Konjunkturanalyse februar 2016

Transkript

1 Konjunkturanalyse februar 2016

2 Konjunkturanalyse februar 2016 side 2/31 Konjunkturanalyse februar 2016 Dansk Byggeris konjunkturanalyse februar 2016 har fokus på den forventede udvikling i bygge- og anlægsaktiviteten i 2016 og Konjunkturanalysen er udarbejdet af analyseafdelingen: Andreas Fernstrøm, afe@danskbyggeri.dk Bo Sandberg, bsa@danskbyggeri.dk Finn Bo Frandsen, fbf@danskbyggeri.dk Maria Schougaard Berntsen, msb@danskbyggeri.dk Nura Nursen Deveci, nnd@danskbyggeri.dk

3 Konjunkturanalyse februar 2016 side 3/31 Indhold Konjunkturanalysen kort fortalt... 4 Langsigtede tendenser... 4 Den økonomiske udvikling... 6 Økonomisk-politiske initiativer Beskæftigelsen Produktionsværdi Nybyggeri Det samlede nybyggeri Boligbyggeriet Det private boligbyggeri Det almene boligbyggeri Sommerhuse Erhvervsbyggeriet Fabrikker og værksteder Administration Øvrigt erhvervsbyggeri i byerhvervene Landbrug Institutionsbyggeriet Reparation og vedligeholdelse Anlægsvirksomhed Varmeforsyning El-transmission Veje Baner Cityringen Femern Bælt-Forbindelsen Vand og spildevand Byggemodning Havne Nøgletal... 29

4 Konjunkturanalyse februar 2016 side 4/31 Konjunkturanalysen kort fortalt Vækst i moderat tempo Det går bedre for dansk økonomi. På arbejdsmarkedet er beskæftigelsen stigende, og der er også stigende realløn. Boligmarkedet er forbedret, da der er flere handler og højere priser i forhold til de senere år. Den økonomiske vækst er positiv, men styrken er ikke prangende. Vismændene karakteriserer udviklingen som et opsving i et moderat tempo. Byggeaktiviteten afhænger af temperaturen i samfundsøkonomien. Forbedringen af boligmarkedet er et afgørende vendepunkt for byggeaktiviteten, og i 4. kvartal 2015 var der ca flere i arbejde ved bygge- og anlægsvirksomhed end to år tidligere ifølge Danmarks Statistiks tællinger af byggebeskæftigelsen. Aktiviteten er ikke jævnt fordelt over landet, men koncentreret om hovedstaden og de større byer i provinsen, hvor der er flere store projekter, som bliver udført af de større og mellemstore virksomheder. Samtidig oplever mange mindre virksomheder, at markedet er reduceret til et lavere niveau end i årene før, finanskrisen satte ind. Dansk Byggeri forventer stigende nybyggeri, da der er fremgang i boligbyggeriet, mens erhvervsbyggeriet vil forblive på et meget lavt niveau. Det offentlige byggeri er på et højt niveau takket være de nye hospitaler og universiteter. Aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse bliver stimuleret af flere bolighandler og af den generelle forbedring af økonomien i Danmark, hvorimod der blive færre projekter i den almene boligsektor. Aktiviteten ved anlægsvirksomhed kulminerede i 2015 på et højt niveau. I år stiger investeringerne i el-transmission og byggemodning, mens der er fald i investeringerne i varmeforsyning, statsveje, jernbaner, metrobyggeri samt spildevandsanlæg og vandforsyning. Hertil kommer, at den tyske miljøgodkendelse af Femern Bæltforbindelsen lader vente på sig. Vi forventer, at den samlede beskæftigelse vil stige med arbejdere, funktionærer og mestre i 2016 og med i Tabel 1: Oversigtstabel S 2017S Beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen Påbegyndt nybyggeri i mio. m2 5,11 4,96 5,05 5,22 5,40 Antal påbegyndte boliger Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. Langsigtede tendenser Bud på nogle vigtige tendenser, som rækker længere ud i fremtiden end blot 2016 og Urbanisering Befolkningen i storbyerne vil vokse i antal, mens befolkningstallet på landet vil vige. Derfor er der i storbyerne behov for nybyggeri af flere boliger og behov for anlæg af mere trafikal og forsyningsmæssig infrastruktur. Der er samtidig behov for flere nedrivninger af utidssvarende boliger og bygninger i landdistrikterne. Energirenovering Bestanden af boliger, erhvervsbygninger og offentlige bygninger vil få stigende gennemsnitsalder, og såfremt boligerne og bygningerne samtidig skal kunne indfri skærpede krav til energiforbrug og moderne standard, vil aktiviteten ved bygningsreparation, herunder energire-

5 Konjunkturanalyse februar 2016 side 5/31 noveringer, tiltage og opnå forholdsmæssig større betydning. Tilpasninger til klimaudfordringerne Højere vandstand ved kysterne og kraftigere regn samt stigende grundvand vil fremkalde oversvømmelser. Det er ikke tilstrækkeligt at klimatilpasse ved nye anlæg. De eksisterende anlæg skal også tilpasses. Det vil formentlig ske sammen med den løbende vedligeholdelse og ved at sikre den del af infrastrukturen, hvor risikoen for skader er størst, fx risiko for lukkede veje og jernbaner. For at forebygge oversvømmelser er mange kommuner ved at udbygge kapaciteten af afløbssystemerne i form af større rør og dybere grøfter, hvilket formentlig vil fortsætte i mindst samme omfang som nu.

