LIVSOMSTILLING. ved kombineret syns- og hørenedsættelse/døvblindhed et indre arbejde over tid
|
|
- Fredrik Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LIVSOMSTILLING Nu lever jeg igen, selv om det indimellem er hårdt. Fremtiden vil jeg ikke tænke på. Jeg må få dagen i dag til at fungere. Man bliver sårbar, når man får afslag på noget, som kunne gøre en stærkere. ved kombineret syns- og hørenedsættelse/døvblindhed et indre arbejde over tid 1
2
3 LIVSOMSTILLING ved kombineret syns- og hørenedsættelse/døvblindhed et indre arbejde over tid Ann-Christine Gullacksen Lena Göransson Gunilla Henningsen Rönnblom Anny Koppen Anette Rud Jørgensen
4 Udgivet af Nordens Velfærdscenter November 2011 Forfattere: Ann-Christine Gullacksen Lena Göransson Gunilla Henningsen Rönnblom Anny Koppen Anette Rud Jørgensen Redaktion: Magnus Gudnason Lasse Winther Wehner Ansvarlig redaktør: Direktør Tone Mørk Oversætter: Magnus Gudnason Grafisk design: Aase Bie Forsideillustration: Stina Persson ISBN: Oplag: 300 Nordens Velfærdscenter Danmark Slotsgade 8, DK-9330 Dronninglund, Danmark Tel: Nordens Välfärdscenter Sverige Box 22028, Stockholm, Sverige Besøgsadresse: Hantverkargatan 29 Tel: info@nordicwelfare.org Nordens Välfärdscenter Finland Annegatan 29 A 23, FIN Helsingfors, Finland Tel: nvcfi@nordicwelfare.org Rapporten kan bestilles på: info@nordicwelfare.org Rapporten kan downloades på: Links til rapporten findes yderligere på:
5 FORORD I de seneste år er der blevet publiceret en hel del materiale om erhvervet døvblindhed fra virkelighedsnære projekter og forskningsrapporter til beretninger om egne erfaringer med at leve med døvblindhed. Stadig flere personer med døvblindhed forelæser på konferencer, både nordiske og internationale. Dette giver os nye dimensioner og en dybere forståelse af døvblindhed og af, hvordan livet og hverdagen kan se ud. Takket være, at personer med døvblindhed generøst deler ud af deres erfaringer, så får det professionelle felt større forståelse og en øget viden. Med udgangspunkt i en model om livsomstilling vil vi bidrage til at systematisere erfaringerne med at udvikle og leve med erhvervet døvblindhed. Individuelle rejser i livet, men hvor faser og hændelser opleves forholdsvis ens af dem, vi interviewede. Det er også vores ambition, at denne viden vil blive taget i anvendelse og blive til gavn i det professionelle arbejde. Med rapporten henvender vi os til professionelle, som i deres arbejde kommer i kontakt med personer med erhvervet døvblindhed. Vi henvender os også til personer med døvblindhed og deres pårørende. Vi, som har gennemført dette projekt, vil sige en særlig TAK til jer, der har deltaget i vores fokusgrupper, og som generøst har delt ud af jeres erfaringer og viden om at leve med erhvervet døvblindhed. En varm TAK også til projektets referencegruppe for godt samarbejde gennem hele arbejdsprocessen. Endelig TAK til Nordens Velfærdscenter, Nationellt kunskapscenter för dövblindfrågor, Center for Døve, Signo døvblindesenter, Stiftelsen Signo og Stiftelsen Mo Gård for økonomisk støtte. Oktober 2011 Ann-Christine Gullacksen, S Lena Göransson, S Gunilla Henningsen Rönnblom, N Anny Koppen, N Anette Rud Jørgensen, DK 5
6 INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 9 Baggrund... 9 Projektgruppen... 9 Begrebet døvblindhed Disposition DEFINITION OG BESKRIVELSE AF DØVBLINDHED Nordisk definition af døvblindhed Forskellige indgangsvinkler til erhvervet døvblindhed Konsekvenser af erhvervet døvblindhed Kommunikation Information Orientering og forflytning Progression VIDENSOVERSIGT At leve med erhvervet døvblindhed Livsomstilling Livsomstilling et indre arbejde over tid Livsomstillingsmodellen Livsomstilling og døvblindhed PRÆSENTATION AF PROJEKTET Indledning Referencegruppen Interviewmetode Udvælgelse og beskrivelse af deltagerne i fokusgrupperne Gennemførelse af fokusgruppeinterviewene Bearbejdning af interviewene RESULTATER Livsomstillingsforløbet Indledning Barnets og teenagerens erfaringer Barndommen Teenageårene
7 - Sammenfatning Vejen mod erkendelse Det snigende forløb Plateauer, nedture og fastholdende kraft Mod det uundgåelige Vendepunktet erkendelsen Udløsende hændelser Samle kræfter til et fortsat liv Sorg og savn At finde tilbage til sig selv Udforskning af døvblindhedens vilkår Forankring i sig selv At leve med døvblindhed Centrale temaer ved livsomstilling Indledning Progression og livsløb Usikkerhed og sårbarhed Identitet og selvbillede Døvblindebegrebets værdiladede betydning Ensomhedens forskellige former Socialt liv og kommunikation Kræfter og energi Dele erfaringer med andre Betydningen af støtte og hjælpemidler Mødet med professionelle AFSLUTTENDE REFLEKSIONER Sammenfatning af livsomstilling ved erhvervet døvblindhed Livsomstillingsmodellens anvendelsesområder Samarbejdet med referencegruppen Værdien af nordisk samarbejde EFTERORD FRA REFERENCEGRUPPEN REFERENCER BILAG
8 Nu lever jeg igen, selv om det indimellem er hårdt. Fremtiden vil jeg ikke tænke på. Jeg må få dagen i dag til at fungere. Man bliver sårbar, når man får afslag på noget, som kunne gøre en stærkere.
9 INDLEDNING Formålet med dette studie er at få øget viden om, hvordan livsomstilling kan se ud ved erhvervet døvblindhed. Med udgangspunkt i denne viden, håber vi at kunne bidrage til et bedre match mellem individets behov og omgivelsernes støtte den rette støtte på det rette tidspunkt. Baggrund At udvikle døvblindhed indebærer store omstillinger både for individet og omgivelserne, ikke bare fra det øjeblik diagnosen bliver stillet. For langt de fleste indebærer det også gentagne ændringer og tilpasninger i takt med ændret syns- og hørefunktion. En kombineret syns- og hørenedsættelse udgør en alvorlig trussel mod aktiviteter og muligheder for deltagelse. Det er ikke ualmindeligt, at døvblindheden begynder at blive udviklet i den sidste del af teenageårene, eller i det tidlige voksenliv. Fremtiden kan føles usikker, mål og drømme må måske genovervejes, og meget må læres på ny for at klare hverdagens krav. At lære på ny og finde nye veje i forhold til de nye livsvilkår, som døvblindheden fører med sig, indebærer et stort arbejde. Den dokumenterede viden om, hvad det indebærer at leve med erhvervet døvblindhed har hidtil været begrænset. I de senere år er personer, som selv lever med døvblindhed, dog i højere grad begyndt at beskrive deres livssituation i forskellige sammenhænge. Professionelle og forskere har også gennemført kvalitative studier, som har trukket de personligt oplevede erfaringer med døvblindhed frem. Indslag med selvbiografiske beretninger er vigtige, både for at give et perspektiv inde fra på de sociale og psykosociale spørgsmål, men også for at formidle erfaringer om samfundets støtte. Der findes dog fortsat et behov for at beskrive disse erfaringer og oplevelser i mere generelle termer. Med denne undersøgelse vil vi bidrage til en sådan generel viden om sociale og psykosociale aspekter af at udvikle og leve med erhvervet døvblindhed. Viden som kan anvendes både i det professionelle arbejde og i selvforståelsen af denne livsforandring. Projektgruppen Vi, som har gennemført dette projekt, har i mange år arbejdet med personer med erhvervet døvblindhed. Ofte har vi set, at individets egen opfattelse og 9
10 forståelse af funktionsnedsættelsen og omgivelsernes mål og ambitioner om hvad, som bør gøres, ikke altid harmonerer med hinanden. Mange gange har vi foreslået en indsats, som er blevet afvist af den enkelte, og vi har måske forklaret situationen med, at «han har nok ikke accepteret sin døvblindhed». Omvendt har vi også mange gange støttet individer i at få de tjenester og den støtte, som de beskriver, at de behøver for at kunne være aktive deltagere i eget liv. Det er en udfordring at kunne tilbyde den rette indsats på det rette tidspunkt. At identificere, hvor en person befinder sig i sin om stillingsproces, giver værdifuld information om, hvilken støtte personen er parat til at tage imod og hvornår. I det udviklingsarbejde, som førte til etableringen af døvblindeteamet i Region Skåne (Göransson, 2007), blev der indledt et samarbejde med Ann-Christine Gullacksen, docent i socialt arbejde, Malmö högskola. Gullacksen har tidligere afprøvet og beskrevet en model for livsomstilling i forhold til personer med kroniske smerter (1998) og til personer med hørenedsættelse (2002). Man erfarede i Skåneprojektet, at modellen var relevant og brugbar, også i arbejdet med personer med erhvervet døvblindhed. Skandinavisk Netværk om Erhvervet Døvblindhed SNED stod i spidsen for et seminar om stress og coping ved erhvervet døvblindhed i 2008 i Danmark, på Nordisk Uddannelsescenter for Døvblindepersonale, NUD (i dag Nordens Velfærdscenter, NVC), hvor Gullacksen var en af forelæserne. Derefter besluttede SNED at gå videre og undersøge, hvad der eventuelt kan være særligt ved livsomstilling i forbindelse med erhvervet døvblindhed. Denne undersøgelse er derfor en naturlig konsekvens af udviklingsprojektet i Region Skåne og seminaret på NUD i Vi, som har gennemført undersøgelsen, er: Ann-Christine Gullacksen, Sverige Er docent i socialt arbejde og arbejder som lektor på Malmö högskola, med en fortid som socialrådgiver i høreomsorgen i Skåne. I sit afhandlingsarbejde studerede hun livsomstilling, når livet ændres på grund af kronisk sygdom eller funktionsnedsættelse. Den fortsatte forskning har hun helliget studiet af livsomstilling, når hørelsen svigter, med særlig fokus på rehabilitering fra et brugerperspektiv. 10
11 Lena Göransson, Sverige Arbejder som driftsleder for Nationellt kunskapscenter för dövblindfrågor. Hun har skrevet bogen Dövblindhet i ett livsperspektiv Strategier och metoder för stöd og rapporten Från projekt till delaktighet Utvärdering av 44 projekt relaterade till funktionsnedsättningen dövblindhet. Hun har i mange år blandt andet været ansvarlig for udviklingen og opbygningen af både Døveteamet og Døvblindeteamet i Region Skåne. Gunilla Henningsen Rönnblom, Norge Arbejder som døvblindekonsulent med råd og vejledning til personer med erhvervet døvblindhed, deres pårørende og professionelle, som de er i kontakt med. Er medlem af Nationalt tværfagligt team for diagnosticering og identificering af døvblindhed, og er ansat på Signo døvblindesenter i Andebu. Hun har tidligere arbejdet med erhvervsrettet rehabilitering for personer med døvblindhed. Anny Koppen, Norge Arbejder som døvblindekonsulent med råd og vejledning til personer med erhvervet døvblindhed, deres pårørende og professionelle, som de er i kontakt med. Hun er ansat på Regionssenter for døvblinde, Statped Vest i Bergen og har tidligere været leder på Nordisk Uddannelsescenter for Døvblindepersonale (NUD). Anette Rud Jørgensen, Danmark Arbejder som døvblindekonsulent på Center for Døve, Odense, med rådgivning til voksne med erhvervet døvblindhed, deres pårørende og professionelle, som kommer i kontakt med målgruppen. Hun er engageret i formidlings- og projektarbejde og har blandt andet været ansvarlig for et treårigt projekt om personer med erhvervet døvblindhed og arbejde, som resulterede i rapporten Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne. Hun er desuden medlem af Det tværfaglige udrednings- og rehabiliteringsteam for døvblinde. Begrebet døvblindhed Når vi i denne rapport anvender begrebet døvblindhed, så er det et samlebegreb for erhvervet kombineret syns- og hørenedsættelse, i overens- 11
12 stemmelse med nordisk definition af døvblindhed. Begrebet døvblindhed er blevet diskuteret fra mange forskellige perspektiver i dette projekt, både med referencegruppen og i fokusgrupperne. Ordet døvblindhed har ofte en stærk negativ værdiladning for den enkelte, og i forhold til omgivelserne opstår der ofte problemer, når man skal forklare betydningen. Hvordan man anvender begrebet og i hvilke sammenhænge, bliver derfor vigtigt. Vi vender tilbage med en nærmere beskrivelse af informanternes tanker og oplevelser omkring døvblindebegrebet i kapitlet Centrale temaer ved livsomstilling. Disposition Indledningsvis præsenterer vi projektets tilblivelse, hvad vi ville vide mere om, og hvad vi ønskede at opnå. Herefter følger en definition af døvblindhed samt en nærmere beskrivelse af erhvervet døvblindhed. I kapitlet Vidensoversigt laver vi en gennemgang af nogle studier, forelæsninger og skrifter, som har inspireret os og fungeret som en baggrund og forståelsesramme for vores arbejde. Dette kapitel indeholder også baggrunden for og en præsentation af Gullacksens model for livsomstilling, som har udgjort tolkningsrammen i vores undersøgelse. Under overskriften Præsentation af projektet beskriver vi blandt andet, hvordan vi har arbejdet, og hvem der har deltaget i projektet. Derefter præsenterer vi resultaterne fra vores undersøgelse i to trin. Først beskriver vi, livsomstillingsforløbet ved erhvervet døvblindhed, som det viser sig i vores undersøgelse. Med udgangspunkt i vores materiale, trækker vi derefter nogle centrale temaer i livsomstillingen ud. Vi afslutter med nogle afsluttende refleksioner om projektets resultater og anvendelighed. Citaterne, som bruges i rapporten, er oversat mellem norsk, dansk og svensk, og er til en vis grad omformulerede. De citerede kan derfor ikke spores til nogen af landene. Vi har også ændret personlige oplysninger, hvor de er forekommet i citater. De deltagere, som har været med i fokusgrupperne, optræder således helt anonymt i teksten. 12
13 DEFINITION OG BESKRIVELSE AF DØVBLINDHED Nordisk definition af døvblindhed Siden 1980 har der været en fælles nordisk definition af døvblindhed. Denne definition er senere blevet revideret, og i 2007 kom en ny udgave. Den nordiske definition lyder, oversat efter den engelske originalversion til dansk, som følger: Døvblindhed er en specifik funktionsnedsættelse. Døvblindhed er en kombineret syns- og hørenedsættelse. Den begrænser en persons aktiviteter og forhindrer fuld deltagelse i samfundet i et sådant omfang, at det kræver, at samfundet støtter med særligt tilrettelagte servicetilbud, tilpasninger af omgivelserne og/eller tekniske hjælpemidler. Kommentarer til og uddybelse af definitionen af døvblindhed: 1. Syn og hørelse er afgørende for at kunne modtage information. En nedsættelse på disse to sanser, der giver informationer fra afstand, vil derfor gøre det ekstra påkrævet at anvende de sanser, som er beregnede til at modtage information inden for rækkevidde (taktilt, kinæstetisk, haptisk, lugt og smag), lige som brug af hukommelse samt at kunne drage logiske slutninger bliver nødvendigt. 2. Behovet for specifikke tilpasninger i forhold til omgivelser og tilbud afhænger af: tidspunktet for døvblindhedens indtræden set i forhold til den kommunikative udvikling og sprogtilegnelse. graden af høre- og synsnedsættelsen, hvorvidt den er kombineret med andre funktionsnedsættelser, om den er stabil eller progressiv. 3. Et menneske med døvblindhed kan være mere funktionshæmmet i en aktivitet og mindre funktionshæmmet i en anden. Derfor er der behov for, at hver enkelt aktivitet og deltagelse heri vurderes hver for sig. Varierende funktionsevne i den enkelte aktivitet og deltagelse heri kan endvidere være påvirket af forhold i omgivelserne samt individuelle personlige forhold. 13
14 4. Døvblindhed medfører varierende behov for, at alle aktiviteter * tilpasses individuelt. Dette gælder i særlig grad mht.: alle former for informationstilegnelse socialt samspil og kommunikation orientering i rum og fri bevægelse almindelig daglig levevis samt krævende næraktiviteter, herunder læsning og skrivning. 5. En tværfaglig tilgang samt specifik viden om døvblindhed er nødvendig i servicetilbudene, og når omgivelserne skal tilrettelægges. Den nordiske definition tager udgangspunkt i funktionelle konsekvenser af døvblindhed. Hele livssituationen, såvel aktiviteter som muligheder for deltagelse, påvirkes væsentligt af den kombinerede funktionsnedsættelse. Man behøver således ikke at være helt døv og blind for at blive defineret som en person med døvblindhed, de fleste har syns- og/eller hørerester. En mere detaljeret beskrivelse og uddybning af definitionen findes i Vägledning om förvärvad dövblindhet (2010), der er tænkt som en kompletterende tekst til definitionen. Når man rammes af en kombineret syns- og hørenedsættelse/døvblindhed, det vil sige når begge de såkaldte fjernsanser svigter, bliver det også sværere at kompensere for nedsættelsen af begge disse funktioner. Hvis man har nedsat hørelse, kan man til en vis grad kompensere for sin hørenedsættelse ved at bruge synet til at aflæse omgivelserne. På tilsvarende vis stoler en person med synsnedsættelse på sin hørelse i forskellige situationer. Denne mulighed for at kompensere går personer med døvblindhed i forskellig grad glip af. Det bliver først og fremmest de såkaldte nærsanser lugt, smag og følesans, som i varierende grad må støtte eller erstatte de svigtende fjernsanser. Først og fremmest følesansen, taktilsansen, får en vigtig rolle for personer med døvblindhed. Døvblindhed er derfor en specifik funktionsnedsættelse, hvor konsekvenserne af den kombinerede syns- og hørenedsættelse er langt mere omfattende end summen af delene. Det skaber gennemgribende forandringer i hverdagen og i livet i sin helhed. *Tilpasningerne skal udføres i et ligeværdigt, involverende samarbejde mellem personer med døvblindhed og deres omgivelser. Ansvaret for dette påhviler samfundet. 14
15 Forskellige indgangsvinkler til erhvervet døvblindhed Gruppen af personer med erhvervet døvblindhed er meget heterogen, især når det gælder kommunikationsform og tidspunktet for døvblindhedens indtræden. Personer med døvblindhed anvender forskellige metoder til at kommunikere med andre mennesker og for at kunne tilegne sig information. Nogle gange kan metoderne være individuelle. Det er dog muligt at inddele personer med erhvervet døvblindhed i tre grupper afhængig af tidspunktet for syns- og/eller hørenedsættelsens indtræden: 1. Personer, som er født med en hørenedsættelse eller døvhed, og som senere også får en alvorlig synsnedsættelse eller blindhed 2. Personer, som er født med en synsnedsættelse eller blindhed, og som senere også får en alvorlig hørenedsættelse eller døvhed 3. Personer, som er født med normal hørelse og syn, og som senere udvikler både syns- og hørenedsættelse Flertallet af personerne i gruppe tre er ældre med aldersrelaterede årsager til syns- og hørenedsættelsen. Derudover kan døvblindhed opstå som resultat af sygdom, ulykker eller syndromer. Blandt unge mennesker med erhvervet døvblindhed er Usher syndrom den mest almindelige årsag til funktionsnedsættelsen. Det er en arvelig tilstand, som fremtræder i en kombination af hørenedsættelse, som kan variere fra moderat hørenedsættelse til total døvhed og den progredierende øjensygdom retinitis pigmentosa (RP). Den ødelægger øjets nethinde og medfører blandt andet gradvis indskrænkning af synsfeltet og nedsat mørkesyn. Tidspunktet for døvblindhedens indtræden i livet kan have betydning for, hvordan den enkelte håndterer sin syns- og hørenedsættelse, og hvordan man tackler forskellige situationer i hverdagen. Om man bliver ramt i voksenalderen, efter identitetsudviklingen, eller allerede i de tidlige ungdomsår, er en væsentlig faktor. De erfaringer og de strategier, som personen udvikler, afhænger videre af, hvilken af sanserne, der bliver ramt først, samt graden af syns- og hørenedsættelsen. 15
16 Konsekvenser af erhvervet døvblindhed At leve med døvblindhed får vidtrækkende konsekvenser for den enkelte og dennes nærstående. Det fører til vanskeligheder med at kommunikere med andre, få adgang til information og at kunne orientere sig på egen hånd i omgivelserne. Tabet af syn og hørelse fører også til varierende konsekvenser af psykologisk og social art, som følelser af sorg og uro, eksistentielle overvejelser og identitetskriser. Tilsammen påvirker dette personens muligheder for at opretholde aktiviteter og være delagtig i samfundet og i eget liv. Kommunikation Når syn og hørelse svigter, påvirker det nødvendigvis social interaktion og mellemmenneskelig kommunikation. I samspil med andre mennesker anvender vi synet, blandt andet til at aflæse mimik og kropssprog, og øjenkontakt er vigtig for turtagning i samtaler. Med hørelsen opfatter vi både det, som bliver sagt, og hvordan det siges samt lyde fra omgivelserne. Tilsammen giver dette indhold, forståelse og mening i samtalen. Personer med nedsat syn kompenserer med hørelsen og fokuserer på tonefald, stemmestyrke og taletempo. Personer med nedsat hørelse kompenserer via synet ved at aflæse andre menneskers kropssprog og ansigtsudtryk. Denne mulighed for kompensation bliver vanskeliggjort eller udebliver helt, når man lever med døvblindhed. Derfor er det svært for personer med døvblindhed at tage initiativ til og deltage i sociale sammenhænge, hvis der ikke bliver foretaget nødvendige tilpasninger. Hvordan kommunikationen bliver påvirket af døvblindhed varierer afhængig af, om man har tegnsprog eller talesprog som sit første sprog. De fleste personer med erhvervet døvblindhed har deres kulturs talesprog som første sprog og er vokset op i en kultur, hvor de fleste mennesker er hørende. En anden gruppe har tegnsprog som første sprog og er vokset op i døvekulturen. Døvekulturen beskrives i døvegruppen som et livsmønster, der er afhængigt af det visuelle sprog, opvækstvilkår, historie og traditioner. Det bærende i kulturen er det sociale samvær og den uhindrede kommunikation, følelsen af tilhørsforhold og fælles identitet (Göransson & Malmström, 2002). Information Informationsstrømmen, der dagligt når frem til seende og hørende personer, og som vi tager for en selvfølge, er svær at få adgang til for personer med døvblindhed. Det gælder for al den information vi får via TV, radio og aviser, 16
17 og ikke mindst den information vi får, når vi lytter til andres samtaler. Såvel auditiv som visuel information bliver svært tilgængelig. Information giver vigtig viden og er en forudsætning for at kunne deltage i forskellige sammenhænge på lige fod med andre. Det danner også basis for at kunne tage stilling til forskellige spørgsmål, store som små. Som tidligere nævnt, begrænser døvblindheden det sociale samvær, hvilket yderligere bidrager til manglende adgang til information. Jo færre sociale sammenhænge man deltager i, desto mindre muligheder er der for at deltage i aktuelle diskussioner i samfundet. Orientering og mobilitet Personer, som primært har en synsnedsættelse/blindhed, stoler i høj grad på hørelsen for at kunne orientere sig og færdes. Når man så får nedsat hørelse, mister man denne vigtige kompensationsevne. De, der har primær hørenedsættelse/døvhed og som får nedsat syn, savner den kompensationsmulighed. Personer med døvblindhed bliver i varierende grad afhængige af støtte, som fx kørselstilbud, ledsagere eller kontaktperson for at kunne færdes trygt og sikkert. Mange oplever et tab af selvstændighed og frihed, når den fysiske afhængighed af andre vokser. Progression Erhvervet døvblindhed er ofte forårsaget af en progredierende tilstand, hvilket betyder at høre- og/eller synsfunktionen gradvis bliver nedsat. Dette skaber bekymringer og usikkerhed med henblik på fremtiden og kræver gentagne tilpasninger, hvilket tager tid og kræver energi. Når man har vænnet sig til eller lært at håndtere sin situation, sker der en forværring, og man må finde på nye strategier igen for at klare hverdagen og livet i sin helhed. Dette skaber usikkerhed og udgør en psykisk belastning i personens liv med oplevelsen af stress og energitab som resultat. For at kunne møde de ovenfor beskrevne konsekvenser af døvblindhed, kræves der en tværvidenskabelig tilgang og specialviden, når det gælder tilbud og tilpasning af miljøet. Dette bliver slået fast i den nordiske definition af døvblindhed og vil blive tydeliggjort på forskellig vis i næste kapitel. 17
18 VIDENSOVERSIGT At leve med erhvervet døvblindhed Personer med egen erfaring med døvblindhed er i de senere år i stigende grad trådt frem og har beskrevet sociale og psykosociale konsekvenser af at leve med døvblindhed. Hvordan klarer man at leve et aktivt liv til trods for en alvorlig syns- og hørenedsættelse? Beretninger om egne oplevelser er vigtig viden og en forudsætning for, at professionelle aktører skal kunne give den rette støtte. Forskningsresultater fra forskellige vidensområder er nødvendige for at give en helhedsforståelse af, hvordan personens livssituation påvirkes. Der findes allerede omfattende og avanceret biomedicinsk forskning om årsager og prognoser ved døvblindhed. Forskning om sociale og psykosociale spørgsmål er derimod ikke nået lige så langt. Denne forskning anvender ofte en kvalitativ forskningsmetode, hvilket gør personer med egen erfaring til vigtige kilder til viden. Resultater fra begge forskningsområder forenes i et biopsykosocialt perspektiv, hvilket er en forudsætning for at forstå den komplekse situation, som kan opstå ved erhvervet syns- og hørenedsættelse. I denne vidensoversigt sætter vi fokus på såvel forsknings- og udviklingsprojekter, som personlige erfaringer med de psykosociale spørgsmål. Hvordan helbredet bliver påvirket af at leve med døvblindhed, kan illustreres fra mange synsvinkler. Helbred bliver i dag betragtet ud fra et biopsykosocialt perspektiv, og er på denne måde et flerdimensionalt begreb, som omfatter kropslige og psykiske tilstande og sociale forhold. Dette bliver slået fast i WHOs klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand ICF (Socialstyrelsen, 2003). I denne model for, hvordan forskellige faktorer påvirker helbredstilstand, understreges deltagelse som en afgørende faktor for at have et godt liv. Deltagelse defineres som en persons engagement i en situation. Døvblindhed udgør en alvorlig trussel mod personens deltagelse. Nedsættelse af både syns- og hørefunktionen får omfattende konsekvenser for personens sociale situation. Risikoen er isolering, ensomhed og udelukkelse, hvilket igen truer det psykiske helbred. Døvblindhed udgør således en alvorlig trussel mod individets deltagelse (Göransson, 2007; Möller, 2008; o.a.). Hindringer for deltagelse for personer med døvblindhed findes, både i det 18
19 omgivende fysiske miljø, og i det sociale samvær med andre mennesker, konstaterer Kerstin Möller i sin afhandling Impact on participation and service for persons with deafblindness (2008). Möllers forskningsresultater viser, at samfundets tilbud til tider kan være en hindring for deltagelse, selv om tanken er det modsatte. Specifikke tilbud kan mangle helt og findes ind imellem, men virker ikke tilfredsstillende. Det kan for eksempel dreje sig om mangel på helhedstænkning og samarbejde mellem forskellige aktører, og mangel på viden om, hvordan kombineret syns- og hørenedsættelse påvirker aktivitet og deltagelse. For at forbedre tilbuddene er det vigtigt at forstå, hvordan døvblindhed påvirker mulighederne for deltagelse på forskellig vis. I et forskningsprojekt om døvblindhed ved Örebro universitet i Sverige, studerer Moa Wahlqvist (2011) det fysiske og psykiske helbred hos personer med Usher syndrom type II og type III. Målet er blandt andet at identificere sundhedsfremmende faktorer, hvilket er af stor betydning for valg af indhold i rehabiliteringen. Et andet studie i samme forskningsprogram viser, at personer med Usher syndrom type II har en højere forekomst af helbredsproblemer end befolkningen generelt. Dette gælder for astma, allergi, hovedpine, hudproblemer og tinnitus i aldersgruppen år. Det fremgår også, at selvmordstanker og selvmordsforsøg er hyppigere i undersøgelsesgruppen (Eriksson, 2008). Disse resultater viser, at personer med Usher syndrom type II risikerer at have en generelt dårligere helbredstilstand end andre borgere, og risikofaktorer bør derfor studeres nærmere. I den senere tid har vi på forskellig vis kunnet tilegne os viden om døvblindhedens inflydelse på livet ud fra et selvoplevet perspektiv. Et sådan bidrag er det omfattende nordiske studie, Erfaringer fra mennesker med døvblindhed (Jansbøl & Ravn Olesen, 2005). Her fulgte man i alt 20 personer (ti kvinder og ti mænd) med en progredierende funktionsnedsættelse i en periode på fem år. Fokus var rettet på de ændrede forudsætninger i livet, som døvblindheden giver personen, både i et individ- og samfundsperspektiv. Beretningerne viser, at adgangen til råd, støtte, opfølgning og koordinering i høj grad er afgørende for den enkeltes handlemuligheder. Man konstaterer videre, at det handler såvel om praktisk støtte til at kunne håndtere hverdagens forskellige situationer, som emotionel støtte til at skabe en følelse af sammenhæng og meningsfuldhed i livet. I et større svensk interventionsstudie, gennemført i Region Skåne (Sverige), 19
20 har Lena Göransson og hendes projektmedarbejdere (2007) interviewet personer med døvblindhed i forskellige aldersgrupper. Det overordnede mål med projektet var at få fat i personlige beskrivelser af at leve med døvblindhed, som basis for at kunne opbygge forskellige former for støtte og habilitering/rehabilitering. I projektet blev det tydeligt, at døvblindhed aldrig kan betragtes som en statisk tilstand, men må ses som en proces i konstant interaktion med omgivelserne, hvor såvel individet som omgivelserne hele tiden befinder sig i udvikling. Livsomstilling (Gullacksen, 1998, 2002), miljøfaktorer (Socialstyrelsen, 2003; Möller, 2005) og tid (Jeppsson Grassman, 2001, 2003) blev bærende begreber i dette studie og kom til at udgøre tolkningsrammen for at beskrive døvblindhed og balancen mellem individ og omgivelser over tid. Et for nylig afsluttet studie, Plus & Minus (Edberg, Joge Johansson & Nylander, 2010) viser, at en kombination af ydre miljøfaktorer og indre personlige faktorer påvirker, hvordan man oplever og tilpasser sit liv de nye præmisser, som døvblindheden skaber. Ydre faktorer dominerer, både når det gælder fremskridt og hindringer. At møde andre med døvblindhed, at møde professionelle med viden om døvblindhed, og at ens nærmeste får viden om konsekvenserne af døvblindhed, er eksempler på fremgangsfaktorer. Hæmmende faktorer kan være manglende helhedssyn i mødet med professionelle, generel mangel på information, dårlig tilpasning af det offentlige rum, eller ikke at få tolk, ledsagere og kørselstilbud når man har brug for det. Også Göransson (2007) konstaterer i ovennævnte studie, at miljøfaktorer bestemmer handlingsrummet for menneskers muligheder for at være aktive deltagere til trods for døvblindheden. Nogle gange kan miljøet lægge hindringer i vejen, og andre gange bane vejen. Den vigtigste kilde til viden for at forstå oplevelser forbundet med udviklingen af døvblindhed, og hvordan man klarer det at leve med døvblindhed, er de, som selv oplever det. I løbet af de seneste år har flere og flere personer, som lever med erhvervet døvblindhed, delt deres erfaringer og refleksioner med andre i forskellige sammenhænge. Et af de betydningsfulde bidrag kommer fra Femke Krijger fra Holland. Hun formidler en dyb indsigt i den lange vej mod at indrømme, at døvblindheden til daglig forårsager vanskeligheder, opvågningens ubarmhjertige virkelighed, sorg over tab, og derefter at bygge sig selv og sin nye verden op i en «everlasting training process». Den lange rejse, hun har været igennem, handler om at ændre fokus i livet, men bevare 20
LIVSOMSTILLING. ved kombineret syns- og hørenedsættelse/døvblindhed et indre arbejde over tid LIVSOMSTILLING
LIVSOMSTILLING LIVSOMSTILLING Nu lever jeg igen, selv om det indimellem er hårdt. Fremtiden vil jeg ikke tænke på. Jeg må få dagen i dag til at fungere. Man bliver sårbar, når man får afslag på noget,
Læs mereKOM IGEN! SÅDAN LAVER MAN ET HELHEDSORIENTERET REHABILITERINGSFORLØB
KOM IGEN! SÅDAN LAVER MAN ET HELHEDSORIENTERET REHABILITERINGSFORLØB CFD s døvblindekonsulenter yder specialrådgivning og vejledning til personer med erhvervet døvblindhed dvs. som udvikler en alvorlig
Læs mereDET INDRE ARBEJDE BANER VEJEN TIL SELVSTÆNDIGHED
DET INDRE ARBEJDE BANER VEJEN TIL SELVSTÆNDIGHED Et konsekvent fokus på mennesket og dets psykosociale side fremfor den fysiske funktionsnedsættelse var det helt rigtige valg i kurserne og i øvrigt meget
Læs mereNår syn og hørelse svigter samtidigt!
Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereDØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?
DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk
Læs mereK U R S U S T I L B U D 2011
K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At
Læs mereKURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER
KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Døvblindhed og kompenserende
Læs mereKURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER
KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og
Læs mereKURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER
KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER 2 Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereKURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER
KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereInternational Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk
1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand
Læs mereArtikler
1 af 6 09/06/2017 13.49 Artikler 17 artikler. kontekstuel faktor faktor, der omfatter den samlede baggrund og betingelserne for en persons liv og levevilkår Kontekstuelle faktorer er de sociale, fysiske,
Læs mereK U R S U S T I L B U D 2011
K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At
Læs mereIntervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.
Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013
Læs mereRECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED
RECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED PEERFAGLIGHED EN BEVÆGELSE I RETNING AF MERE LIGESTILLETHED? Der er i disse år et voksende fokus på, og interesse for, de ressourcer der potentielt ligger
Læs mereDen nationale Grunduddannelse i erhvervet døvblindhed den 3. oktober 2013
Den nationale Grunduddannelse i erhvervet døvblindhed den 3. oktober 2013 09.30 12.15 Velkomst med kaffe og brød Præsentation Cases 13.00 14.45 Erhvervet døvblindhed - hvem, hvad, hvorfor og hvor mange
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereKURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER
KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereom erhvervet døvblindhed
om erhvervet døvblindhed Indhold 3 Indledning 5 Om døvblindhed 6 Årsager til døvblindhed 6 Konsekvenser af døvblindhed 9 Kommunikation med døvblinde 10 Landsdækkende døvblindekonsulentordning 13 Tilbud
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereDøvblindekonsulenternes Kursuskatalog 2018 Midt-Nord
Døvblindekonsulenternes Kursuskatalog 2018 Midt-Nord KURSUSKATALOG 2017 2 Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereStrategisk udvikling af socialpsykiatrien
Oktober 2019. Virksomme indsatser på socialområdet Strategisk udvikling af socialpsykiatrien Omlægning til recovery-orienteret rehabilitering via implementering af metoder. Specialkonsulent Finn Blickfeldt
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereLivet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr
Livet med en kronisk sygdom Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: lonkn@rcfm.dk Tlf nr. 2265 2494 Dagens format Opmærksomhedsøvelse Oplæg og samtale i mindre grupper Fortroligt rum Opmærksomhedsøvelse Navn
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereMålgrupper Døvblindekonsulentordningen Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...
Døvblindekonsulenternes Kursuskatalog 2017 _ KURSUSKATALOG 2017 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereUdviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion
Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet
Læs mereKan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer?
Kan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer? 23.10.2018 Skandinavisk lederkonference Jette Kallehauge, ergoterapeut,
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereDøvblindekonsulenternes kursuskatalog 2018 Østdanmark
Døvblindekonsulenternes kursuskatalog 2018 Østdanmark INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...
Læs mereKURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER
KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereDøvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede
Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereNår syn og hørelse svigter
Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereKURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER
KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Jagtvej 223,1. 2100 København Ø Fax: 4439 1639 Rugårdsvej 48 5000 Odense C Tlf.: 4439 1200 Fax: 4439 1208 E-mail: odense@cfd.dk Søren Frichs Vej 38L, st. tv 8230
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri 8. juni 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende læger (PLO Midt) Region Midtjylland
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereRAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer
RAMME OG RETNING 2016-2020 Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer Ramme og retning Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer 2016-2020 Hvidovre
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereIndledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig?
Indledning Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig? Denne bog giver dig indsigt i, hvordan du kan skifte mellem alle rollerne og samtidig bevare
Læs mereIntroduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats
Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig
Læs mereDøvblindfødte menneskers Værdighedsrum
Døvblindfødte menneskers Værdighedsrum En beskrivelse af det døvblindespecifikke ud fra FN s Handicap Konventions Kapitel 3, som omhandler de generelle principper. Special tilbud Partnerkompetence Værdighedsrum
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereKAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?
KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereEnsomhed, der dræber
Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereKonsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske
M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte
Læs mereFunktionsevnemetoden
Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen
Læs mereSpecialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab
Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab I denne pjece kan du læse en
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING 1 Følger du din behandling punktligt, særligt i perioden lige efter du påbegynder den - de første tre måneder - kan det lettere blive
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereSTRESS OG MESTRING. Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb
STRESS OG MESTRING Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb OVERSIGT Baggrund for forskningsprojektet Forskningsspørgsmål Forskningsdesign Foreløbige resultater Konklusion og næste
Læs mereinklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term
1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereRanders Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og
Læs mereMålgrupper Døvblindekonsulentordningen Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...
Døvblindekonsulenternes Kursuskatalog 2017 _ INDHOLDSFORTEGNELSE r... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Personale
Læs mereKvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie
Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs mereSide 1. Værd at vide om...
Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet
Læs mereekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.
INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver
Læs mereSORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.
SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,
Læs mere