Beskæftigelsesplan 2019

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2019 Syddjurs Kommune Jobskabelse gennem vækst og udvikling - skaber mere velfærd

2 Indhold... 3 Tilgangen til beskæftigelsesindsatsen - sammen skaber vi værdi og mening!... 3 Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske fokusområder i Syddjurs Kommune... 4 Arbejdsmarkedet og demografien... 4 Særlige beskæftigelsespolitiske fokusområder... 5 Samarbejdet med virksomhederne... 5 Unge på uddannelseshjælp... 5 Fleksjobvisiterede i job... 5 Borgere på kontanthjælp... 5 Sygedagpengemodtagere og borgere i Jobafklaringsforløb... 6 Langtidsledige dagpengemodtagere... 6 Opsummering af de beskæftigelsespolitiske fokusområder i Syddjurs Kommune... 6 De strategiske mål for beskæftigelsesindsatsen... 7 Strategiske mål... 7 Resultatmål og de overordnede indsats- og udviklingsplaner for beskæftigelsesindsatsen Styrket virksomhedsservice... 8 Unge i uddannelse eller job... 8 Flere kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere i job... 8 Fleksjobvisiterede i job... 8 Flere sygemeldte tilbage i job... 8 Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere sænkes

3 er Syddjurs Kommunes styringsværktøj til at understøtte et fleksibelt arbejdsmarked og medvirker til at indfri beskæftigelsespolitikkens mål. Målsætningen i den nationale beskæftigelsespolitik er, at der skal være færre på offentlig forsørgelse og flere i arbejde. Syddjurs Kommunes indeholder en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer på vejen mod dette, og redegør for de strategiske overvejelser, der vil danne grundlaget for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år. Beskæftigelsesplanen er dermed omdrejningspunkt for den løbende dialog mellem politikere, Erhverv og Beskæftigelse, interessenter og administration om status og udvikling af beskæftigelsesindsatsen i Syddjurs Kommune, samt strategien for indsatsen i Erhverv og Beskæftigelse. Jobskabelse gennem vækst og udvikling - skaber mere velfærd Ambitionen er at forene virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft med personer, der står udenfor arbejdsfællesskabet. Dermed vil vi understøtte vækst i private virksomheder og samtidig sænke udgifter til offentlig forsørgelse i Syddjurs Kommune. Værdikæden drives med bidrag fra en effektiv og overskuelig beskæftigelsesindsats der fører til varig, hel eller delvis selvforsørgelse. Tilgangen til beskæftigelsesindsatsen - sammen skaber vi værdi og mening! I løsningen af opgaven med beskæftigelsesindsatsen er det vigtigt, at nøglepersonerne for indsatsen oplever en meningsfuld, overskuelig og effektiv indsats. Det er derfor vores mål at henholdsvis virksomhederne og borgerne får følgende oplevelser af indsatsen: Virksomhedernes oplevelse i mødet med Erhverv og Beskæftigelse: En kommune, der interesser sig for virksomhedens behov En kommune, der tager ansvar og er proaktive Partnerskaber om socialt ansvar Inspiration til virksomhederne nye veje til arbejdskraft og vækstmuligheder Klare og afstemte forventninger i samarbejdet Gensidigt forpligtende samarbejde noget for noget Borgernes oplevelse i mødet med Erhverv og Beskæftigelse: Viden om arbejdsmarkedet på kort og lang bane i og omkring Syddjurs Tydelige forventninger, tillid og potentialefokus alle fortjener at være en del af arbejdsmarkedet Involverende udarbejdelse af udviklingsplan flere indsatser samtidig Job uden omveje fokus på det gode match Klare mål og delmål Forebyggende og intensiv kontakt Mulighed for en primær og sekundær kontaktperson 3

4 Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske fokusområder i Syddjurs Kommune Den beskæftigelsespolitiske udvikling i Syddjurs Kommune skal ses i sammenhæng med de strukturelle og erhvervsmæssige forhold. Ledigheden ligger på et lavt niveau, og samtidig står Syddjurs Kommune fortsat overfor en række beskæftigelsespolitiske overvejelser. Fokusområderne for beskæftigelsesindsatsen er særligt den demografiske udvikling, udviklingen i erhverv, samt beskæftigelsesindsatsen overfor særlige borgergrupper. Arbejdsmarkedet og demografien Arbejdsstyrken har været stigende siden 2014 og forventes forsat at være stigende. Antallet af beskæftigede er stigende, ledighedsprocenten er lav og forventes at blive en anelse lavere de kommende år. Udgangspunktet er således godt for beskæftigelsen. Beskæftigelsen er afhængig af antallet af virksomheder og antal arbejdspladser på virksomhederne. Antallet af arbejdspladser er svagt stigende i kommunen, og samtidig er antallet af private virksomheder faldende. Der er således en positiv udvikling i beskæftigelsen, og samtidig er der stadig mangelområder på arbejdsmarkedet med brancher, hvor der hhv. er for få og for mange hænder i forhold til behovet for arbejdskraft. Der ses en stigning i antallet af forgæves rekrutteringer. Nogle områder kan betragtes som egentlige mangelområder på arbejdskraft, og for Syddjurs Kommune er nogle af mangelområderne sammenfaldende med erhverv, som i særlig grad kendetegner erhvervsstrukturen i Syddjurs Kommune bl.a. indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, handel og transport, samt bygge og anlæg. Syddjurs Kommune har en vigtig opgave i at skabe fortsat vækst i beskæftigelsen samtidig med, at afgang fra arbejdsstyrken modvirkes, og at der sikres en overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel indenfor kompetenceområder. De seneste tal fra 2018 viser, at langt størstedelen af arbejdsstyrken i Syddjurs Kommune, svarende til 36 pct., er borgere, der har afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse. Det er denne gruppe, der adskiller sig mest fra landsgennemsnittet, hvor gennemsnittet er på 30 pct. Tidligere data fra 2015 har vist, at andelen af ufaglærte i Syddjurs Kommune har ligget på 26 pct. Syddjurs Kommune er en pendler kommune. I 2015 var 29 pct. af jobs i Syddjurs Kommune besat af indpendlere (4.480 personer) og cirka 51 pct. ( personer) af de beskæftigede med bopæl i Syddjurs Kommune arbejdede i andre kommuner. I Syddjurs Kommune er demografien fortsat et fokusområde, da den aldersgruppe, der er bosiddende i kommunen og er på arbejdsmarkedet, er faldende. Det samlede indbyggertal forventes at stige, og aldersgruppen fra 0 64 år forventes at være faldende. 4

5 Særlige beskæftigelsespolitiske fokusområder I de kommende afsnit beskrives forskellige beskæftigelsespolitiske fokusområder. Samarbejdet med virksomhederne Syddjurs Kommune har et bredt favnende samarbejde med virksomhederne. Det primære formål for Syddjurs Kommunes Virksomhedsservice er at støtte, udvikle og opkvalificere borgere til varig beskæftigelse ud fra devisen hurtigst muligt i selvforsørgelse, samt at understøtte virksomhedernes behov for arbejdskraft. Kommunerne bliver målt på deres samarbejdsgrad med virksomhederne, og samarbejdsgraden er kun udtryk for en delmængde af det samarbejde Erhverv og Beskæftigelse har med virksomhederne i kommunen, idet rekrutteringssamarbejdet ikke tæller med i den nationale måling af samarbejdsgrad. Sammenlignet med 22 kommuner i klyngen i maj 2018 ligger Syddjurs Kommune på en andenplads i samarbejdsgrad. Samarbejdsgraden er ikke stigende, og det skal ses i sammenhæng med, at fokus i højere grad er på ordinær beskæftigelse og småjobs. De forsørgelsesgrupper, hvor det er væsentligt at etablere småjobs, er blandt aktivitetsparate, borgere i jobafklaringsforløb og borgere i ressourceforløb, idet det ofte er vejen til selvforsørgelse. Det beskæftigelsespolitiske fokus i samarbejdet med virksomhederne er, at kunne imødekomme en del af virksomhedernes behov for arbejdskraft, hvor forventningsafstemning, kompetenceudvikling og forståelse for virksomhedernes behov er nøglebegreber. Unge på uddannelseshjælp Udviklingen i antal unge på uddannelseshjælp er faldende. Når man kigger på udviklingen i visitationskategorierne for unge på uddannelseshjælp, så kan man se, at det er antallet af unge, der er uddannelsesparate, der falder, og at antallet af unge, der er aktivitetsparate, er stagneret. Blandt kommunerne i klyngen er Syddjurs Kommune den kommune, der har færrest uddannelsesparate unge. Andelen af unge på uddannelseshjælp svarer til 1 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er lavt sammenlignet med klyngekommunerne. Det beskæftigelsespolitiske fokus er således at sikre, at så få unge som muligt er på uddannelseshjælp og at de unge, der er på uddannelseshjælp bliver uddannelsesparate. At sikre at så få unge som muligt kommer på uddannelseshjælp fordre et tæt samarbejde med en række andre sektorer i kommunen. Fleksjobvisiterede i job Syddjurs Kommune er gode til at få fleksjobvisiterede (borgere på ledighedsydelse) i job hurtigt i forhold til landsgennemsnittet. Borgerne på ledighedsydelse er en vigtig ressource i forhold til den arbejdskraft, der efterspørges. Det er derfor fortsat vigtigt, at ledighedsydelsesmodtagerne kommer i job så hurtigt som muligt. Det beskæftigelsespolitiske fokus er, at opnå et match mellem de kompetencer, der efterspørges og de kompetencer ledighedsydelsesmodtagerne har. Dette match vil i nogle sammenhænge kunne understøttes af relevant kompetenceudvikling. Borgere på kontanthjælp På kontanthjælp er udviklingen stagneret. I løbet af det seneste år har der været en tilgang, som derefter er reduceret til nær samme niveau som sidste år. Der ses en nedgang i antal jobparate og en svag stigning i 5

6 antal aktivitetsparate. Når man kigger på gennemsnittet for andelen på kontanthjælp i klyngen, så ligger Syddjurs Kommune over gennemsnittet for klyngen. Der er således her et potentiale for at nedbringe antallet af borgere på kontanthjælp, og særligt hvad angår antallet af aktivitetsparate. Det beskæftigelsespolitiske fokus er at sikre, at så mange borgere på kontanthjælp som muligt bliver jobparate. Dette skal bl.a. ske gennem relevant opkvalificering. Udviklingen i antal borgere på integrationsydelse har været stærkt faldende det sidste år. Efter nogle år med stigende antal flygtninge er tilgangen aftaget, idet kvoten for flygtninge i 2017 var 1, i og i Der kommer løbende et vist antal familiesammenførte. Det beskæftigelsespolitiske fokus er, at få flere af borgerne på integrationsydelse i selvforsørgelse og at sikre, at der bliver tale om varig beskæftigelse for alle borgere på integrationsydelse. Sygedagpengemodtagere og borgere i Jobafklaringsforløb Antallet af borgere på sygedagpenge er faldende. Når man ser på, hvordan Syddjurs Kommune ligger i forhold til klyngen, så har Syddjurs Kommune en større andel på sygedagpenge ud af arbejdsstyrken end kommunerne i klyngen. Udviklingen i antal borgere i Jobafklaringsforløb er stigende. Det kan i nogen grad hænge sammen med faldet i antal borgere på sygedagpenge. Borgere i jobafklaringsforløb er borgere, der fortsat er sygemeldte, og som ikke kan få forlænget deres sygedagpenge. Når man kigger på andelen af borgere i jobafklaringsforløb i forhold til arbejdsstyrken og målt med klyngen, så ligger Syddjurs Kommune over klyngen. Det beskæftigelsespolitiske fokus består i, at såvel borgere i jobafklaringsforløb som borgere på sygedagpenge skal tilbage til job så hurtigt som muligt. Langtidsledige dagpengemodtagere Langtidsledigheden er fortsat lav i Syddjurs Kommune. Der er borgere, der er lang tid på dagpenge, selvom jobmulighederne er gode. Når borgerne bliver langtidsledige kan det handle om manglende kvalifikationer, selvtillid og begyndende manglende motivation. Det beskæftigelsespolitiske fokus er, at få alle dagpengemodtagere ud i arbejde og at sikre, at borgerne har så relevante og efterspurgte kompetencer som muligt. Opsummering af de beskæftigelsespolitiske fokusområder i Syddjurs Kommune Ud fra ovenstående gennemgang af situationen på arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet i Syddjurs Kommune kan det konkluderes, at der i fremtiden er områder, der skal have et særligt fokus. Den demografiske fremskrivning viser, at arbejdsstyrken bliver mindre. Efterspørgslen på det lokale arbejdsmarked viser et behov for faglært arbejdskraft. Nedgange i antal private virksomheder kan komme til at betyde færre arbejdspladser. Den uddannelsesmæssige sammensætning i befolkningen betyder, at der fortsat er en stor del ufaglærte borgere. Samlet set betyder det, at kommunen kan risikere at komme til 6

