Årsrapport Center for Rusmiddelbehandling København. Styr på rusmidlerne og samling på livet

Transkript

1 Årsrapport Center for Rusmiddelbehandling København Styr på rusmidlerne og samling på livet

2 Indhold 4 Indledning 5 Læsevejledning 6 Antal borgere i behandling Antal borgere i behandling internt Udenbys borgere i behandling i CRK 12 Hvad kendetegner målgruppen? Brug af rusmidler Alder Beskæftigelse Børn og unge 2 Resultater i behandlingen Afslutningsårsager og -status Tilbagefald Fastholdelse og fremmøde på substitutionsområdet Dødelighed 28 Særlige fokusområder Udeblivelser fra alkohol- og stofbehandlingen Heroinbehandling på Valmuen 38 Samlet konklusion 39 Referencer 3

3 Indledning Læsevejledning For andet år i træk udgiver Center for Rusmiddelbehandling København (CRK) denne årsrapport, som samler de mest centrale data fra Danmarks største offentlige rusmiddelbehandling. Formålet med rapporten er at monitorere centrale dele af rusmiddelbehandlingen. Kommer der flere borgere i behandling, og i så fald i hvilke dele af behandlingen? Sker der udvikling i borgergruppens sociale, psykiske eller fysiske omstændigheder, som stiller nye krav til centrets ydelser? Og lykkedes det for centret at fastholde og færdigbehandle borgerne? Ud over de faste afsnit suppleres årsrapporten med udvalgte afsnit, som har fået særligt fokus i løbet af året. I er der udført en undersøgelse i forhold til heroinbehandlingen på Valmuen, og hvorledes denne indgår i det samlede behandlingstilbud på substitutionsområdet. På alkoholog stofområdet er gennemført en undersøgelse af udeblevne borgere, da data fra 217 viste, at centret havde en høj rate af udeblivelser. Uddrag fra disse to undersøgelser kan læses i afsnittet om særlige fokusområder. Børn og familier er et andet område, som har nydt særlig opmærksomhed siden Center for Rusmiddelbehandling København blev oprettet den 1. januar 216. Børn, der vokser op med alkohol- eller stofproblemer i familien, har en forøget risiko for alvorlige psykiske og fysiske skader samt omsorgssvigt fra forældrene. 1 Derfor arbejder Center for Rusmiddelbehandling København systematisk med at spørge hver enkelt borger, om vedkommende har kontakt til børn, og yde en særlig indsats, hvis det er tilfældet. Hvor mange borgere, der har børn, kan man læse nærmere om i afsnittet om, hvad der kendetegner borgerne. Lovgivningen om alkohol- og stofbehandling er forskellig, hvilket også giver forskellige krav til, hvilke oplysninger der skal registreres om borgerne, og hvordan et forløb registreres. Tal for alkohol- og stofbehandlingen vil derfor ofte blive opgjort hver for sig, og vil kun fremgå af samme tabel, hvis tallene meningsfuldt kan sammenlignes på tværs. Center for Rusmiddelbehandling København er delt i to områder: Substitutionsområdet (SUB) varetager substitutionsbehandling af borgere med problematisk forbrug af heroin og andre opioider, mens alkohol- og stofområdet (RAS) varetager behandling af borgere med problematikker angående alkohol, hash og centralstimulerende stoffer, som f.eks. kokain. Tal for disse to områder vil ofte også være opgjort hver for sig, da områderne arbejder ud fra forskelligartede målsætninger. I substitutionsbehandling er det f.eks. ofte et mål at fastholde borgeren i behandling i lang tid måske livsvarigt og sikre borgeren en god livskvalitet. I alkohol- og stofbehandlingen er målsætningen derimod oftest at sikre at borgeren opnår sin ønskede rusmiddelstatus (alkohol-/stoffrihed, reduktion eller kontrolleret forbrug) inden for en kortere periode, hvorefter borgeren kan udskrives som færdigbehandlet. Som oftest vil følgende begreber blive brugt: Alkoholbehandlingen/alkoholområdet (behandling af alkoholproblematikker) RAS-stofbehandling/RAS-stofområdet (behandling af hash, kokain og andre centralstimulerende stoffer) Substitutionsbehandlingen/substitutionsområdet/SUB (behandling af problematikker vedr. heroin, metadon og andre opioider) Hvor tal dækker hele stofområder, dvs. både RAS-stof- og substitutionsbehandlingen, vil dette fremgå som stof-/substitutionsbehandling. De nærmere kriterier for tallene i hver enkelt figur kan læses i fodnoterne. Foto: Colourbox 1 Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer. Sundhedsstyrelsen

4 Antal borgere i behandling Dette afsnit handler om, hvor mange borgere Center for Rusmiddelbehandling København har i behandling. I figur 1 vises et overblik over, hvor mange unikke borgere CRK har i behandling i løbet af et år. Der skete et mindre fald i antallet af borgere fra 215 til 216, hvor de daværende Alkoholenheder og Rådgivningscenter København fusionerede til det nuværende Center for Rusmiddelbehandling København. Ikke overraskende taget i betragtning af, at større sammenlægninger ofte giver lidt bevægelser i borgergruppen midlertidigt. Imidlertid har tendensen været opadgående de seneste to år, og i var der i alt 4715 borgere 99 flere end i 215 svarende til en stigning på 2 %. Den samlede stigning skyldes en stigning i antallet af borgere både i alkoholbehandling og stof-/substitutionsbehandling. 2 Der er sket en stigning på 52 borgere i alkoholbehandling og 5 borgere i stof-/substitutionsbehandling fra 215 til. 3 Det seneste år er det dog stof-/substitutionsbehandlingen som har ført an i udviklingen. Antallet af borgere i alkoholbehandling lå således stabilt fra 217 til. Antal borgere i behandling internt Det samlede antal borgere i figur 1 inkluderer både borgere i intern behandling og borgere, der er i ambulant, dag- eller døgnbehandling hos eksterne leverandører. Ser man udelukkende på den interne alkoholbehandling i CRK, jf. figur 2, er antallet Figur 2. Overblik over den interne alkoholbehandling af alkoholborgere steget fra 215 til både for så vidt angår antallet af unikke borgere i ambulant behandling internt 4 (5 % stigning), antallet af opstart af nye forløb 5 (5 % stigning) og antal årsværk 6 (11 % stigning). Stigningen er primært sket fra 215 til 217, mens det seneste år har ligget stabilt Figur 1. Unikke borgere indskrevet i CRK. Antal Unikke borgere i ambulant behandling internt 217 Årsværk 1 Opstart forløb Unikke borgere i alt Unikke borgere i alkoholbehandling Unikke borgere i stof-/substitutionsbehandling 2 Tallene inkluderer alle borgere, der er indskrevet i behandling i CRK også borgere i dag- og døgnbehandling samt udenbys borgere. Det inkluderer dog ikke københavnere, som vælger at modtage ambulant alkoholbehandling uden for CRK. Dette skyldes at CRK for disse borgere ikke har en visitationsforpligtelse, og dermed ikke har registreringer på antallet af borgere. 3 Lægger man antallet af unikke borgere i alkoholbehandling sammen med antallet af unikke borgere i stofbehandling, vil dette give et højere antal end det samlede antal unikke borgere. Dette skyldes, at nogle borgere i løbet af et år kan være indskrevet i både alkohol- og stofbehandling. Dermed vil de tælle én gang hvert sted men kun én gang samlet set. 4 Unikke borgere i behandling internt inkluderer de borgere, som Center for Rusmiddelbehandling København har haft i behandling i egne enheder i løbet af året. Det gælder både ambulant, dag- og døgnbehandling. Da der er frit valg af behandlingssted på alkoholområdet, dækker tallet både over borgere fra Københavns Kommune og borgere fra andre kommuner, som har valgt at søge behandling i CRK. Tallet inkluderer ikke de af Københavns Kommunes borgere, som vælger at søge behandling hos andre private eller offentlige behandlingssteder, selvom Københavns Kommune har en betalingsforpligtelse for disse borgere. 5 I alkoholbehandlingen registreres indskrivninger og ikke samlede forløb. Skift mellem forskellige behandlingstyper internt kan dermed se ud som om borgeren har startet et nyt forløb. Antallet af nye forløb i alkoholbehandling er derfor beregnet. Hvis en borger har afsluttet en behandlingsindsats og inden for 14 dage starter en ny indsats op, vil det blive defineret som ubrudt behandling og dermed ét forløb. En borger kan godt have flere forløb i løbet af året. 6 Årsværk tæller samtlige indskrivningsdage i året for alle borgere og dividerer med 365. Da borgere kan have forskellige længder forløb, kan man ikke nødvendigvis regne med at flere borgere kræver flere ressourcer i behandlingen. Med årsværk får man et sammenligneligt indblik i, hvor mange ressourcer behandlingen kræver fra år til år. Årsværk tælles for samtlige oprettede NAB-indsatser (Det Nationale Alkoholbehandlingsregister). Det vil sige at borgere i dagbehandling, døgnbehandling på Netværket og familieorienteret rusmiddelbehandling på Enghavevej også tæller med. 6 7

