Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m.

Transkript

1 incl. undtagelserne for arbejdsfrit område udgave Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m.

2 Advarselstavler Vigepligtstavler Forbudstavler Påbudstavler Oplysningstavler A 20 Kø A 43,1 Indsnævret vej B 18 Hold tilbage for modkørendede C 19 Indkørsel forbudt D 15 Påbudt passage A 21 Cyklister A 43,2 Indsnævret vej i venstre side A 35 Farlig rabat A 43,3 Indsnævret vej i højre side B 19 Modkørende færdsel skal holde tilbage C21 Kørsel i begge retninger forbudt E 16,1,3 Vognbaneforløb med sammenfletning C 51 Overhaling forbudt D 16 Valgfri passage E 16,2,2 Vognbaneforløb med vognbaneskift A 36 Bump A 19 Lyssignal Lokal hastighedsbegrænsning Undertavler Vejarbejde A 99 Anden fare C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning UC 56 E 53,4 Område med fartdæmpning på gul baggrundsplade med gult blinksignal Z 93 på toppen C 59 Ophør af forbud U 6,1 U 6,3 U 6,5 U 6,7 C 61 Standsning forbudt E 54 Ophør af område med fartdæmpning placeret bag på E 53,4 Stopsigttabel Tilladt hastighed To gange i km/t stopsigt i m Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m. er udgivet af Vejdirektoratet Grafisk tilrettelægning: Susanne Hamilton. Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard. Vejtavler og CAD-tegninger: Vejdirektoratet. Tryk: From & Co., Glostrup ISSN: ISBN:

3 Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m.

4 Forord Formålet med afmærkning af vejarbejder er at advare og vejlede trafikanterne om ændrede færdselsforhold, og dermed bidrage til sikkerheden for både trafikanter og beskæftigede ved vejarbejde. Et vejarbejde vil, uanset hvor lille det er, medføre ulempe og risiko for trafikanterne og de beskæftigede. Det er derfor vigtigt, at man både ved planlægningen og ved udførelsen af arbejdet er omhyggelig med afmærkningen. For at opretholde respekten for afmærkningen - og dermed sikkerheden - er det vigtigt, at afmærkningen løbende tilpasses den aktuelle arbejdssituation. Denne håndbog er udarbejdet som et supplement til Vejregler for afmærkning af vejarbejder, Vejdirektoratet november Hensigten med håndbogen er at give en kort vejledning i afmærkningen af de almindeligst forekommende vejarbejder i en form, så den let kan medbringes på arbejdspladsen. Hvis håndbogen ikke er tilstrækkelig, må man søge yderligere vejledning i vejreglen, der indeholder eksempler på mere komplicerede afmærkningssituationer. Vejreglen findes desuden på internettet under Arbejdet er udført af den samme arbejdsgruppe, som har udført revisionen af vejreglen. Arbejdsgruppens medlemmer kommer fra Arbejdstilsynet, politiet, 3F og vejmyndighederne udgaven af håndbogen er revideret af en ad hoc gruppe nedsat af Vejdirektoratet og BrancheArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg. Revisionen er sket på grundlag af vejreglerne og Branchevejledning for Afmærkning af vejarbejder. Vejledning omkring afmærkning af vejarbejder kan fås hos de tekniske forvaltninger. Arbejdstilsynet kan vejlede omkring arbejdsmiljøforhold. Yderligere eksemplarer af denne håndbog og Vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m. kan fås hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon Fax E-post: [email protected] 4 5

5 Indholdsfortegnelse Forord Afsnit 1 Forklaring af særlige udtryk i håndbogen Afsnit 2 Forløbet af et vejarbejde Før igangsætning Opstilling af afmærkningen Under arbejdet Arbejdets afslutning Afsnit 3 Arbejdstøj Afsnit 4 Afmærkningsmateriel Færdselstavler Andet afmærkningsmateriel Afsnit 5 Opstilling af afmærkningsmateriel Forvarsling Fri bredde Færdselsregulering Begrænsningslinie Tværafspærring Længdeafspærring Valg af længdeafspærring/trafikværn Afsnit 6 Bevægelige vejarbejder Kontinuerligt kørende vejarbejde Vejarbejder af kortere varighed på samme sted - max. 1 dag Afsnit 7 Stationære vejarbejder Afsnit 8 Sikkerhedsforanstaltninger i stedet for arbejdsfrit område Konkrete anvisninger: Rød, gul og grøn arbejdszone Beskyttelsesmodul Særlige sikkerhedsforanstaltninger Asfaltarbejde Brønde, TV-inspektion, lappearbejde og prøvetagning Slamsugning Arbejde på heller og spærreflader Arbejde på midterrabatter Arbejde før vejkryds og rundkørsler Arbejde i vejkryds og rundkørsler Snerydning ved håndkraft Kantstensarbejde og lignende Tjekliste

6 Afsnit 1 Afsnit 1 Forklaring af særlige udtryk i håndbogen Vejareal Ved vejareal forstås det areal, som vejen optager. Vejen kan bestå af kørebane, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, sti, rabat eller lignende. Arbejdsområde Ved arbejdsområde forstås ud over det egentlige arbejdssted (inkl. de nødvendige friarealer) også de færdselsarealer og rabatarealer, hvor der er placeret maskiner og materialer. Ved arbejde i højden omfatter arbejdsområdet også det nødvendige friareal ved løfteredskabet. Indeholder arbejdsområdet udgravning uden afstivning eller anlæg, skal et areal langs udgravningen mod trafikken med en bredde lig udgravningsdybden være indbefattet i arbejdsområdet. Arbejdsfrit område Område mellem arbejdsområdet og afspærringen mod kørebanen, hvor vejarbejdere ikke må færdes, og som skal holdes frit for materialer. Området må trafikeres af fodgængere og cyklister. Det arbejdsfrie område kan udelades, hvis: arbejdsområdet beskyttes med barrierer eller trafikværn, eller hastigheden er lav, eller området erstattes af andre foranstaltninger i de 11 tilfælde, der er beskrevet i afsnit 8. Vejarbejde Ved vejarbejde forstås her alle arbejder, som foregår på vejarealet, samt arbejder under, over eller uden for vejarealet og som medfører større eller mindre indskrænkninger i trafikkens normale bevægelsesfrihed, eller som nødvendiggør større agtpågivenhed eller hensyntagen fra trafikanternes side. Arbejdsområde Min. 40 m jf. side 26 Arbejdsfrit område Fri bredde 3 m Max. 10 m 1:10 Begrænsningslinie 8 9

7 Afsnit 1 Afsnit 1 Stationært vejarbejde Ved stationært vejarbejde forstås vejarbejde af længere varighed på samme sted (normalt mere end 1 arbejdsdag). Bevægeligt vejarbejde Ved bevægeligt vejarbejde forstås såvel kontinuerligt kørende vejarbejde som vejarbejde af kortere varighed på samme sted (maksimalt 1 arbejdsdag, hvilket i praksis vil sige, at afmærkningen ikke skal stå natten over). Trafikværn Trafikværn er en kraftig afspærring, der er testet i henhold til DS/EN Kan f.eks. være stålautoværn eller sammenkoblede betonblokke. Barrierer Særligt udformede tunge elementer f.eks. betonelementer eller sandfyldte plastelementer, der anvendes til beskyttelse af vejarbejdere, men som ikke nødvendigvis opfylder kravene til trafikværn. Beskyttelsesmodul Beskyttelsesmodulet er et arbejdsareal med fysisk beskyttelsesbarriere i hver ende. Se beskrivelsen på side 68. Fri bredde Ved fri bredde forstås den bredde, som er til rådighed for færdsel, f.eks. mellem sideforhindringer. Begrænsningslinie Ved begrænsningslinie forstås den linie, der markerer en gradvis indsnævring af kørebanen. Begrænsningslinien foran et arbejdsområde skal altid være mindst 10 gange så lang som indsnævringen. Afmærkningsklasser Når man skal bestemme afmærkningens omfang, er det vigtigt at kende vejens art. I forbindelse med afmærkning opdeler man vejene på følgende måde: Lokalveje Mindre veje med ringe trafik ( I i diagrammet) og med hastigheder således: 50 km/t eller derunder i byzone 80 km/t eller derunder i åbent land Trafikveje Større veje med nogen trafik ( II i diagrammet) Større veje med hurtig eller tæt trafik ( III i diagrammet) Motorveje Opdelingen aftales mellem politi og vejmyndighed. Som udgangspunkt kan følgende diagram anvendes: km/t I II III køretøjer/døgn 10 11

8 Afsnit 2 FORLØBET AF ET VEJARBEJDE Afsnit 2 Planlægger/projekterende Før arbejdet startes planlægges afmærkningen, og der udarbejdes en afmærkningsplan. Udførende/ entreprenør Afmærkningen etableres. Afmærkningen tilpasses løbende til den aktuelle arbejdssituation. Afmærkningen kontrolleres og vedligeholdes mindst 2 gange dagligt på dage, hvor der arbejdes og mindst 1 gang dagligt på øvrige dage. Vejmyndighed Modtager færdigmelding og underretter i fornødent omfang politiet. Myndigheder Afmærkningen inspiceres lejlighedsvis af vejmyndighed, politiet og Arbejdstilsynet. Vejmyndighed Vejmyndigheden/vejbestyrelsen godkender afmærkningsplanen og udsteder grave-/rådighedstilladelse. 12 Arbejdet afsluttes og afmærkningen fjernes. Arbejdet færdigmeldes. Se også de næste sider 13

