NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 3: ØKOLOGISK RAPSDYRKNING ER EN REALITET Jacob Bugge, 9/
|
|
- Kim Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: , fax.: Homepage: planteolie@folkecenter.dk NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 3: ØKOLOGISK RAPSDYRKNING ER EN REALITET Jacob Bugge, 9/ SAMMENFATNING: Der er en begrænset, men stigende produktion af økologisk vinterraps. I efteråret 2000 er der således tilplantet over 1000 ha med denne afgrøde. Det er mere end en firedobling på to år, opnået på trods af en generel afmatning i omlægningen til økologisk jordbrug. Der foreligger en dyrkningsvejledning for økologisk vinterraps, og der udføres forskningsprojekter, dyrkningsforsøg og demonstrationsprojekter med henblik på at optimere resultaterne og udbrede kendskabet til mulighederne i økologisk vinterraps; dette foregår i et samarbejde mellem Landbrugets Rådgivningscenter, Dansk JordbrugsForskning og DLG Økologi. Ifølge landbrugsfaglige eksperter er økologisk vinterraps et realistisk alternativ til andre økologiske salgsafgrøder. Ved hensigtsmæssig dyrkning, herunder rigtig indpasning i sædskiftet, er det således muligt at opnå et relativt udbytteniveau i forhold til konventionel dyrkning, som svarer til udbytteniveauet for andre økologiske afgrøder. I modsætning til vårraps, som anses for at være en problemafgrøde i det økologiske jordbrug, kan vinterraps ligefrem bidrage til løsningen af dyrkningsmæssige problemer i andre afgrøder. Når vinterraps anses for en interessant afgrøde i det økologiske jordbrug, skyldes det især, at der af rapsfrøene kan udvindes såvel olie som foderkager. Sidstnævnte kan erstatte importerede foderkager, typisk på basis af soya. Kravet om, at den økologiske andel af foderet skal stige til 100% i 2005, sammen med forbuddet imod GMO (genmanipulerede organismer), vil i de kommende år forøge behovet for dansk dyrket økologisk foder. Olien er fortrinlig til spisebrug, og anvendt til energiformål er den i særklasse, idet den kan bruges som et ufarligt og miljøvenligt motorbrændstof til erstatning for dieselolie. Forkerte oplysninger uden for landbruget har ført til en udbredt fejlopfattelse af raps som en særligt miljøbelastende afgrøde, som kun kan lykkes ved kraftig brug af kunstgødning og pesticider. Denne misforståelse har haft tydelig indflydelse på den offentlige debat og den politiske beslutningsproces omkring brugen af vedvarende energi i transportsektoren, specielt anvendelsen af rapsolie som erstatning for diesel. Det fremtidige potentiale for økologisk vinterraps vil først og fremmest afhænge af omfanget af de kommende års omlægning fra konventionelt til økologisk landbrug. Enhver dansk produktion af økologisk rapsolie vil bidrage til udbuddet af rapsolie til transportformål, enten direkte som non food olie eller indirekte gennem fortrængning af konventionel rapsolie til spisebrug. 1
2 INDHOLD: Sammenfatning 1 1. Baggrund Landbrug og energi Foderværdi og energiindhold 3 2. Økologisk rapsdyrkning Myter og virkelighed Spildfrø Ukrudt Skadedyr Sygdomme Kvælstofbehov Udbytter og potentiale Udbytter Potentiale Konklusion 9 3. Referencer BAGGRUND: På Folkecenteret har vi arbejdet med koldpresset planteolie i en årrække, særligt til anvendelse i modificerede dieselmotorer som erstatning for fossilt diesel. Oplysninger om dette arbejde kan ses på hjemmesiden Den oplagte afgrøde under danske forhold er rapsfrø, som giver 2/3 foderkage og 1/3 olie. Olien er som bekendt ugiftig (spiselig) og kan derfor håndteres uden fare for helbredet, grundvandet og miljøet. Fremstillingen sker ved hjælp af en enkel presse, som fås helt ned i små størrelser til opstilling på den enkelte gård. Teknologien er derfor yderst velegnet til decentral produktion og distribution. Vi mener, at sammensætningen af foderkage og olie gør raps til en attraktiv afgrøde, også for det økologiske landbrug i Danmark. I denne sammenhæng vil det være det indlysende og rigtigt, at den økologiske rapsolie som reformafgrøde (afgrøde med EU-støtte) først og fremmest vil blive anvendt til spisebrug. Værdien af den samtidige foderkageproduktion kan måske gøre det attraktivt at udvide produktionen til også at omfatte økologisk rapsolie til teknisk brug, herunder som motorbrændstof [1], [2], [3], [4]. Dette kan blandt andet ske gennem non-food produktion som alternativ til braklægning, som det kendes fra det konventionelle landbrug. Under alle omstændigheder vil enhver dansk produktion af økologisk rapsolie bidrage til udbuddet af rapsolie til transportformål, enten direkte som non food olie eller indirekte gennem fortrængning af konventionel rapsolie til spisebrug [1]. 2
3 1.1. LANDBRUG OG ENERGI: Ud fra en overordnet betragtning om bæredygtighed vil det være naturligt, hvis landbruget, herunder særligt det økologiske landbrug, drives uden et resulterende forbrug af fossil energi, altså med en positiv energibalance. Imidlertid har landbruget på nuværende tidspunkt en negativ energibalance med et bruttoenergiforbrug, som er mere end dobbelt så stort som den tilsvarende energiproduktion fra den resulterende biomasse; særligt er der ingen energiproduktion, som modsvarer landbrugets dieselforbrug [1]. I denne sammenhæng er raps en meget interessant afgrøde, som ydermere i sig selv har en stærkt positiv energibalance [2] FODERVÆRDI OG ENERGIINDHOLD: Der er betydelig foderværdi og energiindhold i rapskager fra koldpresning af rapsolie [8]: FE*/kg tørstof % tørstof FE/kg rapskage 1, ,1125 *: FE betegner foderenhed og udtrykker optagelig energi i foderet. Oprindeligt defineret ud fra foderværdien af 1 kg byg. Med den nuværende værdi er der 0,95 FE/kg byg. Indhold i rapskager fra koldpresning af rapsolie Art % af tørstof Energi, MJ/kg Energi MJ/kg rapskage Protein 33,7 23,9 8,05 Fedt 14,6 39,8 5,81 Kulhydrat 44,6 17,6 7,85 Ialt i tørstof 92,9 21,71 Ialt ved 89% tørstof 19,32 Det er velkendt, at koldpresset rapsolie er værdifuld som spiseolie og har et højt energiindhold. Faktisk er det omtrent dobbelt så højt som for rapskager, med 37 MJ/kg svarende til 34,1 MJ/l [2]. Anvendt til energi istedet for nedmuldning har rapshalm et energiindhold på 14,5 MJ/kg [2]. 2. ØKOLOGISK RAPSDYRKNING: 3
4 Indtil for nylig har mange økologer betragtet raps som en vanskelig afgrøde med meget usikkert udbytte og spildfrøproblemer, som har gjort raps til et besværligt ukrudt i efterfølgende afgrøder. Som det fremgår af det følgende, er det især uheldige erfaringer med økologisk vårraps, som har ført til, at raps er blevet betragtet som en problemafgrøde i økologisk jordbrug. Forkerte oplysninger uden for landbruget har ført til en udbredt fejlopfattelse af raps som en særligt miljøbelastende afgrøde, som kun kan lykkes ved kraftig brug af kunstgødning og pesticider [5], [6]. Denne misforståelse har haft tydelig indflydelse på den offentlige debat og den politiske beslutningsproces omkring brugen af vedvarende energi i transportsektoren, specielt anvendelsen af rapsolie som erstatning for diesel [7]. Realiteten er, at økologisk raps er en afgrøde i fremgang; en afgrøde, som forventes at finde en naturlige plads i det økologiske jordbrug fremover. Når vinterraps anses for en interessant afgrøde i det økologiske jordbrug, skyldes det i- sær, at der af rapsfrøene kan udvindes såvel olie som foderkager. Sidstnævnte kan erstatte importerede foderkager, typisk på basis af soya. Kravet om, at den økologiske andel af foderet skal stige til 100% i 2005, sammen med forbuddet imod GMO, vil i de kommende år forøge behovet for dansk dyrket økologisk foder. Olien er fortrinlig til spisebrug, og den kan også anvendes til energiformål [3], [4]. Her er den i særklasse, idet den i modsætning til andre former for biomasse direkte kan bruges som et ufarligt og miljøvenligt motorbrændstof