Den Europæiske Union og energi

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Den Europæiske Union og energi Rapport Periode: November December 2010 Dato for offentliggørelse: Juni 2011 Special Eurobarometer / Wave 74.3 TNS Opinion & Social Undersøgelse bestilt af Europa-Parlamentet og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation, Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion. Dette dokument afspejler ikke Europa-Parlamentets holdning. De fortolkninger og holdninger, der gives udtryk for heri, er udelukkende forfatternes egne. 1

2 Eurobarometer 74.3 DEN EUROPÆISKE UNION OG ENERGI Gennemført af TNS Opinion & Social for Europa-Parlamentet Undersøgelse koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation TNS Opinion & Social 40 Hermann Debroux Avenue 1160 Bruxelles Belgien

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Hvordan skal vi håndtere energiforsyningsproblemer? Gensidig bistand i en krisetid? Hvad skal prioriteres for at øge energisamarbejdet? KONKLUSION

4 INDLEDNING Europa-Parlamentet har i adskillige år lagt særlig vægt på energisituationen i EU. Det ser ganske rigtigt ud til at være meget vigtigt for såvel EU som dets medlemsstater, at det går hurtigt med at gennemføre en fælles energipolitik, der kan reagere effektivt på alle udfordringer på dette område. Mange husker krisen, der blev udløst af Rusland i vinteren , da landet suspenderede gasforsyningen til Ukraine. Følgerne heraf er stadig dybt forankret i befolkningens bevidsthed. EU's energiafhængighed var så meget desto mere iøjnefaldende på det tidspunkt, da der allerede var sket noget lignende i vinteren Ligesom det er tilfældet med gas, er EU afhængigt af eksterne forsyninger af andre ressourcer, herunder olie. Derfor står det nu med ryggen mod muren. Hvordan kan vi garantere energiforsyningen? Hvilke forbindelser skal vi opretholde med forsyningslandene? Hvilke forbindelser skal vi udvikle i forhold til de regionale samarbejdsorganisationer? Hvordan kan vi sammenkoble de 27 nationale netværk effektivt? Hvordan skal vi udvikle alternative energikilder, og hvilke? Hvordan skal vi stabilisere energipriserne? På det første Europæiske Råd, der udelukkende handlede om energi, og som blev afholdt den 4. februar 2011, syntes det passende at måle, hvordan europæerne ser på energispørgsmålet og på den rolle, som de forventer, at EU og medlemsstaterne spiller på dette område. I lyset heraf har Europa-Parlamentet besluttet at gennemføre en Eurobarometerundersøgelse. Europæerne blev spurgt, hvad de mener om et øget energisamarbejde i EU, herunder spørgsmål om begreberne solidaritet medlemsstaterne imellem og samordning af EU-foranstaltninger. Endelig blev de europæiske borgere bedt om at oplyse, hvilke energipolitiske områder der bør prioriteres. 3

5 Denne Eurobarometermåling er bestilt af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation. Den blev gennemført af TNS Opinion & Social fra slutningen af november til midten af december europæere i alderen 15 år og derover blev adspurgt personligt af TNS Opinion & Socials interviewere (spørgeskemaet blev udleveret af en interviewer i respondentens eget hjem). Metodologien er den samme som ved Eurobarometerstandardundersøgelserne fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation (Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion). Et teknisk notat vedrørende de interview, der blev gennemført af netværket TNS Opinion & Social, er vedlagt denne rapport. I notatet beskrives den metode, som er blevet benyttet under disse interview, samt konfidensintervallerne. Undersøgelsen dækker de 27 medlemsstater og er et led i runde EB Alle de spørgsmål, der fremgår af denne rapport, blev stillet for første gang. 4

6 Notat I rapporten henvises der til landene ved deres officielle forkortelser. De anvendte forkortelser og de tilhørende lande er: FORKORTELSER EU-27 Ved ikke Den Europæiske Union - 27 medlemsstater Ved ikke BE CZ BG DK DE EE EL ES FR IE IT CY LT LV LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK Belgien Tjekkiet Bulgarien Danmark Tyskland Estland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Cypern Litauen Letland Luxembourg Ungarn Malta Nederlandene Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Det Forenede Kongerige 5

7 1. Hvordan skal vi håndtere energiforsyningsproblemer? - Seks ud af 10 europæere ville fremme en samordnet indsats for at bekæmpe energiforsyningsproblemer - Der var bred enighed (60 %) om, at medlemsstaterne bør gøre en fælles indsats for at bekæmpe forsyningsproblemer. Under en tredjedel af respondenterne (32 %) ville foretrække, at deres land handlede egenhændigt inden for disse områder, og 8 % svarede ved ikke. 6

8 Der var allerede blevet givet udtryk for dette ønske om en større grad af samordning på europæisk plan i Eurobarometer 74.1, som blev gennemført i august-september 2010, og som vedrørte den økonomiske krise. I denne undersøgelse oplyste 52 % af europæerne, at de ville føle sig bedre beskyttet mod den aktuelle krise, hvis deres land vedtog og gennemførte foranstaltninger i samarbejde med de øvrige EU-lande (mod 33 %, som ville foretrække, at deres land vedtog og gennemførte foranstaltninger egenhændigt) 1. Respondenternes ønske om at se deres lande iværksætte foranstaltninger i samarbejde med de øvrige EU-lande er endnu mere udpræget med hensyn til energiforsyningsspørgsmålet. Forskelle mellem medlemsstaterne Det er interessant at bemærke, at respondenterne fra landene i euroområdet 2 i højere grad (62 %) end respondenterne fra landene uden for euroområdet (55 %) var for en fælles iværksættelse af foranstaltninger. Der er store forskelle mellem de lande, der er mest positive over for en samordnet indsats på EU-plan, og dem, der er mindst positive. Forskellen kan nå helt op på 40 procentpoint. - De lande, der er mest positive over for en samordnet indsats, er Luxembourg (80 %), Cypern (76 %), Ungarn (75 %), Litauen (74 %) og Slovakiet og Nederlandene (hver 72 %). Det land, der er mindst positivt over for en sådan indsats, er Østrig med 40 %. - De respondenter, der var mest tilbøjelige til at støtte en egenhændig indsats fra deres lands side, kommer primært fra Østrig (det eneste land, hvor flertallet er af denne opfattelse 56 %), Det Forenede Kongerige (43 %) og Finland (41 %). 1 Se resultaterne af spørgsmål QC6 i Eurobarometer Euroområdet: AT, BE, CY, DE, EL, ES, FI, FR, IE, IT, LU, MT, NL, PT, SI, SK. Lande uden for euroområdet: BG, CZ, DK, EE (som kom med i euroområdet i januar 2011 efter undersøgelsens færdiggørelse), HU, LV, LT, PL, RO, SE, UK. 7

9 Sociodemografisk analyse En analyse af de sociodemografiske variabler kaster mere lys over de befolkningssegmenter, der støtter en samordnet indsats i EU, og dem, der er for en egenhændig indsats fra deres lands side. - De yngste respondenter er mest positive over for en fælles indsats, som har til formål at afhjælpe energiforsyningsproblemer (64 % af de årige, 56 % af gruppen på 55 år og derover). Omvendt gælder det, at jo ældre respondenterne er, jo mere tilbøjelige er de til at støtte national handling (35 % i gruppen på 55 år og derover mod 27 % af de årige). - Det samme gælder uddannelsesniveauet, som i høj grad er afgørende. 19 procentpoint adskiller de højst uddannede respondenter (68 %) fra 8

