Museerne Vordingborg Mål og arbejdsplan

Transkript

1 Museerne Vordingborg Mål og arbejdsplan

2 Indhold 1.0 Forord s Museerne Vordingborg s Organisationsplan s Hovedsatsninger s Arkæologi og Nyere tid s Fokusområder s Samlinger s Indsamling s Fokusområder arkæologi s Fokusområder Nyere tid s Begrænsninger s Registrering s Konservering og bevaring s Forskning s Arkæologi s Projekter s Nyere tid s Projekter s Borgforskningscenter s Fokusområder s Forskning s Projekter s Formidling, Undervisning og kommunikation s Fokusområder s Hjemmeside og IT s Formidling og undervisning s Markedsføring s Design & grafik s Forlagsvirksomhed s Foreninger og frivillige s FUK s FUK projekter s Oversigt s Administration og Drift s Økonomi s Personaleadministration s Butikker og publikum s Lokaler s Plan- og udviklingsarbejde s Kulturaftale s Personale s Åbningstider og billetpriser s. 61 2

3 1.0 Forord Museerne Vordingborg ønsker at være en meget synlig aktør i hele Vordingborg kommune - og i det hele taget deltage aktivt i såvel den levede dagligdag som den visionære udvikling. I forbindelse med arbejdet med den nye kommuneplan blev Vordingborg kommune opdelt i 16 lokalområder. I hver af disse blev der gennem bl.a. borgerinddragelse udpeget 3 særlig væsentlige kulturmiljøer. Det er museets mål i de kommende år, at arbejde indgående med identitet og kulturmiljøer i disse lokalområder og sætte fokus på det historiske element og oplyse og informere, der hvor kulturarven findes og ikke mindst medvirke til at sikre, at områdernes kulturhistorie aktiveres. Nordjyllands Historiske Museum, Kroppedal Museum og Museerne i Vordingborg har primo 2009 indgået aftale om udvikling af et strategisk samarbejde med henblik på netop, at udvikle de tre museer som nærværende ressourcestærke forvaltere af kulturarven på lokalt og regionalt plan. Det er museernes målsætning at styrke det enkelte museums forvaltning, forskning og formidling gennem benchmarking, vidensdeling og fælles udvikling. Indsatsområdet vil også rumme sikring af en relevant og udfordrende borgerinddragelse. Resultaterne af de tre museers strategiske samarbejde ønsker vi, i tæt samarbejde med KUAS og kommunerne, at videreudvikle og kvalificere til fælles standarder og kriterier for forvaltning, forskning og formidling hos de danske museer. Dette skal ske m.h.p. bredt at styrke museerne som faglige og forvaltningsmæssige kompetencecentre bl.a. med den hensigt at kvalificere samarbejdet med og betjeningen af Kulturarvsstyrelsen og kommunerne i forhold til kulturarvsarbejdet. Gennem projektet bliver der formuleret nye samarbejdsflader, nye konkrete standarder for forvaltningen af kulturarven lokalt samt input til nye kompetenceprofiler vedr. forvaltning og formidling af kulturarven. Disse mål forfølges i et samspil med udvalgte kommuner, KUAS og museerne. Det er et mål, at der skal sikres en højere grad af helhedssyn på den lokale kulturarv og den sammenhæng den indgår i, både i kommunen som sådan og / eller i den region / landsdel, kommunen er en del af. Det kan udtrykkes gennem at få kulturarven formidlet og iscenesat som en aktiv oplevelses og læringsressource. Derudover ønskes kulturarven anvendt mere generelt som en væsentlig platform i den oplevelsesøkonomi / det brand, kommunen udvikler for fastholdelse af egne borgere og som attraktion overfor nye borgere. Det er et mål at formulere standarder til den kommunale og museale forvaltning med øget fokus på kulturarven som aktiv ressource samt forsknings- og formidlingspotentiale samt at sikre et systematisk, optimalt brug af digital kommunikation, herunder øget brug af diverse databaser. Formidling, information og dialog med borgerne omkring den lokale kulturhistorie vil være et andet vægtigt emne i projektet. Og netop her er Vordingborg allerede nået langt med definition af kulturmiljøerne i de 16 lokalområder. 3

4 Museet glæder sig til at aktivere kulturarven og i årsplanerne for gives flere eksempler på hvordan det kan gøres og vi er godt i gang for Museerne Vordingborg driver i dag 4 museer beliggende i hvert deres lokalområde. 2 af museerne tager udgangspunkt i kulturarven på stedet, mens Empiregården fungerer som hele kommunens kulturhistoriske museum og Danmarks Borgcenter, ja som hele Danmarks Borgcenter. Udgangspunktet for de to sidste museer er selvfølgelig den lokale kulturarv. Men dette betyder altså ikke at der skal oprettes et nyt museum per lokalområde, der er museer nok i Vordingborg. I stedet skal der tænkes i utraditionelle baner, der aktiverer kulturarven, der hvor den findes. I 2010 vil museet gennem billedkunstfestivalen TUMULT From Archive to Public Space tage denne udfordring op. Konceptet bag billedkunstfestivalen TUMULT tager udgangspunkt i de lokale kulturhistoriske samlinger i tre kommuner. Museerne i byerne Vordingborg, Stege, Maribo, Nykøbing F. og Nakskov udgør festivalens centrale udstillings- og informationssteder. Herfra bevæger op mod 30 samtidskunstnere sig ind i arkivet og ud igen i offentligheden og i samtiden. Festivalens koncept har som mål at afprøve samtidskunstens strategier på museerne og samlinger, så disse bliver relevante og synlige i dag. Kunstværkerne skaber TUMULT i arkiverne, som derved reaktualiseres og bearbejdes. Det historiske materiale i samlingerne får nyt kunstnerisk liv, hvilket skaber nye perspektiver for debatten og den proces, der ligger forude: at definere lokalområdet/regionens identitet og fremtid på en måde, der hænger sammen med stedets fortid. TUMULT vil skabe en billedkunstfestival med tydelig lokal forankring og ejerskab. Det opnås blandt andet ved at tage afsæt i historier, samlinger og institutioner, som allerede findes. Det kunstneriske materiale er derfor lokalt, og det er nogle af aktørerne også. Ved at inddrage lokale kunstnere, medier, kulturhuse og undervisningsenheder styrkes og udvikles det kunstneriske og kulturelle netværk, som er i området, hvilket vil inspirere til flere samarbejder på tværs af de tre involverede kommuner og kulturelle aktører i regionen. Men mere end noget andet er selve festivalens tematik og materiale lokalt forankret ved at behandle de tre steder og regionens identitet med udgangspunkt i historiske data og materiale og herfra rettet direkte mod samtidens ståsted og drømme og mod et primært publikum af lokale borgere. Af arbejdsplanerne fremgår at Danmarks Borgcenter vil blive etableret i perioden og at Empiregården udvikles til et moderne museum som formidler Sydsjællands og Møns kulturhistorie. Dette indebærer en totalrenovering af det eksisterende museum i Stege. Danmarks Borgcenter og Empiregåden vil kræve en stor del af museets ressourcer og opmærksomhed i de kommende år. Dette betyder ikke at udviklingen sættes i stå på hverken Museumsgården eller Køng Museum, men blot at vi der kun kører i 2. gear. En anden stor udfordring for museet vil være at sikre sine samlinger på betryggende vis. En magasinrapport gennemført af Bevaringscenter Næstved konkluderede allerede for et par år siden, at museet ikke har en rimelig standard på magasinerne, men at disse er dårlige og utilstrækkelige. Museumsmagasinerne har ligefrem problemer med at leve op til Kulturarvsstyrelsen minimumsstandarder for opbevaring af og håndtering af museumsgenstande. Der skal findes en løsning og den umiddelbare vej at gå vil være etablering af et såkaldt fællesmagasin i samarbejde med nabomuseer, som har samme problem. Vordingborg d Museumschef Keld Møller Hansen 4

5 2.0 Museerne Vordingborg Museerne Vordingborg er en selvejende institution. Museerne Vordingborg er et statsanerkendt kulturhistorisk museum efter museumslovens 15. Formål Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museets egen forskning som anden forskning baseret på museets samlinger. Ansvarsområde Museet er et statsanerkendt kulturhistorisk museum i Vordingborg kommune. Museet har nyere tids ansvar for Vordingborg kommune og det arkæologiske ansvar for kommunerne: Vordingborg, Faxe og Stevns. Museet ønsker med udgangspunkt i sit geografisk afgrænsede ansvarsområde at lægge særlig vægt på perspektiveringen af middelalderens borge, konger og magt - nationalt og internationalt. Til dette formål er etableret Danmarks Borgcenter, hvor museet gennem engageret forskning tilbyder oplevelsesbaseret formidling. Det geologiske ansvar dækkes efter indgået aftale af Østsjællands Museum. Museets virksomhed i andre museers geografiske ansvarsområde skal ske i forståelse med disse. Indsamling, registrering, forskning og formidling skal finde sted inden for den geografiske, tids- og emnemæssige afgrænsning af museets godkendte ansvarsområde. Genstande, der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til et relevant museum. Museet yder museumsfaglig bistand til Pottemagermuseet Rødeled, Præstø. Museerne Vordingborg er lokalarkiv for Møn. 5

6 3.0 Organisationsplan De fire museer administreres fra centralt hold i Vordingborg som et enhedsmuseum. Det betyder, at selv om museets aktiviteter og personale er spredt på de forskellige besøgssteder, så er de organisatorisk samlet under et antal interne, tværgående fagafdelinger. Der vil i de kommende år blive fokuseret på at udnytte organisationen og en ny kompetencesammensætning inden for forskning, kommunikation og formidling i bestræbelserne på at skabe et dynamisk og handlekraftigt museum. 6

7 4.0 Hovedsatsninger Museerne Vordingborg udviklings og driftsaftale Indgåelse af en udviklings-og driftsaftale for at sikre overensstemmelse mellem de politiske ønsker, de økonomiske muligheder og museets udvikling og resultater. Kontrakten skal bidrage hertil gennem fokusering på de opgaver, som museet skal løse og de tilskud og omkostninger der er forbundet med opgavevaretagelsen. Endelig skal kontrakten bidrage til at øge synligheden i museets arbejde. Realisering af det nye Danmarks Borgcenter Danmarks største borg er en ruin men unik med sin placering, størrelse og med Gåsetårnet som markant vartegn. Hovedindgangen til borgen udgøres i dag af Slotstorvet med parkeringsplads. Danmarks Borgcenter vil vække borgen til live og gengive borgen sin retmæssige plads i Danmarkshistorien. Etableringen gennemføres i en hovedetape og tre deletaper. Hovedetapen består af borgterrænet, som skal gennemgå en større landskabsbearbejdning med henblik på synliggørelse af borgen. Ny formidling, afdækning og renovering af mure og bygninger, nye stisystemer, belysning samt permanente og midlertidige installationer skal sammen med et nyt udstillingshus og flytbare pavilloner fokuserer på forskellige sider af historien. Voldgravene reetableres med vand, hvilket giver en markant effekt for oplevelsen af borgen. Empiregården Nyt museum Empiregården udvikles i løbet af perioden til et moderne museum som formidler Sydsjællands og Møns kulturhistorie. Dette indebærer en totalrenovering af det eksisterende museum. Målet er at museet bliver attraktivt at besøge og i sine aktiviteter og formidling målretter sig mod Stege og byens puls. Arkæologi og Nyere tid Kulturarvsforvaltning som ressource Museet ønsker at indføre nye standarder for kulturarvsforvaltningen. Målet er at der sikres en højere grad af helhedssyn på den lokale kulturarv og den sammenhæng den indgår i, både i kommunen som sådan og / eller i den region / landsdel, kommunen er en del af. I et pilotprojekt med Ålborg historiske Museum og Kroppedal Museum, Ålborg, Vordingborg, Høje Taastrup og Albertslund kommuner samt KUAS udvikles nye kriterier og afprøves nye standarder gennem tre sager. De tre sager udfordrer den hidtidige praksis mht. kortlægning og rådgivning til kommunerne vedr. forvaltningen af egen kulturarv. Gennemgang af samlinger og nyt fællesmagasin Museernes samlinger skal gennemgås med henblik på en total registrering i REGIN og offentliggørelse i Museernes Samlinger inden Der skal etableres et digitalt billedarkiv. De mange uhensigtsmæssige magasiner skal erstattes af et nyt tidssvarende magasin, gerne et fællesmagasin. Vordingborg kommune identitet i 16 lokalområder I forbindelse med arbejdet med den nye kommuneplan blev kommunen opdelt i 16 lokalområder, hvori der gennem bl.a. borgerinddragelse blev udpeget 3 særlig væsentlige kulturmiljøer. Det er museets mål i de kommende år at arbejde indgående med identitet og kulturmiljøer i disse lokalområder og 7

8 sætte fokus på det historiske element og oplyse og informere der hvor kulturarven findes og ikke mindst medvirke til at sikre, at et områdes kulturhistorie aktiveres. Tourism & Culture Spot - geoturisme Museerne Vordingborg vil udvikle kultur-turisme produkter i samarbejde med Vordingborg udviklingsselskab. Der udvikles geo-turisme : Et vindue for lokalområdets producenter af fødevarer og kunsthåndværk. Det er afgørende at sortimentet er af en kvalitet, der matcher det øvrige varesortiment. 8