til erstatning for dieselolie [1], [2] MYTER OG VIRKELIGHED: I det følgende er myter og virkelighed stillet over for hinanden på fem områder: S Spildfrø S Ukrudt S Skadedyr S Sygdomme S Kvælstofbehov Der er tale om et sæt af problemstillinger, hvis samlede omfang ikke synes at adskille sig fra andre økologiske afgrøder, for eksempel korn. Endvidere giver rapsdyrkning et positivt bidrag til løsning af problemer i forbindelse med andre afgrøder. Løsningerne er fortsat genstand for forskning og almindelig erfaringsopbygning, ligesom genopdagelse af ældre metoder og erfaringer kan tænkes at indgå. Følgende korte gennemgang bygger på materiale [3], [4], [9], [10], [11] fra Landbrugets Rådgivningscenter, Danmarks JordbrugsForskning og DLG Økologi samt supplerende oplysninger fra de pågældende institutioners landbrugsfaglige eksperter. 4
5 SPILDFRØ: Principielt virker spildfrø som ukrudt i efterfølgende afgrøder, og en stor mængde raps som ukrudt kan give mærkbare forringelser af udbyttet. Myte: Raps giver mange spildfrø, som efterfølgende er næsten umulige at få bugt med. Virkelighed: Problemet er størst i forbindelse med vårraps, hvor uens modning fører til forøget spild, og hvor det sene høsttidspunkt gør det svært at nå en effektiv indsats efter høst. Desuden spirer frøene samtidig med forårssået korn og hermed er konkurrencedygtig For vinterraps er der bedre tid til en indsats efter høst, og spildfrø fra vinterraps vil sædvanligvis have svært ved at etablere sig i vintersæd på grund af lave temperaturer ved det sene såtidspunkt, som er almindeligt i økologisk jordbrug. Løsning: Den enkleste foranstaltning er at så udlæg i vinterrapsen, så jordbearbejdning efter høst helt undgås. Dette vil efterlade spildfrøene på jorden, hvor langt de fleste vil gå til, blandt andet fordi de udgør et attraktivt fødeemne for især insekter og insektlarver. Hvis halmen ikke fjernes, bør den snittes, så frøene spredes ud på jorden. Der er flere andre mulige tiltag, som er genstand for videre forskning: S Udsættelse af jordbearbejdningen så længe som muligt. S Ukrudtsharvning for at provokere fremspiring; dette kan ske umiddelbart efter høst eller efter første fremspiringsbølge UKRUDT: Det kræver en stadig, langsigtet indsats at holde ukrudtstrykket nede på økologiske bedrifter. Opformering af problemukrudt er derfor et alvorligt problem. Myte: Det er yderst vanskeligt at bekæmpe ukrudt i raps uden brug af pesticider. Virkelighed: En veletableret vinterraps er ikke særlig følsom over for ukrudt, men dette bør alligevel - begrænses for at opnå en optimal udnyttelse af næringsstofferne. Vinterraps er ligefrem en god afgrøde i sædskiftet til at rydde op i ukrudtet ved radrensning. Faktisk bruges denne mekaniske ukrudsbekæmpelse i stigende grad i det konventionelle jordbrug i stedet for pesticider, som i virkeligheden ikke er særligt effektive over for de mest problematiske former for ukrudt. Løsning: Rapsen sås som rækkeafgrøde, og ukrudtet bekæmpes ved radrensning. 5
6 SKADEDYR: Skadedyr er årsag til udbyttetab i økologiske afgrøder. Alvorlige angreb forekommer dog forholdsvis sjældent, typisk sjældnere end hvert femte år, medmindre der sker en stadig opformering af bestandene på grund af uhensigtsmæssigt sædskifte eller manglende hensyntagen til lokal skadedyrsbelastning. Myte: Raps er meget sårbar over for en række skadedyr, som fuldstændig kan ødelægge høsten. Især glimmerbøsser og skulpegalmyg samt jordlopper. Virkelighed: Både glimmerbøsser og skulpegalmyg kan give store udbyttetab i vårraps, især i nærheden af vinterrapsmarker. Vinterraps er væsentligt mindre følsom for de to insektarter, dels på grund af en tidligere blomstringsperiode, dels på grund af længere vækstperiode til kompensation for angreb, som fortrinsvis sker ved markkanten. Trips og almindelige jordlopper kan give store udbyttetab for vårraps, især i tørre forår, men er ikke et væsentligt problem for vinterraps. I enkelte år kan rapsjordlopper give store skader i vinterraps inden for sit udbredelsesområde, som ihvertfald indtil videre er den sydlige del af landet; skaderne vil i givet fald være tydelige allerede i løbet af efteråret og vinteren. Løsning: Problemer med glimmerbøsser og skulpegalmyg kan minimeres ved forøgelse af markstørrelsen og afstanden til andre rapsmarker. Tilsvarende foranstaltninger gælder for rapsjordlopper. En god og tidlig etablering af vinterrapsen er en vigtig faktor, som forøger modstandsdygtigheden over for skadedyr SYGDOMME: Det kræver en stadig, langsigtet indsats at holde sygdomstrykket nede på økologiske bedrifter. Sygdomme nedsætter både udbyttet og kvaliteten af afgrøden. Myte: Raps er vært for en lang række sygdomme. Virkelighed: Alvorlige sygdomsangreb i form af svampe vil være sjældne ved et fornuftigt sædskifte. Løsning: Et sædskifte med mindst 4 frie år mellem dyrkning af raps og andre korsblomstrede afgrøder, og mindst 4 år mellem raps og ærter, idet ærtehelsæd som forfrugt til raps anses for uproblematisk. 6
7 KVÆLSTOFBEHOV: Kvægbrug kan have et kvælstofoverskud, medens det for svineproduktion og især planteavl er vigtigt at prioritere gødningen inden for sædskiftet. Myte: Raps har et meget stort kvælstofbehov, som kun kan opfyldes ved massiv anvendelse af kunstgødning. Virkelighed: Vinterraps hører til blandt de mest kvælstofkrævende afgrøder sammen med vinterhvede og en række grovfoderafgrøder. Raps kræver således, at der er kvælstofholdig gødning til rådighed. Til gengæld er vinterraps næst efter kløvergræs og lucerne den bedste forfrugt for vinterhvede. Faktisk nedsætter den vinterhvedens kvælstofnorm (behov for kvælstof tilført - med gødning) med op til 30%, så vinterhvedens gødningsbehov kommer på niveau med de øvrige kornsorter [12]. Hermed kan udnyttelsen af kvælstofrig gødning optimeres. Endvidere er vinterraps en god fangafgrøde for jordens kvælstofpulje om efteråret, hvilket mindsker både kvælstofudvaskningen og rapsens gødningsbehov om foråret, især ved en god forfrugt som helsæd eller kløvergræs. Endelig er der bedre udnyttelse af næringsstofferne i det økologiske jordbrug, så det relative udbytte i forhold til gødningsniveauet er højere end i konventionelt jordbrug. Løsning: En optimering af bedriftens kvælstofudnyttelse i sædskiftet, herunder valg af forfrugt og prioritering af gødningsressourcen UDBYTTER OG POTENTIALE: Oversigten bygger på materiale [3], [4], [10], [13], [14] fra Landbrugets Rådgivningscenter, Danmarks JordbrugsForskning, DLG Økologi og Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut samt supplerende oplysninger fra de pågældende landbrugsfaglige eksperter. 7
8 UDBYTTER: Der foreligger ikke en samlet, præcis opgørelse af det generelle økologiske udbytteniveau i forhold til konventionelt jordbrug. Det vil heller ikke være retvisende at foretage en simpel sammenligning af gennemsnitlige arealudbytter, idet der ihvertfald endnu i nogle år vil være en række strukturmæssige forskelle, som samlet set må forventes at reducere det relative økologiske udbytteniveau: Der er tendens til, at det er bedrifter på sandjorde, der omlægger til økologi, medens konventionelle bedrifter er nogenlunde ligeligt fordelt mellem sand- og lerjorde [15]. Generelt er udbyttenormen for lerjord omkring 50% højere end for den letteste sandjord [12]. Den hidtidige tendens har været, at der relativt er flere kvægbrug og noget færre svineproducenter i det økologiske jordbrug, medens andelen af planteavl er nogenlunde den samme som i det konventionelle jordbrug. Forskellene vil muligvis blive delvis udlignet i de kommende år, hvor væksten i kvægbrug ser ud til at stagnere, medens den lader til at fortsætte for planteavl og muligvis svineproduktion. Samtidig er der dog en afmatning i den samlede vækst. For alle bedrifter under et har det økologiske sædskifte en