Emne: Højvandssikring i Mosvig/Binderup bugten

Transkript

1 Mødereferat Emne: Højvandssikring i Mosvig/Binderup bugten 20. juni Sagsnr. 16/ Løbenr /18 Møde dato 20. juni 2018 Møde tidspunkt Kl Mødested Mødelokale Hektar, Nytorv 11 Møde nr. -/2018 Møde mellem/i Digegruppen og Kolding Kommune Deltagere For grundejerforeningerne (grf.): Hans Thonesen, Grf. Fredskovvej, Finn Kristiansen, Fuglsanggårds Grf., Jens Peter Ravn, Grf. Grønninghoved Strand Hus- og Grf., Chris Fløe Svenningsen og Peter, Grf. Grønninghoved Strands Grf., Ejnar Damkjær, Finn Pedersen og Joen Reinhardt, Kystvejs Vejlaug Binderup-Bjert Strand, Chris Gæmelke, Binderup og Grønninghoved Strand Hus og Grf., Niels Zoega, Grf. Binderup Strandpark, Claus Reinholdt, Grf. I/S Lille Strandhave For Kolding Kommune: Ib Clausen og Lotte Madsen, Natur og Vand, Susanne Jensen, referent Fraværende Ole Behrens, Grf. Buskvej/Oluf Ravns Vej, Referat og bilagsoversigt Opfølgning på mødet den 14. juni 2018 med deltagelse af Digegruppen, Niras og Kolding Kommune: Niras De præsenterede overslagpriser og fordelingsmodeller (uden moms), og deres forslag til placering og udformning af diget. Digegruppen var kritiske overfor, at priserne ikke var med moms og placering og udformning af diget ikke var mere konkret. Nogle er efterfølgende kommet i tvivl om, om de ud fra oplysningerne på mødet reelt var i stand til at vælge mellem en digehøjde på 2,0 eller 2,2 m. Se bemærkninger senere i referatet. Digegruppen stillede tvivl om de antal ejendomme, som Niras havde brugt i deres beregninger var det rigtige. Niras gik ud fra 599, mens der reelt kun er 553 ejendomme. Kolding Kommune anerkender kritikpunkterne og har selv inden dette møde taget fat i Niras, for at drøfte flere af forholdene. By- og Udviklingsforvaltningen Service og Udvikling Nytorv Kolding kolding.dk Susanne Jensen (By- og Udviklingsforvaltningen) [email protected]

2 Opfølgning på grøft Grøften er forslået til ca. 1 m bredde og 0,8 m dybde mellem digefod og vej. Udfordringen med grøften er, at den både skal kunne tage eventuelt skvulp fra havsiden og regn-/vejvand fra landsiden samtidig med, at der skal være passage over diget nogle steder og plads til p-pladser. Niras undersøger muligheden for rørføring på dele af strækningen eller betonkanal med rist over. Det vil blive præsenteret på næste møde mellem Digegruppen, Niras og Kolding Kommune. Digegruppen skal være opmærksom på, at der, uanset, om der kommer grøft, rørføring eller betonkanal, skal vedligeholdes. Fra Grønninghoved til Bakkevej ønskes ingen p-pladser. Her vil de derfor gerne have åbne grøfter, da det kan forhindre parkering langs diget/vejen. Referat fra mødet den 20. juni 2018 Mødet startede med udgangspunkt i spørgsmål og kommentarer indsendt af Ejnar Damkjær, Kystvejs Vejlaug Binderup-Bjert Strand. Spørgsmål/kommentarer: A. Jeg føler at et dige i traditionel udformning, er det der fra rådgivers side satses på i hele sikringslængden. Niras har taget udgangspunkt i et jorddige, idet det erfaringsmæssigt er den billigste model og den der er nemmest at få indpasset i landskabet. Ud over jorddige arbejder Niras nu også med en spons- og/eller betonelementmodel på dele af den endelige udformning af diget. Derudover ser de også på, om det er muligt med en stejlere skrænt til jorddiget. Udfordringen er, at Kystdirektoratet skal sige god for den endelige løsning, og de ligger erfaringsmæssigt vægt på, at når der i dag er tale om et naturområde, skal der ske så lille et indgreb som muligt. B. Det er for mig væsentlig at udformningen, på hele strækningen, snarest fastlægges og samtidig hermed linjeføringen, således at højeste punkt og placering snarest kan markeres med pæle langs kysten. Digegruppen tegnede ved slutningen af mødet en ønsket linjeføring ind på kort. Nogle steder blev en placering af diget langs vejen foretrukket, mens stranden var vigtigst andre steder. Forslaget sendes til Niras, der vil bruge optegningen til at blive mere konkret i deres forslag til endelig linjeføring. Side 2

3 C. Jeg føler ikke at de fremlagte forslag 1 og 2 er seriøs vurderet. Ud over jorddige arbejder Niras også med at inddrage spons og betonelementer til den endelige udformning af diget, ligesom de også ser på muligheder for alternativer til den åbne grøft. D. Jeg forstår ikke overslagsprisen på håndtering af bagvand og hverdagsregn kan vurderes til kr. 4,6 mill.? Det er Niras vurdering ud fra deres kendskab til lignende forhold. E. Uforudsete udgifter på 20 % af anlægsudgifterne, giver indtryk af, at anlægspriserne ikke er seriøs vurderet og vidner om stor usikkerhed. De 20 % svarer til den sats, som er normal for branchen i denne type projekter. F. Hvordan kommer vi hurtig frem til en konkret udformning af højvandssikringen, jorddige / spuns / betonelementløsning m. m? Niras arbejder videre med de input, arbejdsgruppen kommer frem til i dag. G. Er der en grænse for hvor meget projektet må koste den enkelte grundejer? Nej. Der er ingen lovmæssig øvre eller nedre grænse. Digegruppen er enige om, at der skal findes den bedste tekniske løsning, og at prisen må fastsættes ud fra den. Bidragsfordeling og finansiering blev drøftet. Se senere i referatet. På det store informationsmøde i efteråret for alle sommerhusejere i området, skal vi kunne præsentere en bidragsmodel for deltagerne, ligesom det er vigtigt, at der kan udmeldes en ca. pris og finansieringsmodel. Der vil være tale om principper, og ikke helt ned på grundejerniveau. Se også senere i referatet. H. Hvem kan inddrages i udgiftsfordelingen ud over grundejerne? Det er ikke fastlagt, men man kan overveje: Kolding Kommune interesseværdi for borgerne i Kolding kommune (herlighed og rekreation) Ledningsejere deres anlæg beskyttes også af digeprojektet Campingpladserne større andel end 1, da deres kunder får stor nytteværdi af projektet I. Hvad er arbejdsgruppens opgaver fremover og hvilke muligheder har gruppen for at få ønsker tilgodese? Side 3

4 Arbejdsgruppens opgaver er at komme frem til et digeprojekt og en bidragsmodel, som kan vedtages politisk og som i udkast kan præsenteres på informationsmødet. Når projektet er godkendt af Kolding Kommune og Kystdirektoratet, skal der vælges et egentligt digelaug, som vil blive ansvarlige for den fremtidige vedligeholdelse af diget, sandfordring m.m. Digelauget vil enten selv kunne stå for driften/vedligeholdelsen eller via en rådgiver. Det er ikke en kommunal opgave. Sandfordring og høfder Digegruppen er enige om, at sandfodring så vidt muligt skal undgås, da det bare er en tilbagevendende driftsudgift. Det er aftalt med Niras, at de kommer med konkrete forslag til, hvor de nuværende høfder på strækningen kan bevares, og hvor de skal nedlægges. 2,0 m kontra 2,2 m Der efterlyses en risikovurdering set i forhold til udgifterne. Hvor godt er vi statistisk dækket ind med 2 meter kontra 2,2 meter og hvad koster det ekstra nu og hvis vi venter med at forhøje diget? Er en ekstra højde på 0,2 meter prisen værd? Der er således behov for en omkostningsmodel for henholdsvis 2,0 og 2,2 m hvad skal den enkelte betale pr. år og hvordan kan det finansieres?, før der kan tages endelig stilling til højden på diget. Bidragsfordelingsmodel og finansiering Der afholdes et møde med digegruppen inden sommerferien, hvor eneste punkter er digehøjde, bidragsfordelingsmodel og finansiering. Forvaltningen udarbejder forslag til forskellige modeller til bidragsfordeling og eksempler på finansiering over 10, 20 og 30 år og på en gang. Forvaltningen undersøger, om Kommunen må står for opkrævning af bidrag for digelauget, og hvordan det eventuelt vil kunne lade sig gøre. Politikerne vil gerne mødes med digegruppen og drøfte de forskellige bidragsmodeller og holdning til dem inden, der tages en politisk beslutning. Det er Byrådet, der beslutter, hvilken bidragsmodel udgifterne skal fordeles efter, men de lytter gerne til digegruppen. Hvordan er lovgivningen? Joen R. stillede spørgsmål ved lovligheden af projektet, da det efter hans mening var et indgreb i den enkeltes ejendomsret, at ejendommene vil blive pålagt en udgift til oprettelse og vedligeholdelse af diget. Side 4

5 I dette projekt, et kapitel 1A projekt efter Kystbeskyttelsesloven (KBL), er det KBL der bl.a. sætter rammerne for processer i forbindelse med opførelsen af et dige og krav til udgiftsfordeling vedrørende opførelse og drift af diget og oprettelsen af et digelaug. Da en del grundejere havde oplevet vand på deres ejendomme, blev der i 2012 afholdt et møde med Kystdirektoratet for at drøfte muligheder for beskyttelse af ejendommene i området. Kystdirektoratet kunne se en idé i at gå videre med processen og bad ejerne kontakte Kommunen for at igangsætte en proces for kystbeskyttelse i området. Kommunen er således facilitator på processen og bindeled til Kystdirektoratet, men det vil være et digelaug, der i sidste ende er ejer og ansvarlig for drift af digeprojektet. Digelauget skal først være nedsat, når der foreligger et godkendt digeprojekt. Indtil dette sker, er digegruppen bindeleddet mellem grundejerne i området, Kolding Kommune (administrativt og politisk) og Kystdirektoratet. Stormflodssikring Af fremgår, at man som ejendomsejer IKKE kan få erstatning for diger, kystbeskyttelse og anden form for værn mod vandet ved en stormflod. De er opført på en såkaldt negativliste. Mødetidspunkt Møder på Nytorv starter fremover kl Punkter til næste møde mellem Digegruppen og Kolding Kommune Stillingtagen til digehøjde, mulige bidragsfordelingsmodeller og finansiering. Side 5