9 5.0 Arkæologi og Nyere tid Organisering Arkæologi og nyere tid ved Museerne Vordingborg er én enhed. Enheden består af 2 arkæologer, 1 historiker og 1 etnolog. Disse varetager indsamling, registrering og udvælgelse til bevaring samt forskning i og deltagelse i formidling af kildemateriale. Dertil kommer sagsbehandling, administration og tilrettelæggelse af udgravningsaktiviteter samt varetagelse af lokalarkiver. Der er tilknyttet et varierende antal arkæologer og lignende i projektforankrede ansættelser (lovpligtige undersøgelser og forskningsopgaver). Ansvarsområder og forvaltning Arkæologi og nyere tid arbejder med afsæt i museumslovens kapitel 8 og agerer på vegne af Kulturarvsstyrelsen indenfor et nærmere fastlagt ansvarsområde. Nyere tids ansvarsområde er defineret som Vordingborg kommune, mens det arkæologiske ansvar omfatter Vordingborg, Faxe og Stevns kommune. Museerne Vordingborg varetager for Kulturarvsstyrelsen tilsyn med fredede fortidsminder inden for kommunerne: Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Faxe, Stevns og Næstved. Arkivaren hos Museerne Vordingborg er arkivar for lokalarkivet i Vordingborg og lokalarkivet på Møn. Derudover fungerer arkivaren som konsulent for lokalarkiverne i det tidligere Storstrøms Amt. Dette indebærer rådgivning og koordinering af lokalarkivernes indsats og registrering med henblik på en øget professionalisering. Museet samarbejder med de kommunale planmyndigheder. Planmyndighederne skal underrette museerne om planforslag og om bygge- og nedrivningstilladelser. Museerne rådgiver planlægningsmyndigheden om sikring af væsentlige bevaringsværdier. Hvor dette ikke er muligt, dokumenterer museet forholdene. I det omfang det lader sig gøre, indgår enheden på et så tidligt tidspunkt som muligt i sagsbehandlingen for at sikre så optimale arbejds- og planlægningsvilkår for såvel bygherre som enheden. For at styrke plan- og forvaltningsarbejdet deltager Arkæologi og Nyere tid i relevante råd og udvalg nedsat af Vordingborg kommune og/eller sådanne som opstår på initiativ af lokale kræfter. Det lovpligtige arbejde med Museumslovens kap. 8 optager en væsentlig del af arkæologiens ressourcer. Der er tale om en i princippet ukendt størrelse, men med finanskrise og deraf den faldende tendens inden for byggebranchen, tyder meget på, at omfanget bliver mindre i den kommende årrække. Da en personuafhængig, fejlfri, effektiv og ensartet sagsbehandling er afgørende, vil der løbende investeres ressourcer til dette, bl.a. gennem en digital udvikling af opmåling, registrering og afrapportering. Som en naturlig del af enhedens virke først og fremmest de mange undersøgelser og arkæologiske udgravninger afledt af planarbejdet vil enheden løbende fremlægge foreløbige resultater på museets hjemmeside, i udstillinger, publikationer og foredrag på såvel populært som videnskabeligt niveau. Foredragsrækker foregår så vidt muligt i samarbejde med Museumsforeningen. Der afvikles så vidt muligt foredragsrækker i forbindelse med udstillinger. 9

10 Løbende besvarelse af henvendelser vedr. såvel det fagligt dækkede område som museets samling er også en del af formidlingen og af stor betydning i bestræbelserne på at holde sig i aktuel kontakt med museets brugere. Af samme grund prioriteres hurtige og fyldige besvarelser højt. Udviklingsmål Udvide kontaktfladen til borgerne i museets ansvarsområde gennem de 16 lokalområder Udvikling af ABM samarbejde Kulturarvsforvaltning som ressource Ny indsamlingsstrategi Indgåelse af konsulentaftaler vedr. fredede fortidsminder i kommunerne Resultatsmål Gennemsyn af ca byggesager om året Gennemgang af ca. 50 forslag til lokalplaner og andet planmateriale til udtalelse om året Sagsbehandling af ca. 50 forespørgsler fra bygherrer om året Gennemførelse af udgravninger om året Varetagelse af ca. 5 hjemtagelser af danefæ om året Tilsyn med fredede fortidsminder (800 tilsyn per år) Besvare borgerhenvendelser vedrørende fysisk planlægning og kulturhistoriske spørgsmål. Løbende fundbehandling og registrering med brug af REGIN mhp publicering i Museernes Samlinger Indføre 50 % af alle ældre arkæologiske sager som endnu ikke er indført på REGIN i 2010 Indføre 50 % af alle ældre arkæologiske sager som endnu ikke er indført på REGIN i 2011 Rådgivning vedrørende bevaringsinteresser Ansvarlig for årlig registrering af 150 arkivnumre i ARKIBAS Gennemføre 1 årlig gravminderegistrering Hjemtage genstande og samlinger inden for museets satsningsområder Indgå i nationale og internationale forskningssamarbejder Deltage aktivt i projekter som relateres til museets forskning Forholde sig aktivt til fonde, puljer og rådighedssummer, som aktivt støtter den arkæologiske og nyere tids forskning Redaktører på CMS-hjemmeside Indgå i mindst 3 udstillinger om året Indgå i formidling i det offentlige rum, i byer og kulturlandskaber Årlig publicering af mindst 2 videnskabelige eller populærvidenskabelige skrifter af høj national eller international karakter Årlig udsendelse af skriftlige indlæg til presse, nyhedsbreve og faglige publikationer, der formidler afdelingens forskning til forskellige målgrupper Årligt at gennemføre 2 forskningsbaserede foredrag Gennemføre 10 rundvisninger og foredrag årligt, som er relateret til museets virksomhed Bidrager og indgår i den regionale kulturaftale Varetagelse af arkivsamarbejdet i Vordingborg kommune Varetagelse af arkivkonsulentfunktionen 10

11 Repræsentation og medlemskab Repræsentation i miljørådet i Vordingborg kommune Repræsentation i Facaderådet i Vordingborg og Stege Medlemsskab, næstformand, i Det arkæologiske Råd (DAR), Kulturarvsstyrelsen Repræsentation i landbrugspuljen Repræsentation i havepuljen Repræsentation i Herregårdspuljen Repræsentation i Kulturarvskommuneprojektet Repræsentation i Købstadsprojektet Medlemskab, formand i Arkivsamvirket, Vordingborg kommune Repræsentation, konsulent i Lokalhistoriske Arkiver i Storstrøms Amt (LASA) Repræsentation i ABM-styregruppen under Kulturregion Storstrøm Medlemskab i Arkæologiudvalget dækkende region Sjælland Repræsentation i bestyrelsen i Lokalhistorisk Forening 5.1 Fokusområder Vordingborg kommune I forbindelse med arbejdet med den nye kommuneplan blev kommunen opdelt i 16 lokalområder, hvori der gennem bl.a. borgerinddragelse blev udpeget 3 særlig væsentlige kulturmiljøer. Det er museets intention i de kommende år at arbejde indgående med identitet og kulturmiljøer i disse lokalområder og sætte fokus på det historiske element og oplyse og informere der hvor kulturarven findes og ikke mindst medvirke til at sikre, at et områdes kulturhistorie aktiveres. Kulturarvskommune Med kulturarvskommune-projektet ønsker Vordingborg Kommune at få klarlagt, hvilke kvalitetskriterier en landsby og en købstad skal have, for at udviklingstiltag kan igangsættes, samt hvilke kvaliteter der er vigtige at understøtte i lokalcentre og i landsbyer. I den kommende kommuneplan ønsker Vordingborg Kommune at indarbejde den faste kulturarv som et strategisk element og i nærværende kulturarvskommune-projekt at lægge vægt på konceptudvikling af købstæder og landsbyer. Kulturarvsforvaltning Nordjyllands Historiske Museum, Museerne i Vordingborg og Kroppedal har primo 2009 indgået aftale om udvikling af et strategisk samarbejde med henblik på at udvikle de tre museer som nærværende ressourcestærke forvaltere af kulturarven på lokalt og regionalt plan. Det er museernes målsætning at styrke det enkelte museums forvaltning, forskning og formidling gennem benchmarking, vidensdeling og fælles udvikling. Indsatsområdet vil også rumme sikring af en relevant og udfordrende borgerinddragelse. Resultaterne af de tre museers strategiske samarbejde ønsker vi, i tæt samarbejde med KUAS og kommunerne, at videreudvikle og kvalificere til fælles standarder og kriterier for forvaltning, forskning og formidling hos de danske museer. Dette skal ske m.h.p. bredt at styrke museerne som faglige og forvaltningsmæssige kompetencecentre bl.a. med den hensigt at kvalificere samarbejdet med og betjeningen af Kulturarvsstyrelsen og kommunerne i forhold til kulturarvsarbejdet. 11

12 Købstadsprojektet Sammen med Vordingborg Kommunes udviklingsafdeling og Udviklingsselskabet deltager museet i projektet hvor der skal arbejdes med nye brands for vores 3 købstæder og med at udvikle tilbud for helårsturisme. Historisk Atlas Fælles ABM-projekt for alle kulturregionens kommuner. Digitalt, klikbart kort med oplysninger om bygninger, fund, lokalhistorie etc. Museets arkivar deltager som arkivkonsulent i udviklingsarbejdet. 12

13 6.0 Samlinger Museerne Vordingborg har en lang arkæologisk indsamlingstradition. Museets samlinger udgøres for en stor dels vedkommende af genstande fremkommet ved den arkæologiske virksomhed (udgravninger) samt privatsamlinger som er doneret til museet siden Samlingen omfatter flere hundrede tusinde enkeltgenstande fordelt mellem metalfund, redskaber af flint og sten, lertøj, benredskaber m.m. Den arkæologiske samling, er især inden for ældre stenalder af stor national og international betydning for forskning og formidling af Danmarks Oldtid. Museerne Vordingborg råder over en stor samling genstande indenfor perioden nyere tid. Det gælder først og fremmest genstande indenfor dagligliv, købstadshistorie, håndværk og landbrug, men museet har også en stor samling tekstiler, våben, legetøj, malerier/stik/fotos samt arkivalier. Særlige samlinger knytter sig til Museumsgården i Keldbylille og til Køng Fabrik. I forbindelse med senere års undersøgelser af bl.a. virksomheden BUKO er der hjemtaget en række genstande. 7.0 Indsamling Kriterier Museerne Vordingborg indsamler genstande og værker, som museet tillægger særlig betydning. Det sker i forbindelse med undersøgelser og forskning i særlige emner eller temaer. Ofte får museet tilbudt genstande og værker af privatpersoner. Museet vurderer i så fald om genstandene og værkerne har særlig betydning og kan supplere de bestående samlinger. De to indsamlingsmåder kaldes aktiv og passiv indsamling. Ved indsamlingen afstemmes prioritering og strategi med det allerede indsamlede og registrerede kildemateriale såvel lokalt på Sydsjælland og Møn som i en bredere sammenhæng, og der lægges vægt på samarbejdet med andre museer samt med forskningsinstitutioner i ind- og udland. Det er således målet, at det antikvariske arbejde bidrager til og deltager i forskningen i såvel nationale som internationale sammenhænge. Den arkæologiske samling forøges udelukkende med genstande, der vurderes til at have høj videnskabelig og/eller formidlingsmæssig kvalitet kombineret med ufravigelige krav til proveniens og baggrundsoplysninger, der er i umiddelbar harmoni med den øvrige arkæologiske samling. Forøgelse af den arkæologiske samling foregår stort set udelukkende ved udgravninger og donerede genstande. Kun yderst sjældent indkøbes genstande, og kun når disse har en videnskabelig og/eller formidlingsmæssig kvalitet med relation til museets ansvarsområde og arbejdsmark. Nyere tids samling forøges først og fremmest med genstande, som giver ny viden inden for museets forskningsområder. Derudover suppleres i meget begrænset omfang med genstande, som i væsentlig grad supplerer museets eksisterende samlinger. Nyere tids samling forøges gennem aktiv indsamling, donationer, undersøgelser afstedkommet af det lovpligtige arbejde samt gennem nøddokumentationer. Der stilles ufravigelige krav til proveniens og baggrundsoplysninger. Der er tradition for at der indsamles fotos og arkivalier for den gamle Møn Kommune som museumsgenstande i Lokalarkiv for Møn på Empiregården. Denne tradition fortsætter. Principielt 13

14 henvises arkivalier i kommunen til et af arkiverne inden for Arkivsamvirket (Vordingborg, Lundby, Køng, Langebæk, Sværdborg og Præstø). Afdelingen for nyere tid (dvs. nyere tids inspektør og arkivar) udarbejder en fælles indsamlingspolitik for arkivalier og genstande med udvælgelse af prioriterede områder. 7.1 Fokusområder for arkæologi Senpalæolitikum på Sydsjælland og Møn. Lokalisering af bopladser og grave, Knudshoved Odde, moser og dødishuller Mesolitikum på Sydsjælland og Møn. Lokalisering af bopladser og grave, moser og fossile fjorde Neolitikum på Sydsjælland og Møn. Lokalisering af hustomter, værkstedspladser, råstofindvinding; Stevns og Møns klint Bronzealder på Sydsjælland og Møn. Lokalisering af bopladser og gravpladser, Møn Jernalder på Sydsjælland og Møn. Lokalisering af bopladser og gravpladser, Stevns Vikingetid på Sydsjælland og Møn. Lokalisering af bopladser og grave, Vordingborg og Møn Middelalder på Sydsjælland og Møn. Borge og voldsteder samt middelalderbyerne Renæssance på Sydsjælland og Møn. I 2011 udgiver Museerne Vordingborg en bog om arkæologi i Sydsjælland og på Møn. Bogen vil blive brugt til revurdering af museets fokusområder vedr. indsamling. 7.2 Fokusområder for nyere tid Nyere tid på Sydsjælland og Møn. Godser, Køng Fabrik og lokal identitet. Museerne Vordingborg dækker den nye Vordingborg Kommune. Sydsjælland og Møn er to meget forskellige områder, som samtidig deler vilkår i kraft af deres beliggenhed og den nye kommunestruktur. I forbindelse med arbejdet med den nye kommuneplan blev kommunen opdelt i 16 lokalområder, hvori der gennem bl.a. borgerinddragelse blev udpeget 3 særlig væsentlige kulturmiljøer. Det er museets intention i de kommende år at arbejde indgående med identitet og kulturmiljøer i disse lokalområder. I 2010 udgiver Museerne Vordingborg en bog om lokalhistorien i Vintersbølle/Nyråd, og i udkommer en populær bog om Vordingborg kommunes mennesker og identitet, som i billeder og tekst beskriver hverdagsliv i kommunen. Bogen vil blive koblet til museets indsamling og forskning i lokalidentitet. 7.3 Begrænsninger Museets magasiner har en standard som medfører at særligt temperatur- og fugtighedsfølsomme genstande ikke kan opbevares. Samtidig er magasinerne overopfyldte. Dette sætter tilsammen en begrænsning for museets indsamling. Museet indsamler derfor kun genstande som direkte forholder sig til museets igangværende forskning og lovpligtige arbejde. Museet vil indsamle i henhold til ovenstående kriterier og fokusområder når der er etableret nye tidssvarende magasiner, hvilket forventes at ske i løbet af den fireårige planperiode. 14

