qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
|
|
- Sebastian Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Anbefalinger til Arbejdsgruppen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd National Strategi for Fremmedsprog fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 4. maj 2011 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ Ja til Sprog øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwe
2 I netværket Ja til Sprog deler vi den bekymring, der danner baggrund for nedsættelsen af arbejdsgruppen. Ja til Sprogs initiativgruppe er blevet enige om en række anbefalinger inden for vores fem indsatsområder. 1. Vi skal udforske det danske sprogs mangfoldighed 1.a. Dansk sprog bør vedligeholdes og styrkes. 1.b. Medierne bør afspejle forskellige former for dansk. 1.c. Litteraturstøtte er sprogpolitik. 1.d. Den nordiske sprogforståelse bør bevares. 2. Vi skal være bedre til at beherske fremmedsprog 2.a. Sprogkundskaberne bør sikres i bredden og dybden. 2.b. Engelsk er nødvendigt, men det er ikke nok. 2.c. Skærpede adgangskrav til de videregående uddannelser. 2.d. Vi bør sikre fagligheden i sprogundervisningen. 2.e. Sprog bør anerkendes som en hård kompetence. 3. Sprogkompetencer skal vedligeholdes og udvikles 3.a. Overgangene mellem uddannelsesinstitutionerne bør styrkes. 3.b. Der bør indføres en certificeringsordning for tolke. 4. Tosprogethed er en ressource, som skal anerkendes 4.a. Tosprogethed bør ses som en ressource. 4.b. Alle tosprogede bør tilbydes modersmålsundervisning. 4.c. Erhvervslivet efterspørger dobbeltkompetencer. 5. Interessen for sprog skal sprudle blandt børn og voksne 5.a. Underviserens kompetencer er nøglen til motivation. 5.b. Autentiske kulturmøder er en kilde til inspiration. 5.c. Sprogfagenes prestige bør øges. 5.d. Sprogs systemside og indholdsside bør sammenkobles i undervisningen. 5.e. Vi bør inspirere de unge til at udforske flere sprog. Disse anbefalinger er uddybet i det følgende. 2 P a g e
3 1. Vi skal udforske det danske sprogs mangfoldighed 1.a. Dansk sprog bør vedligeholdes og styrkes Dansk bør anerkendes som et sprog, der skal vedligeholdes og styrkes. Vi har som samfund brug for et højt sprogligt niveau på vort eget modersmål. En styrkelse af de kommunikative og grammatisk kompetencer på dansk vil også gavne indlæringen af andre sprog. 1.b. Medierne bør afspejle forskellige former for dansk Vi skal beriges med mange slags dansk i de licensbetalte medier. Meteorologernes charmerende dialekter er en god begyndelse. De officielle stemmer må gerne i højere grad være identificerbare som dia- og måske også sociolekter. Eksisterende velmeriterede forskningsprojekter i sprogets gamle og nye varianter må sikres fortsat langsigtet overlevelse. En øget sproglig og sprogpædagogisk forskning i moderne mediebaseret sprogbrug (ikke mindst de ultrakorte medier: mail, sms, blogs o.l., som i stigende grad er de eneste skriftlige medier for mange unge) skal bane vejen for en bredere forståelse af det sproglige potentiale og de sproglige forhindringer, som unge møder uddannelsesverdenen med. Den mediebårne sprogbrugs indflydelse på sprogformningen udgør en specifik sprogpædagogisk udfordring/et sprogpædagogisk potentiale, som uddannelsessektorens aktører må gribe. 1.c. Litteraturstøtte esprogpolitik Når man støtter litteraturen, støtter man sproget. Det gælder ikke kun skønlitteraturen for voksne, men i meget høj grad også skønlitteratur for børn og faglitteratur for børn og voksne. Også oversættelse af udenlandsk litteratur (af alle slags) er en støtte til det danske sprog. Litteraturstøtte i alle led, inklusive ikke mindst bibliotekerne og biblioteksafgiften, er ikke bare kulturpolitik, men også sprogpolitik. 1.d. Den nordiske sprogforståelse bør bevares Den nordiske sprogforståelse og den nordiske litteratur- og kulturudveksling bør udvikles som en del af de danske uddannelser. Det er ikke nok at fastholde indsatsen på det nuværende niveau. Hvis danske skoleelever skal blive bare nogenlunde fortrolige med de øvrige nordiske sprog, kræves der en langt mere helhjertet indsats end den nuværende. 3 P a g e