7 at mangle arbejdskraft herunder kvalificeret arbejdskraft, og samtidig stå med et overskud af ufaglært arbejdskraft. Med de fokusområder der er, skal den beskæftigelsespolitiske plan sikre tilgangen til arbejdsmarkedet, og at færrest mulige falder ud af arbejdsmarkedet. For at imødekomme dette er det særligt vigtigt at have fokus på de forsørgelsesgrupper, der er redegjort for i ovenstående afsnit. Det er gennem de unge og de ledige herunder udsatte ledige, at tilgangen til arbejdsmarkedet skal sikres ved, at de opnår uddannelse og kommer ud/tilbage på arbejdsmarkedet. Og herunder er det endvidere vigtigt at have fokus på personer med handicap, så de også bidrager til tilgangen til arbejdsstyrken. Derudover er det gennem fastholdelse af de sygemeldte på arbejdsmarkedet, at færrest mulige falder ud af arbejdsmarkedet. For at det kan lykkes, er det helt overordnet vigtigt med et godt samarbejde med virksomheder og erhvervslivet. De strategiske mål for beskæftigelsesindsatsen Med afsæt i ovenstående beskrivelse af arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske fokusområder beskrives hermed de strategiske mål for indsatsen. De strategiske mål udfoldes yderligere i indsats- og udviklingsplaner og tilhørende resultatmål. Resultatmålene udgør en tæt styringsforbindelse imellem politik, strategi og drift. Med afsæt i de beskæftigelsespolitiske fokusområder og med afsæt i Byrådets budgetaftale 2019 lægges der op til følgende strategiske mål for beskæftigelsesindsatsen i 2019: Strategiske mål Virksomhederne sikres et bidrag til kvalificeret arbejdskraft og samtidig sænkes udgifterne til offentlig forsørgelse gennem: 1. Styrket virksomhedsservice 2. Unge i uddannelse eller job 3. Flere kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere i job 4. Fleksjobvisiterede i job 5. Flere sygemeldte tilbage i job 6. Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere sænkes Resultatmål og de overordnede indsats- og udviklingsplaner for beskæftigelsesindsatsen 2019 Nedenfor beskrives resultatmål og de overordnede indsats- og udviklingsplaner for hvert strategisk mål. 7

