Appetit på Måltidet Baggrundspapir med en Odensevinkel

Transkript

1 Appetit på Måltidet Baggrundspapir med en Odensevinkel Baggrund En høj andel af ældre, hjemmeboende borgere er undervægtige, og konsekvensen heraf er blandt andet nedsat livskvalitet, nedsat funktionsevne, dårlig livsmestring samt et øget behov for hjælp til almindelige dagligdagsaktiviteter. Det kan have stor betydning for ældre borgere at være herre over blandt andet mad og måltider f.eks. at have indflydelse på hvad man spiser, med hvem og hvornår. I forlængelse heraf savner nogle ældre borgere fællesskabet om måltidet, og det kan også have betydning for lysten til at spise. Derfor blev Appetit på Måltidet igangsat i august 2016 mhp. at afprøve en række rehabiliterende mad- og måltidsindsatser og dets påvirkning af livskvaliteten og funktionsevnen. Samarbejdet Appetit på Måltidet er et samarbejde mellem Odense Kommune og Måltidspartnerskabet. Odense Kommune har leveret in-kind i form af arbejdstimer og har endvidere haft et borgergrundlag, hvorpå interventionen kunne afprøves. Måltidspartnerskabet har bidraget økonomisk og har haft repræsentanter i projektets følgegruppe. Følgegruppen har bestået af repræsentanter fra: Måltidspartnerskabet, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Københavns Professionshøjskole (tidligere Metropol), Kost- og Ernæringsforbundet, Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD) og Odense Kommune. Arbejdsgruppen, som har stået for den daglige fremdrift af projektet, har bestået af: Mette Merlin Husted, FaKD (projektleder af projektet overordnet) Line Kattai Ulrikkeholm, Mad og Måltider, Odense Kommune (koordinerende i forhold til Odense-delen mm) Anne Marie Beck, Metropol, (litteratursøgning, artikelskrivning mv.) Ligeledes har fem diætister fra Mad og Måltider haft en stor rolle som interventionsdiætister i de otte ugers intervention, og ledelsen i Mad og Måltider har været en del af følgegruppen og deltaget i planlægning og beslutninger. Forløbet i projektet 1

2 Litteraturafdækning Første fase af projektet bestod i en større litteraturgennemgang for at afdække, hvad der fandtes af sammenlignelige studier. Den systematiske gennemgang fandt ikke sammenlignelige studier. Der har dog været studier, hvorfra vi har hentet inspiration. Udarbejdelse af indsatskatalog For at kunne udarbejde et indsatskatalog med relevante mad- og måltidsindsatser, som skulle bruges til selve interventionen, blev alle tænkelige, eksisterende indsatser gennemgået dvs. alle publikationer udgivet af større organisationer, alle kommunale indsatser nationalt, alle tilbud i frivilligt regi og aftenskoleregi mm. Endvidere blev der afholdt tre fokusgruppeinterviews med plejepersonale, terapeuter og ledere fra flere af Odense Kommunes udegrupper for at få et indblik i den målgruppe, som interventionen skulle omhandle. Der blev også diskuteret bud på fremtidens madservice og forslag til mad- og måltidsrelaterede indsatser. Dette udmøntede sig i et stort indsatskatalog med ca. 200 forskellige mad- og måltidsindsatser, som efterfølgende blev evalueret og vurderet på en større workshop afholdt hos Kost og Ernæringsforbundet. Stor workshop (bl.a. præsentation af vores måltidshistorier) Workshoppen blev afholdt i januar De inviterede var personer med mange forskellige fagligheder og med en snitflade og viden om målgruppen, som kunne spille ind på de aktiviteter, som ønskedes testet. På workshoppen blev Odense Kommunes måltidshistorier (indsamlet fra medarbejdere på måltidscertifikater) endvidere fremlagt med meget stor positiv interesse fra øvrige deltagere. Gennem flere forskellige øvelser blev de 200 forslag kvalificeret og vurderet for til sidst at ende ud med et bud på de væsentligste og mest relevante mad- og måltidsindsatser. Udarbejdelse af materiale Indsatskataloget blev gennemarbejdet og sat op i et format, som også er anvendeligt for andre kommuner. Endvidere blev der lavet en udgave af indsatskataloget med Odensespecifikke indsatser, som efterfølgende skulle afprøves af de fem diætister under selve interventionen. Ud over selve indsatskataloget blev der udarbejdet et værktøj til vurdering af borgernes funktionsevne, hvor borgeren skulle svare på en række spørgsmål i forhold til udførelsen af mad- og måltidsrelevante aktiviteter samt et målsætningsværktøj, som skulle beskrive, hvilke indsatser borgeren var motiveret for at igangsætte. Der blev i denne udarbejdelse taget udgangspunkt i elementer og sprogbrug fra Fællessprog III, da dette forhåbentligt vil fremme en eventuel integrering i fremtiden. Materialet er i skrivende stund i hænderne på Kost og Ernæringsforbundet og Måltidspartnerskabet, som arbejder på layoutet, hvorefter det bliver gjort tilgængeligt på Måltidspartnerskabets hjemmeside til brug for fagfolk i hele landet. Rehabiliteringsuddannelse i samarbejde med SDU Som et led i interventionen skulle de fem interventionsdiætister efteruddannes i rehabilitering. Vi tog kontakt til SDU og fik i samarbejde lavet et spændende rehabiliteringsforløb med interne og eksterne lektorer for 40 kommunale diætister fra andre kommuner (udover de fem diætister fra Mad og Måltider). Dette blev afholdt på Måltidsakademiet, hvor Mad og Måltider stod for værtskabet, og hvor SDU overvejende stod for det faglige indhold. Det tredages kursusforløb kunne for interesserede kombineres med caserapportskrivning på SDU og var dermed ECTS-givende. Kursusforløbet var en stor succes, da der på nuværende tidspunkt ikke findes lignende efteruddannelse for diætister, og deltagerne var meget imponerede over Måltidsakademiet som ramme. 2

3 Elementer af evalueringen: Del 3 - Giver rammerne på måltidsakademiet værdi for undervisningen og oplevelsen? - Vurder i hvor høj grad du har oplevet følgende udsagn? Del 3 - Levede forplejningen op til dine forventninger? - Vurder i hvor høj grad du har oplevet følgende udsagn? Del 3 - Følte du dig taget godt imod? - Vurder i hvor høj grad du har oplevet følgende udsagn? % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Respondenter Ja Nej 31espodenter Interventionen De 130 ældre borgere, som deltog i Appetit på Måltidet var i starten af projektet blevet inddelt i to grupper baseret på udegruppedistrikt. Den ene gruppe fungerede som kontrolgruppe, hvor alting fungerede som normalt. Den anden gruppe var interventionsgruppe, som skulle afprøve en række forskellige rehabiliterende indsatser. Interventionen bestod af: - Certifikatuddannelse for alle medarbejdere i udegruppen - Efteruddannelse i rehabilitering for tilknyttede diætister - Tre besøg/kontakter af diætist mhp. igangsættelse af rehabiliterende mad- og måltidsindsatser Både kontrolgruppen og interventionsgruppen fik foretaget diverse før-og eftermålinger til statiske beregninger. Målingerne blev foretaget af projektgruppen, diætisterne og studerende/praktikanter. Alle deltagere underskrev forud for deltagelsen et informeret samtykke. Indsatserne, som blev igangsat, var mangeartede: - En borger udtrykte frustration over dårligt syn, som resulterede i, at hun kom hjem med forkerte varer. Hun fik tilknyttet en frivillig ledsager fra Ældre Sagen, som ugentligt tog med hende ud at handle. - En anden borger savnede selskab og fik tilknyttet en måltidsguide, som tog med hende til fællesspisninger. 3

4 - En tredje borger savnede at kunne invitere gæster og fik viden om, at det er muligt at bestille gæstemad i Byens Køkken. - Andre borgere havde problemer med tygge-synkefunktionen og fik besøg af en FOTT-terapeut mhp. spisetræning og konsistensafklaring. Halvdelen af interventionsgruppen (24 deltagere) fik igangsat mad- og måltidsrelaterede indsatser. Se nedenstående figur. Mange af indsatserne strakte sig over flere besøg. Den anden halvdel af interventionsgruppen (24 deltagere) ønskede ikke igangsættelse af mad- og måltidsrelaterede indsatser. Mange klarede hverdagen med hjælp fra pårørende. Oplevede begrænsninger ift. mad og måltider: Indkøb (n=18) Måltider og madlavning (n=24) Måltider og sociale funktioner (n=5) Spise og drikke (n=1) Ældre i interventionsgruppen (n=48) Ældre, som fik igangsat rehabiliterende indsatser (n=24) Indsatser som blev igangsat: Ledsagerordning 67+ Levering af komponenter af mad til delvis madlavning Ernæringsterapi Gæstemadbestilling Måltidsguide Spiseven Inddragelse af FOTT-eller dysfagiterapeut Fysisk træning Indkøbshjælp Ændring af kostform Ældre, som ikke ønskede rehabiliterende indsatser (n=24) Oplevede begrænsninger ift. mad og måltider: Indkøb (n=13) Måltider og madlavning (n=9) Måltider og sociale funktioner (n=3) Spise og drikke (n=1) Statistisk behandling af data, layout af materiale og formidling Efter interventionen var der et stort efterarbejde med at beregne alle data. Kost og Ernæringsforbundet havde stillet en statistikker til rådighed til dette. Endvidere er der blevet publiceret en artikel i et internationalt tidsskrift (Pilot and Feasibility Studies). Materialet er som beskrevet ved at blive gennemgået af en grafiker. Til sidst i dette forløb vil resultaterne blive offentliggjort, og der kommer artikler i diverse magasiner og relevante fagblade. Efter projektets afslutning vil erfaringerne fra Appetit på Måltidet blive formidlet til andre kommuner og interessenter gennem en række roadshows arrangeret i samarbejde med Kost og Ernæringsforbundet. 4

5 Resultater, læring og viden Appetit på Måltidet har givet en masse data og resultater, som siger noget på et overordnet plan. Desuden har det givet en masse erfaringer, viden og læring. Disse erfaringer og læring er løbende blevet en del af arbejdet og andet skal videreudvikles for at integreres og forankres i driften, så det kommer borgerne til gavn. I nedenstående afsnit gennemgås resultater, læring og viden. Forskningsresultater signifikant stigning i livskvalitet for deltagere med tilknytning til diætist Resultaterne viste en signifikant større livskvalitet i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen ( (±0.227) (forskellen mellem baseline og follow-up) vs (±0.298) (p=0.01)) målt ved EQ5D. Det havde dermed en betydning at have kontakt med en diætist i de otte uger, interventionen varede, og at plejepersonalet fik uddannelse. Resultaterne er et samlet resultat af hele interventionen. Ligeledes var der en tendens til forbedring af ernæringstilstanden i interventionsgruppen. Der var ingen forskel i grupperne på andre af de målte outcomes (food related quality of life, mental well-being, self-efficacy, loneliness, 30-seconds chair stand, weight, meals-on-wheels and content in fridge). Klogere på målgruppen mange gør meget Det er et projekt, som i den grad har gjort os klogere på en målgruppe, som vi ikke kendte særlig godt. Vi er blevet klogere på de forskelligartede årsager til, at borgerne tilvælger madservice. Det er en meget blandet gruppe, hvor en del vælger mad fra Byens Køkken, da de ikke længere kan varetage denne opgave. Den anden del vælger mad fra Byens Køkken, da dette muliggør, at de kan fortsætte med at bruge deres overskud til de ting, som giver dem værdi. Halvdelen af interventionsgruppen oplevede i mindre grad begrænsninger og ønskede ikke måltidsrelaterede indsatser de gjorde i højere grad de ting, som de gerne ville, hvilket var positivt. Mange steder havde plejen eller pårørende allerede igangsat rehabiliterende indsatser. Større indsigt i de pårørendes store indsats Projektet gav os en indsigt i, hvor meget pårørende er involveret i hverdagen hos deres ældre pårørende. Mange steder stod pårørende for indkøb og hjalp med kørsel eller madlavning. Ofte var der hos borgeren ikke et ønske om at igangsætte en aktivitet, da de pårørende allerede var involveret i det, der var behov for. Diætisternes nye kompetencer som rehabiliterende diætister Forud for projektet var der et ønske om at afprøve en mere rehabiliterende tilgang hos den kommunale diætist. Dette projekt muliggjorde dette, og de fem tilknyttede diætister blev både efteruddannet i rehabilitering og fik afprøvet den rehabiliterende tilgang i praksis under de otte ugers intervention. Det bidrog til en videreudvikling af den diætistrolle, som der var praksis i forvejen. Den nye rolle indbefatter en endnu større involvering af andre faggrupper og større tværfagligt samarbejde. I de otte ugers intervention var diætisterne således opsporende på problematikker og igangsættelse af indsatser omhandlende mad og måltider, men som ikke nødvendigvis havde et diætetisk fokuspunkt. Diætisten fungerede som tovholder på opgaver, som kunne føre til bedre ernæringstilstand eller bedre måltider, selvom indsatsen ikke nødvendigvis skulle varetages af diætisten. Et eksempel på dette var hjælp til ansøgning af en el-scooter, som var en begrænsning for at kunne handle ind. Et andet eksempel var genoptræning af knæ, som var en forhindring for at stå op og lave mad. Således kom helt nye og bredere kompetencer i spil. Dette stemmer overens med Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet, som beskriver, at diætisten kan varetage rollen som den centrale fagperson (Sundhedsstyrelsen, 2016). Bekendtskab med fællessprog III De fem interventionsdiætister har gennem det nyudviklede materiale fået et lille kendskab til begreberne fra Fællessprog III. Så da de blev introduceret til Fællessprog III, virkede det velkendt. 5

6 Større samarbejde med frivillighed og civilsamfund Et område som i særdeleshed fik større bevågenhed var frivillighed og civilsamfund. Via indsatskataloget blev diætisterne i højere grad opmærksomme på de frivillige tilbud, som findes. Projektet har endvidere givet et større kendskab til arbejdet med frivillige, da dette er en del anderledes end det tværfaglige arbejde blandt kollegaer i kommunen. Indarbejdelse i driften For at kunne få glæde af al den nye viden og erfaringer, er det vigtigt, at brugbare elementer implementeres i den daglige drift og bliver en del af hverdagen. Nedenstående afsnit beskriver de elementer, som ønskes afprøvet og igangsat på baggrund af Appetit på Måltidet. Ny prøvehandling med erfaringer for ny visitation til madservice Forud for projektet blev målgruppen for projektet drøftet. Det havde været ønskeligt, at afprøve interventionen på borgere med en ny bevillig på mad fremfor borgere, som havde fået mad igennem længere tid og var glade for dette. Det var dog ikke en mulighed, da det ikke ville være muligt at rekruttere nok borgere inden for den givne periode. I stedet blev målgruppen borgere, som allerede fik mad fra Byens Køkken. Erfaringen var dog, at mange allerede var så glade for deres madordning, at de ikke ønskede at afprøve nye mad- og måltidsrelaterede indsatser. Mad og Måltider har i samarbejde med Myndighed efterfølgende besluttet at lave en prøvehandling på borgere med en ny bevillig på mad. Dette vil betyde, at de forud for opstart med mad fra Byens Køkken tilbydes en samtale med en diætist, som vil afklare, om vedkommende kunne have glæde af forskellige indsatser, som muligvis kunne supplere eller udskyde madservice. To øvrige projekter APM-dialogværktøjet vil i den nærmeste fremtid indgå i to nye projekter. Det ene er et stort tværkommunalt projekt med fire andre fynske kommuner, hvor genoptræning er omdrejningspunktet. Materialet vil dermed blive afprøvet af ergoterapeuter og ligeledes afprøvet af andre kommuner. Det andet projekt er en prøvehandling i samarbejde med visitationen, hvor materialet vil blive anvendt på folk med funktionelle lidelser. Gæstemad fra Byens Køkken Ved udfyldelse af funktionsevnevurderingen tilkendegav rigtig mange, at det var en begrænsning af stor betydning ikke at kunne tilberede gæstemad. For mange har denne rolle formentlig været tæt knyttet til en identitet som vært ved middagsarrangementer. Denne viden er brugbar at arbejde videre med i målet mod at skabe gode måltider. Byens Køkken kan derfor med fordel arbejde videre med at øge kendskabet til den gæstemad, som allerede kan tilkøbes, og som for flere vil være en måde at kunne bevare denne identitet. Mere rehabilitering i diætistrollen et bredere syn på mad, måltider og ernæring Projektet har været en god afprøvning af et ønske om at få mere rehabilitering ind i diætistfunktionen. Det har samtidig sat spot på, at andre problematikker ofte skal løses, inden borgeren kan fokuseres på mad, måltider og ernæring. Efteruddannelsen og interventionen har helt af sig selv givet et øget fokus på den rehabiliterende tankegang og nu er det vigtigt, at denne tankegang rodfæster sig og dybdeimplementeres, så den fortsat vil være en del af diætistfunktionen. Brug af indsatskataloget Indsatskataloget skal fremadrettet være en del af diætisternes værktøj. I den nærmeste fremtid vil vi vurdere, hvordan det bedst giver mening at integrere det, så det bliver en naturlig del af hverdagen. 6

7 Elementer inddrages i certifikater En del af læringen fra Appetit på Måltidet kan med fordel indtænkes i det kompetenceudviklingsforløb, som Mad og Måltider formidler til borgernært personale i ÆHF. Eksempelvis vil elementer af APM-værktøjet være brugbart for andre faggrupper i forhold til at finde de begrænsninger, som kunne være meningsgivende for borgeren at kunne varetage. Ligeledes ved vi også nu, at en stor del oplever det som en betydelig begrænsning ikke at kunne varetage indkøb og tilberedning af gæstemad og dette kunne være meningsfuld viden at inddrage i måltidscertifikaterne. Afrunding og konklusion Appetit på Måltidet har bibragt en masse ny viden om et relativt uudforsket område. Dette kommer både Odense Kommune til gavn og en række andre interessenter, som kan dykke ned i resultaterne og blive klogere. I første kvartal af 2019 vil resultaterne og læringen blive formidlet på en række fyraftensmøder i Danmark. Materialet vil ligeledes blive offentligt tilgængeligt på hvor andre kommuner kan downloade materialet og bruge i deres kommune. Appetit på Måltidet er nu afsluttet, og næste skridt er at folde erfaring, viden og læring ud, så det kan gøre en forskel for borgerne. 7