Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder

Save this PDF as:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder"

Transkript

1 Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker

2 Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med alternative proteinafgrsder. Resultaterne har været meget interessante. Desværre lykkedes det ikke at høste solsikkerne grundet det våde efterår, og etableringen af quinoaen var ikke tilfredsstillende. Ud fra forsøget kan det imidlertid konkluderes, at: Soyabønner, solsikker og quinoa er sax-deles usikre afgrøder hvor der kræves mere forskning og nye sorter før afgrøderne bliver konkurrencedygtige Der kan høstes et tilfredsstillende udbytte af protein i hestebarnner og lupiner, hvis der sammenlignes med ærter. Hestebønner og solsikker har en god konkurrenceevne over for ukrudt. Soyabønnerne har haft den mest optimale aminosyresammenszetning set fra et fodringsmæssigt synspunkt. Quinoaen har skuffet meget i forhold til de værdier for aminosyresammenszetning man kan finde i opslagsværker. Aminosyresammensætningen i lupin og hestebarnner har også været dårligere end det normalt angives i fodermiddeltabeller. Lupin og hestebarnner virker som de mest lovende alternativer til ærterne. Formål At undersøge mulighederne for at dyrke alternative proteinafgrøder i det økologiske jordbrug. Baggrund for projektet Grundet skrappere krav om økologisk andel af foderet i en besætning er det blevet aktuelt at undersøge alternative muligheder for at skaffe protein på en økologisk bedrift. Desuden kan det være besværligt at skaffe protein med en tilfredsstillende kvalitet, hvad angår aminosyresammensætning. Det kan således være svært at skaffe foder med et tilstrzekkeligt indhold af svovlholdige aminosyrer. Proiektets opbwniw OP forlnb Maj 2001 Der blev anlagt et 1-faktor forsøg bestående af seks led i fire gentagelser. Høstparcellen blev 60 m2. Forsøget blev opbygget efter følgende skabelon:

3 Led 1 - Markært (referenceled) Led 2 Hestebønne Led 3 Soyabønner Led 4 Quinoa Led 5 - Solsikke Led 6 Lupin MÅLETIDER OG MÅLEPARAMETRE 5. Ved anlæg: Sådybde (cm) vurderes 6. Ved fremspiring: To- og enkimbladet ukrudt tælles og navngives. 7. Før radrensning: To- og enkimbladet ukrudt tælles og navngives. Plantebestand (karakter O-10) registreres dage efter sidste radrensning: To- og enkimbladet ukrudt tælles og navngives. Plantebestand (karakter 0-10) registreres. Sygdomme og skadedyr registreres 9. Ved høst: Parceludbytte bestemmes. Vandprocent males. % ukrudtsdzekning af jord vurderes. Prøverne analyseres for proteinindhold og aminosyresammensætning Soyabønner og hestebønner har tidligere været forsøgt dyrket i det konventionelle landbrug på Bomholm. Imidlertid var afgrøderne ikke konkurrencedygtige. I det økologiske jordbrug kan de økonomiske forhold imidlertid være anderledes, da priseme er højere og der for proteinafgrøders vedkommende er tale om en mangelsitation. Quinoa er en spændende sydamerikansk afgrøde der forsøgsmæssig er blevet dyrket i flere år på Landbohøjskolens forsøgsgårde. Quinoa har et meget højt proteinindhold og en fortrinlig aminosyresammensztning. Solsikke er en vigtig protein- og olieafgrøde i Afrika. Lupin er en interessant afgrade, der efterhånden er blevet godt undersøgt. Den er mig bekendt aldrig blevet dyrket på Bomholm, men øens klima, hvor vi normalt har et lunt efterår, bør egne sig til dyrkning af denne afgrøde. Forsøget blev meget tilfredsstillende etableret med undtagelse af quinoaen. På trods af, at vi fjemede fjedrene på såmaskinen blev frøene øjensynligt sået for dybt. Vi må konkludere, at der skal tromles før såning af quinoa. I en af parcelleme kom der dog en rimelig plantebestand.

