DF3 s ydelser dækker blandt andre over følgende paragraffer og områder: Kontaktpersonsordninger efter SEL / 76

Transkript

1 YDELSESKATALOG. December DF3 s ydelser dækker blandt andre over følgende paragraffer og områder: Lov om Social Service / 76 Kontaktpersonsordning Lov om Social Service 85 Bostøtte Lov om Social Service 99 Opsøgende gadearbejde Social Træning Evidenbaseret bostøttemetoder CTI/ICM Kontaktpersonsordninger efter SEL / 76 DF3 tilbyder stabile kontaktpersonsordninger; både for unge under 18 år, og unge mellem 18 og 23 år, hvor støttepersonen skal bidrage til en god overgang mod en selvstændig tilværelse, herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig, etablere netværk og skabe sociale relationer. DF3 s målgruppe er primært unge med vidtgående sociale udfordringer, det kan være unge der har været anbragt på institutioner eller i familiepleje. Målet med kontaktpersonen er at give barnet eller den unge mulighed for at opleve et alternativ til konflikter og/ eller voldsom disharmoni i hjemmet eller lokalområdet, i form af ro, forudsigelighed, tryghed, rammer og omsorg. Kontaktpersonen bliver barnets faste støtte til håndteringen af forskellige udfordringer i hverdagen, eller den unges overgang til en voksen verdenen hvor ansvar og nye, måske ukendte udfordringer presser sig på. Vi har mange års erfaring i støttekontaktfunktionen overfor unge der skal lære at stå på egne ben. Vi ved hvilke udfordringer de møder i mødet med erhvervs & uddannelseslivet, samt at have et velfungerende socialt liv. Vi ved også at det som støttekontaktperson kræver at vi skal være vedholdende, handlekraftige og ind imellem følge den unge til & fra møder, job og uddannelse, som en stærk rollemodel. Vi udarbejder et helhedsorienteret tilbud, hvor vi indtænker beskæftigelse såvel som den unges privatliv ind.

2 Stærk relation med udgangspunkt i mål Ved etablering af en kontaktpersonsordning, afholder vi et møde med visitationen og også gerne den unge selv. Vi vil gerne kunne danne os et billede af hvem den unge er og hvordan vi matcher den unge bedst muligt i forhold til personlighed, kultur og interesser. Vi søger at afdække de områder den unge brænder mest for og hvor samarbejdet skal bæres hen. I arbejdet med unge mennesker er det særlig vigtigt at være forstående, lyttende og at være åben overfor den unges ønsker og drømme. På den måde er chancen for motivation og samarbejdsvilje hos den unge langt større, og det er alt sammen med til, i fællesskab at skabe en positiv udvikling. Gennem relationsarbejdet skaber vi en tryg og fortrolig kontakt, der giver den unge mulighed for at udvikle sig og afprøve egne ressourcer med støtte fra omsorgspersonen (DF3) i rammer der giver plads til erfaringsdannelse og korrigering. Vi spejler den unges handlinger med de konsekvenser og handlinger de medfører og hjælper den unge med at tage de rette valg, hvad angår job, uddannelse & bolig. Vi står som kontaktperson til rådighed døgnets 24 timer året rundt og kan altid kontaktes telefonisk. Fleksibilitet, handlekraftig, vedholdende, rummelighed, omsorg og nærvær er nøgleordene ikke fordi det står i metodehåndbogen, men fordi vi ved at det gør hele forskellen. Vi sigter altid efter, at intensiteten af indsatsen mindskes over tid. Dette gør sig særligt gældende i arbejdet med unge mennesker, som har et langt liv foran sig. Det er vigtigt for os, i takt med den unges udvikling, at vi har fokus på hvordan vi gradvist kan reducere tiden, så den unge er klar til at klare sig selv ved sit 23. år. I samarbejde med sagsbehandleren lægges der en plan for, hvordan det på bedst