K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET. Budget 2015

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Budget 2015 Godkendt af bestyrelsen den 2. december 2014

2 Koncern-økono INDHOLD 1. INDLEDNING REKTORS BUDGETBERETNING OG INDSTILLING REKTORS SAMLEDE INDSTILLING BUDGET RESULTATBUDGET BALANCEBUDGET BUDGETPROCES, -FORUDSÆTNINGER OG -USIKKERHEDER BUDGETPROCES BUDGETFORUDSÆTNINGER BUDGETUSIKKERHEDER BILAG Bilag 1. Bestyrelsens Strategiske pulje og 2016 Puljen Bilag 2. Specifikation af indtægter Bilag 3. Hovedområdernes resultat og egenkapital for B201 4, Q og B2015 Bilag 4. Fakulteternes flerårsbudgettering Bilag 5. Bygningsbudget

3 1. Indledning Budget 2015 er struktureret som følger: I afsnit 2 gennemgås rektors budgetberetning og rektors samlede budgetindstilling til bestyrelsen. I afsnit 3 præsenteres universitetets samlede budget for 2015 i form af resultat- og balancebudget. I afsnit 4 gennemgås proceduren for budgettets udarbejdelse, budgetforudsætninger og generelle budgetusikkerheder. I tilknytning til budgetnotatet findes et bilagsmateriale, som nærmere gennemgår elementerne i Bestyrelsens Strategiske Pulje og 2016 Pulje (bilag 1). Desuden specificeres Københavns Universitets (KU) forventede indtægter (bilag 2) og forventede resultat og egenkapital for 2014 og 2015 på hovedområderne (bilag 3), fakulteternes flerårige budget (bilag 4) og endelig beskriver bilag 5 den tekniske baggrund bag KU s samlede bygningsbudget. 2. Rektors budgetberetning og indstilling I de seneste år er der med regeringens finanslove skabt relativ sikkerhed om KU s tilskudsindtægter med videreførelse af treårige bevillingsperioder både i forhold til basisforskningsmidler fra forskningsreserven og takst 1-forhøjelsen. Regeringen har med finanslovsforslag 2015 videreført budgetsikkerheden til 2017 i relation til forskningstilskud og takst 1-forhøjelsen og fastholder dermed den offentlige forsknings- og udviklingsindsats på lidt mere end 1 procent af BNP. I 2015 er den budgetteret til at ligge på 1,09 procent og er dermed på niveau med Det endelige finanslovsforlig 2015 blev indgået den 13. november 2014 (mellem regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti). KU s finanslovstilskud forventes at stige med ca. 90 mio. kr. fra 2014 til 2015 i løbende priser, som hovedsageligt kan tilskrives KU s egen budgettering af stigende uddannelsesindtægter og huslejeregulering som følge af ibrugtagning af det nye KUA 2 & 3, der er dyrere end oprindeligt lejemål. KU s samlede indtægter stiger med 239 mio. kr., som udover en stigning i finanslovstilskuddene kan forklares ved en forventning om flere eksterne midler fra 2014 til 2015 samt en vækst af øvrige indtægter. Regeringens ministerielle dimensioneringsmodel, som i første omgang blev udmeldt den 24. september 2014, skaber dog en ny form for budgetusikkerhed. Modellen indebærer en dimensionering af visse videregående uddannelser, som en del af Aftale om Vækstpakke Den 4. november 2014 blev ministeriet og DKUNI enige om et fælles grundlag for dimensioneringsmodellen, der indeholdt kompromisser i forhold til den oprindelige udmelding. Optaget på en række af KU s kandidatuddannelser bliver reguleret fra optaget 2018, og som en afledt effekt bliver studiepladserne på en række bacheloruddannelser endvidere dimensioneret. Universiteterne begynder at reducere optaget på de berørte bacheloruddanneler allerede fra sommeroptaget Indfasningen af dimensioneringen på kandidatuddannelserne sker i årene Dimensioneringen sker på baggrund af en måling af ledighed blandt dimittender, og modellen vil blive evalueret efter tre år, ligesom udviklingen på arbejdsmarkedet følges nøje. Modellens økonomiske konsekvenser for uddannelsesindtægterne er af væsentlig betydning. Foreløbige beregninger af modellens implikationer viser alt andet lige en forventet indtægtsnedgang for KU på op imod 111 mio. kr. - når modellen er fuld indfaset i svarende til en nedgang på ca. 614 kandidatstuderende og som konsekvens heraf en nedgang på 884 bachelorstuderende. For budget indgår den ministerielle dimensionering endnu ikke i STÅ-prognosen eller KU s indtægtsestimat. Det skyldes, at det endnu er uvist, hvilke uddannelser og fakulteter den rammer og derfor usikkert, hvilket økonomisk omfang dimensioneringen får. Pt. foregår der fortsat et politisk afklaringsarbejde for fakulteterne og institutterne i forhold til modellens endelige udformning og udmøntning. KU skal aflevere sit konkrete forslag til dimensionering til ministeriet den 1. december, og den endelige dimensionering forventes forhandlet på plads i løbet af december. Herefter kan de budgetmæssige konsekvenser for 2016 og årene derefter estimeres. Der forventes ingen indtægtsnedgang som følge af dimensioneringsmodellen i

4 KU besluttede allerede inden den ministerielle dimensioneringsmodel at reducere bacheloroptaget. I indeværende budget har KU derfor nedsat optaget med 50 i 2014 og 350 i Samtidig har KU nedjusteret fakulteternes mulighed for at trække på egenkapitalen i perioden i forhold til tidligere. Dimensioneringsmodellen medfører, at KU s egenkapital fremadrettet skal sikres i forhold til eventuel behov for at anvende egenkapital til delvist at afbøde modellens forventede omkostninger, såfremt en fuld tilpasning af omkostningerne i takt med indtægtsnedgangen, ikke kan gennemføres. Foruden dimensioneringsmodellen er der økonomiske uvisheder forbundet med Studiefremdriftsreformen. KU s egne forventninger til Studiefremdriftsreformen er fortsat, at de økonomiske konsekvenser for uddannelsesindtægterne er neutrale. Endelig kan den igangværende Omkostningsstrukturanalyse medføre en omlægning af den nuværende taxameterstruktur fra 2016; ministeren har dog tilkendegivet, at det ikke er en spare øvelse. Indførelsen af et nyt økonomisystem gør det muligt med budget 2015, at hele organisationen indtægts- og omkostningsbudgetterer i et flerårigt perspektiv, som vil understøttes systemisk i et budgetværktøj. Den flerårige budgettering er afgørende i forhold til at sikre, at der kan arbejdes med langsigtede planer indenfor alle elementer af universitetets kerneopgaver. I relation hertil vil det også fremadrettet være afgørende at opretholde og løbende udvikle et stærkt fundament i relation til forskning, uddannelse og innovation og gennemføre investeringer og fornyelser af organisationen. I det lys er det også en styrke, at det flerårige perspektiv systemunderstøttes. Budget 2015 giver ikke i sig selv anledning til universitetsbrede strukturelle tilpasninger af personalet. Årene er behæftet med betragtelig usikkerhed i indtægtskilderne, som gør, at der fortsat kan blive behov for at justere på strukturen og forbruget af ressourcer lokalt, så der sikres balance mellem omkostninger og fremtidig indtægtsgrundlag i alle enheder. Forskning Selvom forskningstilskuddet er prioriteret gennem en videreførelse af den treårige bevillingsperiode til 2017, bliver de frie forskningsmidler løbende reduceret, og flere finanslovsmidler øremærkes og konkurrenceudsættes. KU forventer, at forskningstilskuddet samlet set er nogenlunde stabilt i de kommende år. I 2015 er tilskuddet på 2,9 mia. kr., dvs. tilnærmelsesvist status quo med Forskningstilskuddet består bl.a. af basisforskningsmidler fra forskningsreserven og af midler fra Omstillingsreserven. Omstillingsreserven indeholder den årlige 2 procents reduktion af universiteternes tilskud, der er tilbageført til universiteterne. I KU s budget er der indarbejdet en forventning om, at basisforskningsmidlerne videreføres efter 2017 på det nuværende niveau. Med Finansloven for 2015 er der givet et engangstilskud fra Omstillingsreserven på 47 mio. kr. i Forskningstilskuddet består endvidere af en fast profil på 384 mio. kr. til ph.d. og post. docs. Disse midler er øremærket med henblik på at fastholde universitetets ph.d.-optag på et højt niveau. Ved ansættelse af ph.d.- studerende følger en række omkostninger i form af vejledning, drift, husleje, bygningsdrift og administration. De reelle udgifter er således langt højere end de midler, der afsættes i forskningstilskuddet til ph.d. og post.docs. Regeringens ambitiøse plan forudsætter et samlet optag af ph.d ere årligt i sektoren, hvoraf KU s andel er et årligt optag på 820 ph.d ere, om end dette niveau ikke længere er kontraktligt fastlagt i Udviklingskontrakten. Som led i finanslovsforhandlingerne indgik alle folketingets partier den 30. oktober 2014 en aftale om fordeling af 857 mio. kr. fra forskningsreserven. Regeringen havde forlods lagt op til, at reserven skulle anvendes til at styrke den forskning, som virksomhederne direkte kan anvende og at fremme virksomhedernes samarbejde med forskningsinstitutionerne. Med aftalen opprioriteres forskningen i bl.a. biologisk produktion, fødevarer og strategiske vækstteknologier samt transport, infrastruktur og miljøteknologi via Danmarks Innovationsfond, som gennem aftalen sikres 455 mio. kr. Der er ikke yderligere frie basisforskningsmidler til universiteterne, så KU kan således kun forvente at få andel i de midler, der uddeles efter universiteternes ansøgning til Danmarks Innovationsfond. 3

5 Eksterne midler Københavns Universitet har i en længere periode haft en gennemsnitlig vækst i de eksterne midler på 11 procent årligt, dog har væksten siden 2013 været på 3-5 procent. Det skyldes bl.a. en overgang mellem programmer i EU (fra 7. rammeprogram til Horizon2020). Fra budget 2014 til 2015 ses en forventet vækst på 4 procent i de estimater, fakulteterne har indarbejdet i forventning til de eksterne midler. Herefter falder væksten i tiltrækningen af eksterne projektmidler til ca. 2 procent årligt frem til er stagnerende på 2017-niveau. Ser man på hele perioden 2014 til 2018, er den gennemsnitlige vækst på 2 procent for tiltrækning af eksterne midler. Udviklingen hen over årene er forbundet med en vis usikkerhed i relation til flerårsbudgetteringen. For første gang er de eksterne midler budgetteret af det decentrale niveau (fakulteter og institutter) i budgetoverslagsårene, hvor der hidtil fra centralt hold er indlagt en forventning om 5 procent stigning årligt. Den meget lille stigning i den eksterne virksomhed for budgetoverslagsårene ved budget 2015, kan bl.a. forklares ved, at der på institutniveauet ofte anlægges et vist forsigtighedsprincip i forhold til indtægtsniveauet ud i årene. Fakulteterne er fuldt ud bevidste om nødvendigheden af at tiltrække eksterne midler ikke mindst i lyset af usikkerheden omkring uddannelsesindtægterne. Der er en positiv forventning om fremadrettet at øge projektindtægter bl.a. fra Grundforskningsfonden, Innovationsfonden, Centre of excellence, Horison2020, private fonde og fra udenlandske fonde. Der er på fakultetsniveauet igangsat et arbejde med decideret ledelsesudvikling og kulturbearbejdning i forhold til, at institutniveauet opnår en mere strategisk tilgang og systematisk sikring af ansøgninger om eksterne bevillinger. Fremadrettet er det nødvendigt at supplere de gængse bevillingsgivere og tænke nyt i forhold til ansøgninger og eksterne fonde. Der er en tro på, at det i endnu højere grad end i dag er muligt at opdyrke det internationale marked for eksterne fondsbevillinger, finde uopdyrkede markeder for eksterne bevillinger internt i Danmark og styrke de tværfakultære ansøgninger. Ud over EU gøres der forsøg på at opdyrke det amerikanske marked, herunder National Institutes of Health (NIH), som kan være med til at sikre en fortsat finansiering af forskningsmiljøerne og støtteaktiviteterne. Tiltrækningen af store internationale forskernavne til KU har ofte den positive effekt, at det genererer yderligere tiltrækning af eksterne midler fra det internationale marked. Generelt er der på KU stor opmærksomhed omkring udviklingen i de eksterne projektmidler, og realiseringen af forventningerne til denne indtægtskilde følges nøje. KU er på nuværende tidspunkt et stykke fra at nå en målsætning om en vækst på 4 procent i alle år, men der arbejdes i den retning. Uddannelse I de seneste år har der været en pæn fremgang i sommeroptaget på bachelorstuderende og en stigende STÅ produktion. Det endelige optag i 2014 viser imidlertid, at optaget er identisk med optaget i I forhold til forventningen til KU's produktion af studenterårsværk (STÅ) ses en mindre vækst fra TB2014 til 2015 svarende til en forbedring af STÅ-produktionen på 1,7 procent (ca. 33 mio. kr. i heltidsuddannelsesindtægter). De stigende forventninger til en øget STÅ produktion i 2015 skyldes først og fremmest at STÅproduktionen i 2014 blev lidt bedre end forventet, og det har en positiv effekt på forventningen til Fra 2015 til 2018 er der indarbejdet en STÅ-prognose, som er let nedadgående. Dette er først og fremmest et udtryk for, at de ambitiøse forventninger, som har kendetegnet de seneste års produktion, er blevet nedtonet, ligesom de politiske signaler er helt ændret. I STÅ-prognosen for budget 2015 er den ministerielle dimensionering ikke direkte indarbejdet, men KU har dog i et forsøg på at imødekomme ønsket om at reducere optaget, nedsat kapaciteten på bacheloruddannelserne med 50 i 2014 og 350 i 2015 og frem, for de tørre fakulteter. Studiefremdriftsreformen er ikke indregnet med nogen økonomiske konsekvenser for budget 2015 og frem, da beregningsgrundlaget endnu er for usikkert, givet de pågående forhandlinger om dimensionering. Samtidig må det forventes, at Studiefremdriftsreformen vil få en effekt, men tidligst fra 2. halvår Regeringen har med finansloven for 2015 videreført taxameterforhøjelsen på kr. (takst 1), som hovedsageligt går til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, frem til og med Dog er midlerne placeret på en reserve til kvalitetsudvikling af de videregående uddannelser. Udmøntningen af reserven er gjort betinget af, at universiteterne sikrer øgede undervisnings- og vejledningstimer samt bedre forsker- 4

6 dækning. De faktiske betingelser er pt. ikke nærmere defineret. KU forventer dog, at takst-1 forhøjelsen bibeholdes og har derfor indarbejdet den som en forventning frem til og med budget Som sædvanligt reduceres uddannelsestaxameteret generelt med 2 procent årligt. Med de mange ukendte faktorer i forhold til universiteternes uddannelsesfinansiering, taxameterstruktur, dimensionering af optag samt krav om fremdrift og kvalitetsudvikling, er KU uddannelsesproduktion og uddannelsesøkonomi efter 2015 væsentlig mere usikre end vanligt. Strategiske satsninger Internt på KU er det fortsat Strategi 2016, som er med til at sætte rammerne for universitetets udvikling og fornyelse. Strategien sætter fokus på uddannelse, samarbejdet med omverdenen samt det interne samarbejde og den fælles identitet på universitetet. Et af de centrale initiativer i Strategi 2016 er en opprioritering af det tværfakultære samarbejde på både forskning- og uddannelsesområdet. Gennem 2016 Puljen er der siden 2013 igangsat en række interne tværgående uddannelses- og forskningsprojekter. Samlet set er der afsat 468 mio. kr. i perioden 2013 til I 2013 og 2014 har der været en mindre aktivitet end forventet, hvilket skyldes en række opstartsvanskeligheder for projekterne. Dels er denne type interne projekter nye for organisationen, og dels har overgangen til Navision Stat udfordret opfølgningen og styringen af projekterne. Dertil kommer, at ansættelser af videnskabeligt personale er en langstrakt proces. Det er forventningen at disse udfordringer løses i 2015, og at aktiviteten stiger markant. I forhold til ledelses- og organisationsudvikling vil der i 2015 fortsat være fokus på videreudvikling af en tenure track -model for karriereforløb for videnskabeligt personale. Derudover afsættes der igen midler til ledelsesudvikling og ledelsesevaluering til fortsættelse af KU s ledelsesudviklingsprogram. Som noget nyt arbejdes der særligt med ledelsesudvikling inden for forskningsledelse. Dertil kommer indsatsen i forhold til karriereudvikling og udstationering samt ledelses- og organisationsudvikling. På uddannelsesområdet prioriteres studiemiljøstrategien gennem en større afsætning - og som noget nyt - afsættes dels midler til et talentprogram og dels til en kommunikationsindsats i relation til de studerende. I 2015 prioriteres midler til en ny plan for integrering af innovation og entreprenørskab (I&E) i uddannelserne. Der videreføres endvidere en række udvalgte projekter som uddannelsesdag, kandidatmarkedsføring, projekt viden i udvikling samt studie- og karriereudvikling. Samtidig fortsætter indsatsen for udvikling af pædagogik og didaktik. Internationaliseringen styrkes bl.a. gennem afsætning af midler til KU s sprogstrategiske satsning flere sprog til flere studerende. På forskningsområdet fortsætter prioriteringen af aktiviteter, der øger mangfoldigheden blandt forskere og ledere på KU. Derudover afsættes der - ligesom i midler til initiativet kvinder i forskning samt Proof of Concept. Sidstnævnte anvendes til videreudvikling af forskningsresultater med nyttiggørelse for øje, og puljen havde en god efterspørgsel i I Bilag 1 er der redegjort for afsætningerne i Bestyrelsens Strategiske Pulje (BSP). Heraf fremgår det, at den formidlingsmæssige indsats prioriteres bl.a. bliver gennem en fælles strategi for prærekruttering på gymnasieniveau og skoletjenester. Den interne EU-præmiering ved hjemtagelse af større EU-projekter blev i 2014 afløst af Horizon 2020, hvor større samarbejdsprojekter med Københavns Universitet som koordinator, udløser én mio. kr. i belønning pr. projekt. Yderligere forudsætninger for at udløse præmiering er, at den samlede projektbevilling skal være større end én mio. Euro, og KU s andel skal være mere end Euro. I 2014 har der i årets første 11 måneder ikke været hjemtagelse af Horizon 2020 projekter, der udløser præmiering. Forventningen er, at aktiviteten øges i 2015, og der er konkret afsat 12 mio. kr. årligt til denne ordning. Der har været i 2014 været et afløb af den tidligere præmieringsordning, som dog stopper med årets udgang. 5

7 Fusioner Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) og Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (HUM) fusionerede pr. 1. januar I budget 2014 tilgik finanslovsmidlerne i relation til IVA, Det Humanistiske Fakultet som en konkret afsætning på 85,4 mio. kr. Ud fra et ønske om at opnå mest mulig ensartethed og standardisering i KU s processer, er IVA fra 2015 i dialog med Det Humanistiske Fakultet - indarbejdet i KU s budgetmodel på samme vis som KU s andre enheder og uddannelser. Indarbejdelsen bygger på forudsætning om, at hverken HUM eller de øvrige fakulteter må stilles økonomisk dårligere, end hvis IVA fortsat blev behandlet udenom KU s budgetmodel. Det har resulteret i en varig afsætning til Det Humanistiske Fakultet på 32 mio. kr. i 2015, faldende til 26 mio. kr. i 2016 og fremefter. Personale Budget 2015 øger lønsummen til videnskabelige medarbejdere (VIP) med ca. 5,8 procent i forhold til Q3 2014, svarende til 174 mio. kr. Det afspejler de seneste års indsats for at øge antallet af fastansat videnskabeligt personale samt en øget aktivitet i relation til ansættelser i forbindelse med 2016 Puljen. Dog er der blandt fakulteterne en forventning om, at der fremadrettet ikke sker en stigning i antallet af videnskabeligt personale på samme niveau som de seneste to år. Ansættelser af videnskabeligt personale er i høj grad påvirket af fakulteternes generelle økonomi, og derfor er det også i relation til VIP ansættelser af fast personale helt afgørende, at den eksterne virksomhed øges. Et væsentligt element i den nye udviklingskontrakt er ansættelse af flere faste VIP, hvilket vil blive prioriteret højt i den samlede styring af institutter mv. Det teknisk-administrative personale er opdelt i to personaletyper; TAP-FU (forskning og uddannelse) og TAP-AS (administration og service). TAP-FU er ansatte, der er meget tæt knyttet til forskning, undervisning eller formidling f.eks. medarbejdere, der udvikler apparatur eller beregninger, der anvendes direkte i forskningen. TAP-FU udviser en stigning fra Q til budget 2015 på 15,8 mio. kr. svarende til en vækst på 2,0 procent. Fakulteterne gav overordnet set udtryk for, at de har stor opmærksomhed på TAP-AS udviklingen. Nogle steder kan der ikke aktuelt effektiviseres mere i relation til TAP-AS udgifterne, mens der andre steder er fokus på fortsat at udvikle og effektivisere det administrative område. Udviklingen i TAP-AS udgifterne skal fortsat ses i relation til omsætningen. Øgede eksterne midler giver i mange tilfælde et øget behov for administration og flere og mere omfattende ministerielle analyser og reformer ligger også beslag på administrativt personale. I det lys er det positivt, at TAP-AS forbruget budgetteres på nogenlunde samme niveau i 2015 som ved Q ,1 procent i 2014 og 23,8 procent i 2015 af årets samlede lønomkostning. Budget 2015 lægger ikke op til universitetsbrede strukturelle tilpasninger af personalet, men der kan fortsat opstå lokale behov for omstrukturering og tilpasning af ressourcer, som nævnt tidligere. Bygningsområdet Der er i budget 2015 udarbejdet et 10-årigt bygningsbudget, der indeholder vedtagne beslutninger i forbindelse med KU s campusplaner og investeringsplaner. Gennemførelsen af et teknologisk løft til universiteterne, der blev vedtaget med Finanslov 2010, er i proces. De store byggeprojekter er defineret og påbegyndt. KU s planlagte, men endnu - ikke i alle tilfælde effektuerede, fraflytninger medfører, at universitetets fortætningsplaner forventes opfyldt, hvilket også er tilkendegivet fra henholdsvis BYGST og Styrelsen for Videregående Uddannelser (UDS). KU fortsætter arbejdet med den besluttede campusplan samt videreudvikling med fortsat fortætning. Byggeri af KUA3 og Niels Bohr Bygningen er påbegyndt, og aktstykke om Copenhagen Plant Science Center II forventes vedtaget i Gennemførelsen af nybyggerier til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ventes at medføre, at de resterende fortætninger kan gennemføres. Statens Naturhistoriske Museum er dog fortsat ikke fuldt finansieret, men museumsløsningen indgår fortsat i den samlede fortætning i henhold til aktstykke

8 KU er i samarbejde med HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) ved at etablere fjernkøling til syv af KU s bygninger ved Nørre Campus for at sikre veltempererede bygninger med et mindre energiforbrug. Første etape er i efteråret 2014 ibrugtaget med fjernkøling til Panum. KU har i 2013 ansøgt om bygningsselveje og Uddannelsesministeren har meddelt, at KU kan forvente en tilbagemelding og afklaring medio Denne tilbagemelding afventes inden bestyrelsesmødet primo december. It og overgang til nyt økonomi- og budgetsystem KU har i en årrække arbejdet på at optimere de fælles it systemer. Foruden en varig afsætning til at sikre en stabil og sikker it-drift, er der afsat yderligere midler til en fælles it pulje med en årlig profil på 35 mio. kr. i 2014 og 2015, 40 mio. kr. i 2016 og 45 mio. kr. i Denne pulje skal understøtte KU s fælles it, herunder KU s digitaliseringsstrategi. KU vil, med den nye digitaliseringsstrategi, fokusere på i højere grad at dække de behov, som både VIP, TAP, studerende, alumni og eksterne har for velfungerende og stabile it-løsninger. Fokus er på brugernes behov, og ikke så meget på det tekniske, som i den hidtil gældende it-strategi. Udfordringen er, at KU skal lave nogle endnu bedre it-løsninger, end vi har i dag. For at sikre de bedst mulige it-rammer for KU s økonomistyring overgik universitetet til Navision Stat den 1. januar Implementeringen af Navision Stat på Københavns Universitet er den største i Danmark. Formålet med overgangen til Navision er at opnå en bedre og mere ensartet økonomistyring ved anvendelse af et sammenhængende standardsystem på KU. I forbindelse med overgangen til Navision Stat er der samtidig ibrugtaget en ny, økonomisk styringsmodel for Københavns Universitet, som implementeres trinvist over de kommende år og forventes fuld indfases i Målet med KU's nye styringsmodel er at skabe overblik over og give indblik i sammenhængen mellem universitets formål, ydelser, aktiviteter og de ressourcer og omkostninger, som er forbundet hermed. Ved at koble informationer fra den faglige planlægning af ydelser og ressourcer til den økonomiske planlægning og budgettering, øges sammenhængen mellem den økonomiske styring og planlægningsprocesserne. I forlængelse af overgangen til Navision Stat introduceres et nyt budgetsystem, Prophix, som netop kan understøtte og skabe sammenhæng mellem planlægning og budgettering indenfor forskning og uddannelse i et flerårigt perspektiv. Prophix skulle have været implementeret allerede med budget KU har været præget af overgangen til Navision Stat i 2014, hvorfor budgetsystemet er udskudt til budget I forbindelse med overgangen til budgetsystemet Prophix er der udviklet et midlertidigt budgetværktøj, som systemunderstøtter flerårsbudgettering. Derfor har det allerede til budgetteringen af 2015 været muligt at igangsætte den flerårige indtægts- og omkostningsbudgettering. Det har betydet, at alle budgetenheder i budgetteringen af 2015 samtidig har udarbejdet og fået systemunderstøttet - et indtægts- og omkostningsbudget for årene Budgetsikkerhed og risikoafdækning Det samlede resultat for 2015 viser et underskud på 170 mio. kr. Foruden et træk på KU s centrale egenkapital på 35 mio. kr. til at finansiere KU s fælles it- og digitaliseringsstrategi har fakulteterne indarbejdet et træk på egenkapitalen på 135 mio. kr. I perioden 2016 til 2018 er der pt. indarbejdet et træk på egenkapitalen på 230 mio. kr. i 2016, 140 mio. kr. i 2017 og 70 mio. kr. i Egenkapitalforbruget ligger i dette budget for årene på 730 mio. kr., mod sidste års forventede forbrug på 800 mio. kr. Det er et fald på 70 mio. kr. Nedsparingen i de kommende år af KU s egenkapital skal foruden at sikre afsætning til KU s it systemer samtidig sikre en opretholdelse af et højt aktivitetsniveau indenfor uddannelse og forskning. Dertil kommer, at træk på egenkapitalen endvidere skal sikre nødvendige flytte- og indretningsomkostninger i relation til KU s samlede bygningsfornyelse primært i Til budget 2015 er fakulteternes blevet bedt om at kvalificere deres forventede træk på egenkapitalen ved at indberette behovet for disponering af egenkapitalen til bl.a. afholdelse af flytteudgifter, ibrugtagning af nye bygninger, køb af forskningsudstyr mv. 7