4 2. Vi skal være bedre til at beherske fremmedsprog 2.a. Sprogkundskaberne bør sikres i bredden og dybden Det overordnede mål med en national sprogstrategi for uddannelsessystemet må være at sikre et grundlæggende godt niveau i engelsk og en samfundsmæssig mangfoldighed af andre sprog samt at sikre både bredde og dybde for disse sprog gennem hele uddannelsessystemet. Altså at sikre en bred fagvifte, så vi ikke får generationer af unge, der kan præcis de samme to sprog, men derimod får generationer af unge, der alle kan klare sig godt på engelsk, og som derudover er dygtige til forskellige sprog. Den danske befolkning bør have en bred vifte af fremmedsproglige kompetencer. Danmark må ikke ende med en ensidig orientering på grund af manglende sproglige og kulturelle kompetencer. 2.b. Engelsk er nødvendigt, men det er ikke nok Alt for mange danskere behersker ikke engelsk på et tilstrækkeligt højt niveau. Globaliseringen øger til stadighed behovet for og ønsket om at skaffe sig viden om andre lande, regioner og verdensdeles økonomiske og kulturelle udvikling. Dansk erhvervsliv har brug for at kunne spore nye tendenser på fremmede markeder. En snæver satsning på engelsk som eneste fremmedsprog spærrer adgangen til førstehåndskilder og -indtryk fra de områder, som vi ønsker at indsamle viden om. Hvis vi kun mestrer engelsk, begrænser vi os selv til kun at have adgang til viden, som formidles på engelsk. Engelsk tunnelsyn gør, at vi stiller os tilfredse med én begrænset fortolkning af virkeligheden, som i sagens natur må give et mangelfuldt, og måske ligefrem fordrejet, billede af den omgivende verden. Uden de fornødne sprogkundskaber kan det blive vanskeligt at øve indflydelse på og skaffe sig viden om ikke-engelsksprogede samfund og kulturer. 2.c. Skærpede adgangskrav til de videregående uddannelser Kendskab til nogle af hovedsprogene (engelsk, fransk, tysk) bør være adgangskrav ved de videregående uddannelser. De højere læreanstalter bør udbyde supplerende sprogkurser for deres studerende og ansatte, både fagspecifikke ( tysk for teologer, fransk for ingeniører, engelsk for læger osv.) og mere almene. Et forbillede kunne være de erfaringer, man har gjort sig ved Oxford University Language Centre. Det er umuligt at forudsige, hvilke sprog der vil blive relevante om blot få år ingen sprog kan på forhånd betragtes som irrelevante. I de senere år er der gang på gang pludselig opstået behov for at tale med folk, som man indtil kort forinden ikke ville have troet, at danskere ville få brug for at kommunikere med. Kinesisk trænger sig på. Der er ingen tvivl om, at behovet for kendskab til kinesisk sprog og kultur på professionelt niveau vil være stigende i de kommende år. Men man behøver ikke at se så langt ud i verden for at få øje på sprog, som danskerne trænger til at lære. Det er oplagt at nævne tysk og fransk og de nordiske nabosprog, men man burde også interessere sig for de øvrige europæiske sprog. 2.d. Vi bør sikre fagligheden i sprogundervisningen Der er brug for bedre og tidligere fremmedsprogsundervisning i grundskolen. Lærerne bør have linjefag i de sprog, som de underviser i. Fremmedsprogsundervisningen bør begynde tidligere, end det er tilfældet i dag. 4 P a g e
5 Danmark må stile højere hvad angår fremmedsproglige kompetencer, fx følge den norske model og ambitiøst stile mod modersmål + 3 i stedet for at nøjes med modersmål + 1 eller + 2. Danskere skal være bedre til dansk, engelsk og en række fremmedsprog herudover helst yderligere to. Første fremmedsprog skal begynde senest i skolens 3. klasse, 2. fremmedsprog (obligatorisk) senest i 5. klasse, og eleven skal kunne tilvælge et 3. fremmedsprog fra 7. klasse. Hermed har 2. fremmedsprog stadig mulighed for at begynde med en legepræget pædagogik. (I dag begynder 2. fremmedsprog i 7. klasse, hvor pubertetseleverne ikke gouterer legepædagogik). 3. fremmedsprog vil blive valgt af særligt motiverede elever, som bedre kan klare en pædagogik, der svarer til 7. klasses niveau. Hvad angår fortsættersprog, ville en væsentligt tidligere sprogstart i grundskolen øge elevernes fortrolighed med sprogene. Det er ikke holdbart, at Undervisningsministeriets fagligt-pædagogiske tilsyn gennem fagkonsulenterne svækkes. I flere fag findes der simpelthen ikke fagkonsulenter, og i andre fag varetages opgaven af personer uden den fornødne faglige indsigt. Det bør overvejes at indføre et sprogtaxameter på gymnasierne, således at skolerne stimuleres til at oprette sproghold. 2.e. Sprog bør anerkendes som en hård kompetence Det er et alvorligt problem, at der i mange forskellige kredse og på mange forskellige niveauer mangler forståelse af, at professionel sprogbeherskelse er en hård kompetence på linje med alle mulige mere anerkendte akademiske, tekniske eller merkantile kompetencer. Sprog er m.a.o. ikke noget, man bare kan det at lære et sprog på et niveau, hvor det kan bruges professionelt, og at vedligeholde og videreudvikle det, kræver hårdt arbejde og systematisk uddannelse og videreuddannelse. 5 P a g e
6 3. Sprogkompetencer skal vedligeholdes og udvikles 3.a. Overgangene mellem uddannelsesinstitutionerne bør styrkes Man må se på overgangsproblemer: Herefter må man se på, hvordan folkeskolen kan lægge grunden; hvordan gymnasieskolen kan bygge videre; og ikke mindst må man finde snarlige løsninger på krisen for fremmedsprogsfagene på læreruddannelsen og på universiteterne. Arbejdsdelingen mellem folkeskolen og de gymnasiale uddannelser og overdragelsen fra det ene niveau til det andet skal beskrives i præcise fagtermer som et pædagogisk værktøj. Det skal undgås, at der sådan som det er tilfældet i dag sker aflæring eller opstår læringsspring og vakuummer i overgangen. Der er brug for en tilsvarende beskrivelse af overgangen mellem gymnasiet og universitetet. Lærernes gensidige kendskab til og respekt for de to skoleniveauers undervisningsplaner og metoder må højnes (kurser) for at sikre en stabil og produktiv overgang, hvor der kan bygges videre på det lærte og refereres tilbage til terminologier og metoder, som eleverne allerede kender. Mere konsekvens og sammenhæng i hele sproglæringsforløbet vil sikre et højere udgangsniveau og dermed mere brugsværdi i sidste ende. 3.b. Der bør indføres en certificeringsordning for tolke På statsligt niveau bør der indføres en certificeringsordning for tolke, som sikrer det fornødne faglige niveau og en etisk korrekt adfærd. Det bør desuden sikres, at der er mulighed for at tage de relevante uddannelser, der kan føre frem til en sådan certificering Alle offentlige instanser bør forpligtes til kun at bruge certificerede tolke, og det burde være et selvfølgeligt krav i de standarder, som danske hospitaler akkrediteres efter, at de har styr på kompetencerne hos de tolke, som de anvender. Det sociale system, politiet, domstolene og socialcentrene har sprogproblemer og såvel kapacitets- som kvalitetsproblemer mht. tolkning, som ligner sundhedssektorens meget. Her er det bare ikke patientsikkerheden, men retssikkerheden, der står på spil. Danmark bør ligeledes have en uddannelse for konferencetolke. En sådan uddannelse er nødvendig for at sikre en bestand af højtkvalificerede konferencetolke, som kan tolke til og fra dansk i internationale fora af enhver slags. 6 P a g e