mulig måde kan lykkes. Opfølgning Under hele forløbet er der fokus på den unges udvikling og fremtid. Opfølgningssamtaler og mailkorrespondance med sagsbehandleren vil derfor være løbende, så eventuelle udfordringer kan håndteres i takt med at de opstår. Derudover udarbejdes der, efter behov, statusrapporter efter aftale med sagsbehandleren, hvor mål, indsats og timetal evalueres. Det er altid muligt for alle parter at indkalde til ad hoc møder, hvis der er behov for det. Bostøtte efter SEL 85 DF3 tilbyder socialpædagogisk bostøtte, jf. SEL 85. Støtten koncentreres målrettet mod at styrke og udvikle den enkeltes ressourcer og kompetencer og gennem målrettede og understøttende forløb, at opnå en så høj grad af selvstændighed som muligt. Samtidig sigtes efter at borgeren udvikler relationer til netværk, familie og venner samt bliver en inkluderet del af sit lokalsamfund, til værdi for den enkelte borger. Nogle borgere har så betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, at de reelt ikke har mulighed for at tage vare på egne interesser heriblandt bolig, netværk eller job/uddannelse. Her er formålet med bostøtten at yde hjælp, så borgeren kan opnå og fastholde egen identitet. Herudover sigter vi efter at opnå en så aktiv livsudfoldelse som muligt. Dette gælder også, når borgeren skal have støtte ved ophold uden for hjemmet. Indholdet af bostøtten Indholdet af bostøtte-indsatsen fastlægges med udgangspunkt i den handlingsplan der er for borgeren. Det kan være både af praktisk karakter, men også af mere motiverende & støttende karakter i hjælp til fx kontakt til

3 offentlige myndigheder, sundhedsvæsenet o.a. Det kan også være til at skabe og opretholde en daglig struktur med rengøring, daglige gøremål, personlig hygiejne m.m. I dialog og samarbejde med borgeren, samt dennes sagsbehandler, fastlægges der del og -indsatsformål for arbejdet. Indholdet af bostøtten tages jævnligt op til revurdering, med udgangspunkt i borgerens oplevelse af støtten samt hvilke mål der er, og fremover forventes opfyldt. I det daglige arbejde tages der altid udgangspunkt i den enkelte borger, og der benyttes en motiverende og anerkendende tilgang, hvor borgeren ses som et menneske med egne kompetencer og ressourcer samt en selvstændig vision om hvor han/hun skal hen. Opfølgning Som opfølgning på bostøtten, udarbejder DF3 statusrapporter efter aftale med sagsbehandleren. Derudover aftales opfølgningsmøder med sagsbehandler efter behov, så mål, indsats og timetal kan genvurderes. DF3 holder naturligvis til enhver tid sagsbehandleren orienteret om eventuelle ændringer eller uønsket udvikling i samarbejdet med borgeren. Opsøgende gadearbejde jævnfør. SEL 99 Støtte- og kontaktpersonsordning til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. 99 støtten er p.t. forankret organisatorisk under Center for socialt udsatte, dog har kommunalbestyrelsen mulighed for, hvor det kan være formåltjenesteligt, at udbyde opgaven eller dele heraf til blandt andet private tilbud. Medarbejdere i DF3 er skolet i kommunalt regi og har stor erfaring med opsøgende 99 arbejde. Vi kan derfor indgå aftaler om tilsyn med geografiske områder, eller borgere med henblik på at yde støtte og omsorg. Der udarbejdes ikke handleplan efter Lov om Social Service 141 i forbindelse med tildeling af 99 støtte. DF3 opretter intern borgerjournal i det omfang det er muligt, med henblik på at sikre rammerne for indsatsen, hvor hensynet bliver taget ud fra borgerens ønske og krav om anonymitet. Formålet med støtte- og kontaktpersonordningerne er, at styrke brugerens mulighed for at opnå og bevare kontakt til