5 Antallet af borgere i RAS-stofbehandlingen stiger også, som det ses i figur 3. Søgningen til behandling i form af nye forløb 7 er steget med 29 % siden 215. Heri medregnes ikke opstart af indsatser i den anonyme behandling, da disse ikke har myndighedsforløb. Antallet af unikke borgere i behandling 8 i løbet af året har oplevet en stigning på 3 % fra 215 til. Årsværk 9 er ligeledes steget med 3 %. 1 Stigningerne dækker over et skifte i, hvor borgerne søger behandling. Antallet af unikke borgere og årsværk i ordinær RAS-stofbehandling er steget betydeligt (fra 861 unikke borgere i 215 til 147 unikke borgere i ), mens antallet af unikke borgere og årsværk i den anonyme behandling i PAS er mere end halveret over den 4-årige periode fra 285 unikke borgere i 215 til 129 unikke borgere i. Faldet kan skyldes en lovændring i 215, som kan betyde færre udenbys borgere til det anonyme tilbud i København. Figur 3. RAS stofbehandling. Unikke borgere, årsværk, opstartede forløb og PAS Figur 4 giver et overblik over antallet af borgere i substitutionsbehandling i CRK. Søgningen til substitutionsbehandling i form af opstart af nye forløb 11 ligger fortsat stabilt. Antallet af årsværk 12 og unikke borgere i behandling 13 i løbet af året viser derimod en stigning over årene. Det skyldes primært organisatoriske ændringer. Stigningen dækker bl.a. over, at 37 borgere, som tidligere var i ekstern behandling på Ambula- toriet Classensgade, i 216 blev overflyttet til intern behandling i forbindelse med fusionen af Ambulatoriet Classensgade og Specialenheden Forchhammersvej, samt at 228 borgere, som tidligere var i ekstern behandling på Lægeklinikken Turesensgade, i juli 217 blev overført til intern behandling på det nyoprettede Ambulatoriet Vesterbro. Havde der ikke været disse organisatoriske ændringer, havde resultatet vist en faldende tendens. Figur 4. Substitutionsbehandling. Unikke borgere, årsværk, opstart forløb og Ambulatoriet Vesterbro Årsværk, heraf antal i PAS Unikke borgere i behandling internt, heraf antal i PAS Unikke KK borgere opstart forløb 7 Antallet af unikke borgere, der opstarter et nyt forløb, opgøres udelukkende for borgere fra Københavns Kommune, da det kun er for disse borgere, CRK har en forpligtelse under hele forløbet. Der tælles på opstart af en myndighedsindsats (VM)11 Stofmisbrugsbehandling. En borger tæller kun én gang per år. CRK behandler også borgere fra andre kommuner. Disse opgøres separat, da CRK her af den pågældende kommune kun bestilles til en del af behandlingen (en udførerindsats). Opstart af forløb i PAS tælles heller ikke med, da der her ikke er tale om et myndighedsforløb. 8 Unikke borgere i behandling tæller alle unikke borgere som har haft en VU11-udførerindsats på en af de tre RAS-enheder. 9 Ligesom på alkoholområdet beregnes årsværk som det samlede antal indskrivningsdage for alle borgere divideret med 365. Der beregnes på udførerindsatsen VU11, det vil sige at det drejer sig om årsværk i den interne ambulante behandling i de tre RAS-enheder. Udenbys borgere tæller også med i beregningen af årsværk. PAS tæller derimod ikke med. 1 En mindre del af stigningen fra 216 til 217 skyldes en ændret registreringspraksis, hvor CRKs ungetilbud overgik til at blive registreret som ambulant behandling. Det anslås, at dette udgør maksimalt 4 borgere i 217 eller svarende til 15 årsværk Unikke borgere i ambulant behandling internt, heraf antal i Amb.V. Årsværk, heraf antal i Amb.V. Unikke KK borgere opstart forløb Ligesom i stofbehandlingen tælles her på antallet af unikke borgere fra Københavns Kommune, der opstarter et nyt forløb (myndighedsindsats). En borger tæller dermed kun én gang per år. Se i øvrigt fodnote Årsværk tælles på det samlede antal indskrivningsdage for alle borgere på de tre substitutionsenheder, Familieorienteret Rusmiddelbehandling Enghavevej, Valmuen, Forchhammersvej, Stæren og Ambulatoriet Vesterbro. For 215 tælles på de fire daværende behandlingsenheder, Familieorienteret Rusmiddelbehandling Enghavevej, Valmuen og Forchhammersvej og Stæren. Der beregnes på udførerindsatsen VU11. Udenbys borgere tæller også med. Ambulatoriet Vesterbro tæller ikke med. 13 Unikke borgere i behandling tæller alle borgere, som har haft en VU11 på de tre substitutionsenheder eller Valmuen, Forchhammersvej, Stæren og Familieorienteret Rusmiddelbehandling Enghavevej, samt alle borgere som har en indsats på Ambulatoriet Vesterbro

6 Udenbys borgere i behandling i CRK Figur 5. Udenbys borgere i alkoholbehandling i CRK CRK behandler ikke kun borgere fra Københavns Kommune. Både på alkohol- og stofområdet er der frit valg af behandlingssted, dog under lidt forskellige regler. På alkoholområdet er behandlingsstedet selvvisiterende, medens borgerne på stofområdet skal visiteres til behandling fra deres hjemkommune. På alkoholområdet er der derfor ikke den store forskel i behandlingsindsatsen, uanset om borgeren er udenbys eller københavner. Den eneste forskel er, at der for udenbys borgere skal opkræves betaling fra hjemkommunen. I figur 5 kan man se, at antallet af udenbys borgere i alkoholbehandling i løbet af året er faldet fra 181 unikke borgere i 216 til 161 unikke borgere i, svarende til et fald på 11 %. Faldet er primært sket på Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade. Antallet af udenbys borgere i stofbehandling i CRK er derimod steget fra 217 til, som det ses i figur 6. Her tælles kun for de seneste to år, da registreringspraksis i de tidligere år har været anderledes, og tallene derfor ikke kan sammenlignes. Antallet af udenbys borgere i RAS-stofbehandling er steget en smule, men det mest markante er antallet af udenbys borgere i substitutionsbehandling, som når 93 unikke borgere i. Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé har over halvdelen af de udenbys borgere i alt 53 unikke udenbys borgere i. Sandsynligvis skyldes dette, at Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé ligger placeret tæt på den åbne stofscene på Vesterbro, hvor mange udenbys og udenlandske borgere med stofproblematikker holder til. Derudover har Vigerslev Allé fire fremskudte behandlere, som netop arbejder på den åbne stofscene med bl.a. at motivere borgere til behandling Unikke udenbys borgere i alkoholbehandling Årsværk udenbys borgere 71 Figur 6. Udenbys borgere i stof-/substitutionsbehandling i CRK Foto: Colourbox Årsværk RAS Unikke udenbys borgere i substitutionsbehandling Årsværk SUB 14 Antallet af udenbys borgere i alkoholbehandling er talt på NAB-indsatser, hvor borgerens kommunekode er en anden end 11 Københavns Kommune. Udenbys borgere indgår i den samlede optælling af alkoholborgere i figur 1 og Antallet af udenbys borgere i stofbehandling tælles på antallet af borgere, der har en udførerindsats uden at have en myndighedsindsats i CRK. Antallet af udenbys borgere er inkluderet i antallet af unikke borgere i intern behandling i CRK, jf. figur 1, 3 og

7 Hvad kendetegner målgruppen? CRKs målgruppe er bred og differentieret, da den udgøres af alle over 18 år med en alkohol- og/eller stofproblematik. Det gælder både direktøren, som har fået et overforbrug af god vin; den unge pige, hvis hashforbrug er blevet en hindring for skolegang og udsatte borgere med komplekse Brug af rusmidler Brug af rusmidler forandrer sig over tid. I figur 7 er angivet hvilken stofproblematik, der er primær for borgerne ved forløbsopstart. 16 Borgere i alkoholbehandling er ikke inkluderet i figuren, da deres rusmiddelproblematik jo per definition er alkohol. problemstillinger som manglende bolig, psykiatriske diagnoser og omfattende kaotisk misbrug. Alligevel er det værd at se på, hvad der over tid generelt karakteriserer grupper af borgere, så udviklingen af CRKs tilbud matcher borgernes behov og ønsker. I figuren kan man se, at andelen af borgere, der søger behandling for problematikker vedrørende centralnervestimulerende stoffer (kokain og lign.) er vokset fra 19 % til 26 %. Andelen af borgere, der søger behandling på grund af problematikker med opioider (f.eks. heroin), er derimod faldet fra 2 % til 14 %. 17 Hash er fortsat den problematik, som den største andel søger behandling for. Figur 7. Stofproblematik ved opstart Unikke KK borgere. Procent % 41% 44% 47% Alder Unge og ældre har ikke samme behov for behandling. I figur 8 kan man se et tværsnit af aldersfordelingen for de tre målgrupper: Borgere i alkoholbehandling, borgere i RAS-stofbehandling og borgere i substitutionsbehandling. Aldersfordelingen er talt på baggrund af alle borgere, som var indskrevet den 1. december det pågældende år. Tal for alkoholområdet 18 rækker kun tilbage til 212, mens det på de to andre målgrupper har været muligt at trække tal helt fra 29. Som det ses i figuren, sker der en del bevægelse i borgernes alder. Borgere i substitutionsbehandling er blevet ældre. I 29 var kun 6 % over 6 år, mens det i drejer sig om 25 %. Det stiller markant andre krav til substitutionsbehandlingen, f.eks. i forhold til at sørge for at borgeren får hjælp til aldersbetingede sygdomme, transport, hjemmepleje mv. På RAS-stofområdet er udviklingen modsat. Her er blevet flere yngre borgere. I 29 var 3 % under 3 år, mens det i er 41 %. Det skyldes især en stigning i antallet af helt unge under 25 år fra 7 % i 29 til 14 % i. Alkohol viser ligeledes en tendens til yngre borgere, dog ikke lige så markant som på stofområdet, men der skal også tages højde for at der først måles fra 212. Andelen af borgere under 35 år er steget fra 1 % i 212 til 16 % i. Det vil være meget positivt, hvis dette er tegn på, at borgerne søger behandling på et tidligere tidspunkt. Andelen af borgere over 6 år ligger stabilt på % over årene. Figur 8. Tværsnit af aldersfordelingen 1. december i de pågældende år. Procent. 212 Alkohol 215 Alkohol Alkohol 29 RAS 212 RAS 3 25% 26% 215 RAS RAS 29 SUB 2 2% 19% 18% 16% 2% 17% 14% 212 SUB 215 SUB 1 9% 11% 1% SUB 5% 4% 4% 3% år år 3-34 år år 4-49 år 5-59 år Ingen stof/ingen oplysning Hash Andet Opioider 16 Der er optalt på data om borgerens brug af stoffer i løbet af de seneste 3 dage. Hvis borgeren bruger flere stoffer, sker en prioritering kodet på basis af en lægefaglig vurdering af, hvilket stof der i så fald ville anses for mest indgribende i borgerens liv. 17 Dette skyldes, at antallet af borgere, der søger behandling, generelt er steget 18 Borgere i alkoholbehandling har mulighed for at være anonyme. Anonyme borgere er udeladt i oversigten. For anonyme borgere angives dog et fødselsår i journalen. Der er ud fra dette kontrolleret for, om de anonyme borgeres alder adskiller sig væsentligt fra ikke-anonymes, hvilket dog ikke er tilfældet

8 Beskæftigelse Borgernes beskæftigelsessituation er et væsentligt fokuspunkt i rusmiddelbehandlingen i CRK. Rusmiddelproblemer kan udgøre en barriere for at komme i beskæftigelse, og omvendt udgør ledighed en kendt risiko for udvikling af rusmiddelproblemer. Der er derfor i CRK løbende fokus på at håndtere begge disse problematikker i samarbejde med job- og beskæftigelsescentrene. Samfundets krav til de ledige og beskæftigede ændrer sig, og CRKs indsats må ændre sig tilsvarende. Nedenfor gennemgås borgernes beskæftigelsessituation for henholdsvis alkoholborgere 212- (figur 9), RAS-stofborgere 29- (figur 1) og borgere i substitutionsbehandling 29- (figur 11). 19 Det er værd at holde sig for øje, hvad man kan læse ud af figurerne. Det giver næppe mening at læse figurerne som udtryk for, om CRK formår at hjælpe borgeren i arbejde eller ej. På alkohol- og RAS-stofområdet er forløbene så korte, at tre års mellemrum mellem datatrækkene betyder, at det vil være forskellige borgere, der måles på, i de respektive år. På SUB-området vil der være få borgere, hvor det er realistisk med et mål om at rykke fra f.eks. kontanthjælp til i arbejde. Bevægelserne i disse borgeres beskæftigelsesgrad er så små, at de også vanskeligt vil kunne aflæses i figurerne. Figurerne kan primært vise noget om målgruppen, der er i behandling i CRK. Figur 9 viser et overblik over alkoholborgernes beskæftigelse i henholdsvis 212, 215 og. Som det ses, er ændringerne i målgruppens beskæftigelsessituation over årene så små, at det ikke giver mening at tale om en udvikling i målgruppen. Dog dækker kategorien Pension over et skifte, hvor der er færre på førtidspension/efterløn og flere på folkepension. I 212 var der således 6 % på folkepension, 8 % på førtidspension og 3 % på efterløn, mens det i var 1 % på folkepension, 6 % på førtidspension og 1 % på efterløn. Generelt har alkoholborgerne den højeste beskæftigelsesgrad af de tre målgrupper i CRK, og andelen af borgere på kontanthjælp er den laveste af de tre målgrupper (sammenlign med figur 1 og 11). På RAS-stofområdet (figur 1) er andelen af kontanthjælpsmodtagere faldet fra 56 % i 29 til 4 % i. Modsat er andelen af borgere under uddannelse steget fra 4 % i 212 til 13 % i. RAS-stof-målgruppen (som nævnt ovenfor) er den yngste af de tre målgrupper i CRK og er blevet yngre over årene. Det giver derfor god mening, at andelen af borgere under uddannelse er den højeste af de tre målgrupper (jf. figur 9 og 11). Tallet kan også afspejle en reform fra 214, som gav borgere under 3 år uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp med det formål at få flere i uddannelse. Efter et fald fra 29 til 212 er andelen af RAS-stofborgere i beskæftigelse nu på sit højeste niveau med 18 % i arbejde. 19 Alle borgere fra Københavns Kommune, som er indskrevet den 1. september det pågældende år er inkluderet. Data er hentet fra officielle registre ned på ydelsesniveau/branchekode. Kontanthjælp dækker over ydelserne Arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager, Uddannelseshjælp og Kontanthjælp. Under uddannelse dækker over ydelserne Statens Uddannelsesstøtte og Voksenlærling Pension dækker over ydelserne Efterløn, Førtidspension og Folkepension Andet dækker over ydelserne Aktivering, Barselsdagpenge, Dagpengemodtager, Fleksjob, Fleksydelse, Ikke bosiddende i Danmark, Integrationsydelse, Jobafklaring, Ressourceforløb, Skånejob og Sygedagpenge. I arbejde gælder personer som IKKE har en ydelseskode OG har branchekode 1. Ingen information gælder borgere som hverken har ydelseskode eller branchekode. For alkoholområdet er dette tal en smule højere, da anonyme borgere automatisk vil falde i denne kategori. Figur 9. Beskæftigelse for KK-borgere i alkoholbehandling 1. september i hhv. 212, 215 og. 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % 212 Figur 1. Beskæftigelse for KK-borgere i RAS-stof behandling 1. september i hhv. 29, 212, 215 og. 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 3% 3% 2% Under udd 7% 5% 4% 13% Under udd 29 31% 31% 29% Kontanthjælp 56% 62% 61% 4% Kontanthjælp 17% 17% 14% Pension 5% 5% 4% 4% Pension 212 2% % 25% I arbejde 9% 7% I arbejde 22% 18% % 18% Andet 15% 16% 12% Andet 19% 18% 11% 11% 11% Ingen information 7% 5% 6% 6% Ingen information 14 15

9 For substitutionsborgere er den mest markante udvikling et fald i andelen af borgere på pension. Kategorien dækker som nævnt over både folkepension, førtidspension og efterløn, og dykkes nærmere ned i tallene kan man se, at andelen af borgere på førtidspension er faldet fra 46 % af de unikke borgere i 29 til 28 % af de unikke borgere i. Andelen af borgere på folkepension er modsat steget fra 1 % i 29 til 1 % i, men altså ikke nok til at modvirke det samlede fald. Sandsynligvis skyldes udviklingen en kombination af, at borgerne i substitutionsbehandling er blevet ældre (se ovenfor), samt reformen om førtidspension og fleksjob fra januar 213, som skulle få færre på førtidspension og flere i arbejde. Kategorien Andet er således steget, hvilket primært skyldes en stigning i antallet af borgere i ressourceforløb noget der indførtes med førtidspensionsreformen. I 29 var der således i sagens natur ingen borgere i ressourceforløb, mens 95 borgere i var registreret med denne ydelseskode. Konkluderende kan man sige, at CRKs målgrupper ikke har forandret sig synderligt over årene, når det kommer til beskæftigelse. Data afspejler nærmere konjunkturerne, udvikling i borgernes alder og de reformer, der har været på beskæftigelsesområdet. Figur 11. Beskæftigelse for KK-borgere indskrevet i substitutionsbehandling 1. september i hhv. 29, 212, 215 og. 7% 6% 5% 47% 46% 4% 4%43% 44% 41% 42% 38% 3% 2% 1% % % % % 1% 6% 5% 5% 5% 5% 3% 3% 11% 4% 4% 4% 2% Under udd Kontanthjælp Pension I arbejde Andet Ingen information Foto: Brooke Cagle på Unsplash 16 17

