Sundhedsreform & Det nære Sundhedsvæsen

Transkript

1 Sundhedsreform & Det nære Sundhedsvæsen udviklingstendenser og udfordringer på velfærds- og sundhedsområdet Jakob Kjellberg Vejle Fjord

2 Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!! Den forventede pct.vise ændring i antallet af borgere fra 2018 til % 4% Kilde: Danmarks Statistik (2018) 3% 2% 1% 0% -1% 2

3 Flere penge på vej. Knap 1% vækst overbudspolitik Regeringens 2025 plan 0,3% vækst i off. omk.. 3

4 DREAMs - Mervækst suspenderet til ,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 1,13 1,07 1,64 1,54 1,48 1,39 1,33 1,25 Sund aldring, Ingen mervækst Sund aldring, 0,6 % point mervækst Usund aldring, 0,3 % point mervækst Sund aldring, 0,3 % point mervækst Usund aldring, Ingen mervækst Usund aldring, 0,6 % point mervækst Kilde: Egne beregninger pba. DREAM (2016) 4

5 Udviklingen i aldersprofilen for brug af sundhedsydelser over tid? Kilde: Gregersen (2014) 5

6 Udsultet? en relativ betragtning over tid: Realvækst i sundhedsudgifterne på knap 50 mia. kr. (43 %) siden 2000 Kilde: Finansministeriet (2018) 6

7 Pct. Vi har ændret filosofi vi kan ikke producere os ud af problemerne Aftalte økonomiske forudsætninger på sygehusområdet i økonomiaftalerne Udviklingen i forholdet mellem aktivitet og udgifterne til at producere aktiviteten Pct. ændring i produktionsværdi Pct. ændring i driftsudgifter Kilde: Højgaard (2018), Sundhedsdatastyrelsen (2018) 7

8 Nærhedsfinansiering Nu penge for at lave mindre. 1. Reduktion i antal sygehusforløb pr. borger 2. Reduktion i DRG-værdi pr. kroniker med KOL og/eller diabetes 3. Reduktion i andelen af indlæggelser, der fører til en akut genindlæggelse indenfor 30 dage 4. Stigning i andel af virtuelle sygehusforløb 5. Implementering af digitale løsninger til sammenhæng for patienten (implementeringsplan for systemtilpasninger til datadeling

9 Historisk styringen har skabt en stor aktivitetsvækst Figur 2: Udvikling i kontakter pr. patient, udvikling i produktionsværdi pr. kontakt, udvikling i unikke patienter (akkumuleret), Procent Produktionsværdi pr. kontakt Kontakt pr. patient Unikke patienter 45% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Sundhedsstyrelsen Note: Der er ikke korrigeret for loftet over stigning i produktionsværdi pr. kontakt på 1,5 pct. pr. år.

10 Aktivitetsvækst er fortsat

11 Store forventninger til den nære kapacitet Sundhedsreform færre indlæggelser & færre ambulante besøg 3%-4% af aktiviteten på sygehusene Sundhedsstyrelsen vurderer, at pct. af de planlagte ambulante sygehuskontakter for både KOL-patienter og patienter med diabetes 2 kan flyttes ud til de praktiserende læger. For patienter med hjerte-karsygdomme er tallet pct.

12 Kender vi reelt problemstillingen? Der findes ingen Bermudatrekant Der er mennesker og systemer der ikke koordinerer og kvalitetssikre deres arbejde i tilstrækkelig grad Problemstillingerne ser meget forskellige ud forskellige steder Afhænger af om der er fokus og tradition for på samarbejde Stor tiltro til at justeringer i overordnede politiske og ledelsesmæssig strukturer ændre klinisk praksis.

13 Akutteam i Esbjerg kommune Meget godt at sige Men ikke færre indlæggelser Endnu 13

14 Kommunerne har størstedel af omkostningerne for de ældre

15 Potentialet i bedre sammenhæng? Afbureaukratisering Ledelseskommission Sundhedsreform Demens, hjertesygdom, diabetes og KOL. 15

16 PRO-Data PRO-data er anerkendt som havende et stort og uudnyttet potentiale i forhold til kvalitetsudviklingen af sundhedsvæsenet. Der er kun begrænset viden om og få konkrete strategier for hvordan man løfter anvendelsen af PRO-data i klinikken 16

17 Brugerinddragelse i praksis! MEDIC studierne fra Aalborg viser patienter der bliver opereret har færre smerter Er vi gode nok til at afslutte forløb mv. Har vi indholdsløse kontakter Dias 17

18 Hvad har værdi Hvem har ret Scanning for lænde ryg smerter

19 19 Mindre Aktivitet er i fokus

20 Styringsudfordringerne genfindes i styringsmodellerne

21 delevaluering.ii ting tager tid! Denne delevaluering efterlader en undren over, at de rammer som er blevet givet med Udviklingshospital Bornholm ikke er har ført mere med sig. Selvom der i interviewene udpeges flere forskellige forhold, der udfordrer fremdriften i delprojekterne, så er det fortsat et åbent spørgsmål, hvad der skal til for at den økonomiske styringsmodel udnyttes bedre.