overvægt af græs og grøntfoder, især for kvægbruget, medens det konventionelle sædskifte har en tilsvarende overvægt af salgsafgrøder, især korn. Arealmæssigt er 50% af de økologiske bedrifter først påbegyndt omlagt inden for de seneste to år, og hele 80% inden for de sidste 4 år. Det vil sige, at højst halvdelen af det nuværende areal er fuldt omlagt, og langt størsteparten modtager stadig tilskud til den store omstilling, som omlægningen udgør. Der burde således være mulighed for forbedrede økologiske gennemsnitsudbytter, efterhånden som erfaringsgrundlaget inden for det økologiske jordbrug bygges op; dette gælder ikke mindst afgrøder som raps, der er relativt nye inden for det økologiske jordbrug. I modsætning hertil er det konventionelle jordbrug præget af et langvarigt og stabilt erfaringsgrundlag. Et relativt udbytteniveau på omkring 2/3 anses for at udtrykke et realistisk gennemsnit for økologiske afgrøder med store udsving fra et relativt udbytte på omkring 50% ved et sædskifte uden tilførsel eller opbygning af kvælstofressourcer og op til omkring 90% ved rigelige gødningsressourcer samt for afgrøder uden behov for kvælstofgødning. Dette omtrentlige gennemsnit, som gælder sammenligning af samme afgrøde på samme jordtype, menes også at gælde for økologisk vinterraps. Det passer med, at et erfaringsmæssigt gennemsnitligt udbytteniveau på 1,5-2 tons rapsfrø/ha svarer til konventionelle udbytter på op til 3 ton/ha, hvilket er gennemsnittet for det konventionelle jordbrug. Som for andre økologiske afgrøder er der store variationer, og der forekommer økologiske rapsudbytter på mere end 3 ton/ha. 8
9 POTENTIALE: Potentialet for økologisk rapsdyrkning afhænger først og fremmest af den samlede vækst i det økologiske jordbrug. Denne vækst har været stigende i nogle år, men er aftaget i 2000, og prognosen for 2001 viser en meget ringe vækst. Hermed forventes det økologiske jordbrug i 2001 kun at nå ha, hvilket udgør 6,6% af hele landbruget. Ifølge tidligere prognoser har der været forventning om, at økologien ville passere de 10% i [16]. Alligevel er der i disse år en betydelig vækst i dyrkningen af økologisk vinterraps. For 1999 er der et samlet økologisk rapsareal opgjort til ca. 500 ha ligeligt fordelt mellem vårraps og vinterraps med ca. 250 ha af hver [17]. Der foreligger ikke nyere opgørelser, men ifølge skøn og oplysninger fra grovvarebranchen er vårrapsarealet for 2000 nogenlunde uændret, medens vinterrapsdyrkningen er under kraftig udvidelse; dette gælder både i år og til næste år. Således forventes vinterrapsarealet at nå et stykke over 1000 ha i 2001, altså mere end en firedobling i løbet af to år. De pågældende arealer er allerede tilsået. Økologisk vinterraps er således fortsat en afgrøde i kraftig vækst, på trods af den generelle afmatning i det økologiske jordbrugs udvikling. Principielt gælder de samme begrænsninger for potentialet her som i det konventionelle jordbrug, nemlig hvert femte år i sædskiftet med forbehold for andre afgrøder KONKLUSION: Fra at være betragtet som en problemafgrøde er økologisk raps en afgrøde i fremgang, på trods af den generelle afmatning inden for det økologiske jordbrug. Alt i alt er vinterraps ikke specielt problematisk, og den kan ligefrem bidrage til løsningen af dyrkningsmæssige problemer i andre afgrøder. Udbytteniveauet er også nogenlunde det samme som for andre økologiske afgrøder. Når vinterraps anses for en interessant afgrøde i det økologiske jordbrug, skyldes det især, at der af rapsfrøene kan udvindes såvel olie som foderkager. Sidstnævnte kan erstatte importerede foderkager, typisk på basis af soya. Hermed kan økologisk raps imødekomme det stigende behov for økologisk foder og samtidig levere en fortrinlig spiseolie; olien kan tillige anvendes til energiformål, herunder som motorbrændstof. Kravet om, at den økologiske andel af foderet skal stige til 100% i 2005, sammen med forbuddet imod GMO (genmanipulerede organismer), vil i de kommende år forøge behovet for dansk dyrket økologisk foder. Olien er fortrinlig til spisebrug, og anvendt til energiformål er den i særklasse, idet den kan bruges som et ufarligt og miljøvenligt motorbrændstof til erstatning for dieselolie. 9
