9. Vegetabilske produkter Crop products

Transkript

1 80 9. Vegetabilske produkter Crop products Indledning og afgrænsning Dette afsnit om vegetabilske produkter omfatter principielt samtlige vegetabilske produkter, herunder også grøntsager, frugt og bær samt blomster, planter og løg. Den vegetabilske produktion opgøres som hovedregel ved at kombinere oplysninger om arealer for de pågældende afgrøder med gennemsnitlige høstudbytter pr. hektar for de samme afgrøder. Landbrugs- og gartneritællingen danner grundlag for hovedparten af arealoplysningerne. Tællingen gennemføres normalt som stikprøvetælling med knap halvdelen af alle bedrifter. I 1999 blev der gennemført en totaltælling. Fra 2005 er der i stigende grad lagt vægt for arealerne indberettet som grundlag for landbrugstøtte, da disse med indførelsen af Enkeltbetalingsordninger nu stort set dækker alle afgrøder. For landbrugsprodukter foretages der produktionsopgørelser hvert år på basis af udbytteundersøgelser. For gartneriprodukter er der siden 1988 kun foretaget opgørelser med nogle års mellemrum og i form af totaltællinger. På grund af metodeforskelle kan de derved opgjorte produktionsarealer være forskellige fra resultaterne i landbrugs- og gartneritællingerne. Gartneritællinger I 2002 og 1997 er der afholdt frugtplantagetællinger for kernefrugt, jf. afsnit 8D og afsnit 9I. En tælling for 2007 er under gennemførelse. I 1990, 1993, 1996, 1999, 2002 og 2005 blev gennemført væksthustællinger. Resultaterne af opgørelsen for 2005 fremgår af afsnit 8B. For driftsårene 1993/94, 1996/97 og kalenderårene 2000 og 2003 blev der gennemført frilandsgrøntsagstællinger som totaltællinger. Opgørelse af produktion af bær og stenfrugt blev senest gennemført for 2003 og Forrige tælling blev gennemført for 1996/97. Der gennemføres p.t. ikke regelmæssigt produktionstællinger for planteskoleprodukter eller potteplanter. Et indtryk af mængdeudviklingen fås via mængdeindeksene i afsnit 13, idet disse er beregnet via udviklingen i værdier og priser. Estimater for frugt og grønt Produktionsopgørelser Der er i 2005 gennemført et projekt med henblik på at udvikle et system til estimere troværdige skøn for gartneriproduktion i år uden tælling. Metoderne videreføres og dets resultater til og med 2006 er beskrevet i afsnit 9J. I afsnit 9A er givet en række oversigter vedrørende produktionen, mens der i de følgende afsnit er mere detaljerede oplysninger om produktionen anvendelse og værdiansættelse. For den del af produktionen, der næsten udelukkende anvendes til foder - dette gælder foderroer, roetop, græsmarksafgrøder og delvist for halm - er der en værdiberegning i afsnittet, mens der i afsnit 7, om foderstoffer, er redegjort for de anvendte svindprocenter mv. I afsnit 13 B findes endvidere en samlet oversigt over salgsværdier, mængde- og prisindeks for vegetabilske produkter. De anførte oplysninger for vegetabilske produkter dækker hovedsageligt kalenderår, men for nogle af produkterne er endvidere givet tal for driftsår, er defineret som perioden 1/7-30/6. Opgørelsen for kalenderår er for nogle af produkterne ufuldstændig, idet opgørelser over lagerbeholdningerne ved årsskiftet enten er behæftet med usikkerhed eller er indirekte beregnet.

2 81 A. Produktionen Oplysninger om produktionen i dette afsnit omfatter korn, bælgsæd, industrifrø, rodfrugter og grovfoderafgrøder. For oplysninger om grøntsager, frugt og bær henvises til afsnit 9 H, 9I og 9J. Kornafgrøder Udgangspunktet for opgørelsen af høsten af korn, ærter og raps er en skemabaseret stikprøvetælling på ca bedrifter, hvor landmændene samtidig angiver det realiserede gennemsnitsudbytte sammen med oplysninger om høstet areal. Sidstnævnte oplysning om de faktisk høstede arealer har til formål at sikre, at arealer indberettet om foråret til Direktoratet for FødevareErhverv, DFFE, som korn til modenhed, men høstet som korn til ensilering, ikke indgår i beregningen af den samlede produktion af korn til modenhed. Ud fra en arealanalyse vurderes årligt om der er behov for korrektion, sammenholdt med usikkerheden ved korrektion. I de seneste år er der ikke foretaget korrektion. Indtil 2005 er der som samlet arealgrundlag anvendt arealer fra den årlige landbrugsog gartneritælling. Ved beregning af produktionen af de enkelte afgrøder er de beregnede høstarealer korrigeret for de relativt små arealer på ejendomme under 5 ha, som ikke er omfattet af landbrugstællingerne. Fra 2005 er det valgt at anvende de samlede indberettede arealer til DFFE som grundlag, da disse via den nye enkeltbetalingsordning dækker næsten alle afgrøder fuldt ud. Vandindhold Det gennemsnitlige høstudbytte pr. ha af korn er fra og med 2001 beregnet med en fast vandprocent på 15 mod tidligere 16. Beregningen er foretaget på grundlag af oplysninger om den faktiske vandprocent i gennemsnitsudbyttet for de enkelte kornarter, som er indberettet i høsttællingen. Formålet med beregningen i fast vandprocent er at gøre det muligt at omregne til andre vandprocenter, hvorved der kan foretages en mere præcis sammenligning af høstudbyttet over tid og med andre landes gennemsnitsudbytter, hvor vandprocenten typisk er lavere end 15. Halmudbyttet Halmudbyttet i mængde er beregnet som en procent i forhold til kerneudbyttet, idet der for vinterhvede, vinterbyg og vårbyg regnes med 55 pct., for rug og triticale med 80 pct., for havre med 60 pct., for vårhvede og markært med 50 pct og for raps med 90 pct. De anførte procenter, som er fastlagt på basis af forsøgsresultater, er senest revideret i Beregningen er dog behæftet med betydelig usikkerhed, bl.a. fordi relationen mellem kerne og halm vil variere fra år til år afhængig af vejrforhold. Opgørelsen over halmens anvendelse er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra det udsnit af landbrugsbedrifter, som også danner grundlaget for beregningen af de gennemsnitlige udbytter af korn. Rodfrugt- og græsmarksafgrøder Roetop Græsmarksafgrøder Høstudbyttet af både rodfrugt- og græsmarksafgrøder er fra og med 1982 beregnet på grundlag af planteavlskonsulenters frivillige indberetninger om gennemsnitsudbyttet pr. ha for de enkelte arter af rodfrugter, græs og grønfoder inden for hver af konsulenternes lokale områder. Opgørelse er siden 2002 baseret på et udvidet spørgeskema, idet der nu anmodes om oplysninger for udbytter af konventionel og økologisk produktion. For rodfrugter oplyser konsulenterne udbytte i hkg, mens de oplyses i foderenheder for græs og grøntfoder. Som konsekvens af den nu meget lille høst af roetop er indhentning af oplysninger om produktion og anvendelse ophørt fra og med Høstudbyttet af græs og grønfoder omfatter den mængde, der er bjærget enten ved afgræsning eller ved indhøstning i form af græs, hø eller ensilage mv.

3 82 Efterafgrøder Arealer Industrifrø og frø til udsæd Foderenheder For udlæg som efterafgrøde i kornarealer og efter helsæd beregnes udbyttet på basis af skønnede udbyttetal pr. ha fra Landskontoret for Planteavl og de optalte arealer. På basis af en skønnet opdeling i rajgræs og kløvergræs er udbyttet i efterafgrøder i korn for 2006 estimeret til 640 FE pr. ha og FE pr. ha i efterafgrøder i helsæd. Arealerne er fra 2005 baseret på indberetningerne til DFFE i forbindelse med enkeltbetalingsordningen. Arealerne for græs er fra 2005 en del større end opgørelser for tidligere år. Det skyldes formentlig en kombination af underapportering før 2005 og at nogle græsarealer ikke tidligere har været opfattet som produktionsarealer. Disse forhold påvirker sammenligneligheden af produktionsopgørelsen. Udbyttet af industrifrø og frø til udsæd er opgjort på basis af arealerne i landbrugs- og gartneritællingen samt oplysninger fra Plantedirektoratet om gennemsnitsudbytte pr. ha. Dog er gennemsnitsudbytterne for raps indhentet fra samme tælling som ved høsten af korn. Omregningen fra kg til foderenheder er fra og med 2001 for kornafgrøder foretaget efter følgende normer: 1 foderenhed svarer til 0,97 kg hvede, 1,00 kg rug, 0,98 kg triticale, 1,05 kg byg eller 1,26 kg havre. For markært og anden bælgsæd svarer 1 foderenhed til 0,92 kg. For raps svarer 1 foderenhed til 0,59 kg. Omregningsfaktorerne er baseret på materiale fra Landbrugets Rådgivningscenter. For rodfrugter og grønfoder er omregningen ligeledes baseret på oplyst af Rådgivningscentret. Eksempelvis svarer en foderenhed til 3,77 kg majsensilage og og 5,89 kg græs fra omdriftsmarker. For halm regnes fra og med 2001 med henholdsvis 5,5 kg hvede-, havre- og triticalehalm, 7,5 kg rughalm og 5 kg byghalm som 1 foderenhed. Der foretages fradrag for halm, der ikke er bjærget. Hvad angår omregningsfaktorer til foderenheder for år 2000 og før henvises til tidligere udgaver af årspublikationen Landbrug. Statistikbanken På er der under Landbrug, statistikområdet Vegetabilske produkter, opgørelse af høstresultater på henholdsvis landsplan og amtsniveau siden For begge niveauer vises for afgrøderne arealer, gennemsnitudbytter og produktion i mængde. I opgørelsen for hele landet er tillige vist høst opgjort i foderenheder. En detaljeret opgørelse af halmanvendelsen findes ligeledes i Statistikbanken. Udvikling i den totale høst for udvalgte afgrøder Total harvest production for specified crop products Mio. FE Samlet høst Korn Græsmarksafgrøder Rodfrugter

4 83 Tabel 9.1. Høstudbytter Yield of crops hkg pr. ha 100 FE pr. ha Korn (kerne) i alt... 60,1 61,5 57,8 59,4 60,8 57,2 Cereals (grain), total Vinterhvede... 72,2 72,8 70,4 73,9 74,5 72,1 Winter wheat Vårhvede... 39,3 46,0 35,2 40,2 47,1 36,1 Spring wheat Rug... 46,2 48,3 47,3 46,2 48,3 47,3 Rye Triticale... 47,6 48,5 49,5 47,6 48,5 49,5 Triticale Vinterbyg... 60,1 60,0 56,5 57,4 57,3 54,0 Winter barley Vårbyg... 49,7 52,3 45,6 47,4 50,0 43,6 Spring barley Havre og blandsæd... 50,0 45,5 39,5 39,7 36,2 31,4 Oats and mixed grain Raps i alt... 38,4 30,6 34,7 65,5 52,2 59,1 Rape, total Vinterraps... 38,6 31,0 34,9 65,7 52,9 59,5 Winter rape Vårraps... 26,4 19,6 19,6 45,0 33,3 33,4 Spring rape Bælgsæd i alt... 36,0 32,5 30,7 39,2 35,4 33,5 Pulses, total heraf markært... 36,3 32,5 31,1 39,6 35,4 33,9 of which field peas Halm (bjærget) i alt... 32,9 33,7 31,7 6,2 6,3 5,9 Straw, total heraf halm af korn (bjærget)... 32,9 33,8 31,7 6,1 6,3 5,9 of which straw of cereals Rodfrugter Root crops (root), total Læggekartofler under kontrol ,5 54,7 51 Seed potatoes Kartofler til melproduktion ,6 127,4 107,8 Potatoes for flour manufacturing Spisekartofler ,2 66,7 63,4 Potatoes for human consumption Sukkerroer til fabrik ,6 127,2 120,9 Beets for sugar production Fodersukkerroer og anden Fodder sugar beets and other rodfrugt til foder ,7 122,7 115,2 roots for fodder Roetop, der er bjærget ,3 Beet tops Græs og grønfoder Grass and green fodder Lucerne ,7 68,4 68,1 Lucerne Majs til ensilering ,8 90,8 102,2 Maize for green fodder Korn til ensilering mv , ,3 Cereals for green fodder etc. Græs og kløver i omdriften ,5 71,9 72,9 Grass and clover in rotation Græs uden for omdriften ,3 25,2 25,7 Permanent grass Efterslæt efter korn og helsæd ,2 8,1 9,8 Other aftermath Udvikling i høstudbyttet for udvalgte afgrøder Yield of specified crop products FE pr. ha Sukkerroer til fabrik Græs og kløver i omdriften Vinterhvede Vårbyg

5 84 Tabel 9.2. Høst og høstede arealer Quantity and harvested area ha mio. kg mio. FE I alt Total crop production Korn (kerne) i alt Cereals (grain), total Vinterhvede Winter wheat Vårhvede Spring wheat Rug Rye Triticale Triticale Vinterbyg Winter barley Vårbyg Spring barley Havre og blandsæd Oats and mixed grain Raps i alt Rape, total Vinterraps Winter rape Vårraps Spring rape Bælgsæd i alt Pulses, total heraf markært of which field peas Halm (bjærget) i alt Straw, total heraf halm af korn (bjærget) of which straw of cereals Frø til udsæd Seeds for sowing Rodfrugter (rod) i alt Root crops (root), total Læggekartofler under kontrol Seed potatoes Kartofler til melproduktion Potatoes for flour manufacturing Spisekartofler Potatoes for human consumption Sukkerroer til fabrik Beets for sugar production Fodersukkerroer og anden Fodder sugar beets and other rodfrugt til foder roots for fodder Græs og grønfoder i alt Grass and green fodder Lucerne Lucerne Majs til ensilering Maize for green fodder Korn til ensilering mv Cereals for green fodder etc. Græs og kløver i omdriften Grass and clover in rotation Græs uden for omdriften Permanent grass Efterslæt efter korn og helsæd Other aftermath Anm.: Ang. definition af foderenheder se tekstafsnittet 9A 1 Ekskl. arealer med efterslæt. Tabel 9.3. Halmudbytte og halmanvendelse Production and use of straw mio. kg Halmudbytte i alt Production of straw, total Anvendt til halmfyring Used for heating Anvendt til foder Used for fodder Andet (strøelse, dækning af roekuler mv.) Other purposes Halm, som ikke er bjærget Straw left on the field

6 85 B. Korn og kornprodukter Anvendelse af korn Lager af korn Omsætning af korn Tabel 9.4 angiver anvendelsen af korn opdelt efter arter og på dansk og importeret korn for de seneste 3 driftsår, mens tabel 9.5 giver en oversigt over anvendelsen af den samlede kornmængde, der har været til rådighed i en længere årrække. I tabel 9.6 opgøres den samlede omsætning af indenlandsk korn i de seneste 3 drifts- og kalenderår. Høstudbyttets størrelse opgøres af Danmarks Statistik, jf. afsnit 9 A. Svindet er skønsmæssigt fastsat til 3 pct. De anførte lagerbeholdninger omfatter samtlige lagre af uformalet korn og opgøres særskilt for beholdninger hos landmænd og for beholdninger hos importører, møller og forhandlere. Specifikation af lagerbeholdningerne henholdsvis 31/12 og 30/6 er givet i tabel 9.7, idet eventuelle beholdninger pr. 30/6 af korn af ny høst ikke er medregnet. Lagerbeholdningerne af korn hos landmænd opgøres alene pr. 30/6 ved en stikprøve på 400 landmænd, mens beholdningerne hos importører, møller og forhandlere opgøres ved en totaltælling hvert halve år. De foreløbige lagerbeholdninger pr. 31/12 beregnes residualt via kornbalancerne, idet foderforbruget af korn for seneste år anslås til en foreløbig værdi. Den endelige lagerbeholdning pr. 31/12 beregnes ligeledes ved hjælp af kornbalancer, hvor foderforbruget på kalenderår beregnes som et simpelt gennemsnit af de to omkringliggende driftsårs foderforbrug. Under lagre hos handlende er medregnet danske interventionslagre for EU-regning. Ved den nævnte totaltælling hos importører, møller og forhandlere indhentes endvidere oplysninger om omsætningen af korn mellem landmænd og handlende, disse oplysninger fremgår af tabel 9.6. Under Indgået i alt = indvejet er medregnet alt korn, der er indgået til kornhandlerne direkte fra landmænd, hvad enten dette korn er købt fra landmænd, oplagret for landmænds regning eller leveret tilbage til landmænd efter tørring og rensning for landmændenes regning. I tabel 9.6, under Købt og afregnet, anføres det korn, der i nævnte periode er købt fra landmænd, hvad enten afregningen er foretaget kontant eller i form af ombytning med foderblandinger. Købt korn anføres således her, uanset at det senere i perioden kan være solgt tilbage til landmænd. Kornpriser Værdiberegninger Til belysning af priserne for korn vises i tabel 9.8 de gennemsnitlige fakturerede priser, som er oplyst af en række større korn og foderstofvirksomheder for køb af korn fra landmand. I tabel 9.9 er givet en oversigt over de af Danmarks Statistik foretagne beregninger over landbrugets indtægt ved salg af korn, landbrugets udgift til indkøb af korn og over korn anvendt internt i landbruget. Salgsværdien for korn omfatter værdien ab producent af det samlede bruttosalg af korn i kalenderåret, herunder også den del, der sælges til forhandlere og som senere inden for perioden købes tilbage og anvendes som produktionsmiddel i landbruget. Det i tabel 9.9 anførte køb af korn til foder omfatter ikke den del af kornet, der købes som en del af indholdet i færdige foderblandinger. Anvendelsen af korn i færdige foderblandinger fremgår af afsnit 7C. Priser Prisgrundlaget ved værdiberegningerne for korn er foderstofforretningernes gennemsnitsfakturerede priser ved handel direkte med landmænd. Fra 1995 er værdiberegningen yderligere kombineret med kapitelstaksterne for byg og hvede. Priserne er fra og med driftsåret 1986/87 anvendt som gennemsnit for perioderne 1/7-31/12 og 1/1-30/6, hvorefter værdiberegningerne er foretaget for disse perioder og summeret til kalenderår.

7 86 Mel og gryn til forbrug I tabel 9.10 er givet en oversigt over produktion, import, eksport og anvendelse til forbrug af mel og gryn. Værdien af produktionen af mel og gryn indgår ikke i Danmarks Statistiks opgørelse af landbrugets produktionsværdi. Det gør alene værdien ab producent af det ved produktionen af mel og gryn anvendte korn. Statistikbanken På er der under Landbrug, statistikområdet Vegetabilske produkter, vist kornbalancer for flere år, opdelt på driftsår/kalenderår og dansk/importeret. Ligeledes er vist de månedsvis opgjorte kornpriser. Anvendelsen af korn 2004/05 The utilization of cereals 2004/05 Industri 8% Eksport 7% Udsæd 3% Ultimo lager 18% Foder 66% Anvendelsen af korn 2005/06* The utilization of cereals 2005/06 Eksport 11% Udsæd 2% Industri 7% Ultimo lager 17% Foder 63%

8 87 Tabel 9.4. Anvendelsen af korn fordelt på arter og på dansk og importeret korn The utilization of cereals broken down by species and Danish and imported cereals Høst svind Crops less waste Import Imports Lagre primo Initial stocks Udsæd Used as domestic seed grain Eksport Formaling Exports til mel og gryn mv. Grinding into flour and groats, etc Industriforbrug i øvrigt For other manufacturing Lagre ultimo Final stocks Anvendt til foder Used for feeding mio. kg Driftsår (1/7-30/6) Crop year Korn i alt Cereals, total 2003/ / / / /06* /06 Hvede Wheat 2003/ / / / /06* /06 Rug Rye 2003/ / / / /06* /06 Byg Barley 2003/ / / / /06* /06 Havre 1 Oats 2003/ / / / /06* /06 Triticale Triticale 2003/ / / / /06* /06 Majs mv. Maize, etc. 2003/ / / / /06* /06 Dansk korn Domestic cereals 2003/ / / / /06* Importeret korn Imported cereals 2003/ / / / /06* /06 Kalenderår Calender year Korn i alt Cereals, total * * Anm.: Det er i beregningerne forudsat, at udsæd er dansk produceret, og at der ikke er sket en re-eksport af importeret korn. 1 Inkl. blandsæd.

9 88 Tabel 9.5. Kornbalancer for dansk og importeret korn i alt Cereal balances for Danish and imported cereals, total Høst i alt Crops, total Høst svind Crops less waste Import Imports Udsæd Seed grain Eksport Exports Formaling til mel og gryn mv. Grinding into flour and groats Industriforbrug i øvrigt Other manufacturing Lagerforskydning Stock changes Anvendt til foder Used for feeding mio. kg Driftsår (1/7-30/6) Crop year (1/7-30/6) 1970/ / / / / / / / / / / / / / / / /06* /06 Tabel 9.6. Indenlandsk omsætning af dansk korn Domestic turnover of Danish cereals Hvede Wheat Rug Rye Byg Barley mio. kg Havre Oats Triticale Triticale Indgået i alt = indvejet Driftsår (1/7-30/6) Total received = weighted in Crop year (1/7-30/6) 2003/ / / / / /06 Kalenderår Calendar year Købt og afregnet Driftsår (1/7-30/6) Purchased and settled Crop year (1/7-30/6) 2003/ / / / / /06 Kalenderår Calendar year Korn i alt Total

10 89 Tabel 9.7. Lagerbeholdninger af korn Stocks of cereals Hvede Wheat Rug Rye Byg Barley Havre Oats Triticale Triticale Majs mv. Maize, etc Korn i alt Total mio. kg December Lagre i alt December Stocks, total 31. december ,5 100, ,9 198,7 60,2 1, ,5 31 December december 2005* ,5 78, ,1 216,8 60,5 16, ,1 31 December december 2006* ,7 61, ,5 239,6 38,3 15, ,0 31 December 2006 Lagre hos landbrugere Farmers' stocks 31. december ,2 53, ,2 125,9 27, ,8 31 December december 2005* ,4 29, ,3 132,2 28,3 7, ,6 31 December december 2006* ,4 20, ,1 161,7 18, ,8 31 December 2006 Lagre hos handlende 1 Merchants' stocks 31. december ,2 46,9 929,6 72,9 30,1 5, ,7 31 December december 2005* ,0 49, ,8 84,5 32,2 9, ,5 31 December december 2006* ,4 40,8 814,3 78,0 20,1 15, ,1 31 December 2006 Juli June Lagre i alt Stocks, total 30. juni ,6 32,0 594,5 59,8 5,8 4, ,1 30 June juni ,7 33,2 727,7 33,4 10,9 6, ,4 30 June juni ,7 17,8 858,6 57,6 16,1 8, ,9 30 June 2006 Lagre hos landbrugere Farmers' stocks 30. juni ,8 15,0 184,7 13,5 0,9-497,9 30 June juni ,6 11,1 317,0 10,5 1,7-918,9 30 June juni ,5 3,7 357,8 35,7 8,9-816,6 30 June 2006 Lagre hos handlende 1 Merchants' stocks 30. juni ,8 17,0 409,7 46,2 4,9 4,4 767,1 30 June juni ,1 22,1 410,7 22,9 9,2 6,5 990,5 30 June juni ,2 14,2 500,8 21,9 7,3 8, ,4 30 June Inkl. danske interventionslagre for EU-regning. Kornlagre hos landmænd og handlende Stocks of cereals at farmers and merchants Mio. kg juni juni juni juni juni juni juni 2006 Hos landmænd Hos handlende

11 90 Tabel 9.8. Foderstofforretningernes gennemsnitsfakturerede priser for korn ved køb fra landmand Feeding stuff companies' average prices for cereals bought from the farmer Hvede Wheat Rug Rye Byg Barley Havre Oats Triticale Triticale kr. pr. 100 kg Kalenderåret ,50 69,63 78,46 74,84 72,09 Kalenderåret ,89 75,07 83,67 84,16 79,63 Driftsåret 2004/05 (1/7-30/6)... 77,09 65,92 78,60 71,40 73,51 Driftsåret 2005/06 (1/7-30/6)... 78,09 72,10 79,56 77,34 73,67 1. kvartal ,44 74,74 80,87 80,10 76,86 2. kvartal ,47 74,77 79,78 84,71 74,55 3. kvartal ,37 73,14 82,20 82,54 79,25 4. kvartal ,58 80,41 96,71 90,48 87, Januar... 80,50 76,91 81,92 78,19 76,27 Februar... 78,36 68,48 79,82 80,24 77,86 Marts... 77,62 72,86 80,04 83,07 78,25 April... 77,76 77,01 79,40 81,97 73,04 Maj... 80,88 74,91 80,42 85,76 75,19 Juni... 81,09 69,07 79,85 87,67 77,14 Juli... 81,70 71,91 80,79 85,30 78,54 August... 80,68 72,03 80,67 80,25 78,14 September... 81,62 74,02 83,67 83,16 80,03 Oktober... 86,54 77,66 89,42 87,53 85,54 November... 93,63 87,09 99,18 92,04 88,34 December... 95,91 80,27 109,00 94,83 91,72 Priser for hvede, rug og byg ved køb fra landmand Prices for wheat, rye and barley brought from the farmer Kr. pr. 100 kg Hvede Rug Byg

12 91 Tabel 9.9. Landbrugets salg, køb og intern anvendelse af korn Sales, purchases and internal use of cereals * 2006* Mængde Quantity Gnsntl. pris Average price Værdi Mængde Value Quantity Gnsntl. pris Average price Værdi Mængde Value Quantity Gnsntl. pris Average price Værdi Value mio. kg kr./100 kg mio. kr. mio. kg kr./100 kg mio. kr. mio. kg kr./100 kg mio. kr. Salg af korn i alt ,4 85, , ,0 77, , ,9 85, ,6 Sales of cereals, total Hvede ,5 87, , ,9 75, , ,0 84, ,4 Wheat Rug ,4 68,86 97,4 116,0 70,36 81,6 109,3 75,37 82,4 Rye Byg ,5 86, , ,8 79, , ,0 85, ,2 Barley Havre ,7 75,01 121,3 175,6 75,64 132,8 159,2 84,43 134,5 Oats Triticale... 39,2 81,03 31,8 63,7 73,48 46,8 71,3 81,59 58,2 Triticale Salg af såsæd ,8 103,22 265,1 254,5 86,50 220,1 252,4 86,86 219,2 Sales of seeds Hvede ,2 97,83 113,7 115,4 84,25 97,2 116,4 85,00 98,9 Wheat Rug... 5,1 86,00 4,4 4,4 82,33 3,6 4,5 80,67 3,6 Rye Byg ,2 108,67 131,7 120,1 88,83 106,7 115,2 88,88 102,4 Barley Havre... 8,9 112,00 10,0 9,5 85,50 8,1 11,2 86,00 9,6 Oats Triticale... 5,4 98,50 5,3 5,1 87,92 4,5 5,1 91,00 4,6 Triticale Salg af korn i øvrigt 4 916,6 84, , ,5 76, , ,5 84, ,4 Sales of cereals, other Hvede ,3 86, , ,5 75, , ,6 84, ,4 Wheat Rug ,3 68,22 93,0 111,6 69,89 78,0 104,8 75,15 78,8 Rye Byg ,3 84, , ,7 79, , ,8 85, ,8 Barley Havre ,8 72,85 111,3 166,1 75,07 124,7 148,0 84,32 124,8 Oats Triticale... 33,8 78,24 26,5 58,6 72,22 42,4 66,2 80,86 53,6 Triticale Køb af korn i alt , , , , , ,8 Purchase of cereals Hvede ,0 789,5 593,5 671,5 522,2 630,2 Wheat Rug... 56,1 57,6 8,8 15,8 14,5 20,7 Rye Byg ,7 875,6 749,1 848, ,9 Barley Havre... 81,7 96,9 79,3 89,9 86,8 106,5 Oats Triticale... 5,4 12,6 25,5 29,7 5,1 12,8 Triticale Majs mv ,7 85,5 78,7 145,7 Maize, ect Køb af såsæd ,8 241,60 620,7 254,4 235,54 599,1 252,4 231,75 584,9 Purchase of seeds Hvede ,2 235,00 273,2 115,4 228,75 263,9 116,4 225,00 261,8 Wheat Rug... 5,1 280,00 14,4 4,4 280,25 12,4 4,5 286,33 12,8 Rye Byg ,2 245,00 297,0 120,1 239,75 287,8 115,2 235,75 271,6 Barley Havre... 8,9 265,00 23,6 9,5 242,75 23,0 11,2 231,00 26,0 Oats Triticale... 5,4 232,50 12,6 5,1 238,00 12,1 5,1 249,50 12,8 Triticale Køb af korn til foder 1 229,9 98, , ,4 91, , ,0 99, ,9 Purchase of feed grain Hvede ,7 99,14 516,3 478,1 85,25 407,6 405,8 90,79 368,4 Wheat Rug... 50,9 84,83 43,2 4,4 76,78 3,4 10,0 79,31 7,9 Rye Byg ,4 98,83 578,6 629,0 89,15 560,7 478,8 91,33 437,3 Barley Havre... 72,8 100,69 73,4 69,8 95,81 66,9 75,6 106,47 80,5 Oats Triticale ,54-20,4 86,07 17,6-84,56 - Triticale Majs mv ,60-50,7 168,63 85,5 78,7 185,08 145,7 Maize, ect Internt anvendt korn til foder ,7 85, , ,2 76, , ,8 Internally used feed 85, ,2 grain Hvede ,1 86, , ,7 75, , ,6 84, ,1 Wheat Rug ,7 69,89 25,0 25,0 75,15 18,8 Rye Byg ,2 84, , ,1 79, , ,4 85, ,0 Barley Havre... 84,7 72,85 61,7 135,1 75,07 101,4 89,9 84,32 75,8 Oats Triticale ,7 78,24 85,8 84,6 72,22 61,1 59,9 80,86 48,4 Triticale Anm. Gennemsnitlig pris vedr. køb af korn i alt skønnes ikke at give mening. 1 Omfatter både korn anvendt på egen bedrift og korn omsat mellem bedrifter.

13 92 Tabel Anvendelse af mel og gryn til forbrug The utilization of cereal flour and groats for human consumption Produktion af mel og gryn Production of flour and groats Import af mel og gryn Imports of flour and groats Som mel og gryn Flour and groats as such I bageriprodukter 1 In bakery products I alt Som mel Total og gryn Flour and groats as such Eksport af mel og gryn Exports of flour and groats mio. kg I bageriprodukter 1 In bakery products I alt Total Lager- Anvendelse til forskyd- forbrug ninger Human Changes consumpin stocks tion Mel og gryn i alt Flour and groats, total ,7 170,9 46,8 217,7 24,0 72,3 96,3-0,3 510, ,0 197,8 64,3 262,1 27,8 66,7 94,5-0,2 532, * ,1 219,4 76,1 295,5 33,4 69,0 102,4-0,6 558, Hvedemel 2 Wheat flour ,4 89,6 45,1 134,7 6,1 72,2 78,3-0,3 317, ,8 111,4 61,9 173,3 5,8 66,6 72,4-0,3 332, * ,5 117,1 74,0 191,1 5,7 68,9 74,6-0,4 345, Rugmel 2 Rye flour ,6 4,5 1,7 6,2 0,3 0,1 0,4 0,0 79, ,2 2,8 2,5 5,3 0,5 0,1 0,6 0,1 80, *... 76,4 5,8 2,1 7,9 0,4 0,1 0,5-0,2 84, Havregryn 3 Oat meal ,9 8,3 8,3 1,0 1,0 20, ,6 8,6 8,6 1,3 1,3 22, *... 17,1 10,1 10,1 1,1 1,1 26, Andet mel og gryn mv. 4 Other flour and groats ,7 68,4 68,4 16,6 16,6 93, ,4 74,9 74,9 20,2 20,2 97, *... 43,1 86,3 86,3 26,3 26,3 103, Ved beregning af import og eksport af hvedemel og rugmel i bageriprodukter er der regnet med, at hvedemelsprodukter indeholder 50 pct. hvedemel og rugmelsprodukter 50 pct. rugmel. 2 Produktionen af sigtebrødsmel er fordelt på produktionen af hvedmel og rugmel. 3 Omfatter kun havregryn til konsum. 4 Omfatter mel og gryn af byg, majs og ris, dog bortset fra maltmel og majsgrits, der anvendes i bryggerierne.

14 93 C. Kapitelstakster Definition og anvendelse Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige priser, som landmændene har opnået ved salg af byg og hvede. Kapitelstaksten anvendes sammen med oplysninger om arealstøtte til korn ved regulering af lejen ved tilforpagtning af landbrugsjord for et meget stort antal landbrugsejendomme. Kapitelstaksterne for 2006 er beregnet på grundlag af indberetninger fra kornhandlere, der har givet oplysninger om køb af korn direkte fra landmænd af årets høst indtil 31/12. Opgørelsen omfatter 1,0 mio. tons byg og 1,1 mio. tons hvede, svarende til henholdsvis 30 pct. og 22 pct. af høsten af byg og hvede. På indberetningsskemaerne har kornhandlerne givet oplysninger om de købte mængder byg og hvede og om det samlede beløb, der er betalt til landmændene for disse mængder. Køb af korn Oplysningerne om de købte mængder korn omfatter kun købet af korn direkte fra landmænd i ren handel. Det vil sige, at de mængder korn, der er købt på ombytningsbasis med foderblandinger o.l., ikke er medtaget. De købte mængder er inkl. køb af maltbyg, men ekskl. køb af såsæd. De købte mængder korn er angivet som tørt og renset korn. Ved tørt korn forstås korn med maksimalt 15 pct. vandindhold. De kornhandlende oplyser et afregningsbeløb for det købte korn, som dels modsvarer de mængder og kvaliteter, der er anført ovenfor, dels tager hensyn til, at kornet er leveret frit ab gård. Kapitelstaksten beregnes i henhold til lov nr. 592 af 12. december 1984 og opgøres på 8 kapitelstakstområder som vist i tabel Statistikbanken På er der under Landbrug, statistikområdet Økonomisk statistik, vist kapitelstakster fra 1995, opdelt på regioner. Kapitelstaksten for byg og hvede Farm gate prices of barley and wheat 110 Kr. pr. 100 kg Byg Hvede

15 94 Tabel Kapitelstakster for byg og hvede Farm gate prices of barley and wheat kr. pr. 100 kg Byg... 89,55 79,46 80,54 87,81 Barley Hvede... 84,45 76,80 75,78 87,39 Wheat indeks 2000 = 100 Byg Barley Hvede Wheat Tabel Kapitelstakster for byg og hvede fordelt på regioner Farm gate prices of barley and wheat by districts Byg Barley Hvede Wheat kr. pr. 100 kg Hele landet Denmark... 80,54 87,81 75,78 87,39 Kapitelstakstområder Districts: Københavns, Frederiksborg, Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms Amter (bortset fra de lolland-falsterske kommuner). 76,88 88,38 70,37 83,06 De lolland-falsterske kommuner... 79,80 98,31 71,67 83,45 Bornholms Regionskommune... 72,64 72,89 65,44 75,74 Fyns Amt... 82,48 91,37 80,75 92,91 Sønderjyllands Amt... 80,65 85,97 76,24 88,21 Vejle og Århus Amter... 80,90 86,08 77,09 87,48 Ribe og Ringkøbing Amter... 82,11 86,33 77,85 88,97 Viborg og Nordjyllands Amter... 80,70 83,63 78,07 85,79

16 95 D. Frø til udsæd, industrifrø og bælgsæd Frø til udsæd Tilskud til frø fra EU er udfaset Værdiberegning Den beregnede produktion for de enkelte frøarter er angivet i tabel Til en række græs- og kløverfrøarter har der til og med 2004 været udbetalt EU-støtte direkte til avlerne af særligt kontrolleret frø på grundlag af produceret mængde. De udbetalte beløb er indgået i opgørelsen af høstens salgsværdi ab landmand. Fra 2005 er arealerne med frø omfattet af den nye enkeltbetalingsording. Dette tilskud indgår ikke i salgsværdierne. I tabel 9.14 er givet en samlet oversigt over Danmarks Statistiks opgørelse af frøhøstens salgsværdi ab landmand og af landbrugets udgift til indkøb af frø til udsæd. Priser til beregning af salgsværdier og udgifter ab landmand er indhentet fra frøavlerbranchen, mens de respektive mængder på nær rapsfrø er indhentet fra Plantedirektoratet. Til beregning af rapsfrømængden antages udsædsmængden at være 6 kg/ha på det samlede rapsareal, dog reduceret med 10 pct. svarende til det areal, der antageligt tilsås med eget produceret rapsfrø. I tabel 9.15 er givet en oversigt over produktion, import og eksport af de vigtigste arter frø til udsæd. De anførte avlerpriser er meddelt af Brancheudvalget for Frø. I de anførte priser er der foretaget fradrag for omkostninger til tørring og rensning. Udover de i tabel 9.15 viste frøarter, er der beregnet værdier for en række mindre betydende frøarter. For enkelte mindre betydende er den beregnede værdi delvis skønnet. Den samlede værdiberegningen fremgår af tabel Værdierne i tabel 9.14 indgår i Danmarks Statistiks opgørelse af produktionsværdien og bruttofaktorindkomsten. Ved disse beregninger betragtes hele frøsalget som salg ud af landbruget, og hele frøindkøbet betragtes som indkøbt fra andre erhverv, jf. afsnit 13 A. Pris- og mængdeindeks for køb og salg af frø til udsæd er vist i afsnit 13 B. Industrifrø I tabel 9.16 er givet en oversigt over produktion, import og eksport af de vigtigste arter industrifrø, der dyrkes her i landet. Den beregnede produktion for de enkelte frøarter, bortset fra raps, er baseret på specificerede arealopgørelser fra Plantedirektoratet. De i tabellen anførte avlerpriser er meddelt af De samv. danske Frøavlerforeninger. I de anførte priser er der foretaget fradrag for omkostninger til tørring og rensning. Prisen på raps er indsamlet blandt korn- og foderstofforretninger og er en vejet årspris. De anførte værdier indgår i Danmarks Statistiks beregning af landbrugets bruttofaktorindkomst, jf. afsnit 13 A. Pris- og mængdeindeks for salg af industrifrø er vist i afsnit 13 B. Bælgsæd I tabel 9.17 er givet en oversigt over landbrugets produktion af bælgsæd. Mængden er beregnet som den høstede mængde minus 5 pct. svind. Årsprisen er beregnet som et gennemsnit af de månedlige detailpriser indberettet af grovvarebranchen. De anførte værdier indgår i Danmark Statistiks beregning af landbrugets bruttofaktorindkomst i tabel Værdien af internt anvendte foderærter bygger på Fødevareøkonomisk Instituts regnskabsstatistik. Pris- og mængdeindeks er meddelt i tabel 13.6 og I tabel 9.18 er givet en oversigt over anvendelsen af bælgsæd. Høsten af bælgsæd er opgjort i forbindelse med den årlige høstopgørelse for korn og raps. Anvendelse til konsum er estimeret og foderforbruget er beregnet residualt.

17 96 Tabel Produktion af industrifrø og frø til udsæd Production of seeds for manufacturing and of seeds for sowing tons Industrifrø i alt Seeds for manufact., total Vinterraps Winter rape Vårraps Spring rape Sennep Mustard Oliehør Oil flax Valmue Poppy Kommen Caraway Frø til udsæd i alt Seeds for sowing, total Rødkløver, halvsildig Red clover, semi late Hvidkløver White clover Humlesneglebælg Black medic Alm. rajgræs Perennial rye grass Italiensk rajgræs Italian rye grass Wester Woldisk rajgræs Westerwold rye grass Hybrid rajgræs Hybrid rye grass Timothè Timothy Hundegræs Cock's food grass Engsvingel Meadow fescue Rød svingel Red fescue Stivbladet svingel/strandsvingel Stiff-leaved fescue Alm. rapgræs Common meadow grass Engrapgræs Smooth meadow grass Andet græsfrø Seeds of other grass crops Anm. Produktionen af industrifrø bortset fra raps fordeles efter Plantedirektoratets opgørelse. Produktionen af frø til udsæd indhentes fra Plantedirektoratets opgørelse. Tabel Værdi af høst og indenlandsk forbrug af frø til udsæd Values of crops and of domestic purchases of seeds for sowing 2003/ / /06 mio. kr. Frøhøstens værdi Values of seed crops Frø til udsæd i alt ,7 830,0 619,2 Seeds for sowing, total Græsfrø ,4 776,7 552,4 Seeds of grass crops Græsmarksbælgplantefrø... 44,8 37,3 55,7 Seeds of leguminous grass crops Andet frø ,4 16,1 11,0 Seeds of other crops Indkøb af frø til udsæd Purchase of seeds for sowing Frø til udsæd i alt ,1 347,7 350,2 Seeds for sowing, total Græsfrø ,1 121,0 115,3 Seeds of grass crops Græsmarksbælgplantefrø... 34,2 32,0 31,5 Seeds of leguminous grass crops Rodfrugtfrø ,1 149,4 149,8 Seeds of root crops Rapsfrø... 42,8 43,7 52,4 Seeds of rape Andet frø ,9 1,7 1,2 Seeds of other crops Anm. De samlede værdier for frø til udsæd omfatter foruden de i tabel 9.15 anførte frøarter en række andre frøarter herunder værdier for de frøarter, for hvilke der ikke foreligger oplysninger om høstudbyttet. 1 Inkl. EU-støtte til og med 2004/05. 2 Skønsmæssigt beregnede værdier.

18 97 Tabel Produktion, import og eksport af frø til udsæd Production, imports and exports of seeds for sowing Mængde Quantity Produktion Production Gnsntl. pris ab avler 1 Av. price ex farm Værdi ab avler 1 Value ex farm Import Imports Eksport Exports tons kr. pr. kg kr. tons Græsfrø i alt Seeds of grass,total 2003/ / / / /06* /06 heraf: of which Alm. rajgræs Perennial rye grass 2003/ , / / , / /06* , /06 Rød svingel Red fescue 2003/ , / / , / /06* , /06 Engrapgræs Smooth meadow grass 2003/ , / / , / /06* , /06 Græsmarksbælgplantefrø i alt Seeds of leguminous grass crops, total 2003/ / / / /06* /06 1 Inkl. EU-støtte, til og med 2004/05

19 98 Tabel Produktion, import og eksport af industrifrø Production, imports, exports and sales of seeds for manufacturing Mængde Quantity Produktion Production Gnsntl. pris ab avler Av. price ex farm Værdi ab avler Value ex farm Import Imports Eksport Exports tons kr. pr. kg kr. tons Industrifrø i alt Seeds for manufact., total 2003/ / / / /06* /06 Raps Rape 2003/ , / / , / /06* , /06 Sennep Mustard 2003/ , / / , / /06* , /06 Oliehør Oil flax 2003/ , / / , / /06* /06 Valmue Poppy 2003/ / / / /06* /06 Kommen Caraway 2003/ , / / / /06* , /06 1 Inkl. EU-støtte til og med 2004/05.

20 99 Tabel Produktionsværdi for bælgsæd Value of production of pulses * Mængde Quantity Værdi Value Mængde Quantity Værdi Value Mængde Quantity Værdi Value mio. kg mio. kr. mio. kg mio. kr. mio. kg mio. kr. Bælgsæd i alt... 91,2 91,1 50,4 49,1 30,6 31,4 Pulses, total heraf intern omsætning... 0,7 1,6 1,6 of which internally use Markærter... 79,2 79,1 41,0 40,0 24,9 25,5 Field peas Anden bælgsæd... 12,0 12,0 9,3 9,1 5,7 5,8 Other pulses Anm.: Ærter til konserves er ikke medregnet, men er særskilt belyst i afsnit 9H. Tabel Produktion og anvendelse af bælgsæd Production and consumption of pulses Høstudbytte svind Crop less waste Import Imports Eksport Exports Anvendt til udsæd Used for seed Humanforbrug Human consumption Lagerforskydning Changes in stocks Anvendt til foder Used for feeding Bælgsæd i alt Pulses, total ,2 18,8 50,5 5,3 4,0-13,5 63, ,4 17,3 18,3 3,3 4,0-20,6 62, *... 30,6 43,0 35,7 2,1 4,0-12,5 44, Heraf markærter Of wich field peas ,2 16,8 49,5 4,6 4,0-16,1 54, ,0 14,6 17,5 2,6 4,0-12,0 43, *... 24,9 33,8 28,9 1,7 4,0-12,6 36, mio. kg

