Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 15 Vestegnen HF og VUC Hfe Kulturfag Historie+Samfundsfag (TKS), Religion (LW) 3ksb01 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Introduktion til faget: Dansk identitet og kultur Det gode liv Kina Den franske revolution Israel-Palæstina konflikten Historieopgave Side 1 af 13

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Introduktion: Dansk identitet og kultur Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Fagligt indhold: - Introduktion til fagene og fagenes metoder Historie: - Dansk historie og identitet - Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv Sofie Reimick (m.fl.), Kultur og samfund en grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på HF, Systime 2009, side Diverse Danmarkskort Peter Frederiksen, Grundbog til Danmarkshistorien, systime, s. 116 (Kongeloven 1665) Grundloven 1849 (uddrag) Anne Okkels Olsen, Når lyset bryder frem, Systime 1981, s. 48, 73. (billeder af familie+ klasseundervisning) Filmen: Danmark på prærien Samfundsfag: Lars Bo Kaspersen, Danmark i Verden, Hans Reitzels forlag 2008, s Religion: - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i nutiden. Sofie Reimick (m.fl.), Kultur og samfund en grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på HF, Systime 2009, side 48 Lene Madsen (m.fl.), Grundbogen til religion c, Systime 2012, s. 13, 16-19, Peter Gundelach, Den danske værdiundersøgelse Danskernes religiøsitet. Den danske grundlov 1849 (udvalgte paragraffer) Godkendelse af trossamfund (fra Socialministeriets hjemmeside: sm.dk/arbejdsomraader/trossamfund/godkendelse) Mange dansk muslimer er ikke særlig religiøse, Kristeligt dagblad 8.juli 2011 Religionsportalen: Mikael Rothstein om religion. Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid: 27 lektioner af 45 min. Kompetencer, læreplanens mål, progression Side 2 af 13

3 - Skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier der ligger til grund for egne og andres udsagn. - Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning Gruppearbejde Side 3 af 13

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Det gode liv Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Fagligt indhold: - Det gode samfund - Religiøse og politiske brud i dansk perspektiv - Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund Historie: - Familiemønstre i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund - Kønsrolleudviklingen i samme periode Grundbogstof: Løkke og Jacobsen, familieliv i Danmark, s , (Det traditionelle samfund+bondefamilien), s (adelsfamilien), (tidligere borgerklasse), s (1800 tallet borgerskab og arbejderklasse), (1950erne og 1960érne, kernefamilien og nye familieformer) Foged, Nielsen m. flere, Danmark i opbrud, s (Ungdomsoprør og græsrodsbevægelser) Kilder: Fra familieliv i DK, Søn af en fæste ( ) s. 144, Brev fra far til søn om forelskelse (1594), s. 149, arrangering af ægteskab ca. 1850, s. 184, Erindring om kønslivets mysterier ( ), s , om ægteskabets retsvirkninger (1918), s. 213, En ufaglært kvindes erindringer ( ), s , Arbejderhjem (1910, 1952,), billeder, s. 227, Klinket porcelæn (1950), s. 232, Arbejdet, pengene og familiens behov (1956), billeder, s 237, Mod nye tider ( ), billeder, s. 238, Tal om familie, børn og arbejde ( ), s. 243, Antal skilsmisser ( , s. 254, Danskernes syn på familien (1992), s. 261, billede af kirkebryllup (1994), s. 266, håndbog om børneopdragelse (1990), s , Hvem og hvad er mor og far (1994), s. 269 Flere kilder: Finn Ejnar Madsens tale ved Københavns Universitets årsfest 1968, s (fra Danmark i opbrud, Gyldendalske Boghandel 1993) Singler er lige så tilfredse som mænd (Thomas Nielsen, Videnskabskab.dk, 18, marts 2009) At bo alene er den nye norm, (Nanna Schelde, Kristelig Dagblad 13. april 2012), Kernesund familie, (billede, Politiken 26/8-2014, Om kernesund familie, ( 26/8-2014) Dukkepigen fra Ukraine (Niels Phillip Kjeldsen, 16/ ), Film: Støv på hjernen, (1961) Samfundsfag: Side 4 af 13