15 Fokus og udgangspunkt for museets indsamlingspolitik i de næste fire år vil være museets prioriterede forskning og lovpligtige arbejde. Museets handleplan for indsamlingen er derfor identisk med handleplanen for forskning, se nedenfor. 8.0 Registrering Organisering Registrering ved Museerne Vordingborg varetages af en forvalter og en arkivar samt to museumsassistenter. Arkæologer og historikere foretager registrering af nye sager og undersøgelser og publicerer disse i Museernes Samlinger. Ansvarsområder og forvaltning Registrering har ansvar for registrering og opbevaring af genstande, tegninger, billeder og bøger. Dette foregår på REGIN, Museernes samlinger, Fund og Fortidsminder, Arkibas 4 og museets Access-database for bøger og tidskrifter. Regin er et såkaldt online-system. Det betyder, at registreringen sker via internettet til en stor, central computer, en server. Online system betyder ikke, at andre kan se museets data. Man kan lidt populært sige det på den måde, at hvert museum får sin egen helt private celle på den centrale server, og hvad der findes af data i en sådan celle, kan ingen udenforstående læse. Kulturarvsstyrelsen sikrer backup, og at det tekniske system kører. På Museernes Samlinger" præsenteres den elektroniske registrering af genstande på landets kulturhistoriske museer. Her får man et overblik over samlingerne i flere end 100 statslige og statsanerkendte museer. Museet registrerer først og fremmest af hensyn til sit eget faglige overblik og forvaltning af samlingerne. Der vil derfor optræde fagudtryk, forkortelser og andet, som ikke er almindelig forståeligt. Vi håber dog, at "ikke-museumsfolk" alligevel kan få glæde af, at søge blandt de hundredtusindvis af museumsgenstande, som findes i Museernes Samlinger. Museernes Samlinger ( Museet indberetter løbende til de centrale kulturarvsregistre og museerne samlinger. Museet har i samarbejde med Roskilde Museum og Køge Museum udviklet programmet ArchInt (betalt af rådighedssum), der sømløst overfører data fra ældre databaser til Regin. Dette har i løbet af det sidste år overført en stor del af de analogregistrerede genstande til Regin. Endnu mangler en række genstande fra ældre undersøgelser at blive overført, men det er planlagt at disse er overført og digitalt registrerede før De seneste års udgravninger er alle registreret i MUD, hvorfra oldsagerne med tiden vil blive overført til Regin. Museets arkæologer registrerer nye og gamle fund i "Fund og Fortidsminder Det Kulturhistoriske Centralregister". Det er først og fremmest arkæologiske fund og fortidsminder, men antallet af anlæg fra senere perioder af historien er stigende. Til databasen er der knyttet et omfattende materiale af moderne og historiske landkort, søkort og flyfotos, ligesom der er flere søgemuligheder. Fund og Fortidsminder er primært et redskab for museer, forskere, planlæggere m.fl., og formidlingen af materialet er derfor sparsom.» Fund og Fortidsminder ( 15

16 I perioden vil ske en indtastning af museets samlinger indkommet til Møns Museum før I protokollerne, ført i perioden findes numre, hvoraf en del dækker over flere genstande, skønsmæssigt drejer det sig om genstande. Disse er for størstepartens del med begrænsede oplysninger: Giver, sted og indkomstår. Museet ønsker en konvertering af journalindførsler. Sagerne oprettes med giver som sagsstyrende og følger den danske museumsverdens fælles standard. Ved gennemførelse af projektet vil alle museets sager fra nyere tid være registreret i REGIN i Museet forøger samtidig egen indtastning i REGIN og har i den forbindelse fastansat en ny medarbejder til at deltage i dette arbejde. På denne måde vil museet optimere digitaliseringen af dets samlinger og dermed mulighed for at opfylde rigsrevisionens krav om en digitalisering inden for de næste 2 år. Møns lokalarkiv er en del af Museerne Vordingborg. Registrering af arkivalier foregår i Arkibas 4. Museets bibliotek har karakter af en præsenssamling primært møntet på medarbejdere. Eksterne forskere og studerende kan dog benytte biblioteket efter aftale Biblioteket, der består af ca bøger og tidsskrifter, registreres i en accessdatabase. 16

17 9.0 Konservering og bevaring Konserverings- og analyseopgaver foretages af Konserveringscenter Næstved. Museerne Vordingborg tegner 5 andele i Konserveringscenteret med henblik på at få konserveret dels akut nødlidende dele af de gamle samlinger, dels nye genstande i forbindelse med, at de indgår i Museerne Vordingborg. Der foretages en løbende prioritering og i forbindelse med nye udstillinger gennemgås alle udstillingsgentande med henblik på evt. konservering. Udpegningen finder sted før udgangen af marts måned i samarbejde med det faglige personale. Magasiner Museerne Vordingborg råder over 7 magasiner, men har et alvorligt opbevaringsproblem. En magasinrapport gennemført af Bevaringscenter Næstved konkluderer: Museerne Vordingborg har problemer med for dårlige og utilstrækkelige magasinforhold. Ved gennemgangen er det tydeligt at se, at museerne kæmper for at skaffe ordentlige magasinforhold for samlingerne og der bliver gjort et stort arbejde for at bevare kulturarven på betryggende vis. Men, med de forhold museerne har, er det ikke muligt at opretholde en rimelig standard på magasinerne. Der betyder, at der bliver brugt for mange ressourcer med for dårligt resultat. Der er desuden ingen plads til kommende indsamling på museerne, hvilket er et akut problem. På baggrund af magasinrapportens konklusion om, at en stor del af museumsmagasinerne på Museerne Vordingborg vil have problemer med at leve op til Kulturarvsstyrelsen minimumsstandarder for opbevaring af og håndtering af museumsgenstande vil museet i den kommende planperiode arbejde stærkt for, at der findes en løsning på problemet, og at dette sker ved at indgå i allerede eksisterende fællesmagasiner eller ved etablering af et nyt fællesmagasin i samarbejde med et eller flere museer. Handleplan 2010: 1. April: Afsøgning af samarbejdspartnere. Udredning af magasinmuligheder med anbefalinger. Der nedsættes en styregruppe bestående af museumslederne for de involverede museer samt kulturudvalgsformænd og kulturforvaltningschefer/direktører som arbejder for: At museets et fælles museumsmagasin med en central placering på baggrund af ovenstående vejledende anbefalinger. 2010: 1. Juli: Der er udsendt et sammenfattende notat som udsendes til borgmestre, kulturudvalgsformænd og kulturforvaltningschefer i alle berørte kommuner. 2010: 1. Oktober: Styregruppen initiativ til udarbejdelsen af et konkret projektoplæg for opbevaring af museets samlinger i et fælles museumsmagasin 2014: Museets samlinger opbevares i et fællesmagasin som lever op til Kulturarvsstyrelsen standarder for opbevaring af og håndtering af museumsgenstande. Museerne Vordingborg vil indtil der findes en løsning på magasinproblemerne leje egnede lokaler, som kan sikre samlingerne, og vil i den forbindelse nedbringe antallet af eksisterende magasinlokaliteter. 17

