NATURPARK ÅMOSEN-TISSØ

Transkript

1

2

3 NATURPARK ÅMOSEN-TISSØ

4 Tissø s bredder indeholder et rigt plante- og fugleliv, som er tilknyttet de åbne, afgræssede enge. I baggrunden ses karakteristiske tjørne, hvoraf mange har udviklet en krone over dyrenes bidehøjde. Våde græsningsenge er en værdifuld naturtype, der bør fremmes indenfor naturparken langs Tissø s øvrige bredder og i ådalene. Styregruppens formand, borgmester Henning Fougt, tager her området i øjesyn. Foto: Morten Kjærgaard. Der har siden 60 erne været tanker om at oprette en naturpark i det nordlige Vestsjælland med bl.a. Store Åmose, og flere naturforvaltende myndigheder har udgivet rapporter med forslag herom. Nu først i 2000-tallet har de lokale kommuner, Vestsjællands Amt, Friluftsrådet og en række organisationer i området taget initiativ til nyt undersøgelsesprojekt, der skal klarlægge mulighederne for at etablere en natur- eller nationalpark i området omkring de store vandløb Åmose Å og Halleby Å omfattende bl.a. åmoserne og Tissø. Man har valgt at give området navn efter disse værdifulde og velkendte naturlokaliteter: Naturpark Åmosen-Tissø. Naturparkbetegnelsen er indtil videre benyttet, fordi området kun har små arealer med statsejet jord. Projektet udspringer især af et ønske om at sikre de berømte arkæologiske fundlag i Store Åmose og at bevare og forbedre de naturhistoriske værdier. Det er endvidere et ønske at gøre hele området noget mere tilgængeligt for almenheden stadig med respekt for både naturbeskyttelsen og lodsejernes interesser.

5 Sammen med et par andre, tilsvarende projekter udgør Åmosen-Tissø et vigtigt supplement til de 7 pilotprojekter vedr. nationalparker, som er blevet iværksat på Miljøministerens initiativ. Denne rapport beskriver Naturpark Åmosen-Tissø efter de sammen retningslinier, som er brugt ved de statslige pilotprojekter. Der redegøres for dels bevarelsesinteresserne indenfor både natur og kulturhistorie og dels udnyttelsen af området til friluftsliv, turisme, landbrug o.a. erhverv. Styringsgruppen for projektet har tidligt besluttet, at man vil inddrage alle interesserede i arbejdet, så borgerne i området kan give deres mening tilkende vedr. tanken om at gøre Åmosen-Tissø til naturpark. Gennem foråret har 4 arbejdsgrupper med i alt lokale borgere arbejdet med ideer og forslag til området. Det hele er blevet samlet op på et afsluttende seminar afholdt 28. maj i år. På mødet udtrykte flertallet af grupperne, at man er indstillet på at fortsætte arbejdet hen imod en Naturpark Åmosen-Tissø. Rapporten sammenfatter forslag fra de nævnte arbejdsgrupper, en række faglige konsulenters redegørelser og endelig styringsgruppens egne konklusioner og forslag til det videre arbejde. Styringsgruppen finder, at Åmosen-Tissø er velegnet til etablering af en naturpark i kraft af områdets store kulturog naturhistoriske værdier. Vi har ofte brugt udtrykket, at de forskelligartede og interessante landskaber langs med de to store åer ligger som perler på en snor. Styringsgruppens indstilling afgives i enighed mellem dens repræsentanter for lodsejere, kommuner, amt, museer og frivillige organisationer. Man har under arbejdet haft en del kontakt med lodsejerne, og selv om der selvfølgelig er forskelle i interesserne, er det styringsgruppens opfattelse, at der hos mange er en positiv holdning til tanken om natur- eller nationalpark baseret på landskaberne fra Store Åmose i øst, over Tissø og til Flasken i vest med Halleby Ås udløb i Storebælt. Henning Fougt Borgmester, Hvidebæk Kommune Formand for styregruppen

6 Herregårdsskovene mellem Åmoserne er varierede med vandløb og overdrev, gamle vandmøller med mølledamme og dyrkede marker. Området er meget kuperet og indeholder en del gammel løvskov. Det har også stor værdi som udflugtsområde for friluftslivet. I forgrunden ses Skarresø. Foto: Jan Kofoed Winther.

