Bæredygtigt Landbrug er landbrugets stemme

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Bæredygtigt Landbrug er landbrugets stemme Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand 10. oktober 2014 Uge Siden sidste medlemsbrev er ledelsen i Bæredygtigt Landbrug (BL) kommet med markante og præcise udmeldinger. Årsagen til dette er, at nu er det ikke tid til tale mere; nu er det tid til handling. Med en kornpris på under 100 kr tønden, med historisk høje priser på hjælpestoffer, med en slagtesvinepris på vej mod 8 kr. kiloet, med en usaglig MRSA diskussion i medierne og en mælkepris, der er faldende mod et lavpunkt ingen endnu kender, er dansk landbrug ekstremt hårdt presset. Samtidig er man nu fremkommet med retentionskort over Danmark bygget på det forfærdelige, ikke faglige grundlag, der hedder robuste og sårbare jorder. Disse kort viser, at 1/3 af dansk landbrugsjord risikerer maksimalt at må tildeles imellem 30 og 50 kg. N (Se retentionskortene nedenfor- de lyse får ingen gødning). Et forfærdeligt scenarie, der heller ikke levner meget plads til dyreenheder på de berørte gårde. Sandheden vil derfor være, at den tredjedel af landbrugsjorden, der bliver udnævnt til sårbar jord, reelt vil falde omkring 100 milliarder i værdi. Samtidig kan vi frygte, at de resterende landbrugsejendomme vil blive ramt af faldende tiltro fra den danske pengeverden. Det er helt sort. Når den danske fødevareminister Dan Jørgensen (S) bliver spurgt om, hvordan i alverden han kan indføre den slags ikke faglige tiltag med så katastrofale følger, får vi blot det svar, at det er lavet i samråd med dansk landbrug. Han peger ikke direkte, men vi kan konkludere, at der er foregået forhandlinger, og se at der i lang tid har været arbejdet med projekter, der nu danner grundlag for disse beregnede modeller. BÆREDYGTIGT LANDBRUG MÅ MELDE KLART UD. IKKE FAGLIGE OG ØDELÆGGENDE REGLER OG LOVE KAN IKKE FORHANDLES - DE MÅ FJERNES. Når L&F gang på gang udtaler sig på landbrugets vegne, og også forhandler på landbrugets vegne med forfærdelige resultater til følge, har BL kun mulighed for at sige: Vi vil ikke finde os i mere. L&F kan hverken forhandle eller udtale sig på et samlet landbrugs vegne. Mange lokale landboforeninger gør et stort arbejde for danske landmænd, og det danske regeltyranni gør, at vi ikke kan klare os uden et velfungerende og nærværende rådgivningssystem, det være sig privat eller i landboforeningsregi. Men den politiske organisation L&F på Axelborg i København, med snart 20 direktører, magter ikke opgaven. De få landmænd, der endnu er tilbage, har ikke råd til dette kæmpe apparat, der har fjernet sig totalt fra virkeligheden her ude på landet; Sælg Axelborg og flyt politikerne til provinsen, og placér forsøg m.v. væk fra Videncentret - ude i det åbne land. Kort sagt; decentraliser forsøgsarbejdet. Man skal huske, at et landbrug ikke er en normal virksomhed. Et landbrug er centreret omkring en familie og familiens hjem. Den dag nøglen skal drejes, er det en katastrofe både menneskeligt og økonomisk. Man kan ikke blot sige, at Det var så det og starte på en frisk. Alt skal opbygges fra bunden på ny.

2 Bæredygtigt Landbrug kæmper for ordentlige og redelige forhold for danske landbrugsfamilier med fagligt korrekte reguleringer af erhvervet. Landbrugets udledning af reststoffer til miljøet skal ikke beregnes, det skal måles ligesom man gør med alle andre virksomheder, og landmændene skal respekteres for deres store indsats. Når Lego kan have hovedsæde i Billund, Danfoss på Als og Ecco i Tønder så kan danske landmænd også have hovedsæde ude i landet, hvor produktionen foregår. Hvor landbruget har hjemme. PS. Mød op på Bygholm Landbrugsskole d. 30 oktober og bliv klædt fagligt på. Det bliver spændende at se Hækkerup tone rent flag Justitsminister Karen Hækkerup (S) afleverer nu nøglerne til justitsministeriet og bliver ny administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer. Formand og administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug byder Hækkerup velkommen og glæder sig begge til at se den nu forhenværende minister tone rent flag og forhandle på hele erhvervets vegne Det var nok de færreste, der havde gættet, at tidligere administrerende direktør i organisationen Landbrug & Fødevarer, Søren Gade, ville blive afløst af socialdemokraten Karen Hækkerup, der siden december 13 har siddet som justitsminister i den nuværende S-R-regering. Men selvom overraskelsen var stor, mener

3 administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, at valget af Hækkerup er et spændende valg. Man kan sige, det er noget af et karrierehop, hun laver, men det synes jeg sådan set er interessant af to årsager. Punkt et; hun kommer senest fra et ministerium, justitsministeriet, som i meget, meget høj grad faktisk er blevet specialressort for os i landbruget. Fordi landbruget jo igennem de sidste år er blevet korpuleret, så derfor er det i virkeligheden helt oplagt at have en tidligere justitsminister til at se på nogle af landbrugets vilkår. Den anden ting er selvfølgelig den åbenbare; at hun har siddet i den regering, som hun nu fra i morgen kommer til at forhandle med om dansk landbrugs fremtid. Så forhåbentlig har hun da der nogle indgangsdøre til bedre dialog. Det synes jeg umiddelbart, er de to positive ting ved, at det er hende, lyder reaktionen fra Bjarne Nigaard. Positive signaler Inden Karen Hækkerup (S) blev justitsminister nåede hun lige at vende fødevareministerposten. Det blev kun til fire måneder i fødevareministeriet, men Bjarne Nigaard håber, at Karen Hækkerup dermed har fået en faglig indsigt i det område, hun nu skal forhandle omkring. Jeg forventer mig selvfølgelig, hun gør det så godt, hun kan. Og jeg forventer mig og håber, at hun kva sin fortid har en indsigt i, hvor der er noget at komme efter. Altså hvor vi kan få nogle hurtige skridt fremad til gavn for hele erhvervet, fordi der må hun jo altså have en speciel hotline til Dan Jørgensen, Helle Thorning og Sass og hvem det måtte være. Det må vi da håbe. Og jeg tror, det er det, de har tænkt i Landbrug & Fødevarer; vi har brug for nogle hurtige skridt fremad, hvem kan give os det? - Det kan dem med den direkte forbindelse. Det håber jeg, er det, der kommer til at ske. Det bliver spændende. Og vi glæder os til at se, hvad hun kan levere, siger Bjarne Nigaard og fortsætter: Nogen kunne selvfølgelig være overaskede over, at det var en socialdemokrat, der nu skulle være i spidsen for Landbrug & Fødevarer. Men når man tænker på den politik, de har ført de sidste ti år, for eksempel med Ægte Grøn Vækst, så er det måske ikke så overraskende endda. Et godt indtryk Også Flemming Fuglede Jørgensen hilser Karen Hækkerup velkommen som administrerende direktør i L&F. De fjorten dage hun var fødevareminister, der havde vi et godt indtryk af hende. Hvorvidt hendes kvalifikationer rækker til at være direktør for Landbrug & Fødevarer, det kender jeg ingenting til, men vi havde et godt indtryk af hende dengang, lyder det fra Flemming Fuglede, der fortsætter: Nu har vi i fire år sloges for at få Landbrug & Fødevarer til at erkende landbrugets situation. Vi er på vej, og da hun jo tilsyneladende er en fornuftig pige, så kunne det da være, at hun kunne være med til at overbevise Landbrug & Fødevarer om realiteterne. Det bliver spændende at se, om hun har pondus nok til at forhandle på erhvervets vegne. Nu skal hun jo pludselig påtage sig en holdning, der varetager erhvervets interesser. Holdninger, der i mange tilfælde er 180 grader modsat af, hvad den regering, som hun selv har siddet i, har. Det må vi jo så håbe, hun kan, slutter Flemming Fuglede. Karen Hækkerup (S) har siddet som justitsminister fra 12. december 2013, som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 9. august 2013 til 12. december 2013 og som socialog integrationsminister fra 3. oktober 2011 til 9. august Hun har været retsordfører i og forbrugerpolitisk ordfører i perioden Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

4 Svaret er givet Af Bjarne Nigaard, direktør Forsiden af Effektivt Landbrug torsdag den 9. oktober samt den opfølgende artikel inde i bladet med udmeldinger om ny regulering fra NaturErhvervstyrelsen, kom desværre ikke som nogen overraskelse. Det gjorde torsdagens kronik i JyllandsPosten fra to forskere, der er med i partnerskabet om en ny regulering, desværre heller ikke. Sammenfattende er signalerne ret tydelige fra myndighed og forskere: En egentlig målrettet regulering kommer først om 10 år. Indtil da vil de modelberegne og generalisere videre. Man kunne få den tanke, at nogle har interesse i at skabe eget arbejde i en lang periode. For der er rettelig ingenting, hverken fagligt eller juridisk, til hinder for, at vi allerede nu sætter gang i en ny regulering baseret på målte fakta om udledning. På spørgsmålet om, hvem det er ministeren samarbejder med, og som derfor står inde for fundamentet for denne nye regulering, svarer NaturErhvervstyrelsen henvisende til det fælles projekt, de har sammen med bl.a. Naturstyrelsen, Videncentret og L&F. Svaret på det spørgsmål, som jeg har stillet de seneste uger, må nu siges at være fundet. Den del af erhvervet, som ministeren har fået grønt lys til en ny modelberegnet retentionsregulering fra, er partnerskabets deltagere. Det klinger en lille smule hult for mig, når samme deltagere i partnerskabet bliver ved med at henholde sig til, at de end ingenting ved, om hvad der er på vej af ny regulering. Videncentret har siden september holdt oplæg for planteavlskonsulenter og andre fagpersoner på de såkaldte mark- og gødningsseminarer under titlen Fremtidens kvælstofregulering. Alene titlen indikerer vel en vis indsigt i tingene, med mindre altså der er tale om et quiz-show undervejs i dagens program. Oplægget fortæller ordret, at der længe er pågået arbejde i ministerierne. Et arbejde der diskuteres meget i L&F-systemet. VfL gennemfører pilotprojekt sammen med styrelserne, kan man læse, ligesom der ordret står: Hvad afgør hvordan et areal reguleres i fremtiden: Retention mellem recipient og rodzone. Nye dynamiske modelberegninger. Statistisk baserede modeller. I oplægget beskrives endvidere to modeller, med hver sin følgevirkning, hhv. virkemiddelmodellen, med reducerede N-normer på alle bedrifter (som udgangspunkt), og udledningsmodellen, med kvoter på kvælstofudledning i områder, der afvander til vandområder med reduktionskrav. Endelig er der beskrevet tanker om, hvordan økonomien samlet set vil hænge sammen. Der står: Finansiering? Alt andet lige vil landmænd i områder med lav retention i forhold til gennemsnittet få strammere rammevilkår.

5 Udledningsmodellen er L&Fs og VfLs opfindelse, har de flere gange ladet forstå, som en slags modvægt til styrelsernes model. Men samtidig kender de altså ikke til, hvad der skal ske fremadrettet? Det er lidt spøjst. I august 2014 er der til brug i L&F-systemet lavet et notat kaldet Grundlag for ny målrettet regulering set med svineproducents / husdyrholds øjne, hvor en række interessante forhold understreges. Der beskrives fx at en ny regulering fremadrettet skal sikre optimal gødskning på hovedparten af det dyrkede landbrugsareal. Altså ikke hele landbrugsarealet. Kun på hovedparten. Det nævnes også, at på områder hvor det på sigt ikke bliver muligt at opretholde et rentabelt landbrug, etableres jordombytnings- og kompensationsordninger, ligesom L&F analyserer hvordan der sikres en fair og proportionel fordeling af omkostningsbyrden mellem husdyrbrug og alene planteavl i berørte vandoplande. Endelig er man i notatet helt håndfast i følgende formulering: p.t. indgår faglige overvejelser om i ny målrettet regulering, at skifte grundlag for beregning af N udvaskning fra nuværende kort sigt (10 årig periode) til lang sigt ( år) Af en organisation, der ikke ved noget om emnet, er man ret langt inde i detaljer og fremtidsvurderinger, hvor modelberegninger og omfordeling er ord der går igen flere gange. Det siger sig selv, at vi hos BL ikke bryder os om den type fremadrettet regulering. Modelberegnede retentionskort vil ødelægge muligheden for at dyrke op mod 30 procent af landbrugsarealet, med drastisk faldende jordpriser disse steder og deraf voldsomme økonomiske problemer og endnu mindre tillid fra banker og realkredit. Videncentret og L&Fs deltagelse i de konkrete forsøg med ny regulering, er det, der gør, at i hvert fald fødevareministeren åbenlyst regner L&F og Videncentret som med ombord på den båd, der med en relativt fast kurs er sejlet afsted mod en ny regulering. Det er en ægte Titanic-sejlads for dansk landbrug. Et af projekterne er fx Pilotprojekt om fremtidig arealregulering - afprøvning af reguleringsmekanismer, hvor man afprøver netop de to modeller beskrevet af Videncenteret i deres oplæg nævnt ovenfor, hvoraf altså det ene er Videncentrets egen opfindelse. Og et projekt, der i sin projektbeskrivelse bl.a. anfører, at: det ikke vil være muligt at inddrage regulering ud fra måling af N-min eller regulering med måling i vandløb eller dræn derfor alene være den beregnede udledning ud fra udvaskningsmodeller og retentionskortlægningen. og Begge modeller indeholder i varierende grad mekanismer, der muliggør omfordeling af kvælstof mellem bedrifter. Det er også et projekt under promilleafgiftsfonden, hvor man arbejder mod at lave retentionskort til fordeling af kvælstof. Det er rigtig ærgerligt, at Videncentret og L&F ikke i stedet siger fra, hvis fagligheden bliver lemfældig. I særdeleshed er jeg meget urolig for, hvad det her vil betyde, for alle de mange landmænd, der bor det forkerte sted, og som må gå ned i kvælstofnorm.

6 Særligt når jeg tænker på det løfte L&F skrev under på den 3. juni 2013, hvor man sammen med BL og andre landbrugsorganisationer erklærede at ville arbejde for en ny målrettet regulering, der ikke stiller nogen dansk landmand ringere end nu. Klik her for at hente det underskrevne brev fra Agerskov som pdf Hvem taler ministeren også med? Ud over de to kollegaorganisationer, der har begivet sig ind i det såkaldte partnerskab, sikkert med en håbefuld tro på, at deres involvering i det mindste kan tage det værste af en fremtidig regulering væk, men som snarere kommer til at blive brugt, som det allerede er blevet flere gange; til at legitimere at landbruget selv har sagt ja og amen til myndighedernes kommende kuglerammemodeller og retentionsregulering. Der er flere parter med i samarbejdet, som man jo selvsagt skal forsøge at nå til enighed med, så længe man er en del af samarbejdet. En af de andre parter er Danmarks Naturfredningsforening. De har et ganske finurligt syn på dansk landbrug, som de i øvrigt ikke lægger skjul på overfor ministeren. De har bl.a. i et brev, afleveret til ministeren forud for samrådet i uge 40 om gødning, redegjort for den fantastiske og saglige logik der hedder, at der skam ikke er for lidt gødning i Danmark. Næ, problemet er i stedet, at der ganske simpelt er for meget landbrugsjord, og det er derfor kvaliteten er for ringe af danske afgrøder. Gad vide om Naturfredningsforeningen har overvejet hvorfra vi skal importere vores fødevarer, og hvad det vil koste samfundet i mistede indtægter og i stedet øgede importudgifter at lave Danmark om til frimærkelandbrug? Du kan læse brevet på næste side, og jeg vil egentlig ikke kommentere det yderligere. Hvis ministeren tager det seriøst, taler det desværre for sig selv.

7

8 Hvad er egentlig problemet i vores vandløb? Af Vagn Lundsteen og Bjarne Nigaard I sidste weekend skete det så igen: Spildevand på afveje i et vandløb dræbte hundredevis af fisk. En strømafbrydelse hos Hørsholm Vand om aftenen fredag den 3. oktober betød, at en anseelig mængde spildevand blev sendt urenset ud i Usserød Å fra Usserød Renseanlæg. Desværre er det så langt fra det eneste eksempel der findes på, at spildevand påvirker naturens skrøbelige balance i vores vandmiljø. Faktisk skal der kun ganske små mængder spildevand til, før det får fatale konsekvenser. Noget der også senest blev understreget efter skybruddet over Købehavn, hvor befolkningen blev frarådet al kontakt med opskyllet vand, fordi bare en enkelt dråbe på hånden betyder en ganske betragtelig fare for infektioner. Tænk så på hvad det må betyde som fisk at svømme rundt i den slags vand Et af ofrene kan du se svømme med bugen i vejret på billedet herover. Havde det været en landmand, der var uheldig med at få gylle dirigeret i åen, ville det med sikkerhed koste bøder, EU-træk og muligvis erstatningssager. Hvad mon der sker i Usserød? Samtidig med det beklagelige uheld i Nordsjælland, har Naturstyrelsen udsendt en meddelelse om, at Villestrup Å sætter Danmarksrekord i ørreder. Der svømmer angiveligt næsten 30 ørreder for hver meter rundt i det nordjyske vand. Det er den største tæthed af fisk, der nogensinde er målt i et dansk vandløb. Villestrup Å er, med udspring i Rold Skov, lige som Simested å og Lindenborg å, kendetegnet ved et højt nitratindhold, og sætter nu altså Danmarksrekord i antal og størrelse på ørreder. Det er naturligvis ganske interessant for Villestrup Å er også blandt de mest landbrugsbelastede vandløb, ligesom det på grund af sit udspringssted har et højt naturligt indhold af nitrat. Der ligger faktisk nitratanalyser helt fra 1973, men indholdet af nitrat er spøjst nok ikke faldet gennem perioden, hvor der ellers er blevet skruet betragteligt ned for landbrugets kvælstofudledning. Til gengæld er åens indhold af fosfor faldet fra 0,40 mg/liter i 1973 til 0,06 mg/liter i Hvilket mere end antyder, at det er spildevandet, der er blevet renset fra hen over årene. Villestrup Å løber ud i Mariager Fjord. Analyserne er taget ved udløbet til recipienten. Endnu en gang en klar indikation af, at det ikke er nitrat, der skader fisk. Tværtimod er de tre af de åer i Danmark, der er kendetegnet med det højeste nitratindhold, nogle af dem, de som har det bedste fiskevand. Klik for at se indslag fra TV2-Lorry om de mange døde fisk i Usserød Å efter udløb af urenset spildevand

9 Regeringen misbruger Natur- og Landbrugskommissionen Både miljøministeren og fødevareministeren har i forbindelse med Folketingets åbning udsendt et katalog med de påtænkte lovændringer og nye tiltag for det kommende folketingsår. Indholdet er ikke ligefrem til at juble over. Regeringen fremsætter en række lovforslag indenfor miljø og landbrugsområdet, der alle har det til fælles, at de kommer til at virke restriktivt på landbrugets muligheder, og regeringen begrunder alle disse nye tiltag med, at det er anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen. Det må kaldes misbrug af kommissionens konklusioner. Regeringen har tilsyneladende valgt kun at læse hver anden side i Natur- og Landbrugskommissionens rapport. For selv om der rigtigt nok kan findes begrundelser for fx at skabe mere sammenhængende natur, så har hele forudsætningen for rapporten jo været, at indgreb overfor landbruget skal ske samtidig med lempelser for erhvervet i form af målrettet regulering mv. Det sidste glemmer regeringen fuldstændig. Et klart eksempel på regeringens selektive tilgang er lovforslaget om, at der ikke må gødes og sprøjtes i 3- områder. Miljøministeren har begrundet dette med henvisning til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om at beskytte naturen bedre. Jeg kan kun forklare den meget ensidige tilgang til rapporten med, at den er genstand for politisering i et valgår. Regeringen har brug for at påstå sig legitimeret i sine handlinger, og peger så på kommissionens konklusioner. Men kun dem, der passer i regeringens kram. De konklusioner, der skulle hjælpe et trængt landbrugserhverv videre, og de forslag der skulle afskaffe den modelberegnede teoriregulering, har man fuldstændigt valgt at overse. Det er ikke saglighed. Det er politik i et valgår. I stedet skal regering og ministre huske at passe deres arbejde, som ikke er at føre valgkamp, men at drive butikken Danmark på hensigtsmæssig og saglig vis. Derfor må de som minimum lade tingene følges ad, som tiltænkt i rapporten. Og et oplagt sted at begynde er ved nu og her at indføre kvælstofregler, der er fagligt korrekte og samtidig miljøbeskyttende. Brug dog EU's ligevægtsprincip i stedet for den særlige danske kuglerammeregulering, der kun tjener til at udpine planterne og den danske handelsbalance, hvor landbruget ikke kan bidrage som der er potentiale til. Netop i et valgår vil jeg tro, der er forståelse for, at man skaber vækst, der er i påviselig harmoni med naturen. NU skal det være: Randzonesagen berammet Efter rigtig mange ganges legen kispus, har både anklagemyndighed og Retten i Holstebro nu meddelt, at den første randzoneretssag i landet, mod Povl og Christian Blak Bojer, er berammet til gennemførelse den 11. og 12. december 2014.

10 Omsider ser det ud til, at vi kan få lov til at få testet meget væsentlige principper af. Vi vil i den forbindelse gerne allerede nu opfordre til, at de af jer, der mener at have tid og overskud til det, afsætter de to dage til at komme til Thisted (hvor sagen skal foregå på bitingstedet) for at vise opbakning til Povl og Christian i særdeleshed, men også til sagen i almindelighed. Vi vil forsøge at arrangere fælles traktorparkering passende tæt på retten, og vi vil også forsøge at finde et fælleslokale, hvor vi efter processen vil kunne mødes. Med andre ord: Vi er klar til opgøret mod randzonerne. Jo flere vi er om at vise vanviddet, des bedre. Hele det cirkusprægede forløb med indførelsen af en lov, der var så vanskelig at forstå at ministeren måtte indføre fjumreår, så forkert, at EU ikke ville godkende den og udbetale støtte til kompensation, så umulig at administrere, at selv embedsværket måtte give op og lave loven om, og så svær at tolke, at anklagemyndigheden har haft behov for adskillige tænkepauser, understreger i sig selv hvor absurd det er, at man vil forsøge at dømme en stakkels landmand for ikke at have fulgt en så håbløs lov. Vi står fast på, at Grundloven også gælder på landet. Ejendomsretten er ukrænkelig, og vil man inddrage landmandens jord, så må man betale erstatning for den. Ellers er det ulovlig ekspropriation. Når vi også husker, at randzoner ikke har en egentlig miljøeffekt, så det er et virkemiddel uden mening. Hvis det virkelig er så vigtigt at få randzoner for miljøet og for hele samfundet, hvorfor kan samfundet så ikke betale det, det reelt koster? Det ville jo være småpenge i det store regnskab. Det er en både ulovlig og halv løsning at man, under påskud af at tjene fællesskabet med et reelt unødvendigt tiltag, tromler hen over den enkelte borger. Det er vi sikre på, at domstolen også kan se. Vi vil gøre følgende hovedsynspunkter gældende i den kommende retssag om randzoner: 1. Udlægning af randzoner uden betaling af erstatning, er i strid med Grundlovens 73, og er dermed ulovlig ekspropriation. 2. Randzoneloven kan ikke håndhæves på grund af bristede forudsætninger om den kompensation, der skulle tilfalde landbrugerne. Kompensationen kan ikke udbetales til alle. 3. Der var på gerningstidspunktet en sådan tvivl om arealernes omfang, at de tiltalte ikke kan dømmes. 4. Det af ministeren meddelte fjumreår er til hinder for domfældelse, baseret på den strafferetlige lighedsgrundsætning.

11 5. Udlæg af randzoner det pågældende sted er i strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip. Princippet indebærer, at restriktionen skal være egnet til at opnå det ønskede formål, udgøre det nødvendige middel, og midlet skal være det mindst indgribende. 6. Tiltalen omfatter den nye randzonelov, der i forhold til gerningstidspunktet indeholder nye og anderledes kriterier for, hvor der skal udlægges randzoner. Loven er en lempelse ift. den tidligere lov. Derfor kan straffelovens 3 om skærpet lovgivning ikke påberåbes. Landmanden kan hverken have udvist forsæt eller uagtsomhed i relation til en lovgivning, der på gerningstidspunktet var ukendt, når der er tale om så vidt forskellige randzonekriterier. Hvis du i tiden frem til retssagen vil være med til at hjælpe, så send os gerne dine oplevelser med tossede randzoner, fejlagtige kort eller andet vanvid, der illustrerer hvor tåbelig loven er. Det har Martin Bundgaard gjort, og han har tilføjet denne beskrivelse: Billederne viser en lille vejgrøft, der går langs en mindre kommunal vej, hvor på der nu skal være randzoner, da det er en 3 og et offentligt Vandløb. Den går cirka to kilometer langs vejen. Grøften er netop designet til at tage vandet fra vejen. Rabatterne op mod markerne er meget høje, og der løber aldrig vand ud i grøften fra markerne. Det er der slet ikke behov for. Man spørger sig selv, hvad skulle forurene mest ud i denne grøft? Vejsalten om vinteren fra vejen eller vand fra marken? Markerne er drænet og løber ud i en helt anden grøft. Gruppelivsordning og pension Som tidligere nævnt har BL indgået en aftale med Alm. Brand om, at Bæredygtigt Landbrugs medlemmer på eksklusive vilkår fremover kan få en gruppelivsordning og en pensionsordning hos Alm. Brand. Tak for alle de henvendelser vi allerede har fået fra mange medlemmer. Inden udgangen af oktober skulle der gerne foreligge færdige beskrivelser af produkterne, priser, og kontaktpersoner lokalt rundt i landet. Alm. Brand får ikke medlemsoplysninger fra os, så der kommer heller ingen direkte reklamepost ud. Vi videreformidler tilbuddet til jer her i medlemsbrevet, og de af jer der så har lyst, kan til den tid selv se nærmere på det, og kontakte den lokale medarbejder fra Alm. Brand.

12 Stormøde for landmænd om kvælstof 30. oktober Hvorfor fører Danmark en så stram kvælstofpolitik, der bevirker, at vi ikke længere kan producere dansk brødmel og maltbyg? Hvordan gør man i Tyskland og hvordan kan danske landmænd selv arbejde for mere kvælstof til markerne ved hjælp af målinger af drænvandet? De spørgsmål kan du som landmand få svar på under Bæredygtigt Landbrugs stormøde om kvælstof den 30. oktober fra klokken til på Bygholm Landbrugsskole Klik her for at hente programmet for stormødet som pdf Hverdagsjura for landmænd Efter forårets runde af kurset, har der blandt vore medlemmer været forespørgsler om endnu en mulighed for at få mere viden om hvad er min ret og hvad er min pligt i hele debatten omkring randzoner, kontrolbesøg m.v. Bjarne Nigaard, tilbyder derfor to yderligere kurser, hvor du kan blive opdateret lidt til hverdagsbrug. Indholdet er det samme som i foråret, så det er ekstrakurser for de, der ikke nåede med i foråret. Onsdag, den 29. oktober Onsdag, den 5. november Kyst- og Fjordcentret, Voer Færgevej 123, 8950 Ørsted Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S Pris for deltagelse inkl. kursusmaterialer og forplejning: 1000 kr. + moms Tilmelding: Senest en uge før afholdelse på mail info@baeredygtigtlandbrug.dk. Klik her for at se det fulde program for kurset med tilmeldelsesblanket til tilmelding med almindelig post Donationer Vi er dybt taknemmelige over de mange donationer, som vi løbende modtager. De varmer både hjertet og pengekassen. Skulle du have lyst til at støtte foreningens arbejde, kan donationer indbetales på følgende konto: Reg.nr.3956 kontonr Rigtig god weekend Bjarne Nigaard Bæredygtigt Landbrug ingen halve løsninger