6 Konjunkturanalyse februar 2016 side 6/31 Den økonomiske udvikling Dansk økonomi er fortsat i en gråzone, hvor vi på den ene side har lagt krisen bag os, men på den anden side endnu ikke er i et selvbærende opsving. De seneste 3-4 år har den økonomiske vækst skuffet. Hvert år er prognoserne blevet nedjusteret, og hvert år har det lydt: Men næste år kommer væksten. Således også her ved indgangen til Og det er klart, at hvis man længe nok bliver ved at råbe opsvinget kommer, så får man selvfølgelig ret på et tidspunkt. Trods nedjusterede vækstskøn, må vi i 2016 fortsat forvente økonomisk medvind bl.a. via den lave oliepris, et boligmarked i stadig bedring, forøgede disponible indkomster og bedre jobsikkerhed på arbejdsmarkedet. Udsigterne for 2017 har formentlig også positivt fortegn, men usikkerheden om den økonomiske udvikling tiltager, jo længere ud i fremtiden, man kigger i krystalkuglen. Mens den overordnede danske makroøkonomiske tendens således er svagt positiv, så er der til gengæld det seneste år sket et markant skift i, hvor væksten kommer fra. I det meste af perioden efter finanskrisen, har eksporten været det primære vækstlokomotiv, mens hjemmemarkedet har været temmelig underdrejet. Men i 2015 var billedet det stik modsatte. Danmarks Statistik har opjusteret BNP-væksten i , men det ændrer ikke på, at dansk økonomi bevægede sig baglæns i 2012 og I 2014 landede BNP-væksten så på +1,3 %, og baseret på de tre første kvartaler, ser væksten ud til at blive +1,2 % i 2015 som helhed. Da der i de seneste 2½ år har været fremgang i beskæftigelsen på ca personer, er det fair at konkludere, at retningen for dansk økonomi er entydigt positiv, mens tempoet har meget tilbage at ønske. Tabel 2 viser forventningerne til BNP-vækst og andre økonomiske nøgletal. Det er Dansk Byggeris skøn, primært på baggrund af den nye konjunkturvurdering fra De Økonomiske Råd. Det bemærkes, at inflationen i de senere år er blevet rekordlav. Med +0,5 % i 2015 har vi set de laveste forbrugerprisstigninger i 60 år. Det betyder markant fremgang i købekraft og realløn, hvilket smittede positivt af på privatforbruget i Først i 2017 ventes en mere normal inflation. Renten er ligeledes historisk lav og ventes at vedblive det i prognoseperioden. En lav rente er godt af flere årsager. Det giver lavere boligudgifter for boligejere med variabelt forrentede lån, og det hjælper boligejere, som har afdragsfrie realkreditlån, som udløber. Som det fremgik af tabel 2, er skønnet for den økonomiske vækst +1,1 % i år stigende til +2,3 % i Det er det centrale skøn, som de konjunkturafhængige dele af de specifikke skøn for byggeaktiviteten i de følgende kapitler er baseret på. Men prognoser er i sagens natur usikre. Den økonomiske situation kan udvikle sig anderledes både i positiv og negativ retning. På kort sigt vil et stigende antal asylansøgere have en positiv effekt på BNP via en stigning i det offentlige forbrug. På længere sigt vil effekten dog afhænge af vores evne til at integrere flygtninge og indvandrere bl.a. på arbejdsmarkedet. På negativsiden kan en fortsat nedgang på de internationale aktiemarkeder risikere at forplante sig til realøkonomien. Og selvom lave oliepriser grundlæggende er positivt for verdensøkonomien, kan de negative effekter i enkelte lande risikere at komme så meget ud af kontrol, at usikkerheden spreder sig til andre lande. Endelig kan terrorangreb og yderligere indgreb mod

7 Konjunkturanalyse februar 2016 side 7/31 den frie bevægelighed i EU heller ikke udelukkes at ville få negativ betydning også i For at sætte Danmarks økonomiske lavvækst i relief og understrege, hvorfor det fortsat er svært at bruge betegnelsen opsving vises i figur 1, hvor meget dansk økonomi fortsat halter efter vores nabolande og største samhandelspartnere, Sverige og Tyskland. Tabel 2: Forsyningsbalancen i S 2016 S 2017 S Mia. kr. Real vækst (%) Privat forbrug 899 0,6 2,2 2,5 2,7 Offentligt forbrug 512 0,2 0,8 0,8 0,4 Offentlige investeringer 74 8,4 1,1-7,0 1,6 Boliginvesteringer 80 3,1-2,0 1,2 4,4 Erhvervsinvesteringer 217 1,8 0,6 4,8 6,4 Eksport af varer og tjenester ,1-0,9 0,1 3,9 Import af varer og tjenester 919 3,3-1,1 1,9 4,6 BNP ,3 1,1 1,1 2,3 Inflation (årlig vækst i forbrugerpriser) - 0,6% 0,5% 0,7% 1,5% 10-årig obligationsrente - 1,5% 0,7% 1,1% 1,9% Kontantpris på boliger (nominel vækst) - 3,4% 5,5% 2,0% 2,0% Offentlig saldo (mia. kr. hhv. % af BNP) +29 1,5% -1,9% -2,5% -1,5% Betalingsbalance (mia. kr. hhv. % af BNP) 150 7,7% 7,2% 7,2% 7,2% Bruttoledighed (1.000 personer) Anm.: Skøn vedr er Dansk Byggeris egne skøn primært baseret på DØR's konjunkturvurdering februar 2016 samt delvis Danske Banks prognose, januar Kilde: Danmarks Statistik, De Økonomiske Råd, Finansministeriet, Danske Bank og Dansk Byggeri International baggrund Danmark er som lille åben økonomi uhyre afhængig af den økonomiske udvikling i omverdenen. Væksten på danske virksomheders eksportmarkeder er tiltagende. Særligt på vores nærmarkeder som Sverige, Storbritannien og Eurozonen har fremgangen bidt sig fast, og den indenlandske efterspørgsel i de lande tegner relativt robust. Væksten i Eurozonen understøttes af flere faktorer, herunder ECB s særdeles lempelige pengepolitik og svækkelsen af den effektive eurokurs. Opsvinget i USA, og særligt på arbejdsmarkedet, har været i gang længe. Ledigheden er tilbage på niveauet fra før krisen, og den amerikanske centralbank begyndte derfor i slutningen af 2015 at hæve de pengepolitiske renter. Fra begyndelsen af 2016 har USA s økonomi dog vist visse tegn på opbremsning, hvilket formentlig betyder, at evt. nye rentestigninger er udskudt til 2. halvår. Hvor hurtigt de amerikanske renter stiger i løbet af 2016 og 2017, vil have afgørende betydning for udviklingen i de internationale kapitalbevægelser og valutakurserne på tværs af kloden. Lavere råvarepriser, navnlig olieprisfaldet, understøtter væksten i de avancerede økonomier. Omvendt udgør de lave råvarepriser en udfordring for de lande, der er afhængige af råvareproduktion. I Kina har væksten været aftagende, men den er stadig relativt høj. Det er udtryk for, at den kinesiske økonomi har indledt en tilpasning til et mere holdbart vækstspor, hvor investeringerne

8 Konjunkturanalyse februar 2016 side 8/31 udgør en mindre andel af økonomien, og væksten i højere grad er drevet af det private forbrug. Mange af de nye vækstøkonomier har også oplevet faldende vækstrater i de seneste år, og i Rusland og Brasilien er der tale om decideret recession. Et lyspunkt er dog Indien, hvor der ventes fortsat høj vækst i de kommende år. Indien fylder dog ikke meget i den danske udenrigshandel. Det internationale risikobillede er meget blandet. På den positive side er væksten i euroområdet blevet mere robust gennem 2015, og der er mulighed for, at væksten kan blive stærkere end forudsat. På den negative side er usikkerheden om udsigterne i de nye vækstøkonomier øget, ligesom der også kan ventes en del negativ turbulens op til Storbritanniens Brexit afstemning i juni Figur 1: Udviklingen i BNP i Indeks 2008= Sverige Tyskland Danmark Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk Centralbyro, EUkommissionen og De Økonomiske Råd På bundlinjen forventes der lidt højere vækst på Danmarks eksportmarkeder i end i 2015 og dermed et marginalt mere positivt internationalt baggrundstæppe også for dansk økonomi. Konkret forventer Finansministeriet i december 2015, at det såkaldte handelsvægtede 1 BNP stiger fra +2,0 % i 2014 og +2,1 % i 2015 til +2,3 % i 2016 og yderligere til +2,4 % i Dvs. et samlet skøn over BNP-udviklingen i omverdenen, vægtet efter hvor stor en andel af Danmarks eksport, de enkelte lande udgør.