21 100 E. Sukkerroer og sukker Markedsordning for sukkerroer under udfasning EU's markedsordning for sukker fra sukkeroer er fra 2006 under afvikling ved at interventionsprisen gradvist falder bort og. A-, B og C-roer falder bort som begreb. Effekten er at avlernes indtægter falder. Omvendt er arealerne nu omfattet af enkeltbetalingsordningen. Ændringerne har stor betydning for sammenligning af resultaterne. Ud over de afregnede priser for sukkerroer kan der indtil ca. 1 år efter kampagnens afslutning ydes en efterbetaling til avlerne. Det skyldes bl.a., at sukkerfabrikkerne har kunnet afsætte et restlager af sukker til en højere pris. De omtalte priser gælder for sukkerroer med et sukkerindhold på 16,0 pct., hvorfor der betales et sukkerindholdstillæg for de roer, der har et højere sukkerindhold end 16,0 pct. Omvendt reduceres prisen for de roer, der har et lavere sukkerindhold. Værdiberegninger I tabel 9.19 er givet en oversigt over Danmarks Statistiks opgørelse af værdien af landbrugets salg af sukkerroer af høsten i årene Den i tabellen anførte værdi for 2006 er foreløbig, grundet manglende oplysninger om efterbetalinger. Værdiberegningen er ab producent, idet den anvendte pris er ekskl. fragttillæg. Yderligere fratrækkes eventuelle absorptionsafgifter, idet sukkerordningen skal være selvfinansierende, og disse afgifter opkræves for at finansiere tidligere års underskud. De beregnede værdier indgår i opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst, jf. afsnit 13 A, hvor der endvidere er meddelt pris- og mængdeindeks. Produktion og anvendelse af sukker I tabel 9.20 er givet en oversigt over produktion og anvendelse af sukker. Tallene for sukker er anført i enheden hvidt sukker. Importen og eksporten af sukker er opdelt på roe- og rørsukker samt sukker anvendt i industriprodukter. Produktionsrestitueret sukker anvendt af den kemiske industri indgår ikke i beregningen til forbrug, ligesom der ikke foretages fradrag for svind. Opgørelsen af komsumenternes forbrug er usikker. Udviklingen I produktion og forbrug af sukker The development in the production and consumption of sugar for human consumption 600 Mio. kg Produktion Forbrug

22 101 Tabel Værdi af landbrugets salg af sukkerroer til fabrik Value of agricultural sales of sugar beets to sugar factories, etc * Mængde Quantity Gnsntl. pris Average price Værdi Value Mængde Quantity Gnsntl. pris Average price Værdi Value Mængde Quantity Gnsntl. pris Average price Værdi Value mio. kg kr./100 kg mio. kr. mio. kg kr./100 kg mio. kr. mio. kg kr./100 kg mio. kr. Salg til sukkerfabrikation Sales to sugar production ,7 35,56 987, ,8 34,43 907, ,2 28,04 649,0 Tabel Produktion og forbrug af sukker Production and consumption of sugar * mio. kg Produktion ,6 520,9 533,3 448,1 495,3 375,1 Production Import i alt ,4 263,0 265,4 309,4 252,8 150,6 Imports, total Roe- og rørsukker ,0 148,5 155,7 166,7 114,8 45,2 Beet sugar and cane sugar Sukker i industriprodukter... 82,4 114,5 109,7 142,7 138,0 105,4 Sugar in manufactured foods Eksport i alt ,4 526,9 526,8 514,2 490,1 342,9 Exports, total Roe- og rørsukker ,5 369,4 372,1 348,0 320,3 212,6 Beet sugar and cane sugar Sukker i industriprodukter ,9 157,5 154,7 166,2 169,8 130,3 Sugar in manufactured foods Sukker anvendt i den kemiske industri 1 20,7 12,9 24,2 54,5 83,8 21,2 Sugar used in industry Anden anvendelse... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 For other purposes Lagerforskydninger ,2 28,2 30,7-34,5-11,3-44,3 Changes in stocks Anvendelse til forbrug ,1 214,9 216,0 222,3 184,5 204,9 Human consumption, total Anm. Alle mængder er angivet i enheden hvidt sukker. 1 Omfatter sukker anvendt som foder til bier. 2 * Omfatter både forbrug af ren sukker og forbrug af sukker i industriprodukter.

23 102 F. Kartofler Produktion og anvendelse Landbrugets kartoffelhøst og dens anvendelse er belyst i tabel Forbruget af læggekartofler beregnes på grundlag af de udlagte arealer, idet der regnes med kg læggekartofler pr. ha. Svindet er fra og med 2006 skønsmæssigt fastsat til 8 procent af høstudbyttet. Anvendelse af kartofler til konsum er beregnet på grundlag af et delvist skønsmæssigt fastsat forbrug pr. indbygger. Forbruget af kartofler avlet i private haver er ikke medregnet i de anførte forbrugstal. Forbruget til foder er beregnet som residual. Værdiberegninger Statistikbanken I tabel 9.22 er givet en oversigt over Danmarks Statistiks opgørelse af værdien af landbrugets salg af kartofler. I beregningen for spisekartofler benyttes indberettede månedspriser fra GASA Odense, idet der dog ses bort fra maj måned. Værdien af landbrugets indtægt fra kartofler indgår i opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst, jf. afsnit 13, hvor mængde- og prisindeks ligeledes er angivet. På www. statistikbanken.dk er der under Landbrug, statistikområdet Vegetabilske produkter, vist opgørelser af høstresultater på henholdsvis landsplan og amtsniveau siden Tabel Produktion og anvendelse af kartofler Production and utilization of potatoes * mio. kg Landbrugets kartoffelhøst Crops in agriculture Høst svind Crops less waste Import Imports Anvendelse Utilization Eksport Exports Læggekartofler Seed potatoes Kartoffelmelsfabrikation Potato flour manufacturing Anden fremstillingsvirksomhed Other manufacturing Til forbrug Human consumption Til foder Consumption for feeding Tabel Værdi af landbrugets salg af kartofler Value of agricultural sales of potatoes Mængde Gnsntl. pris Quantity Average price * Værdi Value Mængde Gnsntl. pris Quantity Average price mio. kg kr./100 kg mio. kr. mio. kg kr./100 kg mio. kr. Salg i alt ,5 71,26 960, ,7 83, ,1 Sales, total Salg af spisekartofler ,1 110,93 195,3 159,6 189,99 303,1 Sales for human consumption Kartoffelmelsfabrikation ,8 40,34 330,7 664,1 41,73 277,1 Potato flour manufacturing Anden fremstillingsvirksomhed 64,0 100,0 64,0 58,5 83,08 48,6 Other manufacturing Læggekartofler ,0 114,70 114,7 101,9 104,32 106,4 Seed potatoes Eksport ,9 204,98 245,9 167,2 163,14 272,9 Exports Intern omsætning... 68,6 15,00 10,3 73,3 15,00 11,0 Intra- and interunit consumption Værdi Value 1 Til anvendelse i Danmark. 2 Kun spise- og læggekartofler.