7 STYREGRUPPENS INDSTILLING 1 SAMMENFATNING

8 NATURPARK ÅMOSEN-TISSØ. DEFINITION, FORMÅL OG GRUNDLAG Naturpark Åmosen-Tissø er et natur- og kulturlandskab med både internationale, nationale og regionale natur- og kulturværdier. Naturparken kædes sammen af Åmose Å og Halleby Å (det er samme vandløb, der skifter navn ved Øresø Mølle) og består af følgende lokaliteter: - Store Åmose (i vest afgrænset af vejen mellem Undløse og Stenlille), - vandmølle- og skovområdet mellem Store og Lille Åmose, - Lille Åmose, - Tissø, - Nedre Halleby Ådal og - Bøstrup Ådal (til Flaskehuse ved Høng) - Udløbet af Halleby Å i Storebælt med Flasken Det samlede areal er ca. 80 km 2 og udgør en strækning på 45 km, målt gennem områdets midte. Naturparken vil kunne udvides med tilgrænsende værdifulde områder, bl.a. omkring åen øst for Undløse bro, såfremt der kan opnås aftale med lodsejerne herom. Formålet med naturparken er at: - styrke og forbedre naturværdierne - bevare og sikre kulturværdierne - skabe nye muligheder for friluftslivet - styrke formidlingen af både natur- og kulturværdierne - skabe nye erhvervsmuligheder - skabe attraktive bosætningsmuligheder i oplandet. Udviklingen af naturparken skal bygge på: - inddragelse af lokale lodsejere og brugere af området - samarbejde mellem myndigheder og interessegrupper indenfor både naturbevarelse og erhverv - frivillige samarbejdsprojekter - gældende lovgivning. NATURPARKENS INTERNATIONALE, NATIONALE OG REGIONALE NATUR- OG KULTURVÆRDIER Områdets internationale værdier er især knyttet til: - de arkæologiske fund fra især stenalder og vikingetid samt - det rige vandfugleliv. De nationale og regionale værdier er herudover især knyttet til: - landskabets geologiske dannelse (randmorænebakker, dødisområder og smeltevandsområder). - Store Åmose, som Sjællands største lavmoseområde, med mosetyper præget af tørvebund og enkelte steder kalk. - en række plante- og dyrearter, der enten har rødliste-status eller er omfattet af internationale konventioner. - herregårdsmiljøerne. Der findes omkring 20 herregårde i naturparkens tilgrænsende områder, hvoraf næsten alle har jord indenfor parken i form af skov, mose- og englodder. Internationale forpligtelser Størstedelen af naturparken er udpeget som EF-habitatområde og EF-Fuglebeskyttelsesområde, der medfører særlige forpligtelser vedr. beskyttelse af arter og naturtyper. En sammenhængende landskabskorridor Som naturområde udgør naturparken en sammenhængende fugtig landskabskorridor bestående af ådale, søer og moseområder, som strækker sig ikke mindre end 45 km igennem et kuperet morænelandskab. Tissø (13 km 2 ) og Store Åmose er henholdsvis Danmarks fjerdestørste sø og Sjællands største indlandsmose. De internationale og nationale værdier Naturparkens internationale og nationale værdi er primært tilknyttet sammenhængen mellem kulturhistorien og landskabet. Det gælder ikke kun for oldtidens vedkommende, men også middelalderen (Hvide-gårdene, vandmøllerne) og den nærmeste fortid (det alsidige landbrugs afhængighed af engene samt mosernes udnyttelse til tørvegravning). For fuglelivets vedkommende er der registreret forekomst af 190 fuglearter indenfor området i de senere år. Heraf er 113 registreret som ynglende. 10 arter er på den nationale rødliste, og 8 arter er omfattet af EF s fuglebeskyttelsesdirektiv. Endelig forekommer også de to eneste danske ynglefugle Havørn og Engsnarre - der er omfattet af Den internationale Naturbeskyttelsesunions (IUCN s) globale rødliste. En række plante- og dyrearter, der forekommer i området, er optaget på rødlisten eller omfattet af internationale naturbeskyttelsesaftaler. Det er bl.a. Odder, Stor vandsalamander, Spidssnudet frø, Pigsmerling, Regnløje og Vellugtende Skabiose. Konkrete projekter styrker naturværdierne En gennemførelse af det skitserede handlingsprogram for naturparken se side 16 - vil yderligere styrke områdets naturværdier. Det gælder bl.a. vandstandshævningen i Store Åmose samt forslag til en lang række mindre naturpleje og - genopretningsprojekter. DE ENKELTE INTERESSER Bevaring og styrkelse af naturværdierne Naturkvaliteten søges især øget på følgende områder: - En vandstandshævning i den østlige del af Store Åmose og gennemførelse af en række mindre naturgenopretningsprojekter - Der arbejdes med at gøre naturparken til en økologisk sammenhængende korridor, der strækker sig fra Storebæltskysten og 45 km ind i land. - Naturen vil nogle steder få lov til frit at udvikle sig bl.a. ved at lade eksisterende skov- og kratområder ligge urørt hen. De tilgrænsende områder består hovedsagelig af et stærkt kuperet skov- og landbrugsland med en del værdifulde naturlokaliteter og biotoper bl.a. fugtige lavninger, småmoser, udyrkede skrænter, levende hegn, forskellige skovbiotoper m.v. En frivillig udvidelse af naturparken og en styrkelse af skovenes og landbrugslandets værdifulde biotoper vil yderlige øge naturkvaliteten. En styrkelse af skov- og landbrugsområdernes levesteder kan ske ved at forbedre de økologiske forbindelser og spredningsmulighederne for planter og dyr mellem de lavtliggende sø- og moseområder og de omgivende morænelandskaber. Havørnen yngler nu i den nordlige del af naturparkområdet. Det er en af de fugle der ønskes beskyttet på verdensplan, idet den er optaget på rødlisten hos IUCN (Den internationale Union for Natur- og Ressourcebevarelse). Foto: Jakob Dall. 6

9

10 Sikring af de kulturhistoriske værdier Naturparken rummer vigtige dele af den europæiske kulturarv fra stenalderen med internationalt berømte oldtidsfund fra velbevarede fundlag med bopladser, fiskepladser og offersteder, som især er kendt fra Store Åmose. Store Åmose og formodentlig også Lille Åmose - har den største koncentration af fundsteder fra stenalderen, som kendes i Danmark, og er især berømte for velbevarede fund af organisk materiale: redskaber af ben og træ, måltidsrester o.a. Hovedårsagen til ønskerne om vandstandshævningen af den østlige del af Store Åmose er et akut behov for en sikring af de mange værdifulde fundlag, som stadig er i jorden og som trues af luftens adgang gennem dræning og pløjning. Ved Fugledegård findes levn fra en af Nordeuropas største og rigeste bebyggelser fra sen jernalder og vikingetid med stormandsresidenser og handelscenter. Hertil kommer en række værdifulde enkeltfund. Også nyere tids aktiviteter har kulturhistoriske interesse: vandmøllebygningerne mellem Åmoserne, mosernes afvanding og opdyrkning samt tørvegravningen. Friluftslivets muligheder Friluftsaktiviteterne i området tilpasses naturværdierne og bygger på naturoplevelser i forbindelse med udflugter og ture. Der anlægges stier, hvor standarden er tilpasset de lokale forhold. Der skabes adgang til udsigtspunkter, anlægges observationssteder (bl.a. fugletårne og -skjul) samt simple overnatningspladser. Ved følsomme naturlokaliteter indføres evt. tidsbestemt adgangsbegrænsning og kanaliseret færdsel. Naturparkens tilgrænsende områder udgør et meget attraktivt udflugtsområde med store og flotte udsigter, det gælder ikke mindst de smukke herregårdslandskaber. Der etableres ingen større friluftsanlæg (såsom golfbaner, campingpladser) eller nogen form for støjende aktiviteter. Nye erhvervsmuligheder Det må forventes, at en etablering og markedsføring af naturparken også kan give grundlag for nye indtægtsmuligheder og produkter. Der kan tænkes opbygget et varemærke, et såkaldt brand, omkring naturparken med fælles markedsføring af produkter, eget logo, kvalitetsstandarder, krav om miljøvenlig produktion etc. Alle former for fødevareprodukter kan i princippet indgå i samarbejdet (grøntsager, kød, brød, drikkevarer etc.). For turismens vedkommende kan der ske en styrkelse af især Bed&Breakfast, bondegårdsferie og gårdbutikker. Virksomheder, der anvender naturparkens navn i markedsføringen, skal være lokaliseret indenfor naturparken. Naturparken kan også blive et forsøgsområde for projekter vedr. miljøvenlig drift, f.eks. ammoniakreducerende tiltag, der kan begrænse miljøbelastningen og lugtgener. Naturformidlingen Der foreslås etableret to besøgscentre - på Fugledegård ved Tissø (vikinge- og søcenter, som allerede i dag er under udvikling) og ved Bromølle (centralt i naturparken på grænsen mellem Store Åmose og vandmølleområdet). Udover disse tænkes etableret naturskole og mindre satellitcentre på relevante lokaliteter i form af mini-udstillinger (typisk ubemandede), overnatningsmulighed og aktivitetscentre (f.eks. i forbindelse med tørvegravning). Formidlingen koncentreres om: - de historiske perioder bl.a. stenalder, vikingetid og middelalder - og deres sammenhæng med landskabet, - udnyttelsen af Åmosen i nyere tid med afvanding, tørvegravning og landbrug, - udvalgte naturhistoriske emner som fugleliv og mosetyper, - vandets vej fra bæk til bælt. OM NATURPARKENS UDVIDELSE Naturparken består hovedsagelig af lavtliggende moser, søer og ådale. De tilgrænsende områder består af: - ådale og vandløb der har forbindelse med naturparken bl.a. en fortsættelse af Åmose Å samt mindre tilløb, - opdyrkede områder på ofte kuperet morænejord. En eventuel frivillig udvidelse af naturparken vil kunne omfatte disse arealtyper. Lodsejere der tilslutter sig naturparken får mulighed for at gennemføre frivillige samarbejdsprojekter, hvortil der ydes finansiel støtte. Ejerne vil ligeledes få mulighed for at deltage i andre projekter f.eks. en fælles markedsføring og mærkning af produkter, der er fremstillet i naturparken. ORGANISATION OG FINANSIERING Organisation Fra styregruppens side kan der peges på flg. mulighed for organisering af naturparken. Der udpeges et repræsentantskab bestående af myndigheder og organisationer. Det vælger en bestyrelse, der så handler på vegne af repræsentantskabet. Bestyrelsen bør have både lokal og regional repræsentation, bl.a. fra det nye regionsråd, de nye storkommuner, lokale erhvervsorganisationer og idébestemte interesseorganisationer. Den lokale forankring er afgørende for en realisering af naturparken. Konkrete projekter kan gennemføres af projektgrupper bestående af interessenter. Projektgrupperne refererer til bestyrelsen/ sekretariatet. En anden model er, at det valgte repræsentantskab er tilsynsførende overfor en bestyrelse og dens direktion. Bestyrelse og direktionsmedlemmer må ikke være medlemmer af repræsentantskabet. Dette kan f.eks. bestemme, at større dispositioner, der ikke direkte har noget med den daglige drift at gøre, skal forelægges repræsentantskabet inden vedtagelse. Finansiering og samarbejdsprojekter Naturparken udvikles især gennem samarbejdsprojekter finansieret af offentlige myndigheder, EU, fonde og private sponsorer, eller gennem frivillige samarbejdsprojekter uden offentlige tilskud. Naturparken består i dag næsten udelukkende af privatejet jord. En styrkelse af områdets natur- og kulturværdier samt friluftslivets muligheder må ske efter frivillige aftaler med lodsejerne eller efter bestemmelser i den eksisterende lovgivning som det f.eks. kan ske ved arealfredninger. Nye, konkrete projekter vil derfor ske med økonomisk kompensation til lodsejerne eller ved offentlige arealerhvervelser. En række samarbejdsprojekter kan formodentlig gennemføres på frivillig basis og behøver ikke offentlig økonomisk støtte. Det kan f.eks. være åbning af adgang ad eksisterende stier eller nogle former for naturformidling. Der skal også gennemføres information og frivillig rådgivning rettet mod områdets beboere med hensyn til bevaring af natur- og kulturværdierne, nye erhvervs- og støttemuligheder etc. 8

11 Strids Mølle. Et stemningsfuldt natur- og kulturmiljø, beliggende i skovene mellem Åmoserne (se side 4-5). Stedet har fortælleværdi om de forskellige epoker i industrialiseringen, hvor vandkraften havde stor betydning. Den foreslåede naturpark rummer mange steder, der kan bruges i formidling af Danmarkshistorien fra istid til nutid. Foto: Morten Kjærgaard. Der gøres eventyrlige fund, når der pløjes i Store Åmose. Disse amatørarkæologer har specialiseret sig i at finde år gamle benspidser fra fiskespyd. Der er flere fund af sådanne redskaber fra Store Åmose end i resten af Europa tilsammen. Foto: Anders Fischer.

12 Flasken, som er omgivet af strandenge, er Halleby Ås udmunding i Storebælt og en værdifuld lokalitet for andefugle, gæs og vadefugle. Området er fredet og udgør den vestligste del af naturparken. Til venstre anes Halleby Ådal og Tissø i baggrunden se også kortet side Foto: Jan Kofoed Winther.

13 2 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN

14 VISIONEN Det er den overordnede vision, at etablering af naturparken skal styrke og udvikle de internationale og nationale natur- og kulturværdier samtidig med at den stadig kan fungere som et område med levende land- og skovbrug og udvikle sig til et stadig mere attraktivt område for friluftsliv og for bosætning i oplandet. Der bør med naturparken kunne ske en positiv udvikling indenfor alle områder: natur, kultur, friluftsliv, formidling, erhverv og bosætning. Næsten hele det danske landskab er påvirket af menneskelig aktivitet, især af jord- og skovbrug. Til de mest værdifulde naturområder hører f.eks. de kreaturafgræssede enge og især i kombination med våde moseområder og søer (denne kombination har stor betydning for et stort antal ynglende og rastende vandfugle). Naturpark Åmosen-Tissø kan med tiden komme til at danne en blå og grøn korridor gennem landskabet, der især bygger på disse værdifulde naturtyper samt en høj grad af naturlig udvikling, herunder af visse skovarealer hen imod naturskov. På formidlingsområdet er det især intensionen, at formidle de forskellige historiske perioders udnyttelse af lavbunds- og søområder fra jægerstenalder til nutid med jagt, fiskeri, transport, udnyttelse af vandenergi, landbrug og tørvegravning. Fra naturpark Åmosen-Tissø har denne formidling både internationalt og nationalt perspektiv. Det er også intensionen, at befolkningen i naturparken får de bedste muligheder for at opleve natur- og kulturværdierne. Formidling og information er med til at skabe forståelse for bevaring af natur- og kulturværdierne, ikke mindst i lokalbefolkningen og blandt de besøgende i de områder hvor værdierne skal bevares. Som størstedelen af det danske landskab er undersøgelses-området for naturparken næsten udelukkende i privat eje. Det er hensigten at vise, at man gennem lokale kræfter og lokalt samarbejde både kan styrke internationale og nationale natur- og kulturværdier samtidig med, at man udvikler et aktivt og attraktivt lokalsamfund. Hvis projektet lykkes, kan området være model for udviklingen indenfor lignende vigtige kulturlandskaber i Danmark, hvad enten de er udpeget som nationalparker eller ej. (Hvad dette angår er Åmosen-Tissø-Flasken allerede benyttet som dansk modelområde i et nordisk-baltisk projekt vedr. opretholdelse af levesteder i kulturlandskabet, som er gennemført af Nordisk Ministerråd ). Den foreslåede naturpark og de tilgrænsende områder skal stadig fungere med erhverv herunder landbrug. Landbruget, og særligt de græssende dyr, styrker på mange områder kulturlandskabets oplevelsesmuligheder. Det åbne landbrugsland i de tilgrænsende områder giver f.eks. fine udsigter over naturparken. De afgræssede arealer i ådalene og langs søbredderne hører desuden til områdets mest værdifulde naturtyper. Fra Halleby Ore. Foto: Morten Kjærgaard. Den foreslåede naturpark er en stor landskabskorridor, der strækker sig ind i Nordvestsjælland. Handlingsplanens forslag til nye naturprojekter vil bl.a. søge at styrke naturparken som spredningskorridor for plante- og dyrelivet. Det er også vigtigt, at styrke forbindelsen mellem naturparken og de tilgrænsende landskaber. Det kan f.eks. ske gennem mere beskedne grønne korridorer såsom grøfter, levende hegn, alléer og sammenhængende skovbælter. Alle disse korridor-typer er her med på fotoet fra herregårdsområdet øst for Tissø. Foto: Morten Kjærgaard.