9 Afsnit 2 14 Forløbet af et vejarbejde En skematisk oversigt over forløbet af den afmærkningsmæssige side af et vejarbejde ses på de foregående sider. Ved vejarbejde forstås her ikke bare almindeligt vejarbejde, men også ledningsarbejder og byggearbejder, der breder sig ind på fortov og kørebane med stilladser og lignende. Før igangsætning Inden arbejdet igangsættes skal der udarbejdes en plan for afmærkningen. Denne plan skal i detaljer vise, hvor afmærkningen skal opstilles, og hvilke tavler, der skal bruges. Planen afleveres til vejmyndigheden (teknisk forvaltning) til godkendelse sammen med en ansøgning om grave-/rådighedstilladelse. Vejmyndigheden indhenter, om nødvendigt, godkendelse hos politiet. Når planen er godkendt (eventuelt efter rettelser) tilbageleveres den sammen med en tilladelse til arbejdets udførelse (grave- eller rådighedstilladelse). Opstilling af afmærkningen Man starter med at sikre sig, at kopi af grave- /rådighedstilladelsen og den Se checkliste side 98 godkendte afmærkningsplan er tilstede. Det skal de være under hele arbejdet. Undtaget herfra er reparation af pludselig opstået skade f.eks. ledningsbrud, hvor arbejdet kan starte uden tilladelse og godkendt afmærkningsplan, men den nødvendige afmærkning skal være opstillet. Vejmyndighed og politi underrettes snarest muligt. Derefter kontrolleres, at alt afmærknings- og afspærringsmateriel er til stede. Etableringen er i sig selv et vejarbejde og kan sidestilles med et bevægeligt vejarbejde. Ud over den personlige afmærkning vil det ofte være hensigtsmæssigt at begynde med at anbringe en mobil afspærring som forvarsel. På mindre veje vil ofte være tilstrækkelig. På steder hvor særlig farlige situationer kan opstå, anbefales det at søge politiets hjælp til færdselsregulering under opstillingen. skal opsættes først, derefter ophørstavler og så resten af tavlerne. Eksisterende afmærkning/- vejvisning, der ikke skal gælde under arbejdet, skal fjernes eller tildækkes effektivt. Efter opstillingen kontrolleres ved gennemkørsel, at afmærkningen inkl. forvarslingen er korrekt anbragt og letforståeligt. Om fornødent foretages rettelser. Afmærkningen skal være placeret i fuldt omfang, før arbejdet må påbegyndes. Under arbejdet Under arbejdet skal afmærkningen hele tiden være hensigtsmæssig og i orden. Afmærkningen skal kontrolleres og vedligeholdes mindst 2 gange på dage, hvor der arbejdes (mindst ved arbejdets begyndelse og ophør) og mindst 1 gang på øvrige dage. På motorveje 2 gange dagligt på alle dage. Under arbejdet kan der komme tilsyn fra vejmyndighed, politi eller Arbejdstilsyn. Tilsynet fra vejmyndighed og politi ser især efter afmærkningen, hvorimod Arbejdstilsynet især tilser forholdene inde på arbejdsområdet. I perioder, hvor der ikke arbejdes i arbejdsområdet (bortset fra frokostpauser o.lign.) skal den del af afmærkningen, som ikke er nødvendig, fjernes, tildækkes eller drejes for at mindske ulemperne for trafikken og for at opretholde respekten for afmærkningen. Arbejdets afslutning Når arbejdet er færdigt skal afmærkningen straks fjernes. Nedtagningen begynder ligesom opsætningen med anbringelse af mobil afspærring eller lignende som forvarsel. Derefter fjernes afmærkningen i modsat rækkefølge af den der blev anvendt ved opsætningen. Husk også af fjerne eventuel gul afmærkning. Til slut fjernes den mobile afspærring. Vejarbejdet meldes herefter færdigt til vejmyndigheden som angivet i grave-/rådighedstilladelsen. Afsnit 2 15

10 Afsnit 3 Arbejdstøj Klasse 2: Ved stationært vejarbejde skal personer, der normalt arbejder indenfor det afspærrede område men lejlighedsvis kommer udenfor, bære synligt (fluorescerende) rød, orange eller gult arbejdstøj, der opfylder klasse 2 i DS/EN 471:2004. Dvs. at det fluorescerende stof skal være på mindst 0,5 m 2 og det reflekterende på mindst 0,13 m 2. Klasse 2 arbejdstøj kan være: Vest (klasse 2), Jakke, Overall. Klasse 3: Af hensyn til den personlige sikkerhed skal personer, der er beskæftiget ved vejarbejder, og som jævnligt opholder sig udenfor afspærringen, bære synligt fluorescerende (i daglig tale kaldet selvlysende ) rødt, orange eller gult arbejdstøj, der opfylder klasse 3 i DS/EN 471:2004. Dvs. at det fluorescerende stof skal være på mindst 0,8 m 2 og det reflekterende på mindst 0,2 m 2. Chauffører, der ikke forlader førerhuset under arbejdet, er dog fritaget. Se også At-vejledning D.5.3. Advarselsklæder september Klasse 3 arbejdstøj kan være: Vest (klasse 3), Jakke (klasse 3), Benklæder og vest, Benklæder og jakke, Kedeldragt. Afmærkningsmateriel Færdselstavler På indersiden af omslaget forrest i bogen finder du en fortegnelse over de vigtigste færdselstavler ved vejarbejde. En komplet fortegnelse findes i Bekendtgørelse om Vejafmærkning og i vejregler for færdselstavler. A 19 Lyssignal Skal anvendes som forvarsel ved midlertidige lyssignaler undtagen mindre veje med ringe trafik i byområder. A 21 Cyklister Skal anvendes som forvarsel hvor cyklister og førere af små knallerter som følge af vejarbejde kører ud på eller krydser kørebanen. A 36 Bump Tavlen skal anvendes, når der udføres hastighedsdæmpende bump på vejen. Bumpets udformning skal være afpasset til den tilladte hastighed på vejen. Vejarbejde Skal anvendes som forvarsel af alle vejarbejder, undtagen bevægelige vejarbejder på mindre veje med ringe trafik. Hvis den forvarsler vejarbejde på en skærende vej, skal den forsynes med undertavle U 6. A 43 Indsnævret vej Tavlen findes i 3 varianter. Man skal bruge den variant, der passer. A 99 Anden fare Anvendes hvor ingen andre tavler dækker. Skal altid forsynes med en forklarende undertavle. Kan anvendes midlertidig f.eks. ved pludselig opstået skade, indtil den rigtige tavle er fremskaffet. Afsnit

11 Afsnit 4 Afsnit 4 B 18 Hold tilbage for modkørende B 19 Modkørende skal holde tilbage C 21 Kørsel i begge retninger forbudt Skal altid opsættes for begge færdselsretninger. C 61 C B 18 B 19 Anvendes til trafikregulering ved indsnævret kørebane, hvor den ene trafikretning skal holde tilbage for den anden (prioritering). Må kun anvendes, når der er gode oversigtsforhold (se side 25), og når arbejdsområdet er mindre end 100 m og kun hvor den frie bredde er mellem 3 og 4,5 m (på mindre veje med ringe trafik mellem 2,6 og 3,5 m). HUSK! B 18 skal anbringes med den røde pil pegende opad, og B 19 med den røde pil pegende nedad. C 19 Indkørsel forbudt Må kun forsynes med undertavle Trækken med cykel og knallert på kørebanen forbudt. (Brug i stedet C 21 eller C 22, der f.eks. kan forsynes med undertavle Arbejdskørsel tilladt ). C 22,1 Motorkøretøj, stor knallert, traktor og motorredskab forbudt Forbuddene kan begrænses ved hjælp af undertavler. Lokal hastighedsbegrænsning Ændring af hastighedsbegrænsning skal aftales med politiet. Tavler med 50 km/t må ikke anvendes indenfor byzone, idet der her gælder den generelle hastighedsbegrænsning på 50 km/t angivet med E 55 ved indkørsel E 55 til byområdet. En eventuel højere lokal hastighedsbegrænsning skal i stedet ophæves med C 56. Eventuelt med undertavle UC 56 som erindring om byzonen. C 56 UC 56 C 59 Ophør af forbud Ophæver alle forbud på den foregående vejstrækning, bortset fra parkeringsrestriktioner. C 61 Standsning forbudt C 62 Parkering forbudt Opstilling af disse tavler og ændring skal aftales med politiet. Bør opstilles dagen før. E 53,4 Område med fartdæmpning på gul baggrundsplade E 53,4 kan 1,2 m 0,5 m 0,4 m 0,9 m anvendes ved vejarbejder i kryds eller rundkørsler, hvor der arbejdes direkte på det trafikerede areal, eller der er risiko for at de, der arbejder på vejen, træder ud i det trafikerede areal. E 53,4 skal nedtages, når der ikke arbejdes i et af de to nævnte arealer. Tavlen skal have 1 stk. gult blinksignal (Z 93) på toppen og opsættes ved brug 10 meter før arbejdsarealet i alle berørte trafikretninger. Tavlen ophæves med ophørstavle E 54, der kan være placeret på bagsiden af den gule baggrundsplade. E 54 - her placeret bag på E 53,4 19

12 Afsnit 4 Afsnit 4 D 15 Påbudt passage Tavlen angiver, at motorkøretøjer skal passere tavlen på den side, pilen peger mod. Vær omhyggelig med monteringen, så pilen hælder 45. D 21 Cykelsti Angiver bane, som skal benyttes af cyklister og førere af små knallerter, og kun må benyttes af disse. Fodgængere har dog adgang i visse tilfælde. E 18 Blind vej Tavlen kan opstilles ved begyndelsen af en vej, hvor det ikke fremgår for trafikanterne, at vejen ender blindt. (Her fordi vejen er spærret på grund af vejarbejde). Hvis man ikke kan se spærringen, skal afstanden til spærringen angives. F 14 Midlertidig pilvejviser Anvendes til midlertidig vejvisning. Andet afmærkningsmateriel På indersiden af omslaget bag i bogen finder du en oversigt over andet afmærkningsmateriel. N 42 Kantafmærkningsplader anvendes til begrænsningslinie og længdeafspærring ved stationære vejarbejder. De skrå striber skal pege ned mod den side, som færdselen skal benytte. Afstanden mellem kantafmærkningsplader må ikke overstige 10 m ved begrænsningslinie. Ved længdeafspærring skal afstanden tilpasses forholdene og må ikke overstige 50 m. N 45 Markeringsbrikker Brikkerne anvendes hvor der ikke er behov for en kraftigere afspærring. De må kun ophænges på langs af kørebanen og kun som supplement til anden afspærring. Afstanden mellem snorens befæstelser bør ikke være større end 6 m. Obs! Rød-hvide bånd er ikke vejafmærkningsmateriel og må ikke bruges. O 41 Retningspil anvendes kun som tværafspærring, hvor trafikanterne skal foretage en væsentlig retningsændring. N 44 Markeringskegler anvendes især ved vejarbejder af kortere varighed. Markeringskegler i standardstørrelse kan anvendes som længdeafspærring ved såvel stationære som bevægelige vejarbejder. Endvidere til begrænsningslinie ved bevægelige vejarbejder, dog ikke på motorveje og større veje med hurtig eller tæt trafik. Afstanden mellem keglerne må ved stationære vejarbejder ikke overstige: 6 m indenfor tættere bebygget område, 20 m udenfor tættere bebygget område, 3 m mellem cykelsti/fortov og arbejdsområde. Markeringskegler i reduceret størrelse må kun anvendes i forbindelse med stribearbejde m.m. O 43 Spærrebom med skrå striber anvendes ved delvis afspærring af kørebanen. De skrå striber skal pege ned mod den side, som færdselen skal benytte. O 45 Spærrebom findes i 2 udgaver: Den normale (store) anvendes ved hel eller delvis afspærring af kørebane, cykelsti eller fortov, hvor der ikke anvendes O 43. Lægten (mindre) anvendes til længdeafspærring samt tværafspærring på fortov

13 Afsnit 4 Afsnit 5 22 Mobil afspærring (tavlevogn) må kun anvendes ved bevægelige arbejder. De gule blinksignaler skal være i funktion under arbejdet. Mobil afspærring kan dog anvendes som supplement ved stationære vejarbejder. I byzone anbringes den mobile afspærring normalt m foran arbejdsstedet. Udenfor byzone er afstanden normalt ca. 50 m. Arbejdskøretøjer/-maskiner skal forsynes med tændt gul afmærkningslygte, når de henstilles, arbejder eller på anden måde er til ulempe for den øvrige trafik. Derudover kan det anbefales, at forsyne køretøjet med løbende lys. Det anbefales herudover, af hensyn til sikkerheden, at forsyne arbejdskøretøjer-/maskiner, som benyttes til vejarbejde udenfor det afmærkede arbejdsområde, med lodrette røde og hvide striber på for- og bagende. I visse situationer kan det tillige tilrådes at montere tavle D 15 Påbudt passage på køretøjets for- eller bagende visende den vej, køretøjet skal passeres af den øvrige trafik. Denne tavle må ikke være synlig ved kørsel til og fra arbejdsstedet. Private køretøjer, der anvendes til tilsynsarbejde, forsynes med tavle, der angiver vejmyndighedens navn og skal forsynes med gul afmærkningslygte. Løbende lys Man siger, at der er løbende lys når en hel række af gule blinksignaler i en begrænsningslinie tænder med kort mellemrum fra venstre mod højre, når bilerne skal holde til højre, og fra højre mod venstre, når bilerne skal holde til venstre. Opstilling af afmærkningsmateriel Det afmærkningsmateriel, der benyttes ved vejarbejder, skal være i overensstemmelse med afmærkningsbekendtgørelsen. Hvad skal være gult? Midlertidige tavler E 15, E 16, F 14 og G 14 skal være gul/sorte. Midlertidig længdeafstribning skal være gul. Midlertidig tværafstribning kan være gul. Ved gul tværafstribning skal den hvide fjernes. Ved midlertidig afstribning skal stribernes længde og bredde samt symboler være som ved permanent afstribning og udføres med samme omhu. Dobbelt spærrelinie kan erstattes af enkelt gul. Forvarsling Forvarsling skal opstilles i en afstand af normalt 50 m, hvor hastigheden er højst 60 km/t og normalt 150 m m, hvor hastigheden er større end 60 km/t. Der må højst være 2 tavler og tilhørende undertavler på samme stander. skal anbringes øverst. Højden fra kørebanen til underkant af nederste tavle skal være mindst 1 m. På veje med meget trafik bør højden til hovedtavlens underkant være mindst 2,2 m. N 42 anbringes dog med underkanten højst 0,5 m over terræn. Standere, der ikke nedgraves, skal forsynes med en tilstrækkelig tung fod til at sikre, at de står fast. Fødder af tungt gummi eller ballastsække med sand er at foretrække frem for tunge betonklodser, der kan være farlige både for beskæftigede og trafikanter. På indersiden af omslagets bagside er et diagram, der viser hvordan man kan prøve, om foden er tung nok ved hjælp af en fjedervægt. Afmærkning må kun undtagelsesvis anbringes på cykelstien, da det udgør en fare for cyklisterne. Hvis det er nødvendigt at anbringe afmærkning på cykelstien, må der træffes særlige foranstaltninger. Spærrebommene skal opsættes, så de kan tåle mindre stød uden at ændre stilling. Hvor der er udgravninger, skal de være så fast anbragt, at de forhindrer at fodgængere falder i udgravningen. 23

14 Afsnit 5 Afsnit 5 Færdselsregulering Hvor den fri bredde er så lille, at vejen afspærres, etableres omkørsel. Hvis bredden er sådan, at trafikken skal reguleres, kan dette ske på to måder. Hvis arbejdsstedet er kortere end 100 m, oversigtsforholdene er i orden (se skemaet herunder), og trafikken ikke er for stor, så kan prioritet anvendes. Her skal den ene færdselsretning holde tilbage for den anden. Hertil anvendes tavlerne B 18 Hold tilbage for modkørende og B 19 Modkørende skal holde tilbage, anbragt ved hver sin ende af arbejdsstedet. I alle andre tilfælde anvendes signalregulering ved hjælp af lyssignaler. Der anbringes et signal i hver ende af arbejdsstedet. På større veje med nogen trafik og større veje med hurtig eller tæt trafik, skal der være et lyssignal i hver side af vejen. Husk stoplinie. Lyssignalerne skal være tændt hele døgnet, så længe indskrænkningen af bredden varer. På mindre veje med ringe trafik vil det ofte være unødvendig at foretage færdselsregulering, men lade færdselslovens almindelige bestemmelser være tilstrækkelige. Oversigtsforhold 24 Fri bredde De nedenfor nævnte krav til fri bredde gælder for stationære arbejder og for bevægelige arbejder, hvor der ikke med rimelig kort varsel kan skabes den nødvendige passagemulighed. Kørebane: (Tallene i parentes gælder mindre veje med ringe trafik). Hvis den fri bredde er mindre end 3,0 m (2,6 m), skal vejen lukkes. Fri bredde mellem 3,0 og 4,5 m (2,6 og 3,5 m) medfører regulering af trafikken. Fri bredde mellem 4,5 og 6,0 m (3,5 og 4,5 m) bør ikke anvendes, da trafikanterne ikke kan vurdere pladsforholdene. Ved fri bredde større end 6,0 m (4,5 m) opretholdes dobbeltrettet trafik. Der tages hensyn til cyklister, fodgængere, skarpe sving og unormal hældning af vejen. Fortov og cykelsti: Fri bredde af fortov mindre end 1,0 m bør medføre lukning. Fri bredde af cykelsti mindre end 1,0 m, delt sti og fællessti mindre end 1,5 m medfører lukning. Såfremt der er lodrette forhindringer langs stien, forøges disse bredder med 0,3 m. Fri bredde af dobbeltrettet cykelsti mindre end 1,7 m medfører lukning (eller ensretning). Nødvendig oversigtslængde Hastighed 40 km/t 50 km/t Maks. antal Indsnævringens længde køretøjer pr. time 30 m 95 m 115 m m 120 m 140 m m 140 m 165 m m 180 m 210 m m 245 m 285 m

15 Afsnit 5 Afsnit 5 Arbejdsfrit område Begrænsningslinie Begrænsningslinie anvendes til at markere en gradvis indsnævring af kørebanen. Arbejdsområde Fri bredde 3 m Min. 40 m 30 m (1:10) Max. 10 m 1:10 Begrænsningslinie Begrænsningslinien etableres ved hjælp af N 42 Kantafmærkningsplader. Ved bevægelige arbejder på mindre veje med ringe trafik og på større veje med nogen trafik, kan benyttes N 44 Markeringskegler i standardstørrelse. Hvis der anvendes markeringskegler, skal der suppleres med en D 15 Påbudt passage. Der skal monteres et gult blinksignal (Z 93) på den første og den sidste kantafmærkningsplade/markeringskegle og derudover mindst på hver anden, dog mindst 3 i hver begrænsningslinie. Alle knæk skal være markeret med et blinksignal. Blinksignalerne skal være tændt hele døgnet og det anbefales at synkronisere blinklysene, så de tændes et efter et i kørselsretningen (løbende lys). Placering Begrænsningslinien skal placeres i så lang afstand fra arbejdsstedet, at køretøjer, der først opdager afspærringen ved påkørsel, kan nå at stoppe før arbejdsstedet. En passende afstand er standselængden, der er: 210 m for 110 km/t 145 m for 90 km/t 120 m for 80 km/t 95 m for 70 km/t 75 m for 60 km/t 55 m for 50 km/t 40 m for 40 km/t Tværafspærring Tværafspærring anvendes ved afspærring og ved indsnævringer, hvor der ikke anvendes begrænsningslinie. Tværafspærring på kørebanen etableres ved hjælp af O 43 Spærrebom forsynet med gult blinksignal i hver ende, tændt hele døgnet. Er bredden større end 3 m opsættes yderligere gule blinksignaler så afstanden mellem dem højst bliver 3 m. Tværafspærring på fortov og cykelsti forsynes med mindst to hvide markeringslygter (N 46) med højst 2 m s afstand. Lygterne skal være tændt i lygtetændingstiden. Hvis afspærringen er tilstrækkeligt belyst af gadebelysningen, også efter en eventuel natreduktion, kan markeringslygter undværes. Længdeafspærring Længdeafspærring anvendes til adskillelse mellem færdselsareal og arbejdsområde/arbejdsfrit område. Længdeafspærring mellem motordrevne køretøjer og arbejdsområde etableres ved hjælp af N 42 Kantafmærkningsplader eller N 44 Markeringskegler evt. suppleret med et trafikværn eller barrierer. I de fleste tilfælde skal der etableres et arbejdsfrit område mellem den kørende trafik og arbejdsområdet. Se diagrammet næste side. Længdeafspærring mellem arbejdsområde og cykelsti/fortov etableres ved hjælp af N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med markeringslygter (N 46) for hver 10 m, medmindre vejbelysningen er tilstrækkelig. Lygterne skal være tændt i lygtetændingstiden

16 Afsnit 5 Valg af længdeafspærring/trafikværn Valg af længdeafspærring/trafikværn Sammenhængen mellem hastighed, arbejdsfrit område og trafikværn fremgår af diagrammet herunder. Af diagrammet ses, at man kan undgå at etablere trafikværn, hvis der er god afstand mellem arbejdsstedet og trafikken, eller hvis hastigheden forbi arbejdsstedet er lav. Modsvarende kan et trafikværn kompensere for manglende plads til at etablere arbejdsfrit område. Bevægelige vejarbejder Ved bevægeligt vejarbejde forstås både kørende arbejde med maskiner, og kortvarigt arbejde (maksimalt 1 arbejdsdag, hvilket i praksis vil sige, at afmærkningen ikke skal stå natten over) på samme sted. Nogle større arbejder - især på motorveje eller andre stærkt trafikerede veje - skal dog afmærkes som stationære vejarbejder, selv om de tager kortere tid. Kontinuerligt kørende vejarbejde Kørende vejarbejde med maskiner omfatter: med hastighed 40 km/t snerydning med maskine, saltning og grusning, visse vejtekniske målinger, samt arbejder, der kan sidestilles hermed. med hastighed < 40 km/t græsslåning, fejning, slamsugning i rendestensbrønde, vask af kantpæle, samt arbejder, der kan sidestilles hermed. I usigtbart vejr bør kontinuerligt kørende vejarbejder, bortset fra snerydning, saltning og grusning, undgås. Ved anvendelse af tallerkenspredere skal tallerkenen belyses med en abejdslygte, som tændes i mørke og ved dårlig sigt. Arbejdslygten må ikke kunne blænde andre trafikanter. Afsnit 6 A: Længdeafspærring mellem arbejdsområde og motorkøretøjer udføres som trafikværn. B: Længdeafspærring mellem arbejdsområde og motorkøretøjer udføres med barrierer pr. 6 m. På større veje med tæt trafik udføres længdeafspærring som angivet under A. C: Længdeafspærring mellem arbejdsområde og motorkøretøjer udføres med kantafmærkningsplader eller med markeringskegler forsynet med lægter (O 45) eller med markeringsbrikker. D: Længdeafspærring mellem arbejdsområde og motorkøretøjer udføres med kantafmærkningsplader eller markeringskegler

17 Afsnit 6 Afsnit 6 Vejarbejder af kortere varighed på samme sted max. 1 dag Omfatter arbejder hvor der skal etableres arbejdsfrit område, eller afspærres med barrierer/ trafikværn, fx. ved: Belysning og portaltavler, samt kantpæle og tavler i rabat. Kantstens- og ledningsarbejder. Udførelse af afmærkning på kørebanen. Opmåling og vejtekniske målinger. Brønde, slamsugning og spuling i kloakledninger. Arbejdsfrit område kan udelades, hvis: arbejdsområdet beskyttes med barriere eller trafikværn, eller hastigheden er lav, eller området erstattes af andre foranstaltninger i de 11 tilfælde, der er beskrevet i afsnit 8. Bevægeligt vejarbejde 10-1 Længdeafmærkning på kørebanen Stribemaskine 150 m 6) U 2,1 C 51 UA N 42,3 D 15,3 Kørebane C 59 Arbejdsfrit område skal etableres ved både stationært arbejde og arbejder af kortere varighed på samme sted, på: Større veje med nogen trafik (Vejklasse II jfr. side 11). Større veje med hurtig eller tæt trafik (Vejklasse III jfr. side 11). Motortrafikveje og motorveje. Se eksempler på side Numrene på eksemplerne henviser til: Vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m., tegninger. med 50 km/t må ikke anvendes indenfor byzone - se side 18. D 15,3 14) 6) Inden for tættere bebygget område min. 50 m. Ved uoverskuelige sving eller bakker forøges afstanden til mindst 250 m. 14) Gentages efter behov. Kegler. Standerben. Tavleplacering. Gult blinksignal. Langsgående afmærkning med N 44 Markeringskegler. V t C 59 Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/t. 14) D 15,3 D 15,3 N 42,3 UA C 51 U 2,1 6) 150 m 2000 m (max m) Ved opmærkning til afstribning afmærkes som angivet ovenfor, idet dog de enkelte delstrækninger ikke må overstige 1000 m (500 m). Blinksignalet kan være anbragt på en bil, der er afmærket som angivet i afsnit 3.7. i Vejreglen

18 Afsnit 6 Afsnit 6 Bevægeligt vejarbejde med arbejdsfrit område Arbejdsfrit område kan udelades i visse situationer - se afsnit

19 Afsnit 6 Afsnit 6 Bevægeligt vejarbejde 10-4 Arbejde på kørebanen Tavlevogn og forvarsling Kontinuerligt kørende vejarbejde Arbejdskøretøjets hastighed < 40 km/t Veje med tæt trafik, dårlig oversigt eller kødannelse Kørebane Midterrabat Kørebane Nødspor Rabat Bevægeligt vejarbejde 10-4 Arbejde på kørebanen Tavlevogn og forvarsling (fortsat fra forrige side) I stedet for tavlevogn kan benyttes en lastbil med faktisk totalvægt på minimum 7 t udstyret som tavlevogn og med TMA. Kørebane Midterrabat Kørebane Nødspor Rabat Vejarbejde af kortere varighed Veje med tæt trafik, dårlig oversigt eller kødannelse D 15,3 E 16,2,2 U 1,2 400 m U 2,1 V t På veje med gode oversigtsforhold og ringe trafik kan tavlevogn med E 16, 2,2 U 1,2 undlades Standerben. Tavleplacering. Gult blinksignal. Langsgående afmærkning med N 44 Markeringskegler. Arbejdsområde. Største hastighed forbi arbejdsområdet 90 km/t. D 15,3 U 2, m X km 400 m E 16,2,2 U 1,2 Markeringskegler N 44 opsættes V t Standerben. Tavleplacering. Gult blinksignal. Bør kun anvendes på A39 på motorvej eller motortrafikvej. Langsgående afmærkning med N 44 Markeringskegler. Arbejdsområde. Største hastighed forbi arbejdsområdet 90 km/t. På veje med gode oversigtsforhold og ringe trafik kan U 2,1 eventuelt undlades 34 35

20 Afsnit 6 Afsnit 7 Bevægeligt vejarbejde kørespor spærret, kanaliserede kryds Tavlevogn Stationære vejarbejder O 43,2 < 100 m U 6,1 Kørebane Kørebane U 6,3 D 16 Standerben. Tavleplacering. Gult blinksignal. D 15,2 > 100 m 50 m V t Afspærringscylindre pr. 6 m. Arbejdsområde. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/t. Kørebane Kørebane Stationære vejarbejder er normalt arbejder, hvor afmærkningen skal stå natten over. For afmærkning af stationære vejarbejder gælder (vejbestyrelserne for motorvejene har oftest forøgede krav): 1. Afmærkning og afspærring skal enten være nedgravet eller sikret med ballast. 2. Kørebanen skal normalt indsnævres foran vejarbejdsområdet ved opsætning af begrænsningslinie bestående af kantafmærkningsplader, markeringspæle eller -kegler. Begrænsningslinien skal være mindst 10 gange længere end indsnævringen. Mindst hver anden kantafmærkningsplade eller kegle skal være markeret med gult blinksignal. Løbende lys bør foretrækkes. 3. Hvor man på mindre befærdede veje kan nøjes med tværafspærring på kørebanen i stedet for begrænsningslinie, anvendes en spærrebom (ikke lægte), der er forsynet med mindst to gule blinksignaler. 4. Som længdeafspærring mellem fri kørebane og arbejdsområdet kan anvendes kantafmærkningsplader, markeringspæle eller markeringskegler. Vær opmærksom på det arbejdsfri område mellem vejarbejderne og trafikken

21 Afsnit 7 Afsnit 7 5. Som tværafspærring på fortovet anvendes spærrebom eller lægter. Hvor der færdes svagtsynede eller blinde, skal der opsættes to lægter (O 45) henholdsvis og cm over jorden. Opsætningen skal ske på de ender og sider af arbejdsområdet, der vender ind mod fodgængerne. 6. Færdselstavler og anden afmærkning skal være tydeligt synlig for trafikanterne også i mørke. Hvor der er gadebelysning, bør afmærkningen så vidt muligt opstilles således, at den bliver belyst af gadebelysningen. På ikke oplyste eller dårligt oplyste veje skal der i lygtetændingstiden opsættes markeringslygter med fast hvidt (eller blinkende hvidt) lys på afspærring langs cykelsti eller gangsti. Afstand mellem lygterne må højst være 10 m. 7. Tværafspærring på cykelsti eller gangsti skal i lygtetændingstiden være afmærket med markeringslygter med højst 2 m s afstand. 8. Det kan i lygtetændingstiden være nødvendigt at afmærke bagside af tavler og de mod trafikken fremspringende hjørner med markeringslygter. 9. Når afmærkningen er stillet op, bør man foretage en prøvekørsel forbi arbejdssteder i begge retninger for at kontrollere, at afmærkningen er i orden. Se eksempler på side Numrene på eksemplerne henviser til: Vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m., tegninger. Sådan skaber man problemer for blinde og svagtseende. Stationært vejarbejde 1-1 Arbejdsområde i eller udenfor rabat Let afspærring På rabat 1) 5) UA 150 m 6) 2) O 45 N 42,2 b 4) N 42,2 2) O 45 a a a 1) Opsættes normalt kun, såfremt afstanden mellem kørebane og den langsgående afmærkning er mindre end 0,5 m. 2) Opsættes hvor forholdene gør det påkrævet. 3) Opsættes kun på to-sporede veje med dobbeltrettet trafik, dog ikke boligveje og lign. 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 5) Fjernes eller tildækkes, når der ikke arbejdes. 6) Inden for tættere bebygget område min. 50 m. N 43,3 N 42,2 150 m 6) Standerben. Tavleplacering. 3) 5) UA På rabat Rabat Kørebane Rabat Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. Arbejdsområde. b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke etableres arbejdsfrit område, anvendes trafikværn. Markering af arbejdsfrit område. V t Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/t

22 Afsnit 7 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 1-3 Arbejdsområde på fortov Passage på fortov muligt 5-20 m Standerben. Tavleplacering. Markeringslygte (kan undlades, hvis afmærkningen er tilstrækkeligt belyst). Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Arbejdsområde. b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes barrierer pr. 6 m. Markering af arbejdsfrit område. V t Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/t. U,2 Fortov b Kørebane 4) Fortov U, m 40 41

23 Afsnit 7 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 1-5 Arbejdsområde på fortov Midlertidigt fortov på kørebanen (Fungerer samtidig som arbejdsfrit område) min. 1,3 m min. 6,0 m O 45 O 43,3 6) 150 m A 43,2 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 6) Inden for tættere bebygget område min. 50 m. Standerben. Tavleplacering. Gult blinksignal. Markeringslygte (kan undlades, hvis afmærkningen er tilstrækkeligt belyst). Barriere. Fortov Kørebane 4) Fortov A 43,3 N 42,2 N 42,2 Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50 m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. O 43,2 O 45 6) 150 m a a a V t Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Arbejdsområde. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/t

24 Afsnit 7 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 1-6 Arbejdsområde på cykelsti Passage på cykelsti mulig O 45 Fortov Cykelsti b Kørebane 4) Cykelsti Fortov A m O 45 Knallert forbudt UD 21,5 D 21 D 21 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. Standerben. Tavleplacering. Markeringslygte (kan undlades, hvis afmærkningen er tilstrækkeligt belyst). Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Arbejdsområde. b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor cykeltrafikken opretholdes på cykelsti, skal bredden være min. 1,3 m af hensyn til cyklisterne. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes barrierer pr. 6 m. V t Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/t

25 Afsnit 7 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 1-7 Arbejdsområde på cykelsti Cyklister henvises til kørebanen O m 6) 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 6) Inden for tættere bebygget område min. 50 m. Standerben. Tavleplacering. Markeringslygte (kan undlades, hvis afmærkningen er tilstrækkeligt belyst). Fortov Cykelsti b Kørebane 4) Cykelsti Fortov A 21 O 45 N 42,2 6) 150 m a a a Såfremt fortovet er bredere end 2,20 m, kan der evt. etableres midlertidig cykelsti på fortovet, se tegn. nr. 1-9 på side 50 og 1-10 på side 52. N 42,2 Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50 m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Arbejdsområde. b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes barrierer pr. 6 m. Markering af arbejdsfrit område. V t Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/t

26 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 1-8 Arbejdsområde på cykelsti Midlertidig cykelsti på kørebanen (Fungerer samtidig som arbejdsfrit område) O 45 O 43,3 150 m 6) Afsnit 7 min. 1,3 m min. 6,0 m A 43,2 Fortov Cykelsti Kørebane 4) Cykelsti Fortov A 43,3 A 21 O 43,2 O 45 Knallert forbudt UD 21,5 6) 50 m 150 m a a a 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 6) Inden for tættere bebygget område min. 50 m. Standerben. D 21 N 42,2 Tavleplacering. Gult blinksignal. Markeringslygte (kan undlades, hvis afmærkningen er tilstrækkeligt belyst). N 42,2 O 45 D 21 Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50 m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. På V t større veje med tæt trafik, afspærres med trafikværn. Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Arbejdsområde. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/t

27 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 1-9 Arbejdsområde på cykelsti Cyklister henvises til fortov - fællessti O 45 D 27,1 Afsnit 7 Fortov Cykelsti b Kørebane 4) Cykelsti Fortov 50 A 21 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 6) Inden for tættere bebygget område min. 50 m. Standerben. Knallert forbudt UD 21,5 D 27,1 O 45 N 42,2 6) 150 m a a a Tavleplacering. Markeringslygte (kan undlades, hvis afmærkningen er tilstrækkeligt belyst). N 42,2 min. 1,8 m Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50 m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes barrierer pr. 6 m. Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Arbejdsområde. Markering af arbejdsfrit område. V t Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/t. 51

28 Afsnit 7 O 45 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 1-10 Arbejdsområde på cykelsti Cyklister henvises til fortov - delt sti D 26,2 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 6) Inden for tættere bebygget område min. 50 m. Gul afstribning eller 0,5 m høje kegler pr. max. 3 m. Standerben. Tavleplacering. Markeringslygte (kan undlades, hvis afmærkningen er tilstrækkeligt belyst). Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50 m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Arbejdsområde. Markering af arbejdsfrit område. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes barrierer pr. 6 m. V t Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/t. På cykelsti U,1 b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes barrierer pr. 6 m. D 26,1 O 45 b N 42,2 6) 150 m a a a 4) N 42,2 min. 1,8 m Fortov Cykelsti Kørebane Cykelsti Fortov 52 53

29 Afsnit 7 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 2-2 Arbejdsområde på større vej med nogen trafik Fri bredde > 6,0 m C 59 min. 6,0 m N 43,3 50 m 50 m A 43,2 C 51 8) 8) 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 8) Tavle C 51 og opsættes, hvor forholdene gør det nødvendigt. Er ingen af disse tavler opsat, kan og A 43 anbringes på samme stander 50 m før O 43/begrænsningslinien. Fortov b Kørebane 4) Fortov 8) A 43,3 C 51 8) N 42,2 50 m 50 m c c c d med 50 km/t må ikke anvendes indenfor byzone - se side 18. N 42,2 c c a a a N 42,2 C 59 Barriere. Standerben. Tavleplacering. Gult blinksignal. Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Arbejdsområde. b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes trafikværn. c) Afstand mellem kantafmærkningsplader 10 m. d) Begrænsningslinie 1:10. Markering af arbejdsfrit område. V t Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/t

30 Afsnit 7 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 2-3 Arbejdsområde på større vej med nogen trafik Fri bredde > 6,0 m med standsningsforbud C 59 Bagside C 61 UC 60,3 med 50 km/t må ikke anvendes indenfor byzone - se side 18. O 43,3 30 m C 61 Bagside UC 60,2 UC m 50 m 8) 8) A 43,2 C 51 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 8) Tavle C 51 og opsættes, hvor forholdene gør det nødvendigt. Er ingen af disse tavler opsat, kan og A 43 anbringes på samme stander 50 m før O 43/begrænsningslinien. Fortov b Kørebane 4) Fortov 56 8) A 43,3 8) C 51 C 61 UC 60,2 UC 61 Bagside N 42,2 50 m 50 m 30 m c c c c c a a a 30 m d Barriere. Standerben. Tavleplacering. Gult blinksignal. Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50 m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. N 42,2 N 42,2 C 61 UC 60,3 Bagside C 59 Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Arbejdsområde. b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes trafikværn. c) Afstand mellem kantafmærkningsplader 10 m. d) Begrænsningslinie 1:10. Markering af arbejdsfrit område. V t Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/t. 57

31 Afsnit 7 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 3-1 Arbejdsområde < 100 m, fri bredde 3-4,5 m Prioritet 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. Barriere. Standerben. Tavleplacering. Gult blinksignal. Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50 m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes trafikværn. C 59 12) O 43,3 B m 100 m m A 43,2 C 51 V t Markering af arbejdsfrit område. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/t. Rabat b 4) Kørebane Rabat C 51 A 43,3 N 42,2 N 42,2 C 59 med 50 km/t må ikke anvendes indenfor byzone - se side 18. B 18 O 43, m 100 m 100 m a a a 12) 12) Ved afgørelse af, om oversigtsforholdene tillader brug af prioritet (tavle B 18 og B 19), skal der tages hensyn til indsnævringens længde og de faktiske hastigheder på stedet. Se tabel vedrørende oversigtsforhold på side 25. Kan krav til fri oversigt ikke opfyldes, anvendes lyssignal

