Bilag 2. Helle Grynderup a og 7.b Suldrup Skole i alt 41 elever
|
|
|
- Charlotte Andrea Ibsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ansøgningsskema 1. Rammeforsøg Konfirmationsforberedelse kan ligge i den understøttende undervisning 2. Kommunens navn Rebild Kommune 3. Skoler omfattet af ansøgningen Suldrup Skole 4. Underskrift 5. Kontaktperson Kontaktperson og dennes telefonnummer og Målgruppe Det bedes beskrevet, hvor mange elever der forventes at deltage i det konkrete rammeforsøg, herunder på hvilket klassetrin. 7. Ønsket forandring Beskriv, hvilken forandring for eleverne deltagelse i ram meforsøget skal bidrage til. Helle Grynderup [email protected] 7.a og 7.b Suldrup Skole i alt 41 elever Forsøget skal medvirke til elevernes alsidige og faglige udvikling gennem øget motivation for at deltage aktivt og engageret i undervisningen Bilag 2 Forsøget skal give skole og konfirmandundervisning en reel mulighed for placering af konfirmationsundervisning i en skoledag, der er bundet op på planlægning med andre klasser (fx morgenbånd) samt i vores område helt afhængig af busdrift, hvor ingen kan komme i skole efter 8.15 og alle ikke kan komme hjem efter Skoledagen skal være placeret kl , hvor vi i Suldrup har 5 kvarter om morgenen, der ikke kan tælle med på grund af en udefra kommende præmis som busdrift. I vores distrikt er kirke og konfirmation en dybt forankret samfundsinstitution med en konfirmationsforberedelsesprocent på 95. Vi ønsker os bedre mulighederne for at efterleve reformens overordnede tre mål: - Eleverne skal blive så dygtige, som de kan. - De skal trives. - Vi skal minimere betydningen af den sociale baggrund.
2 Altså: Forsøget skal kort sagt gøre, at vi begge parter kan passe vores arbejde - OG eleverne kan få så gode vilkår som muligt for deres udvikling, personligt og fagligt. 8. Konkrete mål og succeskriterier Beskriv de konkrete mål og den eller de konkrete effekt(er)/forandring(er), projektet skal skabe for eleverne, herunder særligt hvilke resultater man forventer at se på elevernes faglige og alsidige udvikling, når projektet er afsluttet. Beskriv succeskriterier for, om projektets mål opnås. Vores mål: Eleverne udvikler sig til livsduelige unge mennesker med et ståsted i verden, hvorfra de kan træffe gode valg for dem selv Med følgende punkter som vigtige parametre: - Etik - Gode faglige resultater - Trivsel - Holdepunkter i livet fx tro eller overbevisning - Identitetsdannelse via fritidsaktiviteter, uddannelse og job - Identitetsdannelse via muligheder for at indgå i forskellige sociale sammenhænge og møde forskellige unge og voksne - Øget engagement Vores succeskriterier: Elever og forældre kan identificere bedre muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter, have job mm. Elever og forældre føler, at eleven er bedre rustet til at træffe valg i livet Eleven kan identificere felter i fagene, som hidrører fra konfirmationsforberedelsen 9. Hvordan nås resultaterne Beskriv så kort og præcist som muligt forsøgets forandringsteori. Forandringsteorien er en beskrivelse af årsags-virkningsforholdet (kausaliteten) mellem de centrale aktiviteter/ indsatser i projektet og den forandring, man ønsker at opnå for eleverne. Ved at gøre skoledagen+konfirmationsforberedelse kortere end i dag får eleverne tid til andre aktiviteter, der også er vigtige for deres udvikling og samtidig være med til at eleverne er mere oplagte, engageret i undervisningen. - Eleverne får bedre mulighed for at indgå i forskellige sociale relationer uden for skolemiljøet
3 - Eleverne får bedre mulighed for deltagelse i foreningsliv - Eleverne får bedre mulighed for at afprøve trænerfunktioner i frivilligt arbejde (som er et vigtigt fundament for vores samfund generelt og for vores skoledistrikt) Eleverne bliver bedre til at forholde sig til etiske spørgsmål. De får mulighed for at få flere voksne samtalepartnere, voksne med forskellig baggrund. Det er vanskeligt at vide, hvor og hvornår det enkelte unge menneske møder DEN voksne, der gør en forskel for dem i deres videre færd. Det behøver ikke være i skolen. Det er ikke en programmérbar størrelse. Eleverne har mulighed for at indgå i forskellige sociale relationer efter skole og konfirmationsforberedelse, herunder at være sammen med familien, der også udgør et vigtigt fundament for den unges liv. Vi ser i skolesammenhæng, at den succes en elev har i fx understøttende undervisning giver eleven større selvværd og energi i fagene. Vi tror på, at når eleven kan udforske sine evner og afprøve sig selv i mange forskellige sammenhænge, så får eleven større muligheder for succes i et felt, en succes der kan underbygge selvtillid og give selvværd og mod i livet. En del af skolens fag indeholder elementer, som hidrører direkte fra den kristne kulturarv. Eksempelvis analyse af tekster og billeder i dansk, der ofte har brug for, at eleven har viden om kristendommens symbolsprog mm. At eleverne får gode muligheder for at deltage i konfirmationsforberedelse kan medvirke til at fagene får tilført energi og viden udefra. For nogle af vore elevers vedkommende: De får en mulighed for at blive bedre i stand til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse, idet de får gode muligheder for at afprøve sig selv i fritidsjobs, i frivilligt arbejde med trænerfunktioner i en stor idrætsforening og ved at deltage i foreningsliv som deltagere.