15 P.C.Skovgaards billede fra 1847 viser øvre Halleby Å i forløbet gennem engene i Lille Åmose ved Askevad. Engene har været udnyttet til høslet og senere på sommeren til græsning (køerne på billedet er malet af Skovgaards ven Lundbye). Området er endnu ikke præget af den omfattende tørvegravning. Det er ikke hensigten at genindføre guldaldertiden og det er heller ikke muligt. Men samspillet mellem den uregulerede å og åengene med ekstensiv udnyttelse har ikke kun æstetisk, men også stor biologisk værdi og kan derfor ønskes genskabt mange steder indenfor naturparken. Den Hirschsprungske Samling, København.

16 GEOGRAFISK AFGRÆNSNING Lokaliteter indenfor naturparken Naturparken omfatter følgende sammenhængende lokaliteter: - Store Åmose (i vest afgrænset af vejen mellem Undløse og Stenlille) - Vandmølle- og skovområdet mellem Åmoserne, - Lille Åmose, - Tissø, - Bøstrup Ådal med åmose (mellem Tissø og Flaskehuse ved Høng) samt - Nedre Halleby Ådal med Flasken (mellem Tissø og Store Bælt). Disse lokaliteter er bundet sammen af vandløb og består hovedsagelig af sø, mose og vandlidende arealer. Afgrænsning af naturparken Naturparken afgrænses konkret af: - EF-habitatområderne langs Åmose Å og Halleby Å - EF-Fuglebeskyttelsesområdet Lille Åmose-Tissø-Bøstrup Ådal/ Hallenslev Mose - De potentielt våde enge i åmoserne og ådalene - En mindre udvidelse i forhold til ovennævnte arealer i den østlige del af Store Åmose, således at naturparkgrænsen følger arealudpegningen i forbindelse med vådgørings-projektet, som det er foreslået i Vestsjællands Grønne Hjerte (2001) samt - En passende del af skovområdet mellem Åmoserne (herunder Skarresø), således at man tilgodeser oplevelsen af vandmøllemiljøerne samt vandløbene i skovområdet. Naturparkområdet omfatter knap 80 km 2. Målt gennem områdets midte en strækning på 45 km.

17 Begrundelse for afgrænsningen Styregruppen har ønsket, at de to EF-habitatområder, Fuglebeskyttelsesområdet samt projektområdet for vådgøringen i Store Åmose skal udgøre kernen i naturparken. Disse områder indeholder store natur- og kulturværdier. De øvrige medtagne arealer indenfor naturparkområdet, der også indeholder store værdier, repræsenterer en naturlig afrunding af ovennævnte arealer og omfatter især potentielt våde enge. Om udvidelse af naturparken med tilgrænsende områder Naturparkområdet kan udvides med tilgrænsende områder såfremt lodsejerne ønsker det. Området består af kuperede morænejorder med land- og skovbrug samt lavbundsarealer og vandløb, der har forbindelse med naturparkområdet. Inden for disse områder vil land- og skovbruget kunne fortsætte efter gældende lovgivning som hidtil. Nye tiltag til styrkelse af områdets natur- og kulturværdier vil så ske efter frivillige aftaler med lodsejerne. Styregruppen anbefaler, at interesserede lodsejere søger viden i det materiale, der er produceret i forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsesprojektet og som er sammenfattet i nærværende rapport samt i en række specialrapporter, der uddyber særlige emner. Specialrapporterne kortlægger også i et vist omfang de tilgrænsende områders landskabs-, natur- og kulturværdier samt deres mulighederne for friluftslivet. Materialet kan danne grundlag for den enkelte lodsejers beslutning om at lade sin ejendom indgå i naturparken. Materialet giver et fingerpeg om de muligheder der vil være for at iværksætte frivillige eller støttede projekter indenfor bl.a. natur-, kultur-, turist- og friluftsområdet. Administrative grænser Naturparkområdet ligger i dag indenfor 9 kommuner. Når kommunalreformen er gennemført vil naturparkens arealer ligge indenfor 3 nye storkommuner: Kalundborg, Holbæk og Sorø.

18 HANDLINGSPLAN PÅ KORT OG LANGT SIGT Den videre proces. Indledende fase. I en indledende fase informeres om naturparken og mulighederne for opbygning af en naturparkorganisation. Denne fase indeholder følgende aktiviteter: - Markedsføring af naturparken, information om intensionerne og de konkrete aktiviteter. - Igangsættelse af lokale planlægningsaktiviteter bl.a. definition af frivillige interessegruppers arbejde. (Dette arbejde fortsætter under den nuværende styregruppe). - Drøftelse og etablering af naturparkorganisationen (Inddragelse af regionen, primærkommunerne, de nye storkommuner, lodsejere, lokale erhvervsorganisationer, idébestemte organisationer, m.fl. Udarbejdelse af vedtægter, valg af repræsentantskab og bestyrelse). - Etablering af sekretariat (det eksisterende sekretariat fungerer til ) - Udbygning af det finansielle grundlag for naturparkens aktiviteter (undersøgelse af finansieringsmuligheder, udarbejdelse af ansøgninger m.v.) - Information til lodsejere der kunne tænkes at tilslutte sig naturparken bl.a. med henblik på finansiering af projekter. Vådgøringsprojektet Samfundsøkonomiski analyse østlige del (Miljøministeriet af Store Åmose: m.fl.) Samfundsøkonomisk og analyse ejendomsmæssige (Miljøministeriet forundersøgelser m.fl.) og ejendomsmæssige (Direktoratetforundersøgelser Fødevareerhverv (Direktoratet Naturpark for Fødevareerhverv Åmosen-Tissø). for ErNaturpark i gang. Åmosen-Tissø). Er i gang. for Store Åmose: Projekt vedr. vandstandshævning i østlige del af Store Åmose bl.a. med henblik på bevaring af den arkæologiske kulturarv. Store Åmose: Naturpleje og genopretningsprojekter vedr. begrænsning af afvanding, udvikling af varierede skovlokaliteter (bl.a. naturskov), genskabelse af enge med græsning og høslet, rydning af træer og buske på stadig delvis åbne flader med tørvemosvegetation. Vandløbsforbedringer i form af udlæg af sten- og grusmaterialer samt beplantning etc. Projekterne er omfattet af Vestsjællands Amts eksisterende bevilling til naturgenopretning, særligt i Store Åmose. Tissø. Rydning og græs på bredder (igangsat). Forbedring af fugleøer. Naturforbedringer af de gamle slambassiner ved Gørlev Sukkerfabrik. Bromølletunnelen. Ændringer til forbedringer af vandløbsforholdene. Kortlægning og forslag til retablering af vandmøllernes damme, græsningsenge m.v. Gennemførelse af forbedringer i vandmølleområdet. Etablering af nye stier og ruter bl.a. tilrettelagt efter temaer Etablering af udsigtspunkter og observationsmuligheder (fugletårne og - skjul etc.) Anlæg af gangbroer i Store Åmose, så åen kan passeres flere steder. Etablering af simple overnatningspladser. Undersøgelse af behov og muligheder for anlæg af flere faste optagspladser for kano- og kajaksejladsen; vurdering af beskyttelse af sårbare vådområder Udvikling af Fugledegård-centeret bl.a. med formidlingsaktiviteter. Etablering af besøgscenter ved Bromølle. Etablering af naturskoler, evt. fælleskommunale. Organisering og udvikling af natur- og kulturvejledningen; etablering af netværk af lokale historiefortællere. Restaurering og delvis genopbygning af Husede-lejren. Igangsættelse af konkrete formidlingsaktiviteter, herunder udvikling af satellit-centre, mini-udstillinger, mulighed for tørvegravning etc. Informationsskiltning af naturparkområdet. Udgivelse af diverse informationsmateriale samt udvikling af hjemmeside. Udvikling af logo og designprogram. Støtte til udvikling af alternative erhvervsmuligheder: bed & breakfast, bondegårdsferie, gårdbutikker etc. Naturparkens omgivelser som forsøgsområde for aktivt miljøvenligt landbrug, bl.a. med ammoniakreducerende tiltag, som kan begrænse miljøbelastningen. 16 -

19 Handlingsplan på kort og langt sigt Skemaet indeholder en oversigt over aktiviteter, der er forslået af interessegrupperne, og som styregruppen mener skal indgå i det videre arbejde. De fleste af forslagene er nærmere beskrevet i rapportens senere del. Skemaet indeholder aktiviteter, der forventes gennemført eller påbegyndt på kort sigt - dvs. 2-3 år og planer, der videreføres eller først igangsættes på længere sigt dvs. 3-6 år. Placeringen i de to kolonner beror på en kombination af skøn vedr. dels vigtighed og dels gennemførlighed. Nogle projekter vil kræve tekniske forundersøgelser, inden de kan realiseres, og mange vil også kræve aftale om samarbejde med lodsejerne. Handlingsplan for tilgrænsende områder som frivilligt tilslutter sig naturparken. De tilgrænsende områder skal tilbydes følgende projekter: De tilgrænsende ådale og andre lavbundsområder kan omfattes af projekter der vedrører: - kreaturgræsning, - begrænsning af afvanding, - genskabelse af enge med græsning og høslet, - genskabelse af slyngede åløb, - vandløbsforbedringer i form af udlæg af sten- og grusmaterialer samt - beplantning langs å-bredderne. De tilgrænsende skov- og landbrugsarealer kan omfattes af projekter der vedrører en øgning af kulturlandskabets naturindhold, og specielt initiativer til bedring af de økologiske forbindelser mellem det foreslåede naturparkområde og de omgivende, opdyrkede morænejorder. Det kan være projekter der vedrører: - naturvenlig landbrugsdrift, - overførsel af arealer til vedvarende græs, - styrkelse af skovenes naturindhold, - genskabelse af kreaturgræsning på overdrev (bl.a. i tilknytning til skov), - genskabelse af levende hegn og stengærder, - genskabelse af småmoser og vandhuller, - plantning af enkelttræer, alléer og vejtræer i øvrigt. Den foreslåede naturpark med tilgrænsende områder er meget tyndt befolket. Det skønnes, at der max. er bosat 75 personer indenfor naturparkområdet, der omfatter ca. 80 km 2. I de tilgrænsende områder, der kunne blive en del af naturparken, såfremt jordejerne ønsker det, bor der max mennesker. Vestsjællands Amt. 17

20 18

21 BAGGRUNDSMATERIALE FOR STYREGRUPPENS INDSTILLING 3 STATUS OG UDVIKLINGSMULIGHEDER Til højre på fotoet ses Store Åmose med de karakteristiske aflange moselodder og den regulerede å. Til venstre på fotoet - på morænejordene nord for mosen og udenfor naturparken - ses landsbyen Skellingsted med gammel stjerneudstykning og jordene fint afgrænset af skov. Foto: Jan Kofoed Winther. 19

22 3.1 LANDSKABELIGE VÆRDIER Landskabsanalyse for undersøgelsesprojekt Åmosen-Tissø. Dette afsnit indeholder et resumé af specialrapporten Undersøgelsesområdet Naturpark Åmosen-Tissø. Landskabsanalyse. Landskabsanalysens indhold Landskabsanalysens indhold er beskrevet i notatet Landskabsanalyser og pilotprojekter til nationalparker, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Det er heri angivet, at formålet med landskabsanalysen er at: - beskrive områdets karakteristika, særpræg og udseende. - vurdere udviklingstendenser og konsekvenser af mulige ændringer. - vurdere sammenhængen med andre interesser/planlægningstemaer og eventuelle forvaltningsbehov. Det må understreges, at rapportens vurderinger af områdets potentiale og nye tiltag alene er foretaget ud fra landskabelige, rumlige og æstetiske vurderinger, og ikke ud fra en helhedsbetragtning der også inddrager f.eks. biologiske og miljømæssige hensyn. (Under afsnittet Vurdering af de landskabelige udviklingsmuligheder er der foretaget en vurdering af forholdet til andre interesser). Generelt om området Analyseområdets afgrænsning fremgår af kortet. Afgrænsningen følger en række veje.

23 Centralt i analyseområdet ligger et sammenhængende system af lavbundsområder med ådale, søer og moseområder, som strækker sig fra Store Bælt til Undløse-Stenlille-vejen. Projektets styregruppe har udpeget dette centrale område som naturpark. I overensstemmelse med Miljøministeriets retningslinier er der valgt et analyseområde der går udover det foreslåede naturparkområde og inkluderer en række naboområder, der har relationer til naturparken mht. landskabsdannelse, kulturhistorie og/eller natur. Analyseområdet er inddelt i delområder Analyseområdet er inddelt i 8 delområder med en ensartet landskabskarakter. Delområderne er hver beskrevet med hensyn til: - Landskabsdannelse og hovedformer. - Arealanvendelse og karakteristisk vegetation. - Bebyggelsesstruktur og markante kulturhistoriske træk. - Rumlig og æstetisk vurdering. Udsigtsforhold. De 8 delområder med en kort karakteristik fremgår af kortet. En nøjere beskrivelse af hvert delområde findes i specialrapporten. SAMMENFATTENDE BESKRIVELSE AF ANALYSEOMRÅDET Landskabets dannelse I Vestsjælland er landskabets hovedformer et resultat af gletsjerens virke under sidste istid for ca år siden især det såkaldte Bælthavsfremstød. Dette isfremstød har skabt mange markante landskabsformationer indenfor analyseområdet. Se det geomorfologiske kort på næste side. Der er fire dominerende geologiske hovedformationer: - randmorænebakkerne (omkring Skarresø, vest for Tissø og mindre markant syd for Store Åmose) - dødisområderne med særlige bakkedannelser (alle analyseområdets øvrige morænejorder) - smeltevandsområderne (det sammenhængende system af lavtliggende jorder og bassiner dvs. åmoserne, Tissø, og tilknyttede ådale med Åmose Å, Halleby Å og Bøstrup Å) - tidligere havdækket område (nedre del af Halleby Å og Flasken).

24 Dødisområder med karakteristiske bakkeformationer ved Knabstrup. Analyseområdet indeholder mange stærkt kuperede dødisområder. Bakkerne består af materiale, som er aflejret i søer i gletsjerens overflade. Foto: Morten Kjærgaard. Geomorfologisk oversigtskort over Nordvestsjælland viser hvordan lavbundsarealerne i naturparken ligger på smeltevandsaflejringer og tidligere havdækket areal. Fra publikationen Fredningsplanlægning. Vestsjællands Amtskommune af Ole Humlum. Modificeret af Mikkel U. Hede.

25 Indenfor analyseområdet er der ikke mindre end 21 herregårde, der næsten alle har eng- og moselodder indenfor naturparken. Her ses Torbenfeldt, der ligger nord for Store Åmose i en vandfyldt lavning i det kuperede dødisområde. Foto: Morten Kjærgaard. Fra Halleby Ore, et husmandsområde udstykket på gammel overdrevsjord i kanten af Lille Åmose. De lavtliggende åmoser er dannet af smeltevand fra gletsjeren. Foto: Morten Kjærgaard.

26 Bebyggelsesstruktur Analyseområdet er især karakteristisk og værdifuld ved: - en stor koncentration af herregårde med tilknyttede ofte sammenhængende herregårdslandskaber. Ikke mindre end 21 ejendomme indenfor området kan betegnes som herregårde. - en række markant lokaliserede landsbyer, der stadig har bevaret en klar stjerneudstykningsstruktur. Landsbyjordene er tillige ofte helt eller delvis afgrænset af skov. - en række husmandsudstykninger på gammel og kuperet overdrevsjord. Bevoksningsstruktur Skovene kan inddeles i 5 hovedområder efter deres lokalisering og karakter: 1. Skovområdet mellem åmoserne. Området indeholder bl.a. herregårdene Kattrup, Dønnerup og Astrup og en lang række attraktive mindre skovrum med overdrev, enge, mølledamme og dyrkede marker. 2. Herregårdsskovene nord for Store Åmose. Skovområdet danner et sammenhængende hele med store landskabsrum omkring herregårdsmarker og landsbyer. Det er karakteristisk for analyseområdet, at mange landsbyer er stjerneudstykkede samtidig med at jorden er (delvis) omkranset af herregårdsskov. Det giver en fin landskabelig markering af landsbyjorderne. Dette gælder bl.a. Skamstrup og på den anden side af skovbæltet -Tømmerup. I baggrunden ses Store Åmose med de karakteristiske, aflange moselodder. Foto: Jan Kofoed Winther. Skamstrup set fra syd. Den gamle mølle og kirken ligger markant på toppe af gamle issøbakker i det kuperede dødisområde. Foto: Morten Kjærgaard. 24

27 3. Den østlige del af Store Åmose. Området domineres af en række større skove og plantninger samt en del moser, selvgroede bevoksninger (bl.a. med tørvegrave). Det store og flade, østlige åmose-område har hedeslette-karakter, hvor skove og plantager står som kulisser i det flade landskab. 4. Skovene syd for Store Åmose. Skovene er hovedsagelig anlagt på lavtliggende og vandlidende jorde i forbindelse med Bjørnevad Ådal. Danner en fin landskabelig afgrænsning mod ådalen. 5. Herregårdsskovene i højlandet øst for Tissø. Hovedsagelig mindre skovområder, men med markant landskabelig lokalisering, der bl.a. omkranser herregårdsmarker. Øverst: Den østlige del af Store Åmose. Flere steder opleves skovene som kulisser i det flade moseterræn. Foto: Morten Kjærgaard. Nederst: Overdrev ved Langås i skovområdet mellem Åmoserne (se side 4-5). Foto: Morten Kjærgaard. 25

28 Overordnede konklusioner Der kan konkluderes følgende om analyseområdets landskaber: - Analyseområdet illustrerer de væsentligste geologiske formationer og dannelsesprocesser i Vestsjælland. - Der er en meget stor rumlig og landskabelige variation indenfor området som helhed. Området er bl.a. karakteristisk ved store højdeforskelle og kontraster mellem de lave mose- og søområder dannet af smeltevandet og de omgivende, markante bakkeområder dannet i gletsjerområdet. - Analyseområdet er karakteristisk ved en stor koncentration af herregårde i alt 21 - og en række sammenhængende og attraktive herregårdslandskaber i meget kuperet terræn. - Analyseområdet indeholder en varieret bebyggelsesstruktur. Udover herregårdene består området bl.a. af en række landsbyer med karakteristisk stjerneudstykninger, karakteristiske husmandsudstykninger på marginaljorder (bl.a. gamle overdrev) samt en fremherskende bebyggelsesstruktur langs mose- og ådalskanterne, hvor landbrugene har både mosejord og dyrkbar morænejord indenfor samme parcel (er især fremherskende i den vestlige del af analyseområdet). - Analyseområdet indeholder en række skovkomplekser, der fremtræder som sammenhængende helheder og som er tilknyttet herregårdslandskaberne samt kultiveringen af Store Åmose. - Løvskovene, der er anlagt på de kuperede og svært opdyrkelige morænejorder, fremtræder meget afvekslende og attraktive. - Der er flere steder en interessant kulturhistorisk og landskabelig variation indenfor de enkelte delområder trods samme geologiske oprindelse og overfladeform (f.eks. herregårdslandskaber og gårdbrugsområder indenfor samme landskabsområde, bl.a. randmorænebakken vest for Tissø). - Der er, bortset fra tre højspændingsledninger, ingen betydelige infrastrukturelle eller andre større anlæg der har indflydelse på landskabskarakteren. VURDERING AF DE LANDSKABELIGE UDVIKLINGSMULIGHEDER I det følgende er der foretaget en vurdering af udviklingsmulighederne på baggrund af landskabets karakter og værdier, således som disse er beskrevet og vurderet under delområderne. Forslag til styrkelse af de landskabelige værdier tager udgangspunkt i stedets eksisterende værdier og identitet: de egnskarakteristiske værdier. Hvad er karakteristisk og værdifuldt i dette område frem for andre områder? Hvordan bevares og styrkes områdets særlige identitet? Hvordan kan en udvikling finde sted, uden at de egnskarakteristiske værdier forringes? Nye skove og plantninger. Analyseområdet er som helhed stærkt påvirkelig overfor nye større plantninger. Det gælder både i de mere flade områder, men især i bakkeområder med fine geologiske enkeltformationer, bl.a. issøbakker. Men også her gælder, at nye bevoksninger kan styrke de landskabelige værdier, såfremt de indføjes i den eksisterende og værdifulde bevoksningsstruktur. Det må bero på en konkret vurdering af lokaliteten, hvorvidt nye plantninger vil være i overensstemmelse med biologiske og kulturhistoriske interesser. Græsningsområder. Mange af egnens traditionelle landskabelige værdier er afhængig af kreaturgræsning bl.a. de åbne og smukke dødisbakker samt åbne moseområder. Som følge af nedgangen i kvægbestanden er der bl.a. sket en tilplantning og tilgroning af de gamle permanente overdrev. Græsningen må derfor med offentlig støtte - søges fremmet på udvalgte og traditionelle græsningslokaliteter, bl.a. på de mest markante issøbakker, i ådalene samt i søernes bredzoner. Nye græsningsoverdrev vil styrke de biologiske værdier. Vildtremiser. Vildtremiser kan tilføre landskabet æstetiske værdier, såfremt de indpasses på naturlig måde i terrænet og der anvendes egnskarakteristiske planter og træer. Vildtremiserne har ofte firkantede former, der dårligt er indpasset i de kuperede landskaber. Nye vildtremiser med egnskarakteristiske træer vil styrke de biologiske værdier. Levende hegn og gærder. Generelt er en styrkelse af den traditionelle og karaktergivende hegnsstruktur indenfor analyseområdet ønskelig. Dels understreger de levende hegn landskabets historiske udvikling og udnyttelse - f.eks. de stjerneudstykkede landsbyer - og dels understreger hegnene terrænformerne i de kuperede områder. Nye levende hegn og gærder vil rigtigt lokaliseret styrke de kulturhistoriske og biologiske værdier, bl.a. i form af grønne korridorer. Enkeltstående træer, alléer og vejplantninger. Alléer og enkeltstående træer er karakterskabende og naturlige elementer i især herregårdslandskaberne og bør derfor plejes og fornys. Helt nye enkeltstående træer bør plantes på udvalgte steder, f.eks. hvor der er en kulturhistorisk baggrund herfor. Gamle vejplantninger med typiske danske vejtræer bør genplantes på udvalgte strækninger. Nye enkeltstående træer vil rigtigt lokaliseret styrke landskabets biologiske og kulturhistoriske værdier. Andre småbiotoper. Analyseområdet indeholder mange småbiotoper i form af vandhuller, stejle skrænter med naturlig tilgroning, småmoser etc. Mange våde småbiotoper er gennem tiden blevet opdyrket. Det er biotoper der generelt tilfører landskabet oplevelsesværdier og må derfor om muligt genskabes. Nye småbiotoper vil styrke landskabets biologiske værdier. Alle ovennævnte forslag styrker landskabets oplevelsesmæssige værdier og er derfor umiddelbart af interesse for friluftslivet. Udviklingsmuligheder. Forholdet til andre interesser. I det følgende vurderes en række fysiske ændringer, der har betydning for landskabets udseende og karakter. Større bygninger og anlæg vil generelt kunne påvirke landskaberne i negativ retning, især i de meget åbne landskaber, men også på udsatte steder i bakkeområderne. På den anden side er der også gode muligheder for at indpasse f.eks. nye landbrugsbygninger i landskabet, hvis de indpasses i den eksisterende bygningsstruktur, og hvis de indpasses på en måde, så de ikke visuelt dominerer større områder. Det må bero på konkrete vurderinger af lokaliteten, hvorvidt nye bygningsanlæg vil være i overensstemmelse med andre interesser. Modstående side: Det er tydeligt, at mange ejendomme i området har store jagtinteresser. Det ses bl.a. på de mange vildtremiser. De har ofte kvadratiske former og indeholder træer, der ikke er hjemmehørende i dansk natur. Her er dog et godt eksempel på vildtremiser vest for Ulkestrup der falder naturligt ind i landskabet, og som består af samme træarter som findes i de omgivende levende hegn. Foto: Morten Kjærgaard. 26

29 På Selchausdal er der nyplantet en del alléer, som er en karakteristisk del af et herregårdslandskab. Det er også en mulighed at genskabe nogle af egnens gamle vejplantninger, ikke mindst i kuperede områder, hvor de kan understrege landskabsformerne. Foto: Morten Kjærgaard. Ca. 60% af analyseområdets skov er løvskov og ca. 40% nåleskov. Man bør fremme de eksisterende skoves æstetiske værdier i form af nye udsigter, græsningsskove og naturskove. Foto: Morten Kjærgaard. 27

30 Indenfor analyseområdet findes en del enkeltstående træer på marker, i hegn, på fortidsminder og på overdrevsarealer. Her på et mindre overdrev ved Ulvig nord for Ulkestrup. Landskabets enkeltstående træer er karaktergivende og har ofte stor æstetisk effekt. Enkeltstående træer bør derfor bevares og nye plantes. Små overdrevsarealer, der som her er tilknyttet en fugtig lavning/sø og kuperet jord, er en naturtype, som bør bevares med fortsat afgræsning og om muligt udvides. Uden afgræsning ville dette område gro til eller eventuelt blive tilplantet, som det er sket på mange lignende lokaliteter indenfor analyseområdet. Foto: Morten Kjærgaard. Nedenfor: I takt med kvægbrugets tilbagegang er der sket en del tilplantning af gamle overdrev. Det har negativ betydning for landskabsoplevelsen, specielt i et område med mange smukke og karakteristiske bakkeformationer. Det øverste foto viser en issøbakke under tilgroning og tilplantning, hvor der formentlig tidligere har været et overdrev (vest for Hørdal Plantage). Det nederste foto viser en tilsvarende bakke, hvor man stadig kan opleve den smukke bakkeformation (Burebjerg øst for Bennebo). Foto: Morten Kjærgaard. 28

31 Hele analyseområdet har gennem de seneste 30 år haft en markant tilbagegang i kvægbesætninger og som følger heraf i græsningsarealer i omdrift og permanente overdrev. Illustrationen viser de afgræssede arealer i 1970 indenfor landsbyen Bennebo s jorder. I alt 26 gårde havde kvægbesætninger med i alt 725 stk. kreaturer. I 2004 er der ikke længere malkekvægsbesætninger i området, og kun 3 gårde har mindre kødkvægsbesætninger, max. 40 stk. kreaturer. Det skønnes at det samlede græsudlæg til kreaturer i samme område udgør ca. 20 tdr. land. Hertil kommer dog mindre græsningsarealer med heste og får. Kreaturgræsningen må søges fremmet på udvalgte lokaliteter, bl.a. på en række af de gamle overdrev på issøbakkerne og i randen af moseområderne. Regionplanlægningen I landskabsanalysens anbefalinger er der alene taget hensyn til landskabskarakter og æstetik og ikke en helhedsbetragtning der også omfatter f.eks. specifikke biologiske og miljømæssige hensyn. Helhedsbetragtninger og lovbundne arealbindinger fremgår af regionplanen for Vestsjællands Amt. Planens arealbindinger inden for analyseområdet omfatter bl.a.: Internationale naturbeskyttelsesområder (EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområde - dog kun Tissø og Lille Åmose). Fredninger. 3-områder og vandløb. Afgrænset kulturmiljø. Besøgsområder. Større uforstyrrede landskaber. Skovrejsningsområder. De fleste af disse arealkategorier er vist på kort andre steder i rapporten. Det skønnes, at alle regionplanens anbefalinger umiddelbart er i overensstemmelse med dette notats forslag om sikring og udvikling af områdernes landskabelige og oplevelsesmæssige værdier. Følgende generelle udviklingstendenser er nævnt i regionplan som værende af betydning for udviklingen i Vestsjællands amt: - en generel stigende mobilitet, - gode forbindelser til København (25% af arbejdsstyrken arbejder udenfor amtet, næsten alle i hovedstadsregionen), - relativt billige boliger i Vestsjælland, - nedgang i beskæftigelsen i landbruget, - vanskelige forhold for landdistrikterne mht. service, beskæftigelse, bosætning m.v. Kommuneplanlægningen Som en del af landskabsanalysen er der foretaget en gennemgang af områdets 9 kommuneplaner. Der er ikke fundet ønsker eller retningslinier, der er i uoverensstemmelse med denne landskabsanalyses resultater og udviklingsforslag. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke indenfor det ret store analyseområde findes byer/lokalcentre/landsbyer med byudvikling. I stort set alle kommuneplaner ønskes landområderne, herunder analyseområdet, udviklet til et attraktivt bosætningsområde. En række kommuner ønsker en aktiv turistudvikling, der bygger på områdets natur- og kulturværdier. Ingen ønsker større ferie- eller turistanlæg lokaliseret i området. Mange kommuner ønsker en styrkelse af natur- og kulturværdierne, bl.a. landsbymiljøerne. Der er ofte angivet ret detaljerede forbedringsforslag, som man ønsker skal realiseres på frivillig basis. Ingen kommuneplaner har tilkendegivelser i retning af særlige restriktioner for landbruget hverken planlægningsmæssigt eller på andre områder. De fleste kommuner ønsker en aktiv erhvervspolitik bl.a. med alternativer til landbrugsproduktionen, bl.a. med ny anvendelse af nedlagte landbrugsbygninger. Konsekvenser for landskabet. Udviklingsmuligheder Der tegner sig - ud fra de beskrevne udviklingstendenser i region- og kommuneplanerne - to mulige scenarier af betydning for landskabets karakter. De kan betegnes som yderpunkter i udviklingen og tager udgangspunkt i områdets stærke side, nemlig tilstedeværelsen af store landskabs-, natur- og kulturværdier: Scenarium 1. Området overlades til sig selv. De landskabelige værdier vil langsomt forringes i store dele af området. Moser og græsningsjorder vil i vidt omfang gro til (ikke ubetinget negativt for naturværdierne). Levende hegn vil gå til. Området marginaliseres i dette ords egentlige betydning. Flere landbrug nedlægges og antallet af tomme landbrugsbygninger stiger. Der sker en fraflytning fra området og en forsumpning af visse landsbyer og bebyggelser. Scenarium 2. De landskabelige værdier styrkes. Området udvikles som attraktivt bosætnings- og besøgsområde (bl.a. for pendlere der arbejder i hovedstadsområdet). Der skabes et ændret erhvervsgrundlag med produkter og aktiviteter, der bl.a. relaterer sig til natur- og kulturgrundlaget (bl.a. turisme og visse levnedsmi ddelprodukter). De to scenarier forudsætter forskellig indsats. Scenarium 1. Der gennemføres ingen ekstraordinær indsats. Scenarium 2. Der gennemføres en aktiv indsats på flere områder: en aktiv natur- og kulturpolitik (f.eks. udpegning af området som naturpark), en aktiv erhvervspolitik (herunder en aktiv turistpolitik), markedsføring af området som bosætningsområde, høj grad af ekstern støtte til en aktiv natur- og kulturindsats (bl.a. national og EU-støtte). 29

32 Fra landskabsanalysens delområde 1. Halleby Ås udløb i Store Bælt gennem Flasken (se side 10-11), er et af de områder i naturparken, hvor naturen her vandløbet stort set udvikler sig frit, mens de omgivende enge og strandoverdrev præges af græsningen. Fra delområde 2. Tissø med Sæby Kirke til højre. De afgræssede enge i forgrunden er en del af Tissø Vildtreservat. Til højres ses den tilgroede søbred. Her er der en plan om rydning af træer og buske og iværksættelse af græsning. Fotos: Jan Kofoed Winther.

33 Fra delområde 4. Herregårdsområdet i det kuperede terræn øst for Tissø er præget af store markenheder, hegn, vildtremiser og skove. Foto: Jan Kofoed Winther. Fra delområde 5. Fra skovene i vandmølleområdet mellem Store og Lille Åmose. I forgrunden Strids Mølle med mølledam, i baggrunden Skarresø. Se også foto side 9 øverst. Foto: Jan Kofoed Winther.

34 3.2 NATURVÆRDIER Indhold Dette afsnit indeholder en sammenfatning af de bidrag, der vedrører naturværdierne. Der er materiale fra arbejdsgruppen vedr. natur, fra konsulenterne Biomedia og Vildnis og en rapport fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i Vestsjælland med oversigt over fugle og fuglelokaliteter i Naturpark Åmosen-Tissø suppleret med et DOF-notat til kulturhistorisk arbejdsgruppe vedr. fugle afhængige af levesteder i kulturlandskabet. Endvidere har der været gjort brug af det omfattende materiale på Vestsjællands Amts hjemmeside, bl.a. vedr. habitatområder. Miljøministeriets ønsker til nationalparkernes naturindhold Miljøministeriet peger i et notat vedr. biologiske undersøgelser indenfor potentielle nationalparkområder på de forhold, der i særlig grad skal berøres: - løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling - forbedringer af kvaliteten af de eksisterende naturområder - naturgenopretning og etablering af nye naturområder - etablering af større, sammenhængende naturområder - etablering af sammenhænge og forbindelser mellem naturområderne - sikring af muligheder for, at naturen frit kan udvikle sig - sikring af kontinuiteten i naturens udvikling og naturforvaltningen - at beskyttelsen af de mest sårbare områder går forud for benyttelsen - sikring af, at kvaliteten af nationalparken er både internationalt og nationalt overbevisende. I Naturpark Åmosen-Tissø er det hensigten at sikre og udvikle naturen indenfor et større sammenhængende system af naturtyper, der er forbundet af Åmose Å og fortsættelsen i Halleby Å. Det drejer sig fra udmundingen i Storebælt om marint forland, ådale med enge og moser, søer samt skov- og kratområder. Det er ønsket indenfor dette langstrakte, sammenhængende område både at fremme de naturlige og de menneskeskabte processer, der kan gavne det vilde plante- og dyreliv. Vådområderne udgør størstedelen af området, og her er sket store forringelser gennem afvanding og opdyrkning, som nu søges modvirket ved naturgenopretning. En sådan genopretning vil også kunne give bedre sammenhæng mellem de nu opdelte mose- og engarealer i ådalene. Men der er også i naturparkområdet mange glimrende levesteder i dag, som vil kunne sikres ved forsat drift, typisk gennem græsning, der bedst foretages i et samvirke med det lokale landbrug. Man må forudse, at der vil være behov for offentlig tilskyndelse, for at man kan forvente, at det tilstrækkelige antal dyr er nogenlunde stabilt til rådighed. De fleste, store landbrug i området har i dag enten svineproduktion eller planteavl, men der er dog også en del kvæg og får. I åmoserne, og særligt i Store Åmose, er der områder i stærk tilgroning med Birk o.a. træer, som det ikke vil være muligt at ændre uden en meget stor indsats og ringe sikkerhed for et godt 32