9 Udsigten for økonomien efter 2015 er forbundet med øget usikkerhed særligt pga. den ministerielle dimensionering. De konkrete økonomiske effekter af såvel dimensioneringsmodellen, Studiefremdriftsreformen og den igangværende Omkostningsstrukturanalyse er endnu usikre og næppe positive. Fakulteternes indarbejdede træk på egenkapitalen ifm. budget 2015, må derfor uundgåeligt ses i sammenhæng med, hvordan usikkerhedsmomenterne omkring uddannelsesindtægterne udvikler sig. Trækket på KU s egenkapital må vurderes løbende, og der kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at den fremadrettet til en vis grad skal anvendes til at sikre en balanceret indfasning af dimensionering og de dertil knyttede aktivitetstilpasninger. I afsnit 3 står der beskrevet mere om KU s forventede egenkapital i perioden Budgetsikkerheden i de kommende år er for KU endvidere udfordret ved, at forventningen til den eksterne virksomhed har en lavere vækst end tidligere efter Det er set i lyset af udfordringerne på uddannelsesområdet ret kritisk, da de eksterne midler alt andet lige får en større og større betydning for KU s budgetsikkerhed og vækst. Fakulteterne er bevidste om, at det skal sættes fuld fokus på at øge tiltrækningen af de eksterne forskningsmidler og fremadrettet supplere de gængse bevillingsgivere og tænke nyt i forhold til ansøgninger og eksterne fonde. Foruden fakulteternes forventede træk på egenkapitalen i de kommende år, er de til budget 2015 blevet bedt om at foretage en risikovurdering af deres indtægter i forhold til budget Dette ligger i forlængelse af Rigsrevisionens anbefalinger ovenpå undersøgelsen af universiteternes generering af overskud, der har medført en stigende egenkapital i de seneste år. Fakulteternes indmeldinger indgår som element i den konsoliderede risikovurdering for KU. 2.1 Rektors samlede indstilling Rektor indstiller: At bestyrelsen vedtager det samlede budget for Københavns Universitet for 2015 således som det aktuelt foreligger. I kvartalsrapporteringerne i løbet af 2015 vil bestyrelsen blive orienteret om de løbende prognoser. At bestyrelsen betragter budgetforslaget for budgetoverslagsårene som vejledende, som følge af de generelle usikkerheder der knytter sig til indtægtsgrundlaget. At bestyrelsen betragter brug af egenkapitalen for budgetoverslagsårene som vejledende. 8

10 3. Budget Resultatbudget Tabel 1. Resultatbudget kr./løbende priser Budget 2014 Prognose Q Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Uddannelsesindtægter Forskningstilskud Basistilskud Eksterne midler Bygningsrelaterede indtægter Andre indtægter Indtægter Løn - VIP Løn - TAP-FU Løn - TAP-AS Bygningsdrift Øvrig drift Afskrivninger Ordinære driftsomkostninger i alt Resultat før finansielle poster Finansielle poster Årets budgetterede resultat kr./løbende priser Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Ministeriel dimensioneringsmodel (forventet reduktion af indtægter) Note: Den ministerielle dimensioneringsmodel er beregnet ud fra det grundlag der foreligger november I 2019 forventes dimensioneringsmodellen, at koste KU op imod 111 mio. kr. Det forventes, at KU kan nå at tilpasse omkostningerne i takt med bortfald af indtægter. Indtægter På indtægtssiden tilvejebringes universitetets samlede økonomiske råderum primært via 3 hovedkilder: 1) Finanslovstilskud inkl. uddannelsesindtægter, 2) Eksterne midler og 3) øvrige indtægter. I figur 1 er indtægtskilderne illustreret. Finanslovstilskud Den væsentligste del af KU s indtægter stammer fra finansloven. Finanslovsindtægterne består dels af aktivitetsafhængige tilskud (uddannelsesindtægter), hvorved der kan opstå usikkerhed omkring tilskuddets størrelse, som følge af ændret produktion og/eller takstfastsættelse, dels af forsknings- og basistilskud, hvor der er en noget større sikkerhed om tilskuddenes størrelse. Til gengæld er disse ofte udsat for besparelser og styret af politiske forhandlinger sent i budgetprocessen. 9

11 Uddannelsesindtægter Prognosen er beregnet på baggrund af antallet af optagne studerende pr. 1. oktober 2014, de eksisterende studerende samt forventninger til deres adfærd i form af beståede eksaminer. Budgettet er baseret på den forventede STÅ-produktion, som fremgår af tabel 2, som har været i høring og til justering på fakulteterne. Tabel 2. STÅ udvikling pr. fakultet STÅ-udvikling pr. fakultet TB2014 B HUM JUR SCIENCE SAMF SUND TEO I alt Uddannelsesindtægten er afhængig af den endelige STÅ-produktion, hvorfor der er usikkerhed forbundet med midlerne. Generelt har STÅ-prognosen på det korte sigt været rimelig pålidelig. Tabel 2 viser, at forventningen til STÅ-produktionen i 2015 er opjusteret med 441 STÅ siden Til gengæld viser tabellen en faldende STÅ produktion i , hvilket er et udtryk for, at de ambitiøse forventninger der har været tidligere til heltidsuddannelsesindtægterne er markant nedtonet. I budget 2015 er eventuelle effekter af studiefremdriftsreformen vurderet til at være neutrale. Gevinsten ved, at nogle studerende kan forbedre deres effektivitet, modsvares af manglende STÅ for de studerende, der må forventes at blive udskrevet. Den ministerielle dimensionering er ikke indarbejdet i STÅ-prognosen, da de økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt er uvisse. Den forventede udvikling i KU s samlede STÅ- produktion i perioden er illustreret i figur 2. I forhold til 2014 er uddannelsestaxameteret generelt reduceret med 2 procent. Alligevel vækster uddannelsesindtægterne samlet set i forhold til 2014 grundet indarbejdelsen af en ny STÅ-prognose. I uddannelsesindtægterne indgår endvidere takst 1- forhøjelsen for hele perioden, som hovedsagligt går til de tørre fakulteter. Taxameterforhøjelsen på kr. er med finansloven videreført frem til og med Midlerne for 2017 er dog placeret på en reserve til kvalitetssikring af de videregående uddannelser, og er gjort betinget af, at universiteterne sikrer øgede undervisning- og vejledningstimer samt bedre forskerdækning. De faktiske betingelser er endnu ikke defineret, men KU forventer, at få andel i takst 1-forhøjelsen på samme niveau som hidtil, og har som følge heraf indarbejdet den i budget

12 Udover uddannelsesindtægten for heltidsuddannelse (STÅ) genererer KU også uddannelsesindtægter for deltidsuddannelse, ind- og udrejsende studerende (internationaliseringstaxameter) samt færdiggørelsesbonus. Taxameterbonusmodellen for færdiggørelse af bachelorer og kandidater blev fuldt indfaset i Bonustaksten bliver reguleret efter det faktiske antal kandidater og bachelorer som opfylder betingelserne om studiegennemførelse og vil først blive endelig fastsat på Tillægsbevillingsloven 2015 (TB15) i november I alt er der i mio. kr. på finansloven til færdiggørelsesbonus til fordeling mellem universiteterne. Der er generelt stor usikkerhed omkring fordelingen af de 810 mio. kr. mellem universiteterne, da disse er baseret på gennemførelsestiderne for det enkelte universitets studerende. Ligeledes er der tale om en fast pulje for sektoren samlet, så bedre præstation i hele sektoren vil ikke udløse mere bonus til KU. Generelt opleves der i sektoren en stadig forbedring af bachelorer, der udløser bonus, hvorved taksterne nedsættes. Omvendt opleves der en svag stigning i forhold til kandidat-bonussen. Fakulteternes stigende estimat af bonus hen over årene, skyldes takstforhøjelser i relation til bachelor- og kandidatbonus. Med Studiefremdriftsreformen er der varslet en markant forøgelse af afsætning til færdiggørelsesbonus. KU s andel af denne pulje følger præstationen i forbindelse med de mål, som er afsat i reformen og afhænger endvidere af hele sektorens præstation i forhold til færdiggørelse af bachelorer og kandidater. Forudsætninger for at få andel i puljen og den endelige afsætning hertil er endnu uvis, hvorfor den ikke er indarbejdet i forventningerne til budget 2015 og fremefter. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) i KU s budgetmodel Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) og Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (HUM) fusionerede pr. 1. januar I budget 2014 fik IVA/HUM en konkret afsætning på 85,4 mio. kr., svarende til den økonomiske profil, hvormed IVA er indarbejdet i KU s finanslovsparagraf. Ud fra et ønske om at opnå mest mulig ensartethed og standardisering i KU s processer, bør en indfusioneret enhed indarbejdes og behandles på lige fod med de øvrige institutter på KU. Fra og med budget 2015 er IVA derfor indarbejdet i KU s budgetmodel på samme vis som KU s andre enheder og uddannelser. Det betyder dels, at IVA s uddannelser vil indgå i modellen med en fordeling af heltidstaxametrene, og dels at IVA s bygninger indgår i KU s fælles bygningsbudget og den deraf følgende udlægning af husleje og ejendomsskatter på 50 procent. Indarbejdelsen af IVA i KU s budgetmodel bygger på forudsætningen om, at en indarbejdelse, hverken må stille HUM eller de øvrige fakulteter økonomisk dårligere end, hvis IVA fortsat blev behandlet udenom KU s budgetmodel. Koncern-økonomi har i dialog med HUM udarbejdet en model for indarbejdelsen, som har resulteret i, at IVA/HUM tildeles en øremærket ramme på 32 mio. kr. i 2015, faldende til 26 mio. kr. i 2016 og fremefter. Denne kompensation sikrer, at IVA/HUM ikke stilles dårligere end udenfor modellen samtidig med, at IVA s uddannelser bidrager til de tværgående aktiviteter gennem budgetmodellens fordeling af heltidstaxametrene. Uddannelsesindtægter fra andre statslige institutioner KU forventer følgende uddannelsesproduktion fra Undervisningsministeriet (UVM): Uddannelsesproduktion finansieret af Undervisningsministeriet (UVM), Årslever Uddannelse Institut Fakultet B Skov og Naturteknikerudd., EUD, hovedforløb Skovskolen SCIENCE Skov og Naturteknikerudd., EUD, praktikforløb Skovskolen SCIENCE Skov- og Naturområdet, AMU Skovskolen SCIENCE Natur- og Kulturformidler Skovskolen SCIENCE Beslagsmedsuddannelsen, EUD Institut for Produktionsdyr og Heste SUND Tandklinikassistentuddannelsen Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere SUND