10 dem, der forlod skolen, inden de fyldte 16 år (49 %), med hensyn til svaret "i samarbejde med de andre EU-lande". - Svarene synes også at være påvirkede af, hvorvidt respondenterne tilhører en mere privilegeret klasse. 69 % af lederne ville foretrække, at deres land handlede i samarbejde med de øvrige medlemsstater, mod 55 % af gruppen af hjemmegående. Det samme gælder endvidere 62 % af dem, der næsten aldrig har problemer med at betale deres regninger, mod 53 % af dem, der det meste af tiden befinder sig i økonomiske vanskeligheder. - Respondenternes politiske tilhørsforhold ser også ud til at påvirke svarene. 35 % af højrefløjsgruppen er mere positive over for national handling (mod 29 % af venstrefløjsgruppen), mens iværksættelsen af foranstaltninger på europæisk plan støttes af 65 % af venstrefløjens respondenter (mod 60 % af højrefløjsgruppen). - Endelig synes det forhold, at man er velinformeret om Europa- Parlamentets aktiviteter og mener, at Europa-Parlamentet bør spille en større rolle, også at påvirke ønsket om en fælles indsats i EU. 65 % af de respondenter, der har viden om Parlamentets aktiviteter, ville således føle sig bedre beskyttet mod potentielle energiforsyningsproblemer med en samordnet indsats (mod 58 % af gruppen af dårligt informerede). Der er en betragtelig forskel på hele 22 procentpoint mellem de respondenter, der kunne tænke sig, at Europa-Parlamentet spillede en mere fremtrædende rolle (69 %), og dem, der ville foretrække, at det indtog en mindre fremtrædende rolle (47 %). 9

11 QA8 In winter 2008, some European Union Member States were faced with significant energy supply problems, in particular an interruption in gas deliveries. As a citizen, would you say that you would be better protected in the face of such an energy supply risk if? (OUR COUNTRY) adopted and implemented measures individually (OUR COUNTRY) adopted and implemented measures in a coordinated way with the other EU countries Don't know EU27 32% 60% 8% Gender Male 32% 61% 7% Female 33% 58% 9% Age % 64% 9% % 61% 7% % 61% 7% % 56% 9% Education (End of) 15-39% 49% 12% % 59% 7% % 68% 5% Still studying 24% 67% 9% Respondent occupation scale Self- employed 31% 64% 5% Managers 27% 69% 4% Other white collars 31% 64% 5% Manual workers 34% 57% 9% House persons 35% 55% 10% Unemployed 34% 56% 10% Retired 35% 55% 10% Students 24% 67% 9% Left-Right scale (1-4) Left 29% 65% 6% (5-6) Centre 34% 60% 6% (7-10) Right 35% 60% 5% Difficulties paying bills Most of the time 53% 37% 10% From time to time 57% 34% 9% Almost never 62% 31% 7% Information on EP's activities Informed 31% 65% 4% Not informed 33% 58% 9% 10

12 2. Gensidig bistand i en krisetid? - Over tre fjerdedele af europæerne ville være villige til at hjælpe andre medlemsstater i vanskeligheder - Hvilke grunde ville europæerne fremhæve for at hjælpe andre medlemsstater, der har problemer med deres energiforsyning? Mener de, at dette ville gavne deres eget lands energiforsyningssikkerhed? Og mener de, at dette under alle omstændigheder ville være ønskværdigt af hensyn til solidariteten EU-landene imellem? Det er interessant at bemærke, at et overvejende flertal af europæerne er næsten lige så tilbøjelige til at støtte det første udsagn som det andet. Over tre fjerdedele af respondenterne (77 %) mener, at dette ville gavne deres eget land, og næsten otte ud af 10 (79 %) sagde, at det ville være ønskværdigt af hensyn til solidariteten EU-landene imellem. Denne opfattelse deles af et flertal af respondenterne i alle EU's medlemsstater. Kun henholdsvis 16 % og 15 % er ikke enige i disse to udsagn. 11

13 Forskelle mellem medlemsstaterne - De respondenter, der er mest tilbøjelige til at opmuntre til at hjælpe medlemsstater i vanskeligheder af hensyn til energiforsyningssikkerheden i deres eget land, kommer fra Danmark (91 %), Sverige (89 %), Luxembourg (86 %) og Belgien (85 %). - Dem, der er mest tilbøjelige til at støtte en sådan hjælp af hensyn til solidariteten EU-landene imellem, er i vid udstrækning borgere fra de samme medlemsstater: Sverige, Luxembourg og Danmark (hver 89 %), Cypern (88 %) og Belgien og Frankrig (begge 85 %). 12

14 13

15 Sociodemografisk analyse Undersøgelsen af de forskellige sociodemografiske variabler har gjort det muligt at fastslå visse særlige kendetegn: - Mænd er en smule mere tilbøjelige end kvinder til både at støtte hjælp, der vil gavne deres eget land (79 % mod 75 % blandt kvinderne), og til at sige, at denne hjælp er ønskværdig af hensyn til solidariteten EU-landene imellem (80 % mod 77 %). - De unge er mere tilbøjelige end de ældre til at støtte bistand til andre medlemsstater i vanskeligheder, uanset hvad den væsentligste årsag er. 79 % (mod 74 % af gruppen på 55 år og derover) vælger svaret "af hensyn til energiforsyningssikkerheden i deres eget land", og 82 % (mod 75 % af gruppen på 55 år og derover) vælger "af hensyn til solidariteten EU-landene imellem". - Uddannelsesniveauet indvirker også på svarene. 83 % af de respondenter, der læste videre, efter de fyldte 19 år (mod 70 % af dem, der forlod skolen, inden de fyldte 16 år), er for bistand af hensyn til deres eget land, mens 85 % af dem, der befandt sig længst i uddannelsessystemet (mod 70 % af dem, der forlod skolen i en alder af 15 år eller tidligere) støtter en sådan bistand af hensyn til solidariteten EUlandene imellem. - Svarene synes også at være påvirkede af, hvorvidt respondenterne tilhører en højere social klasse. 84 % af lederne (mod 73 % af de ledige) er for at yde bistand af hensyn til deres eget land, og 87 % støtter indgriben af hensyn til solidariteten EU-landene imellem (mod 76 % af de ledige). - På samme måde er 78 % af de respondenter, der næsten aldrig har problemer med at betale deres regninger (mod 69 % af dem, der ofte har sådanne vanskeligheder), for bistand af hensyn til deres eget land. 80 % støtter også sådan hjælp af hensyn til solidariteten EU-landene imellem (mod 71 % af dem, der ofte har økonomiske vanskeligheder). - Endelig siger 84 % af dem, der kunne tænke sig, at Europa- Parlamentet spillede en mere fremtrædende rolle (mod 69 % af dem, der ville foretrække, at det indtog en mindre fremtrædende rolle), at det at hjælpe en anden medlemsstat, som har problemer, ville være i deres eget lands interesse, og 86 % (mod 70 %) siger endvidere, at det at hjælpe en anden medlemsstat ville være berettiget af hensyn til solidariteten EU-landene imellem. 14

16 QA9 Please tell me whether you totally agree, tend to agree, tend to disagree or totally disagree with each of the following statements concerning the question of energy supplies within the EU? It is in the interest of the energy security of (OUR COUNTRY) to provide assistance to another EU Member State facing significant energy supply problems It is in the interest of the energy security of (OUR COUNTRY) to provide assistance to another EU Member State facing significant energy supply problems It is desirable that (OUR COUNTRY) provides assistance to another EU Member State facing significant energy supply problems in the name of European solidarity between Member States UE27 77% 79% Sex Male 80% 80% Female 77% 77% Age % 82% % 81% % 80% % 75% Education (End of) 15-70% 70% % 79% % 85% Still studying 81% 84% Respondent occupation scale Self-employed 79% 81% Managers 84% 87% Other white collars 80% 81% Manual workers 76% 79% House persons 74% 74% Unemployed 73% 76% Retired 73% 75% Students 81% 84% Difficulties paying bills Most of the time 69% 71% From time to time 78% 78% Almost never 78% 80% Preference for the EP's role More important 84% 86% The same 78% 79% Less important 69% 70% 15

17 3. Hvad skal prioriteres for at øge energisamarbejdet? - Prisstabiliteten og udviklingen af vedvarende energiformer prioriteres - For at finde ud af, hvad europæerne mener om et øget energisamarbejde mellem EU's medlemsstater, blev respondenterne bedt om at vælge en enkelt prioritet blandt fire muligheder. Ingen af prioriteterne skiller sig klart ud fra de øvrige. Ikke overraskende (måske på grund af de vedvarende prisstigninger på fossile brændstoffer i de seneste måneder) prioriteres stabilisering af energipriserne (29 %) højest af de europæiske borgere. Denne prioritet er imidlertid tæt fulgt op af udviklingen af vedvarende energiformer (27 %). Garanti for sikker energiforsyning er respondenternes tredje prioritet (20 %). Endelig er fremme af energibesparelser særligt gennem øget energieffektivitet, altså at producere de samme varer og tjenester med lavere energiforbrug den fjerde prioritet med 16 %. Derudover synes 4 % af europæerne at være for alle fire prioriteter, idet de spontant sagde, at alle fire punkter burde ses under ét. 16