18 10.0 Forskning Museernes forskning skal tilføre ny viden om genstandene og værkerne i museernes samlinger og om deres betydning set med nutidens øjne. Men forskningen er i lige så høj grad rettet mod fænomener, tilstande og forandringer ude i samfundet. Resultaterne af forskningen danner fundament for museernes indsamling og formidling Arkæologi Forskningsstrategi Selvvalgte forskningsrelaterede arkæologiske udgravninger gennemføres i et vist omfang. I det omfang feltarkæologisk aktivitet kan relateres til forskningsprojekter er det ambitionen at styrke og udbygge denne del af den arkæologiske enheds virksomhed. Forskningsindsatsen inden for ældre stenalder prioriteres særlig højt ligesom deltagelse i internationale seminarer med høj faglig standard. Der satses specielt på lokalisering af Rensdyrjægere (Senpalæolitikum) samt Storvildtsjægere (Tidligmesolitikum). Museerne Vordingborg er det eneste museum i Danmark, som udøver dedikeret forskning inden for dette område og har præsteret en række enestående videnskabelige resultater. En sådan position forpligter. Det er således ambitionen fortsat at spille en aktiv rolle inden for den arkæologiske forskning og metodeudvikling på dette felt. Derudover ønsker museet at udnytte forskningspotentialet i det videnskabelige materiale som indhentes gennem lovpligtige arkæologiske udgravninger, og vil løbende søge at få behandlet og publiceret de mest relevante pladser. En stor del af dette materiale udgøres af jernalderbopladser, og de vil blandt andet blive behandlet i forbindelse med Sjællands Jernalder Forskningen i jernalderens bosættelsesmønstre fordrer også et bredt samarbejde med andre sjællandske museer, i særdeleshed med Køge Museum, idet jernalderbebyggelsen på det nordlige Stevns udgør et naturligt samarbejdsområde efter Museerne Vordingborg har overtaget det arkæologiske ansvar i Vallø kommune. I planperioden prioriteres følgende projekter Nordlige verdner Lundby Mose. Jagt, kronologi og fauna for år siden. Senpalæolitisk Symposium Sjællands Jernalder 2009 Kontakt og konflikt kulturlandskabet i jernalderen Timmesøbjerg 18

19 10.12 Projekter Nordlige Verdner. Emne: Jægere/samlere i nyt land menneske, natur og klima i sen-istidens Danmark Formål: At sætte museets udgravninger af senpalæolitiske pladser ind i en større sammenhæng, bl.a. ved at belyse menneskets tilpasning til klimaforandringerne i slutningen af istiden Samarbejdspartnere: Nationalmuseet og Københavns universitet. Publikation: artikel i internationalt peer reviewed tidskrift. Vilkår og forudsætning: Bevilling fra Forskningrådet for kultur og kommunikation bevilliget i 2008 Ressourcetræk: eksternt finansieret. Ansvarlig: Kristoffer Buck Pedersen Handleplan 2010: 1. April: At have manuskript klar. 2010: 1. Juli: at have modtaget manuskriptet og foretaget evt. ændringsforslag Lundby Mose. Emne: Elgjagt i ældre stenalder. Jagt, kronologi og fauna for år siden. Formål: Overgangen fra senpalæolitikum til mesolitikum (rensdyrjæger til skovjæger) er dårligt belyst i det arkæologiske materiale. Der eksisterer i dag et hiat på flere hundrede år hvor forskningen endnu ikke har kunnet belyse den kultur som eksisterede. Lundby Mose fundet er i den sammenhæng enestående idet det kan dateres inden for hiaten. Lundby Mose fundet bearbejdes og anvendes til belysning af kultur og specielt jagt og fauna i ældre stenalder i Sydsjælland og Nordeuropa. Den europæiske forbindelse anskues gennem inddragelse af paralleller og dateringer. Jagten belyses også gennem etnografisk materiale. Samarbejdspartnere: Der er indgået en samarbejdsaftale med Zoologisk Museum og Nationalmuseet om analyse og bearbejdning af det zoologiske materiale og faunamaterialet. Publikation: Der udgives en monografi med resultaterne, delresultater publiceres i anerkendte internationale serier. Vilkår og forudsætning: At Zoologisk Museum og Nationalmuseet deltager. At der skaffes midler til frikøb fra fond eller rådighedssum. Manglende bevilling vil medføre at handlingsplanen revurderes og justeres 1. Januar Ressourcetræk: Intern arbejdskraft til prøveudgravning (1 mdr.), bearbejdning og forskning (6 mdr.). Ekstern arbejdskraft til scanning af tegninger, samt digitalisering 2 mdr. Ansvarlig: Keld Møller Hansen Handleplan 2010: 1. April: Aftale med Zoologisk Museum og Nationalmuseet om fælles handleplan 2010: 1. Juli: Tegninger, planer og fundlister er udarbejdet og digitaliseret. Udtagning af ny pollenserie i dødishullet. Eftersøgning af boplads til fundet 2010: 1. Oktober: Ansøgning til fonde, KUAS Rådighedssum vedr. frikøb til forskning samt C-14 dateringer 2011: 1. Januar: Bevilling fra fonde, Rådighedssum 2011: 1. Juli: Manuskript til publikation. 2011: 1. Oktober: Ansøgning til fonde, KUAS Rådighedssum vedr. midler til publikation 19

20 2012: 1. Januar: Opsætning af publikation, manuskript til artikel 2012: 1. Juli: Publikation 2012: 1. Januar: Der har været afholdt et internationalt symposium om storvildtsjægere. 2013: 1. Oktober: Ansøgning til fonde og KUAS om midler til symposieberetning/publikation 2014: 1. Januar: Opsætning af publikation. 2014: 1. Oktober: Publikation UNION INTERNATIONALE DES SCIENCES PRÉ-ET PROTOHISTORIQUES Commission II : The final Palaeolithic of the Great European Plain Emne: Beretning fra senpalæolitisk symposium afholdt i samarbejde med Saxo-instituttet ved Københavns Universitet. Formål: Udgivelse af bog med artikler af oplægsholderne ved symposiet. Symposiet understøtter museets ambition om fortsat at spille en aktiv rolle inden for den arkæologiske forskning og metodeudvikling på dette felt. Samarbejdspartnere: Saxo-instituttet ved Københavns Universitet Publikation: Der udgives en symposieberetning, som vil indeholde alle faglige indlæg på symposiet Vilkår og forudsætning: Fondsstøtte samt accept fra oplægsholdere om at skrive artiklerne. Ressourcetræk: Opsætning ved FUK Ansvarlig: Kristoffer B Pedersen Handleplan 2010: 1. April: Indhentning af tilsagn om skrivning af artikler 2010: 1. Juli: Udarbejdelse af ansøgning til fonde og KUAS rådighedssum 2011: 1. Januar: Afleveringsfrist 2011: 1. Juli: Publikation opsat og trykt Sjællands Jernalder Emne: Symposium og publikation om nye fund fra Sjællands jernalder. Formål: Projektets formål er at få sat fokus på det enorme arkæologiske kildemateriale, der er fremkommet i løbet ad de sidste to årtiers intensiverede udgravnings-virksomhed. Flere af de nye fund vil betyde væsentlige nuanceringer og omvurderinger af Sjællands rolle i jernalderen, og der er således et stort behov for at få samlet og publiceret de mange vigtige nye fund og tolkninger. En formidling af de væsentligste resultater og perspektiver, så de i de kommende år kan indgå i et fælles grundlag for den arkæologiske forskning på universiteter og museer - både på nationalt og internationalt plan, vil derfor være væsentlig for den fremtidige prioritering af forskningsopgaver. Samarbejdspartnere: Guldborgsund Museum, Kroppedal Museum, Næstved Museum, Sydvestsjællands Museum samt SAO-instituttet, Københavns Universitet. Publikation: Der udgives en symposieberetning, som vil indeholde alle faglige indlæg på symposiet samt et fyldigt katalog med op til 3 lokaliteter fra hvert museum på Sjælland. Publikationen vil blive fagfællebedømt og oversat til engelsk. Vilkår og forudsætning: Hvis Kuas ikke kan bevilge hele det ansøgte beløb kan en revidering af budgettet medføre en større eller mindre arbejdsbyrde, da visse opgaver eventuelt skal udføres af de deltagende institutioner. 20

21 Ressourcetræk: Intern arbejdskraft til møder i forbindelse med publicering og trykning (ca. 1 uge), færdiggørelse af lokaliteter til katalog (2 uger) samt eventuelt redaktionsarbejde (ca. 3 uger). Ekstern arbejdskraft til faglig redaktion, korrekturlæsning og billedbehandling. Ansvarlig: Jonas Christensen Handleplan 2010: 1. Februar: Afleveringsfrist for reviderede manuskripter til faglig redaktør. 2010: 1. April: Aflevering af redigeret publikation til oversætter. 2010: 1. Juli: Publikation retur fra oversætter/ indsendelse til fagfællebedømmelse 2010: 1. Oktober: Indsendelse af publikation til opsætning (redaktionel sekretær) og tryk. 2010: 1. December: Udgivelse. Kontakt og konflikt kulturlandskabet i jernalderen Emne: Kulturlandskabet i jernalderen. Kontaktruter, centerdannelse og det militære landskab. Formål: Formålet er at analysere jernalderbebyggelsen i et bredere perspektiv. De seneste års mange nødudgravninger har efterhånden givet et indgående kendskab til jernalderens bebyggelse, men bopladserne kan kun øge forståelsen af jernalderens samfund hvis de analyseres i en bredere kontekst. Det er således nødvendigt at inddrage andre kilder, som for eksempel gravpladser, forsvarsanlæg og veje, samt at se på de overordnede strukturer, såsom kontaktruter, centerdannelse og det militære landskab. Samarbejdspartnere: Der er ikke indgået faste samarbejdsaftaler, men projektet ligger op til et samarbejde med Køge Museum, samt flere af de museer der har deltaget i Sjællands Jernalder Publikation: Projektet vil blive publiceret som videnskabelig artikel. Vilkår og forudsætning: Undersøgelsesområdet og kildematerialet afhænger af hvilke samarbejdsaftaler der kan etableres med de øvrige sjællandske museer. Ressourcetræk: Intern arbejdskraft til bearbejdning og forskning (6 måneder). Ansvarlig: Jonas Christensen Handleplan 2010: 1. Juli: Etablering af arbejdsgruppe. 2010: 1. Oktober: Udvælgelse af kilder og definition af projektets fokus. 2011: Eventuel ansøgning til fonde og frikøb til forskning. Gennemgang af kilder. 2012: Gennemgang af kilder. Eventuelt forskningsgravning (samt fondsansøgning). 2013: Bearbejdelse af kildematerialet. 2014: Manuskript til artikel, opsætning af publikation. Timmesøbjerg Emne: Befæstningsværket Timmesøbjerg i Klinteskoven Formål: Undersøgelse og datering af det fredede fortidsminde 'Timmesøbjerg' i Klinteskoven på Østmøn. Anlægget blev undersøgt foreløbigt i 1930'erne, hvor der blev gravet en grøft gennem voldanlægget. Ved den lejlighed blev der fundet organisk materiale og spor efter palisade. På det tidspunkt var det ikke muligt at datere fundet. I dag findes der tre mulige tolkninger af anlægget, som en ny undersøgelse vil kunne afklare. For det første kan det dreje sig om et kultplads fra Yngre Stenalder, for det andet kan det være en tilflugtsborg fra jernalderen, og for det tredje kan det dreje sig 21