9 Konjunkturanalyse februar 2016 side 9/31 Økonomisk-politiske initiativer Togfonden.dk, januar 2014 I januar 2014 blev der indgået jernbaneforlig mellem den daværende S-R-SF-regering, DF og EL om anlægsprojekter for 28,5 mia. kr. til udmøntning i Konkret drejer det sig bl.a. om elektrificering af hovedstrækningerne og realisering af den såkaldte timemodel. En del af finansieringen hentes fra Nordsøolien. I forbindelse med den senere tids dramatiske olieprisfald har der været polemik om aftalen. Dansk Byggeri hæfter sig ved, at der i forligskredsen blev aftalt evt. at finde alternativ finansiering. Derudover finder vi, at aftalte investeringer med høj samfundsøkonomisk rentabilitet under alle omstændigheder bør gennemføres. Aftale om Sydhavnsmetro mv., juni 2014 I juni 2014 blev der indgået aftale mellem den daværende SR-regering og SF, EL og DF om en afgrening af Metroens Cityring til Ny Ellebjerg Station via Sydhavnen med i alt fem nye stationer. Sydhavnsmetroen skal stå klar i 2023 og indebærer anlægsomkostninger for i alt 8,6 mia. kr. Der blev også truffet principbeslutning om metroudvidelse i Nordhavn og videreførelse af Nordhavnsvej i en tunnel fra Svanemøllebugten til Nordhavn, der kan ses som endnu en etape i en københavnsk havnetunnel. Med aktivitetsvirkning i er der ved at blive etableret et afgreningskammer til Sydhavnsmetroen og anlagt et tilkoblingsanlæg til Nordhavnsvej. Aftale om vækstpakke, juni/juli 2014: Efter Produktivitetskommissionens anbefalinger indgik den daværende regering aftale med SF, EL, V, K og DF om at nedsætte sagsbehandlingstiden for byggesager og oprette kommunale one-stop-shops for virksomheder samt mere internationale standarder af bl.a. brandkrav og stærkstrømsreglement. Der er også forbedring af forskerskatteordningen og lempelse af iværksætterskatten. Endelig blev det aftalt, at nedrivningspuljen forlænges med 55 mio. kr. årligt i perioden , og at det forhøjede befordringsfradrag i yderområder udvides fra 16 til 25 kommuner. Senere på sommeren aftalte regeringen med SF, EL, DF og V både at sænke PSOafgiften og aflive den planlagte brændeafgift/forsyningssikkerhedsafgift. Finansieringen hentedes primært på personskatteområdet via bundskatten og den grønne check. Finanslov for 2015, november 2014 Den daværende SR-regering indgik aftale med SF og EL om finanslov for 2015, hvor fokus var på sundheds- og velfærdsområdet. Aftalen indeholdt kun få offensive, erhvervs- og/eller byggerelevante initiativer. Det stod også endegyldigt klart, at BoligJobordningen ophørte pr. ultimo Planloven blev ændret, så kommuner som en 10-årig forsøgsordning får mulighed for at kræve, at almene boliger skal udgøre op til 25 % af nye boligområder. Det er bl.a. møntet på udbygning af byudviklingsområder i København, som fx Nordhavn. Boligaftale , november 2014 SR-regeringen indgik aftale med SF, EL, DF og K om en forhøjelse af Landsbyggefondens ramme til renoveringer fra 2 mia. kr. til 4,2 mia. kr. i 2015 og Aftalen omfatter også årlige rammer på over 2 mia. kr. i årene frem mod Aftale om grøn Boligjobordning, juni 2015 Som sit første forlig overhovedet aftalte den nye V-regering med DF, K, Alternativet og SF at genindføre den velkendte BoligJobordning med tilbagevirkende kraft i 2015 og introducere en ny grøn BoligJobordning målrettet energirenovering i 2016 og Fra og med 2016 er BoligJobordningen todelt: Fradrag for maksimalt kr. pr. person er

10 Konjunkturanalyse februar 2016 side 10/31 øremærket til serviceopgaver som rengøring, havearbejde mv., mens der er øremærket max kr. pr. person til håndværksmæssige energirenoveringer efter en positivliste, som blev vedtaget i februar i år. Sidstnævnte rummer også energirådgivning og etablering af bredbåndsforbindelser. Udflytning af statslige arbejdspladser, oktober 2015 Regeringen har annonceret den største plan for flytning af statslige arbejdspladser nogensinde med flytning af arbejdspladser ud af København. Der er tale om både hele institutioner og dele af fx en række statslige styrelser mv. I alt 38 byer fordelt på 25 kommuner får tilført statslige arbejdspladser. Udflytningerne skal være tilendebragt ved udgangen af Der er i konjunkturanalysen taget højde for aktivitetsvirkningen i 2016 og 2017 på renoveringsområdet. Aftale om nyt dagpengesystem i 2017, oktober 2015 Med baggrund Dagpengekommissionens rapport indgik V-regeringen den 22. oktober aftale med S og DF om et nyt dagpengesystem, som R efterfølgende tilsluttede sig. Reformen træder i kraft 1. januar 2017 hhv. 1. juli 2017 afhængigt af tilpasning af IT-systemer. Blandt elementerne er en månedsbaseret beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening, der betyder, at hvis den ledige opnår ganske kortvarig beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, kan det forlænge retten til dagpenge, når den ordinære toårige dagpengeperiode er opbrugt. Der bliver nu indført tre karensdage pr. år for fuldtidsledige, dimittendsatsen sænkes til 71,5 pct. af dagpengemaksimum for ikke-forsørgere, og antallet af G-dage harmoniseres til to dage på tværs af brancher. Det lykkedes ikke at opnå aftale for så vidt angår dagpengesystemet for selvstændige. Finanslov for 2016, november 2015 Regeringen indgik den 19. november aftale med DF, LA og K om finanslov for Dermed strammes finanspolitikken fra neutral til svagt kontraktiv med en forventet finanseffekt på -0,3 % af BNP. Dansk Byggeri mener, at det er en passende doseret politik set i lyset af forbedrede konjunkturer og stigende beskæftigelse. Blandt elementerne er lavere registreringsafgift, nominel fastfrysning af grundskyld i 2016 indtil der kommer mere styr på SKAT s ejendomsvurderinger, sænket NOx-afgift og forbedret mulighed for generationsskifte i familieejede virksomheder. Til gengæld skæres der på forsknings-, miljø- og uddannelsesområdet, hvor erhvervsuddannelserne dog er friholdt for besparelser i Tilpasning af offentlige investeringer som del af finanslovsaftalen, november 2015 Ifølge Finansministeriet overstiger de offentlige investeringer det forudsatte niveau i den såkaldte 2020-fremskrivning med ca. 5 mia. kr. i 2017; 3,75 mia. kr. i 2018 og 2,5 mia. kr. i Partierne bag finansloven er enige om, at der er behov for at tilpasse investeringerne. Regeringen vil i foråret 2016 fremlægge forslag til tilpasninger, så de offentlige investeringer bliver reduceret frem til Alle offentlige investeringer vil kunne blive berørt af disse tilpasninger. Aftaleparterne er særligt opmærksomme på udfordringen ved udskydelsen af den nye Storstrømsbro. Dansk Byggeri er ikke enig i, at det offentlige investeringsniveau er for højt. Projekterne skal først og fremmest bedømmes ud fra, om de giver et tilstrækkeligt samfundsøkonomisk afkast. Vi opfordrer regeringen til at arbejde mere med OPP/privat medfinansiering. I vores prognose er der ikke taget højde for en evt. nedadgående tilpasning af de offentlige investeringer i 2017, da dette endnu ikke er vedtaget. Global klimaaftale på COP21 i Paris, december 2015 Efter mange års fiaskoer blev der endelig i 2015 opnået enighed om forpligtende klimamålsæt-