8 Styrket virksomhedsservice Der er behov for at udvikle og styrke Erhverv og Beskæftigelses samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere og understøtte en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, samt uddannelse og opkvalificering. Der er også behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige mangelområder på arbejdsmarkedet. Grundlaget for en styrket indsats sker bl.a. med afsæt i anbefalingerne fra en ekstern analyse fra 2018 og en ny organisering af indsatsen. Erhverv og Beskæftigelses Virksomhedsservice skal være synlige overfor virksomhederne og gerne være virksomhedernes foretrukne og naturlige samarbejdspartner, hvad angår rekruttering, fastholdelse og uddannelse. Synergien i et godt samarbejde med virksomhederne bidrager til øget beskæftigelse, øgning af arbejdsstyrken og fastholdelse af en lav ledighed. Denne synergi opstår ved, at samarbejdet bibringer Erhverv og Beskæftigelse øget viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft og det målretter opgaven med at skabe det rette jobmatch. Der er opstillet to resultatmål for det strategiske mål Styrket virksomhedsservice. Resultatmålene er: 1. Virksomhedsservice indhenter mindst 700 jobordrer i 2019, og laver et jobmatch på 50 % 2. Samarbejdsgraden skal mindst stige til 28 % i 2019 og til 30 % i 2020 For at indfri det strategiske mål og de to resultatmål vil indsatsen tage afsæt i følgende overordnede indsats- og udviklingsplaner: Afsæt i virksomhedernes behov. Det drejer sig bl.a. om: Systematisk opsøgende kontakt med henblik på at hjemtage jobordrer og etablere praktikaftaler, fleksjob mv., der afspejler efterspørgsel og udbud af arbejdskraft Tydeligt serviceniveau med klar forventningsafstemning og tæt koordinering internt med virksomheden i centrum Rekrutteringsservice for virksomheder med jobåbninger, hvor 2-3 kandidater henvises indenfor to arbejdsdage Inspiration og markedsføring af muligheder for virksomhederne indenfor en samlede portefølje af tilbud herunder afvikling af jobmesser Videreudvikling af kontaktstrategi og systematik i kontakten og samarbejdet med virksomhederne Udvikling af jobbørs / praktikbørs til internt brug Strategiske partnerskaber: Det drejer sig bl.a. om: Et strategisk samarbejde med udvalgte virksomheder, der vil samarbejde om opkvalificerende Træningsbaner for ledige med udfordringer udover ledighed, hvor almindelige praktikker eller mulighed for ordinære timer ikke er det første skridt 8

9 I de udvalgte virksomheder kobles der mentorer på, hvis opgave det er at understøtte borgeren og samarbejde med borger og virksomhed om progression og afklaring Overvågning og analyse af arbejdsmarkedet: Det drejer sig bl.a. om: Overvåge, analysere og formidle viden om arbejdsmarkedet internt med viden til alle afdelinger, og dermed sikre at organisationen har en tydelig, opdateret og anvendelig viden om arbejdsmarkedet Udarbejdelse og implementering af redskabet Jobtragten, der giver et aktuelt billede af jobmulighederne koblet med nødvendige kompetencer og udvikling heraf Viden om kompetencebehov og opkvalificering, der tager udgangspunkt i virksomhedernes kompetencebehov Et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner om afhjælpning af de kompetencebehov der er Unge i uddannelse eller job Gruppen af unge udgør et helt centralt potentiale for at øge arbejdsstyrken. For at sikre, at Syddjurs Kommunes børn og unge bliver parate til at tage en uddannelse og blive aktive på arbejdsmarkedet, skal der samarbejdes og gøres en fælles indsats blandt mange aktører. Fra 1.januar2019 skal den nye lovgivning for Den kommunale Ungeindsats (KUI) implementeres, hvilket betyder, at kommunerne får ansvaret for koordinering af den samlede ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Derudover starter den Forberedende Grunduddannelse (FGU) fra 01. august Det er således afgørende at udvikle på og gå nye veje i det tværfaglige samarbejde med bl.a. Familieafdelingen, Folkeskolen, Socialafdelingen og Sundhedsområdet. I indsatsen i Erhverv og Beskæftigelse er der fokus på at møde alle unge med positive forventninger, om at mestre eget liv og med kravet om at gennemføre en uddannelse. Samtidig er der også krav om en aktiv medvirken, og at alle unge bidrager med det potentiale, de har. Dermed understøtter vi, at unge bliver en del af et fællesskab. En større gruppe af unge på uddannelseshjælp har problemer udover ledighed, og for denne gruppe af unge kan vejen til uddannelsesstart være lang. Der er også unge, hvor mulighederne for uddannelse er begrænset. I Erhverv og Beskæftigelse arbejdes der med denne samlede gruppe af unge for, at de motiveres til uddannelse eller job. Der er opstillet tre resultatmål for det strategiske mål Unge i uddannelse eller job. Resultatmålene er: 1. Antallet af unge på uddannelseshjælp skal gennemsnitlig være 142 helårspersoner i 2019 eller mindre 2. Andelen af uddannelsesparate unge skal ligge på gennemsnittet for klyngen i december 2019 eller højere 3. Der visiteres minimum 100 elever til FGU gældende fra

10 For at indfri det strategiske mål og de tre resultatmål vil indsatsen tage afsæt i følgende overordnede indsats- og udviklingsplaner: Flerfaglige team med én kontaktperson til den unge. Det drejer sig bl.a. om: Teambaseret indsats med sagsbehandler, jobkonsulent, mentor, UU og ad hoc STU i et flerfagligt samarbejde, og med én kontaktperson til den unge Fokus på uddannelsesplaner og uddannelsespålæg gennem tydelige relationer, og ved at tro på de unge, og vise det i ord og handling En mere opsøgende vejledningsindsats for unge under 25 år, som ikke er i uddannelse eller job, og en tidlig og udvidet erhvervs- og uddannelsesrettet indsats i folkeskolen -talentudvikling er ikke kun for eliten Pilotprojekt med lokalforankring. Det drejer sig bl.a. om: Et ønske om at være, hvor de unge er En betydelig reduktion i antallet af samarbejdspartnere koordinering, beslutning og vidensdeling kan ske hurtigt At det skal give inspiration og erfaring til opbygning af flere tilsvarende modeller også inspiration til vores nærmeste samarbejdspartnere Videreudvikling af designet for en tværfaglig og koordineret indsats Implementering af FGU som et stort aktiv i indsatsen. Det drejer sig bl.a. om: At få beskrevet de forskellige målgrupper for FGU og iværksætte en velfungerende visitation At skabe et godt samarbejde med FGU skole og institution om de forskellige målgrupper og indholdet i FGU Løbende at fokusere på effekten af FGUèn Flere kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere i job For at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for, skal der arbejdes med at øge arbejdsstyrken. Den demografiske udvikling og den lave ledighed og langtidsledighed taler for, at få flere af de grupper af borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, til at blive en del af arbejdsstyrken. En del af borgerne på kontanthjælp er jobparate og er klar til at komme ud på arbejdsmarkedet. For en anden gruppe af borgere på kontanthjælp er vejen til beskæftigelse længere. Her er der tale om borgere, hvor nogle har sammensatte og komplekse problemstillinger, der gør, at de aldrig eller kun kortvarigt har været på arbejdsmarkedet. Og der er borgere, der har deres arbejdserfaring og evt. uddannelse fra andre lande. Derudover er der borgere med handicap, hvor handicappet kan være med til at vanskeliggøre deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen for de nævnte grupper af borgere skal i høj grad være virksomhedsrettet, og der hvor der er behov for det, er det afgørende, at borgere mødes af en individuel, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Der er opstillet tre resultatmål for det strategiske mål Flere kontanthjælpsmodtagere i job. Resultatmålene er: 10

