% 1 IEKST H US Mdyftud -

Transkript

1 Møde 1 KKR Midtjylland den,1(31-2q(1 Dagsorenens punkt t. % 1 IEKST H US Mdyftud maj 2011

2 Indholdsfortegnelse Side: Side 2/17 1. Indledning 3 2. Rationalet bag midtjysk erhvervsservice 3 3. Væksthus Midtjyllands strategiske rum 6 4. Vision og hovedmålsætninger/indsatsområder Væksthus Midtjyllands vision Væksthus Midtjyllands hovedmålsætninger Bilag 1: Centrale erfaringer fra perioden

3 1. Indledning Side 3/17 Dette er Væksthus Midtjyllands strategi for perioden 1. januar december Strategien er et udtryk for Væksthus Midtjyllands rammer og retning for at medvirke til at skabe optimale vækstvilkår for iværksættere og virksomheder i region Midtjylland. Væksthus Midtjylland blev etableret med virkning fra 1. januar 2007 og har således ved strategiens udformning (2011) virket i fire år. Det er denne platform og erfaringerne siden etableringen, der udgør det primære afsæt for strategien. I bilag 1 gengives et overblik over nogle centrale erfaringer fra Væksthus Midtjyllands første fire år op, ligesom der i øvrigt henvises til følgende tidligere papirer: Strategi for Væksthus Midtjylland for hhv. perioderne og Depeche fra bestyrelsen til bestyrelsen Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i region Midtjylland, Jens Nyholm, IRIS Group, juni 2010 Evalueringer/effektmålinger af diverse regionale programmer, DAMVAD Resultatkontrakter og opfølgning , Erhvervs- og Byggestyrelsen. 2. Rationalet bag midtjysk erhvervsservice Efter fire år - og mere end vækstkortlægninger og individuelle bevillinger ifm. vækstforløb er der en mængde elementer, som samlet tegner et billede af rationalet bag den midtjyske erhvervsserviceindsats. De grundlæggende parametre er: Vækstpotentialet er oftest ikke-erkendt hos iværksættere og virksomheder, hvorfor det ikke kan identificeres "på forhånd der skal en indsats til for at afdække og operationalisere vækstpotentialet (sparring, strukturering/overblik, motivering og identifikation af problemløser) Identifikationen af vækstpotentialer, og barrierer, sker ofte ifm. (latente) strategiske skift i virksomhedernes udvikling (eks. markedsmæssigt og/eller teknologisk) Realisering af vækstpotentialer fordrer typisk tilførsel af eksterne ressourcer, eks. i form af specialiseret rådgivning og/eller kapital Der er få erfaringer i målgruppen med at anvende specialiseret rådgivning ifm. realisering af vækstperspektiver derfor er der også begrænset parathed til at anvende de fornødne ressourcer.

4 Målgrupper og indsats fokus på strategiske skift i virksomhedernes udvikling Side 4/17 Lavt markeds-væ kstpotent ia le Højt ma rkeds-væ kstp otentia le Lavt teknologisk vækstpotentiale Højt teknologisk vækstpotentiale Ovennævnte betyder, at et centralt sigte i erhvervsserviceindsatsen er at opnå kontakt med flest mulige iværksættere og virksomheder. Kun ved at have været i interaktion kan det afdækkes, om der er vækstpotentiale eller ej. Det har derfor afgørende betydning, at iværksættere og virksomheder har en så let adgang til tilbuddene i erhvervsservicesystemet som mulig. Erfaringsmæssigt vurderes det, at der skal vejledes 3 4 gange så mange iværksættere/virksomheder i den lokale erhvervsservice som i den specialiserede erhvervsservice og at den specialiserede erhvervsservice skal vejlede ca. dobbelt så mange, som der umiddelbart er i målgruppen for tilbuddene under de regionale programmer. Tager man endelig de iværksættere/virksomheder, som opnår forløb med kapitaltilførsel, udgør de mindre end 1% af antallet af vejledte i den lokale erhvervsservice. Sagt med andre ord; der skal vejledes ca. 100 iværksættere/virksomheder i den lokale erhvervsservice for at finde én, der opnår et forløb med kapitaltilførsel i den mest specialiserede del af tilbuddene.

5 Den midtjyske erhvervsservice-infrastruktur (1) Side 5/17 RådgIvning Lokal basisvejledning D00 Iværk Ivirk Aktøren Lokale erhvervsservice Private rådgivere Accelerace Vest Innovationsmiljøer Udviklingsparker GTS'er Spin off Center Vækstfonden Eksportrådet Forskerparker Vestdansk iværksætterfond Innovations netværk Innovationsmiljøer Venture fonde Med denne selektering in mente er det oplagt, at der er et stort behov for en klar rollefordeling mellem de forskellige aktører i erhvervsservicesystemet og en indarbejdet fælles terminologi ift. vækstfokus og vurdering og at systemets forskellige aktører oplever sig som en del af den samme helhed. Hvis ikke "indtaget" i den lokale erhvervsservice er tilstrækkeligt stort og dækkende, vil målgruppen for de specialiserede tilbud ikke blive identificeret i tilstrækkelig omfang. Overordnet betragtet kan aktørernes rollefordeling ift. målgruppen illustreres på flere måder, bl. a.: Den midtjyske erhvervsservice-infrastruktur (2) Vækst Potentielle vækstiværksættere og virksomheder Innovationsmiljmer Eksportrådet Innovations netværk GTS'er Studentervæksthuse og entrepreneurship Centre Alle iværksættere og virksomheder LES Udviklingsparker Tech-Trans enheder Viden Alle Iværksættere VidenintensIve iværksættere og og virksomheder virksomheder

6 3. Væksthus Midtjyllands strategiske rum Side 6/17 Væksthus Midtjylland er en del af såvel det nationale erhvervsservicesystem i samspil med bl. a. de fire øvrige væksthuse som det enstrengede erhvervsservicesystem i region Midtjylland og skal være et knudepunkt, der bidrager til en ambitiøs og international vækstdagsorden hos iværksættere og virksomheder. Dette sker i praksis via: Vækstkortlægning på resultatkontrakt med KKR Midtjylland Operatørfunktioner på resultatkontrakt med fortrinsvis Region Midtjylland, ligesom der aktuelt er resultatkontrakter med en række nationale parter i forbindelse med gennemførelse af landsdækkende initiativer (Erhvervs- og Byggestyrelsen, Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet / Eksportrådet). Varetagelsen af ovennævnte funktioner sker i en vekselvirkning mellem på den ene side målgruppen af vækstpotentielle iværksættere og virksomheder og på den anden side en række samarbejdspartnere. Målgruppen af vækstpotentielle iværksættere og virksomheder har i de senere år været påvirket af den generelle økonomiske situation. Helt konkret har det betydet, at adgangen til at realisere vækstpotentiale ikke har været så let, hvilket har ændret kravene til vækstkortlægningen. Således har en betydelig del af Væksthus Midtjyllands indsats været dedikeret til at opsøge og sparre med vækstpotentielle iværksættere og virksomheder, hvor motivationen til at igangsætte nye vækstorienterede tiltag af gode grunde ikke har været så fremtrædende. Tilløbet til at starte nye projekter i virksomhederne har været længere. Endvidere, og som konsekvens af ovennævnte, har finansiering og kapitaltilførsel været en mere fremtrædende del af indsatsen end tidligere. Besværlighederne ved at rejse kapital og mange virksomheders finansielle udfordringer har i de senere år indgået med betydelig opmærksomhed i sparringen omkring vækstscenarier og i form af konkret assistance omkring praktisk fremskaffelse af kapital. Endelig har den generelle afmatning bevirket, at mange virksomheder har oplevet et behov for at skærpe det afsætningsmæssige fokus. Dette har medført stigende interesse omkring salgsorienterede indsatser, herunder initiativer målrettet internationale markeder. Skal man konkludere, så har Væksthus Midtjyllands målgruppe i de senere år i særlig grad haft fokus på tre vækstudfordringer: Forretningsudvikling Kapitalfremskaffelse Afsætning/internationalisering. Samarbejdspartnerne kan opdeles i opdragsgivere og faglige samarbejdspartnere. Opdragsgiverne er p.t.: KKR Midtjylland (kommunerne) Vækstforum/Region Midtjylland Erhvervs- og Byggestyrelsen Integrationsministeriet Udenrigsministeriet / Eksportrådet

7 Faglige samarbejdspartnere er bl. a.: Side 7/17 Den lokale erhvervsservice Private og offentlige specialiserede rådgivere Erhvervsorganisationer Viden- og forskningsmiljøer Forsker- og udviklingsparker Innovationsmiljøer Samarbejdet med opdragsgiverne udfoldes via resultatkontrakter med såvel kvantitative (eks. antal deltagere, vækstmål mv.) som kvalitative mål (eks. brugertilfredshed mv.), mens samarbejdet med de faglige samarbejdspartnere primært foregår via skriftlige samarbejdsaftaler, overvejende med kvalitative mål (på nær samarbejdsaftalerne med den lokale erhvervsservice, som også indeholder kvantitative mål). Endelig er samarbejdet med private specialiserede rådgivere struktureret af de kontrakter, som indgås mellem iværksættere og virksomheder, der modtager tilskud fra et af de regionale programmer, og de pågældende rådgivere. Et centralt udgangspunkt for samarbejdet med private rådgivere er Rådgiverbørsen ( ), som er finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen og udviklet/drevet i samarbejde med Væksthus Midtjylland. Det gode samarbejde med de private rådgivere prioriteres meget højt, og det er vigtigt, at der kontinuerligt arbejdes med den mest hensigtsmæssige snifflade til de private rådgivere, som skal involveres i realiseringen af vejledte iværksætteres og virksomheders vækstpotentiale. I forbindelse med fastlæggelsen af strategien har der været en dialog med de væsentligste opdragsgivere med henblik på at opnå indblik i deres forventninger til Væksthus Midtjyllands indsats i de kommende år. Følgende overordnede pejlemærker kan udledes: KKR Midtjylland Tæt sammenhæng og afhængighed mellem lokal og specialiseret erhvervsservice Knudepunkt i et sammenhængende nationalt system, der kan gøre sig gældende i internationale sammenhænge Stærkere netværk mellem videninstitutioner, private og offentlige aktører Lokomotiv for fælles kompetenceudvikling, certificering samt metodeudvikling og evidens Erhvervs- og Byggestyrelsen Effekt ift. målgruppen Mulighed for udrulning af nationale initiativer Regionalt knudepunkt i erhvervsserviceindsatsen Erhvervsservicesystemet skal være et lærende system Udgangspunkt for regionale eksperimenter, som kan gøres til fælles gavn/gods Bidrage til at øge/- stimulere efterspørgslen efter rådgivning Vækstforum/Region Midtjylland Fokus på vækst og virksomhedsudvikling Høj faglighed, ambitiøs og attraktiv samarbejdspartner Sammenhæng, kontinuitet og virksomhedsrettet profil Troværdighed og stærke administrative EUkompetencer

8 Kommunerne i region Midtjylland har endvidere identificeret følgende indsatsfelter til målretning af erhvervsserviceindsatsen 1 : Side 8/17 Midtjyske kommuners ønsker til fokusområder i den regionale erhvervsservice Iværksætteri: Netværk - Erfa-udveksling omkring udviklingsparker - Knopskydning - Særlige tilbud til innovative iværksættere - Selvstændighedskultur i folkeskolen Innovation: - Vejledning/sparring om innovation - Brobygning til videnmiljøer - It-udvikling Offentlig-Privat Innovation (OPI) Menneskelige ressourcer: Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Markedsplads for højt uddannede Generelt: Fokus på udkantsområder Førstnævnte (resultatkontrakter med opdragsgivere) har siden starten i 2007 gennemgået en udvikling i retning af mere fokus på effekt, og specifikt resultatkontrakterne ift. de regionale programmer er løbende blevet udviklet og nuanceret ift. udvalgte indikatorer. Sidstnævnte (samarbejdsaftaler med faglige samarbejdspartnere) er for hovedpartens vedkommende - på nær samarbejdsaftalerne med kommuner og den lokale erhvervsservice - statistiske papirer, der mere har haft karakter af hensigtserklæringer end egentlige fælles arbejdsdokumenter. Fremadrettet vil der blive taget højde for forskelligheden i intensitet i samarbejdet, således at der overordnet betragtet vil kunne indgås to typer samarbejdsaftaler med Væksthus Midtjylland (ift. generelle samarbejdspartnere; dvs, ikke kommuner og lokale erhvervsserviceenheder): Generelle samarbejdsaftaler, som præciserer: o Formål og målgrupper i samarbejdet o Fælles mål og aktivitetsplaner for samarbejdet o Opfølgning på, ressourcer i og synliggørelse af samarbejdet Strategiske udviklingskontrakter, som udover ovennævnte har fokus på at udvikle strategiske samarbejder med udvalgte nationale aktører mhp. realisering af fælles mål. Det regionale udgangspunkt er at pulje aktiviteter og økonomi på tværs af de regionale operatørfunktioner mhp. at forbedre mulighederne for tiltrækning af og regional udmøntning af statslige tilbud til målgruppen. Mål oq fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i reqion MidtivIland. Jens Nyholm, IRIS Group, juni 2010.

9 Strategisk samarbejde med nationale aktører -boost af fælles muligheder/mål 9")1,/ KSTHUS Side 9/17 " Endvidere vil der blive lagt vægt på at styrke den regionale knudepunktsfunktion ved at videreudvikle de fysiske forudsætninger/rammer for gode samspilsbetingelser. Eksempler herpå er etableringen af "den internationale platform" hos Væksthus Midtjylland (bestående af Udenrigsministeriet/Eksportrådet, Invest in Denmark og Vitus) samt "det vestdanske center for kapitaltilførsel" (bestående af Accelerace, Spin off, Vækstfonden, CONNECT Denmark, business angels-netværk, den midtjyske iværksætterfond samt STARTmidt Accelerator). Endelig vil der fortsat blive arbejdet på at styrke den nationale platform, som Væksthus Midtjylland er en del af i samarbejde med de fire øvrige væksthuse. Det vil indgå med betydelig vægt i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen og Kommunernes Landsforening at bidrage til at sikre, at der står respekt omkring det fælles væksthusbrand pga. gode resultater. Dette vil bl. a. ske via gennemførelse af fælles initiativer med de øvrige væksthuse samt i øvrigt samarbejde på de felter, hvor det vurderes at være til fordel for målgruppen af vækstpotentielle iværksættere og virksomheder.

10 4. Vision og hovedmålsætningerlindsatsområder Side 1 0/ Væksthus Midtjyllands vision Væksthus Midtjyllands vision er: Væksthus Midtjylland vil være et regionalt vækstlokomotiv med høj international standard Væksthus Midtjyllands mission er at tilføre iværksættere og virksomheder ressourcer, der afdækker, strukturerer og realiserer vækstambitioner. Visionen kan uddybes og tydeliggørelse yderligere: Væksthus Midtjyllands geografiske handlingsområde er region Midtjylland. Aktiviteterne skal således være til fremme for målgruppen af midtjyske iværksættere og virksomheder. Sigtet er at vedblivende at være et slagkraftigt regionalt knudepunkt, der kan inspirere til next practice Væksthus Midtjyllands formål er at afdække og bidrage til at realisere vækstpotentiale hos målgruppen af iværksættere og virksomheder via vækstkortlægning og operatørfunktioner Væksthus Midtjylland er firstmover på en lang række områder i det danske erhvervsservicesystem sigtet er, at indsatsen og resultaterne ikke blot ligger i front i Danmark, men også kan matche internationale standarder Væksthus Midtjylland ønsker at benchmarke sig med de bedste tilsvarende organisationer i sammenlignelige lande med tradition for systematisk erhvervsserviceindsats (i Norden og EU) Væksthus Midtjyllands kompetencer skal være helt i top, set fra målgruppens og samarbejdspartnernes synsvinkel. 4.2 Væksthus Midtjyllands hovedmålsætninger/indsatsområder I perioden vil strategien primært tage udgangspunkt i følgende overordnede indsatsområder (med hovedmål): 1) Vækstkortlægning og -realisering 2) Fortsat styrkelse af den midtjyske vækstplatform 3) Videreudvikling af det enstrengede erhvervsservicesystem. Ad. 1) Vækstkortlægning og realisering er et hovedmål-/indsatsområde, der relaterer sig til Væksthus Midtjyllands kerne; nemlig identifikation af vækstpotentielle iværksættere og virksomheder samt kortlægning og realisering af vækstpotentiale. Området omfatter initiativer for såvel individuelle iværksættere/virksomheder som klynger af virksomheder, evt, målrettet prioriterede erhvervsmæssige sektorer. Hovedmålsætningen ift. "vækstkortlægning og realisering" for er fastlagt til: Kortlægning og realisering af vækstpotentiale i min iværksættere og virksomheder

11 Hovedmålsætningen vil i særlig grad blive operationaliseret via følgende indsatser: Side 11/17 1. Vækstkortlægningsaktiviteter (vejledning) af højeste kvalitet og med vækstfremmende årlig effekt på min. 10% ift. vejledte virksomheders økonomiske performance 2. Regionale og nationale operatørfunktioner i forlængelse af vækstkortlægningen med bevilling af medfinansiering til gennemførelse af min ambitiøse vækstforløb 3. Målretning af vækstkortlægning og operatørfunktioner 2 ift. centrale vækstudfordringer i virksomhederne inden for: a. Forretningsudvikling b. Kapitalfremskaffelse c. Afsætning/internationalisering d. Prioriterede erhvervsmæssige fokusområder i den regionale erhvervsudviklingsstrategi Ad. 2) Fortsat styrkelse af den midtjyske vækstplatform relaterer sig til såvel Væksthus Midtjyllands organisering som det eksterne miljø samt videreudvikling af operatørrollen. Området omfatter endvidere Væksthus Midtjyllands koordinerende rolle som knudepunkt i den midtjyske erhvervsfremmende indsats dels internt ift. indsats og aktører i region Midtjylland (eks. KKR Midtjylland og Vækstforum Midtjylland) og dels eksternt ift. optimal udmøntning af bl. a. nationale tilbud og muligheder i region Midtjylland (eks. Vækstfonden, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Udenrigsministeriet/Eksportrådet m. fl.). Hovedmålsætningen ift. "Fortsat styrkelse af den midtjyske vækstplatform" for er fastlagt til: Opbygning af Danmarks bredeste palette af ambitiøse udviklingstilbud til vækstorienterede iværksættere og virksomheder Hovedmålsætningen vil i særlig grad blive operationaliseret via følgende indsatser: 1. Udvikling af Væksthus Midtjyllands organisation styrket samspil mellem den interne (ansatte) og eksterne organisation (tilknyttede personer på ad hoc vilkår) samt videreudvikling af operatørfunktioner under "private label" (aktuelt eks. Vitus og Etnisk Erhvervsfremme) 2. Udvikling af Væksthus Midtjylland som knudepunkt via tilpasning af samarbejdsaftalekonceptet, herunder implementering af strategiske udviklingskontrakter samt styrkelse af væksthusets rolle som inspirator og initiativtager overfor KKR Midtjylland 2 Primært gennemførelse af programmer med tilskud til vækstpotentielle iværksætteres/virksomheders køb af specialiseret rådgivning til vækstformål.

12 3. Styrket indsats for tiltrækning og udmøntning af internationale og statslige tilbud til målgruppen. Side 12/17 Ad. 3) Videreudvikling af det enstrengede erhvetvsservicesystem relaterer sig til at gøre rammer og muligheder endnu mere attraktive for vækstorienterede iværksættere og virksomheder via et så sammenhængende erhvervsservicesystem som muligt. Området tager således sigte på at gøre det samlede enstrengede erhvervsservicesystem stærkere med yderligere appel til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder; det vil bl. a. sige at styrke grundlaget under den lokale erhvervsserviceindsats og sikre, at der overalt i region Midtjylland vedblivende er et attraktivt lokalt udbud af erhvervsservicemuligheder til iværksættere og virksomheder. Hovedmålsætningen ift. "videreudvikling af det enstrengede erhvervsservicesystem" for er fastlagt til: Udvikling og implementering af certificeret erhvervsservice/virksomhedsudvikling Hovedmålsætningen vil i særlig grad blive operationaliseret via følgende indsatser: 1. Fortsat videreudvikling og bygning af mulighederne i regi af Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi som et anerkendt, akkrediteret erhvervspolitisk (efter)uddannelsestilbud, bl. a. udvikling og implementering af standarder for certificeret virksomhedsudvikling 2. Udbygning af webbaserede værktøjer og tilbud, bl. a. via den regionale "vækstshop" imidt.dk samt øget anvendelse af sociale medier 3. Styrkelse af udbuddet af ydelser/tilbud i den lokale erhvervsservice, bl. a. via udvikling og implementering af regionale "shop in shops" med lokal placering/forankring.

13 Bilag 1: Overblik over centrale hovederfaringer fra perioden Side 13/17 Skal man forholde sig til de foreløbige resultater af den hidtidige indsats for at skabe erhvervsmæssig vækst i region Midtjylland, som Væksthus Midtjylland har været involveret i, kan man anlægge to perspektiver: Faglige resultater; dvs, resultater af vækstkortlægning og operatørfunktioner Strukturmæssige resultater; dvs, resultater af indsatsen rettet mod videreudvikling af det enstrengede erhvervsservicesystem. lft. de faglige resultater har det fra starten indgået med helt afgørende vægt, at Væksthus Midtjylland kunne agere knudepunkt ift. den samlede erhvervsserviceindsats i region Midtjylland, med såvel vækstkortlægningsaktiviteter som operatørfunktioner. Et summarisk view over hovedresultaterne i den årlige resultatkontrakt med Erhvervs- og Byggestyrelsen ift. vækstkortlægningsaktiviteterne fremgår af nedenstående: ODfvldelse af resultatkontrakt med Erhvervs- oci Bvciciestvrelsen Vejledte iværksættere/ virksomheder Henvisningsprocent (til rådgivning) heraf 575 tilmeldt brugerevaluering heraf 544 tilmeldt brugerevaluering 45,2% 75% 80,7% 87% Brugertilfredshed 76,6% 85,6% 86,4% 91,8% Samarbejdspartnernes tilfredshed (ikke målt) 93% 82% 88,2% Målopfyldelse i alt 79,79% 67,83% 77,26% 83,3% Benchmarking (ift. væksthusene i DK) Næsthøjeste score Næsthøjeste score Højeste score heraf 621 tilmeldt brugerevaluering Højeste score Vækstkortlægningsaktiviteterne har udover den overordnede resultatkontrakt med Erhvervs- og Byggestyrelsen været struktureret af etårige samarbejdsaftaler med kommuner og lokale erhvervsserviceenheder i region Midtjylland, hvor de lokale aktivitetsmål for Væksthus Midtjyllands tilbud har været fastlagt som fælles pejlemærker. Mhp. at kunne udvikle nye tilbud til målgruppen har der været indgået samarbejdsaftaler (af toårig varighed) med ca. 40 eksterne parter (forsker-/udviklingsparker, erhvervsorganisationer, videncentre mv.).

14 Endvidere har Væksthus Midtjylland varetaget en række operatørfunktioner, hvor formålet har været at tilføre vejledte iværksættere og virksomheder yderligere muligheder for at realisere deres vækstpotentiale. Operatørfunktionerne har været udvirket i programform, enten med regionalt eller nationalt perspektiv. Side 14/17 "Erhvervsservicetragten" Q? _ WÆKSTHUS MIdtjyHand Væks.thus M idtjylla nd

15 Væksthus Midtivilands o eratørfunktioner Program Udbyder Fokus Budget Early Warning ( ) Early Warning ( ) Etnisk Erhvervsfremme ( ) Vitus ( ) Bedre adgang til kapital ( ) STARTmidt ( ) STARTmidt Accelerator ( ) VÆKSTmidt (2007 9) VÆKSTmidt - Accelerator ( ) Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Integrationsministeri -et, Erhvervs- og Byggestyrelsen, kom-muner og vækstfora/-regioner Udenrigsministeriet / Eksportrådet Erhvervs- og Byggestyrelsen Vækstforum Midtjylland Vækstforum Midtjylland Vækstforum Midtjylland Vækstforum Midtjylland Kriseramte virksomheder (landsdækkende initiativ) Kriseramte virksomheder (landsdækkende initiativ) Iværksættere og virksomheder med anden etnisk baggrund end dansk (landsdækkende initiativ) Små og mellemstore eksportvirksomheder med vækstpotentiale (landsdækkende initiativ) Kapitaltilførsel (landsdækkende initiativ) Vækstpotentielle iværksættere op til 3 år Vækstpotentielle iværksættere på til 3 år) Vækstpotentielle virksomheder fra 3 år Vækstpotentielle virksomheder fra 3 år Kr. 25 mio. Kr. 14 mio. Kr. 64 mio. Kr. 4,2 mio. Kr. 10,45 mio. Kr. 47 mio. Kr. 131 mio. Kr. 22 mio. Kr. 110 mio. Side 15/17 EnergiTEKmidt ( ) KOMPETENCE-midt ( ) KLYNGEmidt ( ) INVESTORmidt ( ) Internationalisering af midtjyske virksomheder ( ) FØDEVAREmidt ( ) Vækstforum Midtjylland Vækstforum Midtjylland Vækstforum Midtjylland Vækstforum Midtjylland Vækstforum Midtjylland Vækstforum Midtjylland Teknologiudvikling inden for energi/miljø Strategisk kompetenceplanlægning og udvikling Forpligtende og forretningsudviklende virksomhedssamarbeider Kapitalfremskaffelse Internationalisering af virksomheder (indstationering af medarbejder fra Udenrigsministeriet / Eksportrådet Virksomhedsudvikling via tilførsel af rådgivning Kr. 14 mio. Kr. 64 mio. Kr. 48,5 mio. Kr. 5,4 mio. Kr. 2,6 mio. Kr. 19,2 mio.

16 På regionalt plan er der via de regionale programmer, hvor Væksthus Midtjylland er operatør, givet i alt individuelle 3 bevillinger i perioden december 2007 (starten på det første regionale program) til 31. december Side 16/17 Geografisk fordering af individuelle forløb i alt pr under regionale programmer ISTARTmidt, VÆKSTmidt, INVESTORmidt EnergiTEKmidt & VÆKSTITlidt Accelerat r; kfoftl,.» Ift. de strukturmæssige resultater, så er der i region Midtjylland formentlig skabt Danmarks mest sammenhængende og enstrengede erhvervsservicesystem. Hovedresultaterne kan opridses til: Væsentlige strukturmæssige resultater En indgang til erhvervsservicesystemets tilbud (lokal) et telefonnummer ( ) og en website ( ) Etårige samarbejdsaftaler med fælles aktivitetsmål mellem kommuner, lokal erhvervsservice og Væksthus Midtjylland En række programbaserede tilbud til iværksættere/virksomheder (via Vækstforum/Region Midtjylland) målrettet brandet via som fælles indgang til tilbudene Fælles CRM-system (finansieret via de regionale programmer) Fælles screeningsværktøj (aktuelt Væksthjulet finansieret via de regionale programmer) Fælles kompetenceudvikling (via Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi (MEA) finansieret via de regionale programmer) 3 Dertil kommer mere end 900 deltagere i kollektive forløb samt 187 bevillinger under det landsækkende rådgivningsprogram "Vækst Gennem Rådgivning".

17 Ift. Væksthus Midtjyllands interne organisation har det været prioriteret at opbygge en organisation, der på den ene side kontinuerligt kan modsvare de krav og behov, som er hos målgruppen, og på den anden side i størst mulig omfang minimerer risikoen for projektfokus (frem for faglig fokus). Resultatet er blevet en intern organisation, bestående af ansatte medarbejdere samt en ekstern organisation, bestående af løst tilknyttede ressourcepersoner på honorarbasis fra sag til sag. Denne organisation giver størst mulige frihedsgrader og højner samtidig muligheden for at sætte "bedste mand på opgaven". Side 17/17

18 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og F iswfil KKR Midtlylland den f Dagsordenens 22_- Information om pulje til udmontning af 200 mio. kr. puljen u der Grøn Vækst 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om Grøn Vækst, at kommuner og regioner får mulighed for at medfinansiere egne indsatser under landdistriktsprogrammet inden for en ramme på mindst 200 mio. kr. pr. år Jf. Grøn Vækst aftalen (link indsat på tekst). Regeringens mål i planen for Grøn Vækst er: "For at understøtte en bredt funderet indsats reserveres desuden en andel af rammen til kommuner og regioner (på mindst 200 mio. kr. årligt) samt til landbrugets fonde (på mindst 80 mio. kr. årligt) så de som det for kommuner og fonde er tilfældet i dag får mulighed for at opnå medfinansiering fra landdistriktsprogrammet til igangsættelse af egne aktiviteter." Såvel kommuner som regioner er således ifølge Grøn Vækst aftalen partnere i udmøntningen af 200 mio. kr. puljen. Fødevareministeriet stiller EU-midler under landdistriktsprogrammet til rådighed for regioner og kommuner til udviklingsaktiviteter, og kommunerne og regionerne medfinansierer aktiviteterne med offentligt nationale midler. 2. Formål Der er fastsat en række mål i Grøn Vækst aftalen, men aftalen stiller ikke betingelser om specifikke indsatser. Som led i udmøntningen af landdistriktsprogrammet forudsættes det imidlertid, at indsatserne bidrager til at nå mål i Grøn Vækst aftalen. Overordnede mål i Grøn Vækst aftalen: Planen skal sikre bedre miljø og klima samt mere natur af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle Grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst. Overordnede mål i landdistriktsprogrammet: Nye arbejdspladser i landdistrikterne Forbedring af konkurrenceevnen Bidrag til renere miljø og bedre natur Attraktive levevilkår i landdistrikterne 3. Finansiering Det forudsættes, at der årligt i perioden stilles 110 mio. kr. til rådighed af EU midlerne, mens den nationale offentlige finansiering tilvejebringes af staten, kommuner, regioner, således at der i alt kan igangsættes projekter for min. 200 mio. kr. pr. år. Side 1/9

19 Af de 110 mio. kr. fra EU anvendes knap 40 mio. kr. allerede til medfinansiering af LAG'er i mellemkommuner samt Socialministeriets byfornyelsesindsats og Indenrigs og - Sundhedsministeriets landdistriktspulje. Det efterlader i alt 70 mio. kr. EU-tilskud til anvendelse i regioner og kommuner, hvilket giver en samlet projektportefølje på ca mio. kr. årligt (EU-midler og national offentlig medfinansiering i forholdet 55/45 eller 50/50 alt efter projekttypen). Der er som ovenfor nævnt 70 mio. kr. i EU-midler til rådighed pr. år under Grøn Vækst aftalen. Idet der ikke er anvendt midler til indsatsen i 2010, vil der være mulighed for at fordele større budgetrammer i 2011, 2012 og Følgende indfasningsmodel foreslås: I alt (mio. kr. EU-midler) Grøn vækst Udmøntning Retsgrundlag Det godkendte landdistriktsprogram, landdistriktsloven og tilhørende udvalgte bekendtgørelser udgør retsgrundlaget for EU-tilskuddet, der medfinansierer kommunale eller regionale proj ekter. Det er sikret, at de relevante bekendtgørelser indeholder de nødvendige hjemler til at yde tilskud til projekter, som er medfinansieret af andre offentlige midler end Fødevareministeriets. Herudover skal den kommunale og regionale del ydes inden for de bevilgende instansers egne rammer, herunder Lov om erhvervsfremme (Regionerne 9-10 og Kommunerne 12-13).???? 5. Målretning Der kan søges EU-tilskud til gennemførelse af udviklingsprojekter inden for rammerne af følgende tilskudsordninger, forudsat regioner og kommuner tilvejebringer den offentlig medfinansiering. Det drejer sig om følgende tilskudsordninger: De to LAG tilskudsordninger. Bekendtgørelse nr. 254 af 31. marts 2009 om tilskud til projekter vedrørende etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne og bekendtgørelse nr. 255 af 31. marts 2009 om tilskud til projekter vedrørende etablering af attraktive levevilkår i landdistrikterne Netværksaktiviteter. Bekendtgørelse nr.???? 2011 om tilskud til netværksaktiviteter og afsætning af fødevarer. Natur- og miljøprojekter. Bekendtgørelse nr. 930 af 16. juli 2010 om tilskud til natur og milj øproj ekter. Side 2/9

20 Udvikling og demonstration i fødevaresektoren (fondsbekendtgørelse). Bekendtgørelse nr. 932 af 19. juli 2010 om tilskud til udvikling og demonstration vedrørende det primære jordbrug og vedrørende forarbejdning i fødevaresektoren 6. Program Som led i udmøntningen af 200 mio. kr. puljen inviterer Fødevareministeriet Bornholms Vækstforum, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland til i samarbejde med områdets kommuner at udarbejde programmer om sammenhængende udviklingsindsatser, og inden den 1. oktober 2011 at fremsende disse til FødevareErhverv. Regioneme og kommunerne (programgrupperne) udarbejder programmerne med beskrivelse af en udviklingsindsats, som vil kunne gennemføres med midler fra de involverede regioner og kommuner samt EU-medfinansiering. Programmerne skal være målrettet større indsatser inden for de prioriterede områder og skal have klare effekter for et nærmere afgrænset geografisk eller tematisk område. Programmerne indsendes til FødevareErhverv til godkendelse. Det er vigtigt, at der som led i forberedelserne og udarbejdelse af programmeme er stor åbenhed om den tilskudsmulighed, som Fødevareministeriet hermed stiller til rådighed til medfinansiering af lokale og regionale udviklingsindsatser. Et program skal indeholde: beskrivelse af en sammenhængende udviklingsindsats og formål klare målsætninger afgrænset målgruppe forventede aktiviteter forventede effekter og målindikatorer indikativ finansieringsplan indikativ fordeling af budgetrammen på tilskudsordninger beskrivelse af hvordan programmet er tilvejebragt beskrivelse af hvordan styring af budgetrammen og prioriteringeme skal finde sted beskrivelse af organisering af program- og projektforvaltningen og en entydig programindgang 7. Vilkår og prioriteringsgrundlag FødevareErhverv vurderer de fremsendte programmer ud fra fastlagte kriterier. Ansøgningsvilkår: Støtter op om målsætningerne i Grøn Vækst aftalen Side 3/9

21 Støtter op om landdistrikterne Fødevareministeriet prioriterer blandt de indsendte programmer ud fra følgende kriterier: Støtter op om landdistriktskommuner (yder- og landkommuner)( 0-2 point) Dokumentation af behov for indsatsen (0-2 point) Målgruppen er defineret (0-2 point) Skaber nye arbejdspladser (0-2 point) Samspil med øvrige indsatser (0-2 point) Pointgivningen vil blive anvendt ved fordeling af projektrammerne. Programmerne skal indeholde et sæt effektindikatorer for udviklingsindsatsen, som afspejler målene og prioriteringer i indsatsen. Effekterne skal ligge inden for rammer af ovennævnte bekendtgørelser, der udmønter 200 mio. kr. puljen. 8. Godkendelse af programmer og udmelding af projektrammer FødevareErhverv godkender programmerne og tildeler hvert program en budgetramme, inden for hvilke, der kan indstilles projekter til EU-medfinansiering. De godkendte programmer tildeles midler fra puljen ud fra følgende kriterier: Et budget tildelt i forhold til opnåede point. Programmålene søges realiseret gennem projekter, hvortil der søges om EU-tilskud under landdistriktsprogrammet inden for rammerne af ovennævnte tilskudsordninger. 9. Administration af projektansøgninger Hver programgruppe indsender inden for de udmeldte budgetrammer prioriterede projektansøgninger direkte til FødevareErhverv eller til bestyrelsen for den relevante lokale aktionsgruppe, for så vidt angår ansøgninger med hjemmel i LAG-bekendtgørelserne. FødevareErhverv foretager administrativ kontrol af projektansøgningerne, og træffer den endelige afgørelse i sagen, meddeler tilsagn, udbetaler og gennemfører efterfølgende kontrol. For at gøre administrationen af indsatsen så enkel og fleksibel som mulig inden for de bestående regler, sker administrationen af projektansøgningerne i FødevareErhverv i henhold til de procedurer, indsatser, tilskudssatser, og øvrige betingelser, der er fastsat i de ovennævnte bekendtgørelser. Side 4/9

22 8.5. Indhold af projektansogninger De indstillede projektansøgninger skal udarbejdes på de relevante ansøgningsskemaer for den enkelte tilskudsordning, og det er vigtigt, at projekternes indhold ligger inden for rammerne af ovennævnte bekendtgørelser. Projekternes legalitet vurderes således i forhold til de krav, der generelt er gældende for tilskudsordningerne i forhold til projekternes formel, tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede udgifter o.s.v. I vedlagte bilag X findes en kort beskrivelse af de forskellige tilskudsordningers muligheder og begrænsninger. For en yderligere beskrivelse henvises til de relevante bekendtgørelser og tilhørende vejledninger. 9. Evaluering Hver ansøgergruppe udarbejder hvert år en fremdriftsrapport, som sendes til FødevareErhverv senest den 30. januar hvert år. Første gang den 30. januar Ved udgangen af 2012 vil Fødevareministeriet evaluere udmøntningen af indsatsen og kan evt. foretage en omfordeling i de udmeldte budgetrammer. Side 5/9

23 Vejledning i at udfylde skabelon til program for anmodning om budgetramme under 200 mio. kr. puljen Programudarbejdelsen skal følge den skabelon, der findes som såvel bilag bagest i dokumentet som på FødevareErhvervs hjemmeside. Programgrupperne udfylder skabelonen og indsender den til FødevareErhverv for at komme i betragtning til EU-puljen til medfinansiering af projekter, der udmønter kommuner og regioners udviklingsindsatser. Udviklingsindsatserne skal beskrives i et program og efterfølgende godkendes af FødevareErhverv. Programmerne er en generel og overordnet beskrivelse af en større sammenhængende og strategisk udviklingsindsats inden for de prioriterede områder og med et klart formål og effekter for nærmere afgrænsede geografiske eller tematiske område - der er således ikke tale om en detaljeret projektansøgning. De enkelte punkter gennemgås i det følgende. A. Programgruppe. Her angives, hvilken region samt hvilke kommuner, der deltager i programgruppen, og står bag den offentlige nationale medfinansiering,. B. Baggrund og formål. Her beskrives og dokumenteres de udfordringer og behov, den foreslåede udviklingsindsats skal bidrage til at løse og angiver i forlængelse heraf et klart formål med indsatsen. Der kan angives flere hovedformål for indsatsen, såfremt denne deles op på to eller flere af hinanden uafhængige hovedområder (overordnede temaer). C. Beskrivelse af indsatsen. Her beskrives den sammenhængende udviklingsindsats samt; Overordnet beskrivelse af hvilke projekter, der forventes iværksat. Forventes der i den sammenhængende strategiske udviklingsindsats at indgå projekter, der ikke finansieres fra 200 mio. kr. puljen, skal dette tydeliggøres. Der opstilles målsætninger, der operationaliserer formålet. Der opstilles de resultater der forventes opnået samt de effektindikatorer der benyttes til at måle resultatopfyldelsen. Her beskrives de resultater, der skal opnås, for at indsatsen bliver en succes, og samtidigt skal der tages stilling til, hvordan fremdrift vil kunne måles. FødevareErhverv foreslår, at der udarbejdes et målhierarki for indsatsen. Til inspiration vedhæftes målhierarki for FødevareErhvervs miljøteknologiordning som eksempel. Beskrivelsen af indsatsen skal forholde sig til målene i Grøn Vækst Aftalen, formålene med de relevante tilskudsordninger samt prioriteringskriterierne for udmøntningen af 200 mio. kr. puljen Side 6/9

24 D. Målgruppe(r). I forlængelse af ovenstående beskrives de målgrupper, indsatsen rettes mod, og det præciseres, hvordan disse evt, tænkes inddraget, informeret eller berørt. Flere fokusområder. Ønskes udviklingsindsatsen fokuseret på to eller flere af hinanden uafhængige hovedområder (overordnede temaer) beskrives hvert af punkterne i henhold til skabelonens punkter A, B, C og D. E. Styring af indsatsen. Organiseringen af indsatsen beskrives, herunder en entydig programindgang, budgetstyring og prioriteringsproces. F. Budget og finansiering. Programbudget og finansieringsplan udarbejdes, herunder skal det angives, hvor mange tilskudsmidler gennemførelse af den foreslåede udviklingsindsats forudsætter. Med tilskudsmidler menes såvel EU-midler som "matchende" nationale offentlige midler. Der kan ikke anvendes EU-midler til finansiering af administration af programmerne. Indikativ fordeling af budgetramme på indsatsområder - en indikativ fordeling af den ansøgte budgetramme på tilskudsordninger (der er mulighed for årligt at ændre fordelingen af budgetrammen) og tilvejebringelse af den nationale offentlig medfinansiering. Dokumentation for den nationale offentlige medfinansiering skal først foreligge på ansøgningstidspunktet for projekterne. G. Tilvejebringelse af programmet, herunder inddragelse af relevante lokale/regionale aktører. Her giver programgruppen en beskrivelse af, hvordan programmet er tilvejebragt, herunder proces, inddragelse af region/kommuner og evt, andre aktører, der skal medvirke til udmøntningen af indsatsen. H. Tidsplan. Ansøgergruppen skriver her en indikativ tidsplan for udmøntningen af indsatsen. I. Sammenhæng med øvrige indsatser. Her beskrives hvordan den beskrevne indsats spiller sammen med andre indsatser inden for de geografiske områder eller temaer. Evt, kan den overordnede strategiske udviklingsindsats omfatte aktiviteter, der ikke finansieres fra Grøn Vækst puljen. J. Beskriv snitflader til andre indsatser, der medfinansieres med EU-midler for at hindre dobbeltfinansiering. Det vil sige, at andre EU-midler ikke kan indgå i finansieringen af de projekter, der ydes tilskud fra 200 mio. kr. pulje. Side 7/9

25 Frist Anmodningen om at få del i EU-puljen til medfinansiering af regioners og kommuners aktiviteter skal sendes, så den er FødevareErhverv i hænde senest xxxdag den 1. oktober Anmodningen sendes enten pr. post eller til: Netvaerkscenter@ferv.dk Postadresse: FødevareErhverv Nyropsgade København V Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger fås hos: Side 8/9

26 Bilag: Eksempel på målhierarki Målhierarki fr tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier på primære jordbrugsbedrifter Visionen for Grøn Vækst er, at et højt niveau af miljø-, natur- og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs-og fødevareproduktion. Overordnet mål for GVs operationelle program på området Mål Det overordnede mål er fremme den'teknologiske udvikling og innovation i landbruget gennem investeringer i nye grønne teknologier. Indikatorer Støtteordningens specifikke målsætning Operationelle målsætninger Ordningens formål er gennem tilskud til investeringer i nye processer og teknologier på jordbrugsbedrifter at reducere miljø- og klimabelastningen fra den primære jordbrugsproduktion. Der etableres en tilskudspulje på i alt 145 mio. kr. årligt. Målet skal nås ved at yde støtte til omkostningseffektive teknologier inden for 5 indsatsområder: - Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion, - Reduktion af pesticidanvendelsen, - Reduktion i tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning - Reduktion af energi-, vand-, næringsstof- og pesticidforbruget i gartnerisektoren. - Tilbageholdelse af næringsstoffer fra markerne. 1. Lugtreduktion i % 2. Reduktion i Kg N, 3. Reduktion i pesticidforbrug % 4. Reduktion i kwh, 1. Tilsagn for 145 mio. kr. årligt. Målgruppe Målgruppen er alle primære jordbrugere. Side 9/9

27 Mode 1 KKR Midtlylland den 4 i. Dagsorclenens punkt?) Fokusområder i udviklingen af den midtjyske region - fælles input til revision af den regionale udviklingsplan fra de 19 midtjyske kommuner Den midtjyske region er, i kraft af en lang række styrkepositioner, Danmarks vækstregion nr. 2. Vi står imidlertid på en brændende platform med en række udfordringer, foran os i form af såvel vigende demografi som skarp national og international konkurrence om vækst og udvikling. Disse udfordringer kan kommunerne bedst håndtere sammen. De 19 midtjyske kommuner ser den regionale udviklingsplan som stedet hvor de røde tråde i den langsigtede fælles indsats for fortsat udvikling af den midtjyske region samles. Den regionale udviklingsplan understøtter således initiativer der allerede sker i regi af for eksempel Vækstforum, ved at se dem dels i en større sammenhæng dels i et længere tidsperspektiv. KKR MIDLTYLIAND Den 18. maj 2011 Jnr P35 Sagsid Ref EGL egl@kl.dk Tlf: KKR Midtjylland Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Den regionale udviklingsplan må således forholde sig til væksten og de kræfter, der driver den såvel som til de elementer der skal bære den. Den regionale udviklingsplan må baseres på, at der er et vækst- og forretningsperspektiv i alle udviklings- og innovationsprojekter, hvor målet nødvendigvis bør være bedre og mere omkostnings- og ressourceeffektive løsninger. I det følgende er det beskrevet, hvilke forhold de 19 midtjyske kommuner sammen ser som særligt væsentlige at arbejde med i den regionale udviklingsplan. 1) Struktureret samarbejde mellem vækstcentre og opland Den midtjyske region er landets vækstregion nr. 2. Både de store byer og oplandet klarer sig godt sammenlignet med andre regioner. De traditionelle og eksportorienterede sektorer har i mange år været styrkepositioner i medvind, men trues i disse år af lav produktivitetsudvikling, og en udflytning der allerede er i gang, og det rarnmer især den lavt uddannede arbejdskraft.

28 Her er Aarhus og de mellemstore byer bedre rustet til fremtiden med institutioner inden for uddannelse og viden, som tiltrækker og fastholder arbejdskraft, virksomheder og vækst i en selvforstærkende proces. Dette ses også på befolkningsudviklingen, som er stærk i øst, men gået næsten i stå i vest. Også iværksætteriet flytter sig gradvist fra landbrugs- og industritunge egne ind til de videnstunge uddannelsesbyer. Hvis styrkepositioner i hele regionen skal fastholdes og udbygges, er der behov for sektorvis at koble udviklingsinitiativer mellem centre og opland. Samtidig kan udviklingsinitiativer og strategiske samarbejder ikke altid omfatte hele regionen, men må tilrettelægges mellem forskellige grupperinger af kommuner og byer - også ud over regionsgrænsen - ud fra de styrkepositioner, der er i spil. Gode eksempler på erhvervsområdet har været arbejdet med vindmølleindustrien og arbejdet med erhvervs- og kystturisme. Et tæt samarbejde mellem kommuner og region er her en forudsætning, og Vækstforum er den centrale arena. Kommunerne i den midtjyske region vil blandt andet: Fastholde fokus på erhvervsudvikling med udgangspunkt i styrkepositioner Arbejde for at de erhvervsmæssige styrkepositioner i regionen udnyttes maksimalt, både i byer og opland Skabe samarbejder på tværs af og udover regionen, som kobler viden sammen med relevante erhvervsstyrkepositioner Tilskynde viden- og uddannelsesinstitutioner til at samarbejde med erhvervslivet i hele regionen gennem videnoverførsel og forlagt uddannelse efter behov. 2) Turisme Turisme er en af den midtjyske regions styrkepositioner og omfatter alle typer af ferieformer samt mange muligheder for aktiviteter og oplevelser. Det unikke produkt er naturen, med havet som det centrale omdrejningspunkt. Kystturismen er især koncentreret langs den jyske vestkyst og østkysten på Djursland, mens byturisme er fordelt på Aarhus og de større byer i regionen, hvor bymiljø, shopping, kulturhistorie samt aktiviteter tiltrækker turister. Erhvervsturismen er især koncentreret omkring messer, konferencer og større møder i Aarhus, Herning og de øvrige mellemstore byer i regionen. 2

29 Turismen beskæftiger ca personer, hvilket især har en markant betydning i regionens yderområder, hvorfor en fortsat udvikling understøtter bestræbelserne på udviklingen af disse dele af regionen. De seneste års generelle fald i tutismen har sammenlignet med de øvrige regioner uden for hovedstadsregionen været mindre i den midtjyske region. Det er imidlertid en fælles udfordringen for regionen og kommunerne at vende dette fald til vækst. Turismen i regionen står imidlertid over for mange udfordringer hvis vi skal vende de seneste års fald i turismen til fornyet vækst. For at det skal lykkes, er det nødvendigt at have fokus på udvikling af centrale feriesteder hvis attraktioner og kerneoplevelser gør, at turister vælger en ferie i den midtjyske region. Det vil i den sammenhæng være af stor betydning, at det lykkes at få udviklet og konkretiseret oplevelsesøkonomien til at indgå som et centralt element i regionens tutisme. Arbejdet med at udnytte potentialet inden for turisme et tæt samarbejde mellem kommunerne og regionen om realisering af vækstforums handlingsplan "Ny WEKST i turismen". Kommunerne i den midtjyske region vil blandt andet arbejde på: At skabe vækst i turismen gennem udvikling af konkurrencedygtige feriesteder i national og international målestok med udgangspunkt i de stærke kystdestinationer i øst og vest At udvikling af erhvervsturismen med fokus på at sikre Midtjylland en ftemtrædende national og international position inden for kongres, konference og mødeindustri At udvikling af oplevelses- og temabaserede produkter med geografisk tilknytning At øge fokus på mersalg til højtforbrugende målgrupper og værdikæder At arbejde for at tutismens erhvetvsmæssige styrkepositioner i regionen udnyttes maksimalt på tværs af regionen At skabe samarbejder på tværs af regionen, som kobler viden sammen med turismen styrkepositioner. 3) Infrastruktur og kollektiv trafik En velfungerende infrastruktur og fremkommelighed internt i regionen såvel som i forhold til omverdenen er helt afgørende forudsætninger for at udnyt- 3

30 te potentialet for fremtidig vækst. I den Regionale Udviklingsplan fra 2008 var infrastruktur da også et centralt tema og dialogen mellem region og kommuner resulterede i en anbefaling af fem projekter, hvoraf flere siden er helt eller delvist realiserede. Der er fortsat opbakning blandt de 19 kommuner til disse anbefalinger Siden da er trafikmængden steget i en grad, så der opleves akutte kapacitetsproblemer på E45 og i de kommende år vil der fortsat være stigning i trafikmængderne med øget trængsel og fremkommelighedsproblemer til følge. Samtidig giver den stigende trafikmængde afledte effekter i form af energiog miljøbelastninger og udfordringer i forhold til trafiksikkerhed. De midtjyske kommuner er derfor også af den opfattelse, at infrastruktur skal fastholdes som et centralt tema i den reviderede regionale udviklingsplan. Overordnet bør der arbejdes for at sikre den størst mulige effekt af investeringerne i infrastruktur. Kattegatforbindelsen vil naturligt forkorte rejsetiden mellem Midtjylland og Hovedstadsområdet væsentligt men sammentænkning med øvrig infrastruktur er en forudsætning for at få det fulde udbytte af investeringen. Kapacitetsproblemerne for den nord-sydgående trafik er en anden central udfordring for at styrke fremkommeligheden i forhold til omverdenen og understøtte udviklingen i hele regionen. Endelig er det af hensyn til uddannelsessøgendes mobilitet, pendling til og fra arbejdspladser og øvrige transportbehov en udfordring at videreudvikle den kollektive trafik. Herunder er der behov for kortere rejsetider på den jyske længdebane, fleksibel kollektiv bustrafik, videreudvikling af letbane- og bybanestrækninger, hensigtsmæssige omstigningssteder mellem cykel, bil, bus og tog, koordinering af køreplaner mv. For at understøtte en udvikling af den kollektive trafik, der er både forretnings- og miljømæssigt bæredygtig, er der behov for at gentænke den midtjyske model for kollektiv trafik ud fra et fremtidsscenarie, hvor emner som målgrupper, områdedifferentiering, klima, miljø m.fl. analyseres og prioriteres med fokus på udvikling af en fremtidssikret kollektiv trafikmodel. Kommunerne i Region Midtjylland vil blandt andet: Arbejde for et sammenhængende Danmark med infrastruktur, der understøtter udviklingen i hele regionen Fortsat arbejde for løsninger, der sikrer fremkommelighed og mobilitet både internt i regionen og i forhold til omgivelserne 4