4 For nogle af vores elevers vedkommende nogle vil gerne deltage i konfirmationsundervisningen uden nødvendigvis at blive konfirmeret efterfølgende giver det dem en mulighed for at træffe et kvalificeret valg i forhold til kulturelt og spirituelt ståsted i verden. Vi synes, at det er godt at lære unge mennesker at orientere sig, inden man beslutter sig. 10. Forslag til metode til evaluering, herunder beskrivelse af forslag til den løbende evaluering/ opfølgning, og hvordan projektet i øvrigt dokumenteres Beskriv, hvordan forsøget foreslås evalueret og dokumenteret i form af løbende monitorering, evaluering og effektforskning mv. Forsøget kan evalueres ved at Skolens ledelse evaluerer sammen med præst og konfirmandunderviser. Der laves en førmåling og en slutmåling på succeskriterierne. Redskab: intra eller chromebook. Elementer i målingerne: - Hvor mange elever finder det vigtigt at deltage i konfirmationsforberedelse - Hvor mange elevers forældre finder det vigtigt at deltage i konfirmationsforberedelse konfirmationsforberedelsen - Hvor mange elever har fritidsjob og hvor mange ville gerne have det, hvis de havde tid til det fritidsjobbet - Hvor mange elever har trænerjobs og hvor mange ville gerne have det, hvis de havde tid til det trænerjobbet - Hvor mange elever har fritidsinteresser, der ligger om eftermiddagen og hvor mange ville gerne have fritidsinteresser liggende der, hvis de havde tid til det - Kan du sætte tre ord på hvad du får ud af din fritidsinteresse - Hvor godt føler den enkelte elev sig klædt på i forhold til 1) valg af uddannelse 2) valg af ståsted i livet (tro, etik, overbevisninger der kan medvirke til at man kan orientere sig i verden og træffe gode valg for sig selv)
5 - Hvor godt føler den enkelte elevs forældre, at deres barn er klædt på i forhold til de vigtige valg i livet I efterevaluering tilføjes elementer: - Er der fag, hvor du kan genkende nogle af de ting, du lærte i konfirmationsforberedelsen - Er der ting i dit liv, du tænker anderledes om nu, hvor du skal videre efter konfirmationen. 11. Forsøgets organisering Beskriv, hvordan forsøget planlægges organiseret. Placering på skoledagen: Skolens ledelse finder de positioner i skoledagen, der kan udgøre understøttende undervisning, der kan konverteres til konfirmationsforberedelse. Herefter aftales konkret med præst og konfirmandunderviser. Placering på skoleåret: Periode i et skoleår september maj. Eleverne har understøttende undervisning på skolen i perioden inden konfirmandundervisningen går i gang og i perioden efter konfirmationen. Såfremt den godkendes for indeværende skoleår vil det starte op kort efter godkendelsen. 12. Kommunikation til forældre og elever Beskriv, hvordan kommunen/skolen vil informere forældre og elever om forsøgets gennemførelse. Skolen og præsten vil i fællesskab sende et informationsbrev til forældrene via forældreintra. Derudover vil der være direkte kommunikation fra skolen til eleverne i skoletiden og fra præstens side vil der blive kommunikeret til eleverne direkte i konfirmationsforberedelsen.
Til samtlige kommunalbestyrelser. Udmelding af rammeforsøg med konfirmationsforberedelse i tid afsat til den understøttende undervisning
Til samtlige kommunalbestyrelser Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Udmelding af rammeforsøg med konfirmationsforberedelse i tid afsat til den understøttende undervisning En række kommuner har kontaktet
Højmarkskolen. Lene Korsgaard Skoleleder Tlf:
Ansøgningsskema 1. Rammeforsøg med forkortet skoledag og tolærerordning 2. Kommunens navn Vejen Kommune 3. Skole omfattet af ansøgningen Højmarkskolen 4. Underskrift 5. Kontaktperson Kontaktperson og dennes
BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler
Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler mere frihed til folkeskoler til professionel dømmekraft og praksisudvikling 1. Formål: Her beskrives skoleledelsens og skolebestyrelsens overordnede
HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Frederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Inklusion med særligt fokus på drenge og udeskole. Suldrup Skole. Oplysninger. Hører til journalnummer: A Udskrevet den
1 - Suldrup - Inklusion med fokus på drenge og udeskol Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-2-13 Ansøgning til puljer under folkeskolereform Projekt: Inklusion med særligt fokus på drenge & udeskole Oplysninger
Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)
Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Skabelon Skolen profil (Overgang børnehave 0. klasse)
Skabelon Skolen profil (Overgang børnehave 0. klasse) Om denne skabelon Skoler skal søge via deres kommune. Retningslinjer for ansøgningen fremgår af vejledningen om kommunale udviklingsprojekter og længere
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Princip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Lundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Overbygningen på Hærvejsskolen
Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Understøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Den Gode Klasse på Tofthøjskolen
Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen
BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:
Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?
Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen
Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger
Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!
Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab Highfive! Et dialogredskab Highfive -folderen er et dialogredskab, som viser, hvordan man kan skabe et godt børneliv for elever, der dyrker eliteidræt.
Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,
BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2
Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets
Folkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser
