4 oktober årgang

Transkript

1 4 oktober årgang DRUIDERNES HUS 19. oktober side 6 LILLEMØLLEN 16. oktober side 13 SANDERUM KIRKE 02. november side 14 IMT VÆRKSTEDET 09. november side 18 HOS MIME GERT 23. november side 19 SVØMMEHALLEN 12. januar side 22 SEBYFORENING.DK

2 BAG OM BYFORENINGEN BYFORENINGEN FOR ODENSE AFHOLDTE ARRANGEMENTER FORMAND: Bo Vietz Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M Tlf.: bovietz@gmail.com NÆSTFORMAND: Jens Ulrik Rasmussen Søhusvej 49, 5270 Odense N Tlf.: jens.ulrik@live.dk SEKRETÆR: Birte Landorph Bergendals Alle 14, 5250 Odense SV Tlf.: b.d.landorph@post.tele.dk Sukkergården Hesbjerg Slot KASSERER: Søren Michael Nielsen Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C Tlf.: kasserer@odensebyforening.dk REDAKTØR: Blad og hjemmeside Lennart Greig Tlf.: lennart@greig.dk Thomas B. Thriges Gade Forsidefoto: Lennart Greig - Sanderum Kirke ØVRIGE BESTYRELSE: Andreas Isager Thorslundsvej 6, 5000 Odense C Tlf.: ai@isagerarkitekter.dk Jarl Abrahamsen Østrupvej 21, Tarup, 5210 Odense NV Tlf.: jarlabrahamsen@hotmail.com SUPPLEANTER: Flemming Wedell Tlf.: fw@fwfoto.dk Helga Brøndum Tlf.: h.broendum@gmail.com Frederik Karmdal Tlf.: karmdal@gmail.com OUH Patienthotel Baggårdshaven Ejby Mølle 2

3 ARTIKEL HVORFOR VENDER MAN TILBAGE TIL ODENSE? af Christian Majgaard MAJGAARD - BRAND & BUSINESS DEVELOPMENT Jeg er født i Odense, opvokset i Kerteminde, har studeret her og andre steder for så at vende hjem i 50-årsalderen efter ophold i Jylland samt en del andre smukke steder i verden. Redaktøren af det gode blad har bedt mig forklare, hvorfor jeg vendte tilbage. Selvfølgelig med den bagtanke at det har noget med Odense at gøre. Lad mig begynde svaret et helt andet sted. Jeg tror vi alle har besøgt byer, hvor vi måtte spørge os selv: Hvordan kan nogen holde ud at bo her? Til mit erfarings-register af den art hører Novosibirsk i Rusland. Snavset, kun farven betongrå, hverken træ, busk eller græsplæne, forsømte bygninger, intet opløftende at se på, - med mindre man kan lide 10 meter høje, rustne statuer af arbejdere med knytnæver, hammer og segl. Eller hvad med Riyadh i Saudi Arabien i 43 graders varme? Begge steder bor der langt flere end her i Odense! Min pointe er, at valget af bosted har meget lidt med fornuft og rationel begrundelse at gøre! Vi mennesker er nu en gang nogle sociale væsener, der i barndommen bliver programmeret med de omgivelser skæbnen har tildelt os. En programmering som, næsten uanset hvor i verden man vokser op, har samme facitliste: Her er godt at være og der er mange dejlige mennesker omkring mig Således programmeret kan vi besøge virkeligt smukke steder med super lækkert klima, - møde pæne, dannede mennesker, blive betaget og alligevel mene at hjemme trods alt er bedst! Som konsekvens af dette hypno-subjektive barndoms-manipulerings-fænomen kan end ikke følgende byer konkurrere med Fyn eller Odense: San Diego i Syd- Californien, Windsor vest for London eller Lausanne i den fransktalende del af Schweiz. Har skribenten da mistet enhver sans for objektiv bedømmelse?? Ja!! - Og det har læseren sikkert også, - bare på sin egen subjektive måde! Har jeg nu skrevet mig ud af artiklens færdiggørelse? Nej, jeg har bare forklaret, at min argumentation vil være 100% subjektiv. Det betyder, at man ikke kan gå i rette med den den er ikke i stand til at være forkert. - Eller måske er den netop 100% forkert, blot på en menneskelig præmis?. Sådan er det i øvrigt også med kultur: Vi kan ikke bedømme forskellige kulturer 3