32 Afsnit 7 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 3-2 Arbejdsområde > 100 m, fri bredde 3-4,5 m Lysregulering min. 25 m m m 50 m 100 m 150 m 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side ) På svagt trafikerede veje opsættes kun lyssignal, X 11, i højre vejside. Lyssignal. Standerben. Tavleplacering. C 59 Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50 m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. O 43,3 10) X 11 Stoplinie A 43,2 A 19 C 51 med 50 km/t må ikke anvendes indenfor byzone - se side 18. Rabat b 4) Kørebane Rabat C 59 N 42,2 N 42,2 O 43,2 X 11 10) Stoplinie A 43,3 A 19 C m 100 m 50 m 100 m 5 m min. 5 m a a a Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Arbejdsområde. b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes trafikværn. Markering af arbejdsfrit område. V t Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/t

33 Afsnit 7 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 9-1 Åbentstående container placeret på kørebane Spærrebom + forvarsling Stationært vejarbejde 9-2 Arbejde i kryds i byområde Barriere Container Fortov Kørebane m C 11,2 U 1,1 50 m C 59 5 m 50 m m O 43,2 Fortov C 59 A 43,3 O 43,3 A 43,3 C 11,1 U 1,1 50 m A 43,3 50 m O 43,2 Afmærkningen af containere, som ovenfor angivet, finder anvendelse i perioder, hvor reglerne for afmærkning med refleksanordninger og lygter på containerne ikke er opfyldt, f.eks. ved åbenstående låger. V t Standerben. Tavleplacering. Gult blinksignal. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/t. 50 m 50 m C 11,2 U 1,1 A 43,2 C 59 O 43,3 50 m A 43,3 C 11,1 U 1,1 O 43,2 50 m m C 59 F K b F 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. Barriere. Standerben. Tavleplacering. Gult blinksignal. Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Arbejdsområde. V t Største hastighed forbi arbejdsområdet = 40 km/t

34 Afsnit 7 Afsnit 7 Bevægeligt/Stationært vejarbejde 9-3 Udgravning uden afstivninger Løsning afhængig af gravedybde Bevægeligt/Stationært vejarbejde 9-4 Arbejde i højden Personlift/stillads 1 min.1 m min.1 m min. 1 m max. 1,7 m Arbejdsområde 45 2 min.1 m min. 1 m max. 1,7-5 m 2 Arbejdsområde > 5 m 1 1 0,6 m Arbejdsfrit område på 1 m. Hvis der er 1 m fortov eller mere mellem stillads og kørebane, kan afspærring undværes. min. 1 m 45 Arbejdsområde V t Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/t

35 Afsnit 8 Afsnit 8 66 Sikkerhedsforanstaltninger i stedet for arbejdsfrit område Dette afsnit indeholder konkrete anvisninger til, hvordan arbejdsmiljølovens krav kan efterleves i en række situationer. Bemærk, at anvisningerne kun gælder for bevægelige vejarbejder af kortere varighed (under én dag) på samme sted som beskrevet i vejreglernes afsnit 4.2. Der er tale om situationer, hvor: vejreglerne kan tolkes forskelligt vejreglernes anvisninger har vist sig vanskelige at efterleve anvisningerne har vist sig at være farligere at etablere end den fare de skal afværge. Anvisningerne er gengivet fra Branchevejledning for afmærkning af vejarbejder, som har været til gennemsyn i Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet har konstateret, at den ikke er i strid med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet branchevejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner for det pågældende område. Arbejdsfrit område kan udelades ved vejarbejder i de nedenfor nævnte situationer, såfremt anvisningerne i de følgende afsnit følges nøje. Vejarbejder på: større veje med nogen trafik (b-veje) større veje med hurtig eller tæt trafik (c-veje) og hvor den tilladte hastighed er max. 80 km/t motortrafikveje med to spor (ét i hver retning) i følgende situationer: maskinudlægning af asfalt asfaltering af sideveje samt tilog frakørsler brønde, tv-inspektion og prøvetagning lappearbejde slamsugning i brønde vejkryds og rundkørsler arbejde på heller arbejde i midterrabatter stribning ved håndkraft - spærreflader og symboler snerydning ved håndkraft kantstensarbejde og lignende Konkrete anvisninger Rød, gul og grøn arbejdszone Det er vejarbejdets placering på vejarealet, der afgør, hvilke af nedenstående anvisninger, der skal vælges som afmærkning. Vejarealet kan opdeles i tre zoner: Grøn zone Gul zone Rød zone Afhængigt af hvilken zone der arbejdes i, skal der etableres særlige sikkerhedsforanstaltninger. Alt arbejde skal så vidt muligt foregå i grøn og gul zone. Arbejde i rød zone må kun forekomme undtagelsesvis og da kun af meget kort varighed (få minutter). Grøn zone Arbejdet foregår bag et køretøj eller en maskine, og der er ingen risiko for at træde ud i den trafikerede del af vejarealet. Arbejdet foregår minimum 1 meter fra det trafikerede areal. I grøn zone stilles ingen krav til etablering af særlige sikkerhedsforanstaltninger. Gul zone Arbejdet foregår bag et køretøj eller maskine, men med risiko for at træde ud i den trafikerede del af vejarealet. Arbejdet foregår mindre end 1 meter fra det trafikerede areal. Hvis der arbejdes i gul zone skal der etableres særlige sikkerhedsforanstaltninger (beskyttelsesmodul). Rød zone Arbejdet foregår direkte i den trafikerede del af vejarealet. Arbejdet er af meget kortvarig karakter. Hvis der arbejdes i rød zone skal der etableres særlige sikkerhedsforanstaltninger (beskyttelsesmodul) samt eventuelt andre foranstaltninger. Markeringskegler Markeringskegler anvendes til at afgrænse arbejdsområdet mod trafikken. I vejledningen anvendes markeringskegler i standardstørrelse (1 meter). Keglerne opsættes pr. max: 6 meter inden for tættere bebygget område. 20 meter uden for tættere bebygget område. 3 meter mellem arbejdsområde og cykelsti/fortov. 67

36 Afsnit 8 Afsnit 8 Beskyttelsesmodul Eksempel på beskyttelsesmodul 68 Beskyttelsesmodulet skal sikre, at trafikken aldrig kan køre direkte ind i arbejdsområdet, hvor de ansatte befinder sig. Beskyttelsesmodulet skal altid anvendes, når arbejdet foregår i gul eller rød zone. Beskyttelsesmodulet er defineret som et 25 meter langt arbejdsareal, hvor der i hver ende af arbejdsarealet etableres en fysisk beskyttelsesbarriere. Beskyttelsesmodulet skal bestå af følgende elementer: Forrest (i kørselsretningen) Et arbejdskøretøj på minimum 1500 kg faktisk (her og nu) vægt. Bagest Afhængigt af den konkrete arbejdssituation vælges ét af følgende elementer: Tavlevogn afmærket efter vejreglerne kombineret med lokal hastighedsbegrænsning på max. 50 km/t. Arbejdskøretøj på minimum 1500 kg faktisk (her og nu) vægt, fx mandskabsvogn eller kassevogn, forsynet med løbelys eller lyspil i minimum 2 meters højde. Arbejdsredskab, fx vejtromle, traktor eller lastbil. Mellem den bageste beskyttelsesbarriere og arbejdsarealet skal der etableres et 10 meter friareal. Ved asfaltudlægning kan der være situationer, hvor det i forbindelse med dette friareal kan være nødvendigt at tage hensyn til tromlens kontinuerlige bevægelighed. Supplerende foranstaltninger ved bevægelige vejarbejder, hvor der ikke etableres arbejdsfrit område. Afmærkning i henhold til afmærkningsplaner for bevægeligt arbejde. = N 44 markeringskegler Ved arbejde i rød zone flyttes køretøjet, så det dækker arbejdsområdet. Rabat Kørebane Min kg Min kg Rød zone 1m Gul zone 1m Grøn zone Xm Rabat 10 m Max. 25 m Max. 35 m Gult blinkende afmærkningslygte suppleret med løbelys Afmærkning i henhold til afmærkningsplaner for bevægeligt arbejde. 1m høj markeringkegle N 44 Max. 6 m inden for tættere bebygget område Max. 20 m uden for tættere bebygget område 69

37 Afsnit 8 Afsnit 8 Rabat Særlige sikkerhedsforanstaltninger I det følgende gives der konkrete anvisninger for de særlige foranstaltninger, der skal etableres for at sikre et beskyttelsesniveau, der kan sidestilles med det arbejdsfrie område. Asfaltarbejde Asfaltudlægger med galgen aktiveret Maskinudlægning For maskinudlægning af asfalt fastsætter vejreglerne, at arbejdet tilrettelægges, så den interne færdsel af personer i videst muligt omfang kan foregå i rabatten, fx ved at køre mod færdselsretningen. Endvidere forsynes gangbroen på asfaltudlæggeren ud mod trafikken med et rækværk, der forhindrer operatøren i at gå direkte ud i færdslen. I de situationer, hvor det i forbindelse med maskinudlægning af asfalt ikke kan undgås, at folk træder ned fra asfaltudlæggeren, følges de neden for nævnte anvisninger. Ved maskinudlægning af asfalt på veje med hurtig eller tæt trafik (c-veje) skal man være opmærksom på, at arbejdet i øvrigt skal afmærkes som stationært vejarbejde. Vejmidte Rækværk Grøn zone Gul zone Rød zone X m 1 m 1 m Svingbar galge 1,1 m Min. 1 m Min. 2,10 m Grøn zone Arbejdet foregår bag asfaltudlæggeren og der er ingen risiko for at træde ud i den trafikerede del af vejarealet. Arbejdet foregår minimum 1 meter fra det trafikerede areal. I grøn zone stilles ingen krav til etablering af særlige sikkerhedsforanstaltninger. Gul zone Arbejdet foregår bag asfaltudlæggeren, men med risiko for at træde ud i trafikken. Arbejdsopgaverne er fx renhugning og rengøring i forbindelse med opstart, kantfyldning og brøndarbejder i forbindelse med asfaltudlægningen, samt oprydning ved udlægningens afslutning. Ved arbejde med disse opgaver i gul zone skal beskyttelsesmodulet anvendes. Ved asfaltarbejde består beskyttelsesmodulet af en vejtromle, der placeres bag asfaltudlæggeren. Se tegningen på side 72. Rød zone Arbejdet foregår direkte i den trafikerede del af vejarealet. Arbejde i rød zone må kun forekomme undtagelsesvis og omfatter udelukkende arbejdsopgaver, som ikke kan udføres fra grøn og gul zone. Arbejdsopgaverne er af kort varighed (få minutter) dvs. indstilling af udlæggeren ved opstart samt løbende justering af udlæggeren, kantfyldning eller opretning af brønde i forbindelse med asfaltudlægningen. Arbejde i rød zone skal så vidt muligt udføres i rømningsperioden perioden hvor der ikke kører biler ind i området. Ved asfaltarbejde i rød zone skal beskyttelsesmodulet anvendes. Asfaltudlæggeren forsynes desuden med en svingbar galge, der aktiveres, når der arbejdes i rød zone. Galgen på asfaltudlæggeren består af 1 stk. kantafmærkningsplade (N 42,2), 1 stk. kantafmærkningsplade (N 42,3) og 2 stk. gult blinksignal (Z 93) pegende i hver kørselsretning. Se side 70. Galgen fastmonteres for enden af asfaltudlæggerens gangbro i forbindelse med det rækværk, der skal forhindre operatøren i at gå direkte ud i færdslen. Ved arbejde i rød zone svinges galgen ud og blinksignalerne tændes. Galgen bruges altid i kombination med beskyttelsesmodulet. Det skal sikres, at blinksignalet aktiveres, når galgen svinges ud. Se tegningen på side

38 Afsnit 8 Afsnit 8 Asfaltarbejde i gul zone Asfaltarbejde i rød zone = N 44 markeringskegler Vejtromle Asfaltudlægger X m 1 m N 44 markeringskegler pr. max. 20 m Max. 25 m Min.10 m Max. 35 m = N 44 markeringskegler Vejtromle Asfaltudlægger X m 1 m 1 m N 44 markeringskegler pr. max. 20 m Max. 25 m Min.10 m Max. 35 m 72 73

39 Afsnit 8 Asfaltudlægning ved sideveje Brønde, TV-inspektion, lappearbejde og prøvetagning Afsnit 8 Afhængig af hvor på vejarealet der arbejdes, vælges en af de følgende fem løsninger (side 75-79): 1 m Løsning 1: Arbejde kun i grøn zone For at det fremtidige asfaltarbejde på sideveje kan opstartes i gul zone, anbefales det at asfaltudlægningen sideforskydes ind på vejtilslutningen. Hermed kan man undgå etablering af et arbejdsfrit område, når der senere skal lægges asfalt på sidevejen. B 11 Fremtidig tilslutning = N 44 markeringskegler Ved opstart på vejtilslutninger, hvor asfalten er trukket minimum 1 meter ind, skal markeringskegler (N 44) placeres på hajtænderne (vigelinien). Vær opmærksom på, at vigepligtsforholdene opretholdes. = N 44 markeringskegler 25 m 1 m X m 10 m eller 74 75

40 Afsnit 8 Afsnit 8 Løsning 2: Arbejde i gul zone Løsning 3: Arbejde i gul zone C 59 På veje med maksimal hastighed på 50 km/t og i perioder med svag trafik (uden for myldretiden) kan nedenstående afspærringsprincip benyttes. Køretøjet placeres mod trafikretningen og anvendes dermed som tung afspærring. 150 m = N 44 markeringskegler Afmærkningslygte suppleret med løbelys 1 m X m 10 m 25 m eller Benyttes køretøj i stedet for tavlevogn kan hastighedsbegrænsning undlades 10 m 25 m X m 1 m = N 44 markeringskegler med 50 km/t må ikke anvendes indenfor byzone - se side m Ved gentagende opgaver over længere strækninger opsættes UA m C

41 Afsnit 8 Afsnit 8 Løsning 4: Arbejde i rød zone Løsning 5: Firsporede veje Løsningen vælges, når arbejdet foregår i rød zone. Ved gentagende opgaver over længere strækninger opsættes UA m Når arbejdet foregår på firsporede veje (ikke motortrafikveje), vælges denne løsning. Hvis arbejdet foregår over midterlinjen, skal begge de hurtige spor afspærres. = N 44 markeringskegler med 50 km/t må ikke anvendes indenfor byzone - se side 18. = N 44 markeringskegler med 50 km/t må ikke anvendes indenfor byzone - se side

42 Afsnit 8 Afsnit 8 Slamsugning I forbindelse med slamsugning, hvor personer opholder sig kortvarigt på kørebanen, afmærkes slamsugeren foran med gult blinkende afmærkningslygte jf. afsnit 3.7 i vejreglerne. Slamsugeren forsynes bagtil med 2 stk. spærrebomme (O 45) samt 2 stk. bagudrettede gule blinksig- naler (minimum candela i dagslys). De gule blinksignaler kan erstattes med løbelys eller lysbro. Slamsugeren forsynes tillige med 1 stk. påbudstavle (D 15). Det kan være nødvendigt at tilpasse afmærkningen til tankens form. Småopgaver på heller og spærreflader, der varer under 30 minutter N 44 med Z 93 gult blinksignal. Køretøj Ved arbejde af kortere varighed anvendes arbejdskøretøjet som afspærring. Arbejdskøretøjet monteres med gult blinkende afmærkningslygte og placeres foran arbejdsområdet. I bymæssig bebyggelse kan arbejdskøretøjet, monteret med gul blinkende afmærkningslygte, af pladshensyn placeres i vejsiden/rabatten. Hvis kravet til en fri bredde på 3 meter på begge sider af køretøjet ikke kan overholdes, erstattes køretøjet af markeringskegle (N 44) med gult blinksignal (Z 93). Eksempler på småopgaver på heller og spærreflader, der varer under 30 minutter: Udskiftning af skilte. Udskiftning af pærer. Vaskning af skilte. Ukrudtsbrænding. Affaldsopsamling. Lappearbejde. Opstilling af saltskærme. Snerydning. Klipning af træer og buske. Arbejder der kan sidestilles hermed. Slamsuger med bagudrettede, gule blinksignaler 80 81

43 Afsnit 8 Afsnit 8 Arbejde på heller, der varer mere end 30 minutter Arbejder på spærreflader, der varer længere end 30 minutter 82 Ved arbejde på heller af længere varighed end 30 minutter, men mindre end én dag, placeres arbejdskøretøjet foran hellen. Køretøjet monteres med gult blinkende afmærkningslygte. Hellen afmærkes med markeringskegler (N 44) pr. 3 meter. En kegle placeres modsat køretøjet. Denne kegle monteres med 1 stk. gult blinksignal (Z 93). Der forvarsles med vejarbejdstavle (). Hvis kravet til en fri bredde på 3 meter på begge sider af køretøjet ikke kan overholdes, N 44 pr. 3 m Køretøj erstattes køretøjet af markeringskegle (N 44) med gult blinksignal (Z 93). Eksempler på arbejde på heller, der varer længere end 30 minutter: Udskiftning af skiltestander. Belægningsreparationer (kantstens-, flise- og asfaltarbejder). Reparationer af lys- og/eller lydsignaler. Større gartnerarbejder. Arbejder der kan sidestilles hermed. N 44 med Z 93 gult blinksignal U 6,3 N 44 med Z 93 gult blinksignal med 50 km/t må ikke anvendes indenfor byzone - se side 18. N 44 pr. 3 m 3 m Ved arbejde på spærreflader, der varer længere end 30 minutter, bruges arbejdskøretøjet som afspærring. Hvis det ikke er muligt at anvende køretøjet som afspærring på grund af vejens bredde, anvendes stander med 1 stk. kantafmærkningsplade (N 42), 1 stk. påbudstavle (D 15) og 1 stk. gult blinksignal (Z 93). Markeringskegler (N 44) placeres pr. 6 meter. Der forvarsles med vejarbejdstavle (). Hvor den tilladte hastighed i åbent land er større end 50 km/t, etableres endvidere lokal hastighedsbegrænsning, 50 km/t () samt ophørstavle (C 59) ved arbejdsområdets ophør. I bymæssig bebyggelse placeres markeringskegler (N 44) pr. 3 meter. Første kegle forsynes med gult blinksignal (Z 93) på toppen. I tilfælde af højere lokal hastighedsbegrænsning end Hvor den fri bredde er mindre end 3 m opsættes N 42,3 D 15,3 Z 93 i stedet for køretøj 50 km/t i byzone, skal opsættes tavle C 56 eventuelt med undertavle UC

44 Afsnit 8 Afsnit 8 Arbejde på midterrabatter Arbejdsopgaver før kryds og rundkørsler 84 Denne anvisning gælder alene manuelt arbejde på midterrabatter, fx papiropsamling, buskrydning eller udskiftning af standere. Ved arbejde på midterrabatter skal der forvarsles når: Midterrabatten er smallere end 1,5 meter eller Den tilladte hastighed er større end 50 km/t. Forvarslingen sker i højre side med vejarbejdstavle () og undertavlen Arbejde i midterrabatten m. Hvis vejen har to baner i hver retning, forvarsles på lignende måde i midterrabatten. Hvis der arbejdes inden for et lokalt område på ca. 25 meter, fx udskiftning af stander, kan arbejdet sidestilles med arbejde på heller og afmærkningen foretages i overensstemmelse hermed. Hvis midterrabatten er smallere end 3 meter, opdeles arbejdsområdet i delstrækninger på max. 500 meter. Der afmærkes med 1 stk. markeringskegle (N 44) med 1 stk. gult blinksignal (Z 93) i hver ende af delstrækningen. Hvis rabatten er bredere end 3 meter, og arbejdet kan udføres fra midten med minimum 1 meter til hver side, foregår arbejdet i grøn zone. Der er ingen krav til afmærkning. = N 44 markeringskegler N 44 med Z 93 gult blinksignal Det er arbejdsarealets placering på vejarealet, der afgør valg af sikkerhedsforanstaltninger. Arbejdet foregår i grøn og gul zone. Arbejdskøretøjet bruges som afspærring suppleret med markeringskegler (N 44) pr. 3 meter langs arbejdsområdet. Der forvarsles med vejarbejdstavle (). 1 m 1 m X m med 50 km/t må ikke anvendes indenfor byzone - se side 18. Gult blinkende afmærkningslygte suppleret med løbelys 85

45 Afsnit 8 Afsnit 8 Arbejder i vejkryds og rundkørsler Arbejde i kryds og rundkørsler kræver særlig opmærksomhed, da trafikken kommer fra mere end to retninger, og der er begrænsede muligheder for at afvikle trafikken uden om vejarbejdet. Sikkerheden omkring arbejdet i kryds og rundkørsler planlægges med udgangspunkt i de arbejdsopgaver, som skal udføres og de konkrete foranstaltninger, som beskrevet i vejledningen. Ved arbejde i kryds og rundkørsler er de vigtigste sikkerhedsforanstaltninger: Minimere trafikken i krydset eller rundkørslen. Sænke trafikkens hastighed forbi arbejdsarealet. Trafikken kan minimeres ved fx at etablere omkørsler uden om krydset, etablere ensretning samt udføre arbejdet i trafiksvage perioder. Trafikken ledes ind i krydset eller rundkørslen i så få kørespor som muligt. Kørebanen bør indsnævres til et spor i hver trafikretning. Trafikken ledes uden om arbejdsområdet ved hjælp af markeringskegler (N 44). Afspærring af vognbaner, etablering af omkørsler før krydset eller rundkørslen samt hastighedsbegrænsninger udføres som beskrevet i vejregler. Tavlen E 53,4 med gult blinksignal (Z 93) på toppen skal opsættes, når der arbejdes i gul og rød zone. Tavlen opsættes 10 meter før arbejdsarealet og fra alle trafikretninger. Tavlen skal tages ned, når der ikke længere arbejdes i gul og rød zone, og må ikke anvendes, når der alene arbejdes i grøn zone. E 53,4 skal dog ikke nedtages, når der gøres et ophold i arbejdet i gul og rød zone på 30 minutter eller derunder. Tavlen (E 53,4) ophæves med ophørstavle (E 54) som evt. kan placeres på bagsiden af den gule baggrundsplade (E 53,4), hvis den tydeligt kan ses af bilisterne i den modsatte vognbane. Trafikken kan reguleres ved fortsat brug af de eksisterende lyssignaler eller midlertidig lysregulering. 0,4 m 1,2 m 0,5 m 0,9 m 86 E 53,4 87

46 Zone Zone Zone Zone Zone Zone Afsnit 8 Afsnit 8 Arbejdsopgaver i vejkryds og rundkørsler, der varer over 30 minutter Tavlerne E 54,3 og E 54 skal opsættes forud for start af arbejde i gul eller rød zone, og skal nedtages umiddelbart efter. Dvs. at tavlerne ikke må være sat op, hvis der alene arbejdes i grøn zone. E 53,4 skal dog ikke nedtages, når der gøres et ophold i arbejdet i gul og rød zone på 30 minutter eller derunder. Afmærkning i henhold til vejregel se eksempler på Afmærkning i henhold til vejregel Se også næste side, der viser forskellige afmærkninger forud for krydset afhængigt af forholdene. næste side Eksempler på afmærkning forud for krydset i 3 forskellige situationer. Afmærkningen er udført i overensstemmelse med vejreglerne C 51 A 43,3 Begrænsningslinie med markeringskegler N 44 50m m Eksempel på tilkørsel til/fra 70 km/t område C 59 Zone Afmærkning i henhold til vejregel Zone Afmærkning i henhold til Afmærkning vejregel se eksempler i henhold på til næste vejregel side Kørsel til/fra byzone med 50 km/t 50 m mærkning nhold ejregel Zone Trafikretninger A 43,3 E 53,4/ E 54 Zone Afmærkning i i henhold til vejregel se til vejregel eksempler på næste side Zone Afmærkning i henhold til vejregel Zone Zone Afmærkning i henhold til vejregel se eksempler på næste side Trafikretninger Zone Tavlen må kun anvendes ved arbejde i gul og rød zone C 59 Eksempel på kørsel til/fra 80 km/t område Min. 150 m m m 50m Afmærkning i henhold til vejregel A 43,2 C 51 Zone Tavlen må kun anvendes ved arbejde i gul og rød zone OBS! Afmærkningen i en given situation afhænger bl.a. af: Eksisterende afmærkning på kørebanen Eksisterende afmærkning med færdselstavler Tilslutninger af sideveje før krydset 88 89

47 Afsnit 8 Afsnit 8 Arbejdsopgaver i vejkryds og rundkørsler, der varer under 30 minutter Situation A-1: Arbejde i hjørne af kryds ved hastighed på 50 km/t Ved kortere arbejdsopgaver i vejkryds og rundkørsler (under 30 minutter), fx lappearbejde og maling af symboler, vælges følgende løsninger: Ved afstribning i kryds og rundkørsler reguleres trafikken ind i et enkelt kørespor fra hver sin retning som beskrevet på side 86 og 87. Dette kan ske ved hjælp af arbejdskøretøjer og/eller markeringskegler (N 44). Afmærkningen suppleres med tavlen E 53,4. Selve arbejdsområdet afmærkes med markeringskegler (N 44) pr. 3 meter. De følgende sider viser eksempler på arbejde i midten af et vejkryds (situation A) og i et hjørne af et vejkryds (situation B). Der skal afmærkes forskelligt for hastighed på 50 km/t og for hastighed over 50 km/t

48 Afsnit 8 Afsnit 8 Situation A-2: Arbejde i hjørne af kryds ved hastighed over 50 km/t Situation B-1: Arbejde i midten af kryds ved hastighed på 50 km/t med 50 km/t må ikke anvendes indenfor byzone - se side

49 Afsnit 8 Afsnit 8 Situation B-2: Arbejde i midten af kryds ved hastighed over 50 km/t Snerydning ved håndkraft Efter snerydning med sneplov er det ofte nødvendigt at håndskovle ved fodgængerfelter, busholdepladser og lignende steder. Dette arbejde skal så vidt muligt foretages fra fortov/heller, men i situationer, hvor det er nødvendigt at udføre arbejdet fra kørebanen, skal der opstilles 1 stk. markeringskegle (N 44) med 1 stk. gult blinksignal (Z 93) på toppen. Keglen skal placeres hensigtsmæssigt, så den tydeligt gør trafikanterne opmærksom på, at der arbejdes i området. 94 med 50 km/t må ikke anvendes indenfor byzone - se side 18. N 44 med gult blinksignal Z 93 Sne, der skal skovles væk med håndkraft. 95

50 Afsnit 8 Afsnit 8 Kantstensarbejde og lignende Denne anvisning gælder i dette tilfælde også for stationært vejarbejde på b- og c-veje. Ved vejarbejder, hvor hele den ene kørebane er inddraget og længdeafmærkningen således er placeret midt på kørebanen, kan etablering af et arbejdsfrit område på 1 meter undlades såfremt: Personerne ikke udfører arbejdet tættere på længdeafspærringen end 2 meter. Der er etableret hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Eksempler på sådanne opgaver kan være kantstens- eller andet belægningsarbejde, udvidelse af vejbredden samt kabel- og ledningsarbejde. Fortov X m 2 m med 50 km/t må ikke anvendes indenfor byzone - se side

51 Afsnit 8 Tjekliste for afmærkning af vejarbejde Arbejdssted: OK Mangler Projekttegninger Ledningsoplysninger Afmærkningsplan Instruktion Grave-/rådighedstilladelse Afmærkningsmateriel findes Afmærkningsmateriel læsset Afmærkningen opstillet Overflødig eksisterende afmærkning tildækket/fjernet Afmærkningen gennemkørt/ kontrolleret (dato og kl.): Arbejdet afsluttet (dato og kl.): Afmærkningen nedtaget Færdigmelding 98

52 Stabilitets-afprøvning Til afprøvning af stabilitet anvendes en fjedervægt, der fastgøres ud for tavlens midte eller mellem tavlerne, hvis der er to tavler. Der trækkes vandret, (markeret således på tegningerne), og opstillingen skal kunne modstå det træk, som fremgår af nedenstående tabel. 0,25 m Kant- og baggrundsafmærkning N 42,2 Kantafmærkningsplade N 42,3 Kantafmærkningsplade N 44 Markeringskegler N 46 Markeringslygter Side/ Diameter maks. 2,5 m Enkelt rund tavle maks. 2,5 m Enkelt trekantet tavle To tavler 500 mm 25 kg 45 kg maks. 2,5 m 1,45 m 0,5 m Kant afmærkningsplade 1450 x 250 mm O 41,2 Retningspile O 43,2 Spærrebom O 42 Retningspile O 45 Spærrebom 700 mm 45 kg 30 kg 75 kg 900 mm 65 kg 40 kg 125 kg 1250 mm 75 kg 45 kg Z 93 Gult blinksignal Skal opfylde EN standard 12352:2000. Blinksignalet skal opfylde klassen for stærkt retningsblink L8L. Eksempel på barriere Eksempel på trafikværn

53