22 Omkostning per ældre i hjemmeplejen I perioden er den gennemsnitlige samlede udgift per ældre i kommunerne på landsplan faldet fra til Spænd: kr. per borger 22

23 Hvad yder kommunerne i det nære sundhedsvæsen: Hjemmesygeplejen Ydelser i hjemmesygepleje efter område, ydelsestype og tid 2014M M M09 Aktivitet Ernæring Hud og slimhinder Kommunikation Psykosociale forhold Respiration og cirkulation Seksualitet Smerter og sanseindtryk Søvn og hvile Viden og udvikling Udskillelse af affaldsstoffer Observation af virkning og evt. bivirkning af given behandling Akut Andet NOTE: Ydelsestyper er ikke opgjort efter seneste version af sygeplejefaglige områder. En række kommuner har i seneste periode angivet alle ydelser i kategorien: Andet. Da der ikke foreligger data for samtlige kommuner er det ikke muligt at præsentere tal for hele landet og regionerne. Da der kan være store forskelle i kommunernes registreringspraksis tilrådes varsomhed ved sammenligning af kommuner. 23

24 Modtagere af hjemmesygeleje (antal personer) Kilde: Statistikbanken HJSP Frederiksberg Glostrup Greve Solrød Ringsted Fanø Læsø Vesthimmerlands Note Da der kan være store forskelle i kommunernes registreringspraksis tilrådes varsomhed ved sammenligning af kommuner. For enkelte kommuner er data volatile. Da der ikke foreligger data for samtlige kommuner er det ikke muligt at præsentere tal for hele landet og regionerne. 24

25 Hvad er et akutteam? Status i Region Sjælland (16 kommuner) januar

26 Sengepladser i DK Region H Reg Midt Reg Nord Reg Sj Reg Syd Alle reg 4 reg (-Syd) Kommuner Kilder: Kommuner (RESP01, midlertidige pladser, Statistikbanken), Regioner (esundhed, disponible senge). 26

27 Hvad er sengepladserne i kommunerne? Vokset ud af plejehjem / lovgivning på socialområdet Ikke en del af sundhedsvæsenet formelt set Ingen kompetencekrav der skal bare være sygeplejersker i kommunen (et sted) 24/7, ikke på sengepladserne. Ingen epikriser, ingen journaladgang, ingen medicinskabe, ingen læger. Men der ligger patienter i IV-behandling som skal trakealsuges, og som i som er dialyse Hvem ligger der? Hvor kommer de fra? Hvorfor ligger de der? Hvad sker der med dem, mens de ligger der/hvilke ydelse får de? Hvor længe ligger de der? Hvor kommer de hen bagefter?. (find selv på mere ) 27

28 Generelt ved vi for lidt om det der sker i kommunerne Pas på antagelserne om, at noget kun løses i ét regi og dermed flyttes fra én sektor til en anden Måske er bedre samarbejde det, som i allerhøjeste grad kan aflaste hele sundhedsvæsenet Pas på antagelser om, at kommunerne er noget bestemt: De er ca. 98 forskellige ting Husk at Det nære sundhedsvæsen for størstedelens vedkommende ikke et sundheds-, men et socialvæsen 28

29 Sundhedshuse mv.

30 Samskabelse!!! Integrated Care Partnerskab mellem Odense Kommune og Region Syddanmark Almen praksis, sygehus og kommune Fagprofessionelle i tværsektorielle teams skulle give en koordineret og sammenhængende indsats til Ældre medicinske patienter Personer med stress, angst og depression.

31 Faldende liggetider presser kommunerne?

32 32

33 2008: Praksiskommissionen Almen praksis som den primære indgang til sundhedsvæsenet Fokus på større lægehuse med mere personale, som overtager opgaver fra sygehuse Mere akutberedskab. Omdrejningspunkt for samarbejdsmønstre både internt i praksis og mellem almen praksis, kommune og sygehuset. Proaktiv behandling, praksispersonale mv. Henvisning af borgere til kommunale sundhedstilbud Deling af data med de øvrige sundhedsvæsen Alt det der ikke blev løst med de nye sygehuse

34 2018: Klynger Alt det der ikke blev løst med de nye sygehuse Ledes af en praktiserende læge, med støtte fra sygehusdirektør og en erfaren hjemmesygeplejerske. Mange løse ender. Ledelsesret økonomi Bliver i regeringen set som er mulig erstatning for regioner

35 Sammenhængsreform 1. Afbureaukratisering 2. Ledelsesreform/Kompetencereform 3. Visitationsreform 4. Sundhedsreform 5. Ungereform 6. Digitalisering Dias 35

36 Afbureaukratisering

37 Ledelseskommission

38 Indhold i de øvrige reformer ikke kendt Stort håb til digitalisering... Men ikke så meget empiri

39 Hvad kommer der til at ske Flere spørgsmål end svar Presset på kommunernes sundhedsvæsen bliver særdeles stort Vi har brug for billigere løsninger Almen Praksis og Hjemmeplejen og civilsamfund skal mere i spil Pas på med at opfinde noget komplekst til et abstrakt problem Fokus ofte på det specialiserede.

40 40 Koordination og kommunikation Teknologiudvikling går hurtigere end udvikling om koordination og kommunikation Den nye teknologi meget svært at forudse Kræver meget ledelse at gevinstrealisere! Mindst potentiale i omsorg og pleje