4 ARTIKEL netop, fordi vi selv er født op i én Vi er derfor kulturblinde! Vi kan derimod bedømme, om vi er gode til at samarbejde mellem dem, og vi kan sammenligne karakteristika. Men altså ikke dømme! Jo - for os selv, men udsagnet har ikke gyldighed for andre! Hvad er så det gode ved Odense? - efter min mening! Mange dejlige villakvarterer t-æ-t på bymidten. Ingen anden dansk storby matcher dette! Vi har et ligeså pænt antal smukke by-hus kvarterer med de samme egenskaber. (Tak til dem som har fredet eller gjort en masse bygninger og gader bevaringsværdige, og tak fordi de holder fanen højt!!) Det betyder gå-afstand til arbejde og uddannelse. Vores datter kunne gå til Katedralskolen, og min kone kan gå til sit arbejde i Skt. Anne bygningen. Odense er midt i landet for mig, der alligevel skal køre til Jylland eller Sjælland eller flyve snart fra Billund snart fra København. Odense har en enestående, grøn å-bred med ubrudte vandre-/cykelstier og uspoleret, eller i det mindste park-nydelig, natur. Det er unikt for Danmark! (husk lige at Munke Mose fylder 100 år i 2012!) Odense er stor nok til at rumme et bredt udbud af det, man har brug for: teatre, symfoniorkester, sangkor, kunstudstillinger, gågader og centre, speciallæger, private og offentlige hospitaler osv. osv. Men byen er stadig lille nok til at være personlig, dvs. man kan møde de samme søde mennesker på tværs af forskellige sammenhænge. Odense er gammel det emmer af historie her - spændende historie, - og byen råder over folk, der er særdeles kompetente til at fortælle den, uanset om det gælder reformationen, klosteret, den afmonterede katolske kirke, byens kvarterer, kirkegården, Domkirken, Møntergården, Overgade, Sortebrødre, Gråbrødre, Nørregade, og sågar min egen Kronprinsensgade. På samme måde som en Moleskine notesbog giver mere positiv vibration at bruge, fordi vi ved at Hemmingway skrev på såden en, så giver det en masse ekstra at bo midt i al den historie som velbevarede bygninger, og kyndige historikere minder os om. Odense er en vidensby! Især, men ikke kun i kraft af SDU. Her er det let at få en kyndig person i tale, og man mærker en stor åbenhed og vilje til samarbejde. Odenses jord er usædvanligt frugtbar. Når man har haft have på den jyske hede, er det et mirakel at opleve resultatet fra egen plantning eller såning her. Odenseanere er flinke, muntre og åbne mennesker. Det er andre folkeslag måske også, men fynboerne er så dejligt uforbeholdne de tør godt at tale, før de tænker. Odense er en idrætsby med fine muligheder for dem, som vil dyrke den i næsten alle tænkelige specialer. Vores flagskib, OB, eller OS&E forekommer godt ledet og står bag byens og øens væsentligste netværk for erhvervsfolk. Og så går det jo OB rimelig godt, og det påvirker humøret og selvforståelsen i hele byen! 4

5 ARTIKEL Odense er ikke bare midten af landet, men også midten af en lille ø. Vi har kort køreafstand i alle kompassets retninger til landets bedste udvalg af sommerhuse, badestrande, campingpladser og havne. De få minusser Vi ser nogle kedelige tendenser i samfundet i disse årtier. De er ikke specielle for Odense, men vi har vores del af dem. Kriminalitet i form af bl.a. røveriske overfald i folks hjem er tiltaget. Svineri i form af knuste flasker, madrester, pizzabakker og øldåser flyder alt for mange steder (min gravhund elsker det) - garneret med graffiti og lettere hærværk. Efter barnepige-stats-modellen har vi for fællesskabets midler betalt professionelle til at rydde op, medens ingen sætter konsekvens for svinemiklerne som bare fortsætter. Vi har en skæv erhvervsstruktur i vores del af landet. Vi har for få virksomheder af den type, som kan beskæftige mange og øge indbetalingen til den fælles kasse, som rigtigt mange ønsker at nyde godt af. Løsningen er næppe at ansætte endnu flere under den fælles kasse! På den parameter har vi allerede verdensrekord. Den store gruppe mennesker som bidrager alt for lidt til fællesskabet, selvom de måske godt kunne, fylder lidt for meget i bybilledet i Odense. Løsningen er ikke at fjerne dem for vores komforts skyld, men måske at bringe dem i omgivelser, der indeholder mere fysisk og menneskelig substans end døgnkiosker og sagsbehandlere. Færdselsanarkiet er i tiltag. Bedsteborgere i deres fine biler smider parkeringsbøden bort, eller truer parkeringsvagten i stedet for at undskylde deres bevidste lovovertrædelse. Unge mænd i biler med fartstriber kører over for rødt, og alt for mange cyklister er aldeles uforudsigelige. Brokker man sig til dem, får man fingeren. Konklusionen er dog stadigvæk at Odense er en usædvanlig og dejlig by. Hov, jeg glemte H.C. Andersen, men det er jeg jo ikke ene om! foto: Lennart Greig 5

6 KOMMENDE AKTIVITETER BESØG I DRUIDERNES HUS ved René Jørgensen foto: Lennart Greig tid > Onsdag den 19. oktober klokken ca sted > Druidernes hus, Dalumvej 96 tilmelding > mail: deltag@odensebyforening.dk eller Jens Ulrik Rasmussen, mødegebyr > 50 kr. - incl. kaffe - max. 60 deltagere VI BESØGER DRUIDERNES HUS OG LOGEN MERLIN Druiderne var kelternes præster, lærere og læger. Overleveringerne fortæller, at de kunne føre deres slægt tilbage til Noa, og at de var monoteister (troende på kun én gud). Druiderne havde stor magt over folket til trods for, at de ikke bar våben. Magten tilegnede de sig gennem kundskaber på en række områder. Disse kundskaber blev overført mundtligt til eleverne gennem mangeårige læreperioder. Intet blev skrevet ned. Derfor har der til alle tider været megen mystik knyttet til druidernes historie. Den 19. oktober besøger vi nutidens druider, som hører hjemme på Dalumvej. Vi skal se huset, og over en kop kaffe/ the med brød vil der være mulighed for at stille spørgsmål. Bindende tilmelding! 6