13 KU forventer følgende uddannelsesproduktion fra Uddannelses- og forskningsministeriet (UFM), som ligger udenfor 19.2 (Forskning- og Universitetsuddannelser): Uddannelsesproduktion finansieret af Undervisnings- og Forskningsministeriet (UFM), STÅ Uddannelse Institut Fakultet B Tandplejer Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere SUND Viderudd. i odontologisk praksis Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere SUND Have- og Parkingeniør Skovskolen SCIENCE Friluftvejlderuddannelsen Skovskolen SCIENCE Master i Friluftsliv SCIENCE Aktiviteterne, finansieret af UVM/UFM, indgår som en del af Uddannelsesindtægter. Aktiviteterne er prognosticeret af fakulteterne. Forskningstilskud KU s forskningstilskud i 2015 er tilnærmelsesvist på niveau med Heri er indregnet et forventet forbrug af forskerskolemidler (FUP) fra balancen (ca. 15 mio. kr. i 2015). I forskningstilskuddet er der indarbejdet 198 mio. kr. i basisforskningsmidler fra forskningsreserven og 162 mio. kr. i forskningsmidler fra omstillingsreserven, som indeholder den årlige 2 procents reduktion af KU s tilskud. KU har i 2015 fra tidligere globaliseringsforlig fået i alt 369,9 mio. kr. til ph.d., 13,8 mio. kr. til post.doc. og 178,1 mio. kr. i forskningsmidler, hvoraf de 50,0 mio. kr. på KU udmøntes specifikt til ph.d. på de tørre fakulteter. Derudover er der i forskningstilskuddet 30,3 mio. kr. fra tidligere globaliseringsforlig årligt i 2015 og fremover. I forliget ultimo oktober 2014 vedr. fordeling af forskningsreserven er der udmøntet 218 mio. kr. til fri forskning med fokus på talentudvikling mv., hvoraf de 196 mio. kr. afsættes til Det Frie Forskningsråd. Danmarks Innovationsfond Fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation tildeles 455 mio. kr. Med ændringsforslaget til Finanslov 2011 skete der en teknisk omlægning fra Øvrige formål til Forskning, og for 2015 udgør den nu samlet set 57 mio. kr., hvilket i forhold til 2014 er et fald på knap 7 mio. kr. Der er tale om en ren teknisk omlægning fra basistilskud på finansloven, der falder tilsvarende. Med finansloven for 2015 udgør midler til forskeruddannelsesprogrammer (FUP) knap 70 mio. kr. årligt i 2015 og fremover. Modsat rettet er forskningstilskuddet generelt beskåret med 2 procent, hvilket i 2015 er på 47 mio. kr. Efter forliget om forskningsreserven og en endelig vedtagelse af Finansloven 2015 ligger forskningstilskuddet fast for året. Basistilskud KU s basistilskud dækker dels over Øvrige formål, Forskningsbaseret myndighedsbetjening samt Administrative effektiviseringer. KU er underlagt en årlig administrativ besparelse på 84 mio. kr., som har til hensigt at sikre en fortsat effektivisering af det administrative område. Den administrative besparelse er fordelt efter en fast, årlig negativ profil pr. fakultet. KU udfører Forskningsbaseret Myndighedsbetjening for Fødevareministeriet vedr. opgaver i relation til fødevareøkonomi. Derudover udføres for Miljøministeriet, bl.a. opgaver vedrørende skovovervågning; i 2015 overføres der 22 mio. kr. til myndighedsbetjening KU som går til SCIENCE. Finanslovens tilskud til Øvrige formål dækker bl.a. over en teknisk omlægning af det tidligere kapitaltilskud. Øvrige formål dækker således bl.a. tilskud til bygningsvedligeholdelse, tilskud til ejendomsskatter, tilskud til universitetets museer og samlinger, biblioteker m.m. I 2015 er Øvrige formål endvidere opskrevet, som følge af at 2. og 3. etape af KUA udløser en huslejeregulering. I perioden 2016 til 1018 forventes yderligere huslejereguleringer i takt med, at KUA-bygningerne ibrugtages. 12

14 Eksterne midler Indtægterne fra den eksterne virksomhed genereres henholdsvis som Indtægtsdækket virksomhed, Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, Retsmedicinske ydelser og Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Disse midler tilfalder den enkelte optjenende enhed. De bidrager til den ordinære virksomhed via overhead/ administrationsbidrag. Siden 2008 er alt optjent overhead tilfaldet det enkelte fakultet. Alle eksterne midler er budgetteret af fakulteterne. Der forventes i 2015 eksterne midler for ca mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til budget 2014 på ca. 102 mio. kr. (i løbende priser), svarende til 4 procent. Den tilskudsfinansierede forskning udviser i alt en stigning på 125 mio. kr. i løbende priser (svarende til 5 procent) fra budget 2014 til budget Der er generelt knyttet relativ stor usikkerhed til budgetteringen af den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, idet omsætningen, dels afhænger af fakulteternes succesrate i forbindelse med ansøgninger, dels afhænger af den aktuelle produktion og dermed overførsel af løn og drift til forskningsaktiviteter på de enkelte projekter i budgetåret. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter udviser et fald på 25 mio. kr. svarende til 35 procent. Retsmedicinske ydelser udviser et svagt fald 3,6 mio. kr. svarende til 2 (procent), mens der for kommerciel indtægtsdækket virksomhed stiger med godt 6 mio. kr. dvs. ca. 14 procent i løbende priser. Udviklingen i de eksterne midler kan ses i bilag 2. Efter en periode med en gennemsnitlig vækst på 11 procent i de eksterne midler, viser figur 3, at væksten flader ud fra I perioden 2014 til 2018 svarer stigningen til en årlig vækst på 2 procent. Den aftagende vækst i forhold til projektmidler, må anses for at være et udtryk for den usikkerhed, som er forbundet med flerårsbudgetteringen. Som noget nyt foregår budgetteringen af de eksterne midler decentralt på institutniveauet, hvor der kan være en tendens til at budgettere forsigtigt i forhold til kommende indtægter. Med andre ord skal der tages forbehold for den afmatning, som figuren umiddelbart udtrykker. Overgangen mellem programmer i EU er dog en reel årsag til, der er en usikkerhed i forhold til fremtidens projektindtægter. Såvel fakulteter som institutter har fokus på at øge de eksterne projektmidler ikke mindst i takt med at basisog forskningsmidler i stigende grad mindskes og øremærkes, og der arbejdes henimod målsætningen om en vækst på 4 procent i alle år. Øvrige indtægter Bygningsrelaterede indtægter De bygningsrelaterede indtægter stammer fra KU s udlejning af lokaler til eksterne lejere. Udover huslejebetaling indgår diverse driftsindtægter forbundet med disse lejemål, da KU opkræver ejendomsskat og bidrag til vedligeholdelse. Andre indtægter KU s Andre indtægter består primært af salg af varer og tjenester, kompendier, deltagerbetaling samt øvrige indtægter. Der er en vis usikkerhed forbundet med budgetteringen af Øvrige indtægter, som stiger hen over 13

15 årene. Usikkerheden relaterer sig til ændret registreringspraksis i forbindelse med overgangen til en ny registreringsramme. Andre indtægter budgetteres af det decentrale niveau. Ordinære driftsomkostninger Institutterne har foretaget konkret budgettering af udgifterne i Sammenholdt med forventningerne til investeringsomfanget og ændring i feriepengehensættelse er fakulteternes konsoliderede budgetter korrigeret, så de optræder omkostningsbaseret. De ordinære omkostninger forventes at ligge på 8.614,4 mio. kr. i Lønomkostninger De samlede lønomkostninger er budgetteret til 5.219,1 mio. kr. i Lønomkostningerne udgør knap 60,6 procent af de samlede ordinære omkostninger. Lønnen er fordelt på løn til videnskabeligt personale (VIP) og teknisk-administrativt personale (TAP), hvoraf VIP lønnen udgør 60,5 procent af de samlede lønomkostninger og den samlede TAP-løn udgør 39,5 procent. Der er i 2015 budgetteret med løn til TAP-FU på 820,0 mio. kr. svarende til 15,7 procent og løn til TAP-AS på 1.242,9 mio. kr. svarende til 23,8 procent af de samlede omkostninger. VIP-lønnen og den samlede TAP løn er steget marginalt fra 2014 til 2015 begge set i forhold til årets samlede lønomkostninger. For begge ses en stigning på 0,3 procentpoint. De samlede lønomkostninger er budgetteret knap 235,6 mio. kr. højere end ved budget 2014 (løbende priser). Der er dog generelt knyttet stor usikkerhed til fordelingen mellem løn og drift, ikke mindst i den eksterne virksomhed, hvor endnu ikke realiserede projekter skal estimeres og budgetteres. I den ordinære virksomhed er der lavet tentative fordelinger mellem løn- og driftsomkostninger på diverse puljeafsætninger, hvilket også er behæftet med usikkerhed. Bygningsdrift og øvrig drift Driftsomkostninger er samlet budgetteret til 3.395,2 mio. kr. i 2015, hvilket er et lille fald på knap 27,2 mio. kr. ift. budget Driften udgør 39,4 procent af de ordinære omkostninger og omfatter bygningsdrift, øvrig drift og afskrivninger. Driftsomkostningerne i 2015 er budgetteret på niveau med driften i 2014-Q3 (løbende priser). Der er budgetteret med bygningsrelaterede omkostninger på 1.693,2 mio. kr. Fra og med budget 2014 udlægges 50 procent af huslejen og ejendomsskatterne til fakulteterne. I 2015 er fakulteternes andel af huslejebetalingen på 502,8 mio. kr. Omvendt får fakulteterne tilført en øremærket afsætning til huslejeudgiften på 499,8 mio. kr. Den øremærkede afsætning til husleje er ikke identisk med den andel af huslejen, som fakulteterne bliver opkrævet i huslejebetaling. Differencen skyldes dispositioner foretaget af fakulteterne, der har indflydelse på deres husleje. Det kan være nye lejemål, ændringer i udlejning, etc. Udgangspunktet for fastsættelsen af omkostninger til husleje og dermed størrelsen af den øremærkede afsætning til husleje, tager afsæt i de gældende campusplaner, dvs. at der kan forekomme ændringer i udlægningen, hvis disse allerede indgår i campusplanerne f.eks. aftale om nyt museum. Bygningsomkostningerne er nærmere beskrevet i bygningsbudgettet, jf. bilag 5. 14

16 Afskrivninger Afskrivningerne i 2015 er baseret på den eksisterende aktivmasse, og på det forventede investeringsomfang i I årene er afskrivningerne beregnet i forhold til den eksisterende aktivmasse og det forventede investeringsomfang Investeringsomfanget er estimeret af fakulteterne og opgøres i tabel 3. Tabel 3. Afskrivninger Prognose mio kr./løbende priser 2014-Q3 B Bruttoinvesteringer 203,5 176,7 153,3 108,9 115,5 Donationsneutralisering 67,8 39,7 38,7 28,9 31,9 Nettoinvesteringer 135,7 137,0 114,6 80,0 83,6 Bruttoafskrivninger 241,4 190,2 193,3 178,3 155,4 Donationsneutralisering 115,3 82,1 79,5 67,4 47,4 Nettoafskrivninger 126,0 108,2 113,9 111,1 108,1 Note: På grund af afrundinger afviger totalen for nettoinvesteringer og nettoafskrivninger fra delsummerne. Forskellen mellem brutto- og nettoafskrivninger skyldes donationsneutraliseringen, der i stedet påvirker donationsforpligtelsen på balancen. Investeringsomfanget er estimeret af fakulteterne. Bruttoinvesteringerne fordeler sig gennemsnitligt med ca. 60 procent til forskningsudstyr og maskiner, ca. 21 procent til IT-investeringer, ca. 16 procent til bygningsrelaterede investeringer samt ca. 3 procent til øvrige investeringer (inventar, transportmateriel og patenter) henover perioden. Forskningsudstyrets, maskinernes og IT-investeringernes andel er nogenlunde konstant gennem perioden; mens de bygningsrelaterede investerings andel er relativt betydelig i 2015 (33 procent). De bygningsrelaterede investeringer er relateret til nye byggerier på Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet og Det Natur-og Biovidenskabelige Fakultet. Fakulteternes indmeldinger viser et stagnerede investeringsniveau frem mod Nye estimeringer baseret på mere sikker viden efterhånden, som vi rykker nærmere 2018 vil formentlig vise et større investeringsniveau, end det der fremgår af oversigten. Afskrivningerne forbliver på et relativt højt niveau gennem perioden pga. det betydelige investeringsniveau primo perioden. Primo perioden er afskrivningerne relativt betydelige. Det skyldes ændrede afskrivningshorisonter fra 10 til 5 år i forbindelse med forskningsudstyr og maskiner pr. ultimo Som følge af ændringen straks afskrives en betydelig anlægsmasse i Finansielle poster (renteindtægter/-udgifter), netto Der er i 2015 budgetteret med finansielle poster på 19,0 mio. kr., hvilket tilnærmelsesvist er på niveau med Det forventes, at stort set alle udbetalinger vedrørende byggeriet på Panum finder sted i 2015, hvilket vil give et større træk på likviditeten. Det kan medføre et fald i de forventede finansielle nettorenter. Der forventes ikke mærkbare udsving i renteniveauet. Der er stadig stor fokus på at optimere afkastet af de likvide midler samtidig med, at fokus er øget på muligheden for at få anvist forskud på projekter samt hurtigere opfølgning på tilgodehavender. 15

17 3.2 Balancebudget Med udgangspunkt i 3. kvartalsrapport for 2014, er der opstillet et balancebudget for den resterende del af 2014, samt for året Tabel 4. Balancebudget Forventet Forventet Primo ultimo ultimo kr./løbende priser Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Varebeholdning Tilgodehavender Kortfristede obligationer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Egenkapital Regulering direkte i egenkapital (gældsbreve) Periodens resultat Henlæggelser Egenkapital Hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver i alt Aktiver Anlægsaktiver Samlet forventes immaterielle og materielle anlægsaktiver at blive formindsket med 25,4 mio. kr. som følge af, at de samlede investeringer anslås til 176,7 mio. kr., mens bruttoafskrivningerne er budgetteret med 190,2 mio. kr. i Donerede investeringer forventes at udgøre 39,7 mio. kr. og donationsafskrivningerne vil være på 82,1 mio. kr. i Stigningen i finansielle anlægsaktiver på 603,3 mio. kr. i 2015 som følge af donation til Mærsk Bygning, der er forventet færdiggjort i Omsætningsaktiver Tilgodehavender på i alt 1.220,0 mio. kr. ultimo 2015 vedrører hhv. husleje deposita på i alt 60,0 mio. kr., tilgodehavender vedrørende salg på 200,0 mio. kr., tilgodehavender vedr. eksterne projekter på 650,0 mio. kr. og andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter på i alt 310,0 mio. kr. De likvide beholdninger og investeringerne i kortfristede obligationer forventes samlet at udgøre mio. kr. ultimo 2015, og de forventes samlet set at ændre sig med -490 mio. kr. i 2014 fra mio. kr. ultimo Nedbringelsen af de likvide beholdninger i 2015 skyldes primært betaling til Bygningsstyrelsen af 603,3 mio. kr. vedr. Maersk-bygningen, idet KU dog også forventer at modtage en donation hertil på 303 mio. kr. i

18 En anden årsag er et fortsat højt investeringsniveau på 137,0 mio. kr. i 2015, som ikke er finansieret via donerede projekter. Desuden forventes der et underskud på 170 mio. kr. i 2015, som også trækker på likviditeten, selv om en betydelig andel på ca. 108,1 mio. kr. stammer fra ikke-likvide afskrivninger. Der kan desuden forventes betydelige udsving i de likvide midler gennem året, og fordelingen kan ændre sig mellem investering i obligationer og likvide midler. Passiver Egenkapitalen Periodens budgetterede resultat overføres til egenkapitalen. Der er budgetteret med et driftsmæssigt underskud på 119,7 mio. kr. ved 2014-Q3, samt et driftsmæssigt underskud i 2015 på 170,0 mio. kr., opgjort efter indmeldinger fra fakulteterne og Fællesadministrationen. KU s egenkapital primo 2014 er på 1.159,4 mio. kr. og forventes ultimo 2015 at blive på 1.473,0 mio. kr. Ændringen skyldes dels ovennævnte forventninger om underskud i 2014 og 2015, og dels en stigning på 603,3 mio. kr. i egenkapitalen, når staten (Bygningsstyrelsen) udsteder gældsbreve til KU vedr. Mærsk-donationen. Fra budget 2013 og de kommende år er der med den øgede budgetsikkerhed i tilskudsindtægterne indregnet et træk på egenkapitalen til forskellige strategiske initiativer og aktiviteter. Disse skal dels være med til at opretholde et højt aktivitetsniveau på uddannelses- og forskningsområdet, dels imødekomme de betydelige indflytningsomkostninger som følge af KU s samlede bygningsfornyelse og dels sikre at niveauet for egenkapitalen er på en forsvarlig størrelse set ud fra en samfundsmæssig synsvinkel. Ministeriets dimensioneringsmodel (revideret primo november) introducerer dog en betydelig usikkerhed på uddannelsesindtægterne fra 2016 og frem. Årsagen er en reduktion af kandidatoptaget - begyndende i som gør, at den indfødende bachelorproduktion skal reduceres allerede 3 år tidligere dvs. fra sommeroptaget Overslagsberegningerne på dimensioneringsmodellen, på det grundlag der forelå primo november, viser økonomiske konsekvenser for uddannelsesindtægterne på op imod 111 mio. kr. i Rigsrevisionen har i løbet af 2013 gennemført en større undersøgelse af universiteternes stigende egenkapital og årsagerne hertil, foranlediget af en anmodning fra Statsrevisorerne i august Rigsrevisionen ønskede at analysere og vurdere sammenhængen mellem universiteternes generering af overskud, stigende egenkapital og økonomistyring. Konklusionen på Rigsrevisionens undersøgelse blev, at de fortsat vil følge udviklingen i universiteternes egenkapital bl.a. i forhold til universiteternes arbejde med at fastsætte mål for egenkapitalen bundet op på risikoberegninger på indtægts- og udgiftssiden. Risikovurdering og fastlæggelse af egenkapitalniveau i budgetperioden I forlængelse af Rigsrevisionens rapport i 2013 skal universiteterne foretage en vurdering af risikoen i indtægter og udgifter for budgetperioden samt vurdere hvad der bør henlægges til fremtidige investeringer, herunder indretningsudgifter ved indflytning i nye laboratorier og bygninger. KU har i budget 2015 opgjort henlæggelser til indretning og nye bygninger for alle fakulteter og indarbejdet dette i opstillingen over den forventede egenkapital, som vises i tabel 5.a. og 5.b. Risiko i indtægter Hovedkilderne til indtægter på KU er projektindtægter, uddannelsesindtægter og tilskudsindtægter. Projektindtægterne har gennem de seneste år været pænt stigende med ca. 5 procent dog med en stagnation i perioden 2013 til Fra 2014 til 2015 stiger projektindtægterne med 4 procent. I budget 2015 er der for overslagsårene budgetteret med en mindre vækst i de eksterne projektindtægter. Der er fuld fokus på de eksterne midler og udviklingen følges nøje. Usikkerheden i den flerårige budgettering af eksterne midler er begrundet i skiftet i EU s rammeprogrammer, omlægninger i Danida samt varierende uddelingsmønster i forskellige fonde. Uddannelsesindtægter plejer at udvikle sig efter et bestem mønster, der er lagt ind i den frekvensrækkemodel, der bruges til at prognosticere uddannelsesindtægterne. Den nye studiefremdriftsreform, den igangværende Omkostningsstrukturanalyse men først og fremmest den ministerielle dimensionering giver markante udfordringer med prognosticering af indtægterne i den kommende budgetperiode frem til Den ministerielle dimensionering er ikke direkte indarbejdet i STÅ-prognosen for budget 2015 og frem, da de økonomiske konsekvenser er uvisse. De politiske drøftelser på uddannelsesområdet følges nøje. 17

19 Tilskudsindtægterne er med undtagelse af uddannelsesindtægterne relativt sikre grundet den treårige budgetsikkerhed. Det forventes, at den treårlige sikring af takst 1-forhøjelsen og forskningsmidler fra forskningsreserven fortsætter efter Samlet sættes usikkerheden på indtægterne i budgetperioden til mio. kr. Risiko på omkostninger I budget 2015 går godt og vel 60 procent af KU s samlede omkostninger til løn. KU ønsker at undgå strukturelle og nedskæringsbegrundede personaletilpasninger. Især på det videnskabelige område er det nødvendigt at drive universitet med en vis kontinuitet, dels for at kunne rekruttere internationalt og dels grundet et meget specialiseret marked. Det er ikke ønskværdigt at komme i en situation, hvor det er nødvendigt med hurtige tilpasninger, dels af personalepolitiske grunde, og dels fordi det tager meget lang tid at reetablere et højt fagligt niveau på det videnskabelige område. Lønomkostningerne betragtes derfor som en fast omkostning, hvor der ikke er mulighed for fleksible kortsigtede ændringer. Nedgang i indtægter, kan derfor ikke umiddelbart modsvares af nedgange i lønomkostninger. Driftsomkostninger ligger i budget 2015 på ca. 39 procent fordelt omtrent ligeligt på generelle driftsomkostninger og bygningsomkostninger. Bygningsomkostningerne er langsigtede, og kan ikke tilpasses hurtigt. Opsigelser af bygninger på et universitet kræver rømninger af kerneaktiviteter, opsigelser og derefter udfasning af huslejen. Bygningsudgifterne og især KU s nybygningsportefølje rummer imidlertid betydelige risici, da det viser sig, at de priser nybyggerierne besluttes på meget ofte stiger inden bygningerne er færdige, hvilket fører til stigende huslejeudgifter i SEA-ordningen over de kommende år. De almindelige driftsudgifter er for ca. halvdelens vedkommen forholdsvis fleksible på kort sigt. De vil således kunne reduceres gennem ledelsesbeslutninger i en krisesituation og holdes lave i et års tid. Derefter skal der findes et nyt leje, der sikrer opretholdelse af kerneydelserne. Udstyrsindkøb der aktiveres er grundlæggende ikke fleksible på kort sigt. Her vil udsættelsen af indkøb først have effekt efter budgetperiodens udløb. Samlet set vurderes, at det kun er muligt i betydende omfang at reducere hurtigt på de ordinære driftsudgifter, ligesom vi må konstatere, at der er risiko for stigende huslejeudgifter på porteføljen af byggesager. Det er således vurderingen, at ledelsen ved reducerede indtægter vil kunne regulere omkostningerne ned med mio. kr. i løbet af forholdsvis kort tid. Henlæggelser til indflytningsudgifterne og infrastruktur KU har flere byggesager i gang end nogensinde før. Dels Mærsk-bygningen, Niels Bohr Bygningen, CPSC 1 og 2, KUA3 og de mange laboratoriesager. Og med nogen sandsynlighed vil også det nye museum blive sat i gang indenfor budgetperioden. Udgifter til indretning af laboratorier og studieområder samt indflytningsudgifter er i øvrigt ikke ubetydelige. Derfor har fakulteterne sparet op gennem de senere år, så afholdelse af disse udgifter ikke skal belaste det enkelte indflytningssår og dermed kerneopgaverne. Hertil kommer, at de våde fakulteter har behov for betydelige indkøb af udstyr og infrastruktur, dels ved indflytningen i de nye laboratorier og dels som følge af nye forskningsområder. Det samlede behov for opsparing til disse formål skønnes at være på mio. kr. Ledelsen vurderer således samlet, at der er behov for en egenkapital på ca mio. kr. med det risikobillede og henlæggelsesbehov, der kendes og skønnes for budgetperioden 2015 til Forventninger til udvikling i egenkapital, herunder donationer KU har siden overgangen til selveje og omkostningsbaserede regnskaber arbejdet med balanceposter svarende til virksomheder, herunder opgørelse af egenkapital. I flere år er der på KU arbejdet for at øge egenkapitalen, så KU kunne blive uafhængig af statsforskrivningen, der udløb i Siden Rigsrevisionens undersøgelse af universiteternes egenkapital begyndende i 2012, arbejdes der i retning af at finde balance mellem på den ene side at have et reelt egenkapitalberedskab til afdækning af risici i indtægter og udgifter og på den anden side at imødekomme det politiske fokus, der er på KU s egenkapitalstørrelse. 18

20 Fakulteterne er til budget 2015 blevet bedt om at kvalificere deres træk på egenkapitalen i de kommende år i relation til bl.a. flytte- og indretningsomkostninger, køb af forskningsudstyr mv. Fakulteterne indmeldinger vedr. egenkapitalen ses nedenfor i tabel 5.a og 5.b. I nedenstående tabeller ses udviklingen i egenkapitalen på baggrund af to forskellige scenarier: Tabel 5.a. skitserer KU s egenkapital ud fra det forventede træk på egenkapitalen, som fakulteterne har indarbejdet i budget 2015 og frem samt donationer til Mærsk bygningen fra A.P. Møller Fonden. Tabel 5.b. indeholder endvidere forventede donationer til et nyt Statens Naturhistoriske Museum. Tabel 5.a Forventet udvikling i egenkapitalen uden nyt museum mio. kr./løbende priser R2013 Q B Forventet egenkapital primo Forventet resultat, heraf: flytte og indretningsomkostninger drift A.P. Møller Fonden donation 603 Egenkapital ultimo Fastlagt egenkapitalbehov ift. B Fleksibel kapital Tabel 5.b Forventet udvikling i egenkapital med nyt museum mio. kr./løbende priser R2013 Q B Forventet egenkapital primo Forventet resultat, heraf: flytte og indretningsomkostninger drift A.P. Møller Fonden donation 603 Statens Naturhistoriske Museum donation Egenkapital ultimo Fastlagt egenkapitalbehov ift. B Fleksibel kapital Noter: R2013 er inklusiv IVA s egenkapital på knap 12 mio. kr. A.P. Møller Fonden donerer 603,3 mio. kr., hvoraf anvendes 603,3 mio. kr. anvendes i Der indgår forventede donationer til opførelse af Statens Naturhistoriske Museum på i alt 450 mio. kr., heraf 150 mio. kr. i 2016, 150 mio. kr. i 2017, 150 mio. kr. i Forventet gældsbrev for Sølvtorvskomplekset på 250 mio. kr. i 2020 i henhold til aktstykke 148 tilfører yderligere 250 mio. kr. til egenkapitalen. Mærsk Bygningen Københavns Universitet opfører sammen med Bygningsstyrelsen en udbygning af Panumkomplekset (Mærsk Bygningen). Københavns Universitet har i forbindelse med projektet modtaget en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 655 mio. kr. I 2014 har fonden øget donationen med 70 mio. kr. til 725 mio. kr. Af donationen anvendes 603,3 mio. kr. til finansiering af byggeriet og 121,7 mio. kr. anvendes til indretning, bestykning og aptering. Den samlede anlægssum udgør mio. kr., hvor staten bidrager med 672 mio. kr. fra midler til laboratoriemodernisering, 725 mio. kr. finansieres af Fonden, og det resterende beløb på ca. 267 mio. kr. lejefinansieres af KU. Fonden indbetaler donationsbeløbet på 725 mio. kr. til KU, og KU overfører midler til Bygningsstyrelsen i takt med forbruget, hvorved midlerne til opførelsen af Mærsk Bygningen kan føres på KU s egenkapital i det år, som de er brugt. Donationen indgår som medfinansiering af nybyggeriet og håndteres efter donationsmodellen, således at Bygningsstyrelsen udsteder et simpelt gældsbrev til universitetet svarende til donationens størrelse, jf. Moderniseringsstyrelsens vejledning om håndtering af donationer, januar Gældsbrevet udstedes betinget af indbetalinger til byggesagen hos Bygningsstyrelsen. Gældsbrevet udformes således, at det løbende bliver ubetinget for den andel af donationen, der er indbetalt til Bygningsstyrelsen på det pågældende tidspunkt. Der udarbejdes en årlig opgørelse. 19