7 4. Tosprogethed er en ressource, som skal anerkendes 4.a.Tosprogethed bør ses som en ressource Vi har i den danske skole og i ungdomsuddannelserne en uudnyttet ressource, i og med at vi har omkring 200 sprog repræsenteret; dansk og nogle få europæiske hovedsprog betragtes som positive ressourcer, mens de øvrige, herunder 5-6 verdenssprog eller store regionalsprog, betragtes som handicap. Det er ikke tosprogetheden, der er et problem, men derimod den omstændighed, at nogle af de tosprogede ikke er tilstrækkeligt gode til dansk. Det er et meget alvorligt problem, men det er ikke et problem, der er fælles for alle de tosprogede, ligesom den omstændighed, at de er tosprogede, ikke automatisk medfører, at de har problemer med dansk. Danmark kunne være foregangsland, hvis vi kunne anvende vores ungdomsskolelovgivning ved at etablere en ungdomssprogskole med en femårig uddannelse (som overbygning på en modersmålsundervisning) med en afgangsprøve efter 3 år og en eksamen efter 5 år, der sammen med en studenter-/hf-eksamen kunne være adgangsgivende til videregående uddannelser. PISA etnisk viser, at DK sakker bagud, f.eks. i forhold til naboerne i Sverige, hvor man har modersmålsundervisning, og hvor de tosprogede ligger i top i engelsk og naturfag. 4.b. Alle tosprogede bør tilbydes modersmålsundervisning Forskere verden over er enige om at betragte modersmålsundervisning som en klar fordel for børnenes sproglige udvikling, både på modersmålet og på majoritetssproget. Evnen til at begå sig på mere end ét sprog er en kulturel og økonomisk ressource, som det er i samfundets interesse at fremme mest muligt. Ikke mindst i en tid, hvor internationalisering allerede synes at være et forældet ord, som for længst er afløst af globalisering. Det er nødvendigt at gøre en særlig indsats for at støtte de børn og de familier med anden etnisk baggrund end dansk, som er mindre gunstigt stillede. De har mange problemer, og de manglende danskkundskaber er kun ét af dem. Men kan man løse dét, er man også på vej til at løse de øvrige. Det er rigtigt at sprog-screene alle børn, når de begynder i børnehaveklassen og at sætte ind med danskundervisning eller sprogstimulering. Det er også rigtigt at tilskynde SFO er og andre fritidsordninger til at stimulere børnenes danskkundskaber. Vejen går imidlertid ikke kun gennem dansk sprogstimulering og en mere effektiv undervisning i dansk som andetsprog. Den går også gennem modersmålsundervisning og gennem undervisning på modersmålet. Blandt forskere i sprogpædagogik er der enighed om, at modersmålsundervisning er en klar fordel for den sproglige udvikling både på modersmålet og på majoritetssproget. Det er også en veldokumenteret erfaring bl.a. fra USA og Sverige, men også fra den dansk-tyske Sankt Petri Skole i København at en kombination af undervisning på to forskellige sprog giver gode resultater, både sprogligt og fagligt. I alle tilfælde bør børn med andre modersmål end dansk tilbydes modersmålsundervisning. Det er Danmark forpligtet til at gøre for EU-sprogenes vedkommende, men paradoksalt nok ikke for de sprog, hvor problemerne af sociale grunde er størst. Undervisning i modersmål og i dansk som fremmedsprog bør opprioriteres. 7 P a g e
8 4.c. Erhvervslivet efterspørger dobbeltkompetencer Erhvervslivet vil meget gerne have fat i personer med de såkaldte dobbeltkompetencer, da der er en lang række fordele forbundet med, at fx en dansk/arabisk marinbiolog kan kommunikere direkte med kunden på lokalsproget i Den Arabiske Golf om de miljøundersøgelser, han har foretaget. Problemet er dog, at mange tosprogedes andetsprog er for fladt, og at de ikke formår at kommunikere om deres fag på et tilstrækkeligt højt teknisk eller professionelt niveau. Der er brug for et højere niveau inden for engelsk. Mere end 20 % af de danske virksomheder mener (ifølge undersøgelsen Mere end sprog, 2008), at der er behov for at styrke vore kompetencer i engelsk. Det generelle niveau er fx ofte ikke højt nok til, at man kan forhandle kontrakter på plads eller indgå nye samarbejdsaftaler. I en global verden, hvor virksomheder i stigende grad bruger engelsk som koncernsprog, er det vigtigt at beherske engelsk på et højt og kompetent niveau. Danmarks største eksportmarked er Tyskland. Det er vigtigt, at vi forsat kan kommunikere med dette marked. Det er en gammel sandhed, at tyskere sælger på engelsk, men køber på tysk, så der er forsat behov for tyskkompetencer i erhvervslivet. Mere end 15 % af virksomhederne vil (stadig ifølge Mere end sprog) have behov for tyskkompetencer i fremtiden. Fransk, russisk og nordiske sprog efterspørges også i fremtiden. Godt 12 % af de virksomheder, der medvirkede i undersøgelsen Mere end sprog, ønskede at styrke deres sproglige profil inden for netop disse sprog. Erhvervslivet efterspørger som oftest ikke rene sproglige kompetencer, men dobbeltkompetencer, hvor ingeniøren eller cand.merc. en har vedligeholdt sit 2. fremmedsprog. 8 P a g e
9 5. Interessen for sprog skal sprudle blandt børn og voksne 5.a. Underviserens kompetencer er nøglen til motivation En lærer det være sig i folkeskolen, i gymnasiet eller på de videregående uddannelser har meget stor indflydelse på, hvorvidt en elev eller studerende fatter interesse for et sprog. En dygtig lærer kan være afgørende for, om de unge vælger at læse sprog og hvilke sprog, de vælger. Man bør derfor også se på kompetenceniveauet hos de undervisere, der skal give de unge de fremmedsproglige kompetencer, som vi efterspørger. 5.b. Autentiske kulturmøder er en kilde til inspiration Interessen for et sprog etableres hos de unge primært gennem det autentiske kulturmøde, dvs. gennem mødet med de mennesker, der bor og lever i det konkrete land, hvor sproget tales, og de kulturformer, der hersker dér. Det er derfor vigtigt, at der til sprogundervisningen både i grund- og gymnasieskolen er knyttet ressourcer til at opsøge det autentiske kulturmøde. Når dette møde én gang er etableret for en kortere periode, kan den it-baserede kommunikation være en værdifuld opfølgning på de live-kontakter, man har fået ved et ophold, ligesom internettet kan supplere de autentiske kulturindtryk, som et besøg i landet har givet. Det er vigtigt for de unge at opleve den anderledes autentiske kvalitet, som landets eget sprog kan formidle i modsætning til den oplevelse, som en (til engelsk eller dansk) oversat oplevelse giver. 5.c. Sprogfagenes prestige bør øges Der er brug for at styrke sprogfagenes prestige i gymnasiet, hvis de unge skal være motiverede til at læse dem. Spansk/italiensk vælges alt for ofte ud fra en fejlagtig opfattelse af, at det er nemme fag i forhold til f. eks. naturfag. 5.d. Sprogs systemside og indholdsside bør sammenkobles i undervisningen Sproget er ikke et neutralt system af etiketter, der hæftes på virkeligheden. Forskellige sprog skaber forskellige måder at se genstande og deres indbyrdes relationer på. Hvert sprog har sin måde at tænke på. Glæden ved sprogsystemer (grammatik) skal overføres til elever og studerende ved at gøre dem begribeligt, at grammatiske kategorier er betydningsbærende, og at forskellige sprog kategoriserer verden forskelligt, lægger forskellige snit på den. Indlæring af systemer for systemernes egen skyld, dvs. uden en klar sammenkædning med den kommunikative udtryksside, vil som oftest opleves som overflødig, mens et fokus på de muligheder, som forskellige sprog giver for at udtrykke sig forskelligt om verden, er inspirerende. 5.e. Vi bør inspirere de unge til at udforske flere sprog Gymnasiereformen af 2005 har åbnet mulighed for at indføre tyrkisk og arabisk på A-niveau. Foreløbig er der ganske vist ingen gymnasier, der har udnyttet denne mulighed, men den ville kunne motivere flere elever med tyrkisk og arabisk baggrund til at blive i uddannelsessystemet. Sprog åbner døre til verden. For den enkelte unge vil en god ballast af sprogkundskaber i flere sprog være afgørende for den unges liv, både på det personlige plan og med hensyn til studier og arbejde samt for den unges muligheder for demokratisk deltagelse som samfunds- og verdensborger. 9 P a g e
10 Afsluttende bemærkninger Danmark bør leve op til de forpligtelser, som følger af underskrivelsen af den Nordiske Språkdeklaration. Danmark bør engagere sig mere aktivt i EU-Kommissionens og Europarådets aktiviteter vedr. fornyelse af sprogundervisning, styrkelse af flersprogethed og sprogpolitisk planlægning. Danmark bør gennemføre den europæiske referenceramme for sprog i hele uddannelsessystemet med henblik på sammenligneligheden af sproglige kompetencer på europæisk plan. Den europæiske referenceramme tillader at oversætte de mange niveauer internationalt. Den internationale sammenlignelighed var en del af hensigten med at indføre 7- skalaen, og gennemførelsen af den europæiske referenceramme for sprog ligger i naturlig forlængelse heraf. Danmark har et meget betydeligt efterslæb på sprogområdet. For at rette op på det er der brug for en prioritering af sprogområdet og for konkrete handlinger. Hensigtserklæringer alene er ikke nok. Det må sikres, at sprogundervisning og -studier udbydes, og at sproghold oprettes, under forudsætning af den fornødne søgning. Der må gøres en indsats for at stimulere interessen for sprogundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet. 10 P a g e
stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.
Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereBehov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd
Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.
Læs mereSproglærerforeningens Sprogpolitik 2015
Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence
Læs mere1. Fokus på faglig progression og et ensartet sprogsyn
Sprogstrategien: Arbejdsgruppens anbefalinger Nedenstående anbefalinger er resultatet af arbejdsgruppens drøftelser og det arbejde som gruppen har udført i efteråret 2016. Anbefalingerne ser udfordringer
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereBilag om undervisning i fremmedsprog 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende
Læs mereItalien spørgeskema til sproglærere dataanalyse
Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,
Læs mereSammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.
NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der
Læs mereSprogpolitik for RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det
Læs mereINGENIØRERS BEHOV FOR SPROG
d Gør tanke til handling VIA University College INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG ECML Sprog på Kryds og Tværs Odense, den 26. september 2016 6. oktober 2016 Birgitte Balsløv og Marianne Lippert 1 Bring ideas
Læs mereBenspænd for fremmedsprog
kronikken Benspænd for fremmedsprog Det danske uddannelsessystem befinder sig i en sand reformstorm. Den begyndte med folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesreformen, den er på vej på de gymnasiale uddannelser
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP
Læs mereNotat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag 27-08-2013 Sagsnr. 2013-0186367
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs merePolitik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som
Læs mereHøring over udkast til forslag til bekendtgørelse om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet.
SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET Holbergsgade 6 1057 København K København, den 12. februar 2019 Høring over udkast til forslag til bekendtgørelse om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereEngelsk som andetsprog
Engelsk som andetsprog AF LONE DYBKJÆR Baggrunden for denne artikel er et ønske om, at Danmark fortsat kan klare sig som et af de bedste lande i verden, også i det globale samfund, og måske ligefrem sætte
Læs mereSprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog
Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne
Læs mereInternationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011. Tove Heidemann thei@ucsyd.dk
Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011 Tove Heidemann thei@ucsyd.dk DAGENS ORD: 1. Hvorfor internationalisering? 2. Den aktuelle politiske situation. 3. Fokus
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereHøringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter
Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om et nationalt naturfagscenter har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 27. august 2018
Læs mereLars Bundgaard Sørensen
Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"
Læs mereNational strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal
National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab
Læs mereBilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017
Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede
Læs mereEn skole med indsigt
En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,
Læs mereFølgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:
Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereFra elev til student 2010
Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereNyt fra ministeriet. Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012
Nyt fra ministeriet Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012 ved Rita Mogensen og Lore Rørvig 01-02-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Indhold Nyt ministerium Ny
Læs mereDen sprogstrategiske satsning
Den sprogstrategiske satsning Flere sprog til flere studerende Sprog på Kryds og Tværs SDU Odense, 26.10.2016 Sanne Larsen og Joyce Kling, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed 27-09-2016
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereUddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.
OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereUddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.
OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES OG ARTS Med
Læs mereDansk som andetsprog er kommet for at blive
Dansk som andetsprog er kommet for at blive AF ANNE HOLMEN På en af de første dage i det nye årtusind indledtes DRs morgenradioavis med ordene: oprør mod at dansk kaldes et andetsprog. I indslaget hørte
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereSprog og kultur i den nye folkeskolereform
kronikken Sprog og kultur i den nye folkeskolereform Det kan næppe være forbigået ret mange, at en ny folkeskolereform er trådt i kraft her ved skoleårets begyndelse i 2014. Man har refereret til denne
Læs mereDer skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.
UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereBrobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. erfaringer fra et efteruddannelsesprojekt. Petra Daryai-Hansen
Brobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne erfaringer fra et efteruddannelsesprojekt i tysk Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereRektors resultatlønskontrakt for 2018/19
Rektors resultatlønskontrakt for 2018/19 Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed på (SG) samt understøtte rektors indsats for at opnå de opstillede mål for skoleåret
Læs mereProblemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform
DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs merePå Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:
DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen
Læs mereForord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...
INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige
Læs merecvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Undervisningsministeriet, Vejledningskontoret
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwerty uiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ
Læs mereStrategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet
R 5 G Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet E N G L I S 2 H H 4 S P 3 F R A N Ç A I 8 S Ñ O 8 V E 4 L N K 5 S 0
Læs mereOfte stillede spørgsmål om flersprogethed og sprogindlæring
EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 25. september 2012 Ofte stillede spørgsmål om flersprogethed og sprogindlæring IP/12/1005 Hvad betyder flersprogethed? Evnen til at tale og beherske flere sprog
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Christoph Schepers Videnscenter for
Læs mereRetningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende
Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.
Læs mereGymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag
1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så
Læs mereIntegration af flersproglighed og interkulturalitet i lokale sprogstrategier
Integration af flersproglighed og interkulturalitet i lokale sprogstrategier Ana Kanareva-Dimitrovska Ana Kanareva-Dimitrovska Det Nationale Center for Fremmedsprog (Vest) Det Europæiske Center for Moderne
Læs mereSPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET
SPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET Hvordan opprioritere sproglige studieretninger? Hvordan finde næring til sprogenes fødekæde? Hvordan bevare fremmedsprog? Hanne Leth Andersen Nyborg, 2. marts 2018 Sprog
Læs mereMuskelsvindfonden skaber plads til forskelle. Strategi 2018
Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle Strategi 2018 1 Muskelsvindfondens mission og formål Det er Muskelsvindfondens formål at forbedre livsvilkårene for mennesker med muskelsvind og andre neuromuskulære
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om internationalisering af folkeskolen
2010/1 BSF 97 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. marts 2011 af Christine Antorini (S), Leif Lahn Jensen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Nanna
Læs mereSTUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab.
STUDIERETNINGER 2017-2020 SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB www.gladgym.dk Faglighed, fornyelse og fællesskab Valg af studieretning Kære 1g elev og dine forældre På Gladsaxe gymnasium tilbyder vi
Læs mereHHX fyr op under. ambitionerne. En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale.
fyr op under 09102014 ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. 2 Velkommen til IBC Handels- gymnasiet Fredericia/Middelfart IBC HANDELSGYMNASIET
Læs mereDomstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:
Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereINTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012
INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med
Læs mereStrategi for Vestegnen HF & VUC
1 Strategi for Vestegnen HF & VUC 2015-2018 Strategien er vedtaget i bestyrelsen den 17. juni 2015. Strategien er resultatet af en grundig dialog mellem medarbejdere, kursistråd og bestyrelse. Tegningen
Læs mereI mange tilfælde er vanskelighederne og fornøjelserne identiske.
Hellere tosproget end tvetunget Der er mange vanskeligheder og mange fornøjelser forbundet med at være oversætter og tolk. I mange tilfælde er vanskelighederne og fornøjelserne identiske. En af de fornøjelige
Læs mereVÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN
VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.
Læs mereParallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference Frans Gregersen
Parallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference 2.11 2017 Frans Gregersen Overblik Baggrund: Internationalisering og nordisk sprogpolitik Forløb: Hvad gjorde vi i parallelsprogsgruppen?
Læs mereIntegrationspolitik for Fanø Kommune
Integrationspolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Vedtaget i Fanø Byråd den 15.12.2014 Integrationspolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Målgruppe:... 4 Definition:... 4 Værdi:...
Læs mereDe globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik
De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik Niels Egelund, professor og institutleder, DPU Medlem af Globaliseringsrådet, Grundskolerådet og Børnerådet Globaliseringsrådet
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF STX
2018 STX 13 VELKOMMEN TIL TG Tårnby Gymnasium & HF er et dejligt sted at være. Skolens godt 900 elever og 125 ansatte bidrager i fællesskab til at skabe den særlige TG-atmosfære, der er på skolen. TG lægger
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereOverordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse
Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning
Læs mereFakta og myter om stx
Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereØkonomilinjen - Businessklassen
Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Virksomhedsøkonomi A Matematik B International økonomi A Du er lidt af en børshaj og interesserer dig for økonomi både i virksomheden og
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw Udkast fordelingsmodel 2015 Dagplejen ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs mereDigitale kompetencer og digital læring
Digitale kompetencer og digital læring National handlingsplan for de videregående uddannelser April 2019 Udgivet af Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel.: 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk Foto
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereSankt Annæ Europaskole
Sankt Annæ Europaskole Oplæg SAG 13. december 2011, v. sekretariatschef Thomas Hjortenberg 1 Struktur Hvorfor en Europaskole i København? Beslutningsforløbet indtil nu Hvad sker der de næste måneder? SAGs
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER
LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament
Læs mereDFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion
DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereStatusrapport 2017: GLOBAL HOUSE
Statusrapport 2017: GLOBAL HOUSE Vision: Børnene i Sønderborg Kommune skal gennem progression og tværfaglighed arbejde med det globale perspektiv i fagene for at kunne agere som globale medborgere. Gennem
Læs mere