7 ARTIKEL ALMENE BOLIGER Ved Henning Kirk Christensen Tidligere direktør for Boligforeningen Højstrup Odense har i dag godt boliger, hvoraf de er almene boliger. Det er således mere end hver 4. odenseaner, der bor i det som i lovsproget kaldes almene boliger og omfatter almene familieboliger, almene ældreboliger og ungdomsboliger. Historien om det, der i dag hedder almene boliger, skal søges langt tilbage i historiebøgerne.. I 1853 blev København ramt af en koleraepidemi, hvor godt københavnere blev ramt af sygdommen, og knap døde af den. Det fik lægen Claus Jacob Emil Hornemann til at reagere. Allerede før koleraepidemien brød ud, havde læge Hornemann advaret det københavnske bystyre om, at der var en påtrængende opgave med at få fornyet Københavns boliger og byens vandforsynings- og renovationssystemer. Efter koleraepidemien igangsatte læge Hornemann en indsamling og fik hermed samlet penge til opførelsen af Lægeforeningens Boliger på Østerbro. Bystyret i København stillede en grund til rådighed, men afviste i øvrigt at bidrage økonomisk. Argumentet var en frygt for, at kommunen også i fremtiden skulle sørge for husly til de fattigste københavnere. Lægeforeningens boliger eksisterer den dag i dag, men nu under navnet Brumleby. Hvis du kommer til København skulle du lægge vejen forbi. Efter en af danmarkshistoriens længst varende og dyreste byfornyelsesopgaver, blev Brumleby fra byfornyet i samarbejde med beboerne, og i 1997 blev Brumleby tildelt Europa Nostra s Pris for bevaring og renovering. Senere blev Brumleby solgt af Københavns Kommunes byfornyelsesselskab og omdannet til Brumleby Almene Andelsboligforening, og endelig blev Brumleby i 2004 medtaget i den såkaldte kulturkanon under arkitektur. Fra starten var det altså nogle velmenende læger, der samlede penge ind blandt de københavnske velhavere, for at kunne opføre sunde boliger til byens fattigste. Få år senere tog arbejdernes på Burmeister & Wain sagen i egen hånd og stiftede Arbejdernes Byggeforening. Foreningens formål var at være sparekasse og via de opsparede midler finansiere boliger til foreningens medlemmer. Arbejdernes Byggeforening nåede at bygge knap boliger, der alle er solgt som ejerboliger. En af de mest berømte bebyggelser fra den tid er de såkaldte Kartoffelrækker, som nu om dage er et at Københavns mest prominente kvarterer. Tiden op til, og ikke mindst lige efter århundredeskiftet, var et slaraffenland for boligspekulanterne. Særligt i perioden blev der opført 7

8 ARTIKEL så mange boliger i København, at bunden gik ud af boligmarkedet og over boliger stod tomme. Århundredeskiftet var også den tid, hvor de første kooperative virksomheder så dagens lys. Det handlede både om mejerier, bagerier og bank, men også på boligområdet dukkede de første kooperative foretagender op. Arbejdernes kooperative Byggeforening blev stiftet i februar Et år tidligere, nemlig i marts 1912 blev Arbejdernes Boligforening stiftet i København. Initiativtageren var formanden for bygningssnedkerne, Jens Chr. Jensen, som udover ønsket om at opføre spekulationsfrie boliger, også så en opgave i at få gjort noget ved arbejdsløshedsprocenten, der var på 75 pct. Og i Odense Opgaven med at skaffe gode og sunde boliger til almindelige menneskers pengepung nåede også til Odense. I september 1916 stiftedes Arbejdernes Boligforening, og i 1917 opførtes de første 24 boliger i Ørstedsgade og på Store Glasvej. I årene frem til starten på 2. Verdenskrig stod Arbejdernes Boligforening og Det borgerlige Byggeselskab stort set for alle de almene boliger, der blev opført i Odense. Undtagelsen var flere mindre boligorganisationer, hvor boligerne dog senere er solgt og selskaberne opløst. Under 2. Verdenskrig var nybyggeriet næsten gået i stå. I de 5 år under besættelsen, blev der opført knap 300 almene boliger i Odense. Et af de mere kendte byggerier fra krigsårene er Folkebo. Da krigen sluttede i 1945, var der derfor et stort behov for nye boliger. Udover det efterslæb, som det begrænsede antal boliger opført under krigen medførte, kunne der forudses et stort og stigende behov. I midten af 1940 erne oplevedes den største befolkningstilvækst nogensinde. I 10-året voksede antallet af danske med Hertil kom den store vandring fra land til by. På Christiansborg tog man fat på at løse opgaven, og i 1946 vedtog både Folketing og Landsting enstemmigt en række nye love, der skulle sætte skub i nybyggeriet, og vel at mærke til huslejer, som kunne betales af de fleste. Det skete bl.a. ved, at Staten påtog sig renterisikoen og fritog nybyggeriet for ejendomsskatter i de første 22 år! Det gav så stødet til oprettelse af rigtig mange nye boligforeninger og boligselskaber. I Odense blev således både Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBoligforening, Fyns almennyttige Boligselskab og Boligforeningen Kristiansdal startet i årene kort efter krigsafslutningen. Siden er det så gået slag i slag og antallet af almene boliger i Odense er, som nævnt indledningsvis, nu nået op på De største byområder med almene boliger findes omkring Middelfartvej og Højstupvej i den vestlige del af Odense. 8

9 ARTIKEL Fyns almennyttige Boligselskab har opført et stort antal boliger på sydsiden af Nyborgvej og Odense AndelsBoligforening har stået for opførelsen af Ejerslykke, der ligger tæt på Rosengårdcentret. Nævnes skal selvfølgelig også Vollsmose, der er opført i et samarbejde mellem Odense AndelsBoligforening, Fyns almennyttige Boligselskab og Boligforeningen Højstrup. Da Odense fejrede sit 1000-års jubilæum besluttede Odense Byråd at lave en stor boligudstilling på Blangstedgaard, og også her er der et stort antal almene boliger. Fremtidens almene boliger Jeg er overbevist om, at de almene boliger også i fremtiden vil sætte deres præg på det odenseanske bybillede. Ikke mindst i disse byggekrisetider er det nybyggeri af almene boliger, der er med til at holde beskæftigelsen i byggebranchen i gang. Der bygges almene boliger på Odense Havn, på den såkaldte slagterigrund og i Skibhuskvarteret. Sideløbende arbejdes der tæt sammen med Odense Kommune for også at sikre et kvalitetsløft af de allerede opførte almene boliger. Her er nogle af de store udfordringer dels at sikre den arkitektoniske kvalitet og dels at indbygge energiøkonomiske løsninger. Sidst, men ikke mindst, skal det sikres, at de almene boligområder også er boligsocialt bæredygtige, og alt dette skal ske i et tæt samarbejde med beboerne o0o En del af oplysningerne er hentet i Boligselskabernes Landsforenings 75-års jubilæumsskrift FolkeBolig & BoligFolk. Tegning: Boligforeningen Højstrup 9

10 ARTIKEL MIN ALMENE BARNDOMSGADE Ved Henning Kirk Christensen Tidligere direktør for Boligforeningen Højstrup Nu om dage har Odense Byråd bemyndiget borgmester og stadsdirektør til at underskrive skøder, når Odense Komfoto: Lennart Greig Boligforeningens start I værelse 210 på Den Nye Forsamlingsbygning i Asylgade var medarbejderne på Dansk Akkumulator- & Elektromotorfabrik den 12. august 1947 indbudt til stiftende generalforsamling. Den nyvalgte bestyrelses første opgaver var selvfølgelig, dels at komme i gang med at få opført nogle boliger, og dels at finde et navn til den nystiftede forening. Da Dansk Akkumulator- & Elektromotorfabrik havde købt byggegrund til den nye fabrik i den vestlige del af Odense, var opgaven for bestyrelsen selvfølgelig også at finde et stykke jord i området. Det fandt man så på arealet nordvest for Odense Stadion. Jorden havde oprindelig været en del af Højstrupgaard, der senere blev en del af det militære anlæg, og var placeret mellem bydelene Bolbro og Tarup. Den nye bydel blev herefter benævnt Højstrup, og det var så også det navn, som boligforeningen valgte. I januar 1949 købte boligforeningen så m2 jord af Odense Kommune. Med en pris på kr. 8,70 pr. m2 løb det op i den nette sum af kr for hele arealet. 10

11 ARTIKEL mune sælger jord. Så let gik det ikke i Her blev skødet sendt rundt i hele byrådssalen og underskrevet af det samlede byråd med borgmester I. Vilhelm Werner i spidsen. Her blev der så opført 18 toetagers rækkehuse og 14 dobbelthuse, alt i alt 46 boliger, som i dag hedder Højstupløkken. Samtidig blev der opført 2 blokke med i alt 24 boliger på Uffesvej, umiddelbart som nabo til Højstrupløkken. Nu rådede Boligforeningen Højstrup så over 70 boliger, men hermed var bolignøden ikke løst. Der kom fortsat nye medlemmer, som også ønskede at flytte fra deres små og utidssvarende boliger til nye og moderne boligforeningsboliger. Os fra Skibhuskvarteret En af håndværksmestrene på byggeriet i Højstrup dukkede op med og fortalte, at han kunne skaffe boligforeningen en byggegrund i Sct. Hans landsogn, hvor der kunne opføres omkring 100 boliger. Højstrups bestyrelse drøftede dette tilbud, og blev enig om at acceptere. Dels var der jo stadig nye medlemmer, som ønskede en bolig, og dels havde bestyrelsen fået blod på tanden, nu da man allerede havde været igennem de spændende opgaver med opførelse af de 2 byggerier i Højstrup. Hertil kom, at formand Thorvald ikke havde svært ved at overbevise familien om, at det var værd at vente på den nye bolig, når den nu kunne bygges hjemme i Skibhuskvarteret, og kun kort fra Damhusvej. Den 16. maj 1949 blev skødet så underskrevet. Det fremgår heraf, at enkefru Martha J. M. Andersen solgte kv. alen, skyldsat for hartkorn 0 tønder, 0 skæpper, 0 fold og 1½ album til Boligforeningen Højstrup. Til at tegne boligerne antog boligforeningen arkitekt John Tommerup, og selve byggeopgaven blev overdraget i hovedentreprise til tømrermester Ernst Andersen, der blev nok så kendt for hans mange boliger og byggerier i Skt. Klemens. Tømrermesteren skulle have kr for at bygge de 99 boliger. Det svarer til kr pr. bolig, og her er vi i tiden længe før indførelsen af både oms og moms. Varemangel og 99 kroner Under, og også efter krigen, var der mangel på mange forskellige varer. Det gjaldt ikke mindst varer, som skulle importeres. Ældre folk på egnen kan formentlig endnu huske de rationeringsmærker, der skulle medbringes ved indkøb hos den lokale købmand. Varemanglen var også et problem i byggeriet, hvor der skulle søges om en særlig tilladelse for at kunne importere byggematerialer. Udover rationering af byggematerialer var det også et mål for boligforeningens bestyrelse at holde den månedlige husleje under kr. 100, der åbenbart var en lidt magisk overgrænse for, hvad ansøgere kunne og ville betale. Det lykkedes, og de første boliger blev udlejet for kr. 99 pr. måned. Et af de steder, hvor der både kunne spares på byggematerialerne og på huslejen, var på gulvbrædderne. Der var jo ingen grund til at lægge de dyre brædder på steder, hvor der alligevel skulle opsættes køkkenborde, så her blev de sparet. 11

12 ARTIKEL Det kom ganske vist som lidt af en overraskelse, da afdelingen blev så gammel, at man gik i gang med at udskifte køkkener boligstandard Boligerne blev opvarmet med kakkelovne, og derfor blev der til hver bolig indrettet særlige rum til opbevaring af kul, koks og cinders. Boligerne havde eget toilet, bestående af en håndvask og en toiletskål på et terrazzogulv, men et egentligt badeværelse var endnu en ukendt luksus. Mange af de nye beboere var dog håndværkere, og de fik så rigget en bruser op i vaskehuset, og med en slange til gasgruekedlen lykkedes det at få familien rengjort. I vaskehuset var, udover gasgruekedlen, også et betonvaskekar, som udmærket kunne fungere som badekar. Jo, med lidt fantasi og fingersnilde, blev mange opgaver løst. Indflytning Det kneb ganske gevaldigt med at få byggeriet gjort færdigt, og indflytningsdatoerne måtte flyttes flere gange. I en periode samledes bestyrelsen ugentligt for at holde arkitekt og håndværkere til ilden, og der blev truet med at stoppe udbetalinger til både arkitekt og håndværkere. Men færdige blev husene, eller næsten færdige, og de første beboere flyttede ind på Agnetevej den 15. marts I løbet af sommeren kom flere og flere flyttevogne til Thorvaldsparken, og i februar 1951 blev der så indkaldt til det første beboermøde. Aftenen gik med at snakke om de fejl og mangler, der bl.a. havde været med utætte kældervægge og revnede kakkelovne. I et af husene blev der indrettet et kombineret møde- og kontorlokale, og Mosegårdsvej 152 blev således Højstrups første officielle kontoradresse. Beboerne Hvad var det så for mennesker, der flyttede ind i Thorvaldsparken? Langt de fleste var kernefamilier, hvor far gik på arbejde hver morgen og mor var hjemme og passede familiens 2-3 eller 4 børn. Der var både faglærte og ufaglærte fra byggepladser og fabrikker, kontorfolk og ekspedienter, en fisker, en pantefoged og en fængselsbetjent. Kort sagt var det et bredt udsnit af datidens middelklasse. Der var dog et par undtagelser, nemlig et par familier, der hver havde 10 børn. I dag kan man jo godt fundere lidt over, hvordan 12 mennesker kunne få en hverdag til at fungere på 90 m2 med en stue, et soveværelse og to børneværelser og et toilet. Til gengæld var der godt salg af køjesenge, og de kunne købes med hele 3 etager. Et kig i de gamle ansøgninger til boligerne viser også lidt om den tids omgangstone, hvor det ikke var usædvanligt, at ansøgningerne sluttes af med Med højagtelse eller med et Ærbødigst. 12

13 KOMMENDE AKTIVITETER BESØG PÅ LILLEMØLLEN ved Sevda Metin og Tommy Storm foto: Lennart Greig tid > Søndag den 16. oktober klokken ca sted > Lille Mølle, Lillemøllevej 14, Refsvindinge, 5853 Ørbæk tilmelding > mail: deltag@odensebyforening.dk eller Jens Ulrik Rasmussen, mødegebyr > 30 kr. incl. forfriskning - max. 40 deltagere Ved tilmelding opgiv om du har plads i bilen, eller om du ønsker transport med andre. Lillemøllen ligger i et yderst naturskønt område ved Ørbæk Å ikke langt fra Refsvindinge. De stråtægte bygninger ligger smukt ved en idyllisk møllesø og et frodigt overdrev. Året er Vi kører tilfældigt forbi Lillemøllen og udbryder i kor: Der vil jeg bo!. 11 år senere bød chancen sig pludselig for at købe møllen, og i august 2008 blev vi de lykkelige ejere af stedet. Foran os lå et stort restaureringsarbejde af den fredede møllegård, hvilket har været en både spændende og lærerig udfordring fortæller Sevda og Tommy, som iøvrigt også er medlemmer af Byforeningen. Nu er chancen der for at se stedet og få et indblik i restaureringen, inden arbejdet er helt færdigt. Møllehjulene kører til stadighed rundt, men mølleriet er slået fra. Fornylig har det været startet op igen, og der blev malet korn til mel efter mere end 10 års stilstand - Måske sker det igen, når vi besøger møllen! 13

14 KOMMENDE AKTIVITETER BESØG I SANDERUM KIRKE ved sognepræst John Pretzmark Ramskov foto: Lennart Greig tid > Onsdag den 2. november klokken ca sted > Sanderum Kirke, Sanderum tilmelding > mail: deltag@odensebyforening.dk eller Jens Ulrik Rasmussen, mødegebyr > 20 kr. incl. kaffe/the - max. 50 deltagere Sanderum Kirke har afsluttet en restaurering til 15 mill. kroner. Nationalmuseet blev ved med at finde nye ukendte ting. Frække kalkmalerier fra før reformationstiden er nu igen synlige uden, at de dog i dag kan forarge. Udefra ligner den måske en almindelig hvid dansk landsbykirke, men indvendig er den noget ganske særligt - ikke bare kalkmalerierne, men også Claus Bergs gyldne alter - vist et forstadie til den i Domkirken - hertil kommer den smukke prædikestol m.m. Den 6. marts 2002 besøgte Byforeningen Sanderum Kirke, men nu efter fuldført restaurering er det et stort ønske at gøre det igen. Sognepræst John Pretzmark Ramskov viser rundt og fortæller - det gjorde han også i Der venter Byforeningen et meget spændende besøg. og videoen: kultur/article ece 14

15 ORIENTERING THOMAS B. THRIGES GADE - KOMMENTARER Kommentarer og generelle betragtninger til den videre behandling af de tre udvalgte forslag. Aug ) Sønderport Når trafikken på Albanigade neddrosles bør overgangen mellem gaden/broen og parken bearbejdes, således at terrænet omformes til et stort landskabeligt trappeanlæg. Parken og byen smelter sammen i en glidende overgang. Integreret i trappeanlægget, i krydsningspunktet mellem bro og å, kunne opføres en bygning ( byport ) som markering af indgangen til middelalderbyen. Ligeledes kunne underføringen under broen aktiveres med en cafefunktion mod åen som det kendes fra Clemens Bro i Aarhus. 2) Albani Torv Pladsen bør behandles med respekt for pladsens bygninger. Et mere seriøst/pompøst udtryk i stedet for visse af forslagenes lidt pjankede legepladser. 3) Torvegade-Adelgade I forbindelse med lokalplanlægningen af området, bør der gives mulighed for at bygge udenpå Torvegade 1 (mod Adelgade) - og for at sammenbygge Torvegade 1 med Adelgade 8. En halvering af gaderummets (Adelgade) bredde vil klæde urbaniseringen af bymidten og styrke den rumlige kontrast mellem pladser og stræder. 4) Stålstræde Som ved Adelgade bør en fremtidig lokalplan for området omkring Stålstræde give mulighed for fortætning, således at den oprindelige snævre gades krumme forløb igen kan opleves hemmelighedsfuld og tiltrækkende for nysgerrigheden. 5) Fisketorvet Alle gader og stræder samles her i Odenses absolutte centrum. Krydset mellem den gamle historiske øst-vest akse (Vestergade-Overgade) og den nyere nord-syd akse (Thrigesgade- Albanigade) skal have en ganske særlig funktion. Et sted for hele byen og alle dens gæster. En odenseansk Covent Garden, en multimarkedshal som findes centralt i enhver fransk og italiensk drømmeby. En bygning, hvis 10m høje stueetage er helliget byens borgere og gæster. Et offentligt atrium, punktvist kranset af servicefunktioner og små udsalgssteder. Fiskemarked, kød og delikatesser, antikvitetsmarked, auktioner, sport, spil og leg, promenadekoncerter, skøjteløb om vinteren 6) Lotzes Have Lotzes Have må meget gerne udvides og integreres bedre i byen. Fyrtøjet, indgangsglashuset og træet opleves som samlingspunkter i den lille kulturpark. 15

16 ORIENTERING 7) Forbindelse gennem baggårde (Nørregade/TBT Gade) Skønheden i gårdrummet Nørregade 39 fortjener at blive en del af en spændende og smuk passage mellem T B Thriges Gade og Nørregade. Baghusene Nørregade 29 og 31 bør ligeledes fremhæves og ikke skjules måske gøres til sydsiden af et nyt tætbygget stræde/torv, hvor nybyggeri mellem Nørregade og Thriges Gade danner den nordlige afgrænsning. 8) Overraskelser og eventyr i byplanen. Flere af projekterne arbejder med et byområde mellem HCA-kvarteret og Skulkenborg, der er kendetegnet ved ultra små karéer og meget snævre stræder. Dette giver nogle anderledes og overraskende kik man får lyst til at bevæge sig rundt om næste hjørne. Odense havde engang mange overraskelser og eventyr indbygget i byplanen. Disse er desværre næsten alle blevet kvalt i for meget lys, luft og overskuelighed. Vi ønsker os eventyret tilbage i byplanen. 9) Nørreport Som Sønderport (1) markerer indgangen til middelalderbyen fra syd, markerer Nørreport den fra nord. Byforeningen finder de projekter, der foreslår en markant pendant til Tigergården spændende her må gerne bygges ekstra højt. 10) P-kældre Det er vigtigt, at der i de store p-kældre er en tydelig fortælling om, hvor vi er i byen. Gerne suppleret med Informationstavler med aktuelle begivenheder. Måske koordineret med infotavler ved motorvejen og de store indfaldsveje. Vigtigt med dagslys til kælderparkering. Dagslys på mange måder. F. eks. i.f.m. klatrevæg god ide. Cykelparkering i kanten af p-kældre - i halvplan af p-kældre den lyseste/yderste del. Forbindelse mellem underjordiske p- kældre nord-syd (Sivetrafik).. ER VIGTIG..! 11) Belægninger De gule klinker med markering med toneskift som markering af centrale punkter. 12) Renovation Affaldssug generelt. Off. skraldespande tilkobles hvis muligt. 13) Pavilloner Flytbare pavilloner (skurby) til billig udlejning i kortere perioder gadehandel og gløgg. Pavilloner med køjer i baglokalet Billig bolig mod at give byen oplevelser Tanker er gratis. Skurbyen flytter i takt med udviklingen, som forpost for byomdannelsen. 14) Cykeltrafik Sikkerheden mellem fodgængere og cykelhurtigruter skal undersøges. Cykler i letbanetog Problematikken omkring stationer. 16

17 ORIENTERING Basiskort: Grundkort Fyn Oversigtsplan med numre til kommentarer indsat. 17

18 KOMMENDE AKTIVITETER BESØG INGER MARGRETES VÆRKSTED ved Inger Margrete Tommerup. foto: Lennart Greig tid > Onsdag den 9. november klokken sted > Vindegade 75 i gården tilmelding > mail: deltag@odensebyforening.dk eller Jens Ulrik Rasmussen, mødegebyr > 20 kr. - max. 25 deltagere - praktisk tøj pga. våd maling. Diplommaler og medlem af Byforeningen Inger Margrete Tommerup inviterer indenfor i sit værksted: IMT-RESTAURE- RING, Vindegade 75 i gården (ved Grønnegade) Hun har en uddannelse fra Malerfagets Videregående Uddannelse, Syddansk Erhvervsskole, De materialer, der arbejdes med, er både nye og gamle, som tones, blandes og fremstilles til hver opgave. Opgaverne har været mangeartede. Således kan nævnes: Alt indvendigt i Langesø Skovkapel, Skjoldet og viserne på uret på Odense Rådhus, Alterbord fra Grindløse kirke, Præstetavler med skrift, stole, kommoder, kister og bornholmerure. Rensning af malerier, reparation af rammer, fajance, lertøj og træfigurer. Af opgaver væk fra værkstedet kan nævnes: Sommerlyst - havepavillon på Sanderumgård, Brolykke Langeland som assisterende konservator, diverse malede ternede gulve i private hjem, Havestue i Humlemagasinet, Illusionsmaleri - vindue på hus m.m. Hjemmeside: 18

19 KOMMENDE AKTIVITETER BESØG HOS MIME GERT ved Gert Pedersen, Mimeteatret foto: Lennart Greig tid > Onsdag den 23. november klokken ca sted > Mimeteatret, baghuset Vestergade 95 B tilmelding > mail: deltag@odensebyforening.dk eller Jens Ulrik Rasmussen, mødegebyr > 60 kr. - max. 70 deltagere MIME GERT OG BAGHUSET I VESTERGADE Mime, teatergenre, hvor dramaets handling og personkarakteristik skildres uden ord vha. kropsbevægelser og mimik, siger Gyldendals leksikon, så er det på plads. Odense har Danmarks eneste mimeteater, og det skyldes Gert Pedersen alias Mime Gert - læs omstående artikel. Byforeningens seneste deciderede julearrangement skal vi helt tilbage til 2006 for at finde. Det var på Dannevirke. Vi genopliver traditionen, hvor vi nu skal i Mimeteatret og møde Mime Gert. Han vil fortælle lidt om sig selv og lidt om huset. Derefter vil han lave en forestilling - Den med juletræet, som er en opfordring fra et af vore medlemmer. Der bliver et traktement, som består af gløgg og æbleskiver. NB! Bindende tilmelding. 19

20 ARTIKEL MIME GERT OG BAGHUSET I VESTERGADE ved Jarl Abrahamsen foto: vvv.mimeteatret.dk Gert Pedersen spreder smil og latter over hele landet med sine humoristiske mimeforestillinger. Mange nyder stor glæde af hans mimiske foredrag og workshops i både store og små forsamlinger, hvor humoren er hans redskab og hvor en sund latter får tingene til at glide lettere. Sproget i mime er universelt og unikt, og kan derfor forstås på tværs af sociale og nationale grænser. På Danmarks eneste mimeteater i Odense bevares og videreføres denne fantastiske verden af drømme og illusioner, der bliver til virkelig virkelighed kun ved brug af kroppen og fantasien. Gert er født i Herning og kom i 1977 til Odense, hvor han var medstifter af teatret Ask og Embla, det senere Vintapperteater. Efter en mimeinstruktøruddannelse i England og USA ( ) med speciale i tegnsprogsteater stiftede Gert Mimeteatret i Mimeteatret har siden 1990 haft til huse i et baghus i Vestergade 95 B (Bag Skoringen, det tidligere Centrum Sko). I de første år boede Mimeteatret til leje på de to øverste etager. Allerede fra dag 1 begyndte Gert på en renovering og ombygning af huset. 2.salen blev indrettet til en lille intimscene og loftrummet fungerede som sminke-, værksted- og pulterrum. I 2004 købte Mime Gert hele huset, og den løbende ombygning og renovering fortsatte ufortrødent, med penge tjent på landevejene i Jylland. 20

21 ARTIKEL Gennem årene er huset blevet grundigt isoleret, der er indlagt fjernvarme, varmt vand samt toiletter og baderum som erstatning for det gamle das med indgang fra gavlen. Overalt er der lagt nye gulve eller eksisterende gulve er renoveret og alle indvendige og udvendige overflader er nænsomt renoveret. Det er generelt for ombygningen, at så meget som muligt af husets historiske elementer er bevaret og der er i meget høj grad blevet anvendt genbrugsmaterialer ved renoveringen. Mimeteatret har i dag til huse i stueetagen, hvor en meget fin og hyggelig cafescene er indrettet. I 2011 flyttede Gert med familie ind i husets to øverste etager i en fantastisk lys og luftig nyindrettet bolig med udsigt over byens tage. Da Odense Kommune i sin tid søgte (og fik) økonomisk støtte til kulturdelen i forbindelse med byfornyelsesprojektet på Rosenbækkaréen (tidligere Didriksenkareen), blev Mimeteatret blev brugt som den kulturelle løftestang for projektet. Mimeteatret fungerer i dag som et privatdrevet og ejet kulturhus med et væld af arrangementer. riet, som bruger stedet til eksamener i folkemusik, pga. rummets fine akustik. I 2010 var huset i brug mere end 100 dage til offentlige arrangementer - foruden Mimeteatrets egne forestillinger. Yderligere information om kommende arrangementer kan ses på eller under teatre, mimeteatret. Mime Gert er endvidere en ofte brugt ambassadør for Odense Kommune, både lokalt, men også som byens kulturelle indslag ude i verden som fx ved den store EXPO-udstilling sidste år i Shanghai, Kina. Onsdag d. 23. november kl afholder Byforeningen sit julearrangement på Mimeteatret, hvor det bliver muligt at stifte nærmere bekendtskab med Gert og Mimeteatret. Der serveres gløgg og æbleskiver og Gert har lovet at fortælle mere om sig selv og Mimeteatret samt at give eksempler på sin mimekunst. Jarl Abrahamsen Udover Mimeteatrets egne forestillinger og workshops bruges huset jævnligt af Odense Fortællekreds (sidste torsdag i hver måned), Lyrikfestivalen (den første weekend i marts hvert år), Spoken words festival (3.-5. nov.), diverse foredrag og skæve musik-, teater- og småarrangementer som ikke kan finde rum andre steder, samt af Musikkonservatofoto: mimeteatret 21

22 KOMMENDE AKTIVITETER SVØMMEHALLEN PÅ KLOSTERBAKKEN Ved Søren Damgaard, Idrætsparkleder foto:lennart Greig tid > Torsdag den 12. januar klokken sted > Hovedindgangen, Klosterbakken 5 tilmelding > mail: deltag@odensebyforening.dk eller Jens Ulrik Rasmussen, mødegebyr > 20 kr. - max. 30 deltagere BESØG I EN NYISTANDSAT ODENSE SVØMMEHAL I skrivende stund er man ved at lægge sidste hånd på renoveringen af Svømmehallen på Klosterbakken. I bladets augustnummer 2010 fortalte Frede Madsen indgående om den tiltrængte opdatering. Brugere af Svømmehallen glæder sig nok til igen at kunne svømme frem og tilbage i bassinet samt tage de nye faciliteter i brug. Byforeningen har formået Idrætsparkleder Søren Damgaard til at vise os rundt, så det bliver spændende at se alt det nye, og hvordan tingene virker nu. Svømmehallen vil være i brug, så det giver nok en begrænsning af hvad vi kommer til at se. Der skal naturligvis tages hensyn til de badende, men vi vil alligevel få et godt billede af, hvad der er blevet udført i Odenses ældste svømmehal. 22

23 MEDLEMSSKAB UNDERTEGNEDE ØNSKER AT TEGNE MEDLEMSSKAB reg nr kontonr NAVN enkelt medlemsskab 220 kr./år VEJ husstand 270 kr./år POSTNUMMER/BY ønsker ikke tidsskriftet By & Land kontingentet reduceres 50 kr./år Eventuelt indmeldt af UNDERSKRIFT/DATO Blanketten sendes til: Byforeningen for Odense, v/ kasserer Søren Michael Nielsen Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C. FOR 35 ÅR SIDEN... Læserne har måske bemærket, at bladets forside reklamerer med 35. årgang. Måske tænker man ikke nærmere over det, men Byforeningen rundede faktisk et jubilæum i foråret, idet datoen d. 8. april 1976 var dagen, hvor foreningen blev startet - altså 35 år i år. Af vedtægterne fra dengang og uændret op til i dag: Foreningens formål er at arbejde med emner vedrørende Odense Bys liv i fortid, nutid og fremtid, øge interessen herfor og fremme bevaring og udvikling af kulturhistoriske og æstetiske værdier. Foreningens formål søges blandt andet realiseret gennem møder og ekskursioner samt dannelsen af interessegrupper. Disse sidste etableres af bestyrelsen efter foreliggende ønsker og behov og samarbejder med denne. 23

24 BLIV MEDLEM! Ønsker du at modtage bladet fast eller deltage i foreningens aktiviteter, kan du rekvirere yderligere materiale ved at kontakte et medlem af bestyrelsen. (Kontaktinformationer på side 2). Den 10. august præsenterede partnerskabet bag omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade (Realdania og Odense Kommune) de tre tværfaglige teams fra indog udland, der er udvalgt til at gå videre i konkurrencen Fra gade til by. Fra den 11. august 19. august 2011 kunne byens borgere se og drøfte forslagene i en bemandet udstilling på Odense Adelige Jomfrukloster. Vi valgte, at møde borgerne på ikke et eller to eller tre enkelte møder men på ét månedlangt borgermøde. Vi har besvaret spørgsmål, diskuteret og frem for alt: Lyttet. Borgerne, de handlende, erhvervslivet, kulturlivet og andre interessenter har alle skulle have mulighed for at følge, kommentere og påvirke de tre forslag. Vi kan med glæde konstatere, at rigtig mange har haft lyst til at involvere sig - heriblandt Byforeningen for Odense. I og andre besøgende er gået til projekterne med stor seriøsitet og har brugt lang tid på både at sætte jer ind i de enkelte projekter og dernæst taget jer tid til at gå i dialog med os fra Projektsekretariatet. Det vil vi gerne sige tak for, det har været en fornøjelse. I perioden mellem 11. og 19. august var der små 1000 besøgende til udstillingen på Odense Adelige Jomfrukloster. Vi konstaterede, at interessen for udstillingen stadig var stor og derfor valgte vi at holde åbent på Odense Adelige Jomfrukloster endnu en uge. De input, vi har modtaget, vil sammen med dommerkomitéens og interessenters anbefalinger indgå i den videre bearbejdning af forslagene. Den endelige vinder bliver offentliggjort i februar Efterfølgende vil vi i marts 2012 udstille vinderforslaget og igen gå i dialog med borgere og interessenter om, hvordan vinderforslaget kan gøres endnu bedre. Hvis du ikke har haft mulighed for at lægge vejen forbi klosteret, kan du se konkurrenceforslagene på Venlig hilsen Svend Heegaard, projektchef - Odense Kommune SEBYFORENING.DK