuldmægtig fra Direktoratet for kriminalforsorgen Nikolaj Solholt, behandler i Roskilde misbrugscenter med behandlingserfaring fra Køge og Roskilde arresthuse. Henrik Pedersen Lund, behandlingskonsulent fra Søbysøgård fængsel. Lars Brun, behandler fra Rusmiddelcenter Odense Kommune Baggrundslitteratur Isolationsundersøgelsen. Varetægtsfængsling og psykisk helbred, bind 1 og af Henrik Steen Andersen, Tommy Lillebæk, Dorte Sestoft Tolv Firkanter Himmel af Lizzie Brugisser D`s Historie af Dorte Gramvad og Hans Bjerregård Fange nr. 44 Håndbog for kriminelle af Allan Rene Hansen i samarbejde med Kirsten Jacobsen.

60 Det foreløbige projektteam Sygeplejerske Anette Jacobsen er projektmedarbejder indtil august 2007, hvor projektsekretær Charlotte overtager blækspruttefunktionen i projektet. Hash- og substitutionsprojektet skifter navn til Trine Ravn er projektleder og til august bliver der ansat fire nye behandlere i projektteamet. August måned bliver brugt på oplæring og introduktion af teamet. Senest 1. september 2007 er projektet i fuld gang. Kontakt Anette : Lokal 377 Mail 403ajc Trine : Mobil Mail [email protected] Projekt Over Muren Til alle medarbejdere i Københavns Fængsler Bilag B 1

61 Kriminalforsorgen har indgået aftale med Københavns Kommunes om gennemførelse af et behandlingsprojekt i Københavns Fængsel. Målgruppe Behandlingsprojektet retter sig mod følgende målgrupper: Hashmisbrugere Personer i substitutionsbehandling Stofmisbrugere med ringe behandlingserfaring og lav behandlingsmotivation Projektet skal kunne rumme alle med et stofmisbrug, som de gerne vil arbejde med at nedsætte eller stoppe uanset hvor de er placeret i Københavns Fængsel. Projektet finansieres af Satspuljemidler over en 3-årig periode. På årsplan er der plads til cirka 500 deltagere i projektet. Formål At tilbyde misbrugsbehandling hvor resultaterne bliver målt og evalueret. Behandlingen skal motivere stofmisbrugere til varig forandring og bedre livskvalitet. Projektet skal skabe kontinuitet i behandlingen indenfor og udenfor fængslets rammer. Behandlingen Projektet arbejder med kognitiv behandlingsteori som er en veldokumenteret metode. Men behandlingen skal tilpasses vilkårene i et arresthus. Derfor har vi brug for hjælp til at implementere projektet i Københavns Fængsel. Hjælp! Vi vil i maj måned komme rundt på alle afdelinger og spørge ind til, hvordan I mener vi kan tilpasse projektet bedst muligt til vores forhold herinde i Vestre og Blegdamsvejens fængsel, samt Politigården. Det er vigtigt at de praktiske rammer fungerer godt i hverdagen, for at projektet kan blive en succes. Det er desuden vigtigt at etablere sociale sammenhænge, hvor de indsatte kan afprøve deres nye færdigheder. I omgangen med andre mennesker, får den indsatte chancen for at afprøve sig selv i samarbejde og adfærd. Allerede nu er der arbejdspladser, skole, andre projekter og fritidsaktiviteter. Projektet søger desuden, i samarbejde med ledelse og tillidsmænd, om at få lov til at øremærke nogle af fritidstimerne til projektets deltagere. Har du lyst til at bidrage så kontakt os. Projektet vil også meget gerne stille sig til rådighed for alle personalegrupper med oplæg, information, kurser eller andet I kunne forslå. Ring for en uforpligtigende snak! Bilag B 2

62 Procedure ved indskrivning i Københavns Fængsler Af sygeplejerske Anette Jacobsen Bilag C Følgende procedure er fremstillet som trin i nogenlunde kronologisk rækkefølge. 1. Anholdelse af politiet anholdte fremstilles i dommervagten inden 24 timer. Herefter eventuel varetægtsfængsling. Afsonere der er udeblevet fra afsoning (har fået dom til senere afsoning) bliver efterlyst og herefter indsat ved lejlighed. 2. Kommer til modtagerafsnittet afd. BK 1. etage i Sydfløjen. Forbliver her i 1-3 døgn, visiteres videre til de forskellige afd. Indsættelsessamtale med funktionær. Får her praktiske og fængselsmæssige oplysninger. 3. Nykomsttilsyn af sygeplejerske inden for et døgn, den indsatte udspørges om sygdomme, behandlinger, indlæggelser inkl. Psyk indlæggelser, medicin og misbrug all inklusive og adgang til sygepl/læge i fængslet (se skema). 4. Er den indsatte misbruger og i substitutionsbeh via center udenfor, kontaktes dette center og behandlingen fortsættes ved lægerne i fængslet. Evt. sidemisbrug behandles medicinsk inklusiv alkoholabstinenser. 5. Er den indsatte ikke i substitutionsbehandling, abstinensscores og behandles derefter. 6. Alle informeres om adgang til substitutionsbehandling i fængslet, adgang til soc.rådgiver, brug af handleplan, lægetilsyn, samt opfordres til at søge aktivitet udenfor cellen (arbejde, skole, fritid). 7. Efter modtagelsen visiteres indsatte til fællesskabsfløj, isolationsafd., Vestre hospital eller Blegdamsvejens fængsel. Fællesskabsfløj hvor den indsatte kan søge arbejde udenfor cellen, cellearbejde, skole, fritid. Isolationsfløj hvor den indsatte kan søge cellearbejde og skole. Endvidere kan alle søge præst, socialrådgiver, frisør, o.a. 8. Indenfor 7 dage opsøges den indsatte af en socialrådgiver. Dusørsystemet: Ved arbejde udenfor cellen, skole, cellearbejde og visse fritidsaktiviteter udbetales løn. Almindelig dusør ved arbejde og skole: Grundsats 8,14 kr/time Stabilitetssats 10,63 kr/time Stabilitets og kompetencesats 13,12 kr/time Ved arbejde på værksteder lønnes efter akkord, ligeledes ved cellearbejde Se bilag KF bestemmelser, KF regelsamling Dusørgivende: værksted, rengøring, køkken, gangmand, transporthold, cellearbejde, skole, bygge/teknik, indsatte er medhjælper som eks elektriker, tømrer, murer etc. På Vestre Hospital er indsatte indlagt og har ikke mange muligheder for arbejde. En indlæggelse udløser sygedusør.

63 Bilag D 1 Projekt Over Muren Psykologiske mekanismer ved en fængsling Af sygeplejerske Anette Jacobsen Indsatte reagerer meget forskelligt på frihedsberøvelse, lige fra ingen reaktion og til voldsomme reaktioner såsom selvdestruktiv adfærd, choktilstande/krise, angsttilstande og aggressiv adfærd. Almindelige reaktioner Den gængse reaktion, indsatte får uro, rastløshed, selvdestruktive tanker, bliver handlingslammet, lav koncentration, husker dårligt, grådlabil, irritabel, aggressiv adfærd(kan give udslag i trusler og vold mod personale) søvnproblemer, manglende appetit, nogle isolerer sig og andre er opmærksomhedssøgende, giver ofte fysiske klager i form at hovedpine, mavepine, smerter i brystet og hjertebanken. Indsatte kan i forvejen have en psykisk lidelse og i forbindelse med en indsættelse kan det udløse en forværring i tilstanden Psykose Enkelte kan udvikle en fængselspsykose - en fængselspsykose er en betegnelse for en psykose opstået som reaktion på retsforfølgelse og fængsling (isolering). Hvis man får en akut forbigående psykose, får man som regel vrangforestillinger, eller hallucinationer. Man kan også blive forvirret og opføre sig helt anderledes end man plejer, f.eks. kan man tale usammenhængende og uforståeligt. Ofte skifter symptomerne fra dag til dag eller ligefrem fra time til time. Man kan svinge fra det ene øjeblik at være intenst lykkelig og ekstatisk, for i næste øjeblik at være ulykkelig, irritabel, pirrelig og angst. En akut forbigående psykose starter pludseligt og uventet og udvikles ofte på få dage eller uger. Hvis man får en akut forbigående psykose, skyldes det ofte, at man inden for de seneste 1 til 2 uger har været udsat for et psykisk traume. Derfor blev sygdommen før i tiden kaldt for reaktiv psykose, dvs. en psykose som er en reaktion på et psykisk traume. Fængslingen Der er en del forskel på om man er førstegangsindsat, genganger og det man er sigtet for. Er man førstegangsindsat reagerer de fleste med ovenstående gængse reaktioner og enkelte reagerer med de voldsomme reaktioner. Er den indsatte genganger er man bekendt med procedurer, miljø m.m. og tager indsættelsen forholdsvist afslappet. Specielt metadonisterne tager ofte fængslingen som ren afslapning i forhold til deres meget stressede liv på gaden, nogle nyder ligefrem lidt orden og regelmæssighed i hverdagen i form at faste døgnrytmer, ro omkring stofmisbruget, adgang til en seng at sove i, regelmæssig kost og bad og sågar arbejde/skole hver dag. Kan godt lide at komme på de samme afdelinger i fængslet og kender personalet. Nogle opfatter personalet som tryghedspersoner og efterspørger bestemte personer når de kommer ind. Når de ankommer, er de som regel i en dårlig forfatning, afpillede, dårlig sundhedstilstand, inficerede sår og måske meget syge Efter et kort stykke tid blomstrer de op, tager på i vægt, bliver rolige og samarbejdsvillige, mange bliver veloplagte til behandling. Hen af vejen falder de fleste til ro og accepterer mere eller mindre deres situation, dog hænger sagen, tidsperspektivet, afsoningen de personlige problemer (familien, børn, kærester, koner, mænd) hele tiden over hovedet på indsatte, hvilket løbende giver udslag i psykiske problemer. Endvidere, ved langvarig isolationsfængsling, er der løbende psykiske reaktioner hos de fleste.

64 Bilag D 2 Projekt Over Muren Psykologiske mekanismer ved en fængsling Af sygeplejerske Anette Jacobsen Nye krisesituationer for indsatte er når sagen skal afgøres og dom skal falde. Igen er dette afhængig af kriminalitetens art og hvilken personlighed man har. Lange retssager, hvor indsatte går i retten mange gange om ugen i hele dage og i flere uger er en psykisk belastning. Andre stress reaktioner kan have baggrund i at den indsatte skylder penge eller har sladret om noget eller nogen, har lavstatus i hierarkiet eller er stofhungrende, hvilket også kan give stress / psykiske udfald. Hasteflytninger i utide til andre anstalter og arresthuse kan ligeledes give indsatte stress udfald. Når indsatte får sagen afklaret og dommen er faldet, kan dette igen udløse voldsomme reaktioner. Efter nogen tid giver det som regel ro og den indsatte kan koncentrere sig om at planlægge forløbet af afsoningen. Forinden løsladelse kan opstå det man kalder løsladelseskuller her bliver indsatte stresset og angst for friheden. Det kan være angst for repressalier fra omgivelserne p.g.a. kriminaliteten, man kan skylde penge eller tjenester, eller det kan handle om at man skal ud og overleve igen, tænke på ny kriminalitet m.m. p.g.a. eksempelvis stofhunger. Hierarkiet hos de indsatte Hvad der foregår i mellem de indsatte er et ubeskrevet blad, men mange års færden i fængslet, giver en hvis fornemmelse for forholdene. Der er et hierarki i forhold til kriminalitetens art d.v.s. er man sigtet for pædofili og andre forbrydelser mod børn, seksualforbrydelser mod kvinder har man absolut en meget lav status hvilket indebærer voldsom mobning og vold fra andre indsatte. Denne gruppe indsatte informeres altid om denne risiko og tilbydes isolationsafdeling. Oplysninger om hvad man er sigtet for er fortroligt og andre indsatte har ikke adgang til at se dette, dog finder medindsatte hurtigt ud af det, og spørg mig ikke hvordan, ud over adgang til aviser og fjernsyn. Er man udtalt karakterafvigende, stærkt styrende eller har en stærk personlighed og udtalte sociale færdigheder er man højt i hierarkiet. En styrende indsat kan eksempelvis sidde på illegal stofhandel og dermed bestemme hvordan andre skal opføre sig, om man må gå i fællesskab. De kan bestemme hvis der skal deles tæsk ud, true og beordre andre til at uddele disse og til at smugle stoffer, mobiltelefoner og andre efterspurgte varer ind. Er man svag i personligheden, hører til stigmatiserede grupper, med ringe sociale færdigheder eksempelvis misbrugere, bliver man mobbet. Skylder man, får man tæsk. Man kan have noget udestående udefra som man risikerer at blive jagtet for indenfor og omvendt. Den fysiske og psykiske vold blandt indsatte foregår i fællesskabet, gårdtur, skolen, arbejdspladserne og på afdelingerne (eks på bad og toiletter). Den foregår oftest i det skjulte. Opdages oftest kun hvis indsatte er kommet synligt til skade eller hvis personalet har set eller hørt noget.

65 Bilag E HELSEPERSONALET BILAG II Tilsyn af sygeplejerske udført af: Navn Tj.nr: Fysisk Har den indsatte indtaget nogle af nedenstående stoffer inden for de sidste 30 dage. Subst.med.(ord.) Metadon (illegal) Heroin Benzodiazepiner Amfetamin Kokain Hash Hallucinogener Ectasy og lign Stofforbrug de Sidste 30 dage Ønsker kontakt til behandler Ja Nej Måske Er indsatte stofmisbruger: Ja Nej Hvis ja, er indsatte tilbudt A-B hep. Vaccine: Ja Nej Alkoholmisbrug: Ja Nej Bruger indsatte medicin: Ja Nej Psykisk Indsatte godkendt til: BLF: Ja Nej Alm. Fløj: Ja Nej VH: Ja Nej PF Retslig Isoleret: Ja Nej

66 Bilag F POM-listen Projekt Over Muren Registrering af ny-henvendelser Indsatte der ved nykomst tilsyn har oplyst at have et misbrug, eller er i behandling for et sådanne, skrives på denne liste. Dagligt vil medarbejder fra projektet afhente denne liste Skal ligge i oprettet dueslag til projektet på afd BK`s postværelse Celle nummer Navn CPR

67 Projekt teamet Billede af behandler + fornavn Billede af behandler + fornavn Projekt Over Muren Billede af behandler + fornavn Billede af behandler + fornavn Billede af sekretær + fornavn Billede af projektlede r + fornavn Til dig der gerne vil nedsætte dit stofforbrug. eller blive stoffri bruge tiden vide mere Bilag G 1

68 Har du nogensinde røget hash, taget kokain, metadon eller andre stoffer? Er det blevet svært at styre? Vil du vide noget mere om stoffer og deres påvirkning? Vil du i kontakt med Projekt Over Muren for at høre om vi har et relevant tilbud til dig? Kan du svare JA til disse spørgsmål, har du ret til at få en samtale med en behandler i Projekt Over Muren. Kontakt nærmeste personale og få en anmodningsseddel. Skriv den til POM under Andet og aflever den igen. Der kommer en medarbejder fra projektet og taler med dig hurtigst muligt. Projekt Over Muren har som formål : At motivere dig til forandring og bedre livskvalitet. At tilbyde dig behandling under opholdet. At skabe sammenhæng i din behandling indenfor og udenfor fængslets rammer. At opfylde behandlingsgarantien for mennesker med misbrug i Københavns Fængsel. Fakta om deltagelse i projektet Uanset hvilken afdeling du er placeret på i Københavns Fængsel, har du mulighed for at indgå i et behandlingsforløb. Du får dusør for deltagelse i projektet efter time til time princippet. Du har altid krav på adgang til behandling, også når du arbejder, går i skole eller andet. Projektet er placeret på skolegangen. Projektet samarbejder med socialrådgivere, sundhedspersonale, postpersonale, skolen, værkmestre, præster og imam, om at inspirere dig bedst muligt til forandringer og bedre udnyttelse af livet. Alle oplysninger om indholdet i din behandling er fortrolig og vedkommer kun dig og behandlerne i projektet. Bilag G 2

69 Bilag H Visitationsprocedure til alle medarbejdere i Københavns Fængsler Målgruppe: Alle indsatte med et misbrug af narkotiske stoffer og ønske om behandling. Projektets brochure udleveres i Modtageenheden og sammen med dagligdagsskemaet på den faste afdeling. Brochurer ligger desuden på alle enheder og kan udleveres i relevante tilfælde. Sygeplejersken (i forbindelse med nykomsttilsynet). o Registrerer forbrug af narkotiske stoffer indenfor den sidste måned før indsættelsen. o Registrerer om den indsatte ønsker kontakt til behandler. o Giver besked til projektet via en POM-liste, som ligges i et dueslag på modtageenheden. Alle personalegrupper o Ved tilsagn fra en indsat om deltagelse i projektet, kontaktes projektet via anmodningsseddel fra den indsatte. o Det er også muligt at kontakte projektet med henblik på opsøgende virksomhed overfor en indsat, via dueslag på centraladministrationen, mail, telefon eller personligt. Projekt behandleren kontakter den indsatte hurtigst muligt. Samtidig med visitationssamtalen med den indsatte, kontaktes postpersonalet med henblik på en faglig vurdering omkring den indsattes funktionsforhold på afdelingen. Mail Telefon: Lokale: [email protected] lokal 367 Det gamle køkken mobil på skolegangen