11 Konjunkturanalyse februar 2016 side 11/31 ninger. 196 lande har nu forpligtet sig til hver sit CO2-reduktionsmål. Dermed er der sat en klimadagsorden i stort set alle lande. Klimaomstilling er en meget langvarig proces, som bl.a. kræver udvikling af nye teknologier og opgradering af bygningsmassen. Danmark er i en styrkeposition på dette område og har med COP21-aftalen fået et konkret håndtag i salgsarbejdet på eksportmarkederne, som kan kapitaliseres til nye grønne investeringer til gavn for bygge- og anlægsbranchen. Dansk Byggeri peger på den positive sideeffekt, at mange af verdens store byer frivilligt har opstillet målsætninger om at blive CO2-neutrale inden for en fastsat årrække, hvilket kan have lige så stor effekt på bæredygtig innovation, vækst og beskæftigelse. Udkants-vækstpakke Vækst og udvikling i hele Danmark, november 2015/februar november fremlagde regeringen 100 initiativer til udvikling i hele Danmark. I overskriftsform er det bedre rammer for landbrug, produktion og investeringer, liberalisering af planloven, gode muligheder for at bo og leve i yderområderne, billigere pendling over Storebælt og 10 konkrete forsøgsprojekter ved kysterne, der vurderes at have et investeringspotentiale på op mod 4 mia. kr. Til at gennemføre initiativerne er der afsat ca. 9 mia. kr. i inkl. de skatteelementer, der er aftalt som en del af finanslov Den 9. februar i år blev den første delaftale indgået mellem regeringen, DF, LA og K. Her er der bl.a. aftalt en bredbåndspulje, en målrettet erhvervsindsats i tilbagegangsområder samt en solidarisk forsikringsordning om arkæologiske udgravningers indvirkning på nybyggerier. Intet af dette har dog betydning for konjunkturanalysen.

12 S 2017S Konjunkturanalyse februar 2016 side 12/31 Beskæftigelsen Siden 2013 har beskæftigelsen været stigende. Beskæftigelsen steg med arbejdere, funktionærer og mestre i 2014 og med i 2015, så der i fjor som helhed var i arbejde ved bygge- og anlægsvirksomhed. Det er det højeste niveau i de seneste seks år. Tilbage i 2009 var der beskæftigede, og året blev betegnet som et decideret kriseår ovenpå finanskrisen. I 2015 var der fremgang i beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed på 9 % og ved nybyggeri på 7 %, mens beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse steg med kun 1 %. Vi forventer, at beskæftigelsen i år vil stige med et par tusinde arbejdere, funktionærer og mestre, idet der er fremgang ved nybyggeri og tilbygning og ved reparation og vedligeholdelse, mens der er tilbagegang ved anlægsvirksomhed. Hvis den økonomiske vækst bliver forstærket til næste år, forventer vi, at der vil blive yderligere beskæftigede. Det dækker over stigende aktivitet ved både nybyggeri og bygningsreparation, mens anlægsaktiviteten vil ligge på et stabilt niveau i forhold til i år. Fakta Dansk Byggeri opgør beskæftigelsen i det enkelte år som gennemsnittet af Danmarks Statistiks fire tællinger af byggebeskæftigelsen pr. medio februar, maj, august og november. Der er tale om stikprøver. Denne opgørelse viser som den eneste beskæftigelsen fordelt på hovedområder. Figur 2: Beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen i beskæftigede Beskæftigede i alt Gennemsnit ,5 157,5 Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, diverse årgange og Dansk Byggeri 161 Tabel 3: Beskæftigede arbejdere, funktionærer og mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed i S 2017S Nybyggeri Reparation Anlægsvirksomhed Andet arbejde Kontorarbejde Ikke på arbejde* Beskæftigede i alt Anm.: *Ikke på arbejde på grund af dårligt vejr, ferie, sygdom og undervisning samt strejke. S er Dansk Byggeris skøn.