11 1. Antallet af borgere på kontanthjælp skal gennemsnitligt være på 255 helårspersoner eller mindre i Antallet af borgere på integrationsydelse skal gennemsnitligt være på 129 helårspersoner eller mindre i Antallet af aktivitetsparate borgere på integrationsydelse skal falde med 25 pct. pr eller mere. For at indfri det strategiske mål og de tre resultatmål vil indsatsen både omhandle kontanthjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydelse, og tage afsæt i følgende overordnede indsats- og udviklingsplaner: "Virkeligheden virker" - den virksomhedsrettede indsats som udgangspunkt for alle. Det drejer sig bl.a. om: En målgruppe og individuel differentieret virksomhedsrettet indsats med afsæt i evidens- og erfarings baserede principper: Man bliver klar til arbejdsmarkedet på arbejdsmarkedet Man bliver motiveret til at arbejde, når man udfører rigtige arbejdsopgaver og er i et kollegialt fællesskab, og derudover udvikles arbejdsevne og arbejdskapacitet bedst over tid i et arbejdsfællesskab Integration virker bedst på arbejdsmarkedet Fokus på et godt jobmatch og fokus på job/praktik børs Fokus på småjob med ordinære timer Én kontaktperson og teamindsats. Det drejer sig bl.a. om: Fokus på minimering af sagsbehandlingsskifte En teamindsats ved sagsbehandler, jobkonsulent og mentor med én kontaktperson for borgeren Fokus på progression og klare jobplaner for alle: Det drejer sig bl.a. om: En individuel jobplan med klare mål og delmål, samt tæt opfølgning på progression Jobrettede samtaler med opfølgning på aftalt jobsøgning, CV og videre jobsøgning Fokus på virksomhedsrettet placering og kombineret med individuelt samordnede indsatser Place First then train Målrette opkvalificering: Det drejer sig bl.a. om: Målrettet opkvalificering ud fra virksomhedernes behov Dansk undervisning koblet med anden opkvalificering eller virksomhedsrettet indsats Træningsbaner for de borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet 11

12 Fleksjobvisiterede i job En række borgere bliver tilkendt et fleksjob uden at have et konkret fleksjob på hånden og andre bliver sygemeldt fra eller stopper af andre årsager i deres fleksjob. Denne borgergruppe er en vigtig del af arbejdsstyrken og derfor er det vigtigt med en indsat, så borgerne kommer i fleksjob. Der er opstillet et resultatmål for det strategiske mål Fleksjobvisiterede i job. Resultatmålet er: 1. Antallet af borgere på ledighedsydelse skal gennemsnitsligt være på 105 helårspersoner eller mindre i 2019 For at indfri det strategiske mål og resultatmålet vil indsatsen tage afsæt i følgende overordnede indsatsog udviklingsplaner: Borgerne på ledighedsydelse skal hurtigst muligt i fleksjob. Det drejer sig bl.a. om: Fokus på jobmatch gennem brug af jobbørs Samtaler med udgangspunkt i jobsøgning Kontinuerlig opfølgning særligt på de langvarige sager Fokus på kompetenceudvikling/træning svarende til arbejdsmarkedets behov Fokus på at bruge de regler, der gør det muligt at fremme beskæftigelse for personer med handicap Fastholdelse af borgere i fleksjob og understøtning af udvikling af fleksjob: Det drejer sig bl.a. om: Opfølgning på borgere i fleksjob med fokus på progression i timer, intensitet og opgaver Opfølgning med fokus på arbejdsredskaber mv Opfølgning med fokus på dialog med borger og arbejdsgiver for at fastholde et godt jobmatch Flere sygemeldte tilbage i job For at fastholde arbejdskraften på virksomhederne er det vigtigt, at sygemeldte kommer tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Al evidens tilsiger, at jo hurtigere tilbagevenden efter sygdom, jo bedre mulighed for fastholdelse på arbejdsmarkedet. De sygemeldte borgere har oftest en frisk arbejdserfaring og er dermed umiddelbart tæt på arbejdsmarkedet, men nogle sygemeldte er i risiko for langvarig sygemelding på grund af langvarige helbredsmæssige problemer og konsekvenser heraf. Derfor er det vigtigt helt tidligt i et sygdomsforløb at arbejde med tilbagevenden. 12

13 De borgere, der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, har ret til et Jobafklaringsforløb. Borgeren er fortsat sygemeldt, og der kan være tale om mere sammensatte problemstillinger, der gør, at der ofte er brug for en tværfaglig indsats, så borgeren kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Der bliver foretaget en ekstern undersøgelse af området i 2018 og anbefalinger herfra bliver en del af indsatsen i Der er opstillet tre resultatmål for det strategiske mål Flere sygemeldte tilbage i job. Resultatmålene er: 1. Antallet af sygedagpengemodtagere skal gennemsnitligt være på 507 helårspersoner eller mindre i Antallet af delvise raskmeldinger skal stige til gennemsnitligt 100 personer eller mere i Antallet af borgere i Jobafklaringsforløb skal gennemsnitligt være på 187 helårspersoner eller mindre i 2019 For at indfri det strategiske mål og resultatmålene vil indsatsen tage afsæt i følgende overordnede indsatsog udviklingsplaner: Den første samtale med en sygemeldt borger skal afholdes på arbejdspladsen. Det drejer sig bl.a. om: Erfaringer viser, at når den første samtale med borgeren er en samtale på arbejdspladsen og med arbejdsgiveren, så: bliver borgeren ofte hurtigere raskmeldt bliver der hurtigt tale om delvis raskmelding kommer der hurtigt fokus på arbejdsredskaber og lignende kan det være medvirkende til, at en fyring undgås Højere grad sikre, at den sygemeldte borger raskmeldes til job. Det drejer sig bl.a. om: Fokus på at borgerne bliver opkvalificeret Fokus på behov for hjælpemidler, personlig assistance og mentor Fokus på at praktikker munder ud i ordinære timer Skabe et tæt samarbejde med Job og Kompetencer om de sygemeldte ledige. Det drejer sig bl.a. om: Der skal være et tæt samarbejde med Job og Kompetence, så den jobplan, der var udarbejdet fastholdes i så høj grad som muligt selvom borgeren er sygemeldt Der skal skabes konkrete samarbejder, så kortvarige sagsbehandlerskift undgås Der skal i de tilfælde, hvor borgeren ikke raskmeldes til job, etableres et overgangsmøde med Job og Kompetence, der overtager sagen 13

14 Borgere i jobafklaringsforløb skal hurtigt i et virksomhedsrettet tilbud og i højere grad i ordinært arbejde. Det drejer sig bl.a. om: Borgerne skal hurtigt i et virksomhedsrettet tilbud og evt. sideløbende parallelindsatser, der er individuelt afstemt Fokus på raskmelding til ordinær beskæftigelse Fokus på at borgerne bliver opkvalificeret Fokus på behov for hjælpemidler, personlig assistance og mentor Fokus på at praktikker munder ud i ordinære timer Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere sænkes Ledigheden er som nævnt lav og det samme er langtidsledigheden. De ledige dagpengemodtagere en vigtig del af arbejdsstyrken og skal gerne så hurtigt som muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Selvom der er en relativ stor udskiftning af ledige, er der stadig borgere, der bliver langtidsledige på trods af højkonjunkturen. Denne gruppe af borgere er en særlig udfordring, da der kan være risiko for, at de kommer langt væk fra arbejdsmarkedet. Der er opstillet to resultatmål for det strategiske mål Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere sænkes. Resultatmålene er: 1. Antallet af borgere på dagpenge skal gennemsnitligt være på 402 helårspersoner eller mindre i Antallet af langtidsledige borgere på dagpenge skal falde med 15 helårspersoner eller mere i 2019 For at indfri det strategiske mål og resultatmålene vil indsatsen tage afsæt i følgende overordnede indsatsog udviklingsplaner: Job på bordet i mødet med dagpengemodtagere hver gang! Det drejer sig bl.a. om: Fokus på jobmatch gennem brug af jobbørs Samtaler med udgangspunkt i jobsøgning og tæt opfølgning herpå Fokus på gode CVèr Analyse af langtidsledige borgere socialfaglige briller. Det drejer sig bl.a. om: Gennemgang af langvarige sager med henblik på at få klarlagt forbedringsmuligheder fx: Samtalernes karakter CV standard Manglende opfølgning på jobsøgning Behov for afklaring, opkvalificering og/eller parallel indsatser Fokus på effekt af de indsatser, der har været tilbudt 14

15 Etablere branche- og kompetencespor. Det drejer sig bl.a. om: Selv og i samarbejde med andre kommuner at oprette kompetenceforløb, så borgerne opkvalificeres til at imødekomme arbejdsmarkedets behov Fokus på realkompetencevurdering Fokus på iværksætteri. Det drejer sig bl.a. om: Fokus på at give vejledning om, hvilke konkrete vejledningsmuligheder man har, såfremt man vil afklare et ønske om at blive selvstændig 15