10 3. REFERENCER: [1] Notat: Rapsolie til transport: Landbrug og energi. Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Kan findes på: [2] Notat: Rapsolie til transport: Energi- og CO 2 -balance. Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Kan findes på: [3] Økologisk vinterraps - et stort potentiale for danske økologer. Artikel i Nord-, Midt- og Vestsjællands Landbrugsnyt, 20. september 1999, af Styregruppen for økologisk rapsdyrkning: Agronom Søren Nilausen, DLG Økologi, Konsulent Thomas Vang-Jørgensen, Landbrugets Rådgivningscenter, Forsøgsleder Gunner Mikkelsen og Forsker Ilse A. Rasmussen, Danmarks JordbrugsForskning. [4] Økologisk dyrkningsvejledning, Vinterraps, Landbrugets Rådgivningscenter: Kan findes på: [5] Kan ethanol (grøn benzin) bidrage til en løsning af trafikkens miljøproblemer? NOAH-Trafik Kan findes på: [6] NOTAT: Spørgsmål vedrørende anvendelse af rapsolie som brændstof til biler rejst af Erik Mortensen (MF) i brev af 4. november Energistyrelsen 17. november [7] Skatteministerens svar på spørgsmål af 11. april fra Folketingets Energipolitiske Udvalg. Kan findes på: [8] Fodermiddeltabel, Sammensætning og foderværdi af fodermidler til kvæg, Rapport nr. 91. Landsudvalget for Kvæg, Oktober [9] Ilse A. Rasmussen og Søren S. Nilausen: Økologisk dyrkning af vinterraps - et samarbejde mellem DLG-Økologi og DJF. DLG-Økologi og Danmarks JordbrugsForskning, [10] Demonstrationsprojekt Dyrk økologisk raps!. Landbrugets Rådgivningscenter. Kan findes på: [11] Økologisk raps hos Danmarks JordbrugsForskning på Forskningscenter Foulum og Flakkebjerg. Danmarks JordbrugsForskning. Kan findes på: [12] Plantedirektoratet: Vejledning og skemaer, - mark- og gødningsplan, - gødningsregnskab, - plantedække, - harmoniregler, 1999/2000. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, [13] Paul Rye Kledal: Økologisk jordbrug for fremtiden? - en økonomisk analyse af de potentielle økologiske jordbrugere. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, SJFI - Working Paper no. 8/2000. [14] Økonomien i økologi er god, men interessen for omlægning er lille, Landbrugets Rådgivningscenter. Kan findes på: [15] Håndbog i plantedyrkning 1998, Landbrugets Rådgivningscenter, [16] Jyske Analyser, Landbrug, Januar 2000, Jyske Bank [17] Plantedirektoratet: Økologiske jordbrugsbedrifter 1999, - Autorisation, - Produktion. Kan findes på: 10
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT: RAPSOLIE
Læs mereNOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 2: LANDBRUG OG ENERGI MARKEDET FOR RAPSOLIE TIL ENERGIFORMÅL Jacob Bugge, 9/11 2000
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT:
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereØkologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering
Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereVinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha
Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereDansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning
Læs mereHvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereDisposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:
Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs merePerspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier
Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller
Læs mereSprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereOplæg til Høring om biobrændsel og transportsektoren Landstingsalen på Christiansborg 2. maj 2001: med udgangspunkt i koldpresset rapsolie
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk Oplæg