10 Børn og unge Siden omlægningen af rusmiddelområdet i januar 216 har familieorienteret rusmiddelbehandling haft særligt fokus i arbejdet i CRK. Familieorienteret rusmiddelbehandling anbefales da også i de nationale retningslinjer på både alkohol- og stofområdet. Der registreres ikke CPR-nummer eller lignende for børnene, og det kan derfor være svært at sige præcis, hvor mange børn der har en eller anden form for tilknytning til en borger indskrevet i behandling i CRK. Forsigtigt anslået drejer det sig om ca. 1 børn. Figur 12. Aldersfordeling på borgernes børn, eller børn som borgerne har tæt kontakt til. Procent. 15% 16% 16% 19% 17% 16% 15% Familieorienteret rusmiddelbehandling sigter både på at forbedre børnenes og familiens trivsel og at gøre borgerens behandling mere effektiv. Indsatsen handler blandt andet om at bevidstgøre forældrene i forhold til rusmiddelproblematikkens konsekvenser for familien samt give familien et fælles sprog for at tale sammen om det, der er eller har været svært i relation til rusmiddelproblematikken. CRK registrerer, om borgeren har egne børn eller tæt kontakt til andre, ikke-egne børn (f.eks. børnebørn eller partners børn) op til 25 år. CRK har dermed et datagrundlag for borgernes kontakt til børn og unge, som ikke mindst på stofområdet sandsynligvis er ganske unikt. Data i det følgende afsnit er trukket den 14. januar 219 og gælder dermed alle borgere, som var indskrevet den pågældende dato. I alt var 64 unikke borgere registreret som havende egne børn eller tæt kontakt til andre børn under 25 år. Det udgør ca. 22 % af samtlige indskrevne. Andelen er stort set den samme på alkohol- og stofområdet og substitutionsområdet. Borgerne kan også have børn, som de ikke har kontakt til. Samme borger kan både have børn, som der er kontakt til, og børn, som der ikke er kontakt til. Samlet set har 18 unikke borgere ikke kontakt til et eller flere børn. 67 % af disse borgere er indskrevet på substitutionsområdet. 2 Alder, relation og bopæl CRK registrerer også barnets relation til borgeren, barnets alder og om barnet bor hos borgeren. I disse registreringer kan der være enkelte dubletter, idet et barn f.eks. kan være registreret under både mor og far, hvis begge er i behandling. Børnenes alder er registreret for i alt 92 børn, mens der mangler registrering på 158 børn, svarende til 15 %. Aldersmæssigt fordeler børnene sig jævnt ud over de forskellige aldersgrupper (se figur 12). Barnets relation til borgeren er registreret for 963 børn. Der mangler registrering på 12 børn, svarende til 1 %. Langt de fleste børn (78 %) er borgernes egne børn. 8 % er barnebarn, mens 3 procent er partners barn. Selvom langt de fleste børn således er borgerens eget barn, så bor flertallet dog ikke hos borgeren, som det ses i figur 13, der viser børnenes bopæl. Børnenes bopæl er registreret for 954 børn, mens 111 børn svarende til 1 % mangler registrering. Som det ses, er 59 % af børnene ikke hjemmeboende hos den borger, der er i behandling. Der er dog en væsentlig forskel på substitutions- og alkohol- og stofområdet i denne kategori, idet 57 % af børnene tilknyttet borgere på alkohol- og stofområdet ikke er hjemmeboende, mens det gælder 71 % på substitutionsområdet. 21 Børn, der ikke er hjemmeboende, kan f.eks. bo hos en eks-partner, være anbragt eller være flyttet hjemmefra. 2 Her medregnes Familieorienteret Rusmiddelbehandling Enghavevej ikke til substitutionsområdet 21 Her medregnes Familieorienteret Rusmiddelbehandling Enghavevej hverken under substitutions- eller RAS-området, da enheden er noget atypisk, idet den udelukkende varetager særligt specialiseret familieorienteret rusmiddelbehandling til borgere, hvor der er høj bekymring for børnene. På Enghavevej er det således kun 17 % af børnene, som ikke er hjemmeboende. 1% 5% % -4 år 5-9 år 1-14 år Figur 13. Børnenes bopæl. Procent. 6% 5% 4% 3% 22% 2% 9% 1% % Helt hjemmeboende Delvis hjemmeboende år 2-25 år 59% Ikke hjemmeboende Ingen registrering 1% Ingen registrering 18 19

11 Resultater i behandlingen I alt afsluttede CRK 122 indskrivninger på alkoholområdet i. Gennemsnitslængden af de indskrivninger, som blev afsluttet i, var 269 dage, dvs. knap 9 måneder. Det er ca. en måned længere end i Der blev afsluttet 78 forløb i RAS-stofbehandlingen. De forløb, der blev afsluttet i Afslutningsårsager og -status Når en borger afslutter behandling, angives en årsag til, at behandlingen afsluttes. Figur 14 viser afslutningsårsagerne for samtlige indskrivninger (alkohol) og forløb (stof), der er afsluttet i. For de fleste udskrevne borgere på alkoholog RAS-stofområdet, vil færdigbehandlet være den bedst tænkelige udskrivningsårsag. Andelen af færdigbehandlede i alkoholbehandlingen er 28 % - ikke markant anderledes end det seneste landsgennemsnit fra 214 på 31 %. 23 Andelen af færdigbehandlede på RAS-stofområdet er 22 %. 24 Andelen af udeblivelser er høj på begge områder med henholdsvis 51 og 61 procent. Tallene adskiller sig ikke væsentligt fra resultaterne for 217. Læs i øvrigt nærmere om udeblivelser i CRK under afsnittet Særlige fokusområder. Succeskriterierne for borgere i substitutionsbehandlingen er sværere at fastslå. Størstedelen af borgerne i substitutionsbehandlingen er indskrevet med stabilisering som formål med behandlingen. Det gælder altså her om at fastholde borgerne i stabil substitutionsbehandling over en længere periode måske resten af deres liv. Andelen af færdigbehandlede vil derfor naturligt være lavere end på alkohol- eller RAS-stofområdet. Det er dog 14 % i, hvilket er væsentligt højere end resultatet på 6 % i 217., varede i gennemsnit 257 dage, det vil sige 8 måneder. Det er ca. en måned kortere end i 217. På substitutionsområdet blev afsluttet 215 forløb. Gennemsnitslængden for de afsluttede forløb er her over 8 år. Da borgere i substitutionsbehandling typisk lever et mere udsat liv end borgere i alkohol- eller RAS-stofbehandling, er der også ofte her flere, der bliver udskrevet til fængsel eller hospital. I var det 7 %. Andelen af døde og flyttede er ligeledes forholdsvis høj på 27 % i. Begge tal er dog faldet i forhold til 217. Senere i afsnittet gennemgås fastholdelse og fremmødedage på substitutionsområdet, der som nævnt ofte vil være de relevante succeskriterier for størstedelen af borgerne. Ud over afslutningsårsag registreres også en afslutningsstatus for borgere, der udskrives. Selvom borgeren ikke er afsluttet som færdigbehandlet, kan der godt være nået resultater i behandlingen, f.eks. kan en person, der er afsluttet som udeblevet, godt være ophørt (dvs. stoffri) ved udeblivelsen. Socialforvaltningen havde i et pejlemærke om, at 5 % af borgerne i stoffri behandling skulle afsluttes med status ophørt eller reduceret. Som det ses i nedenstående figur 15, falder andelen af borgere, der afsluttes som reduceret eller ophørt fra 47 % i 215 til 41 % i. Ingen af årene når dermed målet om 5 % I er dog fraregnet 7 indskrivninger som kun varede én dag. Gennemsnitslængden af indskrivninger var 228 dage i Alkoholbehandlingen i Danmark 214. Sundhedsstyrelsen. 24 Her kan ikke sammenlignes med nationale tal, da disse ikke opdeles i substitutionsbehandling og RAS-stofbehandling. 25 Det er vanskeligt her at sammenligne med nationale tal, f.eks. tallene bag regeringens 22-mål, da disse tæller på alle afsluttede borgere, og har både ophør, reducering og stabilisering som mål. Børne- og Socialministeriets Socialpolitiske Redegørelse viser dog, at Københavns Kommune ligger i intervallet % der afslutter som ophørt, Figur 14. Afslutningsårsager. Procent % 5% 4% 3% 2% 1% % Figur 15. Borgere der afslutter stofbehandling som reduceret eller ophørt. Procent % 4% 3% 2% 1% % 28% 51% 1% % Alkohol 47% % 6% Færdigbehandlet Fængsel/sygehus 22% 44% % 3% 3% RAS stof 5% 5% Udeblevet/anmodning Anden behandling Flyttet/død SUB stof Anden årsag stabiliserede eller reducerede. Det nationale måltal for 22 er 6 %. 26 Afslutningsårsager vises for forløb i stof- og substitutionsbehandlingen og for indskrivninger i alkoholbehandlingen. Forskellen er, at flere på hinanden følgende indskrivninger samles til et samlet forløb i stof-/substitutionsbehandlingen. 43% % 43% 27% 7% 41% 6% 4% 2 21

12 Tilbagefald Behandling handler ikke kun om at færdigbehandle borgeren, men også om muligt at sikre, at borgeren ikke efterfølgende får tilbagefald. Figur 16 viser andelen af borgere som får tilbagefald efter endt stofbehandling. I stofbehandlingen måles tilbagefald udelukkende på de borgere, som er udskrevet med årsagen færdigbehandlet og med status ophørt (dvs stoffri). Det gjaldt i alt 233 borgere i 217. Der måles herefter på, hvor stor en andel, der er genindskrevet inden for et år efter endt udskrivning. Andelen af tilbagefald er faldet de seneste år fra 19 % i 215 til 13 % i, jf. figur 16. Figur 16. Tilbagefald for borgere i stofbehandling. Procent % 19% 15% 12% 13% 1% % Foto: Gian Cescon på Unsplash 22 23

13 Figur 17. Fastholdelse i behandling på substitutionsområdet. Procent.. 89% 1% 5% 1% 3% Figur 18. Antal dage, borger fremmøder per uge for borgere indskrevet den 9. februar 219. Procent. 1% Borger død Ubrudt indskrivning Udskrevet som færdigbehandlet Indskrevet, men genindskrevet Andet 7% Fastholdelse og fremmøde på substitutionsområdet Fastholdelse på substitutionsområdet handler om, hvorvidt borgeren fastholdes i en stabil, ubrudt indskrivning (se figur 17). Der måles på de borgere, som var indskrevet på substitutionsområdet den 1. januar, og hvad deres status er den 31. januar. 27 Som det ses i figuren, er fastholdelsesraten 89 %. Substitutionsenhederne lykkes altså i vidt omfang med at fastholde borgerne i stabil behandling. 3 % af borgerne er døde, og 1 % er udskrevet som færdigbehandlede. 1 % er indskrevet et år efter, men har været udskrevet og er altså blevet genindskrevet i løbet af året. Fremmøde i figur 18 handler om det antal gange, som en borger i substitutionsbehandling skal møde hver uge for at afhente medicin (buprenorphin eller metadon). Data for fremmøde er trukket for de borgere, som var indskrevet på Rusmiddelbehandling Prags Boulevard, Vigerslev Allé, Ørnevej og Forchhammersvej den 9. februar Figuren viser, at 77 % fremmøder en eller to gange om ugen, mens 7 % fremmøder nul gange. Fremmøde nul gange om ugen kan dække over borgere, som henter medicin Substitutionsbehandling varer ofte flere år måske livsvarigt og en væsentlig del af behandlingen består i, at borgeren møder på enheden for at afhente sin medicin. Jo færre dage om ugen, borgeren skal afhente medicin, jo mindre indgribende er behandlingen i borgerens liv, og jo mere kan borgeren leve et almindeligt liv med job, fritidsinteresser og familie/venner ved siden af behandlingen. på apotek, får udleveret medicin via deres botilbud eller hjemmeplejen eller får kørt medicin ud til eget hjem % af borgerne møder fem gange ugentligt. Heri er inkluderet de borgere, som på grund af opstart eller skift i medicin midlertidigt skal møde hver dag for at hente og indtage medicinen på enheden, således at det sikres, at borger får den korrekte dosis. 5% 1 2 2% 3 57% Der er lavet en mindre ændring i optællingen i forhold til Årsrapport 217. I denne årsrapport tælles udelukkende på borgere, som er registreret med Stabilisering som formål med behandlingen, og hvor det derfor giver mening at antage, at langvarig fastholdelse er et meningsfuldt mål. Hvis borgeren derimod ønsker stoffrihed, vil målet derimod være at udskrive som færdigbehandlet efter en kortere behandlingsperiode. 28 Tallene dækker kun borgere, som er indskrevet på en af de fire enheder på en VU11. Tal for Valmuen, Familieorienteret Rusmiddelbehandling Enghavevej og Ambulatoriet Vesterbro er ikke inkluderet. På Valmuen henter borgerne oftest medicin hver dag. På Ambulatoriet Vesterbro henter borgerne medicin på apoteket, men fremmøder én gang månedligt på enheden til kontrol. Borgere, hvor behandlingen er delegeret til egen læge, tæller heller ikke med. 29 Nogle af disse borgere vil også stå med fremmøde 1 gang ugentligt, selvom de i praksis møder 1 gang månedligt. Praksis for registreringerne varierer en smule på enhederne og efter de konkrete omstændigheder ved borgerens situation

14 Dødelighed Dødelighed opgøres i antallet af borgere, der er døde, mens de var indskrevet i behandling i CRK. Det vil altid være et mål i CRK at mindske antallet af alkohol- eller stofrelaterede dødsfald mest muligt. Dødsfaldene nedenfor i figur 19 er dog ikke nødvendigvis relateret til borgerens alkohol- eller stofbehandling. CRK har ikke kendskab til borgernes dødsårsag, men i figur 19 gennemgås borgerens alder på dødstidspunktet som et fingerpeg om, hvorvidt borgeren døde af naturlige årsager. Borgere, der er døde, mens de var i alkoholbehandling, er ikke med i figuren. Såvel i 217 som døde ni borgere, mens de var i behandling. Antallet er så lille, at det ikke er muligt at pege på statistiske tendenser på området. På stof-/substitutionsområdet døde 44 borgere i. 3 Det er et fald i forhold til de foregående tre år, hvor mellem 54 og 59 borgere døde årligt. Som det ses i figuren, dør langt de fleste borgere, når de er over 5 år gamle. Dødsfald efter endt døgnbehandling på stof-/substitutionsområdet Har en borger været i døgnbehandling og er blevet stoffri, kan det være særdeles farligt med tilbagefald. Kroppen vil ofte ikke kunne tåle samme dosis som før, og det kan ende med overdosis. En væsentlig indsats til at forebygge stofrelaterede dødsfald vil være at forebygge overdosis efter endt døgnbehandling. I undersøgte CRK derfor status på området ved at gennemgå alle dødsfald, som er sket efter endt døgnbehandling. 31 Borgernes dødsårsag er ukendt, men ligger dødsfaldet kort tid efter endt døgnophold, kan der være tale om tilbagefald med overdosis. Borgeren kan dog også være død af andre årsager. I alt 22 unikke borgere afsluttede døgnbehandling i perioden CRK har undersøgt, hvor mange af disse borgere, der siden hen er afgået ved døden uanset dødsårsag samt antallet af dage fra afslutning af døgnophold til død. 17 borgere, som har været i døgnbehandling i den pågældende periode, er ikke længere i live. 4 af disse borgere er døde indenfor 1 måned efter deres døgnophold. I 217 og er dødsfaldene imidlertid sket mindst 159 dage efter udskrivning fra døgnbehandling, og dermed er der næppe tale om overdosis-dødsfald efter døgnbehandling. Forebyggelse af overdosis-relaterede dødsfald efter endt døgnbehandling vil dog fortsat være et væsentligt fokusområde i CRK. Figur 19. Dødelighed på stof-/substitutionsområdet i fem aldersgrupper. Antal år år år år år Der tælles på antallet af borgere i stofbehandling i CRK, som er udskrevet med årsagen Død. Hvis borgere er udskrevet med denne årsag, indgår de i optællingen uanset den egentlige dødsårsag. Tallet kan derfor ikke sammenlignes med de officielle registre på stofområdet. 31 Der tælles på alle SMDB-tilbud (Stofmisbrugsdatabasen), der er oprettet på døgnbehandling, i CRKs journalsystem CSC. Der tælles udelukkende på borgers seneste døgnbehandlingstilbud. Dernæst kobles det seneste døgnbehandlingstilbud sammen med, om og hvornår borgerne er registreret døde

15 Særlige fokusområder Udeblivelser fra alkohol- og stofbehandlingen Behandling virker kun, hvis borgeren er til stede. Det er et simpelt faktum, som ikke desto mindre udgør en væsentlig barriere i rusmiddelbehandlingen. Udeblivelser er en generel problematik i alkohol- og stofbehandlingen både nationalt og internationalt. Et nyere norsk review af 122 studier om udeblivelser peger på udeblivelsesrater på 23-5 % i den ambulante behandling. 32 I 217 kunne man konstatere, at CRK lå i den højere ende med en udeblivelsesrate på 39 % for borgere i alkoholbehandling og 47 % for borgere i stofbehandling. Derfor igangsatte CRK en nærmere undersøgelse med det formål at få et klarere blik på: om der er særlige målgrupper, som udebliver mere end andre hvad udeblivelserne skyldes hvilke tiltag CRK kan sætte i værk for at forebygge udeblivelser. Undersøgelsen var begrænset til alkoholog stofområdet, da antallet af udeblevne borgere på substitutionsområdet var så lavt (35 borgere), at fordelene ved at undersøge disse nærmere var begrænset. Endvidere er undersøgelsen begrænset til at undersøge borgere, som har modtaget behandling internt i CRK. Hvilke målgrupper udebliver mest? Den statistiske undersøgelse baserer sig på datatræk på de 114 borgere, der blev afsluttet fra alkoholbehandling, og 476 borgere, der blev afsluttet fra stofbehandling på de tre alkohol- og stofenheder i 217. Data er trukket direkte fra CRKs journalsystem CSC fra NAB-indsatsen i alkoholbehandling og myndigheds- og udførerindsatserne i stofbehandlingen. Resultaterne af den statistiske undersøgelse af udeblivelser har vist, at der er stor forskel på, hvilke målgrupper der udebliver 32 Brorson, Arnevik, Hendriksen & Duckert (213) fra alkohol- og af stofbehandlingen. Overordnet set er udeblivelsesraten mindre i alkoholbehandlingen end i stofbehandlingen. Modsat er der flere færdigbehandlede i alkoholbehandling end i stofbehandling. Der er forskel i andelen af borgere, der udebliver, internt imellem enhederne. Her ses den laveste andel udeblivelser på Nørre Voldgade. Det gælder både for stof- og alkoholbehandlingen. Dette er interessant set i lyset af, at tilbuddene er stort set ens på tværs af de tre enheder. Der registreres forskellige oplysninger i alkohol- og stofbehandlingen. Derfor er kategorierne nedenfor ikke de samme på de to områder. På alkoholområdet kan der tegnes en klar profil af den målgruppe, der udebliver hyppigst, se figur 2. Mænd udebliver i højere grad end kvinder. Ud af alle de mænd der blev udskrevet i 217, blev 44 % således udskrevet som udeblevet. For kvinder var tallet 27 %. Borgere uden erhvervsuddannelse udebliver i højere grad end personer med videregående uddannelse (46 % vs. 29 % udeblevet); borgere på kontanthjælp udebliver i højere grad end borgere med lønindtægt (52 % vs. 32 % udeblevet); og borgere, der ikke har eller har haft partner eller børn, udebliver i højere grad end personer med partner og børn (43 % vs. 34 %). Til gengæld ses ingen klare tendenser i forhold til alder. På stofområdet er der derimod ikke nogen særlig klar profil af de udeblevne borgere. Dog kan det ses i figur 21, at jo ældre borgerne bliver, jo mindre tendens er der til at udeblive (i figuren er udeladt borgere over 5 år, da der er forholdsvis få borgere i de ældre kategorier). På stofområdet er der højest rate af udeblevne i kategorien Ingen erhvervsuddannelse, men derudover ingen klare konklusioner i forhold til uddannelse, indtægtskilde eller psykiatrisk diagnose. Figur 2. Andel som er udskrevet som udeblevet i forskellige målgrupper. Alkohol. Udvalgte parametre % 4% 3% 2% 1% % Figur 21. Andel som er udskrevet som udeblevet i forskellige målgrupper. Stof. Udvalgte parametre % 5% 4% 3% 2% 1% % 44% Køn Mand Kvinde 47% 48% Køn Kvinde Mand 27% 46% Erhvervsudd. 54% Ingen 29% Kort, mellemlang eller lang 48% Alder år 3-39 år 35% 52% 53% 32% Lønindtægt Kontanthjælp Lønindtægt 37% Erhvervsudd. Ingen Faglig 44% 47% 47% 31% Civilstatus 45% Hovedindtægtskilde Lønindkomst SU 4-49 år Videregående Kontanthjælp 43% 48% Børn 34% Nej Ja 46% Psykiatrisk diagnose Nej Ja 28 29

16 Et norsk review 33 af forskning om udeblivelser har fundet, at der ikke kan defineres en entydig målgruppe som udebliver mere end andre. Det er dog interessant at dette review har ekskluderet undersøgelser, som udelukkende vedrører alkoholbehandling. Det er derfor muligt, at der er forskelle på alkohol- og stofområdet i denne henseende. En forklaring på at der kan ses en profil af de udeblevne borgere på alkoholområdet men ikke stofområdet kan være, at det typisk tager længere tid at udvikle et alkoholproblem. Borgerne når dermed at få uddannelse, arbejde og familie, inden problemet er så udviklet, at de søger behandling. Stofproblematikker udvikler sig typisk hurtigere og kan sætte en stopper for uddannelse, job og familieliv. Derfor har stofborgerne endnu ikke en profil, når de søger behandling. Dette afspejles også i det faktum at langt de fleste af de borgere, der blev udskrevet fra stofbehandling i 217 uanset udskrivningsårsag er unge og uden uddannelse. Det er dog også muligt, at resultatet i denne undersøgelse udelukkende er et isoleret billede af situationen i CRK i 217. Yderligere undersøgelser er påkrævet for at blive klogere på dette felt. Undersøgelsen har ligeledes set på, om der er nogen forskel på, hvornår i forløbet borgerne udebliver. Dette er særlig interessant, da undersøgelser tyder på, at borgerne først har effekt af rusmiddelbehandling, hvis de har været i behandling i mere end tre måneder. Her ses det, at hver femte udeblevne alkoholborger og mere end hver fjerde udeblevne stofborger er udeblevet inden for de første tre måneder. Hvorfor udebliver borgerne? Den kvalitative del af undersøgelsen bestod af 4 telefoninterviews gennemført i perioden 17. september oktober. De 4 borgere blev udvalgt tilfældigt ud fra det datasæt som de kvantitative beregninger i del 1 er skabt ud fra, dvs samtlige borgere der er udskrevet fra intern behandling i Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade, Spaniensgade eller Nørre Voldgade som 33 Brorson, Arnevik, Hendriksen & Duckert (213) udeblevet i 217. Ud af de 4 interviews var 24 med borgere, der var udeblevet fra alkoholbehandling, og 16 var med borgere, der var udeblevet fra stofbehandling. Aldersmæssigt var borgerne mellem 2 og 75 år, da de udeblev i 217. Borgere, der er udeblevet fra stofbehandling, har en gennemsnitsalder på 32 år, mens alkoholborgerne har en gennemsnitsalder på 52 år. Langt de fleste af interviewpersonerne var mænd. Kun 8 var kvinder. Et af de væsentligste formål med interviewene var at få borgerens egen fortælling af, hvad der var årsagen til at de stoppede, og hvad behandlingen kunne have gjort bedre. Der blev derudover stillet spørgsmål til, hvilken behandling borgerne havde modtaget, og hvad de syntes om behandlingen, personalet og ventetiden. For at udlede de centrale pointer fra interviewene, blev de kategoriseret i tematikker. I kategoriseringen af årsager kan én borger blive kategoriseret under flere forskellige tematikker. F.eks. vil Jeg skulle flytte og følte også, at jeg kunne klare det selv både blive kategoriseret som Jeg følte mig færdigbehandlet og Hændelser i borgers liv. Telefoninterviewsene viste, at ingen af de 4 adspurgte borgere beskrev sig selv som udeblevet, og en fjerdedel havde en opfattelse af, at forløbet var slut, eller at de havde et on-and-off -forløb, hvor de løbende kunne droppe ind og ud. De havde dermed hverken nogen skyld eller skam over at være udeblevet, eller noget behov for yderligere formel afslutning på forløbet: Jeg har været i behandling, siden jeg var 18 og været tilknyttet on and off (Kvinde, 2 år, i stofbehandling) Det har været lidt forskelligt, jeg er kommet og gået. Det kommer i ca. tre måneders tid, når jeg synes det er helt åndssvagt. Så stopper jeg igen, når det går okay (Mand, 59 år, i alkoholbehandling) Den hyppigste direkte årsag til udeblivelser var, at borgeren følte sig færdigbehandlet. 17 ud af 4 borgere nævnte denne årsag. 1 ud af de 17 borgere har ikke haft tilbagefald siden, men nogle nævner dog, at rusmiddelproblemet stadig spøger: Der var flere ting. Jeg skulle flytte. Og så tror jeg, at jeg havde nået et punkt, hvor jeg tænkte, at nu kan jeg ikke tage mere med herfra, nu skal jeg selv resten. (Mand, 35 år, i stofbehandling) Det går godt i dag. Det går bedre og bedre. Selvfølgelig kan jeg ikke sige, at jeg ikke har problemer med alkohol, det er permanent, når man har sådan et problematisk forhold til det og gør det på en destruktiv måde for at flygte. Generelt bliver man ældre og samtalerne har gjort, at jeg nemmere kan se, hvornår jeg skal passe på sig selv, så jeg ikke taber balance. (Mand, 29 år, i alkoholbehandling) Tilbagefald er den anden-hyppigste årsag til udeblivelser, hvilket er ganske forventeligt i behandlingen af en lidelse, som kan være kronisk, og hvor gode og mindre gode perioder afløser hinanden. Syv borgere nævner denne årsag, hvor tilbagefaldet kan have mere eller mindre bevidst karakter: Det virkede fint, indtil jeg holdt op. Jeg tager ikke antabus nu, men jeg drikker. Jeg elsker at gå på værtshus og drikke (Mand, 54 år, i alkoholbehandling) Jeg er weekend narkoman. Nogen perioder er det mere end andre ( ) Engang imellem ryger jeg lidt i, og så kontakter jeg dem ikke (Kvinde, 31 år, i stofbehandling) En tredelt tredjeplads med fem borgere går til årsagerne Der skete noget i mit liv, Jeg var ikke motiveret nok og Jeg var utilfreds med behandlingen. Der skete noget i mit liv handler om flytning, dødsfald, meget arbejde eller forværring af psykiske problemer. Jeg var ikke motiveret nok handler både om borgernes egne prioriteringer og at være klar eller moden til behandling. Foto af Richard Jaimes på Unsplash 3 31