omverdenen ud fra egne ønsker og behov og dermed gøre ham eller hende i stand til at benytte samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud. Støtte- og kontaktpersonordningen er dermed et supplement til de øvrige sociale tilbud som f.eks. personlig hjælp efter 83 herunder rehabiliteringsforløb efter 83 a, socialpædagogisk bistand efter 85, efterforsorg efter udflytning fra en boform efter 110 og skal ikke erstatte disse tilbud eller deres faglige indhold. Tilbuddet kan også gives til lejere i skæve boliger (boliger for dem, der ikke trives i traditionelt byggeri, hjemløse og særligt udsatte grupper) med tilknyttet social vicevært. Målgruppen for ordningen er de mest socialt udsatte og isolerede sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere samt hjemløse, som almindeligvis ikke gør brug af, eller ikke kan gøre brug af de allerede eksisterende tilbud. For så vidt angår sindslidende er målgruppen ikke snævert afgrænset til personer med egentlige psykiatriske diagnoser. Der er tale om en målgruppe, som ikke nødvendigvis har haft kontakt med de sociale myndigheder på forhånd. Der er således ikke tale om en visiteret ordning. Alle kan henvende sig til kommunen og gøre opmærksom på, at en person har behov for hjælp, ligesom kendskab til målgruppen kan ske ved støtte- og kontaktpersonernes opsøgende arbejde. Opgaven Opgaven for støtte- og kontaktpersonordningerne er ved opsøgende arbejde, at opbygge og skabe kontakt til de mest socialt udsatte og isolerede sindslidende, misbrugere og hjemløse, som ikke selv magter at kontakte de etablerede tilbud. Formålet er at tilbyde en hjælp, der understøtter og

4 styrker muligheden for et liv på egne præmisser med større personlig og social mestring. Erfaringsmæssigt kræver det opsøgende arbejde tid og tålmodighed. Tilbud om en støtte- og kontaktperson gives i dialog med borgeren og på dennes præmisser. Støtte- og kontaktpersonen kan tilbyde borgeren at være anonym. Borgeren kan afslå at tage imod et tilbud om hjælp fra en støtte- og kontaktperson. Det relationsskabende arbejde er helt centralt i støtte- og kontaktpersonordningen. Opgaven bør derfor udføres på en måde, så der skabes de nødvendige rammer for, at borgeren kan knytte en relation til støtte- og kontaktpersonen og dermed opbygge en tryghed og en tillid. Når der er skabt kontakt og tillid, vil støtte- og kontaktpersonens funktion i det videre arbejde være at bygge bro til omverdenen, f.eks. de kommunale myndigheder, væresteder, behandlingssystemet, sundhedsvæsenet etc. Der vil ofte være en sammenhæng mellem støtte- og kontaktpersonordningen og socialpædagogisk bistand efter 85. Når brugeren har fået den nødvendige tillid og er motiveret til at indgå i et mere fast forløb for at forbedre sine psykiske og sociale funktioner, samt opbygge sociale netværk og få mere struktur i dagligdagen, kan det være relevant at støtte- og kontaktfunktionen overgår til socialpædagogisk bistand efter 85. Socialpædagogisk bistand er en visiteret ydelse og visitationen træffer afgørelse om omfang og indhold efter de almindelige bestemmelser. Der kan ikke fastsættes tidsmæssige rammer for, hvor lang tid det tager at etablere en kontakt og hvornår støtte- og kontaktforholdet kan afsluttes. Social træning Sociale udfordringer er ikke endelige og statiske, men kan påvirkes og imødekommes. Vi benytter os derfor blandt andet af den kognitive pædagogik, til at hjælpe børn, unge og voksne med at lære nye strategier og udvikle deres evner i forskellige sociale situationer. Nogle borgere har svært ved at indgå i en social kontekst og ved ikke hvor og hvordan de skal opsøge den. Dette kan blandt andet resultere i udadreagerende eller uhensigtsmæssig adfærd, isolation og følelsen af ensomhed og mangel på tilknytning til netværk & samfund. Borger kan også have brug for struktur og støtte til at navigere i hverdagen. Ydelsen kan i dette tilfælde være samtalebaseret, hvor vi sammen med borgeren gennem forskellige pædagogiske redskaber og aktiviteter, hjælper borger til at få et større indblik i sin egen ageren og lærer nye handlemåder. En problematik kan også være at borgeren mangler motivation til at udføre en uddannelse eller et job, grundet de sociale udfordringer. Ydelsen kan her være i form af en mentorordning, hvor personen vil modtage støtte og vejledning med henblik på at opnå og/eller fastholde uddannelsen eller jobbet, samt at lære og se samspilsmulighederne med omgivelserne. Det kan også være udarbejdelse af individuelt tilpassede støttesystemer i samarbejde med borgeren, samt arbejdsplads/uddannelsesinstitution. Vi oplever at social træning de seneste par år, ofte foregår ved at yde tilbyde borgeren fællesskaber der er konstrueret indenfor støtteordningens organisation, hvor flere borgere samles med ligesindet problematikker, og

5 herigennem oplever en form for integration i klublignende forhold. Borgeren vil ofte få en oplevelse af udelukkelse fra fællesskabet, når den type støtteordning ophører. Vi ønsker at støtte borgeren til at blive inkluderet, ikke kun i klublignende rammer, men i det eksisterende samfundet og, at han/hun føler sig som en værdifuld, bidragende og nyttig del heraf. Vi lærer borgeren at navigere i det system, der er uden for de opsatte og beskyttede rammer som gruppebehandlingen ofte tilbyder. Derfor vil vores støtte altid foregå i en "én til én" kontekst, hvor der bliver lyttet og responderet på den enkeltes borgers ønsker og drømme og gradvist klargøres til et socialt engagement. På den måde vil den læring der er koncentreret omkring den enkelte borger, i bedste fald reducere støtteperioden væsentligt og borgeren vil opleve sig som en værdifuld deltager, i en eller flere sociale sammenhænge. Vi tror på værdien i, at kvalificere den unge & borgeren på den opgave/udfordring der ligger forude, om det er klargøring til uddannelse, arbejdsmarked, bolig eller at bryde med isolation, angst, ensomhed og depressionen, så er vores mål at støtte gennem "learning by doing" i en sund og meningsfuld udvikling. EVIDENSBASERET BOSTØTTEMETODER: Bostøttemetoden CTI (Critical Time Intervention). CTI er en case-management metode med fokus på rehabilitering, der er målrettet borgere, som har behov for støtte i en kritisk overgangsfase. CTI metoden er en intensiv, tidsbegrænset og fokuseret indsats. Grundliggende er metoden udviklet for at fastholde borgeren i eget hjem i forbindelse med overgangsfasen til egen bolig, fra en institutionslignende bolig eller opholdssted. De 8 indsatser vi har fokus på er: bolig - netværk - økonomi - dagligdag - fysisk helbred - psykisk helbred - job & uddannelse. CTI metodens kerneelementerne består i at indsatsen: -Er recovery-orienteret, dvs at borgeren er den centrale aktør og vidensperson, og at støttepersonalet understøtter borgerens fokus på egne ressourcer, håb & ønsker. -Er tidsbegrænset -Er faseopdelt -Har aftagende intensitet, idet ansvaret og opgaverne overdrages til borger og netværk. -Har et målrettet fokus på særlige områder, der er udvalgt af borgeren. -Er individualiseret -Er baseret i lokalmiljøet -Udføres af medarbejdere med en socialpædagogisk baggrund CTI-metoden er opdelt i tre faser, der i udgangspunktet strækker sig over en samlet periode på ni måneder. Der er tale om en intensiv indsats med faldende intensitet. Indsatsengennemføres af CTI-medarbejderen. CTI-fase 1: Planlægning og igangsættelse af forløb måned. I 1. fase er der fokus på at afklare borgerens støttebehov, hvorefter DF3 medarbejderen og borgeren i fællesskab udarbejder en plan for CTI-forløbet, indleder kontakten til relevante støttepersoner/-tilbud

6 og igangsætter aktiviteter. DF3 medarbejderen yder den primære sociale og praktiske støtte til borgeren, indtil de relevante tilbud bliver etableret. I 1. fase er kontakten mellem DF3 medarbejderen og borgeren mest intensiv. CTI-fase 2: Afprøvning og tilpasning af forløb måned. I 2. fase er der fokus på at afprøve og tilpasse den udarbejdede plan. De støttepersoner, der etableres kontakt til i 1. fase, overtager gradvist det primære ansvar for at sikre borgeren den støtte, som han/ hun har behov for i sin hverdag. Kontakten mellem DF3 medarbejderen og borgeren er mindre intensiv end i 1. fase. CTI-fase 3: Ansvarsoverdragelse og forankring af forløb måned. I 3. fase sker den endelige overdragelse af ansvaret for borgerens fremtidige støtte til borgeren selv og til det støttenetværk, som er blevet etableret undervejs i CTI-forløbet. DF3- medarbejderen skal sammen med borgeren sikre, at der er en plan for, hvordan borgeren får den nødvendige støtte til at nå sine langsigtede behov og mål. Efter 3. fase afsluttes CTI-forløbet. EVIDENSBASERET BOSTØTTEMETODER: Bostøttemetoden ICM (Intensive Case Management) ICM tilbyder et koordineret støtteforløb for borgere med komplekse problemstillinger, som vil kunne få udbytte af øget støtte og behandling fra det etableret system, altså de tilbud der i forvejen er i kommunen, såsom misbrugsbehandling, psykiatrien eller andre relevante instanser. I ICM Bostøttemetoden er der et intensivt og kontinuerligt fokus på vurdering og revurdering af borgerens behov for støtte. Bostøttemedarbejderen har til opgave i tæt samarbejde med borgeren, at sikre koordineringen af borgerens 141 handleplan og de øvrige tilbud og planer. ICM metoden er kendetegnende ved, at den: Er funderet på et empowerment- og recovery perspektiv. Indeholder et individuelt tilpasset forløb Tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov Er tidsubegrænset og fortsætter så længe borgeren har behov for støtte. Er evidensbaseret. Målgruppen for ICM-indsatsen er borgere med psykisk sygdom, misbrug eller andre alvorlige psykosociale vanskeligheder, som har brug for en intensiv social og praktisk støtte i en længerevarende periode, fx i forbindelse med, at borgeren flytter i egen bolig og for efterfølgende at kunne fastholde boligen. Det kan være i

7 forbindelse med udflytning fra en 110-boform, men det kan også være i andre situationer, fx hvor borgeren flytter i egen bolig efter at have boet på gaden eller midlertidigt hos familie og venner, eller i forbindelse med en udskrivning efter et længerevarende ophold på hospital eller et behandlingstilbud. ICM-metoden kan også benyttes til borgere, som allerede har en bolig, men som er i fare for at miste den, pga. alvorlige psykosociale problemer. ICM metoden læner sig meget op af CTI metoden hvor man ser på de samme fokusområder og indsatser. ICM er dog for borgere, hvor det ikke vurderes hensigtsmæssigt at borgeren følge en tidsbegrænset plan, men det vurderes at borgeren stadig har brug for samme støtte, dog over en ubegrænset tidsperiode. ICM-metodens målgruppe adskiller sig fra CTI-metodens målgruppe, ved kun i nogen grad at være i stand til at benytte det eksisterende støttesystem. D F 3 Socialpædagogisk Støtteteam info@df3.dk Tlf: