Studieordning for kandidatuddannelsen i it og sundhed

Transkript

1 Vedtaget i Studienævnet for it sundhed den 12.april 2011 og godkendt af dekanen den 14. juni 2011 Denne udgave er opdateret foråret 2012 og gældende fra Studieordning for kandidatuddannelsen i it og sundhed Kapitel 1 Formål 1 Formål Kandidatuddannelsen i it og sundhed udbydes af Københavns Universitet i et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet og har til formål på et tværfagligt videnskabeligt grundlag at kvalificere den færdige kandidat til at arbejde med opgaver i både den offentlige og private sektor. Kandidaten vil have opnået et grundigt kendskab til informationsteknologi, der kan anvendes til udvikling af nye principper og teknikker for overvågning, diagnostik, behandling, forskning og dialog med patienter. Kandidaten skal også kunne forstå og bidrage til udvikling af de data/informationer, der er grundlaget for kvalitetsmonitorering, kvalitetssikring og udvikling af sundhedsvæsenet. Stk. 2. Efter endt uddannelse skal kandidaten på et akademisk grundlag kunne formulere, analysere og løse komplekse opgaver, der relaterer til sundhedssektoren og dens leverandører, og hvor der indgår et samspil mellem organisation, sundhedsvidenskab, datalogi samt informations- og kommunikationsteknologi. Kandidaten vil have opnået en viden om organisation, sundhed, sygdom, diagnostik, informations- og kommunikations teknologi, færdigheder inden for projektgennemførelse og vil kunne forholde sig til etiske og sociale aspekter af teknologi i sundhedssektoren. Stk. 3. Når uddannelsen er gennemført, har kandidaten ret til at anvende titlen cand.scient. i it og sundhed. Den engelske titel er Master of Science in Health Informatics. Stk. 4. Kandidatuddannelsen i it og sundhed er normeret til 120 ECTS. Stk. 5. Kandidatuddannelsen i it og sundhed er tilknyttet Censorkorpset for Folkesundhedsvidenskab, Master of Public Health og It og Sundhed. Kapitel 2 Adgangskrav og tidsgrænser 2 Adgangskrav Det er en betingelse for optagelse, at ansøgeren har gennemført en bacheloruddannelse i it og sundhed eller anden tilsvarende bachelor uddannelse fra dansk universitet, eller at den studerende har en sundhedsvidenskabelig, teknisk videnskabelig eller naturvidenskabelig bachelorgrad fra dansk universitet, hvor områderne humanbiologi (anatomi, fysiologi, biokemi og sygdomslære) og informations- og kommunikationsteknologi indgår. Stk. 2. Ansøgere med en bacheloruddannelse fra et udenlandsk universitet vil ligeledes kunne optages, når optagelsesudvalget vurderer, at den pågældendes bacheloruddannelse i indhold og omfang ækvivalerer uddannelsen til bachelor i it og sundhed ved Københavns Universitet, eller at ansøgeren opfylder de i stk. 1 opstillede kriterier. Stk. 3. Den adgangsgivende bacheloreksamen må ikke være bestået tidligere end fem år før påbegyndelsen af kandidatuddannelsens 1. semester. Stk. 4. Optagelsesudvalget kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 og 3, når særlige forhold taler herfor. Stk. 5. Hvis antallet af kvalificerede ansøgere overstiger optagelseskapaciteten, vil ansøgningerne blive vurderet af et optagelsesudvalg. Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering, hvori indgår bl.a. bacheloruddannelsens relevans, karaktergennemsnittet på bacheloruddannelsen, forskningserfaring og fagligt relevante udlandsophold. 1

2 3 Tidsgrænser Senest tre år efter studiestart skal den studerende bestå kandidateksamen. Orlovsperioder medregnes ikke i den samlede studietid. Stk. 2. Studienævnet kan dispensere fra fristen i stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Kapitel 3 Undervisningsaktiviteter og eksamensaktiviteter 4 Oversigt over kurser og eksamener Kursus 1 Patientforløb sygdom, diagnostik og behandling ECTS på kurset 2,5 Medicinsk teknologisk innovation og samfund 0 Python programmering Bioinformatik Datahåndtering 0 0 2,5 Eksamen titel Patientforløb sygdom, diagnostik og behandling Medicinsk teknologisk innovation og samfund Python programmering Bioinformatik Datahåndtering i sundhedssektoren Eksamensform og bedømmelse 48 timers skriftlig hjemmeopgave. Ekstern censur, 7-trinsskala. 7 dages skriftlig hjemmeopgave Intern censur, bestået/ ej bestået. 5 dages skriftlig hjemmeopgave Intern censur, 7-trinsskala. 4 timers skriftlig prøve. Ekstern censur, 7-trinsskala. 48 timers hjemmeopgave. Ekstern censur, 7-trinsskala. ECTS på eksamen i alt 5 7,5 2,5 2, ,5 7,5 5 7,5 SUND KU SUND KU NAT KU DTU SUND KU 2 Valgfri fag 30 Valgfri fag Varierer SUND Spor 1 Sundheds-It Sundhedsinformationssystemer Spor 2 Systembiologi 30 minutters mundtlig eksamen med 30 minutters forberedelse baseret på projektrapport Ekstern censur, 7-trinsskala 5 Sundhedsteknologi 30 minutters mundtlig eksamen med 30 minutters forberedelse baseret på projektrapport Ekstern censur, 7-trinsskala 5 Sundhedsrelateret velfærdsteknologi 30 minutters mundtlig eksamen med 30 minutters forberedelse baseret på projektrapport Ekstern censur, 7-trinsskala 10 System Biologi 48 timers skriftlig opgave baseret på de tre afleverede og godkendte rapporter. Ekstern censur, 7-trinsskala 5 10 DTU 5 10 DIKU DTU 4 Speciale 0 Speciale Speciale. Ekstern censur, 7-trinsskala SUND KU 2

3 5 Beskrivelser af kurser og eksamener Kursusnavn på dansk: Kursus i patientforløb - sygdom, diagnostik og behandling Kursusnavn på engelsk: Course in Patient Care Disease, Diagnosis and Treatment Indgangskrav til kurset: Ingen ECTS: 2,5 Placering: 1. semester. Blok 1 Sprog: Dansk Kursusindhold: I kurset gives en overordnet gennemgang af sygdomslære, diagnostiske metoder, behandlingsmetoder og teknikker, hospitalers indretning, fordeling af opgaver mellem primær og sekundær sektor og imellem afdelinger på et hospital. Patientens vej gennem sundhedssektoren gennemgås, og sundhedspersonalets opgaver i forhold hertil belyses. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning samt opgaver. Målsætning: At bibringe den studerende viden om spektret af sygdomme, diagnostiske metoder og sygdomsbehandlinger, pleje, kontrol og monitorering, der anvendes i et moderne sundhedsvæsen som det danske. Det er målet, at den studerende opnår en konceptuel forståelse for sammenhængen i diagnostik og behandling og en viden og et sprogbrug, der gør det muligt for den studerende at indgå i en professionel dialog med læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Kurset indeholder elementer af generel sygdomslære, diagnostisk metode og behandling Målbeskrivelse: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: i overordnede træk redegøre for de store medicinske og kirurgiske sygdomsgrupper samt diagnostik og behandling af disse redegøre for hvilke opgaver, der varetages i primær og sekundærsektoren og give eksempler på opgaver, der typisk varetages under indlæggelse eller i forbindelse med ambulante forløb. redegøre for de faktorer, der har betydning for dette redegøre for organisationsprincipper på et hospital og hvilke afdelinger, der typisk findes og hvilke typer af opgaver de enkelte afdelinger varetager redegøre for, hvordan den enkelte patient bevæger sig igennem et undersøgelses- og behandlingsforløb i det danske sundhedsvæsen redegøre for arbejdsdelingen mellem læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale på et hospital redegøre for, hvordan og med hvilke overordnede formål basale diagnostiske principper og metoder anvendes (kliniske undersøgelser, vævs- og blodanalyser, billeddiagnostiske undersøgelser, fysiologiske undersøgelser etc.) redegøre for de basale forskelle ved akutte og kroniske sygdomsudredninger og behandlinger diskutere principperne for hvordan kroniske sygdomme kan monitoreres og behandlingen kontrolleres anvende ovenstående viden til planlægning af informationsudvekslings- og monitoreringssystemer Obligatoriske elementer: Aflevering og godkendelse af en eller flere obligatoriske skriftlige opgaver. Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af opfyldelse af kursets målbeskrivelse og godkendelse af obligatoriske opgaver Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af kurserne på 3. semester Kursusnavn på dansk: Kursus i medicinsk teknologisk innovation og samfund Kursusnavn på engelsk: Course in Medical Technological Innovation and Society Indgangskrav til kurset: Ingen ECTS: 0 Placering: 1. semester. Blok 1 Sprog: Dansk Kursusindhold: Kurset består af en introduktion til teknologianalytiske teorier og disse teoriers anvendelse i specifikke analyser af medicinsk teknologisk innovation som en social proces. Der sættes fokus på historiske, kulturelle, etiske, politiske og juridiske dimensioner af den teknologiske formningsproces og 3

4 samspillet mellem innovation, samfundsmæssig kontekst og brugssituationer. Gennem introduktion til teknologianalytisk teori gøres de studerende i stand til at analysere de samfundsmæssige og etiske implikationer af medicinsk teknologisk innovation og herved opnå en forståelse for de gensidige formningsprocesser mellem innovation og anvendelse. De studerende vil blive bekendte med en række metoder og strategier til belysning og håndtering af etiske implikationer af medicinske teknologier, ligesom de opnår basal viden om juridiske forhold af betydning for medicinsk teknologisk innovation af særlig relevans i forhold til sundheds-it. Endeligt er det formålet at gøre de studerende i stand til at forholde sig refleksivt og kritisk til egen praksis som teknologiske innovatører Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning samt øvelser Målsætning: Det er kursets overordnede formål at give de studerende indsigt i medicinsk teknologisk innovation som en historisk og samfundsmæssigt betinget praksis, der har kulturelle, politiske, etiske og juridiske forudsætninger og implikationer Obligatoriske elementer: Ingen Beståelsesfrist: Ingen Eksamensnavn på dansk: Eksamen i patientforløb - sygdom, diagnostik og behandling Eksamensnavn på engelsk: Exam in Patient Care Disease, Diagnosis and Treatment Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen Placering: 1. semester Sprog: Dansk Prøveform: 48-timers skriftlig hjemmeopgave Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt Censurform: Ekstern censur Karakterskala: 7-trinsskala For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne: i overordnede træk redegøre for de store medicinske og kirurgiske sygdomsgrupper samt diagnostik og behandling af disse redegøre for hvilke opgaver, der varetages i primær og sekundærsektoren og give eksempler på opgaver, der typisk varetages under indlæggelse eller i forbindelse med ambulante forløb. redegøre for de faktorer, der har betydning for dette redegøre for organisationsprincipper på et hospital og hvilke afdelinger, der typisk findes samt hvilke typer af opgaver de enkelte afdelinger varetager redegøre for hvordan den enkelte patient bevæger sig igennem et undersøgelses- og behandlingsforløb i det danske sundhedsvæsen redegøre for arbejdsdelingen mellem læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale på et hospital redegøre for hvordan og med hvilke overordnede formål basale diagnostiske principper og metoder anvendes (kliniske undersøgelser, vævs- og blodanalyser, billeddiagnostiske undersøgelser, fysiologiske undersøgelser etc.) redegøre for de basale forskelle ved akutte og kroniske sygdomsudredninger og behandlinger diskutere principperne for hvordan kroniske sygdomme kan monitoreres og behandlingen kontrolleres Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af spor 1: Sundheds-it. Ved valg af spor 2 er beståelsesfrist inden eksamen i kandidatspecialet. Eksamensnavn på dansk: Eksamen Medicinsk teknologisk innovation og samfund Eksamensnavn på engelsk: Exam in Medical Technological Innovation and Society Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen ECTS: 2,5 Placering: 1. semester Sprog: Dansk Prøveform: 7 dages skriftlig hjemmeopgave Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt 4

5 Censurform: Intern censur Karakterskala: bestået/ ej bestået For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne: anvende ovenstående viden til planlægning af informationsudvekslings- og monitoreringssystemer redegøre for medicinsk teknologisk innovation som en historisk og samfundsmæssigt betinget proces redegøre for de præsenterede teknologianalytiske teorier og begreber analysere specifikke medicinske innovationer med henblik på at redegøre for væsentlige kulturelle, politiske og etiske implikationer heraf redegøre for og diskutere relevante metoder og strategier til belysning og håndtering af etiske implikationer af teknologisk innovation diskutere de særlige etiske problematikker, der knytter sig til medicinsk teknologisk innovation redegøre for lovmæssige krav til it-systemer i sundhedssektoren Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af spor 1: Sundheds-it. Ved valg af spor 2 er beståelsesfrist inden eksamen i kandidatspecialet. Kursusnavn på dansk: Kursus i Python programmering Kursusnavn på engelsk: Course in Python Programming Indgangskrav til kurset: Ingen ECTS: 0 Placering: 1. semester. Blok 1 Kursusindhold: Kurset indledes med forelæsninger, der introducerer programmeringssproget Python og nogle af udvidelserne såsom de numeriske og videnskabelige biblioteker og internet og mobil applikationer Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsning og øvelser Målsætning: At lære at løse programmeringsopgaver i programmeringssproget Python i en biologisk sammenhæng Målbeskrivelse: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne programmere små og mellemstore opgaver i Python. Den studerende skal herunder kunne: redegøre for de forskellige datatyper i Python forklare om konditioneret operation og loops og hvorledes loops kan anvendes forklare principperne i brugen af funktioner og moduler og hvordan de kan anvendes til at strukturere koden redegøre for principperne i Objektorienteret programmering og anvendelsen af klasser og objekter forklare hvad regular expressions er og anvendelsen af disse redegøre for hvorledes man håndterer fejl i et program redegøre for hvordan man finder online information om Python moduler og hvordan denne viden anvendes til at løse en given opgave Obligatoriske elementer: En eller flere ugeøvelser Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af opfyldelse af kursets målbeskrivelse og godkendelse af obligatoriske opgaver Beståelsesfrist: Inden eksamen i kandidatspecialet Eksamensnavn på dansk: Eksamen i Python programmering Eksamensnavn på engelsk: Exam in Python Programming Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen Placering: 1. semester Prøveform: 5 dages skriftlig hjemmeopgave Tilladte hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt Censurform: Intern censur Karakterskala: 7-trinsskala For at opnå bedømmelsen bestået skal den studerende kunne: 5

6 redegøre for de forskellige datatyper i Python forklare om konditioneret operation og loops og hvorledes loops kan anvendes forklare principperne i brugen af moduler og hvordan moduler kan anvendes til at strukturere koden redegøre for principperne i Objektorienteret programmering og anvendelsen af klasser og objekter forklare hvad regular expressions og anvendelsen af disse i (?pattern matching? Kan der stå søgning efter sekvenser?) redegøre for hvorledes man håndterer fejl i et program redegøre for hvordan man finder online information om Python moduler og hvordan denne viden anvendes til at løse en given opgave Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af spor 2: Systembiologi. Ved valg af spor 1 er beståelsesfrist inden eksamen i kandidatspecialet. Kursusnavn på dansk: Kursus i bioinformatik Kursusnavn på engelsk: Course in Bioinformatics Indgangskrav til kurset: Ingen ECTS: 0 Placering: 1. semester. Blok 2 Kursusindhold: Kurset gennemgår principperne bag de mest almindelige metoder anvendt inden for bioinformatik: kunstige neurale netværk (artificial neural networks, ANN), Markov-modeller (HMM), support-vektor maskiner (SVM) m.fl. og introducerer anvendelsen af disse metoder på relevante biologiske systemer. Desuden vises, hvorledes bioinformatiske værktøjer implementeres (installeres) og evalueres i praksis, og der lægges stor vægt på at effektivisere arbejdsprocesser med disse ved hjælp af programmering. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og praktiske øvelser Målsætning: Formålet med kurset er at give den studerende indsigt i principperne bag samt fordele og ulemper ved relevante klassifikations-, forudsigelses- og modelleringsmetoder, således at den studerende kan foretage en kritisk evaluering af sådanne samt at gøre den studerende i stand til på en effektiv måde at anvende bioinformatiske værktøjer fra Unix-kommandolinje til at indsamle og analysere større datamængder. Endelig vil kurset bibringe den studerende overblik til at kunne kombinere almindelige bioinformatiske værktøjer via programmering til at udgøre en sammenhængende metode Målbeskrivelse: En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål vil kunne: redegøre for principperne bag almindeligt anvendte klassifikations-, modellerings- og forudsigelsesmetoder redegøre for principperne bag tekst-mining fremstille mindre programmer (scripts) til at indsamle, filtrere og evaluere datasæt implementere programmeringsmæssig parsing af data i tekstformat sammensætte bioinformatiske værktøjer i en overordnet pipeline på Unix-kommandolinje såvel som med mindre programmer evaluere kvalitet og anvendelighed af bioinformatiske værktøjer vha. almindelige performance-mål som sensitivitet, specificitet, korrelationskoefficient og ROC-kurver Obligatoriske elementer: Ingen Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Ingen Beståelsesfrist: Ingen Eksamensnavn på dansk: Eksamen i bioinformatik Eksamensnavn på engelsk: Exam in Bioinformatics Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen ECTS: 7,5 Placering: 1. semester Prøveform: 4 timers skriftlig eksamen Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt Censurform: Ekstern censur Karakterskala: 7-trinsskala 6

7 For at opnå bedømmelsen karakteren 12 skal den studerende kunne: redegøre for principperne bag almindeligt anvendte klassifikations-, modellerings- og forudsigelsesmetoder redegøre for principperne bag tekst-mining fremstille mindre programmer (scripts) til at indsamle, filtrere og evaluere datasæt implementere programmeringsmæssig parsing af data i tekstformat sammensætte bioinformatiske værktøjer i en overordnet pipeline på Unix-kommandolinje såvel som med mindre programmer evaluere kvalitet og anvendelighed af bioinformatiske værktøjer vha. almindelige performance-mål som sensitivitet, specificitet, korrelationskoefficient og ROC-kurver Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af spor 1: Sundheds-it. Ved valg af spor 2 er beståelsesfrist inden eksamen i kandidatspecialet. Kursusnavn på dansk: Kursus i datahåndtering i sundhedssektoren Kursusnavn på engelsk: Course in Data Processing in healthcare Indgangskrav til kurset: Ingen ECTS: 2,5 Placering: 1. semester. Blok 2 Sprog: Dansk Kursusindhold: I kurset gives en gennemgang af sygdomsklassifikation, operationsregistrering, behandlingsklassifikation, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, kvalitetsindikationer, registerbaseret forskning og kvalitetsmonitorering. I kurset diskuteres sammenhænge mellem patientforløb og datasystemer. De studerende skal også udføre simple statistiske analyser i relation til disse problemstillinger. Der vil blive anvendt cases til at illustrere problemstillingerne Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og praktiske øvelser Målsætning: Kurset sigter mod at bibringe den studerende detaljeret viden om teknikken i forbindelse med genereringen af inddata til forskellige sundhedsregistre, og hvordan data overføres fra den kliniske hverdag, til de ligger i registeret. Målbeskrivelse: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: redegøre for indholdet i og organiseringen af data i de væsentligste danske sundhedsregistre redegøre for opbygningen og anvendelsen af forskellige sygdomsklassifikationer redegøre for hvordan registerdata kan tjene både administrative og forskningsmæssige formål forklare hvilke faktorer, der har betydning for validiteten af registerdata og kunne redegøre for metoder til vurdering af validiteten redegøre for strategier for udbredelsen og anvendelsen af registerdata gennemføre editering af registerdata forud for statistiske analyser forklare hvordan indsamlede registerdata kan anvendes som kvalitetsindikatorer, såvel procesindikatorer som resultatindikatorer redegøre for anvendelsen af registerdata i deskriptiv og analytisk epidemiologi redegøre for hvilke forhold der betinger, at data kan nyttiggøres til informationer for den almindelige borger analysere registerdata gennemføre analyse af registerbaserede data redegøre for balancen mellem detaljeringsgrad og støj (misklassification og statistisk variation) i registerdata Obligatoriske elementer: Godkendte øvelser Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af opfyldelse af kursets målbeskrivelse og godkendelse af obligatoriske øvelser Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af spor 1: Sundheds-it. Ved valg af spor 2 er beståelsesfrist inden eksamen i kandidatspecialet. 7

8 Eksamensnavn på dansk: Eksamen i datahåndtering i sundhedssektoren Eksamensnavn på engelsk: Exam in Data Processing in Healthcare Indtegningsbetingelser til eksamen: Kursusattest i datahåndtering. Placering: 1. semester Prøveform: 48 timers skriftlig hjemmeopgave Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt Censurform: Ekstern censur Karakterskala: 7-trinsskala For at opnå bedømmelsen karakteren 12 skal den studerende kunne: redegøre for indholdet i og organiseringen af data i de væsentligste danske sundhedsregistre, redegøre for nogle væsentlige sygdomsklassifikationser, redegøre for, hvilke faktorer der har betydning for validiteten af registerdata og for metoder til vurdering af validiteten redegøre for forskellige strategier for udbredelsen og anvendelsen af registerdata redegøre for, hvordan registerdata kan tjene både administrative og forskningsmæssige formål forklare, hvordan indsamlede registerdata kan anvendes som kvalitetsindikatorer, såvel procesindikatorer som resultatindikatorer kunne demonstrere hvorledes man omformer rå registerdata til data som kan undergå statistisk analyse gennemføre analyse af registerbaserede data, kunne præsentere registerdata grafisk redegøre for anvendelsen af registerdata i deskriptiv og analytisk epidemiologi redegøre for, hvilke forhold der betinger, at data kan nyttiggøres til informationer for den almindelige borger redegøre for balancen mellem detaljeringsgrad og støj (misklassifikation og statistisk variation) redegør for metoder til vurdering af datakvalitet og beskrive faktorer, som har betydning herfor og give praktiske eksempler identificere kvalitetsindikatorer ud fra eksisterende registerdata og kunne demonstrer bruges af disse i relation til specifikke applikationer redegøre for potentialer ved kobling af danske sundhedsregisterdata med hhv. biobanker og andre typer af dataregistre Beståelsesfrist: Inden påbegyndelse af spor 1: Sundheds-it. Ved valg af spor 2 er beståelsesfrist inden eksamen i kandidatspecialet. 2.semester - valgfag Uddannelsen foreslår valgfagspakker på hver især 30 ECTS-point, der lægger op til det spor, som den studerende vælger på 3. semester. Den enkelte studerende kan også selv sammensætte sit semester ud fra de regler, der er fastsat i 6 8

9 3. semester - spor På 3. semester skal den studerende vælge ét af følgende to spor: Spor 1 Sundheds-It Spor 2 Systembiologi Spor 1 Sundheds - It (( sundhedsinformationssystemer, sundhedsteknologi og sundhedsrelateret velfærdsteknologi) Kursusnavn på dansk: Kursus i sundhedsinformationssystemer Kursusnavn på engelsk: Course in Healthinformatics Placering: 3. semester Undervisningssprog: Dansk/engelsk Målsætning: Den studerende skal forstå, hvorledes sundhedsinformationssystemer designes, udvikles, implementeres og bruges effektivt i sundhedssektoren. Kompleksiteten af informationssystemer i sundhedssektoren gør det særlig vigtigt, at studerende får indblik i udfordringer ved og teknikker til samordning og sikring af dynamik, både på organisation-, system- og dataniveau. De studerende skal forstå, hvordan informationssystemernes ofte har et dobbelt sigte: For det første skal systemet effektivt understøtte de rutinemæssige arbejdsgange. For det andet skal de registrerede informationer bruges som grundlag for beslutningsstøtte, optimering og kvalitetssikring Indgangskrav til kurset: Eksamen i datahåndtering og eksamen i patientforløb - sygdom, diagnostik og behandling og i medicinsk teknologisk innovation og samfund Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, hjemmeopgaver, gruppearbejde, projektophold Obligatoriske elementer: Aflevering af projektrapporter Målbeskrivelse: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: Beskrive sundhedsinformationssystemers opbygning Beskrive hvilke datatyper og informationsstrømme der anvendes i sundhedsinformationssystemers Beskrive sygdomsklassifikationer, hvorledes disse klassifikationer repræsenteres i sundhedsinformationssystemer Beskrive problemstillinger og tekniker vedrørende oparbejdning af informationer om patientforløb videre til landsdækkende sundhedsregistre Beskrive og begrunde opbygningen af sundhedsregistre, og praktisk brug af disse registre både til primær anvendelse i mødet med borgeren/patienten og til sekundær anvendelse til kvalitetsudvikling, sygdomsmonitorering og sundhedsforskning Beskrive fordele og ulemper der er ved anvendelse af IT i det daglige arbejde og hvorledes forskellige behov for anvendelse af data generer forskellige krav til data og informationsstruktur Opnå praktiske og teoretiske færdigheder og indsigt i analyse af kliniske problemstillinger og informationsstrømme på sundhedsområdet, herunder i hospitalssektoren og mellem denne og primærsektoren og borgere og samfundets anvendelse af velfærdsteknologi Foreslå og skitsere data præsentationer, som er egnet for den brede vifte af formål, som sundhedsinformationer indgår i: de dagligt administrative, patient- og befolkningsinformation, analyse og forskningsformål Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af tilfredsstillende deltagelse i undervisningen og godkendte rapporter Beståelsesfrist: Inden indgåelse af specialekontrakten 9

10 Eksamensnavn på dansk: Eksamen i sundhedsinformationssystemer Eksamensnavn på engelsk: Exam in Healthinformatics Placering: 3. semester Eksamenssprog: Dansk/engelsk Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne: Beskrive sundhedsinformationssystemers opbygning Beskrive hvilke datatyper og informationsstrømme der anvendes i sundhedsinformationssystemers Beskrive sygdomsklassifikationer, hvorledes disse klassifikationer repræsenteres i sundhedsinformationssystemer Beskrive problemstillinger og tekniker vedrørende oparbejdning af informationer om patientforløb videre til landsdækkende sundhedsregistre Beskrive og begrunde opbygningen af sundhedsregistre, og praktisk brug af disse registre både til primær anvendelse i mødet med borgeren/patienten og til sekundær anvendelse til kvalitetsudvikling, sygdomsmonitorering og sundhedsforskning Beskrive fordele og ulemper der er ved anvendelse af IT i det daglige arbejde og hvorledes forskellige behov for anvendelse af data generer forskellige krav til data og informationsstruktur Opnå praktiske og teoretiske færdigheder og indsigt i analyse af kliniske problemstillinger og informationsstrømme på sundhedsområdet, herunder i hospitalssektoren og mellem denne og primærsektoren og borgere og samfundets anvendelse af velfærdsteknologi Foreslå og skitsere data præsentationer, som er egnet for den brede vifte af formål, som sundhedsinformationer indgår i: de dagligt administrative, patient- og befolkningsinformation, analyse og forskningsformål Prøveform: 30 minutters mundtlig eksamen med 30 minutters forberedelse baseret på projektrapport Karakterskala: 7-trinsskala Censurform: Ekstern censur Tilladte hjælpemidler: Alle, dog ikke apparater, der muliggør ekstern kommunikation Beståelsesfrist: Inden eksamen i kandidatspecialet Kursusnavn på dansk: Kursus i sundhedsteknologi Kursusnavn på engelsk: Course in Healthcare Technology Placering: 3. semester Målsætning: At introducere de studerende til de it-teknologier og den datahåndtering, som finder anvendelse i behandlingsdelen af sundhedssektoren Indgangskrav til kurset: Eksamen i datahåndtering og eksamen i patientforløb - sygdom, diagnostik og behandling og i medicinsk teknologisk innovation og samfund Undervisnings- og arbejdsformer: Projektbaseret undervisning. Projekter af en til tre ugers varighed baseret på cases med evt. tilhørende introducerende forelæsninger Obligatoriske elementer: Aflevering af projektrapporter Målbeskrivelse: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: Anvende og fortolke resultater fra udvalgte matematiske modeller som finder anvendelse i sundhedsteknologi Anvende og fortolke resultater fra udvalgte metoder fra medicinsk billedbehandling Anvende og fortolke resultater fra udvalgte medicinske simuleringsmetoder Anvende og fortolke resultater fra udvalgte teknikker til datavisualisering og interaktionsteknologier Identificere anvendelsesområder for sundhedsteknologier i sundhedssektoren Identificere de relevante patient datatyper samt forklare de nødvendige data repræsentationer Analysere vigtige nøglepunkter for opnåelse af bedst mulig datakvalitet Reflektere over og argumentere for valg af konkrete sundhedsteknologier til løsning af et konkret problem Opstille en kravspecifikation for konkrete sundhedsteknologier 10

11 Anvende tredje parts software til udvikling og implementation af mindre prototyper Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af tilfredsstillende deltagelse i undervisningen og godkendte rapporter Beståelsesfrist: Inden indgåelse af specialekontrakten Eksamensnavn på dansk: Eksamen i sundhedsteknologi Eksamensnavn på engelsk: Exam in Healthcare Technology Placering: 3. semester Eksamenssprog: Dansk/engelsk Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen For at opnå karakteren12 skal den studerende kunne: Anvende og fortolke resultater fra udvalgte matematiske modeller som finder anvendelse i sundhedsteknologi Anvende og fortolke resultater fra udvalgte metoder fra medicinsk billedbehandling Anvende og fortolke resultater fra udvalgte medicinske simuleringsmetoder Anvende og fortolke resultater fra udvalgte teknikker til datavisualisering og interaktionsteknologier Identificere anvendelsesområder for sundhedsteknologier i sundhedssektoren Identificere de relevante patient datatyper samt forklare de nødvendige data repræsentationer Analysere vigtige nøglepunkter for opnåelse af bedst mulig datakvalitet Reflektere over og argumentere for valg af konkrete sundhedsteknologier til løsning af et konkret problem Opstille en kravspecifikation for konkrete sundhedsteknologier Anvende tredje parts software til udvikling og implementation af mindre prototyper Prøveform: 30 minutters mundtlig eksamen med 30 minutters forberedelse baseret på projektrapport Karakterskala: 7-trinsskala Censurform: Ekstern censur Tilladte hjælpemidler: Alle, dog ikke apparater, der muliggør ekstern kommunikation Beståelsesfrist: Inden eksamen i kandidatspecialet Kursusnavn på dansk: Kursus i sundhedsrelateret velfærdsteknologi Kursusnavn på engelsk: Course in Wellfare Technology in a Healthcare Context Placering: 3. semester Målsætning: Målet er at give de studerende praktiske, metodiske og teoretiske indsigter i og erfaringer med design og brug af borger-/patientnær sundhedsrelateret velfærdsteknologi. Med udgangspunkt i klinisk erfaring samt teoretiske og metodiske principper for informationssystemdesign og -evaluering er målet at gøre den studerende i stand til på et videnskabeligt og kritisk grundlag at udvikle et koncept for en specifik velfærdsteknologisk løsning. Der lægges vægt på, at den studerende får en forståelse af de specifikke kliniske, designmæssige, professionelle, etiske, organisatoriske og praktiske udfordringer, der knytter sig til sundhedsrelateret velfærdsteknologi nu og i fremtiden Indgangskrav til kurset: Eksamen i datahåndtering og eksamen i patientforløb - sygdom, diagnostik og behandling og i medicinsk teknologisk innovation og samfund Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen er opbygget af moduler af en til tre ugers varighed. Det teoretiske og metodiske indhold sættes i et praksisrelevant perspektiv gennem projektarbejde, hvor der under vejledning arbejdes med udviklingen af en konkret designløsning. Forelæsninger, holdundervisning, seminarer og workshops samt gruppebaseret projektarbejde Obligatoriske elementer: Aflevering af projektrapporter Målbeskrivelse: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne Redegøre for den aktuelle udvikling indenfor sundhedsrelateret velfærdsteknologi 11

12 Vurdere anvendeligheden af nuværende og fremtidig IKT løsninger i en specifik behandlingsmæssig sammenhæng på baggrund af kvalitativ og/eller kvantitativ viden Selvstændigt genere viden om et specifikt behandlingsområde gennem anvendelse af kvalitative metoder Diskutere hvorledes design af IKT-løsninger kan tage hensyn til brugernes specifikke behov og muligheder, herunder hensyntagen til literacy og sygdomsbetingede dysfunktioner Redegøre for forskellige evalueringsmetoder og deres anvendelsesområder i forbindelse med design af sundhedsrelateret velfærdsteknologi Diskutere fordele og ulemper ved forskellige forsknings- og evalueringsmetoder til systemudvikling i en sundhedsvæsenssammenhæng Redegøre for og anvende systemudviklingsmetoder (prototyping, participatory design m.m.) Udvikle et koncept for en sundhedsrelateret velfærdsteknologi på baggrund af relevante data og systemudviklingsmetoder Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af tilfredsstillende deltagelse i undervisningen og godkendte rapporter Beståelsesfrist: Inden indgåelse af specialekontrakten Eksamensnavn på dansk: Eksamen i sundhedsrelateret velfærdsteknologi Eksamensnavn på engelsk: Exam in Wellfare Tecnology in a Healthcare Context Placering: 3. semester Eksamenssprog: Dansk/engelsk Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne: Redegøre for den aktuelle udvikling indenfor sundhedsrelateret velfærdsteknologi Vurdere anvendeligheden af nuværende og fremtidig IKT løsninger i en specifik behandlingsmæssig sammenhæng på baggrund af kvalitativ og/eller kvantitativ viden Selvstændigt genere viden om et specifikt behandlingsområde gennem anvendelse af kvalitative metoder Diskutere hvorledes design af IKT-løsninger kan tage hensyn til brugernes specifikke behov og muligheder, herunder hensyntagen til literacy og sygdomsbetingede dysfunktioner Redegøre for forskellige evalueringsmetoder og deres anvendelsesområder i forbindelse med design af sundhedsrelateret velfærdsteknologi Diskutere fordele og ulemper ved forskellige forsknings- og evalueringsmetoder til systemudvikling i en sundhedsvæsenssammenhæng Redegøre for og anvende systemudviklingsmetoder (prototyping, participatory design m.m.) Udvikle et koncept for en sundhedsrelateret velfærdsteknologi på baggrund af relevante data og systemudviklingsmetoder Kritisk diskutere mulige effekter ønskede og uønskede af en sådan løsning Prøveform: 30 minutters mundtlig eksamen med 30 minutters forberedelse baseret på projektrapport Karakterskala: 7-trinsskala Censurform: Ekstern censur Tilladte hjælpemidler: Alle, dog ikke apparater, der muliggør ekstern kommunikation Beståelsesfrist: Inden eksamen i kandidatspecialet Spor 2 Systembiologi Kursusnavn på dansk: Kursus i systembiologi Kursusnavn på engelsk: Course in Systems Biology Indgangskrav til kurset: Eksamen i Python programmering, eksamen i bioinformatik, kursusattest i patientforløb - sygdom, diagnostik og behandling og kursusattest i datahåndtering 12

13 ECTS: 10 Placering: 3. semester Kursusindhold: Kurset har tre projektfaser, der udgør et integreret forløb. Dette støttes og suppleres af forelæsninger og gennemgang af relevant litteratur. De første to faser tager udgangspunkt i samme biologiske model og belyser den med forskellige metoder inden for henholdsvis integrativ systembiologi og systembiologisk modellering. Tredje fase (kursets sidste seks uger) finder sted i samarbejde med en forskningsgruppe, hvor den studerende i overensstemmelse med de tidligere anvendte metoder (fase 1+2) foretager en analyse af data indsamlet i gruppen. Hver fase afsluttes med en kortfattet rapport de første to udfærdiget i grupper, den sidste eventuelt individuelt og disse udgør tilsammen grundlaget for eksamen Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, vejledning i forskningsmiljø, seminarer, workshops, opgaver individuelt og i gruppe Målsætning: At give den studerende praktiske og teoretiske færdigheder i at beskrive og analysere større biologiske systemer ved integrering af forskelligartede datatyper (integrativ systembiologi) samt ved matematisk modellering. At træne den studerende i at vurdere forskellige datatypers kvalitet og dennes indflydelse på de afledte modeller Målbeskrivelse: For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: redegøre for hvordan forskellige datatyper kan integreres til en helhedsbeskrivelse af et biologisk system redegøre for styrker og svagheder ved forskellige typer data, og hvorledes dette kan inkorporeres i den samlede beskrivelse af systemet beregne biologiske netværks egenskaber ved at brug af grafteori anvende biologisk data sammen med biologiske netværk til at evaluere den biologiske netværksmodel estimere signifikansen af netværksmodeller og ontologier på baggrund af high-throughput eksperimentelt data bruge støkiometriske vekselvirkningssammenhænge til at konstruere metaboliske vekselvirkningsgrafer formulere dynamiske matematiske modeller for biologiske systemer baseret på differentialligninger Obligatoriske elementer: Aflevering af en eller flere skriftlige rapporter Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Kursusattest på baggrund af opfyldelse af kursets målbeskrivelse og godkendelse af obligatoriske opgaver Beståelsesfrist: Inden eksamen i kandidatspecialet Eksamensnavn på dansk: Eksamen i Systembiologi Eksamensnavn på engelsk: Exam in Systems Biology Indtegningsbetingelser til eksamen: Kursusattest i Systembiologi ECTS: 20 Placering: 3. semester Prøveform: 48 timers skriftlig eksamen baseret på de afleverede og godkendte rapporter Tilladte hjælpemidler: Alle Censurform: Ekstern censur Karakterskala: 7-trinskala For at opnå bedømmelsen karakteren 12 skal den studerende kunne: redegøre for, hvordan forskellige datatyper kan integreres til en helhedsbeskrivelse af et biologisk system redegøre for styrker og svagheder ved forskellige typer data, og hvorledes dette kan inkorporeres i den samlede beskrivelse af systemet beregne biologiske netværks egenskaber ved at brug af grafteori anvende biologisk data sammen med biologiske netværk til at evaluere den biologiske netværksmodel estimere signifikansen af netværksmodeller og ontologier på baggrund af high-throughput eksperimentelt data 13

14 bruge støkiometriske vekselvirkningssammenhænge til at konstruere metaboliske vekselvirkningsgrafer formulere dynamiske matematiske modeller for biologiske systemer baseret på differentialligninger Beståelsesfrist: Inden eksamen i kandidatspecialet 4. semester Kursusnavn på dansk: Kandidatspeciale Kursusnavn på engelsk: Master s Thesis Indgangskrav til kurset: Ingen Omfang: 0 Placering: 4. semester Undervisnings- og arbejdsformer: Specialeemnet skal normalt ligge inden for det faglige område som dækkes af studieordningen. Specialeemnet aftales mellem den studerende og en vejleder. Aftalen om afgrænsning og godkendelse af specialet indgås efter nærmere drøftelse mellem den studerende og hovedvejlederen. Det aftalte studieemne skal godkendes af studielederen. Der kan være en eller flere vejledere tilknyttet et specialeprojekt, hvoraf én skal være tilknyttet uddannelsen og være hovedvejleder. Hovedvejlederen er samtidig eksaminator og står inde for den faglige kvalitet. Bivejleder kan komme fra andre uddannelser ved Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, fra andre højere uddannelsesinstitutioner, fra klinisk praksis eller fra virksomheder med tilknytning til området. Alle vejledere skal godkendes af studienævnet. Undervisning gives i form af vejledning Målsætning: At den studerende kan arbejde selvstændigt med et mindre forskningsprojekt og omsætte opnået viden til en kompetence gennem at implementere teorier og erfaringer fra projekter til et samlet forskningsbaseret produkt Målbeskrivelse: Specialet og det mundtlige forsvar skal dokumentere den studerendes opnåelse af uddannelsens formål ved anvendelse, uddybning og formidling af specialiseret viden. En studerende der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne: kunne anvende fagterminologi der er relevant for området i sin diskussion og analyse og også kunne anvende citatpraksis og litteraturangivelser i overensstemmelse med praksis inden for området kunne anvende relevante teorier og tolkninger inden for specialets område Søge litteratur i overensstemmelse med de metoder der er accepterede og almindeligt anvendt inden for fagområdet, f.eks. databaser, fagbøger og tidsskrifter. Afgrænse et eller flere problemfelter på en måde der er relevant i forhold til forskning og aktuelle faglige diskussioner indenfor området Behandle problemfelterne fyldestgørende inden for de rammer et speciale giver, og med de færdigheder der er opnået under studiet, herunder vinddragelse af ny international forskningslitteratur Dokumentere og argumentere for de påstande, teser og konklusioner der fremsættes, f.eks. ved henvisning til alment accepterede kilder eller ved klare argumenter og teoretiske overvejelser Formidle emnet velstruktureret, overskueligt og pædagogisk Formidle begrebsligt og sprogligt præcist og sammenhængende, således at fremsatte teser, argumenter og konklusioner er sammenhængende i forhold til hinanden og i forhold til områdets baggrundsantagelser Vise selvstændighed, f.eks. i form af bidrag til begrebslig innovation, begrebslig afklaring, afklaring af et problemfelt, løsning af et problem, opstilling af ny argumenter eller kritik af kendte argumenter og synspunkter Sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist resume Obligatoriske elementer: Ingen Betingelser for godkendelse af kursusdeltagelse: Ingen Beståelsesfrist: Ingen 14

15 Eksamensnavn på dansk: Eksamen i kandidatspeciale Eksamensnavn på engelsk: Exam in Master s Thesis Indtegningsbetingelser til eksamen: 60 ECTS og bestået spor 1, sundhedsregistre og databaser eller spor 2, systembiologi eller spor 3, sundheds- og velfærdsteknologi ECTS: 30 Placering: 4. semester Prøveform: Mundtlig eksamen af 60 minutters varighed fordelt på 30 minutters mundtlig fremlæggelse af specialet med anvendelse af AV-udstyr efterfulgt af 30 minutters videnskabelig diskussion med vægt på problemstillinger rejst i opgaven Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt Censurform: Ekstern censur Karakterskala: 7-trinsskala For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne: behandle en afgrænset og klar problemstilling inden for It og sundhed planlægge, udføre og dokumentere en struktureret og fokuseret litteratursøgning med fremdragelse af relevant litteratur udvælge, forklare og diskutere relevant teori udvælge, forklare og anvende en for problemstillingen relevant videnskabelig metode planlægge og gennemføre en selvstændig analyse med udgangspunkt i problemstillingen og forholde sig kritisk til sine resultater i fald der inddrages foreliggende empirisk materiale: udvise kritisk stillingtagen til dette materiales design, metodevalg, kvalitet, evt. forskningsetiske overvejelser i fald der inddrages eget indsamlet empirisk materiale: begrunde design, metodevalg, diskutere det indsamlede materiales kvalitet, herunder anføre evt. forskningsetiske overvejelser konkludere, kritisk diskutere og perspektivere den viden, der er fremkommet i specialet i relation til anvendelse, aktualitet, teori- eller metodeudvikling gennemføre en logisk sammenhængende og velunderbygget argumentation fra problemformulering over analyse til konklusion dokumentere evnen til både skriftlig og mundtlig akademisk fremstilling Beståelsesfrist: Inden afslutning af kandidatuddannelsen Kapitel 4 Valgfag og kandidatspecialet 6 Valgfag På uddannelsen til kandidat i it og sundhed gælder følgende vedrørende valgfag: Der tilstræbes en spredning af valgfagsudbuddet, sådan at centrale dele af uddannelsens fagområder bliver udbudt hvert år og med deltagelse fra de i uddannelsen involverede institutioner og fagmiljøer.. Stk. 2. De valgfrie forløb skal dække uddannelsens fagområder. Studienævnet sikrer, at der hvert år udbydes en række valgfag. De udbudte valgfag skal have omfang af 5-15 ECTS-point. Stk. 3. Valgfagene beskrives i et appendiks, der offentliggøres senest 1. oktober i semesteret før det pågældende fag udbydes. Stk. 4. Evaluering af valgfag kan gennemføres som skriftlig eller mundtlig eksamen. Valgfag bedømmes efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået. Der kan anvendes enten ekstern eller intern censur. Nærmere regler herom fastsættes i appendiks. 7 Kandidatspecialet På studiets afsluttende semester skal den studerende udarbejde et kandidatspeciale på dansk eller engelsk. Formålet med kandidatspecialet er, at den studerende efter projektforløbet kan arbejde problemorienteret, selvstændigt og videnskabeligt med et selvvalgt projekt inden for emneområdet it og sundhed Stk. 2. Kandidatspecialet kan f.eks. være en analyse af empiriske data, som den studerende selv har medvirket til at indsamle, bestå i en litteraturbaseret analyse, en metode udvikling eller en systematisk 15

16 oversigtsartikel. Valget af arbejdsform træffes i samarbejde med hovedvejleder ud fra dennes fagtradition. Med mindre traditionen inden for det valgte videnskabelige område siger noget andet, skal opgaven opbygges efter IMRAD formatet, som er specificeret af International Committee for Medical Journal Editors. Kandidatspecialet skal være af et omfang på normalsider eksklusiv bilag. I specialet indgår et resume på ½ - 1 normalside, som skal være på engelsk, hvis specialet er affattet på dansk. Hvis specialet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resuméet skal sammenfatte problemstilling, anvendt metode, væsentlige resultater, evt. diskussion og konklusionen. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af kandidatspecialet. Stk. 3. Ved bedømmelsen af kandidatspecialet skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes formidling samt stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold skal vægtes tungest. Stk. 4. Kandidatspecialet er normeret til 30 ECTS-point. 8 Studieordningernes Fællesdel Reglerne i Studieordningernes Fællesdel finder anvendelse i forhold til studerende på kandidatuddannelsen i it og sundhed. For kurser og eksamener, som afvikles på andre fakulteter eller institutioner finder disse fakulteter eller institutioners regler tilsvarende anvendelse. 9 Når det er begrundet i særlige forhold, kan studienævnet dispensere fra de regler i denne studieordning, som alene er fastsat af studienævnet. 10 Ikrafttræden Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2011 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med denne termin. 16