Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen
|
|
|
- Lise Davidsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger skolen at have? Sagsnummer: Sagsbehandler: Stine Jepsen Lars Olsen Telefon: / Telefon direkte: Eksempler på andre samarbejdspartnere; dagtilbud, klubber, sundhedsplejersken, kirker, fællesråd, plejecentre, uddannelser og kommunale projekter. Side 1 af 14
2 2. Har skolen indgået/planlægger skolen at indgå partnerskabsaftaler? Med hvem har skolen indgået/planlægger skolen at indgå partnerskabsaftaler med? Eksempler på andre partnerskaber; dagtilbud, klubber, plejecentre, virksomhedsadoptioner, lokalcentre og medborgerhuse. 3. I hvor høj grad vurderes det, at skolens lærere har kendskab til og anvender portalen 'Den åbne skole i Aarhus' herunder ULF-tilbud? Side 2 af 14
3 MOTION OG BEVÆGELSE 4. Hvor indgår de daglige 45 minutters motion og bevægelse, udover i idrætstimerne? 5. Hvem varetager typisk motion og bevægelse? UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING 6. Hvem varetager typisk den understøttende undervisning? Andre; UngiAarhus. Side 3 af 14
4 7. Hvad er der fokus på i den understøttende undervisning? 8. Er den understøttende undervisning typisk samlet i større blokke (fx hele eller halve dage) eller ligger den spredt ud over skoledagen eller skoleugen? 9. I hvilken grad samarbejder lærere og pædagoger om indholdet i den understøttende undervisning? Side 4 af 14
5 LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE 10. Hvem varetager typisk lektiehjælp og faglig fordybelse? 11. Er der andre end skolens personale, der indgår i varetagelsen af lektiehjælp og faglig fordybelse? Eksempler på andre; musikskolen, klubpædagoger, UngiAarhus, mentorer (projekt i BU) og gymnasielever. 12. Hvor stor en andel af eleverne deltager i lektiehjælp og faglig fordybelse? Side 5 af 14
6 13. Får eleverne stadig lektier for, som de skal lave derhjemme? SKOLEBESTYRELSER 14. Anvender I skolebestyrelsens principper for skolens samarbejde med lokalsamfundets forenings- og kulturliv samt musikskoler og ungdomsskoler? 15. Anvender I skolebestyrelsens principper for adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening? Side 6 af 14
7 16. Har skolebestyrelsen fastsat principper for den understøttende undervisning? 17. Har skolebestyrelsen fastsat principper for holddannelse? 18. Har skolebestyrelsen fastsat principper for samarbejdet mellem skole og hjem samt skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet? 19. Er der i skolebestyrelsen repræsentanter fra det lokale erhvervs- og foreningsliv, eller fra de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner? Eksempler på, hvor repræsentanterne kommer fra; Center 10, Idrætsforening, fællesråd, Aarhus Tech og gymnasiet. Side 7 af 14
8 FORHANDLINGSUDVALGET/AARHUS-AFTALEN 20. Hvilke af følgende muligheder har skolen i indeværende skoleår gjort brug af: Eksempler på andre; skemalagt relevant mødefora, når pædagogerne står for bevægelse har lærerne tid til planlægning, dagligt temabånd på 20 min. og teamforberedelsestid. 21. Har skolen øget antallet af planlægningsperioder (dvs. variere elevernes og medarbejdernes skemaer/mødeplan i løbet af året)? 22. Hvordan planlægger du gennemførelsen af bilag 1 drøftelserne, så alle aftalens parter inddrages? Skolernes besvarelser viser, at skoleledelserne generelt har en stor opmærksomhed på at inddrage TR og AMR, og at skolerne har en samarbejds- og mødestruktur, der skal understøtte et godt samarbejde og højt informationsniveau. Mange skoler har allerede nu planer for drøftelserne omkring kommende skoleår. Det er disse planer og samarbejdsstrukturer, som et fælles arrangement i januar for skolernes ledelser og TR skal understøtte og give retning. Side 8 af 14
9 23. Har skoleledelsen/skolebestyrelsen nedskrevet strategier for, hvordan skolen bevarer kvaliteten i SFO og dermed fortsat gør den til et attraktivt fritidstilbud? ØVRIGE SPØRGSMÅL 24. Fra hvilket skoleår tilbyder skolen faget håndværk og design? 25. Har skolen elever, der opfylder undervisningspligten ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse? Antal elever der er fritaget; seks skoler har én elev, fem skoler har to elever, tre skoler har tre elever, to skoler har fem elever, en skole har seks elever, en skole har 15 elever og en skole har 55 elever (Ellevangskolen), der er fritaget fra undervisning. 26. Har skolebestyrelsen fastsat øvrige principper ifm. skolereformen udover de lovpligtige fx for lektiehjælp og faglig fordybelse? Eksempler på øvrige principper; Lektiehjælp og faglig fordybelse, læringsprincipper, skoleårets planlægning, opfyldelse af undervisningspligten og bring your own device. Side 9 af 14
10 27. Hvornår er konfirmationsforberedelsen placeret? Eksempler på andre tidspunkter; hele dage og temadag, i weekenden, en kombination af morgen og eftermiddag og uden for skoletiden. 28. Benytter skolen eller har skolen tænkt sig at benytte muligheden for i ganske særlige tilfælde - at nedsætte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to voksne i den fagopdelte undervisning. Hvis ja: Hvilke skoleår benyttes/påtænkes at benytte muligheden? 29. Har skolen bibeholdt Pædagogisk råd? Side 10 af 14
11 Eksempler på, hvordan medarbejderinddragelsen tilrettelægges Antal udsagn 30. Har skolen etableret udskolingslinjer (toning) i indeværende skoleår? Udskolingslinjer; international, science, innovation, kommunikation, It og medier, valgfag.nu og viden i praksis. 31. Påtænker skolen at etablere udskolingslinjer (toning) i de kommende skoleår? Planlagte udskolingslinjer; idræt, science, sprog, Tech, naturvidenskab, international, kreativ musik. 32. Har skolen udarbejdet en kompetenceudviklingsplan? Side 11 af 14
12 33. Har skolen en eller flere lærere, der har gennemført praktiklæreruddannelsen? 34. Hvor langt er skolen i organiseringen af det pædagogiske læringscenter (jf. BEK om folkeskolens pædagogiske læringscentre)? - Forventes implementeret i skoleåret: 35. I hvilken udstrækning har reformens elementer bidraget til skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer? Side 12 af 14
13 Eksempler på andre elementer; organisering af kompetencecenterets opgaver, pædagogernes massive tilstedeværelse i undervisningen og øget samarbejde mellem lærere og pædagoger i såvel SFO som fritids-/ungdomsklub. 36. Hvad har skolen fokus på lige nu i forhold til elementerne i folkeskolereformen? Antal udsagn Eksempler på enkelt svar; nye elevplaner, kommunikation, trivselsudviklende indsatser for medarb., læringscenter, APV og arbejdspladser, nye SFO-tilbud, udfordringer til alle elever og mindske betydningen af den socio/øko-baggrund. 37. Hvilke udfordringer ser skolen i den nærmeste fremtid i forbindelse med folkeskolereformen? Antal udsagn Eksempler på enkelte svar; overgang fra skole til uddannelse, reformens underfinansiering, fastholde eleverne i SFO, få talt reformen op, opfylde målet om at mindske betydningen af den sociale baggrund ift. faglige resultater og inklusionsindsatsen. Side 13 af 14
14 38. Til hvilke af folkeskolereformens elementer er der behov for yderligere understøttelse og videndeling? Antal udsagn Eksempler på enkelte svar; bryde den sociale arv, IT, inklusion, struktur ift. Aarhusaftalen. Side 14 af 14
BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget
Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Skolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?
Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen
Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen - Idrætsforeningernes muligheder med den nye reform Idrætsforum Brøndby 2014 Den åbne skole Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015
Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen
Information til forældre og elever
Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E [email protected] Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
- Velkommen til den nye folkeskole
- Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Oplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Understøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Proces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune
Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det
