Kolding Kommune Børneområdet

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Pinjevejens Børnehus 2018 Leder: Kirsten Bruun Johannessen 1

2 Data den 6. februar Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue/småbørnsgruppe Antal Børn i specialgruppe 0 0 Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling 27 24,3% 39 32,0% 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer 57 51,4% 55 45,1% 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 22 19,8% 22 18,0% 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte 5 4,5% 5 4,1% 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade 0 0,0% 1 0,8% *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivselsmæssige bekymringer. Barnet placeres i en kategori fra 1 til 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. Antal underretninger *En underretning er en skriftlig eller mundlig underretning til Kommunens familierådgivning i tilfælde af bekymrende forhold omkring barnet. Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total % % Generel indsats 40 36,0% 49 40,2% Fokuseret indsats 35 31,5% 44 36,1% Særlig indsats 36 32,4% 29 23,8% *Kommunen skal give 3-årige børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sprogvurderingen kan føre til en opfølgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særlige indsats er den mest intensive opfølgningsindsats. Den generelle indsats svarer til den almindelige indsats som alle børn oplever i daginstitutionen Skoleudsættelse Antal Pct. Antal Pct. Antal børn, der ville kunne starte i skolen i indeværende år (storebørnsgruppen) % % Antal ansøgninger 2 5,4% 5 20,0% Hvor mange er bevilliget 2 5,4% 5 20,0% Antal der gør brug heraf 2 5,4% 3 16,0% Antal skoleudsættelser institutionen har anbefalet 2 5,4% 5 20,0% Personalets sygefravær i % 4,68 5,71 Kortidsfravær 1,91 2,34 Langtidsfravær 2,77 3,37 2

3 Antal studerende Lønnede studerende 2 2 Ulønnede studerende 2 2 PAU-elever 1 1 Har institutionen madordning for børnehavebørn? nej nej Økologimærke sølv sølv Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Timer Pct Antal timer - Pædagoger ,3% ,5% Antal timer - Pædagogmedhjælpere/Pau ,7% ,5% Har lederen en fuld diplom i ledelse? nej nej Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? nej nej Antal ansatte med diplommoduler 1-5 modul 4 4 Antal kompetencepædagoger 6 6 Kompetencepædagoger; Natur ja ja Kompetencepædagoger; Sprog ja ja Kompetencepædagoger; Krop og bevægelse ja ja Kompetencepædagoger; Kultur og kulturelle udtryk ja ja Ansatte med anden længerevarende uddannelse fx Marte Meo, Motorikvejleder, Kunstpædagog mm

4 Lederens kommentar til talmaterialet Børn på børnelinealen Vi ser en positiv stigning af børn i kategori 1 og et lille fald i kategori 2. Dette ser vi som et tegn på vores intensive og målrettede pædagogiske indsats, hvor fokusset er på at videreudvikle på kvaliteten i Pinjevejens Børnehus. Der er blandt andet blevet arbejdet intensivt med tidlig indsats både ift. alder og ift. placering på børnelinealen. Der er kontinuerligt blevet afholdt møder både med PPR psykolog og socialrådgiver i dagtilbud. En sparring som er mundet ud i konkrete pædagogiske handlemuligheder samt opfølgende samtaler med forældre. Vores Styrkede Pædagogiske Læreplan blev færdig i januar 2018 og er et styringsredskab for både ledelse og personale. Et styringsredskab som har kvalificeret og systematiseret både vores tilgang til forældre og børn, samt vores pædagogiske praksis. Antallet af tosprogede børn er svagt faldende fra 64 % i 2017 til 59 % i Underretninger Antallet af underretninger svarer overens med det antal børn på kategori 3 på børnelinealen. De 17 underretninger der er blevet skrevet i 2018 er på de børn, som befinder sig til højre for lynet på børnelinealen. Der er et faldende antal under overgrebspakken set i forhold til Dette har vi ikke en forklaring på. Sprogvurderinger Vi ser en stigning i antallet af børn i den fokuseret indsatsgruppe og et fald i den særlige indsatsgruppen. Dette tilskriver vi, ligesom ved børnelinealen, at der er blevet arbejdet fokuseret med vores pædagogiske praksis samt, at vi i læringsledelses kompetencepakke har arbejdet med Sprogstimulerende læringsmiljøer i dagtilbud. Ligeledes er antallet af tosprogede faldende fra 64 % til 59%. I slutningen af 2017 påbegyndte vi et intensivt forløb med LæseLeg, som vi ligeledes har arbejdet med i hele Det er vigtigt, at alle børn får læst højt professionelt og kontinuerligt. Vi opfordrer, ligeledes vores forældre til at læse højt for deres børn samt minimere brug af ipad, telefoner samt kommunikere med deres børn. Vi har tilstræbt at have bøger skrevet af anerkendte forfattere med en æstetisk kvalitet, som retter sig mod både vuggestue- og børnehavebørn. Det har bl.a. været bøger fra Børnenes bedste bøger samt bøger anbefalet af LæseLeg. Alle børn har frit adgang til bøger dvs. lige fra ca. 11 mdr. til 6 år. Skoleudsættelser I 2018 har vi skrevet 5 ansøgninger. 3 benytter skoleudsættelsen. 1 er fraflyttet og gør ikke brug af pladsen og 1 starter i skole. Vi har et tæt samarbejde med vores distrikt skole, Munkevængets Skole og forældrene, hvor vi sammen arbejder henimod, at det enkelte barn kan starte i skole. 4

5 Studerende Vi er en uddannelsesinst. - dette er vi glade for. Vi har haft 2 lønnede, 1 ulønnede og en PAU elev i Kost Forældrebestyrelsen valgt i 2018 at takke nej tak til den kommunale frokost ordning. Sølv Økologimærket til vuggestuen er vi stolte af. Sygefravær Der har været en stigning i både korttids og langtidsfravær. Vi har fokus på sygefraværet til stadighed. Bl.a. har vi valgt på MED at have sygefravær på som et fast punkt. Derudover bliver Kolding kommunes sygefraværsprocedure fuldt. Uddannelse I 2018 har souschefen taget 2 diplommodul i ledelse, hvilket vedkommende forsætter med i

6 Ramme for sprogvurderinger Med udgangspunkt i Kolding Kommunes Ramme for sprogvurderinger (januar 2018) skal alle dagtilbud senest den 31. december 2018 have udarbejdet en skriftlig ramme for sprogvurderinger i egen institution. På feed back mødet med forvaltningen vil der være særligt fokus på dette emne. Leder og den sprogansvarlige pædagog præsenterer på mødet institutionens ramme for sprogvurderinger. Her i kvalitetsrapporten beskrives følgende: Beskriv kort hvilken proces, der har været omkring udarbejdelse af rammen. Vi har været en del af udarbejdelsen af Rammen for sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og har dermed haft mulighed for at få udarbejdet en institutionsramme for sprogvurdering og sprogindsats. I selve processen har de sprogansvarlige i huset deltaget aktivt med input og implementeringen af rammen. Efter denne proces blev GRUS (gruppeudviklingssamtaler) møderne en aktiv del ift. at få synliggjort selve rammen, men også til at få feedback på rammen. Processen mundede ud i en detaljeret Årsplan for huset. Hvordan har I implementeret (eller vil I implementere) rammen i jeres institution? Årsplanen har medvirket til selve implementeringen, da den har systematiseret og organiseret selve forløbet omkring udarbejdelsen af både sprogvurderinger samt sprogindsatser (handleplaner). Vi reviderer, løbende Årsplanen og er spændt på selve processen, som forløber over Hvilke ændringer vil der med udgangspunkt i jeres ramme ske i arbejdet med sprog og sprogvurderinger i forhold til jeres hidtidige praksis? Selve handleplanerne har fået tid og vil/er et aktivt redskab i både arbejdet med stue, børn og forældre. Handleplanerne bliver udarbejdet i kompetencehjulet og vil ligeledes blive en del af overgange. 2 gange om året vil både sprogvurderinger og handleplaner blive revurderet. Dette er systematiseret i vores Årsplan. 6

7 Program for læringsledelse og en styrket pædagogisk læreplan Beskriv hvad status er i forhold til at fastholde og implementere den viden I har fået i arbejdet med den kompetencepakke institutionen har arbejdet med i efteråret 2017 og foråret Beskriv i hvilket omfang og i hvilke sammenhænge I arbejder datainformeret og forskningsbaseret. Vi har arbejdet med kompetencepakken Sprogstimulerende læringsmiljøer i dagtilbud, da vores data fra både T2, sprogvurderinger og evalueringer viste, at vi skulle have yderligere fokus på sprog og sprogtilegnelse. Bl.a. tilgangen til og arbejdet med den Styrket pædagogiske læreplan er forskningsbaseret, da den tager udgangspunkt i forskning om inklusion bl.a. Wengers teori omkring praksisfællesskaber og hele forskningen omkring kvalitet i dagtilbud. Derudover har vi arbejdet forskningsbaseret med børn og forældre med udgangspunkt i Susan Harts neuropædagogisk tilgang. I praksis har dette udmundet sig i bl.a. NUSSA og et forløb omkring forældreinddragelse med Niels Elkjær Krog. Ift. NUSSA er 3 pædagoger blevet uddannet NUSSA trænere og i 2019 vil yderligere 6 pædagoger bliver uddannet. Ift. forældreinddragelse er det en tolkning af Axel Honneths anerkendelse teori og Berit Bae teori omkring relations kompetencer som Niels Elkjær tager udgangspunkt i. Beskriv hvilke evalueringsmetoder I bruger i jeres pædagogiske arbejde? Der bliver løbende afholdt opfølgende møder, hvor der bl.a. bruges GLK. GRUS, MUS og MED bliver ligeledes brugt, som en evalueringsmetode, hvor års pædagogiske indsatser bliver bearbejdet bl.a. med en narrativ tilgang. På møderne har fokus været på om praksis stemmer overens med det, der er planlagt og om, der opnåes ønskede resultater. Ved at have klare mål såsom den Styrkede pædagogiske læreplan har det muliggjort at fastholde mål. Ift. om det har en ønsket effekt bruger vi bl.a. tallene fra Læringsledelse, kompetencehjulet og en sparringskultur, der giver mulighed for at italesætte hvad, der lykkes og hvad der skal videreudvikles på. Beskriv i hvilket omfang og i hvilke sammenhænge, I bruger pædagogisk analyse? Sammenhængscirklen har skabt en øget bevidsthed og fokus på den institutionelle pædagogiske praksis. Ved sparringsmøder med personalet er der fokus på at italesætte, hvilke tilgange der opretholder en ikke hensigtsmæssig adfærd ved et barn eller en gruppe af børn. Altså med fokus på det kontekstuelle perspektiv, aktør perspektiv og individperspektiv. Analyse delen er ligeledes blevet en del af vores dagligdag, hvor registeringsskemaer og kompetencehjulet anvendes aktivt, som et redskab til skabe skarphed i vores pædagogiske praksis. 7

8 Beskriv status på arbejdet med kompetencepakken leg og eksperimenterende virksomhed og en styrket pædagogisk læreplan. Vi har netop færdiggjort modul 2. Vi har været i en god proces, fokusset har været med til at sætte yderligere spot på vores pædagogiske praksis og videreudvikling af denne. I vores arbejde med den Styrkede pædagogiske læreplan har vi arbejdet med Leg og særligt begreberne voksen- og børneinitierede leg er i dag en del af vores praksis. Ligeledes har dialogen været på det læringsmæssige perspektiv og dannelsesperspektivet i leg. Som nævnt er vi langt med den Styrket pædagogiske læreplan og i løbet af kompetencepakken leg og eksperimenterende virksomhed vil vi løbende evaluere og udvikle på denne. 8

9 Ramme for glidende overgang Med udgangspunkt i Ramme for Glidende Overgang i Kolding Kommune skal der arbejdes systematisk med at skabe sammenhæng i forbindelse med overgang fra dagtilbud til skole. Målet med glidende overgang (GLO) er, at overgangen mellem dagtilbud og skole skal bygge på et tydeligt børneperspektiv, hvor skolen tager over, der hvor dagtilbuddet slipper. Der skal i forbindelse med GLO skabes indholdsmæssig sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet og fælles mål og læseplan for 0.-klasse. I de enkelte distrikter arbejdes der i professionelle læringsfælleskaber for at sikre udvikling for børnene. Beskriv kort processen i forbindelse med arbejdet med Glidende Overgang i jeres distrikt. Vi har et godt og konstuktivt samarbejde med Munkevængets Skole, som er vores distrikts skole. I august var de MAXI klub (storebørnsgruppe) ansvarlige pædagoger på besøg i 0-klasserne en formiddag. Dette for at følge undervisningen samt for at få et større kendskab til dagligdagen samt hvilke forventninger og krav der er til kommende skolebørn. Ligeledes var mødet mellem 0-klasse elever og deres børnehavepædagoger værdifuldt og bidrog til at have fokus på børneperspektivet. MAXI klubben holder til i de lokaler, hvor GLO er. Derudover har 0-klasselæren og den GLO ansvarlige pædagog fra SFO været på besøg i MAXI klubben og deltaget i de aktiviter, der var iværksat. I april har vi en pædagog med i 1 mdr. i GLO. Denne pædagog har været med i MAXI klubben og har dermed kendskabe til alle børn. Beskriv kort hvorledes I har arbejdet systematisk med at sikre børneperspektivet og sammenhængen mellem pædagogiske læreplaner og læseplan, jf. rammen. I vores Styrkede pædagogiske læreplan er det skriftliggjort, hvordan vi arbejder med overgang fra børnehave til skole. Børneperspektiv: Vores storebørnsgruppe bruger ugentligt SFOens og skolens lokaler, hvilket bidrager til at skabe en genkendelighed ift. de fysiske lokaler og personalet i SFOen. Vi har endvidere en pædagog med i glidende overgang i en mdr. for at skabe tryghed for børn og forældre. Endelig afholdes overleveringssamtaler mellem børnehave og skole. Endvidere er børnene med til at udarbejde fælles regler for hvordan de agerer i storebørnsgruppen. Hvordan har I brugt kompetencehjulet i forbindelse med Glidende Overgang? Der bliver udarbejdet kompetencehjul på alle kommende MAXI børn i januar mdr. (hvor de starter den 1. april). Dette hjul bruges aktivt i selve overleveringssamtalen med SFO og skole. Der afholdes både generelle overleveringssamtaler og udvidet samtaler på de børn hvor der er tilknyttet PPR eller familieafdeling. Kompetencehjulene og deri handleplan sendes med forældrenes samtykke til skolen, når barnet er startet i skole. Hvilke tiltag har evalueringen af glidende overgang givet anledning til? 9

10 Vi har på baggrund af evalueringen fået udvidet vores samarbejde med skolen. Hvilket betyder, at skolen kan være en aktiv del ved fx skoleudsættelser. Både ved afholdelse af forældresamtaler med også i vurderingen af en evt. skoleudsættelse. Evalueringen har også givet anledning til, at der er udarbejdet en årsplan, hvor der er indskrevet evalueringsmøder. 10

11 Vision: Vi designer et børneliv som giver livsduelige børn Grundsyn: Via ansvarlighed, professionalisme og fælles fokus skaber vi sammen et dagtilbud, som gør en tydelig forskel for det enkelte barn Udviklingsmål Indsatser i 2018 Design/Innovation Tidlig indsats og inklusion Eksisterende strategier/politikke r 1.KK vision 2.Designstrategi 3.Rammer for pæd. læreplaner 1.Plads til alle store som små (Fælles strategi) 2. Strategisk Plan på Børneområdet for Plads til alle store som Små 3.Ramme for pædagogiske læreplaner Børn Forældre Medarbejdere Dagtilbudsledelse Pædagogiske Inddragelse af Tilrettelæggels Planlægning af arbejde med at forældre ift. sprog e af temaer i pædagogiske dag forstørre events og kommunikation forbindelse at arbejde med at såsom Musik på med opkvalificere Tværs, forløb på planlægning af processen. En biblioteket, årets fornyelse af selve Læseleg, Kultur og pædagogiske processen. Krible Krable tiltag forløb etc. Arbejde med Forældresamtaler Løbende Fordeling af børn på differenceret Større forældre samtaler med stuerne (for at skabe fællesskaber involvering i vores ledelsen ift. at en hensigtsmæssig Legegrupper sprogarbejde forfine og børnesammensætnin Børneinterview videreudvikle g på stuerne) De 4. på vores GRUS pædagogiske pædagogiske MUS principper praksis (Wenger) En løbende opmærksomhed på Ressourcepædago at italesætte og g omsætte begreberne fra social inklusion, 11

12 LSP, kompetencepakke, KRAP og NUSSA Forældreinddragels Styrelsesvedtægten Kvalitetsrapport e inddragelse af for Læringsledelse den verden vi forældrebestyrelser Den styrkede fungerer i pædagogiske læreplan Anvendte pædagogiske metoder Rammesætning 1.Koldingmodellen Idræt på tværs Forældremøde Den styrkede Arbejde med (ledelse) Rytmer på tværs hvor fokus er på Pædagogiske ledelses-strategierne 2.Designstrategi GLO at italesætte en læreplaner 3. Etc. pædagogisk LSP aktivitet ud fra læreplanstemaern PD modul 1 og 2 i e 12

13 13