18 Forskelle mellem medlemsstaterne Første observation: Der er betydelige forskelle mellem respondenterne i de medlemsstater, der var med i EU før 2004, og dem, der kom med i 2004/2007. Det betyder, at de to punkter, der vedrører miljøbeskyttelse, nævnes oftere i den første gruppe lande end i den anden gruppe. - Dette gælder især "Udviklingen af vedvarende energiformer", som nævnes af 30 % i den første gruppe, men kun af 17 % i den anden gruppe. - Vi har også konstateret denne tendens, om end i mindre målestok, vedrørende punktet "Fremme af energibesparelser særligt gennem øget energieffektivitet, altså at producere de samme varer og tjenester med lavere energiforbrug", hvor tallene lå på henholdsvis 17 % og 13 %. Omvendt nævnes to prioriteter, som også hænger sammen, oftere af respondenter fra medlemsstater, der kom med i EU i 2004/2007. Det drejer sig om: - Stabilisering af energipriserne, hvor tallene lå på henholdsvis 34 % og 28 %. - Garanti for sikker energiforsyning, hvor de lå på 24 % og 19 %. Anden observation: Der er betydelige prioriteringsforskelle mellem medlemsstaterne. - Forskellene med hensyn til stabilisering af energipriserne (29 %) kan være på helt op til 37 procentpoint. Dette punkt opfattes primært som en prioritet for samarbejde af respondenterne i Litauen og Tjekkiet (45 % hver) samt Letland (40 %), mens respondenterne er mindst tilbøjelige til at mene dette i Danmark (8 %), Sverige (9 %) og Nederlandene (15 %). Som nedenstående tabel viser, er det vanskeligt at se et egentligt regionalt øst-vest- eller nord-syd-mønster ud af disse resultater. - Med hensyn til udviklingen af vedvarende energiformer (27 %) kan forskellen være på helt op til 41 procentpoint. Denne prioritet er særligt populær blandt respondenterne i Danmark (53 %), Sverige (51 %), Nederlandene (48 %), Cypern (41 %), Finland (35 %) og Frankrig og Luxembourg (33 % hver). - De respondenter, der er mindst tilbøjelige til at støtte denne miljøindsats, kommer fra Litauen (12 %) og Tjekkiet og Bulgarien (begge 13 %) og mere generelt fra den østlige del af EU. 17

19 - Hvad angår garantien for sikker energiforsyning (20 %), har vi konstateret en forskel på hele 21 procentpoint mellem medlemsstaterne. Denne form for tiltag nævnes primært af respondenter fra Tyskland (31 %), Østrig og Polen (28 % hver) samt Bulgarien og Ungarn (26 % hver), mens kun 6 % af respondenterne fra Cypern havde denne holdning. - Endelig kan forskellen med hensyn til fremme af energibesparelser særligt gennem øget energieffektivitet, altså at producere de samme varer og tjenester med lavere energiforbrug, nå op på 16 procentpoint. Denne prioritet nævnes oftest i Sverige og Finland (25 % hver), Letland (24 %) og Italien, Danmark, Malta og Slovenien (23 % i disse fire lande). Derimod opnåede denne prioritet kun 9 % i Polen og Portugal. 18

20 QA7 The European Parliament wants increased energy cooperation between the European Union Member States. With this in mind, do you think that the main priority should be given to? The stability of energy prices Developing renewable energies Guaranteeing energy supplies Contributing to energy savings EU27 29% 27% 20% 16% BE 37% 24% 23% 14% BG 36% 13% 26% 10% CZ 45% 13% 21% 15% DK 8% 53% 14% 23% DE 29% 24% 31% 12% EE 32% 18% 22% 17% IE 27% 30% 22% 14% EL 37% 28% 11% 11% ES 29% 28% 20% 19% FR 36% 33% 10% 17% IT 19% 29% 17% 23% CY 26% 41% 6% 20% LV 40% 15% 15% 24% LT 45% 12% 20% 18% LU 28% 33% 13% 20% HU 23% 24% 26% 19% MT 36% 20% 12% 23% NL 15% 48% 17% 18% AT 21% 29% 28% 15% PL 32% 17% 28% 9% PT 38% 23% 20% 9% RO 35% 15% 20% 12% SI 22% 30% 18% 23% SK 35% 16% 24% 18% FI 21% 35% 17% 25% SE 9% 51% 13% 25% UK 29% 30% 17% 15% Highest percentage per country Highest percentage by item Lowest percentage per country Lowest percentage by item 19

21 Sociodemografisk analyse - Alder synes at være en afgørende variabel for "stabilisering af energipriserne", eftersom 32 % af respondenterne fra gruppen på 55 år og derover nævner dette punkt, mod 21 % af de årige. Omvendt er de yngste respondenter mest tilbøjelige (35 % mod 23 % af de ældste respondenter) til at sige, at "Udviklingen af vedvarende energiformer" er en prioritet. - Uddannelsesniveauet er også i høj grad en afgørende variabel i forbindelse med "Udviklingen af vedvarende energiformer", eftersom 35 % af de respondenter, der har læst længst, mener, at det er en prioritet, mod kun 18 % af dem, der forlod skolen i en alder af 15 år eller tidligere. Dem, der har læst længst, er også mest tilbøjelige (18 %) til at nævne "Fremme af energibesparelser særligt gennem øget energieffektivitet, altså at producere de samme varer og tjenester med lavere energiforbrug" (mod 13 % af dem, der forlod skolen, inden de fyldte 16 år). - Respondenternes valg synes også at være påvirket af deres erhvervsgrupper. Ikke ufornuftigt er de socialt dårligst stillede mere tilbøjelige til at opfatte "Stabilisering af energipriserne" som en prioritet (33 % af de ledige og 32 % af arbejderne mod 20 % af lederne). Omvendt prioriterer 37 % af lederne "Udviklingen af vedvarende energiformer" (mod 24 % af de ledige og hjemmegående og 21 % af pensionisterne). Det ser ud til, at den her foreslåede miljøindsats kun var af væsentlig betydning for de respondenter, der har de mindste økonomiske vanskeligheder i hverdagen en "luksus", som de velstående klasser kan tillade sig, om man så må sige... - Fornuftigt nok er de respondenter, der ofte har problemer med at betale deres regninger, for at fremme "Stabilisering af energipriserne" (38 % mod 27 % af dem, der næsten ingen vanskeligheder har). I modsætning hertil er dem, der næsten aldrig har økonomiske vanskeligheder, mere tilbøjelige til at vælge "Garanti for sikker energiforsyning" (22 % mod 15 % af dem, der har sådanne problemer) og "Udviklingen af vedvarende energiformer" (29 % mod 21 %). 20

22 21

23 KONKLUSION Flertallet af de europæere, der blev adspurgt i denne undersøgelse, opfordrer til øget europæisk samarbejde om energispørgsmål. Respondenterne er udmærket bekendt med den europæiske merværdi, som bedre energipolitisk samordning ville give. De vil endvidere gerne have større solidaritet mellem medlemsstaterne i tilfælde af en forsyningskrise (det er seks ud af 10 europæere enige i). Seks ud af 10 europæere kunne godt tænke sig mere europæisk samordning med henblik på at bekæmpe de risici, der er forbundet med energiforsyningsproblemer. Over tre fjerdedele af respondenterne ville være villige til at lade deres eget land hjælpe en anden medlemsstat, der har alvorlige problemer med sin energiforsyning, uanset om det ville gavne deres eget land eller mere generelt ville være ønskværdigt af hensyn til solidariteten EU-landene imellem. Endelig siger europæerne, at øget energisamarbejde i EU ville kræve både særlig hensyntagen til spørgsmålet om stabilisering af energipriserne (29 %) og en miljøindsats, der omfatter udviklingen af vedvarende energiformer (27 %). 22