VELKOMMEN TIL SESSION 5

Transkript

1 KL S SUNDHEDSKONFERENCE 2019 VELKOMMEN TIL SESSION 5 ULIGHED I SUNDHED OG FOREBYGGELSESTILBUD TIL BORGERE MED KRONISK SYGDOM

2 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS, KL Center for Forebyggelses i praksis bidrager til en styrket folkesundhed ved at understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen Formidler viden om vidensbaserede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser Understøtter implementering af vidensbaserede forebyggelsesindsatser Brobygger mellem forskning og praksis og bidrager til udvikling af nye vidensbaserede forebyggelsesindsatser

3 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS, KL Programmet o Introduktion social lighed i sundhed og en vigtig determinant (Helle Terkildsen Maindal) o Udfordringen Oplevelser forbundet med socialt udsatte kræftpatienter i kommunale rehabiliteringstilbud (Pia Vivian Pedersen) o En løsning? Organisatorisk sundhedskompetence i kommunal rehabilitering (Anna Aaby) o Drøftelse og erfaringer fra salen (facilitator Lisbeth Holm Olsen)

4 Ulighed i sundhed og forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom KLs Sundhedskonference 2019 AARHUS WHO HELLE TERKILDSEN MAINDAL UNIVERSITY 13 JANUARY 2019 PROFESSOR DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Helle Terkildsen Maindal; MPH, PhD, Professor Pia Vivian Pedersen; PhD Anna Aaby; læge, PhD stipendiat

5 Lighed i sundhed 2 i sundhedsloven taler om lige adgang men er målet ikke lige udgang? Hvem kan sikre lige udgang? Individet? Systemet? Politikerne?

6 Lighed i forekomst? Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen. Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme. København; 2014.

7 Lighed i konsekvens? Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen. Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme. København; 2014.

8 Lighed i sundhed - perspektiver Socialt udsatte

9 Lighed i sundhed - model Hvad sker der mon her? Diderichsen F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed årsager og indsatser. København; 2011.

10 Lighed i sundhed - sundhedskompetence Sundhedskompetence er kombinatinen af de individuelle evner og kontekstuelle ressourcer, der er nødvendige for at borgere kan tilgå, forstå, vurdere og bruge sundhedsinformation og tilbud til at tage beslutninger vedrørende sundhed. Sundhedskompetence inkluderer også evnerne til at kunne kommunikere, fastholde og handle på disse beslutninger. IUHPE Global Working Group on Health Literacy. IUHPE Position statement on health literacy: A practical vision for a health literate world. Paris; 2018.

11 Lighed i sundhed - sundhedskompetence Er udfordret sundhedskompetence et problem? Lave sundhedskompetencer er associeret med: Lavere sundhedsstatus Mere usund livsstil Større prævalens af kronisk sygdom og multisygdom Uhensigtsmæssig anvendelse af sundhedssystemet (akut>forebyggelse) Højere mortalitet (få studier) Større sundhedsomkostninger

12 Lighed i sundhed - sundhedskompetence Forstår sundhedsinformation godt nok Går aktivt i dialog med sundhedsprofessionelle Friis K, Lasgaard M, Osborne RH, Maindal HT. Gaps in understanding health and engagement with healthcare providers across common long-term conditions: a population survey of health literacy in Danish citizens. BMJ Open

13 Lighed i sundhed - sundhedskompetence Kulturelle og sociale kår Aktuelle situation Sundhedskompetence Sundhedsadfærd Sådan tror vi det er primært baseret på tværsnit! Sundhed og sygdom

14 Case: Social ulighed i kræftrehabilitering Pia Vivian Pedersen Statens Institut for Folkesundhed KLs Sundhedskonference, 22. januar 2019

15 Formålet med dagens oplæg Hvordan kan vi blive bedre til at tilrettelægge kommunale indsatser efter udsatte borgeres behov? Konkret case: Hvilke udfordringer/løsninger er der forbundet med at rekruttere, fastholde og afslutte socialt udsatte kræftpatienter i et kommunalt rehabiliteringstilbud?

16 Metoderne: Hvem, hvordan? Individuelle interviews med personale på Center for Kræft og Sundhed København (CKSK), Københavns Kommune Fokusgruppeinterviews med patienter i målgruppen (ingen/kort uddannelse og lav indkomst) CKSK: tilbyder samtaler, samtalegrupper, kostvejledning, fysisk træning, rygeafvænning mm. Derudover: café/uformelt mødested for mennesker berørt af kræft

17 Hvem er (i) målgruppen? Ophobning af dårlige levekår især dårlig økonomi og et mangefold af fysiske og psykiske helbredsproblemer FORUDEN kræftsygdommen Problemer med at navigere i og begå sig i social- og sundhedsvæsen Målgruppens behov er tæt forbundet med dårlige levekår

18 Målgruppens indstilling til rehabilitering (medarbejdernes oplevelser) Ønsker ikke eller afviser hjælp Er ikke opsøgende og stiller ikke krav Orker ikke eller er dårligt rustet til at følge behandling og rehabilitering Systemskepsis: grundlæggende mistillid til det etablerede sundheds- og socialvæsen

19 Udfordringer og nødvendige strategier Opsporing og rekruttering Havde de ikke ringet, var jeg ikke kommet (patient) Opsøgende arbejde: tage cyklen og køre ud til borgerne Være lyttende, imødekommende, ikke-fordømmende (tillidsopbygning) Fastholdelse Tæt opfølgning Små skridt, sætte realistiske mål Forenkling og tilpasning af tilbud, fleksibilitet i tilbud Afslutning og udslusning Medarbejderne får tovholder-/livlinefunktion Social afhængighed og få alternativer efter rehabiliteringsforløbet

20 Hvordan kan vi tilrettelægge tilbuddene, så de bedre matcher udsatte borgere? Afdække og erkende/anerkende karakteren af målgruppens sammensatte, flerdimensionelle individuelle behov og de ressourcer, der skal til for at imødekomme dem Iværksætte de nødvendige strategier for at rekruttere, fastholde og afslutte borgerne i tilbuddet (opsøgende, tilpasning, forenkling, fleksibilitet osv.) Efter rehabilitering/andet tilbud hvad så?