4 Grundoplysninger Jord- og teksturprøve Der er blevet udtaget en teksturprøve. Jorden er en JB 5 (34,2 % grovsand, 36,5 % finsand, 14,1 % Silt, 12,2 % ler og 3 % humus). Der blev udtaget en jordbundsprøve, der viste et reaktionstal på 6,7 et fosfortal på 4,1 samt et kaliumtal på 9,3. Tallene viser, at forsyningen af såvel kalk som fosfor og kalium er tilfredsstillende. Gødskning og kalkning Marken er ikke blevet tilført kalk. Afgrøderne er ikke blevet tilført husdyrgødning i Forfrugten var derimod blevet tilført en betydelig mængde husdyrgødning, og der regnes med en eftervirkning på 45 kg N/ha. Sådybde og såtidspunkt Quinoaen blev sået i 0,5-1 cms dybde. Soyabsnneme blev sået i 3-4 cms dybde. Ærterne, solsikkeme og lupinerne blev sået i 6-7 cms dybde, mens hestebanneme blev sået i 10 cms dybde. Alle afgrøder med undtagelse af soyabønnerne blev sået 10. maj. Da det var problematisk at skaffe udsæd af soyabønner blev disse først sået 20. maj. Sorter Ærter = Nitouche Lupiner = Prima Hestebønner = Columbo Quinoa = Sandoval Solsikker = Allegro Soyabønner = Chemyatka Ukrudtsbekæmpelse Alle afgrøder med undtagelse af soyabønnerne blev sået på dobbelt rækkeafstand. I ærterne, hestebønnerne, lupinerne og solsikkeme blev der gennemført to radrensninger (30. maj og 13. juni) med Bomholmske Husmandsforeningers forsargsradrenser. I quinoa og soyabønnerne blev der ikke gennemført radrensninger grundet henholdsvis svag plantebestand og såning på 12 cms rækkeafstand

5 Forsøgsresultater Der omtales udvalgte forsøgsresultater Samtlige planlagte registreringer er gennemført, men det vil være for omfattende at gøre rede for dem alle. Plantebestand Der blev foretaget vurderinger af plantebestanden i løbet af forsøgsperioden Resultateme er vist i tabel 1. Karakteren 10 gives for en helt tilfredsstillende plantebestand, mens karakteren 0 gives, hvor der slet ingen planter er. Led Af resultateme fremgår det, at etableringen var meget tilfredsstillende med undtagelse af quinoaen. Soyabønneme blev sået sent, da det var besværligt at skaffe udsæd. Radrensningeme har kun haft en begrænset indflydelse på plantebestanden. Sygdomme og skadedvr Der blev registreret angreb af bladrandbiller (gnav i ca. 30 % af planteme) i juni 2000 i ærter og hestebønner Der var meget kraftige angreb af bladlus i hestebønnerne (op mod 50 bladlus pr. plante) og i ærterne (60 % af planteme angrebet). I de øvrige afgrøder blev der kun konstateret begrænsede angreb af bladlus. Ca. 5 % af ærterne blev ramt af ærtesyge. Der blev desuden konstateret gråskimmel på ca. 10 % af bælgene. Der blev konstateret et meget begrænset angreb af chokoladeplet (0,5 % af planteme) og hestebønnerust (0,1 % af planteme) i hestebønnerne FL:jcc,: ; +.-,,,;i, (i;+p! i i, i..! \ L1 c i ; - *--I I. i. I < ( / 1. I i. ;,y(; *??, ;~:%.<.:,.,;;t?- --.:,.\fg

6 I soyab0nnerne blev der konstateret et sent angreb af meldug på ca. 20 % af planteme. Ukrudt Ukrudtsmængden i de enkelte led afhang meget af afgrødernes konkurrenceevne. I hestebønner og solsikke udkonkurrerede afgraden de fleste ukrudtsarter og selv kvikken så meget trykket ud. I lupinerne og ærterne forløb ukrudtsbekæmpelsen tilfredsstillende, men der kom mærkbart mere ukrudt i løbet af sommeren end der gjorde i solsikker og hestebønner. I soyabønnerne tog ukrudtet over. Det var ikke muligt at gennemføre en mekanisk ukrudtsbekæmpelse i denne afgrøde. Hvis soya skal have en fremtid i den økologiske dyrkning er det vigtigt at finde frem til en strategi for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. da der er tale om en åben afgrøde med ringe konkurrenceevne. I quinoaen tog ukrudtet ligeledes over grundet den ringe plantebestand. Ved en optimal etablering må afgrøden dog være konkurrencedygtig, da den er kraftig og har en stor bladmasse. Tabe12: Tokimbladet ukrudt/m2 (sammenl 1 rled 1 I 72 Led 2 I 48 I Led 3 I 52 r-- Led 4 I 52 Led 5 I 76 a 14 dage efter radrensning* 30/ Efter høst 10/9 og 18/ ** 1 Led * Led 3 og 4 blev ikke radrenset ** % ukrudtdakning af tokimbladet ukrudt 52 I tabellen på næste side er vist resultateme af ukrudtstællingerne for to af de vigtigste ukrudtsarter kamille og hvidmelet gåsefod.

7 Tabel 3: kamille og r hvidmelet gåsefod, planter/m2 Ved fremspiring 14 dage efter rad- Efter host 13/ rensning* 10/9 og 18/10 30/ ** Kamille / rzt;:et 1 Kamille 1 fl:;:et 1 Kamille / ~~~;~et * Led 3 og 4 blev ikke radrenset ** % ukrudtdækning I 20 I 16 I I 68 I 52 I 35 I I 24 I 8 I 12 I 1 I 3 20 I I 24 I 20 I 15 Af tabellen fremgår det, at der var en særdeles kraftig bestand af kamille og hvidmelet gåsefod i forsøget Min gård er en gammel svinebedrift, hvor der er kørt et ensartet sædskifte, der har begunstiget disse ukrudtsarter. Radrensningen har haft ret begrænset effekt i ærterne og lupineme. Dette skyldes ikke en dårlig bekæmpelseseffekt, men at der er spiret nye planter frem efter bekæmpelsen. Dette har ikke været tilfældet i solsikkerne og hestebønnerne, hvor afgrøderne har haft en god konkurrenceevne og lukket rækkerne. Af andre ukrudtsarter skal nævnes gul okseøje, agerstedmoder og fuglegræs. Rodukrudt Der var en betydelig kvikbestand i forsøget. Dette havde jeg ikke regnet med, men heldigvis var bestanden ensartet, da det eller kunne have påvirket forsøgsresultateme. Der var i gennemsnit 5 kvikaks pr. m2 I enkelte af parcelleme var der desuden mindre kolonier af agertidsel. Såvel kvikken som tidsleme trivedes bedst i soyabønnerne og quinoaen, hvor konkurrencen fra afgrøden var mindst.

8 Hestudbvtter Tabel 4: Udbytter i forsøg med proteinafgrøder, 26/8 og 19/ I I I I Udbytte (kg/ha)* Proteinprocent Kg protein/ha Ærter (Nitouche) ** I 24,l Hestebanner (Colombo) I 23, I~ Soyabranner (Chemyatka) I 45 8 I 33,3 I 153 I Quinoa (Sandoval) I ,4 I 33 Solsikke (Allegro) I ()* I- I- I Lupin (Prima) I ,6 I 768 *Udbyttet er korrigeret til 15 % vand ** Kraftig lejesæd i ærterne gav anledning til et betydeligt spild % af udbyttet). *** Grundet ekstremt fugtigt vejr var det ikke muligt at høste solsikkeme i September. I starten af oktober havde fugle ædt næsten alle frøene. Ærter, hestebønner og lupin blev hsstet 26/8. Soyabønner og quinoa blev høstet med le 19/10, hvorefter det hsstede materiale blev hængt til tørre. D. 12/1 1 blev det tørrede materiale kørt igennem Bomholmske Husmandsforeningers forsøgstærsker. Hestebønnerne udviklede sig flot og har givet et overraskende godt udbytte. Stanglerne knækkede ned i august, men vi har ikke konstateret noget spild. Hestebønnerne var forbløffende tidligt modne. Lupinerne har givet et skuffende udbytte i betragtning af deres gode etablering. Afgraden var noget trykket af ukrudt i forhold til hestebønner og solsikker.