22 om et borganlæg fra middelalderen. I dag er det muligt at datere de fund, som blev kasseret ved undersøgelsen i 1930'erne, men det kræver en ny undersøgelse, så materialet kan blive genfundet. Samarbejdspartnere: Nationalmuseet Publikation: I videnskabelig artikel Vilkår og forudsætning: At Kulturarvsstyrelsen giver dispensation til indgreb i fortidsmindet, ansøgning er sendt november 2009 Ressourcetræk: Intern arbejdskraft til prøvegravning. Intern finansiering af naturvidenskabelige undersøgelser Ansvarlig: Kristoffer Buck Pedersen Handleplan 2010: 1. April: At have planlagt undersøgelsen 2010: 1. Juli: at foretage undersøgelsen 2011: 1. Juli: At have skrevet en artikel om de foreløbige resultater. På baggrund af disse skal der evt. udarbejdes fondsansøgninger til videre undersøgelser og analyser 10.2 Nyere tid Forskningsstrategi Der udøves grundforskning inden for de udvalgte fokusområder. Desuden forskning i forhold til planlagte publikationer og udstillinger. Der kan desuden sættes ind med forskning inden for særlige interesseområder i forbindelse med virksomhedslukninger eller anden akut opstået situation, der påkræver undersøgelse og dokumentation. Forskningen vil med tiden danne grundlag for nye forskningsområder i forhold til samlinger og undersøgelser og få selvstændig karakter i form af grundforskning. I planperioden prioriteres følgende projekter Herregårde og kirker Køng Fabrik Lokal identitet i 16 lokalområder Projekter Herregårde og kirker Emne: De privatejede kirker på Sydsjælland og Møn i nyere tid. Formål: I løbet af 1700-tallet blev så godt som alle danske landsbykirker privatejede. Det er et forhold, som er noget nær enestående for Danmark, og det er samtidig stort set ubehandlet i forskningen. Forskningsprojektet ser nærmere på, hvordan de sydsjællandske og mønske godsejere forvaltede deres ejerskab fra slutningen af 1700-tallet og op i 1900-tallet, og på hvordan ejerskabet gav sig fysisk til udtryk i og omkring kirkerne. Projektet beskæftiger sig således med arkitektur, kirkeinventar, gravminder, forvaltning og personalhistorie. Samarbejdspartnere: Danmarks Kirker? 22

23 Publikation: Der udgives en monografi med resultaterne, delresultater publiceres i anerkendte tidsskrifter. Vilkår og forudsætning: At der skaffes midler til frikøb fra fonde eller rådighedssummen. Ressourcetræk: Intern Ansvarlig: Berit Christensen Handleplan 2010: 1. April: Oversigt over kildemateriale på arkiverne 2010: 1. Juli: Oversigt over privat kildemateriale 2010: 1. Oktober: Redigering og opsætning af artikel : 1. Januar: Indlevering af artikel : 1. Juli: Ansøgning fonde 2011: 1. Oktober: Redigering af artikel : 1. Januar: Færdig artikel : 1. Juli: Redigering af artikel : 1. Januar: Færdig artikel : 1. Oktober: 2014: 1. Januar: Materiale færdigt til redigering 2014: 1. Oktober: Monografi. Køng Fabrik I landsbyen Køng anlagde Niels Ryberg i slutningen af 1700-tallet en af landets mest betydende linnedfabrikker. Der var tale om en landfabrik, hvor høren blev dyrket på markerne, og lokalbefolkningen i stor stil blev inddraget i forarbejdningen. 1. del af fabrikkens historie fra 1774 frem til 1804 er blevet udførligt behandlet af Charlotte Paludan i Kulturhistoriske Studier I 2010 fortsætter samarbejdet med Charlotte Paludan omkring historien frem til 1850, hvor fabrikken flytter til Vintersbølle Skov. Der udgives en samlet fremstilling af perioden fra Emne: Køng Fabrik Formål: Samlet fremstilling af Køng Fabriks historie i Køng. Samarbejdspartnere: Charlotte Paludan, tidl. Leder af Kunstindustrimuseets tekstilsamling. Publikation: Køng Fabrik Vilkår og forudsætning: At der skaffes midler gennem fonde og rådighedssummen. Ressourcetræk: Ekstern arbejdskraft i et halvt år. Intern arbejdskraft 1 måned? Ansvarlig: Berit Christensen Handleplan 2010: 1. April: 2010: 1. Juli: Udarbejdelse af fondsansøgninger. 2010: 1. Oktober: 2011: 1. Januar: Forskning 2011: 1. Juli: Forskning 2011: 1. Oktober: Forskning 2012: 1. Januar: Redigering og opsætning af bogen. 2012: 1. Juli: Udgivelse af Køng Fabriks Historie Museets forlag, Museerne.dk. 23

24 Lokal identitet Museerne Vordingborg dækker den nye Vordingborg Kommune. Sydsjælland og Møn er to meget forskellige områder, som samtidig deler vilkår i kraft af deres beliggenhed og den nye kommunestruktur. I forbindelse med arbejdet med den nye lokalplan blev kommunen opdelt i 16 lokalområder, hvori der gennem bl.a. borgerinddragelse blev udpeget 3 særlig væsentlige kulturmiljøer. Det er museets intention i de kommende år at arbejde indgående med identitet og kulturmiljøer i disse lokalområder. Emne: Lokal identitet forstås som en kollektiv identitet, der relaterer sig til hjemstedet. Identiteten skabes bl.a. af områdets kulturarv: På baggrund af fortidens identitet, skabes en nutidig identitet. Den repræsenterer lokalbefolkningens bånd til sin egen fortid og understreger samtidig forskellen til andre lokalbefolkninger. Identiteten er foranderlig over tid. Nye tilflyttere integreres i den lokale identitet, men påvirker samtidig identiteten i nye retninger. Projektet vil belyse lokalområdernes livsform og selvforståelse, både historisk og nutidigt. Formål: Afdækning af lokale relationer og identitetsskabende sammenhænge, historisk og nutidigt. Samtidsdokumentation af hverdagslivet som det udfolder sig i kommunen. Der fokuseres primært på de 16 lokalområder, kommunen har udpeget i sine lokalplansrammer. Forskningen og de deraf følgende projekter vil blive tilpasset hvert enkelt område, og vil derfor være af forskellig karakter for hvert område. Samarbejdspartnere: Lokalarkiver, lokalhistoriske foreninger mv. Fotograf Anders Wickstrøm (fotobogsprojekt) Publikation: Lokalhistorisk bog om Vintersbølle, Fotobog om dagliglivet i de 17 lokalområder, planche-udstilling om Madsnedsund (Vordingborg Lokalarkiv). Vilkår og forudsætning: At lokalarkiverne medvirker. At LASA bevilger penge til plancheudstilling. At der findes et realistisk niveau for museets deltagelse i fotobogsprojektet. At projektet fortsætter ud over denne planperiode, da det ikke er realistisk at nå mere end 2 lokalområder om året. Ressourcetræk: intern og ekstern arbejdskraft Ansvarlig: Berit Christensen og Else Gade Gyldenkærne. Handleplan 2010: 1. April: Udgivelse af bog om lokalhistorien i Vintersbølle 2010: 1. Oktober: Plancheudstilling om Madsnedsund på Vordingborg Lokalarkiv. 2011: 1. Januar: Der arbejdes med to udvalgte lokalområder i : 1. Juli: Fotobog om lokal identitet. Kulturarvsture i de udvalgte områder 2011: 1. Oktober: 2012: 1. Januar: Der arbejdes med to udvalgte lokalområder i : 1. Juli: Kulturarvsture i de udvalgte områder 2013: 1. Januar: Der arbejdes med to udvalgte lokalområder i : 1. Juli: Kulturarvsture i de udvalgte områder 2013: 1. Oktober: 2014: 1. Januar: Der arbejdes med to udvalgte lokalområder i : 1. Juli: Kulturarvsture i de udvalgte områder 2014: 1. Oktober: 24