70 Bilag I 1 Bilag I Sikkerhed & regler for almindelig omgang, behandling og gruppeforløb med indsatte i Københavns Fængsel Der er en række bestemmelser som omhandler sikkerhed i forbindelse med undervisning og omgang med indsatte i Københavns Fængsel. Nogle af disse bestemmelser er nedfældet KF bestemmelser og KF regelsamling. Andre forhold er uskrevne regler som alle kender til og overholder. Daglig sikkerhed - hente og bringe indsatte Postpersonalet oplyser om der er sanktioneret disciplinær straf, eks. strafcelle. Hvis en indsat er blevet hentet under behandlingen, til besøg eller lignende, skal behandler meddele dette til postpersonalet når de andre indsatte komme tilbage til afdelingen. Behandleren skal sikre at samtlige indsatte følges tilbage til afdelingerne. I tilfælde af tegn på uro eller alarm i fløjen, tilbageholdes alle projektdeltagerne i neutralt område. Behandlingssessioner Behandleren må maximalt samle 12 indsatte ad gangen på skolen, inden for normal arbejdstid (8 15). Der er alarmsystem med tilhørende alarmplan på skolegangen. Dette skal kendes og anvendes i forbindelse med sikkerhedsbrud. Udenfor normal arbejdstid skal der altid være 2 medarbejdere tilstede når indsatte har skoleundervisning / behandling. Kun de indsatte der er visiteret til behandling må deltage. Indsatte må kun forlade lokalet efter forudgående tilladelse fra behandleren. Kun en indsat ad gangen må forlade behandlingen. Hvis behandleren er på ude arealer skal der medbringes en radio. Der skal gives besked til vagthavende (209) om hvilke deltagere der er på terrænet. Lokaler Behandlingen må kun foregå i det lokale der er nævnt på skolelisten. Sker der ændringer, skal behandleren give besked til skolekoordinatoren Lis Vinther eller projektsekretær Charlotte Kann. I tilfælde af, at det ikke er muligt at få kontakt orienteres de afdelinger der har indsatte til behandling samt vagthavende - lokal 209. Alle ubenyttede lokaler skal være låst. Benyttes køkkenet skal der være behandler tilstede. Efter brug påhviler det behandleren at slukke lys og låse lokaler. Andre sikkerhedsbestemmelser Runderingen på skolen af vagtpersonale foretages på forskellige tidspunkter, således at en rutine ikke fremkommer. Skønner runderingspersonalet det nødvendigt at påtale orden - og sikkerhedsforhold, bør dette ske i samråd med den ansvarlige behandler. I tvivlstilfælde rettes henvendelse til vagthavende. I forbindelse med særlige arrangementer og forhold kan fløjovervagtmesteren / vagthavende træffe bestemmelse om antallet af tilknyttede medarbejdere.

71 Bilag I 2 Bilag I Sikkerhed & regler for almindelig omgang, behandling og gruppeforløb med indsatte i Københavns Fængsel Isolationsfængsling Retten kan bestemme at en indsat skal være isoleret, hvilket sker efter bestemmelser i retsplejeloven. I KF bestemmelser afsnit B, løbenummer 2 står følgende: Indsatte, der er isoleret, må ikke have kontakt til andre end ansatte i Kriminalforsorgen. Der er indgået aftale med KF om, at projektbehandlerne gerne må gå på cellerne og have samtaler med isolationsfængslede, ligeledes med de der er udelukket fra fællesskabet som disciplinær straf. Dette er forhandlet på plads med konstituerede sikkerhedschef Annette Heiman. Besøgs og brevkontrol Politiet kan fastsætte at indsattes besøg skal foregå overværet, samt at indsattes post skal videresendes til gennemlæsning hos politiet. Anstalten kan i konkrete tilfælde forbyde besøg af bestemte personer eller bestemme at besøgene foregår overvåget, samt at den indsattes post skal gennemlæses. Indsatte har altid ret til ukontrolleret brevveksling med offentlige myndigheder bl.a. justitsministeren, direktoratet for kriminalforsorgen, folketingets ombudsmand, domstolene, anklagemyndigheden, politiet og den europæiske menneskerettighedskommission. Projektet har ansvar for altid at kontrollere aktuel status omkring sikkerhedsvilkår for hver enkelt deltager i projektet. Projektsekretær Charlotte varetager denne funktion. Ved etablering af kontakt for den indsatte uanset hvilken kontaktform skal det altid kontrolleres om vedkommende er omfattet af besøgs og brevkontrol. Er det ikke muligt at få kontakt til projektsekretær eller anden, der kan kontrollere dette, må kontakten udskydes til dette kan opnås.