9 Skeam over aminosyresammensætning i ærter, hestebønner, lupiner, quinoa og soyabønner : Ærter Hestebønner Lupiner Quinoa Soyabønner Råproteinindhold (N*6,25), A I vare 24,lO 23,90 3 1,60 12,40 33,30 aminosyre, % i vare Cystein+Cystin 0,30 0,25 0,42 0,19 0,53 Methionin I I 0,16 I 0~24 I 0,49 Aparaginsyre ,50 Prolin 1,oo 0,90 1,30 Glycin 1,02 0,98 1,30 1,60 6,00 0,44 1,50 0,63 1,40 * Alanin 1,Ol 0,93 1,ll 0,49 1,42 Valin 1,21 1,ll 1,33 0,56 1,59 Isoleucin 1,08 0,99 I,40 0,46 1,50 Leucin 1,70 1,70 2,20 0,72 2,40 Phenylalanin 1,13 0,94 1,28 0,47 1,62 Histidin 0,58 0,60 0,90 0,34 0,90 Lysin 1,60 1,49 1,50 0,63 2,lO Arginin 2,00 2,00 3,50 0,95 2,70 De tre aminosyrer methionin, lysin og histidin er essentielle for drsvtyggere og dermed begrænsende for mælkeproduktionen. Indholdet af de essentielle aminosyrer i ærter, hestebønner, lupiner og quinoa er lavt i forhold til soyabønner. Det er især indholdet af methionin, der er meget lavt. På grund af indholdet af proteaseinhibitorer, bør hestebønner og lupiner reelt kun fodres til dyr med en udviklet drøvtyggerfunktion, hvis der ikke forinden er mulighed for at inaktivere disse stoffer ved en opvarmning f.eks. toastning. Hvis en toastning var praktisk mulig ville disse proteinafgrøder også være anvendelige til eenmavede dyr som f.eks. grise og fjerkræ, under hensyn til rationens amonisyresammensætning.

10 Markvandringer Onsdag d. 18/ blev der afholdt en temamarkvandring, hvor forsøget blev vist frem. Der deltog 18 landmand samt de okologiske konsulenter Thorsten Rahbek Pedersen og Lone Eriksen fra Bomholmske Husmandsforeninger. Lone Eriksen er husdyrkonsulent og koncentrerede sig om de fodringsmæssige perspektiver i afgrøderne, mens Thorsten Rahbek Pedersen mest kom ind på dyrknings- og markedsforhold. Diskussion og konklusion Projektet har vist, det er muligt at opnå tilfredsstillende udbytter af hestebønner og lupiner på Bomholm. Hestebønnerne var høstmodne forbløffende tidligt og kunne høstes sammen med ærterne og lupineme. Hvis man ser på den høstede proteinmængde pr ha. ser man at lupinerne kan kompensere for det lave udbytte ved deres høje proteinindhold. Da lupinerne i tilsvarende forsøg andre steder i landet har givet op mod 4000 kg/ha er denne afgrøde meget lovende hvad angår proteinmængden. Hvis man ser på aminosyre-sammensætningen ser man at soyabønner har det højeste indhold af de essentielle aminosyrer, og dermed den bedste kvalitet fodringsmæssigt, til både drøvtyggere og eenmavede dyr. Proteinindholdet i ærter er som forventeligt, hvorimod lupiner har et proteinindhold der er næsten 10 % lavere end hvad man finder i f.eks. Fodermiddeltabellen og for hestebønner er proteinindholdet ca. 7 % lavere. Disse afvigelser, kan tilskrives oprindelsesland, da en del lupiner og hestebønner dyrkes under varmere himmelstrøg. 20. december Desuden kan sortsvariation samt variation i andre vækstbetingelser spille ind. Ærter, lupiner og hestebønner har et relativt ens indhold af de essentielle aminosyrer. Quinoa har et noget lavere indhold af de essentielle aminosyrer, og er derfor ikke umiddelbart er en ønskelig afgrøde med hensyn til proteinindhold og sammensætning. Den har dog mange andre egenskaber m.h.t. fedtsyresammensætning og vitamin- og mineralindhold der gør, at den alligevel kan være yderst interessant til f.eks. human ernæring. Quinoa har desværre normalt et højt indhold af saponiner, der bør fjernes ved mekanisk behandling/vask for opfodring. Jeg håber, at der vil blive lavet fodringsforssg med hestebønner og lupiner i fremtiden, da udbyttet og proteinsammensætningen er meget interessant. Soyabønnerne blev sået senere end de øvrige afgrøder, og dens potentiale kan ikke bedømmes retfærdigt ud fra dette forsøg. Vi kunne se, at der blev sat en tilfredsstillende mængde bælge pr. plante på trods af et kraftigt ukrudtstryk. Det sene høsttidspunkt er dog meget skræmmende, og der bør gøres en indsats for at finde sorter med en tidligere modningsdato.

11 Desuden har vi konstateret, at: Hestebønner og solsikker er særdeles effektive til at konkurrere mod ukrudt. Der er behov for at finde en metode til mekanisk bekæmpelse af ukrudt i soyabønner. - Det er altafgørende at etablere quinoaen øverligt. Der bør derfor tromles før såning og fjedrene på sårørene bør slås fra. - Radrensning har en nogenlunde effekt mod ukrudt i ærter, lupiner, hestebønner og solsikker. Effekten har dog været bedst, hvor afgrøden har lukket rækkerne kort tid efter sidste behandling. - Radrensning har ikke påvirket plantebestanden i de afprøvede afgrøder negativt. Med venlig hilsen Henning Hansen -whi+-p?t-

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes

Læs mere

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

UNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?

UNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok? Økologisk inspirationsdag, Vkst, Sorø i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg UNIVERSITY Svar Nødvendigt - ja: > 20 planter

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JES ERIK JESE PETER KRYGER JESE LISE ISTRUP JØRGESE GHITA CORDSE IELSE STIG FEODOR IELSE KLAUS PAASKE POUL HEIG PETERSE METSULFURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr.,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Nørbys Grøntsager www.norbysgrontsager.dk

Nørbys Grøntsager www.norbysgrontsager.dk Nørbys Grøntsager på Stevns, ca. 15 km. syd for Køge Mit navn: Ole Nørby Familien: Karen Nørby, Rasmus 14 år, Peter 11 år I familiens eje siden 1933. Nu tredje genration. Økologisk siden 2000 24 ha. alsidig

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

Design og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence.

Design og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence. Design og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence. & Ilse A. Rasmussen Afdeling for Plantebeskyttelse,, DK-4200 Slagelse 28. januar 2003, revideret 19. februar 2003 revideret 13. marts

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Dyrk bælgsæd og blandsæd

Dyrk bælgsæd og blandsæd Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Radrensning giver merudbytte i vårsæd

Radrensning giver merudbytte i vårsæd Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet

Læs mere

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag?

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? Jesper von Seelen Oktober, 2009 Danmark går glip af medaljer: Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? I en tid hvor trænere og ledere fra eliteidrætsklubberne og specialforbundene står i kø

Læs mere

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at

Læs mere

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning Økologisk planteproduktion 1 Henvisninger Fri for rodukrudt: http://www.okologi.dk/landmand/projekter/rodukrudt/default.asp Reduktion af drivhusgasser: http://www.okologi.dk/landmand/tema/okologi_og_klima/

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 3: ØKOLOGISK RAPSDYRKNING ER EN REALITET Jacob Bugge, 9/11 2000

NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 3: ØKOLOGISK RAPSDYRKNING ER EN REALITET Jacob Bugge, 9/11 2000 Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT:

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret 31.03.2016)

Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret 31.03.2016) Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort (opdateret 31.03.2016) Marts 2016 Indholdsfortegnelse Download og installation... 2 Opstart af ny Bedrift - trin for trin vejledning... 3 Grundoplysninger...

Læs mere

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor

Læs mere

Bekendtgørelse om slankekostprodukter 1)

Bekendtgørelse om slankekostprodukter 1) BEK nr 1145 af 07/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-00731 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet

Læs mere

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Temamøde om økologiske efterafgrøder

Temamøde om økologiske efterafgrøder Temamøde om økologiske efterafgrøder Onsdag den 3. oktober 2012, kl. 13 15 hos landmand Peter Schmidt, Duborgvej 30, 6360 Tinglev. 1 Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet,

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016 MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING 14. juli 2016 1 Sortsforsøg med havre med højt indhold af fedt eller protein Formålet med forsøgene

Læs mere

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs

Læs mere