21 Statens Naturhistoriske Museum Københavns Universitet arbejder, sammen med Bygningsstyrelsen, på at samle og udbygge Statens Naturhistoriske Museum i Botanisk Have. Københavns Universitet har i forbindelse med projektet fået positive forhåndstilkendegivelser fra fonde på omkring 450 mio. kr., betinget af opførsel af det samlede projekt. Bestyrelsen har i august 2013 tiltrådt, at universitetet kan anvende 200 mio. kr. af universitetets egenkapital til medfinansiering af byggeriet. Der arbejdes nu på at opnå den resterende bevilling, ligesom på eventuelle projektbesparelser. Bidrag forudsættes håndteret efter samme model som ved opførelse af Mærsk Bygningen beskrevet ovenfor. Der anvendes således en gældsbrevsmodel, hvilket indebærer, at KU s egenkapital forudsættes opskrevet med 150 mio. kr. i 2016, 150 mio. kr. i 2017 og med 150 mio. kr. i 2018 svarende til donationerne. Hertil kommer, at aktstykke 148 hjemler overførslen af værdien af Sølvtorvskomplekset på 250 mio. kr. til KU, hvilket forventes gennemført ved byggeriets afslutning i KU s eget indskud af midler vil ikke have konsekvenser for egenkapitalen, men vil reducere likviditeten til fordel for øgede finansielle aktiver. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser omfatter hensættelser til åremålsforpligtelser samt reetablering af lejemål. I forbindelse med indretning af lejede lokaler, kan der ved fraflytning pålægges Københavns Universitet at reetablere lejemålene til den stand de havde før lejemålets indgåelse. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt med ombygninger, der i højere grad var tilpasset de ønsker undervisningen eller forskningen krævede. I den forbindelse er der hensat et beløb til tilbageførsel af lejemål til den oprindelige anvendelse. Gældsforpligtelser Den langfristede forpligtelse vedrører den langfristede del af de periodiserede donationer vedr. anlægsinvesteringer. Den kortfristede del svarende til et års afskrivninger er opført under de kortsigtede gældsforpligtelser. I de kortsigtede gældsforpligtelser indgår der gæld til leverandører og anden almindelig varegæld, indbetalte legater til senere udbetaling, hensatte beregnede feriepenge til ansatte, forudindbetalte beløb af finanslovsindtægterne (12.-dels rate), forud indbetalte beløb til forskningsprojekter og forskeruddannelsesprogrammer (forskerskoler), opgørelseskonto (gæld) for Retsmedicinske ydelser samt anden gæld mv. Til den kortfristede gæld indgår også skyldige feriepenge til fratrådte medarbejdere og kortvarige periodiserede beløb. Den kortfristede gæld ultimo 2015 på i alt 3.260,0 mio. kr. består af gæld til kreditorer på i alt 300,0 mio. kr., feriepengeforpligtelse med i alt 657,0 mio. kr., forud indbetalte bundne tilskud til forskningsaktiviteter og forskeruddannelsesprogrammer med i alt 1.500,0 mio. kr., forud indbetalte finanslovsindtægter (12.-dels rate) med 465,0 mio. kr. og anden gæld m.v. med i alt 338,0 mio. kr. 4. Budgetproces, -forudsætninger og -usikkerheder 4. 1 Budgetproces Budget 2015 er udarbejdet på baggrund af KU s budgetmodel. Modellen består af to elementer: Uddannelsestilskud efter modellen, dvs. at 80 procent af taxameteret tilgår det optjenende fakultet og 20 procent går til finansiering af de tværgående aktiviteter. Øvrige aktivitetsafhængige uddannelsestilskud tilfalder 100 procent det optjenende fakultet. Efter afsætning til de tværgående aktiviteter, herunder bygninger og øremærkede fakultetsafsætninger, fordeles de resterende finanslovsmidler (residualbeløbet) til fakulteterne. Formålet er at gøre tildelingen til fakulteterne mere enkel, gennemsigtig og let kommunikerbar og samtidig give fakulteterne øgede incitamenter til indtægtsgenerering på uddannelsesområdet og de eksterne projekter. Denne nye forenklede budgetmodel blev indført neutralt i 2011 og blev modificeret i dialog med fakulteterne i Fra 2014 er modellen udvidet til at omfatte udlægning af 50 procent af husleje og ejendomsskatter til de respektive fakulteter. 20

22 Fra 1. januar 2011 overgik fakulteterne til omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Omkostningsstyringen betyder, at fakulteternes driftsomkostninger skal reduceres med årets anlægsinvesteringer, men til gengæld tillægges omkostninger i form af afskrivninger for eksisterende og nye anlægsinvesteringer. Dertil skal tillægges en omkostning til ændring i feriepengehensættelsen. Med udgangspunkt i finanslovsforslaget for 2015, der blev offentliggjort d. 26. august 2014, blev der udarbejdet en 1. indtægtsfordeling, som LT tilsluttede sig d. 10. september 2014 (1. budgetkørsel). På baggrund af den endelig STÅ-opgørelse for 2014 blev STÅ-prognosen for opdateret, og der blev udarbejdet en 2. revideret indtægtsfordeling (2. budgetkørsel). Den opdaterede STÅ-prognose har været til høring og justering hos fakulteterne, således at de STÅ-prognoser, som fakulteterne arbejder i retning af, udtrykker en fælles og realistisk forventning til KU s samlede STÅ-produktion. Indtægtsfordelingen (2. budgetkørsel) fordeler knap 5,3 mia. kr., heraf ca. 3,9 mia. kr. til fakulteterne jf. figur 6. Institutterne m.v. har på den baggrund udarbejdet indtægts- og udgiftsbudgetter for Sideløbende med indtægts- og udgiftsbudgetteringen i den ordinære virksomhed er der foretaget budgettering af den eksterne virksomhed. Institutternes budgetter er aggregeret og valideret af fakulteterne. Med budget 2015 er det for første gang blevet muligt at systemunderstøtte et flerårigt indtægts- og omkostningsbudget. Alle budgetenheder har som følge heraf budgetlagt for perioden 2015 til Der har den 6. og 7. november 2014 været afholdt budgetmøder med fakulteterne i forhold til at kvalificere fakulteternes budgetter. På baggrund af hovedområdernes budgettering er der centralt aggregeret og konsolideret et omkostningsbaseret resultatbudget, som for budget 2015 viser et flerårigt perspektiv frem til og med Det er dette aggregerede resultatbudget, der tillige med et balancebudget nu fremlægges for bestyrelsen til godkendelse. Den 13. november 2014 faldt den endelige aftale om Finansloven for 2015 på plads. Den endelige Finanslov 2015 giver ikke anledning til en ændret indtægtsprognose for Københavns Universitet. Universitetets hovedsamarbejdsudvalg (HSU) er blevet holdt orienteret gennem budgetprocessen og budgetudkastet er drøftet ved et budgetseminar den 26. november Budgetforudsætninger Herværende budget omfatter alle KU s aktiviteter. Budgettet er internt omsat til henholdsvis et bygningsbudget og en intern fordelingsmodel i den ordinære virksomhed, hvor primært universitetets forventede finanslovstilskud udmøntes til fakulteterne. Budgettet er udarbejdet på grundlag af Forslag til Finanslov for 2015 og budgetoverslagsårene , der blev offentliggjort d. 26. august Budgettet er udarbejdet i løbende priser. Der er tale om et ét-årigt budget, med overslag over universitetets forventede indtægter og omkostninger i årene Der er foretaget eliminering af intern handel. Intern handel mellem universitetets fakulteter er beløbsmæssigt budgetteret til knap 222 mio. kr. Der sker ligeledes eliminering af interne overførsler, dvs. overførsler fra den eksterne virksomhed til den ordinære. Dette sker for at sikre at såvel indtægter som omkostninger kun indregnes i budgettet én gang. Der er i alt foretaget eliminering af interne overførsler for knap 462 mio. kr. 21