13 Konjunkturanalyse februar 2016 side 13/31 Produktionsværdi I år forventer vi, at den professionelle produktionsværdi stiger med 4,6 mia. kr. i løbende priser svarende til 2,7 %. I 2017 skønner vi en fremgang på 6,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 3,7 %. Hvis vi ser på udviklingen i faste priser, så er der en vækst på 1,1 % i 2016, hvorefter der i 2017 er en vækst på 2,1 %. Hvis vi zoomer ind på nybyggeriet, så ser vi efter et skidt 2015, at det nu går fremad med en vækst på 4,6 % i 2016 og en vækst på 5,3 % i Fremgangen på dette område er båret af flere ting. For det første er der kommet gang i boligmarkedet, om end kravet om 5 % udbetaling ved boligkøb lægger en dæmper på væksten i boligpriserne. Det betyder, at det relativt set bliver mere attraktivt at bygge nyt, hvorfor vi også forventer en stigning i nybyggeriet i både 2016 og Samtidig ser det ud til, at især 2017 bliver året, hvor de store hospitalsbyggerier for alvor tager fart og det mere end opvejer den opbremsning, som er på de kommunale budgetoverslag. Derimod ser det ud til, at der ikke er vækst at forvente fra erhvervslivets side. Der er stadig en meget stor mængde ledige lokaler, og selvom en del ligger forkert eller er nedslidte, så er der også en ganske stor del, som ret hurtigt kan komme i anvendelse. Retter vi blikket videre mod markedet for reparation og vedligeholdelse, forventer vi en stigning på 4,6 % i 2016 og en stigning på 4,1 % i Der er især fremgang i aktiviteten i forbindelse med bolighandler, mens der er effekter, som trækker i den modsatte retning. Renoveringerne af almene boliger falder i 2016 og Vi forventer også fald i den aktivitet, som er affødt af BoligJobordningen, fordi den er blevet indsnævret og dermed påvirker aktiviteten i et mindre omfang end tidligere. Anlægsområdet har i de senere år været med til at holde hånden under den samlede aktivitet, men i 2016 forventer vi et fald på 1,2 %, som dog følges af en stigning i 2017 på 1,7 %. Fakta Produktionsværdien er et udtryk for den økonomiske aktivitet uden fradrag af forbrug af materialer (fx beton eller træ) og hjælpestoffer (fx en kran eller et stillads) i produktionen. Der er tale om al aktivitet ved nybyggeri, nyanlæg og hovedreparationer samt ved almindelig reparation og vedligeholdelse af bygninger og anlæg. Produktionsværdien bliver opgjort i basispriser, dvs. uden moms og afgifter. Oversigten over produktionsværdien viser det samlede bygge- og anlægsmarked. Når man fra produktionsværdien ved bygge- og anlægsaktivitet i alt fratrækker værdien af gørdet-selv arbejde og sort arbejde samt øvrig produktion (herunder eksport), så fremkommer produktionsværdien for den professionelle indenlandske bygge- og anlægsproduktion. Medmindre andet er angivet, er det produktionsværdier i løbende priser, der er vist og bliver omtalt.

14 Konjunkturanalyse februar 2016 side 14/31 Tabel 4: Produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed i , mia. kr S 2016S 2017S Løbende priser Boliger Nybyggeri 15,3 15,1 15,3 16,1 17,0 Prof. hovedreparation 29,2 31,3 30,9 32,4 33,7 Erhverv Nybyggeri 12,0 11,6 10,2 10,3 10,7 Prof. hovedreparation 5,1 5,5 5,4 5,7 5,9 Offentlige bygninger Nybyggeri 15,8 16,6 16,7 17,7 18,8 Prof. hovedreparation 3,7 4,0 3,9 4,1 4,3 Nybyggeri i alt 43,1 43,2 42,2 44,1 46,5 Prof. hovedreparation i alt 38,1 40,8 40,3 42,1 43,8 Professionelle byggeinvesteringer i alt 81,2 84,0 82,5 86,3 90,4 Prof. bygningsreparation 29,0 30,6 32,7 34,2 35,6 Professionel byggeaktivitet 110,2 114,7 115,2 120,5 125,9 Anlæg Nyanlæg 34,1 33,7 35,0 34,7 35,6 Anlægsreparation 20,8 19,5 19,4 19,0 19,1 Anlægsaktivitet i alt 54,9 53,2 54,4 53,7 54,7 Prof. bygge- og anlægsaktivitet i alt 165,1 167,8 169,6 174,2 180,6 Gør-det-selv og sort arbejde 32,0 33,9 35,4 36,0 36,6 Øvrig produktion (herunder eksport) 9,1 9,0 9,1 9,3 9,4 Bygge- og anlægsaktivitet i alt 206,1 210,7 214,1 219,5 226,6 Faste priser, 3. kvartal 2015 Professionel bygge- og anlægsaktivitet i alt 168,0 170,7 173,6 175,5 179,2 Bygge- og anlægsaktivitet i alt 207,3 211,4 215,2 217,1 220,7 Anm.: S er Dansk Byggeris skøn.

15 S Konjunkturanalyse februar 2016 side 15/31 Nybyggeri Det samlede nybyggeri Nybyggeriet er faldet til et lavt niveau. Både i 2014 og 2015 var det samlede påbegyndte etageareal på ca. 5,0 mio. m², hvilket er godt halvdelen af det årlige gennemsnit på 9,7 mio. m² i perioden Vi skønner, at der i fjor var en svag opgang i nybyggeriet, og at der i år og næste år vil blive tale om en mere tydelig vækst, så der i 2017 vil blive påbegyndt ca. 5,4 mio. m². Der er fremgang i boligbyggeriet og det offentlige byggeri. I fjor var der et fald i erhvervsbyggeriet, men vi skønner, at der herefter vil være en svag fremgang takket være stigende beskæftigelse i serviceerhvervene. I år vil boligbyggeriet udgøre 2,0 mio. m² mod knap 1,6 mio. m² i bund-året Selv om boligbyggeriet stiger, er der stadig tale om et meget lavt niveau, når man sammenligner med det årlige gennemsnit på 3,1 mio. m² i Hvis nybyggeriet af boliger i storbyerne ikke følger med udviklingen i befolkningstallet, vil folk klumpe sig sammen i storbyernes boliger. Dansk Byggeri vurderer, at der er behov for ca nye boliger om året frem mod 2020 af hensyn til urbaniseringen, og herudover er der behov for erstatningsbyggeri på ca boliger om året, så det samlede behov er ca nye boliger om året ved nybyggeri eller ved ombygning af de eksisterende ejendomme. Vi skønner, at der i 2016 vil blive påbegyndt boliger, dvs. kun 3/5 af det aktuelle behov. Figur 3: Påbegyndt byggeri i Mio. m2 etageareal ,4 4,0 9,1 Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. 13,3 7,6 5,4 6,0 5,1 Etageareal i alt Gennemsnit Erhvervsbyggeriet, som i år er på knap 2,0 mio. m², er ikke set lavere siden 1950 erne. Det skyldes, at finanskrisen og flytning af arbejdspladser til udlandet har efterladt mange tomme erhvervsbygninger. Byggestatistikken er meget usikker på grund af forsinkelser og fejl i indberetningerne fra kommunerne til Bygnings- og Boligregistret, BBR. Vi er derfor varsomme med at tolke de foreløbige tal fra Danmarks Statistik. Alle tal er Dansk Byggeris skøn for de endelige tal. Tabel 5: Nybyggeri i målt ved det påbegyndte etageareal i m S 2017S Helårsbeboelse Erhvervsbygninger Kultur og institutioner Bygninger i øvrigt Påbegyndt etageareal i alt Anm.: S er Dansk Byggeris skøn.

