Hvem er Hovedet i havet

Transkript

1

2 Hvem er Hovedet i havet Peter Bondo Christensen, Projektleder, Biolog og Journalist Torben Vang, Skipper Aurora og Geolog Signe Brokjær Nielsen, Projektkoordinator, Molekylærbiolog Mads Bendixen, Projektmedarbejder, Biolog Og alle vores super gode formidlere, webudviklere mm.

3 Hvem er vi her i dag Mads: Mikrobiolog og projektmedarbejder Signe: Molekylær mikrobiolog og projektkoordinator Civilingeniør i Bioteknologi

4 De næste 1,5 time Kort præsentation af Hovedet i Havet Hvem er vi Hvad gør vi Nutid og fremtid Fagligt oplæg Solskin, sø-salat og splattede dyr hovedet i havets økosystem Fingrene i havet Tak for i dag Stil meget gerne spørgsmål undervejs!

5 Hvad er Hovedet i Havet Projekt 'Hovedet i Havet' er et hav-formidlingsprojekt støttet af Nordea-fonden Startede i maj 2017 og er blevet rigtig godt modtaget Retter sig mod skoleelever på klassetrin, men også et element af borgeroplysning og gymnasieundervisning Forskningsskibet Aurora spiller en central rolle Tværfaglige undervisningsforløb udarbejdet efter de fællesfaglige fokusområder fra undervisningsministeriet Der er mange måder at få Hovedet i havet på

6 Skoleelever skal opleve havets natur på en unik, inspirerende og aktiv måde

7 Hvordan får man Hovedet i havet

8 Hvordan får man Hovedet i havet Undervisningsforløb skolerne selv kan bruge. 6 færdige forløb

9 Hvordan får man Hovedet i havet Forløb på skolen Der er lærervejledninger til hvert forløb Plastik på tværs (Bæredygtige energiforsyning på lokalt og globalt plan)

10 Hvordan får man Hovedet i havet

11 Hvordan får man Hovedet i havet Plastik på tværs (Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer) Masse Eksperimentet 2019 mød os på værkstedet i dag kl og i morgen kl 10-12

12 Hvordan får man Hovedet i havet De dyrebare dråber (Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer)

13 Hvordan får man Hovedet i havet Fra bund til mund (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)

14 Hvordan får man Hovedet i havet Den sidste fisk (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)

15 Hvordan får man Hovedet i havet Det oplyste hav (Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår)

16 Hvordan får man Hovedet i havet Forløb på skolen Det virtuelle skib

17 Hvordan får man Hovedet i havet Ekstra (spændende) materiale

18 Besøg på skolerne Vi kommer på besøg på skoler i hele landet

19 Skolerne ud til kysterne

20 Akvarierne Samarbejde med landets akvarier under togt, Naturvidenskabsfestival mm.

21 Aurora i havn Ombord på Aurora, når forskningsskibet er i havn

22 Togt med Hovedet i Havet Togtet

23 Hvordan for man Hovedet i havet Events: Big Bang, Det Blå Klasselokale, Naturmødet mfl. Hold dig orienteret på vores Facebook

24 2 år med Hovedet i Havet Direkte kontakt med personer heraf ca elever og lærere 147 forskellige skoler i hele landet har fået besøg unikke besøgende på havet.au.dk og mere end sidevisninger Mere end 100 medieindslag 1400 sild og makrel er blevet dissekeret

25 Fremtiden med Hovedet i havet Løber pt til den 30/ Hjemmeside, forløb, materialer osv. eksistere stadig derefter Nye forhandling med Nordea-fonden Marin fælles digital platform

26 Fælles marin platform? Skoletjensten.dk Hovedet i Havet Samlet platform MARINT undervisningsmateriale Astra.dk Skoven i skolen VirtuelGalathea3 EMU Akvarierne

27 Fremtiden med Hovedet i havet Løber pt til den 30/ Hjemmeside, forløb, materialer osv. eksistere stadig derefter Nye forhandling med Nordea-fonden Marin fælles digital platform Forankring af projektet nationalt Kommuner Skoler Naturvejledere, naturfagskoordinatorer mfl. Læreruddannelser Organisationer Andre? Vi har brug fra tilbagemeldinger fra brugere, samarbejdspartnere mfl. Er der brug for sådan noget som dette?

28 Hvis du vil vide mere Alle forløb, oplysninger, kontakt info mm findes på vores hjemmeside Alle arrangementer, begivenheder vi deltager i updates om projektstatus mm. kommer på vores facebook I er meget velkomne til at kontakte mig, for at høre nærmere signe.brokjaer@bios.au.dk

29 Solskin, søsalat og splattede dyr Hovedt i Havets økosystem

30

31 Opbygning Gennemgang af begreber Introduktion til viden Skolebesøg! Problemstilling Metode Menneskeskabte og naturlige problematikker Relevans Impact på naturen Impact på mennesker Løsning Både egne og allerede eksisterende løsninger

32 Hvordan gør vi? Ung til ung formidling Øjenhøjde Rollemodeller Entusiasme! Forskning Relevans Problemstillinger Spændende eksperimenter og oplevelser!

33 Hvordan gør vi? Ung til ung formidling Øjenhøjde Rollemodeller Entusiasme! Forskning Relevans Problemstillinger Spændende eksperimenter og oplevelser!

34 Teori: Stråling Plantevækst Næring Lysets bølgelængde Farver/Fotosyntese Elektromagnetiske spektrum Næringsstoffer Hvordan gør vi? Problemstilling: Iltsvind Meget lys og næring kan skabe iltsvind dyre- og plantedød Relevans: Havbundsdød Kæmpe områder Hvorfor ikke tænke på miljøet under vand? Løsning??? Muslinger Energi Resourcer

35 Eksperiment Teori: Stråling Plantevækst Næring Lysets bølgelængde Farver/Fotosyntese Elektromagnetiske spektrum Næringsstoffer Hvordan gør vi? Eksperiment Problemstilling: Iltsvind Meget lys og næring kan skabe iltsvind dyre- og plantedød Relevans: Havbundsdød Kæmpe områder Hvorfor ikke tænke på miljøet under vand? Eksperiment Løsning??? Muslinger Energi Resourcer

36

37 Hvordan gør vi? Teori: Stråling Plantevækst Næring Lysets bølgelængde Elektromagnetiske spektrum Tang og vækst Problemstilling Meget lys og næring kan skabe iltsvind dyre- og plantedød Relevans Kæmpe områder Hvorfor ikke tænke på miljøet under vand? Løsning Muslinger Energi Resourcer

38 Solskin, søsalat og splattede dyr!

39

40

41

42 Hvordan gror tang (og planter)?

43 Lysets spektrum

44 Hvad sker der med lyset i havet? Hvad er refleksion? Hvad er absorption?

45

46

47 Β-caroten

48

49 Hvilke næringsstoffer påvirker livet i havet? Hvordan?

50 Næringskredsløb

51 Søsalat

52 Søsalat

53 Lys

54 Lys

55

56 Dyrk din egen søsalat A) Find søsalat Gå evt. ind på og søg på søsalat under råvarer for at finde informationer om forekomster og kendetegn. (?) Hvordan kendetegnes søsalat? Det ligner lidt salatblade Det er grønt og gror i søer C) Vask og forbered søsalat Skyl søsalaten under hanen til du har et rent salatblad. Klip små stykker (0.5*0.5cm) af siderne af og brug dem i D. Klip i siden (?) Hvorfor skylle søsalaten? Så det kun er søsalat, der gror For at fjerne alt saltet E) Skift kunstigt havvand ca. hver 2. uge Første gang vandet skiftes kan søsalaten fra D smides ud. Fra nu af vil søsalaten gro op fra snoren og siderne på glasset. Hint: Ryst glasset blidt en gang om dagen. B) Fremstil kunstigt havvand 20 g. HAVsalt blandes om i 1 L vand og blandes grundigt. Gødning tilføjes saltvandet ud fra instrukserne på pakken. Opbevar på køl. Hint: Giv vandet dobbelt så meget gødning som anvist. (?) Hvorfor bruge kunstigt havvand? Fordi det vokser bedst i søvand Fordi det er renere end rigtig havvand D) Start dyrkning Inden fjerde skift skulle du kunne se babysøsalat begynde at gro Kom 30 cm snor ned i et syltetøjsglas. Fyld glasset med kunstigt havvand fra B og smid de vaskede stykker søsalat ned i glasset. Henstil i et vindue overtrukket med film. Hint: Er der ikke nok lys i dit vindue? Stil en lampe over den og hav den tændt, når du er hjemme. (?) Hvor gror søsalat bedst? Hvor der er meget lys og høj næring Hvor der er middel lys og lidt næring Det vides endnu ikke helt! Dyrk søsalat og vær med i forskningen! (?) Hvorfor skal det kunstige havvand skiftes jævnligt? For at sørge for, at der hele tiden er nok salt og næring For at forhindre små fisk i at spise de nye spire af søsalat Intet grønt ved 4. skift? Dette kan være årsagen: For lidt/meget lys Ikke anvendt havsalt Succesraten er størst i foråret. Er det lykkedes? Send mig et billede! Esben Rimi Christiansen, s123138@student.dtu.dk

57

58 Problemstillingen!

59

60 Iltsvind: Sol Alger Sol og varme øger algeproduktionen. Når algerne dør bliver de til dødt organisk materiale (DOM). Når DOM falder til bunden bliver det spist af bakterier. Bakterier bruger ilt når de omsætter det døde organiske materiale. Bakterier DOM Respiration Minus Ilt

61

62

63

64 Løsningen!

65 Muslinger er filtratorer Sol De filtrerer vandet for alger og mindsker et led i kæden Alger DOM Bakterier Respiration Minus Ilt

66 Normalt anlæg: TON! På et år 750x250 m 90 km reb Kan bruges til mad Kan bruges til energi

67

68

69

70 En lille regneopgave! Rensningsforsøg Filtratorpotentiale Opgaveløsning Ps. Vi står med mikroplast forsøg ved MX-standen

71 Stråling Plantevækst Næring Lysets bølgelængde Farver Det elektromagnetiske spektrum Hvordan gør vi? Problemstilling Meget lys og næring kan skabe iltsvind dyre- og plantedød Relevans Kæmpe områder Hvorfor ikke tænke på miljøet under vand? Løsning Muslinger Energi Resourcer

72 Vi vil meget gerne snakke med jer! Marin fælles digital platform? Forankring? Er der brug for marine formidlingsprojekter? Idéer, spørgsmål, tanker og kommentarer? Kom og tal med os på masseeksperimentets stand! I dag kl og i morgen kl

73 Tusind tak for i dag