5 Velfærdsstaten. De tre velfærdsstatsmodeller. Ideologierne. De tre samfundstyper. Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op 1. udg. Columbus 2010 Side , 57-62, Religion: - Kristendom, med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. - Religiøse, etiske og filosofiske problemstillinger. Lene Madsen m.fl.: Grundbog til religion s. s , s , s Det danske bibelselskab, Bibelen, mosebog kapitel 3, Matthæusevangeliet kapitel 5 (Bjergprædiken), kapital 22,34-40 (det dobbelte kærlighedsbud), Markusevangeliet kapital (Nadver, korsfæstelsen, genopstandelsen), Lukasevangeliet, Kapital 10, (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner), Om evangelist: Den nye dialog 102, Jens Linderoth, 15.dec Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Anvendt uddannelsestid: 81 lektioner af 45 min. Kompetencer, læreplanens mål, progression Kursisterne skal kunne: - Anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historisk, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse for det enkelte fags særpræg. - Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier. Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Mindre synopsisarbejde med fremlæggelser Side 5 af 13

6 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Indhold Kina Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Fagligt indhold: - Områdestudium - Historie: Fokusområder: - Fra det gamle kejserdømme til 1949 i korte træk - Kina onder Maoismen - Kina efter Maoismen Grundbogsstof: - Peter Frederiksen: Grundbog til historie, (systime 2013), s Mette Holm: Kina, fra kejserdømme til kapitalisme (Frydenlund, 2001), s ) Kilder: - Mao om det folkedemokratiske diktatur, Verdenhistorie, Carl Johan Bryld (Systime, 2011) - Kulturrevolutionens terror, Mette Holm (his2rie.dk), KINA fra Kejserdømme til kapitalisme, - Studenterdemonstration i Beijing, Mette Holm (his2rie.dk), KINA fra Kejserdømme til kapitalisme. - Deng Xiaopings takketale, Mette Holm (his2rie.dk), KINA fra Kejserdømme til kapitalisme. Samfundsfag: Økonomi og globalisering, ideologier med fokus på Socialisme i Kina. - Benny Jacobsen og Ove Outzen, Liv i Danmark 2. udg., Columbus 2010, s Udfordringer truer Kinas udvikling, Børsen KINA en grundbog i politik og økonomi, Systime 2011 s , Den store partibegivenhed ingen taler om, Information Sophie Reimicke et.al, Kultur og samfund, Systime 2011, s Forsker om den kinesiske skole: Det er et frygteligt system at være barn i, DR I Kina kan højere uddannelse betyde højere arbejdsløshed, information Religion: - Udvalgte sider af yderligere en religion - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid. Side 6 af 13

7 Klaus Bo Nielsen: Kinesisk religion og livsanskuelse fra arkaisk til moderne tid, Aarhus Universitetsforlag, 2012, s , , (Religion i Kina i dag, Daoisme,) Sophie Reimicke: Kultur og Samfund, Systime, 2009, s. 236.(Anomi) Clement Stubbe Østergaard, Forandringer i Kina og identitetstab, Systime, 2009, (Identitetstab) Andreasen m. fl, Kinas religioner - Mennesket og magterne, Gyldendal 1991, s , (Klassisk kinesisk religion) Ninian Smart: Religion og ideologi, Kultur og Samfund, Systime, 2009, s Lene Madsen m.fl.: Grundbog til religion s (Religioner i Kina + Konfucianismen) Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Anvendt uddannelsestid: 96 lektioner af 45 min. (inkl. Historieopgaven) Kompetencer, læreplanens mål, progression - Anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg. - Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng. Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning Gruppearbejde Historieopgaven Synopsisprojekt Side 7 af 13

8 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Den Franske Revolution Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Fagligt indhold: Religiøse og politiske brud i europæisk perspektiv Det gode samfund Historie: Grundbog: Anders Bjørn, Leve Revolutionen (Columbus, 2. udgave 1999), s (Baggrund), s (Revolutionsåret), s ( ), s ( ), s (Napoleons militærdiktatur ) Kilder: Bøndernes klager, Leve Revolutionen, s. 24 Abbed Sieyés: Hvad er trediestand, Leve Revolutionen, s Kongens erklæring til alle franske ved hans bortrejse fra Paris, Leve Revolutionen, s. 52 Avisen Le Pére Duchesne om kongens flugt, Leve Revolutionen, s. 54 Presset fra Sanculotterne, Leve Revolutionen, s. 67 Den dødsdømte Antoine Dufresnes sidste brev til sin kone, Leve Revolutionen, s. 70 Desmoulins: En henrettelse skaber ti fjender, Leve Revolutionen, s. 74. Samfundsfag: Styreformer og ideologier med fokus på liberalisme og konservatisme. Demokrati forståelse Benny Jacobsen og Ove Outzen, Liv i Danmark 2. udg., Columbus 2010, s Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op 1. udg. Columbus 2010 Side Supplerende materiale fra historie faget Den franske menneskerettighedserklæring, Leve Revolutionen, s Religion: - Religiøse og etiske problemstillinger - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid. - Civilreligion Når Gud bliver nationalist, Columbus 2011, s Anders Bjørn; leve revolutionen, Columbus 1988, s. 101 (Instruks fra de provisoriske kommisærer), s. 102 (Robbespierres religion) Side 8 af 13

9 Svend Aage Bay, Den romersk-katolske kirke. Gyldendal 1977, s. 114 (Dekret fra Paris kommuneråd+ Credo Republicain) Finn Olsen, Jeppe Christensen og Henrik Gaardboe, Ca Ira! Revolutionens gang i Frankrig , Gjellerup og GAD, 1988, s (Festen for det højeste væsen), s (Paul Marat om festen) Diverse billeder med symbolikken fra revolutionen. Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid: 60 lektioner af 45 min. Kompetencer, læreplanens mål, progression -formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af faglig teriminologi. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 9 af 13

10 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Palæstina-Israel Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Fagligt indhold: - Områdestudium - Identitetsdannelse - Globalisering og kulturmødet Historie: Grundbog: Fafner, Linke, Mortensen, Israel-Palæstina (Systime 2014), s (Zionisme, Storbritanniens indtog, Balfour-eklæringen, mandatforordningen for mellemøsten, Palæstina mandatet, jødiske parallelssamfund i Palæstina, kampen om Palæstina, Israel oprettelse, s (1967 krigen, Duer og høge i Israelsk politik, USA-Israel alliancen, Intifadaer, s (Israelske bosættelsespolitik, nationalreligiøse bosættere), s (Palæstinensisk identitet og grupperinger), Kilder: Hussein McMahon-aftalerne, 1915, Fafner, Israel-Palæstina, s. 38 Sykes-Picot aftalerne, 1916, Fafner, Israel-Palæstina, s. 39. Brev fra den britiske udenrigsminister, A.J. Balfour, til lord Edmond Rothild, 2. november 1917, Fafner, Israel-Palæstina, s FN s generalsekretær, Trygve Lie, om Palæstinaproblemet 1947, Johan Bender, Palæstina problemet i fortid (Gyldendalske Boghandel 1986), s Hamas Charter uddrag (artikel 1,2,3,7,10, 11,13,15,18,27,32), Svend Lindhardt, Hellig krig i Mellemøsten (His2rie.dk) Film: Citronlunden (2008) Samfundsfag: Sociologi med fokus på terror (Hvorfor bliver en dansk dreng med Palæstinensiske rødder terrorist i 2015) Bourdieu social arv. Giddens og Thomas Ziehe ungdomsliv i senmoderniteten Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op 1. udg. Columbus 2010 Side og Religion: - Islam, herunder nutidige tekster samt tekster fra koranen, med inddragelse af en dansk og europæisk kontekst. - Religiøse og etiske problemstillinger - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid. Side 10 af 13

11 Dorte Thelander Motzfeldt, Grundbogen til religion c, Systime, 2013, s , (Islam, Jødedom Jerusalem) Hans Henrik Fafner m.fl.: Israel-Palæstina, Systime, 2014, s (tolkninger af jødedom) Det danske bibelselskab, Bibelen, 1.mosebog kapitel 15,16,17,22. (pagterne) Hanne Følner, Muren, Kuplen, Graven, s , (Historisk tidslinie for jødedom, kristendom, islam), s , 88-89, , (Kilder om menneskers forhold til Grædemuren, Gravkirken, Al-Aqsa, Muhammeds natterejse og himmelfærd) Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Anvendt uddannelsestid: 60 lektioner a 45 minutter Kompetencer, læreplanens mål, progression - Argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere og vurdere konsekvenserne af synspunktet. - Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning. Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Ekskursion til den nye moske på Rovsinggade Side 11 af 13

12 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Indhold Historieopgaven Historieopgave lavet på basis af allerede læst Kinamateriale: Emne 1: Kulturrevolutionen 1967 Emne 2: Studenteroprøret 1989 Omfang Særlige fokuspunkter 20 lektioner a 45 minutter. Kompetencer, læreplanens mål, progression: Kursisterne skal kunne: reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre. indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale gennemføre en empirisk undersøgelse formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere og vurdere konsekvenserne af synspunktet. Side 12 af 13

13 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Individuelt skriftligt arbejde Side 13 af 13