21 Let s fit all sizes Organisatorisk sundhedskompetence i kommunal rehabilitering Anna Aaby; læge, PhD stipendiat AARHUS WHO HELLE TERKILDSEN MAINDAL UNIVERSITY 13 JANUARY 2019 PROFESSOR DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH

22 Tik! Hvem er den? Hvem er ansvarlig for at mindske konsekvenserne af social ulighed? Borger?

23 Tik! Hvem er den? Hvem er ansvarlig for at mindske konsekvenserne af social ulighed? Sundhedssystemet? Kan I gøre noget?

24 Organisatorisk sundhedskompetence Organisatorisk sundhedskompetence er den måde tilbud, organisationer og systemer gør sundhedsinformation og ressourcer tilgængelige for borgere med forskellige sundhedskompetencer (og mangel på samme). Dvs. gør det let for borger at bruge sine sundhedskompetencer IUHPE Global Working Group on Health Literacy. IUHPE Position statement on health literacy: A practical vision for a health literate world. Paris; 2018.

25 Randers Rehabiliteringsenhed

26 Organisatorisk sundhedskompetence i Randers Rehabiliteringsenhed Hvordan kan vores organisering og rutiner imødekomme mange forskellige slags sårbarheder og modvirke ulighed i adgang og rehabiliteringsresultater?

27 Metode 1: Organisational Health Literacy Responsiveness self-assessment tool Syv dimensioner af organisatorisk sundhedskompetence 3 workshops af samlet 9 timers varighed Resultat: Konkret handleplan Dansk oversættelse af guide og værktøjer på vej (ventes ultimo 2019)

28 Workshop 1: Refleksion Refleksion og gruppediskussion over Konceptet sundhedskompetence Behov for støtte og udvikling af sundhedskompetence blandt Rehabiliteringsenhedens brugere Resultat Fælles sprog Ejerskab for den videre proces

29 Workshop 2: Selv-evaluering Gruppevis vurdering af enhedens performance på 6 domæner: Score fra slet ikke til i høj grad Hvad gøres godt Hvad kan forbedres Resultat Fælles behovsafklaring Bottom-up idéudvikling et skift i magtfordeling Yderligere ejerskab

30 Workshop 3: Prioriteringsworkshop Ledere og grupperepræsentanter diskuterer ideernes Vigtighed Tidsmæssige nødvendighed Ressource-krav Resultat Realistiske prioriteringer Ejerskab for tiltag på medarbejder og ledelsesniveau

31 Resultatet: Handleplan

32 Metode 2: CHAT - Conversational Health Literacy Assessment Tool Et dialogbaseret værktøj til sundhedsprofessionelle Afdækker individuelle styrker og barrierer i relation sundhedskompetence hos borgeren Indeholder fem domæner med i alt 10 åbne spørgsmål, der kan integreres i en almindelig behovsafklarende samtale Struktur Fleksibilitet Resultat: Overblik over borgers støttebehov fra et sundhedskompetence-perspektiv Dansk oversættelse af guide på vej (ventes medio 2019)

33 CHAT - dimentioner Styrker og barrierer i relation til sundhedsfremme Støttende relationer til sundhedsprofessionelle Borger Støttende personlige relationer Nuværende sundhedsadfærd Adgang og forståelse af helbredsinformation

34 CHAT Foreløbig evaluering Foreløbige evalueringsresultater Skaber nye refleksioner i samtalen Altså jeg synes det er et rigtig godt skema Jeg kan godt lide, at spørgsmålene sætter gang i refleksion hos både borger men også en selv i forhold til, hvad det er for nogle oplevelser de har og hvad kan de gøre selv (sundhedsprofessionel) Identificerer nye sårbarheder Jeg har en borger, ( ) hvor vi måske sådan lige umiddelbart tænkte, at han havde nogle ressourcer, men så blev der noget omkring diætisten, hvor det bare blev noget rod. ville han før ( ) CHAT, være sluppet lidt mere igennem, uden at I havde opfanget de der ting? Ja det tror jeg (sundhedsprofessionel)

35 Opsummering Org-HLR CHAT Hvad Organisatorisk selv-evaluering Struktureret dialog redskab Hvem Medarbejdere, ledere Medarbejder, borger Indhold 3 strukturerede workshops (samlet ca. 10 timer) 10 åbne spørgsmål Resultat Handleplan for organisationen Vurdering af borgers styreker og udfordringer mht. sundhedskompetence Hvorfor Hvordan får vi mere viden og hjælp? Fordi det er en organisatorisk opgave at arbejde strategisk og konkret med ulighed ph.au.dk/healthliteracy aaby@ph.au.dk Fordi det er nødvendigt at flytte focus fra hvad borger HAR til hvad borger KAN ph.au.dk/healthliteracy aaby@ph.au.dk

36 Helle Terkildsen Maindal; MPH, PhD, Professor Pia Vivian Pedersen; PhD Anna Aaby; læge, PhD stipendiat AARHUS WHO HELLE TERKILDSEN MAINDAL UNIVERSITY 13 JANUARY 2019 PROFESSOR DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH

37 INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL Drøftelse Hvordan kan vi målrette og styrke indsatsen? Gode erfaringen fra egen organisation?

38 INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL Tak for opmærksomheden! Nu er der frokost - vi mødes igen i Plenum kl Oplæg kan findes på: