Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00

Transkript

1 Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00 1. Projektets titel Sundhedshuset i Varde Kommune 2. Ansøger: Varde Kommune Adresse: Bytoften 2 Postnummer: 6800 Varde CVR.nr: Kontaktinformation på tilskudsansvarlige Skriv navn, stillingsbetegnelse, telefon og for de ansvarlige i projektet: 4. Projektets varighed Angiv startdato og slutdato 5. Hvem er administrativ projektejer: Sæt kun et kryds Region X Kommune Økonomi 6. Angiv projektets finansiering samt fordeling af midlerne mellem ansøgningsberettigede parter (ekskl. Moms) Finansiering (i mio. kr.) Ansøgte midler 40 Projektets egenfinansiering Region Kommune 10 Leverandør af almen medicinske ydelser Evt. anden finansiering/støtte Midler i alt Der ansøges om midler til: X X Etablering af nyt læge-/sundhedshus Udbygning eller renovering af eksisterende læge-/sundhedshus Udstyr til varetagelse af behandlingsopgaver 1

2 8. Ejerforhold: Hvem ejer de lokaler der ansøges om tilskud til? Region X Kommune Andre: - Angiv: 9. Beskriv formålet med projektet I Varde Kommune har vi sammen med Region Syddanmark arbejdet med planerne om et nyt sundhedshus siden foråret Der er to overordnede formål med projektet. Det ene formål er at tiltrække nye og gerne yngre læger til Varde Kommune. Varde Kommune er udpeget som et lægedækningstruet område. Særligt Varde by vil inden for de kommende år bliver udfordret, hvis ikke der gøres en ekstra indsats for at tiltrække nye og gerne yngre læger. Bilag med data på lægedækningen i Varde Kommune er vedhæftet ansøgningen. Det andet formål er at opnå en større grad af synergieffekter i opgaveløsningen. Varde Kommune oplever, at flere borgere får behov for både borger- og patientrettet forebyggelse, flere borgere får behov for egentlig behandling, og flere borgere får behov for genoptræning eller træning. Samtidigt ser vi en udvikling, hvor flere sundhedsopgaver flyttes ud til kommunerne. For at kunne løfte fremtidens kommunale og regionale sundhedsopgaver, så er det nødvendigt, at vi udnytter de synergieffekter, der opstår, når flere faggrupper og sektorer flytter sammen i et sundhedshus. - Når medarbejderne mødes på tværs af faggrupper, kan de bringe deres kompetencer i spil ind i et helhedssyn på borgeren. - Faggrupperne på tværs af sektorerne kan deles om de samme funktioner, dermed opnår vi et større borgergrundlag, det giver os mulighed for at specialisere os mere eks. i forhold til teknologi. - Vi kan skabe nogle fysiske rammer, der gør, at borgerne kan komme til os fremfor omvendt eks. ved at oprette sygeplejeklinikker. Klinikkerne giver kommunen en økonomisk fordel, da vi sparer på tid og kørsel. For borgerne betyder det, at de kan modtage mere specialiseret behandling og rehabilitering på tidspunkter, der passer i deres hverdag. 10. Hvilke aktører indgår i projektet? Varde Kommune ønsker at flytte følgende kommunale funktioner ind i et nyt sundhedshus: - 14 Døgnrehabiliteringspladser - 4 afklaringspladser - Sygeplejen, herunder sygeplejeklinikken i Varde, akutsygeplejen og specialesygeplejerskerne - Træning og Rehabiliteringsafdelingen - Center for Sundhedsfremme Region Syddanmark ønsker at flytte følgende regionale funktioner ind i et nyt sundhedshus: - EKG/Blodprøvetagning - Vagtlæge Der er etableret et samarbejde med og modtaget interessetilkendegivelse fra praktiserende læge Jens Mindstruplund. Frivillige foreninger 2

3 11. Beskriv i skemaet, hvordan projektet imødekommer kriterierne for pulje til læge- og sundhedshuse? Sammenhæng og samarbejde At der er tale om en koordineret indsats imellem relevante aktører (fx kommuner, regioner og almen praksis), hvor det prioriteres at undgå overlappende indsatser, og der lægges vægt på samarbejde, kommunikation og gensidigt kendskab til hinandens tilbud på tværs af sektorer. Ved etablering af nye sundhedstilbud, bør der desuden redegøres for, hvorfor dette tilbud er relevant at etablere, herunder en beskrivelse af, hvordan tilbuddet bidrager til det samlede sundhedstilbud i området. I det nye sundhedshus i Varde Kommune er der to overordnede mål 1) skabe de bedst mulige rammer for at kunne rekruttere nye praktiserende læger og 2) skabe de bedste rammer for samarbejde mellem funktionerne, så vi kan opnå flest mulige synergieffekter. Sundhedshuset vil få en profil, hvor det nære og sammenhængende sundhedsvæsen bliver omdrejningspunktet. De fleste tilbud vil henvende sig til borgere med behov for genoptræning, sygepleje og/eller andre patientrettede tilbud. De kommunale funktioner er udvalgt på baggrund af, at de har en stor borgergruppe til fælles. Borger, som har ophold på Døgnrehabilitering, har en tæt daglig kontakt til terapeuterne fra Træning og Rehabilitering, ligesom de ofte også vil have en tæt kontakt til Sygeplejen. Varde Kommune har planer om på sigt at oprette akutpladser sammen med Døgnrehabiliteringsafdelingen. Her vil sygeplejen og særligt akutsygeplejen få en vigtig rolle. De praktiserende læger eller Lægevagten vil kunne bruge akutpladserne som et alternativ til en indlæggelse. Akutpladserne indgår ikke i etableringen af Sundhedshuset, men vil være en naturlig del af en kommende fase 2. De fremtidige perspektiver for sundhedshuset beskrives yderligere i vedlagte projektbeskrivelse (se bilag). Center for Sundhedsfremme, Sygeplejen og Træning og Rehabilitering driver sammen tilbuddene om patientuddannelse til borgere med en kronisk sygdom. I Region Syddanmark er den specialiserede patientuddannelse og genoptræning for borgere med KOL og diabetes lagt ud i kommunerne, det forventes at det også fra 2020 kommer til at ske for hjertesygdom. Når de tre funktioner rykkes tættere sammen, vil det være muligt at skabe en endnu stærke faglig profil for tilbuddene om patientuddannelse. Det vil også blive nemmere at lave en lokalaftale med en af de praktiserende læger om at undervise på en del af patientuddannelsen, eks. det der omhandler medicin. Synergieffekten beskrives i samarbejde med regionen, når deres funktioner er afklaret. Plads til frivillige foreninger det er et ønske, som er blevet nævnt flere gange i planlægningsfasen. Målet er at få skabt nogle faciliteter, hvor eks. patientforeninger kan booke sig ind og løbende tilbyde deres medlemmer vejledning og rådgivning. Det kan også være sociale foreninger som ugentligt indbyder til socialt samvær eller gåture med det formål at mindske ensomheden blandt udvalgte målgrupper. 3

4 Selv om der fagligt er en sammenhæng mellem de funktioner, som flyttes sammen, så er det ikke ensbetydende med, at der også skabes et samarbejde. Grundlaget for samarbejdet skabes allerede inden funktionerne flytter ind de involverede ledere skal forpligte sig på at bidrage ind i fællesskabet, det gælder både for de kommunale, regionale og private parter. Beskriv hvordan det skal ske. Varde Kommune vil som en del af egenfinansieringen til sundhedshuset byde ind med projektledelsestimer. Projektlederen skal blandt andet bidrage til det rette flow af kommunikation rundt i sundhedshuset. Varde Kommune har tidligere arbejdet med relationel koordination som et strategisk projekt i flere dele af organisationen. En vigtig læring herfra er, at det er afgørende, at der etableres flere fora, hvor både lederne og medarbejderne har mulighed for at mødes. Lederne skal drøfte, hvordan de kan skabe rammerne for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Mens medarbejderne skal drøfte konkrete borgersager. For at kunne gøre det, er det nødvendigt, at funktionerne har et kendskab til hinanden. Projektlederen vil få en rolle i at kommunikere om tilbuddene i sundhedshuset. Men de enkelte funktioner har også selv et ansvar i at være nysgerrige på hinandens funktioner og i at invitere de andre ind. Opgavevaretagelse At der i læge- og sundhedshuset fokuseres på tværfaglig og tværsektoriel opgaveløsning med henblik på at skabe sammenhængende patientforløb, fx gennem samarbejde med speciallæger og relevante sygehusafdelinger. At læge- og sundhedshusene tænkes ind i den regionale sundhedsplan og prak-sisplan, inden for såvel somatik og psykiatri, og understøtter den samlede akut-dækning og behovet Tankerne omkring den tværfaglige og tværsektorielle opgaveløsning i sundhedshuset er beskrevet i forrige afsnit. Dette i forhold til de tilbud, som allerede er planlagt til at flytte ind i sundhedshuset. Der er på nuværende tidspunkt ingen speciallæger i Varde Kommune. Der er pt. heller ikke nogen planer for, at der oprettes kapaciteter til speciallæger i Varde Kommune. I sundhedshuset etableres der faciliteter, så Sydvestjysk Sygehus kan lave udadgående ambulatoriedage. Sygehuset og Region Syddanmark er åbne over for denne mulighed. Eks. vil det give god mening, at de ikke komplekse borgere med KOL, diabetes og evt. hjertesygdom kan gå til kontrol i et ambulatorie i sundhedshuset, frem for at de skal transportere sig til sygehuset i Esbjerg. Det gør også at borgerne bliver vant til at komme i sundhedshuset, på den måde kan det blive nemmere at rekruttere dem til de kommunale forebyggelsestilbud. Med udgående ambulatoriefunktioner skabes der en mulighed for, at specialisterne fra sygehuset kan give sparring til de kommunale sundhedsprofessionelle, som står for forebyggelsestilbuddene herunder den specialiserede patientuddannelse til de nævnte patientgrupper. Sundhedshuse indgår som en del af Region Syddanmarks Sundhedsplan Samarbejdet med kommuner og praksissektoren samt mellem somatik og psykiatri udmønter sig på lokalt plan i fælles sundhedstilbud til syddanskerne i form af sundhedshuse. Herudover indgår sundhedshuse i Region Syddanmarks arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. 4

5 for nære sundhedstilbud i området ved at huse f.eks.: flerlægepraksis, vagtlægefunktion/ almenmedicinsk akuttilbud uden for egen læges åbningstid praktiserende speciallæger, andre ydere inden for praksissektoren (som f.eks. fysioterapeuter, kiropraktorer eller diætister), kommunale funktioner (f.eks. forebyggelsestilbud, genoptræningstilbud, sundhedsplejerske, hjemmesygepleje, herunder akutfunktioner), Civilsamfund, fx idræts- og patientforeninger. Det sker ud fra Regionsrådets Rammepapir om udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen (juni 2017) og ud fra Regionsrådets Strategi og guideline samarbejde om sundhedshuse i Syddanmark (marts 2018). Sundhedshuse ses som en fysisk ramme for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Der kan f.eks. være tale om samarbejde, der understøttes gennem ansættelse af medarbejdere, der både løser regionale og kommunale opgaver. Der kan være tale om, at sundhedshusene er ramme om sygehusets udgående funktioner, eller at sundhedshusene rummer mulighed for levering af telemedicinske ydelser til borgerne. Der er også mulighed for at inddrage civilsamfundet ud fra en ny Politik for frivillighed og medborgerskab (efteråret 2019). Politikken har fokus på at styrke samarbejdet om frivillighed på tværs af region, kommuner og praktiserende læger og går derfor hånd i hånd med planerne om, at civilsamfund, frivillige og patientforeninger også skal have en plads i sundhedshuset. Sundhedshuse indgår ligeledes i praksisplanen for almen praksis, idet det vurderes, at sundhedshuse som fysisk ramme om det patientnære sundhedstilbud kan fremme rekrutteringen af yngre praktiserende læger i regionen, idet yngre læger ofte finder større praksisfællesskaber mere attraktive end enkeltmandspraksis. At der er sikret opbakning til projektets gennemførelse fra relevante sundhedsfaglige aktører på ansøgningstidspunktet gennem skriftlige interessetilkendegivelser fra de sundhedspersoner som skal indgå i huset, herunder almen praktiserende læger. (vedlæg som bilag) At der i læge- og sundhedshusene er fokus på øget brug af praksispersonale, herunder sygeplejersker, sekretærer, bioanalytikere m.fl. og samarbejde med kommunale sundhedstilbud. Uddybes om de aktuelle funktioner ift. DNS Ansøgningen til etablering af et sundhedshus i Varde Kommune er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Region Syddanmark og Varde Kommune. Begge steder er der administrativ og politisk interesse og forpligtigelse overfor projektet. Praktiserende læge Jens Mindstruplund har givet en interessetilkendegivelse i forhold til at flytte sin nuværende lægepraksis ind i et nyt sundhedshus. Interessetilkendegivelsen er vedhæftet som bilag. Kontakt til lokale patientforeninger, pårørendeforeninger, sociale foreninger. Som nævnt er der givet en interessetilkendegivelse fra praktiserende læge Jens Mindstruplund. I forhold til brugen af praksispersonale har Jens Mindstruplund bidraget med følgende omkring sine tanker: Planen vil være at etablere en lægepraksis, hvor der er 3-4 hjælpepersonale pr. læge, det være sig sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, lægesekretær og bioanalytiker. Alt efter antal af lægekapaciteter vil det kunne være relevant at tilknytte en eller flere personer indenfor følgende fagområder: socialrådgiver, jordemoder, sundhedsplejerske og/eller fysioterapeut. Der vil være en stor berøringsflade med kommunalt personale, primært sygeplejerskerne, eventuelt med mulighed for fokuserede ophold for personale bilateralt. Forebyggelsesområdet er også et område med stor fællesmængde, hvor synergien ved at være samlet under et tag dårligt kan overdrives. Det vil være oplagt, at man afsøger 5

6 nye måder, hvorpå man kan samarbejde på tværs af traditionelle afgrænsninger mellem kommune, egen læge og region, lade sig inspirere af andre og måske kunne anvise nye muligheder for shared care. Kapacitet og tilgængelighed At læge- og sundhedshusene muliggør og understøtter faglighed, fleksibilitet og tilgængelighed. Eksempelvis ved: Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og øget adgang til ikke-akutte konsultationer i ydertimerne, fx sen eftermiddag. Mulighed for konsultation via tele- og videoudstyr. Tilgængelighed for fx patienter med handicap og ældre patienter. I forhold til fleksibilitet og tilgængelighed er der fokus på at skabe et levende hus, at skabe et hus der er tilgængeligt for hele kommunen og på sigt at kunne gøre brug af digitale løsninger, der sparer borgerne for transporttid. Et levende hus: I forbindelse med et borgermøde i november 2018 var der et særligt fokus og ønske om, at et nyt sundhedshus skulle være et levende hus, hvor der var aktiviteter også uden for normal åbningstid. Der blev givet mange eksempler på, hvordan frivillige foreninger, eks. patientforeninger og sociale foreninger kunne gøre brug af huset uden for almindelig åbningstid. Dette ønske har vi forsøgt at indarbejde i ansøgningen ved at placere både større og mindre mødelokaler tæt ved hovedindgangen, sådan at de frivillige foreninger kan booke sig ind i lokalerne og have nem adgang til dem, ligeså snart de er inde gennem døren. Center for Sundhedsfremme har allerede i dag flere tilbud og arrangementer som ligger uden for normal åbningstid, her kan bla. nævnes rygestopkurser, individuel rådgivning hvis borgeren ikke nå det inden for almindelig åbningstid, foredrag og andre lignende arrangementer og kurser. Eftersom at Døgnrehabiliteringsafdelingen placeres i huset, så vil der døgnet rundt være adgang til huset, ligesom sygeplejen også vil køre ud fra huset om natten. Det har også en betydning i forhold til de borgere, der får en tid ved vagtlægen, at de kommer til et hus, hvor der er lys og en lille smule liv også om natten. Digitale løsninger: Varde Kommune er en landkommune med store afstande og hvor der er minimum 20 minutters kørsel til det nærmeste sygehus i Esbjerg. Derfor er der et ønske om at få etableret gode faciliteter med tele- og videoudstyr. Udstyret kan eks. bruges af kommunens sygeplejersker og af de praktiserende læger til udskrivningskonferencer med sygehuset. Et fremtidigt projekt kunne også handle om, at borgeren og de pårørende sammen med en kommunal sygeplejerske eller deres praktiserende læge bruge udstyret til en opfølgende kontrol efter udskrivelse fra sygehuset, eks. borger som er blevet behandlet i Odense eller Vejle ville kunne spare meget transporttid med en sådan løsning. Tilgængelighed for borgere i hele kommunen: Sundhedscenteret i Varde Kommune placeres i en bygning, der tidligere har været anvendt til Hjertehospital. Bygningen er fra Indvendigt er der gode adgangsveje rundt i hele huset. Udvendigt etableres der p-plads rundt om hele huset, ligesom der etableres mindre indgangen til de enkelte funktioner. Sundhedshuset er placeret i udkanten af Varde by 6

7 og med gode busforbindelser samt gode adgangsveje for bilister, cyklende og gående. Sundhedshuset etableres med en hovedindgang, hvor receptionen vil være bemandet inden for normal åbningstid. Medarbejderne i receptionen kan vejlede borgerne i at finde rundt i huset eller de kan kontakte den medarbejder, som borgeren har en aftale med. I hele huset etableres der skilte mm, der viser borgeren på vej. At der i læge- og sundhedshuset er fokus på uddannelse af uddannelseslæger samt at sikre bedre fysiske rammer til uddannelseslæger, herunder eget konsultationsværelse. I Varde Kommune har vi i regi af det kommunalt lægelig udvalg arrangeret en række temamøder for de uddannelseslæger, som er i en praksis i Varde Kommune. Der arbejdes på at arrangere temamøderne både i foråret og efteråret 2019 hvis der er opbakning til det. Erfaringerne fra de allerede afholdte møder viser, at uddannelseslægerne synes, at det giver dem et godt indblik ind i den kommunale verden og samarbejdet med de praktiserende læger. Disse temamøder vil med fordel kunne flyttes til et nyt sundhedshus. Her vil der være mulighed for at vise endnu flere af de samarbejdsløsninger frem, som uddannelseslægerne måske bliver en del af i fremtiden. (Bilag invitation) Praktiserende læge Jens Mindstruplund er tidligere koordinator for uddannelseslægerne i Varde Kommune, han har bidraget med følgende om sit fokus på brugen af uddannelseslægerne: Det er selvfølgeligt, at man ind tænker uddannelsen af kommende praktiserende læger i etableringen af praksis. Hertil skal man også ihukomme, at der netop er etableret kandidat-delen af lægeuddannelsen i Esbjerg, og der vil være brug for praksis, som kan medvirke til den praktiske del af deres uddannelse. Det vil være optimalt med en uddannelseslæge per lægekapacitet. Ideelt bør uddannelseslægen have samme fysiske faciliteter som principallægen, om ikke andet så i hvert fald i den sidste del af deres uddannelse, hvor fokus netop er på, at de skal kunne fungere som en færdig speciallæge. En passant kan jeg nævne, at jeg tidligere har fungeret som uddannelseskoordinator indenfor almen medicin i Region Syd. At der indtænkes fleksible fællesfunktioner og lokaleudnyttelser, herunder fælles administration, ITløsninger, laboratorium mv., som kan skabe incitament til, at de enkelte læge- og sundhedshuse (som både kan indeholde solopraksis og flerlægepraksis) øger deres samarbejde på en række områder, som skaber øget effektivitet og rentabilitet. Fællesfunktioner og kreativ udnyttelse af lokalerne har været gennemgående i processen med at tegne og tænke et nyt sundhedshus i Varde Kommune. Da vi etablere sundhedshuset i allerede eksisterende lokaler med et begrænset antal kvadratmeter, har det været nødvendigt, at designe et hus, hvor de samme faciliteter kan benyttes af flere funktioner på tværs af faggrupper og sektorer. Funktionerne kan opdeles i funktioner, som er mere generelle eks. mødelokaler, kantine og reception. Og i mere specifikke funktioner som laboratorium og telemedicin, hvor faggrupperne er mere snævre, men hvor det stadigt går på tværs af sektorerne. I forhold til de generelle funktioner kan vi beskrive følgende. Rundt i huset etableres følgende funktioner som kan benyttes af alle. - Mødelokaler, med AV udstyr 7

8 - Samtalerum, med/uden AV udstyr - Stillerum med arbejdspladser - Mødelokaler til videokonference - Kantine - Kaffestationer med plads til at mødes på tværs af faggrupper - Omklædning - Reception ved hovedindgangen Adgang til relevant og tidssvarende udstyr At læge- og sundhedshusene bliver forsynet med relevant og tidssvarende udstyr til undersøgelse og behandling (ikke inventar), f.eks. udstyr til blodprøvetagning laboratorium til akutte analyser EKG- og røntgenudstyr evt. til udgående funktioner telemedicinske muligheder for at få vurderet bl.a. EKG på et specialiseret sygehus, Tanken er, at når flere mennesker skal deles om eks. mødelokalerne så bliver udnyttelsen af lokalerne mere optimal, sådan at vi ikke får en masse kvadratmeter, som kommer til at stå tomme en stor del af tiden. Samtidigt bliver medarbejderne nødt til at bevæge sig rundt i huset på tværs af hinanden og på tværs af hinandens funktioner. Det vil betyde, at den enkelte medarbejder med tiden vil få et bedre kendskab til hele sundhedshuset. Fælles kantine og omklædningsfaciliteter betyder også, at medarbejderne på tværs af faggrupper og sektorer vil møde hinanden eks. i deres pauser og når de møder ind og har fri. Tanken bag er, at medarbejdere, som kender hinanden og har mødt hinanden, selvom det kun er kort, vil have nemmere ved at hjælpe borgerne videre i deres forløb. I forhold til de specifikke funktioner kan vi beskrive følgende. - Træningslokaler - Virtuel træning - Træningslejlighed - Mulighed for telekonsultation - Laboratorie (obs på om det bliver til noget) Flere af de kommunale funktioner bruger træningslokaler, herunder også virtuel træning og træning i hverdagsfærdigheder. Ved at samle træningsfaciliteterne i et sundhedshus skaber vi en mere optimal udnyttelse af træningslokalerne. Ligeledes skaber det mulighed for at investere i flere specialiserede træningsredskaber og flere virtuelle træningsløsninger, da det kan udnyttes af flere borgere. Uddybe om laboratorie, hvis det bliver en del af huset. Afsnittet skrives sammen med regionen. I sundhedshuset etableres som en del af fællesfunktionerne videokonferenceudstyr, der kan anvendes til telekonsultationer. Udstyret vil kunne anvendes af såvel kommunale som regionale funktioner såvel som af praksislæger. Der opsættes hjertestartere i huset, som vil være tilgængelige for personale og borgere døgnet rundt. 8

9 Egenfinansiering videokonferenceudstyr genoplivningsudstyr overvågningsudstyr m.v. At regioner, kommuner eller leverandører af almen medicinske ydelser selv bidrager til investeringen med en egenfinansiering. En egenfinansiering forventes særligt ved etablering af nye læge- og sundhedshuse samt en større renovering i eksisterende. Varde Kommune bidrager med en samlet egenfinansiering på 10 mio. kr. Derudover bidrager Varde Kommune som beskrevet med projektledelse i etableringsfasen og en koordinerende funktion i huset efterfølgende. Varde Kommune bidrager endvidere med egenfinansiering i forhold til de udgifter, der opstår i forbindelse med flytningen af de kommunale funktioner. Den praktiserende læge og Regionen bidrager ligeledes i forhold til de udgifter, der opstår i forbindelse med flytningen af praksis samt regionale funktioner. 12. Er projektet politisk godkendt? Ja Nej - Hvis nej, hvornår forventes en politisk godkendelse at forelægge? 13. Bilag til ansøgning (* skal vedlægges): 1. Budget* 2. Tidsplan* 3. Øvrige bilag a. Interessetilkendegivelser fra sundhedspersoner/funktioner som skal indgå i huset (jf. også pkt.10)* b. Projektbeskrivelse yderligere beskrivelse af projektet, hvis relevant. 9