72 Bilag J Samtykkeerklæring At underskrive en samtykkeerklæring betyder at du giver tilladelse til at Projekt Over Muren snakker med andre professionelle instanser om dig og din situation. Dit samtykke er nødvendigt for at vi kan hjælpe dig til at få mest muligt ud af behandlingen i projektet. Du vil altid blive informeret inden vi udveksler oplysninger med en anden instans. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Erklæringen gælder i et år fra dags dato. Navn CPR nummer Jeg giver samtykke til at behandlingsprojekt over muren indhenter relevante sociale og helbredsmæssige oplysninger fra hospital, egen læge, kriminalforsorgen, egen hjemkommune og misbrugscenter. Jeg giver også samtykke til at behandlingsprojektet over muren videregiver relevante sociale og helbredsmæssige oplysninger der har betydning for min behandling til anden forvaltningsmyndighed, herunder hjemkommune, Københavns kommune, kriminalforsorgen, behandlingsinstanser og misbrugscenter. Jeg er endvidere informeret om at jeg kan tilbagekalde et samtykke til indhentning og videregivelse af oplysninger. Jeg giver min tilladelse til at projektet på opsøge mig og indhente information fra ovenstående instanser i indtil 2 år fra denne dato. Ved underskrivelse af denne samtykkeerklæring erkender du hermed at du har fået forklaret indholdet. Dato Projektdeltagers underskrift

73 Samarbejdsaftale Bilag K Vi laver en samarbejdsaftale med dig, så vi gensidigt er fuldt og helt klar over hvad vi forventer af hinanden. Forventninger til hinanden Projektet lover at overholde følgende: Vi respekterer at du er et selvstændigt menneske, der selv tager ansvar for dine valg og handlinger. Vi vil altid være ærlige i vores kommunikation med dig. Vi vil gøre vores bedste for at støtte og hjælpe dig til at opnå dine mål. Du som deltager i projektet lover at overhold følgende: Jeg vil deltage aktivt i behandlingen og gøre mit bedste for at være ærlig omkring min situation. Jeg vil overholde de almindelig gældende retningslinier for deltagelse i projektet. Jeg har mødepligt. Vi har gensidigt lov til at opsige aftalen Du kan til enhver tid melde dig ud af projektet. Vi kan til enhver tid melde dig ud af projektet. Oplysninger Der er nogle særlige forhold som er gældende ved behandling i Københavns Fængsler. Du skal derfor vide følgende: Vi oplyser aldrig til nogen personale grupper, hvad vi konkret taler om under behandlingen. Eneste undtagelser er, hvis du taler om følgende: o flugt eller brist i sikkerhedsforhold o handel med stoffer o vold, trusler eller andre sanktioner overfor medindsatte Vi vil tale om dig, med andre personalegrupper i fængslet. Aldrig om stoffer, men om de dele af din behandling der skaber udvikling hos dig. Det vil hjælpe andre personalegrupper til at se på dig og din situation med friske øjne. Regler Hvis du beskriver at børn bliver udsat for svigt, har vi underretningspligt til kommunen. Hvis du planlægger kriminalitet, har vi anmeldelsespligt til polititet. Vold og trusler vil altid blive anmeldt til politiet. Er du stofpåvirket har du stadig mulighed for at blive i projektet, men du kan ikke deltage i behandlingen, før du er upåvirket igen. Du har krav på aflønning i form af dusør, for din deltagelse i projektet. Du skal, ligesom vi, overholde rygepolitikken i fængslet. Projektdeltager Behandler

74 Bilag L Samarbejdsbeskrivelse Socialrådgiverne Visitation Ved tilsagn fra en indsat om deltagelse i projektet, kontaktes projektet via mail, anmodningsseddel, dueslag på centraladministrationen, pr. telefon eller personligt. Projekt behandleren kontakter den indsatte indenfor 2 dage (weekend undtaget). Indsættelsessamtalen Hvis den indsatte på samtaletidspunktet er tilknyttet projektet, kan der være praktiske forhold som allerede er behandlet i projektet, på samme niveau som også postpersonalet er behjælpelige med praktiske ting omkring indsættelsen. Specifikke forhold som er socialrådgivergruppens kompetenceområder: Al kontakt til kommune og andre instanser vedrørende huslejehenstand, kontingentfritagelse, kontakt til BIF, forhold vedrørende kontanthjælp m.v. Udarbejdelse af intern handleplan. o Det er altid muligt at indhente input fra projektet til handleplanen, oftest vil det være i form af adgang til behandlingsplanen for den indsatte. Samarbejde Socialrådgivergruppen har adgang til al data i projektet omkring de indsatte, undtaget det personlige indhold i samtalerne. Det undersøges om der kan laves opkobling til projektjournalen, således at socialrådgiverne kan få adgang til alle stamdata, behandlingsplaner, ASI beskrivelser m.v. således at der kan trækkes oplysninger fra projektet til brug ved udfærdigelse af eksempelvis handleplaner, rusmiddelmodulet m.v. Begge parter er gensidig forpligtiget til at konsultere hinanden og koordinere samarbejdet omkring den indsatte. Projektet har mulighed for at benytte socialrådgivergruppens særlige faglige kompetencer og viden, i forbindelse med gruppebehandling. Socialrådgivergruppen har ligeledes mulighed for at trække på projektets kompetencer og viden i relevante sammenhænge. Kontaktbehandler indskrives i klientsystemet, så det altid er muligt at lokalisere den indsattes tilknyttede socialrådgiver og kontaktbehandler. I tilfælde af vanskelig kommunikation eller tvister i samarbejdet, kontaktes nærmeste leder altid med henblik på at skabe klarhed og overensstemmelse i samarbejdet, til gavn for den indsatte. Projekt Over Muren Københavns Fængsel

75 Samarbejdsbeskrivelse Postpersonalet Bilag M Afhentning og aflevering Afhentning af indsatte: o Postpersonalet trækker en deltagerliste fra morgenstunden. o Behandleren kontakter altid postpersonalet ved ankomst i fløjen. o Postpersonalet lukker de indsatte ud, ved behandlerens ankomst. o Postpersonalet oplyser om der er sanktioneret disciplinær straf, eks. strafcelle. o Postpersonalet høres om der er særlige forhold omkring de indsatte (eksempelvis positive eller negative konsekvenser af behandlingen m.m.) Hvis en indsat er blevet hentet under behandlingen, til besøg eller lignende, skal behandler meddele dette til postpersonalet når de andre indsatte komme tilbage til afdelingen. Behandleren skal sikre at samtlige indsatte følges tilbage til afdelingerne. Aflevering af indsatte: o Der tages øjenkontakt med en fra postpersonalet. o Der anråbes til etagerne ved tilbagelevering af de indsatte. o Der overleveres til postpersonalet omkring særlige forhold, indtruffet i forbindelse med behandlingen. I tilfælde af tegn på uro eller alarm i fløjen, tilbageholdes alle projektdeltagerne i neutralt område. Visitation til projektet Ved tilsagn fra en indsat om deltagelse i projektet, kontaktes projektet hurtigst muligt via anmodningsseddel fra den indsatte. Det er også muligt at kontakte projektet med henblik på opsøgende virksomhed overfor en indsat, via dueslag på centraladministrationen, mail, telefon eller personligt. Projekt behandleren kontakter den indsatte indenfor 2 dage (weekend undtaget). Samtidig med visitationssamtalen med den indsatte, kontaktes postpersonalet med henblik på en faglig vurdering omkring den indsattes funktionsforhold på afdelingen. Samarbejde Post personalet og projektet vil i hverdagen samarbejde omkring den indsattes behandlingsforløb i projektet. Informationer med betydning for behandlingens forløb og den indsattes hverdag i fløjen vil udveksles løbende i forbindelse med afhentning og aflevering af indsatte til individuelle samtaler. I tilfælde af vanskelig kommunikation eller tvister i samarbejdet, kontaktes nærmeste leder altid med henblik på at skabe klarhed og overensstemmelse i samarbejdet, til gavn for den indsatte. Projekt Over Muren Københavns Fængsler

76 Samarbejdsbeskrivelse Sygeplejerskerne Bilag N Visitation i modtagelsen o Sygeplejerskerne registrerer forbrug af narkotiske stoffer indenfor den sidste måned før indsættelsen. o Ligeledes registreres om den indsatte ønsker kontakt til behandler. Svarer indsatte nej sættes reminder i medwin til dspl. om nyt tilsyn 8 dage efter. o Ved tilsagn (også måske) gives besked til projektet via en POM-liste, som ligges i et dueslag på modtageenheden. Visitation på andre tidspunkter o Ved tilsagn fra en indsat om deltagelse i projektet, kontaktes projektet via anmodningsseddel fra den indsatte. o Det er også muligt at kontakte projektet med henblik på opsøgende virksomhed overfor en indsat, via dueslag på centraladministrationen, mail, telefon eller personligt. o Projektet vil i samarbejde med sundhedspersonalet, være opsøgende blandt de dårligst stillede substitutionsbrugere Projekt behandleren kontakter den indsatte indenfor 2 dage (weekend undtaget). Substitutionsbehandlingen er et sundhedsfagligt anliggende som projektet ikke har indflydelse på. Ved ønske fra indsat om nedtrapning, ændringer eller andet, henvises den indsatte til at kontakte en sygeplejerske. Ved tvivl om sagsgange eller samarbejdsvilkår, bringes dette til nærmeste leder. I tilfælde af vanskelig kommunikation eller tvister i samarbejdet, kontaktes nærmeste leder altid med henblik på at skabe klarhed og overensstemmelse i samarbejdet, til gavn for den indsatte. Projekt Over Muren Københavns Fængsler

77 Samarbejdsbeskrivelse Rejsekontoret Bilag O Projektet registrerer at indsatte følger behandling i POM på stamdata i klientsystemet. Planlagte overflytninger til anden anstalt o Indsatte bliver henvist til anstalt med behandlingstilbud og det forventes at disse anstalter modtager indsatte, så behandlingen kan videreføres. Hasteoverflytninger o Det skal tilstræbes at indsatte forbliver i den påbegyndte behandling i Københavns Fængsler. o Hvis ikke dette er mulig skal det tilstræbes at der findes egnet arrest/anstalt med tilsvarende behandlingstilbud. Alle kriminalforsorgens anstalter og arresthuse med behandlingstilbud er informeret om KF`s behandlingstilbud POM Projekt Over Muren Københavns Fængsler

78 Samarbejdsbeskrivelse Vagthavende Bilag P Projektet registrerer at indsatte følger behandling i POM på stamdata i klientsystemet. Hasteflytninger o Det skal tilstræbes at indsatte forbliver i den påbegyndte behandling i Københavns Fængsler. o Hvis ikke dette er mulig skal det tilstræbes, at der findes egnet arrest / anstalt med tilsvarende behandlingstilbud. Placering i Københavns Fængsler o Indsatte der deltager i POM kan sidde i hele huset o Det skal tilstræbes, hvis POM ønsker en indsat visiteret til BLF, at indsatte hvis det inden for reglerne er muligt, flyttes dertil når plads haves. Alle kriminalforsorgens anstalter og arresthuse med behandlingstilbud er informeret om KF`s behandlingstilbud POM. Projekt Over Muren Københavns Fængsler

79 Samarbejdsbeskrivelse Skolen Bilag Q Visitation til projektet Ved tilsagn fra en indsat om deltagelse i projektet, kontaktes projektet hurtigst muligt via anmodningsseddel fra den indsatte. Det er også muligt at kontakte projektet med henblik på opsøgende virksomhed overfor en indsat, via dueslag på centraladministrationen, mail, telefon eller personligt. Samarbejde Projektet indgår på de almindelige vilkår for skolen, herunder skolens sikkerhedsvilkår. Projektets sekretær opretter hold på skolelisten, som trækkes i fløjene hver morgen. Ved ændrede lokaleforhold og ændret holdsammensætning, skal der gives besked til projektsekretæren og skolekoordinatoren. I tilfælde af at projektet har behov for at få en indsat fulgt tilbage til sin celle, tages kontakt til projektsekretær eller skolekoordinator. Projektet bidrager gerne til skolen med oplysningsarbejde i klasserne, eksempelvis stofedukation m.v. Projekt Over Muren Københavns Fængsler

80 Den 10. juni 2007 Bilag R Projekt Over Muren Til Kriminalforsorgens Arrester og Anstalter Orientering til Anstalter og Arresthuse i hele landet vedrørende hash og substitutionsprojektet i Københavns Fængsler. Kriminalforsorgen har indgået en aftale med Københavns Kommune om gennemførelse af et behandlingsprojekt i Københavns Fængsler: Hash og substitutionsprojektet, der nu har skiftet navn til Projekt Over Muren. Samarbejde Vi kontakter jer i dette brev, med henblik på at opnå samarbejde omkring de indsatte varetægtsarrestanters videre behandlingsforløb i forbindelse med afsoning. Vi vil tilstræbe, at indsatte i projektet bliver henvist til anstalt med behandlingstilbud. Vi håber derfor på velvillighed til at modtage indsatte, når dom er faldet til videre behandling. Rejsekontoret i Københavns Fængsler vil i videst mulige omfang forsøge at undgå akutflytninger af projektets deltagere. I tilfælde af at det alligevel bliver nødvendigt, vil det tilstræbes at finde egnet behandlingssted og også her håber vi at Arresten/anstalten vil modtage indsatte til videre behandling. Målgruppe Behandlingsprojektet retter sig mod: Hashmisbrugere, mennesker i substitutionsbehandling, stofmisbrugere med ringe behandlingserfaring og lav behandlingsmotivation. Behandlingen tilbydes alle uanset retslig status. Formål Behandlingen skal motivere stofmisbrugere til varig forandring og bedre livskvalitet. Projektet vil aktivt søge at skabe kontinuitet i behandlingen indenfor og udenfor fængslets rammer. Behandlingen Projektet arbejder med kognitiv behandlingsteori, som er en veldokumenteret metode, og behandlingen tilpasses vilkårene i et arresthus. Behandlingen foretages af fire eksterne behandlere, en projektleder og en projektsekretær. Projektet finansieres af satspuljemidler over en 3-årig periode. På årsplan er der plads til ca. 400 deltagere. For yderligere information kontakt fængselssygeplejerske Anette Jacobsen (403ajc) eller projektleder Trine Ravn på tlf: eller [email protected]. Endvidere får projektet en hjemmeside og [email protected] De bedste hilsner Projekt Over Muren Hash og substitutionsprojekt i Københavns Fængsler

81 Bilag S Funktionsbeskrivelse for misbrugsbehandler i Projekt Over Muren Funktion Misbrugsbehandleren er ansat i projektteamet, med ansvar for at udøve misbrugsbehandling på indsatte i Københavns Fængsler. Behandlingen tager udgangspunkt i kognitive behandlingsprincipper, case management og motiverende samtaleteknikker. Behandleren er forankret i Behandlingsinstitutionen Netværket, men har dagligt virke i Københavns Fængsler. Opgaver Arbejdet indebærer at varetage individuel behandling og gruppeterapi at favne alle typer af misbrugere, uanset hovedstof at udarbejde behandlingsplaner og sociale handleplaner at optage journal, udfylde ASI m.m. at samarbejde med alle faggrupper indenfor KF at samarbejde med kommunale og private myndigheder at koordinere eget arbejde og planlægning at dokumentere al behandlingsindsats at reflektere over, og udvikle egen praksis at tage ansvar for projektets indsats at stille forslag til nye initiativer i projektet Reference Misbrugsbehandleren refererer til projektleder Trine Ravn i det daglige arbejde.

82 Bilag T Funktionsbeskrivelse for projekt sekretær i Projekt Over Muren Funktion Det er aftalt med driftschef Jacob Bitsch at Hash- og substitutionsprojektet råder over en fuldtids projektsekretær i en opstartsperiode på 3 måneder fra den 1. august 2007 frem til 31. oktober I denne periode referer projektsekretæren til projektleder Trine Ravn. Herefter evalueres aftalen og tilrettes efter projektets konkrete behov. Opgaver Følgende funktionsbeskrivelse er foreløbig og vil blive revideret løbende i projektets opstartsfase: 1. Indhente oplysninger omkring brugerne (efter behandler har indhentet samtykke) fra hjem kommune vedr. handleplan, behandlingsforløb og kontaktperson 2. Være projektets adgang til mailsystemet og mødeplanlægning / kommunikation internt i huset 3. Sikre behandlingsgarantien gennem prioriteringer i indskrivningsproceduren 4. Udarbejde dusør-regnskab for de indsatte i projektet 5. Være projektets adgang til klientsystemet, sikre at pålæg vedrørende den enkelte indsatte overholdes 6. Planlægning af møder med alle enheder (fløjene, Blegdamvejens fængsel etc.) 7. Kontakt til Behandlingscenter Vest - Københavns Kommune. Koordinering af samarbejde og arbejdsgange omkring brugere fra KK. 8. Koordinering og reservering af lokaler til gruppebehandling 9. Koordinator af visitation til projektet (fra fløjene, sygeplejerskerne, socialrådgiverne m.fl.) 10. Indskrivning i projekt, med videre visitation til behandler 11. Opsyn og kontrol med post (elektronisk og papir) til projektet 12. Medvirken til opdatering af projektets hjemmeside 13. Koordinering og planlægning af føl-forløb 14. Opsyn og kontrol med besøgs og brevkontrol 15. Udfærdige behandlingspapirer til 78 behandling på fløjmøder 16. Koordinere og indsamle udtalelser omkring de indsatte til møder hvor dette er påkrævet / ønsket 17. Indkalde til projektmøder (styregruppe, projektteam m.m) 18. Kontakt til politi og andre myndigheder i forbindelse med overflytninger / løsladelse af de indsatte 19. Kommunikere alt info videre til den enkelte behandler 20. Koordinering af retningslinier for sikkerhed og voldsforebyggelse 21. Skrivearbejde i forbindelse med korrespondance internt og eksternt 22. Fysisk medvirken til indsamling af indsatte til gruppeforløbene fra fløjene i en 3-6 måneders opstartsperiode. 23. Minimum én ugentlig pædagogisk dag med projektets deltagere.

83 Bilag U Funktionsbeskrivelse for socialrådgiver fra Rådgivningscenter Vest i Projekt Over Muren Funktion Socialrådgiveren er tilknyttet projektet, for at skabe et direkte bindeled mellem Københavns Fængsler og Københavns Kommune, for indsatte med misbrugsproblematikker i Vestre og Blegdamsvejens Fængsel, samt Politigården. Selv om socialrådgiveren er tilknyttet RC Vest er funktionen tænkt som et bindeled til alle Rådgivningscentrene i København. Opgaver 1. Indgå samarbejdsaftaler med rådgivningscentre, jobcentre og ydelsescentre. 2. Udarbejdelse af procedurer vedr. kriterier i forbindelse med indskrivning på RC ved løsladelse, indstilling til dag- og døgnbehandling og 78-afsoning. 3. Indhente oplysninger om Københavnerbrugere (efter samtykke er indhentet) vedr. handleplan, behandlingsforløb og kontaktperson. 4. Kontakt til rådgivningscentre, jobcentre og ydelsescentre. 5. Deltage i gruppebehandling ved. emner om ret og pligt i forhold til Lov om aktiv socialpolitik (aktivering, ansøgning om førtidspension, kontanthjælp, 34 tillæg, indstilling til bolig og enkeltydelser). 6. Medvirken ved udarbejdelse af sociale handleplaner og behandlingsplaner 7. Udarbejde indstillinger til døgnophold 8. Medvirke i forbindelse med indskrivning af brugere på RC ved løsladelse 9. Beskrivelse af tilbud på RCV om gruppeforløb med fokus på almindelig daglig livsførelse, der forventes opstart indenfor en overskuelig tid. 10. Udarbejdelse af, så vidt muligt, landsdækkende oversigter af tilbud omkring madsteder, herberger, forskellig sundhedshjælp, samt støttekontaktsteder i privat regi, mv. Reference Socialrådgiveren refererer til projektleder Trine Ravn i det daglige arbejde i projektet, men er forankret i Rådgivningscenter Vest, som har det overordnede personaleansvar.

84 Bilag V Funktionsbeskrivelse for projektleder Funktion Projektlederen er daglig leder af Projekt Over Muren og har ansvar for i projektets første fase at udarbejde projektplan i samarbejde med projektmedarbejder og følgegruppen i Københavns Fængsler, Behandlingsinstituionen Netværket og andre relevante samarbejdspartnere. I anden fase har projektlederen ansvar for at udvikle projektet i henhold til med nye initiativer og projektforslag, under rammerne af den af styregruppen godkendte projektplan, projektbeskrivelsen og samarbejdsaftalen mellem Københavns Fængsler og Københavns kommune. Det er ligeledes projektlederens ansvar, at der i samarbejde med Netværket udarbejdes budget og regnskab for projektets drift, samt at sørge for, at budgetterne i projektet holder sig inden for de afsatte økonomiske rammer. Opgaver Fase 1 at udarbejde projektplanen Fase 2 at have det daglige ledelsesansvar for projektteamet at have det overordnede ansvar for dokumentation og kvalitetssikring af behandlingen i projektet at stille forslag til nye initiativer i projektet Fase 3 at udarbejde en afsluttende evalueringsrapport Formidling at stå for intern og ekstern informationsformidling på projektets hjemmeside at udgive nyhedsbreve 8-10 gange om året Reference Projektlederen refererer til styregruppen, i det daglige arbejde dog til forstander for Netværket Jørgen Marthedal.

85 Samarbejdsaftale mellem Projekt Over Muren og Rådgivningscentrene i Københavns Kommune Bilag X Dato:14/ Der etableres kontakt mellem den indsatte, behandler i projektet og koordinator (fra Rådgivningscenter Vest) indenfor de første 7 dage efter indsættelsen, med henblik på afklaring af fremtidigt rådgivningscenter og kontaktperson på rådgivningscentret. Ved løsladelse før en kontakt til rådgivningscentret er etableret, skal den indsatte selv henvende sig til pågældende center med henblik på den videre behandling, hvor han skal have en tid hurtigt muligt, helst inden for en uge. Projektet sørger for udfyldelse af ASI (baggrundsskema hvis det ikke foreligger, ellers opfølgningsskemaet.) Papirudgave af ASI skemaet sendes til rådgivningscentret og der bestilles tid til visitationssamtale til indskrivning på rådgivningscenter i forbindelse med løsladelse. Projektet er i den forbindelse opmærksom på, at der kan være indsatte, der ikke kan indskrives på et rådgivningscenter. F.eks. psykisk syge med diagnose, personer der udelukkende har pille- eller alkoholmisbrug og personer med langvarigt eller livsvarigt fremmødeforbud. Projektet udarbejder udgiftsneutral social handleplan og behandlingsplan, som følger den indsatte ved indskrivning på rådgivningscentret. Planerne godkendes og underskrives af koordinator på rådgivningscentrets vegne, med forbehold for punkter der skal godkendes af Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen. Hvis handleplanen indeholder døgnbehandling eller brug af entreprisemidler, vil der blive sendt en indstilling til det respektive rådgivningscenters visitationsudvalg. Centerchef Palle Øvlisen Centerchef John Bjerregaard Centerchef Janie Olsen Konstitueret centerchef Alberte Bryld Burgaard Projektleder Trine Gulstad Ravn