16 S 2017S Konjunkturanalyse februar 2016 side 16/31 Boligbyggeriet Nybyggeriet af boliger er udsat for store udsving. Antallet af påbegyndte boliger steg i runde tal, fra i år 2000 til i 2006, hvorefter det faldt til i Derefter steg boligbyggeriet til i 2011 på grund af ekstraordinært mange almene boliger, og det faldt så igen frem til 2013, hvor der blev påbegyndt boliger. I 2014 steg boligbyggeriet med til , og vi skønner på baggrund af fremgangen på boligmarkedet, at der også i 2015 var en stigning, men at den dog kun blev på ca De først offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser imidlertid et uændret niveau i 2015 forhold til året før, men det er meget usikre tal på grund af forsinkelser i indberetningerne til Bygningsog Boligregistret, der danner grundlaget for byggestatistikken fra Danmarks Statistik, som kæmper med at korrigere for de mange og uregelmæssige forsinkelser og fejl. Dansk Byggeri skønner, at fremgangen i boligbyggeriet vil fortsætte, og at det vil stige fra boliger i 2015 til i 2016 og i Figur 4: Antal påbegyndte boliger i Antal boliger i ,6 12,3 18,5 Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. 36,4 16,8 16,0 15,0 10,2 14,5 Tabel 6: Antal påbegyndte boliger i S 2017S Fritliggende enfamilieshuse Række-, kæde- og dobbelthuse Lejligheder i flerfamiliehuse Boliger i alt Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. Det private boligbyggeri I de seneste tre år har nybyggeriet af private boliger været stigende, og vi forventer, at den positive tendens vil fortsætte. Fremgangen skyldes først og fremmest vendingen på boligmarkedet, som gør det attraktivt at bygge nyt. Antallet af handlede parcel- og rækkehuse er i landet som helhed vokset med stigende styrke gennem 2014 og 2015, når man sammenligner de enkelte kvartaler med de samme kvartaler året før. Det har også været tilfældet for handlede ejerlejligheder. Forbedringen af boligmarkedet skyldes en kombination af den gode udvikling på arbejdsmarkedet med stigende beskæftigelse og positiv udvikling i realindkomsterne samt de meget fordelagtige finansieringsvilkår. Det har sammen med den lave inflation udvidet købergrundlaget. Fremgangen på boligmarkedet har bredt sig fra de største byer til langt ud i landet. I 2015 var antallet af handlede parcel- og rækkehuse større end året før i alle fem regioner. Og det sam-

17 jan-05 jan-06 jan-07 jan-08 jan-09 jan-10 jan-11 jan-12 jan-13 jan-14 jan-15 Konjunkturanalyse februar 2016 side 17/31 me var tilfældet for antallet af handlede ejerlejligheder. Der er samtidig opstået en tendens til fald i mængden af udbudte boliger. Den øgede aktivitet på boligmarkedet har reduceret liggetiderne. For landet som helhed blev liggetiden for parcel- og rækkehuse reduceret fra 315 dage i december 2014 til 273 dage i december I de to regioner øst for Storebælt har liggetiden været aftagende gennem de to år fra december 2013 til december 2015, mens liggetiden i de tre regioner vest for Storebælt steg gennem 2014, hvorefter den faldt kraftigt gennem Boligpriserne har været stigende, og navnlig 1. halvår 2015 var præget af store stigninger takket være fald i renteniveauet i begyndelsen af året, men i efteråret indtraf en stabilisering. I 2015 oplevede vi den største årlige prisstigningstakt for parcel- og rækkehuse siden 2006, og der var prisstigninger i alle regioner, når man sammenligner de gennemsnitlige priser i 2015 med priserne i I forhold til december 2006, hvor huspriserne toppede, var der dog stadig en forskel i de nominelle priser på knap 15 %. I fjor var de største prisstigninger i Region Hovedstaden og de laveste prisstigninger i Region Sjælland. I slutningen af året indtraf der en vigende tendens i tre af de fem regioner. På markedet for ejerlejligheder var der i 2015 tale om de største prisstigninger siden 2006, og for landet som helhed nåede de nominelle priser op på næsten samme niveau som i december 2006, dengang priserne toppede. Korrigeret for inflationen var de reale priser dog stadig noget lavere (ca. 14 %) end for knap ti år siden. Fremgangen skyldes især, at projektmarkedet i København var hedt med både et stigende antal handler og stigende priser. Priserne på nye projektlejligheder steg ifølge home med 24,5 % fra december 2014 til december 2015 målt som et tremåneders gennemsnit. Da andelen af projektsalg steg, trak det den gennemsnitlige pris op, da de nyopførte projektlejligheder typisk bliver solgt til en væsentlig højere pris end de eksisterende, ældre lejligheder. Godt en fjerdedel af salget af ejerlejligheder i København var projektsalg. Figur 5: Gennemsnitlige liggetider for handlede boliger i Antal dage Fritidshuse Parcel- og rækkehuse Ejerlejligheder Anm.: Seneste observation er december Kilde: Realkreditrådet Handlerne i Region Hovedstaden tegner sig for ca. 2/5 af de samlede handler med ejerlejligheder, mens Region Midtjylland tegner sig for ca. 1/5. Der har også været pæn fremgang i markedet for projektlejligheder i Aarhus, hvor priserne på nye lejligheder kostede 16 % mere end de eksisterende lejligheder, mens antallet af handler steg kraftigt. Dansk Byggeri forventer, at boligpriserne fortsat vil stige i landet som helhed, men at stigningstakten bliver lavere end i fjor. Der er allerede en tendens til lavere tempo på boligmarkedet. Man bør her være opmærksom på, at hvis der bliver solgt relativt flere boliger uden for de dyre områder, så vil det trække gennemsnitsprisen for

18 Konjunkturanalyse februar 2016 side 18/31 landet som helhed ned, selv om ingen huse er faldet i pris. Det lidt lavere tempo skyldes formentlig også, at det fra 1. november i fjor er et krav, at køberne ifølge bekendtgørelsen om god skik for finansiel virksomhed selv skal stille med mindst 5 % af finansieringen ved boligkøb. Det vil sammen med en ny vejledning om belåning af boliger i områder med høje prisstigninger og et højt prisniveau bidrage til at lægge et restriktivt loft for lånemulighederne, især for førstegangskøbere. Den fremgang, som vi har oplevet i det private boligbyggeri i , ventes at fortsætte efter at have taget en pause i år på grund af de skærpede krav til boligejernes økonomi. Vi forudser en svag fremgang i nybyggeriet af parcelog rækkehuse samt af boliger i flerfamilieshuse i de større byer. Der er tale om både flere ejerlejligheder og flere pensionskasseboliger. Tabel 7: Antal påbegyndte private boliger i Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. Det almene boligbyggeri Nybyggeriet af almene boliger bliver stimuleret ved, at det kommunale indskud til grundkapital er sat ned fra 14 % til 10 % af anskaffelsessummen pr. 1. juli Det bidrog til, at påbegyndelserne steg fra kun almene boliger i 2013 til ca i både 2014 og Årsagen til den langsomme reaktion er, at det varer mange måneder, fra et tilsagn bliver givet, til spaden kommer i jorden. Ved arbejdet med budgetlægningen for 2016 vidste kommunerne ikke, at grundkapitalindskuddet ville blive forlænget på 10 % i 2017 og Det blev i slutningen af september i fjor aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. På den baggrund forventer vi, at Tabel 8: Antal påbegyndte almene boliger i Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. *inklusiv friplejeboliger S 2017S Fritliggende enfamilieshuse Række-, kæde- og dobbelthuse Lejligheder i flerfamiliehuse Boliger i alt en del af de byggeprojekter, som var berammet til 2016, vil blive udskudt til 2017 eller Der er et stort behov for flere almene boliger, navnlig i universitetsbyerne, og derfor forudser vi en stigende tendens i tilsagnene i år og til næste år. Dansk Byggeri forudser, at det almene boligbyggeri vil stige med nogle få hundrede boliger både i år og til næste år. Politikerne vil kunne stimulere nybyggeriet af almene boliger, hvis kommunernes indskud til grundkapital blev sat yderligere ned til 7 % af anskaffelsessummen, og hvis kommunerne fik mulighed for at optage lån til finansiering af grundkapitalen. Denne recept blev brugt i de første år af 2000 erne og som led i forårspakken i S 2017S Almene familieboliger Ungdomsboliger Ældreboliger* Boliger i alt

19 Konjunkturanalyse februar 2016 side 19/31 Sommerhuse Der blev i 2015 handlet flere fritidshuse end i 2014, og den gennemsnitlige liggetid blev i fjor reduceret med én måned til knap 14 måneder for landet som helhed. I efteråret 2015 lå de handlede priser på landplan 1,8 % over niveauet året før. I Region Sjælland steg priserne med knap 9 % og i Region Hovedstaden med 4 %. I Region Midtjylland var stigningen 3 %, mens priserne faldt i Region Syddanmark med 4 % og i Region Nordjylland med godt 6 %. Under konjunkturopsvinget midt i 00 erne steg nybyggeriet af sommerhuse til i 2005, hvorefter det faldt til i Vi skønner, at det herefter har ligget på et stabilt niveau. Det påbegyndte etageareal, som omfatter både nybyggeri og tilbygninger, er i år på ca m², og vi forventer kun en svag vækst til næste år. Tabel 9: Påbegyndt erhvervsbyggeri i i m S 2017S Fabrikker og værksteder Administration, handel og lager Øvrigt erhvervsbyggeri i byerne Landbrug Erhvervsbyggeri i alt Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. Erhvervsbyggeriet Nybyggeriet af erhvervsbygninger har i de seneste par år ligget på et historisk lavt niveau. Der er påbegyndt knap 2 mio. m² om året, hvilket er markant under det halve af niveauet på 4,3 mio. m² i 2004, som er året inden det seneste konjunkturopsving for alvor satte ind. Fra og med 2010 har de private virksomheders investeringer i udbygning og opretholdelse af erhvervsbygningerne ligget på et så lavt niveau, at det ikke har været tilstrækkeligt til at kunne opveje værditabet ved nedslidningen af bygningerne. Ifølge en analyse fra Dansk Byggeri var der i fjor et forfald på 13 mia. kr., da de faste bruttoinvesteringer i nybyggeri og hovedreparationer af erhvervsbygningerne var ca. 20 mia. kr., og forbruget af fast realkapital var 33 mia. kr. Det beskedne niveau for investeringerne skyldes finanskrisen og lavkonjunkturen samt udflytning af produktion af varer og tjenesteydelser, fx administrative funktioner, til udlandet. Hertil kommer strukturelle virkninger ved den ekspansive nethandel, som reducerer behovet for centralt beliggende butiksarealer, men til gengæld lægger beslag på mere lagerkapacitet. Der er i takt med faldet i beskæftigelsen under finanskrisen frem til 2013 blevet flere og flere tomme erhvervslokaler. Herefter har beskæftigelsen været stigende, og det har bidraget til at vende udviklingen i de ledige erhvervslokaler, så der nu er lidt færre tomme lokaler på nær inden for detailhandlen, som i fjor oplevede en stigning. Virksomhedernes investeringer i nybyggeri afhænger først og fremmest af forventningerne til afsætningen og produktionen sammenholdt med udnyttelsen af produktionskapaciteten. Med den nuværende lavkonjunktur og udsigterne til en lav økonomisk vækst også i det indeværende år, er der ikke grundlag for at vente andet end en meget svag fremgang i erhvervsbyggeriet.

20 kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Konjunkturanalyse februar 2016 side 20/31 Fabrikker og værksteder Nybyggeriet af fabrikker og værksteder har gennem de senere år stabiliseret sig på omkring 0,3 mio. m² efter at have været på 0,9 mio. m² i 2008 og 0,7 mio. m² i Figur 6: Påbegyndt byggeri af fabrikker og værksteder i Mio. m2 1,8 1,68 1,6 1,4 1,2 1,32 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 0,46 0,88 1,18 0,67 0,89 0,30 0,30 Ifølge Danmarks Statistiks undersøgelse i oktober 2015 er formålet med investeringerne i 2016 først og fremmest rationalisering af driften, 31 % vægtet efter beskæftigelsen, og erstatning af nedslidt materiel og udstyr, 29 %. På tredjepladsen er udvidelse af produktionskapaciteten med 22 %, hvilket var en anelse mindre end året før, hvor det var 23 %. På fjerdepladsen var andre formål som miljø og sikkerhed, 18 %. Figur 7: Ledighedsprocent for erhvervslokaler i % 10% 8% 6% 4% 2% 0% Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. I industrien har produktionsindekset vist en positiv trend fra 2009 til 2015, og der har også været stigende kapacitetsudnyttelse, men ikke desto mindre var udnyttelsen af kapaciteten i slutningen af 2015 knap 10 % mindre end under konjunkturopsvinget i 2007, som var dengang udnyttelsen lå på sit højeste niveau. Gennem de seneste år er der sket et markant fald i ledigheden for lager- og produktionslokaler. Ifølge Oline-ED Statistikken faldt bestanden af ledige lager- og produktionslokaler fra 4,0 % af den skønnede bygningsmasse pr. 1. januar 2014 til 3,5 % pr. 1. januar 2015 og 3,0 % pr. 1. januar Der er dog fortsat mange ledige lokaler målt ved etagearealet. I januar i år var der 3,04 mio. ledige m². Til sammenligning var der i oktober ,35 mio. m² og i oktober ,8 mio. m². Kontor Detail Lager- og produktion Kilde: Oline-lokalebørs frem til 3. kvt herefter Oline-ED Statistikken Betragter vi indikatorerne er der ikke grundlag for at forvente ændring i niveauet for byggeriet af fabrikker og værksteder, som vi skønner til ca. 0,3 mio. m² på årsbasis. Administration Nybyggeriet af bygninger til administration, handel, lager og liberale erhverv steg fra 1,0 mio. m² i 2004 til 2,0 mio. m² 2008, hvorefter det i svingede omkring 1,0 mio. m². I faldt det til omkring 0,7 mio. m², og i er det påbegyndte etageareal reduceret til ca. 0,65 mio. m². Siden foråret 2013 har den danske samfundsøkonomi været præget af stigende beskæftigelse, og væksten har især været inden for private serviceerhverv. Selv om der er fremgang, melder serviceerhvervene ikke om begrænsninger i produktionen på grund af mangel på lokaler. Med andre ord bliver behovet for nybyggeri af

21 S Konjunkturanalyse februar 2016 side 21/31 administrationsbygninger mv. hæmmet af de mange ledige lokaler. Ifølge Oline-ED Statistikken steg ledigheden for kontorlokaler fra 8,8 % af bygningsmassen pr. 1. januar 2015 til 8,9 % pr. 1. januar Der var således 2,1 mio. m² ledige lokaler i begyndelsen af I Region Hovedstaden blev ledighedsprocenten pr. 1. januar 2016 opgjort til 10,5 % mod 9,5 % på samme tid året før. Gennem 2015 steg de ledige kontorlokaler med 0,1 mio. m² til knap 1,2 mio. m². Og udflytning af arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen vil øge mængden af ledige lokaler med godt 0,1 mio. m². For detailhandelen faldt ledigheden fra 6,2 % af bygningsmassen pr. 1. januar 2015 til 6,1 % pr. 1. januar I januar i år var der dermed 0,75 mio. m² ledige detailhandelslokaler, hvilket er godt m² færre end året før. De ledige lokaler har ikke samme kvalitet. Mange er klar til indflytning, mens mange andre lokaler er i tomme bygninger, der er i en så dårlig stand, at de ikke er tidssvarende og derfor venter på at blive renoveret eller revet ned.. Figur 8: Påbegyndt byggeri af bygninger til administration, handel og lager samt liberale erhverv i Mio. m2 2,5 2,0 1,5 1,0 1,01 0,5 0,0 1,65 0,51 1,50 0,99 Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. 1,96 0,62 0,65 Dansk Byggeri forventer, at påbegyndelserne både i år og til næste år vil blive af næsten samme omfang som i fjor. Tendensen peger dog op takket være forventninger om fortsat fremgang på arbejdsmarkedet og dermed behov for mere etageareal af moderne kvalitet Øvrigt erhvervsbyggeri i byerhvervene Der er tale om el-, vand- og varmeværker, transport- og garageanlæg samt hoteller og restauranter. Nybyggeriet følger udviklingen i byerhvervene. På årsbasis bliver der påbegyndt ca. 0,25 mio. m². Landbrug Kategorien omfatter avlsbygninger som stalde, lader, maskinhuse og siloer såvel som minkfarme og væksthuse i gartnerier samt bygninger ved råstofudvinding. Det påbegyndte landbrugsbyggeri er faldet til ca. 0,77 mio. m² i 2015, hvilket er knap en tredjedel af det gennemsnitlige niveau på 2,35 mio. m² i Vi forventer, at de foregående års tilbagegang vil blive afløst af en stabilisering i år og en svag fremgang til næste år. Investeringerne er faldet som følge af en kraftigt forringet likviditetssituation og pres på egenkapitalen. Mange heltidsbrug har derfor oparbejdet et investeringsbehov, men de lave priser på nogle af de mest betydningsfulde landbrugsvarer vil sammen med vanskelig adgang til kredit medføre et lavt niveau for investeringerne i perioden Mælke- og svineproducenterne er i en lavkonjunktur med indkomster betydeligt under det normale niveau. Det skyldes fald i efterspørgslen som følge af Ruslands importstop og opbremsning i Kinas import af mejeriprodukter, mens der er et stort udbud bl.a. som følge af ophævelsen af mælkekvoter i EU. På den anden side er det positivt, at de lave rentesatser begrænser landbrugsbedrifternes finansielle omkostninger, og priskonkurrencen bliver begunstiget af en stærk dollar.

22 S Konjunkturanalyse februar 2016 side 22/31 SEGES - det nye navn for Videncentret for Landbrug, skønner i en prognose fra januar i år, at der er udsigt til en forsigtig vending for landbruget som helhed i 2016 og 2017, da driftsresultatet vil blive markant forbedret i forhold til Der er forventninger om, at bytteforholdet vil blive forbedret for mælke- og svineproducenter. Den nyligt vedtagne Landbrugspakke vil også forbedre indtjeningen, og puljen til udbygning og modernisering af kvægstalde er forøget med 110 mio. kr. til 243 mio. kr. ved fremrykning af midler fra 2017 og I de seneste år er produktiviteten forøget, og det vil ligeledes bidrage til forbedre landbrugets økonomi. Vendingen indtræffer i forskelligt tempo. Ifølge SEGES vil planteproducenterne opleve fremgang i 2016 på grund af højere salgspriser og Landbrugspakken. Svine- og mælkeproducenterne har derimod udsigt til endnu et vanskeligt år med omtrent et nulresultat i 2016, da forbedringen i bytteforholdet og Landbrugspakken først vil slå igennem i Det indebærer, at der også i 2016 vil være et stort behov for likviditet i mange bedrifter. Figur 9: Påbegyndt byggeri af bygninger til avlsbygninger til landbrug mv. i Mio. m2 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2,0 0,9 2,6 Anm.: S er Dansk Byggeris skøn. 3,2 0,9 0,80 0,75 Der er stor spredning i indkomsterne hos landbrugsbedrifterne. Ifølge SEGES er den bedste tredjedel i stand til at præstere indtjeninger til en passende ejeraflønning, konsolidering og investeringer. Der er stadig tale om en strukturel udvikling mod færre, men større bedrifter. SEGES skønner, at heltidsbedrifternes gennemsnitlige investeringskvote er på 3,4-3,5 % i årene Det er knap halvdelen af niveauet i , hvor investeringskvoten var 7,1 %. Historisk har den gennemsnitlige investeringskvote i heltidsbedrifterne typisk ligget på 5-6 %, så sammenligner vi i forhold til størrelsen af landbrugets produktionsapparat, så vil niveauet for investeringerne i de kommende år fortsat være lavt. Institutionsbyggeriet Nybyggeriet af institutioner har de seneste år levet en mindre omtumlet tilværelse, hvor der har været en god bund under aktiviteten bl.a. baseret på universitetsbyggerier og opstart af supersygehusene. De store hospitalsbyggerier ser nu ud til for alvor at slå igennem med et løft i 2017 og Figur 10: Større investeringer i offentlige institutioner i Mia. kr Hospitaler Uddannelse Andre off. bygninger Anm.: Figuren omfatter både nybyggeri og reparation og vedligeholdelse. Der er medtaget investeringer på mindst 50 mio. kr., hvor formålet skønnes at være offentligt, men godt kan være finansieret af fx private, fonde eller selvejende institutioner. Kilde: Parabyg og Dansk Byggeri Det offentlige nybyggeri af bygninger til kultur og institutioner forventes at stige fra 0,46 mio. m² i 2015 til 0,48 mio. m² i 2016 og 0,50 mio. m² i 2017.