APPETIT PÅ MÅLTIDET. Gennemgang af forløb, resultater og læring

Transkript

1 APPETIT PÅ MÅLTIDET Gennemgang af forløb, resultater og læring

2 Baggrund En høj andel ældre er undervægtige med nedsat livskvalitet som følge. Det kan for nogle ældre have stor betydning at være herre over blandt andet mad og måltider f.eks. at have indflydelse på hvad man spiser, med hvem og hvornår. Derfor blev Appetit på Måltidet sat i søen. Formål med projektet Formålet var at undersøge og afprøve, hvilken effekt det har på ældre hjemmeboende borgere, der er visiteret til madservice, at de involveres i egne måltider ift. livskvalitet, funktionsevne og livsmestring.

3 RESULTATER AF PROJEKTET Resultaterne viste en signifikant større livskvalitet i gruppen, som blev tilbudt rehabiliterende indsatser, sammenlignet med kontrolgruppen ( (±0.227) vs (±0.298) (p=0.01)) målt ved EQ5D. Appetit på Måltidet (APM) gav os et større kendskab til målgruppen af madserviceborgere. APM gav os et indblik i, hvor meget pårørende er involveret i hverdagen hos deres ældre pårørende. De involverede diætister fik nye kompetencer ift. at arbejde som rehabiliterende diætister med en større involvering af andre faggrupper i en bredere kontekst. Diætisterne fik kendskab til fællessprog III. Frivillighed og civilsamfund blev involveret i større grad end normalt og er fortsat en større del af hverdagen.

4 APPETIT PÅ MÅLTIDET FRA A-Z Appetit på Måltidet er et samarbejde mellem Odense Kommune og Måltidspartnerskabet. Følgegruppen har bestået af repræsentanter fra: Måltidspartnerskabet Sundhedsstyrelsen Fødevarestyrelsen Københavns Professionshøjskole (tidligere Metropol) Kost- og Ernæringsforbundet Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD) Odense Kommune Projektet har samlet kostet kr. Målgruppen Målgruppen var hjemmeboende ældre, som fik mad fra Byens Køkken.

5 FORLØB I PROJEKTET I

6 1. Litteraturgennemgang Første fase af projektet bestod i en større litteraturgennemgang for at afdække, hvad der fandtes af sammenlignelige studier. Der er ikke umiddelbart nogen, som har undersøgt det samme i et tilsvarende set-up. Overordnet er der ganske få studier, som har samme målgruppe som denne. 2. Udarbejdelse af indsatskatalog For at kunne udarbejde et indsatskatalog med relevante mad- og måltidsindsatser, som skulle bruges til selve interventionen, blev alle tænkelige, eksisterende indsatser gennemgået. Desuden blev der afholdt fokusgruppeinterviews med plejepersonale, terapeuter og ledere fra flere udegrupper for at blive klogere på målgruppen og fremtidens madservice. Dette blev samlet til 200 mad- og måltidsrelaterede indsatser, som dannede grundlag for indsatskataloget.

7 3. Stor workshop På en større workshop med mange relevante faggrupper blev de 200 indsatser kvalificeret og vurderet gennem flere øvelser for til sidst at ende ud med et bud på de væsentligste og mest relevante mad- og måltidsindsatser. 4. Udarbejdelse af indsatskatalog Indsatskataloget blev gennemarbejdet og gjort anvendeligt for Odense Kommune såvel som andre kommuner. Ligeledes blev der lavet en funktionsevnevurdering og et målsætningsværktøj til brug i interventionen og efterfølgende. Dialogværktøjet, som det hed, var baseret på elementer fra GAS (Goal Attainment Scaling) og Fællessprog III.

8 5. Rehabiliteringsuddannelse (i samarbejde med SDU) Som et led i interventionen skulle de fem interventionsdiætister efteruddannes i rehabilitering. Vi tog kontakt til SDU og fik i samarbejde lavet et rehabiliteringsforløb med interne og eksterne lektorer for 40 kommunale diætister fra andre kommuner udover vores diætister. Måltidsakademiet udgjorde rammen for tre dage i rehabiliteringens tegn.

9 6. Interventionen De 130 ældre borgere, som var en del af projektet, blev inddelt i to grupper baseret på udegruppedistrikt. KONTROLGRUPPEN: Alt var normalt. INTERVENTIONGRUPPEN: Borgerne i interventionsgruppen fik tre diætistbesøg/kontakter, hvor de blev tilbudt rehabiliterende indsatser igangsat af en diætist. Borgernært personale i interventionsgruppen fik endvidere et måltidscertifikat omhandlende mad, måltider og ernæring. ALLE borgere fik lavet før- og eftermålinger.

10 Figur over interventionsgruppen (48 borgere ved interventionsopstart) Oplevede begrænsninger ift. mad og måltider: Indkøb (n=18) Måltider og madlavning (n=24) Måltider og sociale funktioner (n=5) Spise og drikke (n=1) Ældre i interventionsgruppen (n=48) Ældre, som fik igangsat rehabiliterende indsatser (n=24) Indsatser som blev igangsat: Ledsagerordning 67+ Levering af komponenter af mad til delvis madlavning Ernæringsterapi Gæstemadbestilling Måltidsguide Spiseven Inddragelse af FOTT-eller dysfagiterapeut Fysisk træning Indkøbshjælp Ændring af kostform Ældre, som ikke ønskede rehabiliterende indsatser (n=24) Oplevede begrænsninger ift. mad og måltider: Indkøb (n=13) Måltider og madlavning (n=9) Måltider og sociale funktioner (n=3) Spise og drikke (n=1)

11 7. Databehandling Efter indsamling af data (før- og eftermålinger) blev al data beregnet af en statistiker fra Kost og Ernæringsforbundet. Der er endvidere blevet udgivet en protokolartikel. A cluster randomised feasibility pilot trial evaluating involving community-dwelling older adults in activities in relation to meals in a rehabilitation program; recruitment, data collection and protocol 2glYGwOloPa2JSn3d7pFb05qIMm-Y6stoMc5EZwMtTi_Hnw3uGnbRGmg%3D%3D

12 8. Formidling Den viden og læring, som vi har opnået gennem APM, vil over den kommende periode blive formidlet til andre interesserede. Formidlingen vil ske via: - Flere forskellige magasiner - Videnskabelige tidsskrifter - Hjemmesider - Fyraftensmøder fordelt i Danmark for kommunalt ansatte i andre kommuner.

13 RESULTATER, VIDEN OG LÆRING Appetit på Måltidet har givet en masse data og resultater, som siger noget på et overordnet plan. Desuden har det givet en masse erfaringer, viden og læring. 1. Forskningsresultater Resultaterne viste en signifikant større livskvalitet i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen ( (forskel fra baseline til follow-up) vs (p=0.01)) målt ved EQ5D. Der var endvidere en tendens til bedre ernæringsmæssig status hos interventionsgruppen. 2. Klogere på målgruppen APM har gjort os klogere på en gruppe, som vi ikke kendte særlig godt. Vi har nu en større viden om, hvorfor denne gruppe tilvælger madservice: - Den ene del vælger madservice, da de ikke længere kan varetage denne opgave. - Den anden del vælger madservice, da dette muliggør, at de kan fortsætte med at bruge deres overskud til de ting, som giver dem værdi. 3. Større indsigt i pårørendes store indsats Projektet gav os en indsigt i, hvor meget pårørende er involveret i hverdagen hos deres ældre pårørende. Mange steder stod pårørende for indkøb og hjalp med kørsel eller madlavning.

14 RESULTATER, VIDEN OG LÆRING 4. Diætisternes nye kompetencer som rehabiliterende diætister Gennem APM er der sket en videreudvikling af den diætistrolle, som der var praksis i forvejen. Den nye rolle indbefatter en endnu større involvering af andre faggrupper og større tværfagligt samarbejde. Således har diætisterne igangsat indsatser omhandlende mad og måltider, men som ikke nødvendigvis havde et diætetisk fokuspunkt. 5. Bekendtskab med Fællessprog III De fem interventionsdiætister har gennem det nyudviklede materiale fået et lille kendskab til begreberne fra Fællessprog III. Så da de blev introduceret til Fællessprog III, virkede det velkendt. 6. Større samarbejde med frivillighed og civilsamfund Et område som i særdeleshed fik større bevågenhed var frivillighed og civilsamfund. Via indsatskataloget blev diætisterne i højere grad opmærksomme på de frivillige tilbud, som findes.

15 INDARBEJDELSE I DRIFTEN hvad har vi gjort og vil gøre? 1 2 Mere rehabilitering i diætistrollen et bredere syn på mad, måltider og ernæring Efteruddannelsen og interventionen har helt af sig selv givet et øget fokus på den rehabiliterende tankegang, som nu er en langt større del af diætisternes hverdag og nu er det vigtigt, at denne tankegang yderligere rodfæster sig og dybdeimplementeres, så den fortsat vil være en del af diætistfunktionen. Brug af indsatskataloget Indsatskataloget har givet kendskab til en række tilbud og har skabt fokus på at anbefale disse. Indsatskataloget skal fremadrettet være en del af diætisternes værktøj, og i den nærmeste fremtid vil vi vurdere, hvordan det bedst giver mening at integrere det, så det bliver en naturlig del af hverdagen. 3 Gæstemad fra Byens Køkken Ved udfyldelse af funktionsevnevurderingen tilkendegav rigtig mange, at det var en begrænsning af stor betydning ikke at kunne tilberede gæstemad. Denne viden er brugbar at arbejde videre med i målet mod at skabe gode måltider. Byens Køkken kan derfor med fordel arbejde videre med at øge kendskabet til den gæstemad, som allerede kan tilkøbes, og som for flere vil være en måde at kunne bevare værtskabsidentiteten på.

16 INDARBEJDELSE I DRIFTEN hvad har vi gjort og vil gøre? 4 5 Elementer inddrages i certifikater En del af læringen fra Appetit på Måltidet kan med fordel indtænkes i det kompetenceudviklingsforløb, som Mad og Måltider formidler til borgernært personale i ÆHF. Denne viden kan yderligere kvalificere certifikaterne, så indholdet matcher målgruppen. Ny prøvehandling med Myndighed om madbevilling Vi vil i en ny prøvehandling afprøve dialogværktøjet hos personer, som ikke før har fået mad, men som har fået en madbevilling. Vi har en formodning om, at denne gruppe vil være særligt motiverede for et rehabiliteringsforløb, som kan udskyde eller supplere den nytilvalgte madservice. 6 To øvrige projekter APM-dialogværktøjet vil i den nærmeste fremtid indgå i to nye projekter. Dermed vil materialet yderligere blive afprøvet i fire andre fynske kommuner i genoptræningsregi med terapeuter som primær faggruppe i projektet, Mere Ernæring i Træning.