Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Transkript

1 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 13. maj 2011, fra kl til med efterfølgende frokost Mødelokale C, Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg Deltagere: Afbud: Niels Højberg, Lasse Jacobsen, Jesper Hjort, Henning Hansen, Niels Aalund, Jesper Kaas Schmidt, Claus Damgaard, Jann Hansen, Birgit Fogh Rasmussen, Nich Bendtsen, Lars Møller, Knud Aarup for Erik Mouritsen, Per Mathiasen, Jens Kaptain for Lisbeth Binderup, Bo Johansen, RM, Anne Jastrup, RM, Jan Kallestrup, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.) Niels Erik Kjærgaard, Jesper Thyrring Møller, Anders J. Jørgensen, Ole Jespersen, Jonna Holm Pedersen, KKR 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat fra mødet fredag 18. marts 2011 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 18. marts 2011 Referatet blev godkendt. 3. Kollektiv trafik v. Lars Møller Opfølgning på oplægget om Rejsekortet på mødet 18. marts Lars Møller præsenterede tidsplanen for beslutningsprocessen for Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet, og orienterede kort om de økonomiske konsekvenser for kommunerne og Region Midtjylland ved en eventuel tilslutning til rejsekortet. Præsentationen er vedlagt referatet. Angående de økonomiske konsekvenser, så indgår der estimerede anlægsudgifter i 2012 og Fra 2014 viser opgørelsen således udelukkende de forventede årlige driftsomkostninger. Jan Kallestrup opfordrede til, at konsekvenserne for kommunerne bliver grundigt belyst i forbindelse med den politiske høring december 2011 januar /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 1

2 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Midttrafik har iværksat en høring af takst- og regelharmonisering af handicapkørsel hos de midtjyske kommuner. Aarhus Kommune har givet udtryk for, at sagen burde være drøftet i kd-net eller i den administrative koordinationsgruppe til bestyrelsen i Midttrafik, inden der blev iværksat en høring blandt kommunerne. Det blev efterfølgende aftalt med Midttrafik, at den administrative koordinationsgruppe bliver informeret af Midttrafik, når der iværksættes høringer eller lignende der vedrører kommunerne. 4. Vækstforum v. Niels Højberg Status på arbejdet i Vækstforum herunder orientering om, hvilke emner der aktuelt er på dagsordenen. Niels Højberg orienterede om de aktuelle udfordringer for Vækstforum herunder hvordan der skabes større kommunalt ejerskab. En af vejene til større kommunalt ejerskab er, at kommunerne involverer sig mere i drøftelserne af hvor og hvordan samarbejdet omkring den regionale udvikling i særlig grad giver mening og bør udbygges i forhold til konkrete sager/områder - både imellem kommunerne, men også i relation til regionen. Det blev aftalt, at den administrative styregruppe udarbejder et forslag til, hvordan kommunerne involveres yderligere i arbejdet. Bo Johansen var enig i, at det vil styrke Vækstforum, hvis arbejdet får større kommunal opmærksomhed. Han ser også gerne, at kommunerne involverer sig mere i udarbejdelsen af strategien. Niels Højberg pointerede, at kommunerne skal have mere fokus på handlingsplanerne, der bør være langt mere handlingsorienterede, så kommunerne lettere kan forholde sig til dem. Der var enighed om, at der bør indarbejdes mere fleksibilitet både i strategier og i handlingsplaner, så de ikke bliver barrierer for kommunerne og private aktører. Det blev aftalt, at Niels Højberg forbereder drøftelse i kd-net om kommunernes fremtidige rolle i Vækstforum. Birgit Fogh Rasmussen gav udtryk for frustration over de konstante ændringer af dagsordenerne til Vækstforum helt op til møderne. Bo Johansen anerkendte problemet, og det blev aftalt, at der fra Region Midtjyllands side er fokus på det forhold. Der blev fra Region Midtjylland efterspurgt kontaktpersoner fra miljøområdet i kommunerne vedrørende Grøn Vækst midler. Det blev aftalt, at kd-net sekretariatet sikrer den kommunale koordinering. Den oprindeligt nedsatte vand og naturgruppe med Jann Hansen som formand overvejes involveret /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 2

3 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 5. Innovationstiltag på sundhedsområdet v. Jesper Kaas Schmidt Det blev på kd-net mødet 14. januar 2011 aftalt, at Bent Peter Larsen og KOSU sammen med Region Midtjylland skulle udarbejde et forslag til rammesætningsnotat for et samarbejde mellem Region Midtjylland og kommunerne om udvikling af nye metoder på sundhedsområdet. Der orienteres om status på arbejdet. Direktør Anne Jastrup, Region Midtjylland præsenterede tankerne bag det udkast til kommissorium for en Task Force for nære sundhedstilbud og sundhedsinnovation Region Midtjylland har udarbejdet. Udkastet til kommissorium samt præsentation er vedlagt referatet. Der blev fra kommunaldirektørernes side udtrykt bekymring for, at task forcen bliver for stor og ufleksibel. Der var enighed om, at det overordnede mål med innovationspuljen er at effektivisere opgaveløsningen i gråzonen mellem Region Midtjylland og kommunerne. Derudover blev der nævnt, at de kommende økonomiaftaler mellem KL og regeringen samt ABT Fonden bør tænkes ind i arbejdet. Det blev aftalt, at Jesper Kaas Schmidt og KOSU i samarbejde med Region Midtjylland aftaler det videre arbejde med kommissoriet for den fælles innovationsindsats. 6. Nyt fra Regionen v. regionsdirektør Bo Johansen Ingen bemærkninger. 7. Eventuelt Jan Kallestrup orienterede kort om, at faktureringen for borgmesterbesøget i Bruxelles vil ske gennem Favrskov Kommune /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 3

4 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Anden del af mødet (uden regionsdirektøren) 8. Opfølgning på første del af mødet Ingen bemærkninger. 9. Sundhedsområdet (kl ) v. Jesper Kaas Schmidt 9.1. Det nære sundhedsvæsen v. direktør Anders Kjærulff, Holstebro Kommune Oplægget Kommunale perspektiver på det nære sundhedsvæsen, kommunalt debatoplæg for kommunerne i den midtjyske region præsenteres. Oplægget blev præsenteret og drøftet på møde i KKR Midtjylland 15. april 2011, og der afholdes en konference 1. juni 2011 om temaet. Direktør Anders Kjærulff, Holstebro Kommune præsenterede Kommunale perspektiver på det nære sundhedsvæsen. Præsentationen er vedlagt referatet. Målet er at få defineret kommunernes egen rolle i sundhedsarbejdet, men også at få etableret et tættere samspil mellem kommunerne, de praktiserende læger og sygehusene, samt at blive mere synlige i samarbejdet. Der blev advaret mod, at der i kommunerne bliver opbygget et system, hvor kommunerne bliver afhængige af specialiseret sundhedsfagligt personale. Der var generel enighed om, at kommunerne skal løse de almene opgaver og sygehusene de specialiserede. Der var enighed om, at kommunerne skal blive bedre til at definere, hvilke opgaver kommunerne kan og vil løse i fremtiden, i stedet for at afvente at der sker opgaveglidning fra sygehusene til kommunerne. Jesper Kaas Schmidt gjorde afslutningsvist opmærksom på, at konferencen 1. juni 2011 kan blive startskuddet til innovationssamarbejdet, og at kommunerne derfor skal tænke over, hvem der deltager Overenskomstaftale med de praktiserende læger v. direktør Anders Kjærulff Kort orientering om ny overenskomstaftale med lægerne og dens økonomiske betydning for kommunerne. Anders Kjærulff præsenterede overenskomstaftalen. Præsentationen er vedlagt referatet. Anders Kjærulff pointerede at kommunerne skal være opmærksom på læger, der forsøger at indgå 2 aftaler Innovationstiltag på sundhedsområdet Opfølgning på drøftelserne under punkt 5, herunder en aftale af rammer for kommunernes involvering i det videre arbejde. Ingen bemærkninger /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 4

5 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 10. Det specialiserede socialområde v. Henning Hansen Rehabiliteringspladser til senhjerneskadede Opfølgning på drøftelsen på mødet 18. marts 2011 samt drøftelsen på møde i det regionale kontaktudvalg 29. april Det blev aftalt, at det undersøges, hvordan kommunerne håndterer opgaven omkring de senhjerneskadede. Henning Hansen følger op Den fremtidige administrative organisering Orientering om den administrative organisering på det specialiserede socialområde, herunder fremlæggelse af KRASOS forslag til fremtidig organisering af DAS. Forslaget fremlægges til godkendelse. Bilag 2. Organisering af den tværkommunale koordinering på det specialiserede område eftersendes Henning Hansen fremlagde KRASOS forslag til fremtidig organisering af DAS. Der var enighed om at anbefale model A, med den præcisering, at der bør fokuseres på fagkonferencen, der skal medvirke til at alle kommunerne orienteres om og involveres i det fælleskommunale arbejde. Afslutningsvist oplyste Henning Hansen, at KRASOS har drøftet en generel reduktion på 3 % på udgiftsniveauet på det specialiserede socialområde i 2012, og at der er generel opbakning hertil. Jens Kaptain gav udtryk for at Skanderborg Kommune ikke umiddelbart kan tilslutte sig en takstreduktion på 3%. 11. Den Regionale UdviklingsPlan v. Niels Erik Kjærgaard På møde i KKR Midtjylland 8. februar 2011 blev det aftalt, at kd-net udformer et oplæg til udarbejdelse af et fælles kommunalt indspil til den regionale udviklingsplan. Oplægget drøftes med henblik på behandling på møde i KKR Midtjylland 10. juni Bilag 3. Forslag til udarbejdelse af et fælles kommunalt indspil til den regionale udviklingsplan Der var enighed om, at det fælles kommunale indspil med fordel kan skærpes, så fokus på vækst og innovation indledningsvist markeres tydeligere. Desuden var der enighed om at lægge større vægt på effektiviseringstankegangen i afsnittet om velfærdsteknologi. Det blev aftalt, at RUP gruppen tilretter oplægget, så det kan behandles på møde i KKR Midtjylland 10. juni /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 5

6 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 12. Finansiering af de administrative fælleskommunale opgaver v. Jan Kallestrup Det fælles sekretariat til koordinering af rammeaftalen på det sociale område Fremlæggelse af budget for 2011 for det fælles sekretariat, der er etableret i forbindelse med kommunernes overtagelse af koordineringsopgaven vedr. rammeaftalen på det specialiserede socialområde. Budgettet drøftes med henblik på godkendelse. Bilag 4. Budget for 2011for det fælles sekretariat eftersendes Budgettet blev godkendt. Det blev aftalt, at Jan Kallestrup og Leif Gjørtz aftaler med Region Midtjylland, hvilken godtgørelse Region Midtjylland skal have for koordineringsarbejdet første kvartal Øvrige fælles administrative opgaver Drøftelse af hvilke øvrige opgaver, der vil kunne løses i fællesskab med henblik på eventuel indstilling til KKR Midtjylland om disponering af budgetbeløb. Det blev aftalt, at det indstilles til KKR Midtjylland 10. juni 2011 at restbeløbet anvendes til finansiering af kd-net sekretariatet samt til fælles sekretariatsbistand på sundhedsområdet. 13. Regionale møder v. Jan Kallestrup Opfølgning på mødet i KKR Midtjylland 15. april 2011 Ingen bemærkninger Opfølgning på møde i det regionale kontaktudvalg 29. april 2011 Herunder drøftelse af mødestruktur og mødehyppighed for formøder til det regionale kontaktudvalg og møder i det regionale kontaktudvalg, jf. drøftelse i borgmesterkredsen. Jan Kallestrup oplyste, at formand for KKR Midtjylland Anders G. Christensen vil drøfte mødestrukturen med formand for regionsrådet Bent Hansen. Det anbefales, at møderne skal have et reelt indhold for at de gennemføres Møde i KKR Midtjylland 10. juni 2011 Kort orientering om de foreløbige punkter på dagsordenen til møde i KKR Midtjylland 10. juni Ingen bemærkninger /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 6

7 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 14. Udpegelser v. Jan Kallestrup Sundhedsstyrelsens udvalg for kommunal sundhed og forebyggelse Sundhedsstyrelsens udvalg vedr. kommunal sundhed og forebyggelse skal have et nyt medlem i stedet for tidligere sundhedschef Christine Kousholt fra Aarhus Kommune. I udvalget er den midtjyske region desuden repræsenteret ved social- og sundhedsdirektør Jakob Steengaard Madsen, Favrskov Kommune og social- og sundhedsdirektør Anders Kjærulff, Holstebro kommune. KOSU har foreslået direktør Hosea Dutschke, Aarhus Kommune som repræsentant. Bilag 5. Kommissorium for Sundhedsstyrelsens udvalg for Kommunal sundhed og forebyggelse Der var enighed om at udpege direktør Hosea Dutschke, Aarhus Kommune som repræsentant i Sundhedsstyrelsens udvalg for Kommunal sundhed og forebyggelse. Samtidig indtræder Hosea Dutschke i KOSU Koordinationsgruppe i forbindelse med afstigmatiseringsindsatsen i Region Midtjylland Region Midtjylland vil i perioden engagere sig i en fælles landsdækkende indsats, der retter sig mod at afstigmatisere psykisk sygdom. Formålet med indsatsen er at skabe øget viden om psykisk sygdom blandt den brede befolkning samt bedre forståelse og integration af psykisk sårbare mennesker. Region Midtjylland indbyder to til tre repræsentanter fra kommunerne til at indgå i gruppen. KOSU har anmodet Herning og Viborg Kommuner om at indstille kandidater. Bilag 6. Kommissorium for Koordinationsgruppe i forbindelse med afstigmatiseringsindsatsen i Region Midtjylland Det blev aftalt, at Herning og Viborg kommuner underretter Inger B. Nehm, ineh@favrskov.dk om, hvem der udpeges. Med hensyn til VIA s uddannelsesudvalg for ergoterapeutuddannelsen, der var på dagsordenen ved sidste kd-net møde, blev det aftalt at udpege funktionsleder Yvonne Villadsen, Struer Kommune. 15. Innovation i kommunerne v. Jan Kallestrup Det blev møde i kd-net 18. marts 2011 aftalt, at resultatet af rundspørge blandt kommunaldirektørerne drøftes på nærværende møde. Bilag 7. Oplæg til fælles innovationsproces eftersendes Det blev aftalt, at kd-net sekretariatet indhenter oplysninger på kontaktpersoner på innovationsområdet hos kommunerne, og får igangsat arbejdet med indsamling af oplysninger om innovationsprojekter i kommunerne, som præsenteres på kd-net hjemmesiden /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 7

8 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 16. Næste møde v. Jan Kallestrup Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 24. juni Mødet afholdes i Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5 i Silkeborg. Dagsordenen til mødet fremsendes senest fredag 17. juni Ingen bemærkninger. 17. Eventuelt Ingen bemærkninger /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 8

9 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Information om pulje til udmøntning af 200 mio. kr. puljen under Grøn Vækst 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om Grøn Vækst, at kommuner og regioner får mulighed for at medfinansiere egne indsatser under landdistriktsprogrammet inden for en ramme på mindst 200 mio. kr. pr. år Jf. Grøn Vækst aftalen (link indsat på tekst). Regeringens mål i planen for Grøn Vækst er: For at understøtte en bredt funderet indsats reserveres desuden en andel af rammen til kommuner og regioner (på mindst 200 mio. kr. årligt) samt til landbrugets fonde (på mindst 80 mio. kr. årligt) så de som det for kommuner og fonde er tilfældet i dag får mulighed for at opnå medfinansiering fra landdistriktsprogrammet til igangsættelse af egne aktiviteter. Såvel kommuner som regioner er således ifølge Grøn Vækst aftalen partnere i udmøntningen af 200 mio. kr. puljen. Fødevareministeriet stiller EU-midler under landdistriktsprogrammet til rådighed for regioner og kommuner til udviklingsaktiviteter, og kommunerne og regionerne medfinansierer aktiviteterne med offentligt nationale midler. 2. Formål Der er fastsat en række mål i Grøn Vækst aftalen, men aftalen stiller ikke betingelser om specifikke indsatser. Som led i udmøntningen af landdistriktsprogrammet forudsættes det imidlertid, at indsatserne bidrager til at nå mål i Grøn Vækst aftalen. Overordnede mål i Grøn Vækst aftalen: Planen skal sikre bedre miljø og klima samt mere natur af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle Grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst. Overordnede mål i landdistriktsprogrammet: Nye arbejdspladser i landdistrikterne Forbedring af konkurrenceevnen Bidrag til renere miljø og bedre natur Attraktive levevilkår i landdistrikterne 3. Finansiering Det forudsættes, at der årligt i perioden stilles 110 mio. kr. til rådighed af EU midlerne, mens den nationale offentlige finansiering tilvejebringes af staten, kommuner, regioner, således at der i alt kan igangsættes projekter for min. 200 mio. kr. pr. år. Side 1/9

10 Af de 110 mio. kr. fra EU anvendes knap 40 mio. kr. allerede til medfinansiering af LAG er i mellemkommuner samt Socialministeriets byfornyelsesindsats og Indenrigs og - Sundhedsministeriets landdistriktspulje. Det efterlader i alt 70 mio. kr. EU-tilskud til anvendelse i regioner og kommuner, hvilket giver en samlet projektportefølje på ca mio. kr. årligt (EU-midler og national offentlig medfinansiering i forholdet 55/45 eller 50/50 alt efter projekttypen). Der er som ovenfor nævnt 70 mio. kr. i EU-midler til rådighed pr. år under Grøn Vækst aftalen. Idet der ikke er anvendt midler til indsatsen i 2010, vil der være mulighed for at fordele større budgetrammer i 2011, 2012 og Følgende indfasningsmodel foreslås: I alt (mio. kr. EU-midler) Grøn vækst Udmøntning Retsgrundlag Det godkendte landdistriktsprogram, landdistriktsloven og tilhørende udvalgte bekendtgørelser udgør retsgrundlaget for EU-tilskuddet, der medfinansierer kommunale eller regionale projekter. Det er sikret, at de relevante bekendtgørelser indeholder de nødvendige hjemler til at yde tilskud til projekter, som er medfinansieret af andre offentlige midler end Fødevareministeriets. Herudover skal den kommunale og regionale del ydes inden for de bevilgende instansers egne rammer, herunder Lov om erhvervsfremme (Regionerne 9-10 og Kommunerne 12-13).???? 5. Målretning Der kan søges EU-tilskud til gennemførelse af udviklingsprojekter inden for rammerne af følgende tilskudsordninger, forudsat regioner og kommuner tilvejebringer den offentlig medfinansiering. Det drejer sig om følgende tilskudsordninger: De to LAG tilskudsordninger. Bekendtgørelse nr. 254 af 31. marts 2009 om tilskud til projekter vedrørende etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne og bekendtgørelse nr. 255 af 31. marts 2009 om tilskud til projekter vedrørende etablering af attraktive levevilkår i landdistrikterne Netværksaktiviteter. Bekendtgørelse nr.???? 2011 om tilskud til netværksaktiviteter og afsætning af fødevarer. Natur- og miljøprojekter. Bekendtgørelse nr. 930 af 16. juli 2010 om tilskud til natur og miljøprojekter. Side 2/9

11 Udvikling og demonstration i fødevaresektoren (fondsbekendtgørelse). Bekendtgørelse nr. 932 af 19. juli 2010 om tilskud til udvikling og demonstration vedrørende det primære jordbrug og vedrørende forarbejdning i fødevaresektoren 6. Program Som led i udmøntningen af 200 mio. kr. puljen inviterer Fødevareministeriet Bornholms Vækstforum, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland til i samarbejde med områdets kommuner at udarbejde programmer om sammenhængende udviklingsindsatser, og inden den 1. oktober 2011 at fremsende disse til FødevareErhverv. Regionerne og kommunerne (programgrupperne) udarbejder programmerne med beskrivelse af en udviklingsindsats, som vil kunne gennemføres med midler fra de involverede regioner og kommuner samt EU-medfinansiering. Programmerne skal være målrettet større indsatser inden for de prioriterede områder og skal have klare effekter for et nærmere afgrænset geografisk eller tematisk område. Programmerne indsendes til FødevareErhverv til godkendelse.. Det er vigtigt, at der som led i forberedelserne og udarbejdelse af programmerne er stor åbenhed om den tilskudsmulighed, som Fødevareministeriet hermed stiller til rådighed til medfinansiering af lokale og regionale udviklingsindsatser. Et program skal indeholde: beskrivelse af en sammenhængende udviklingsindsats og formål klare målsætninger afgrænset målgruppe forventede aktiviteter forventede effekter og målindikatorer indikativ finansieringsplan indikativ fordeling af budgetrammen på tilskudsordninger beskrivelse af hvordan programmet er tilvejebragt beskrivelse af hvordan styring af budgetrammen og prioriteringerne skal finde sted beskrivelse af organisering af program- og projektforvaltningen og en entydig programindgang 7. Vilkår og prioriteringsgrundlag FødevareErhverv vurderer de fremsendte programmer ud fra fastlagte kriterier. Ansøgningsvilkår: Støtter op om målsætningerne i Grøn Vækst aftalen Side 3/9

12 Støtter op om landdistrikterne Fødevareministeriet prioriterer blandt de indsendte programmer ud fra følgende kriterier: Støtter op om landdistriktskommuner (yder- og landkommuner)( 0-2 point) Dokumentation af behov for indsatsen (0-2 point) Målgruppen er defineret (0-2 point) Skaber nye arbejdspladser (0-2 point) Samspil med øvrige indsatser (0-2 point) Pointgivningen vil blive anvendt ved fordeling af projektrammerne. Programmerne skal indeholde et sæt effektindikatorer for udviklingsindsatsen, som afspejler målene og prioriteringer i indsatsen. Effekterne skal ligge inden for rammer af ovennævnte bekendtgørelser, der udmønter 200 mio. kr. puljen. 8. Godkendelse af programmer og udmelding af projektrammer FødevareErhverv godkender programmerne og tildeler hvert program en budgetramme, inden for hvilke, der kan indstilles projekter til EU-medfinansiering. De godkendte programmer tildeles midler fra puljen ud fra følgende kriterier: Et budget tildelt i forhold til opnåede point. Programmålene søges realiseret gennem projekter, hvortil der søges om EU-tilskud under landdistriktsprogrammet inden for rammerne af ovennævnte tilskudsordninger. 9. Administration af projektansøgninger Hver programgruppe indsender inden for de udmeldte budgetrammer prioriterede projektansøgninger direkte til FødevareErhverv eller til bestyrelsen for den relevante lokale aktionsgruppe, for så vidt angår ansøgninger med hjemmel i LAG-bekendtgørelserne. FødevareErhverv foretager administrativ kontrol af projektansøgningerne, og træffer den endelige afgørelse i sagen, meddeler tilsagn, udbetaler og gennemfører efterfølgende kontrol. For at gøre administrationen af indsatsen så enkel og fleksibel som mulig inden for de bestående regler, sker administrationen af projektansøgningerne i FødevareErhverv i henhold til de procedurer, indsatser, tilskudssatser, og øvrige betingelser, der er fastsat i de ovennævnte bekendtgørelser. Side 4/9

13 8.5. Indhold af projektansøgninger De indstillede projektansøgninger skal udarbejdes på de relevante ansøgningsskemaer for den enkelte tilskudsordning, og det er vigtigt, at projekternes indhold ligger inden for rammerne af ovennævnte bekendtgørelser. Projekternes legalitet vurderes således i forhold til de krav, der generelt er gældende for tilskudsordningerne i forhold til projekternes formel, tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede udgifter o.s.v. I vedlagte bilag X findes en kort beskrivelse af de forskellige tilskudsordningers muligheder og begrænsninger. For en yderligere beskrivelse henvises til de relevante bekendtgørelser og tilhørende vejledninger. 9. Evaluering Hver ansøgergruppe udarbejder hvert år en fremdriftsrapport, som sendes til FødevareErhverv senest den 30. januar hvert år. Første gang den 30. januar Ved udgangen af 2012 vil Fødevareministeriet evaluere udmøntningen af indsatsen og kan evt. foretage en omfordeling i de udmeldte budgetrammer. Side 5/9

14 Vejledning i at udfylde skabelon til program for anmodning om budgetramme under 200 mio. kr. puljen Programudarbejdelsen skal følge den skabelon, der findes som såvel bilag bagest i dokumentet som på FødevareErhvervs hjemmeside. Programgrupperne udfylder skabelonen og indsender den til FødevareErhverv for at komme i betragtning til EU-puljen til medfinansiering af projekter, der udmønter kommuner og regioners udviklingsindsatser. Udviklingsindsatserne skal beskrives i et program og efterfølgende godkendes af FødevareErhverv. Programmerne er en generel og overordnet beskrivelse af en større sammenhængende og strategisk udviklingsindsats inden for de prioriterede områder og med et klart formål og effekter for nærmere afgrænsede geografiske eller tematiske område - der er således ikke tale om en detaljeret projektansøgning. De enkelte punkter gennemgås i det følgende. A. Programgruppe. Her angives, hvilken region samt hvilke kommuner, der deltager i programgruppen, og står bag den offentlige nationale medfinansiering,. B. Baggrund og formål. Her beskrives og dokumenteres de udfordringer og behov, den foreslåede udviklingsindsats skal bidrage til at løse og angiver i forlængelse heraf et klart formål med indsatsen. Der kan angives flere hovedformål for indsatsen, såfremt denne deles op på to eller flere af hinanden uafhængige hovedområder (overordnede temaer). C. Beskrivelse af indsatsen. Her beskrives den sammenhængende udviklingsindsats samt; Overordnet beskrivelse af hvilke projekter, der forventes iværksat. Forventes der i den sammenhængende strategiske udviklingsindsats at indgå projekter, der ikke finansieres fra 200 mio. kr. puljen, skal dette tydeliggøres. Der opstilles målsætninger, der operationaliserer formålet. Der opstilles de resultater der forventes opnået samt de effektindikatorer der benyttes til at måle resultatopfyldelsen. Her beskrives de resultater, der skal opnås, for at indsatsen bliver en succes, og samtidigt skal der tages stilling til, hvordan fremdrift vil kunne måles. FødevareErhverv foreslår, at der udarbejdes et målhierarki for indsatsen. Til inspiration vedhæftes målhierarki for FødevareErhvervs miljøteknologiordning som eksempel. Beskrivelsen af indsatsen skal forholde sig til målene i Grøn Vækst Aftalen, formålene med de relevante tilskudsordninger samt prioriteringskriterierne for udmøntningen af 200 mio. kr. puljen Side 6/9

15 D. Målgruppe(r). I forlængelse af ovenstående beskrives de målgrupper, indsatsen rettes mod, og det præciseres, hvordan disse evt. tænkes inddraget, informeret eller berørt. Flere fokusområder. Ønskes udviklingsindsatsen fokuseret på to eller flere af hinanden uafhængige hovedområder (overordnede temaer) beskrives hvert af punkterne i henhold til skabelonens punkter A, B, C og D. E. Styring af indsatsen. Organiseringen af indsatsen beskrives, herunder en entydig programindgang, budgetstyring og prioriteringsproces. F. Budget og finansiering. Programbudget og finansieringsplan udarbejdes, herunder skal det angives, hvor mange tilskudsmidler gennemførelse af den foreslåede udviklingsindsats forudsætter. Med tilskudsmidler menes såvel EU-midler som matchende nationale offentlige midler. Der kan ikke anvendes EU-midler til finansiering af administration af programmerne. Indikativ fordeling af budgetramme på indsatsområder - en indikativ fordeling af den ansøgte budgetramme på tilskudsordninger (der er mulighed for årligt at ændre fordelingen af budgetrammen) og tilvejebringelse af den nationale offentlig medfinansiering. Dokumentation for den nationale offentlige medfinansiering skal først foreligge på ansøgningstidspunktet for projekterne. G. Tilvejebringelse af programmet, herunder inddragelse af relevante lokale/regionale aktører. Her giver programgruppen en beskrivelse af, hvordan programmet er tilvejebragt, herunder proces, inddragelse af region/kommuner og evt. andre aktører, der skal medvirke til udmøntningen af indsatsen. H. Tidsplan. Ansøgergruppen skriver her en indikativ tidsplan for udmøntningen af indsatsen. I. Sammenhæng med øvrige indsatser. Her beskrives hvordan den beskrevne indsats spiller sammen med andre indsatser inden for de geografiske områder eller temaer. Evt. kan den overordnede strategiske udviklingsindsats omfatte aktiviteter, der ikke finansieres fra Grøn Vækst puljen. J. Beskriv snitflader til andre indsatser, der medfinansieres med EU-midler for at hindre dobbeltfinansiering. Det vil sige, at andre EU-midler ikke kan indgå i finansieringen af de projekter, der ydes tilskud fra 200 mio. kr. pulje. Side 7/9

16 Frist Anmodningen om at få del i EU-puljen til medfinansiering af regioners og kommuners aktiviteter skal sendes, så den er FødevareErhverv i hænde senest xxxdag den 1. oktober Anmodningen sendes enten pr. post eller til: Netvaerkscenter@ferv.dk Postadresse: FødevareErhverv Nyropsgade København V Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger fås hos: Side 8/9

17 Bilag: Eksempel på målhierarki Virkninger Målhierarki for tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier på primære jordbrugsbedrifter Visionen for Grøn Vækst er, at et højt niveau af miljø, natur og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs og fødevareproduktion. Overordnet mål for GVs operationelle program på området Mål Det overordnede mål er fremme den teknologiske udvikling og innovation i landbruget gennem investeringer i nye grønne teknologier. Indikatorer Resultater Outputs Støtteordningens specifikke målsætning Operationelle målsætninger Ordningens formål er gennem tilskud til investeringer i nye processer og teknologier på jordbrugsbedrifter at reducere miljø og klimabelastningen fra den primære jordbrugsproduktion. Der etableres en tilskudspulje på i alt 145 mio. kr. årligt. Målet skal nås ved at yde støtte til omkostningseffektive teknologier inden for 5 indsatsområder: Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion, Reduktion af pesticidanvendelsen, Reduktion i tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning Reduktion af energi, vand, næringsstof og pesticidforbruget i gartnerisektoren. Tilbageholdelse af næringsstoffer fra markerne. 1. Lugtreduktion i % 2. Reduktion i Kg N, 3. Reduktion i pesticidforbrug % 4. Reduktion i kwh, 1. Tilsagn for 145 mio. kr. årligt. Målgruppe Målgruppen er alle primære jordbrugere. Side 9/9

18 Regionshuset Viborg Notat til KKR om Grøn Vækst Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Grundlag og forudsætninger FødevarerErhverv har efter drøftelser med KL og Danske Regioner fastlagt rammerne for udmøntning af 200 mio. kr. puljen under Grøn Vækst. Dato Karsten Bækgaard Tel Der kan udarbejdes et program pr. region for en sammenhængende udviklingsindsats Regionerne og kommunerne udgør en programgruppe og udarbejder programmerne Side 1 Programmet for den enkelte region skal være målrettet større indsatser inden for det prioriterede område og have klare effekter Programmet skal sendes til FødevareErhverv inden 1. oktober 2011 til godkendelse Programmet er konkurrenceudsatte og FødevareErhverv vurderer programmerne ud fra et sæt fastlagte kriterier og tildeler det enkelte program en budgetramme Programgruppen indsender prioriterede ansøgninger til FødevareErhverv eller til LAG en når projektet retter sig mod LAG bekendtgørelserne FødevareErhverv varetager legalitetskontrol og varetager udbetaling af støtte til ansøger Der skal benyttes eksisterende ansøgningsskemaer i overensstemmelse med de bekendtgørelser der gælder for programmet. Programgruppen udarbejder årlige fremdriftsrapporter

19 FødevareErhverv har tilkendegivet, at den enkelte programgruppe selv fastlægger og tilrettelægger arbejdet med udarbejdelse af program, prioritering af ansøgninger m.m. (Der afsættes ikke midler til administration af programmet) Programindhold: Der kan ydes støtte til projekter inden for rammerne af følgende bekendtgørelser: De to LAG bekendtgørelser: etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne og etablering af attraktive levevilkår. Netværksaktiviteter: netværksaktiviteter og afsætning af fødevarer Udvikling og demonstration i fødevaresektoren: udvikling og demonstration i det primære jordbrug og forarbejdning i fødevaresektoren Natur og miljøprojekter: Tilskud til natur og miljøprojekter. Disse bekendtgørelser fastlægger hvilke typer projekter, der kan finansieres via Grøn Vækst. Det samlede overblik over støttemulighederne kan skitseres på følgende måde: Tilskudsordning Kommune / Kommune LAG region Attraktive levevilkår *) X X Nye arbejdspladser *) X (X) X Netværksordning X (X) Demonstrationsprojekter X (X) i fødevaresektoren Natur og miljø X *) Her kan kun indgå de 17 kommuner i Region Midtjylland, der er omfattet af landdistriktsprogrammet, mens de 3 andre ordninger giver mulighed for støtte i alle 19 kommuner. Aarhus og Skanderborg kommune er som bykommuner ikke omfattet af landdistriktsprogrammet De røde X svarer til indholdet af det udkast Vækstforum tidligere har godkendt på møde den 2. marts Region Midtjylland / Vækstforum har mulighed for at støtte erhvervsrettede projekter indenfor områderne: Nye arbejdspladser Netværksordning (fødevareudvikling) Demonstrationsprojekter i fødevaresektoren (fødevareudvikling). I udkastet til regionalt program godkendt af Vækstforum var der indtænkt en finansieringsmodel baseret på: Side 2

20 50 % EU finansiering 25 % kommunal finansiering 25 % regional finansiering da puljen i hovedsagen var tænkt som en ekstra finansieringsmulighed i forhold til Væksforums erhvervsudviklingsplan. Der er dog intet til hinder for, at den nationale medfinansiering udelukkende kommer fra kommuner (som det vil være tilfældet på natur og miljøprojekter) eller udelukkende fra regionerne. Administration af erhvervsrettede projekter med støtte fra Region Midtjylland. Grøn Vækst kan anvendes som finansieringskilde til indsatsområder i Vækstforums handlingsplan. Eksempelvis er finansiering via Grøn Vækst indarbejdet i den netop vedtagne handlingsplan for turisme. Projekter der skal medfinansieres fra Region Midtjylland skal indsendes til Region Midtjyllands administration med henblik på behandling på møde i Vækstforum for afgivelse af en indstilling til FødevareErhverv. Der er tale om fuldstændig samme model som behandling af projekter med støtte fra EU s Regionalfond og Socialfond. Økonomisk ramme for programansøgningen. Der skal i programansøgningen angives en indikativ økonomisk ramme med en fordeling på de enkelte bekendtgørelser. Det kan overvejes at lade Kontaktudvalget varetage opgaven med prioritering af midler mellem de enkelte bekendtgørelser Der skal aftales en model for fastlæggelse af en fordeling af EU midler på de enkelte bekendtgørelser. Programindhold. Med udgangspunkt i bekendtgørelserne kan Region Midtjylland udarbejde et udkast til programindhold. Hvis dette er modellen, hvordan inddrages kommunerne? Side 3

21 Vækstforum vil kunne tage stilling til programindhold for de erhvervsrettede projekter. Side 4