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg
Læs mereUkrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug
Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereKlimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds
Læs mereGodt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014
Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mereGRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 261 Offentligt MILJØstyrelsen 7. marts 2013 Pesticider og genteknologi J. nr. VM/NSH/kirst GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Kommissionsforordning
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereCrimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereØkologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning
Økologisk planteproduktion 1 Henvisninger Fri for rodukrudt: http://www.okologi.dk/landmand/projekter/rodukrudt/default.asp Reduktion af drivhusgasser: http://www.okologi.dk/landmand/tema/okologi_og_klima/
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereFoderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereOm brændværdi i affald
Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet
Læs mereMålbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning
Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereUDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016
UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereLedighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)
Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som
Læs mereMaterialer om økologisk jordbrug fra Landbrugets Rådgivningscenter
Materialer om økologisk jordbrug fra Landbrugets Rådgivningscenter Listen er en præsentation af materialer om økologisk jordbrug fra Landbrugets Rådgivningscenter. Ønsker du at bestille materialer, så
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereHvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?
ØKOLOGISKE FELTDAGE - FOR KONSULENTER 2003 18. - 20. juni 2003 Hvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereUdbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Hvad vil Energinet.dk bygge? For at sikre, at danske forbrugere fortsat kan forsynes med naturgas, ønsker Energinet.dk at udbygge gastransmissionsnettet
Læs mereVejledning og skemaer
Plantedirektoratet Vejledning og skemaer mark- og gødningsplan gødningsregnskab plantedække harmoniregler ændringer i ejer- og brugerforhold 2002/03 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet
Læs mere3 Økologisk jordbrug nu og i fremtiden
3 Økologisk jordbrug nu og i fremtiden Birte Boelt 1 og Inger Bertelsen 2 1 Afd. for Plantebiologi, Danmarks JordbrugsForskning 2 Sektion for økologisk planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereMILJØ & ENERGI. Til: Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen. 8. kontor. J.nr. Ref JBu
MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T Til: ENERGISTYRELSEN Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen 8. kontor J.nr. Ref JBu Vedlagt fremsendes referat af ovennævnte
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereFodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum
Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Projekt Bæredygtig Foder Formålet med denne fodermiddeltabel er, at
Læs mereØkologisk svineproduktion
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...
Læs mereHø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass
Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor
Læs mereForsøgsordning med biodiesel
Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport TØF årskonference 12-13. oktober Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille
Læs mereBilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter
Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning
Læs mereØkologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011
Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mere