Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
|
|
- Lærke Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
2 Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær alternativ behandling. Professionel sygepleje handler i høj grad om patientinddragelse og rummelighed. Det betyder, at sygeplejersker skal være åbne for en dialog om borgerens/patientens eventuelle brug af komplementær alternativ behandling. Det er væsentligt, at vi forholder os til komplementær alternativ behandling på de områder, hvor det har betydning for sygeplejerskers arbejde. Dette udspil har til formål at præsentere Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til, hvordan vi kan forholde os til komplementær alternativ behandling (KAB) i en professionel sygepleje. Fagligt Selskab for sygeplejersker med interesse for komplementær og alternativ behandling, Fagligt Selskab for kræftsygeplejersker, Fagligt Selskab for undervisende sygeplejersker og Sygeplejeetisk Råd har deltaget i den arbejdsgruppe, som har udarbejdet udspillet. Udspillet henvender sig til sygeplejersker på alle niveauer og tværfaglige samarbejdsparter i sundhedsvæsenet. Det er vores håb, at det kan danne baggrund for faglige debatter blandt sygeplejersker og andre faggrupper i sundhedsvæsenet til gavn for borgere og patienter. God læselyst. Grete Christensen, formand, DSR 2
3 Dansk Sygeplejeråds forståelse af komplementær alternativ behandling - KAB Der eksisterer i dag ikke en officiel definition af komplementær alternativ behandling.sundhedsstyrelsen karakteriserer området som komplekst og svært at overskue, idet det omfatter behandlinger og metoder lige fra det videnskabeligt beskrevne til det mere eller mindre udokumenterede. 1 I Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2011 for den palliative indsats anvendes betegnelsen komplementær behandling. 2 Vi anvender betegnelsen komplementær alternativ behandling, KAB, som den er defineret af Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 3, ViFAB: Behandlingsformer udført af behandlere, der ikke er autoriserede sundhedspersoner. Behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, men som er baseret på metoder, der hovedsagligt bruges uden for sundhedsvæsenet. Behandlingen skal kunne udføres af personer uden sundhedsfaglig autorisation Udspillet forholder sig særligt til følgende del af definitionen: Behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, men som er baseret på metoder, der hovedsagligt bruges uden for sundhedsvæsenet. Desuden vil sygeplejerskers rolle vedrørende dialog med borger/patienter om KAB være i fokus. Grænserne og opfattelserne hos sundhedsprofessionelle af alternativ og komplementær behandling flytter sig i takt med, at tidligere alternative behandlinger nu udbydes i sundhedsvæsenet, f.eks. kiropraktik og akupunktur. Sygeplejersker har konkret berøring med patienter og borgere, der komplementerer en konventionel behandling med en alternativ behandling. Det er derfor nødvendigt at sygeplejersker forholder sig til komplementær alternativ behandling for at sikre en optimal sygepleje, der inddrager patientens mestring af sygdom og kontrol over eget liv Sundhedsstyrelsen 2011, Anbefalinger for den palliative indsats 3 ViFAB er en selvejende institution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. ViFABs formål er: at øge viden om og kendskabet til forskellige former for alternative behandling og deres virkning - at fremme og udvikle forskning på området - at fremme en dialog mellem sundhedsfagligt personale, alternative behandlere og brugere. 3
4 Patienters brug af KAB skal tages alvorligt Befolkningens brug af alternative behandlingsmetoder er støt stigende. Patienter anvender både naturlægemidler og kosttilskud og går til alternative behandlere. De mest populære behandlingsformer er massage, osteopati og andre teknikker, såsom zoneterapi og akupunktur, hvor akupunktur er den hyppigst anvendte 4. Fakta Danskernes brug af KAB Tal fra folkesundhedsundersøgelsen, Sundhed og sygelighed i Danmark 2010, viser: Stigende anvendelsen af KAB, fra 10 % i 1987 til 26 % i % af den voksne befolkning har brugt alternativ behandling på et tidspunkt og 26 % har gjort det inden for det seneste år. Dette svarer til, at knap 1,2 mio. personer i Danmark har brugt en eller flere former for alternativ behandling inden for det seneste år. ( dk) Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser: At over halvdelen af alle kræftpatienter i Danmark anvender alternativ behandling som supplement til kræftbehandlingen. Anvendelsen af KAB skyldes ikke mistro til den etablerede behandling, men ønsket om at få mere modstandskraft, energi og livskvalitet og for at reducere følgerne af sygdommen og bivirkningerne ved behandlingen. Undersøgelser viser, at KAB også kan være en stor hjælp for patienter, der har brug for rehabilitering i forhold til langvarige følgevirkninger efter behandling, 5 ligesom borgere med kroniske sygdomme anvender KAB 6. Den øgede brug af KAB beskrives af forskellige forskere i alternativ behandling som en reaktion på, at der er behov for at befolkningens sundhedsproblemer også håndteres ved tiltag og behandlingsformer, der styrker menneskers selvhelbredende potentiale 7. Forskning viser, at KAB giver borgere/patienter mulighed for at fortolke deres krop, helbredsproblemer og symptomer på nye og anderledes måder, som åbner nye muligheder for mestring og kan øge følelsen af kontrol 8. Dette viser, at det er vigtigt for borgere/ patienter, at sygeplejersker har viden om KAB, så der er mulighed for en ligeværdig dialog. Det er nødvendigt, at sygeplejersker fremover har viden om komplementær alternativ behandling for at sikre en optimal sygepleje, der inddrager patientens mestring af sygdom og følelse af kontrol over eget liv. Hovedparten af sygeplejersker har i dag konkret berøring med patienter og borgere, der komplementerer en konventionel behandling med en alternativ behandling. (Kræftpatienters brug af alternativ behandling. Anker, N. 2006, 4 Sundhed og sygelighed i Danmark Statens Institut for Folkesundhed www. si-folkesundhed.dk 5 Jensen, E, Rehabilitering på tværs. Myskja, A., Komplementær og alternativ behandling. På vej mod en integreret medicin. Denmark: Munksgaard Danmark. 6 Johannesen, Helle, Alternativ behandling i Europa, 1995, Institut for Antropologi, Københavns Universitet, 2001, revideret af Lønroth, Helle. 7 Ehdin, S., Det selvhelbredende menneske, Aschehoug Dansk Forlag A/S. Karoliussen M, Sykepleie tradisjon og forandring. En humanøkologisk tilnærmning. Oslo, Nyt Nordisk Forlag, Myskja, A, 2010, Komplementær og alternativ behandling, på vej mod en integreret medicin, Munksgaard, Danmark. 8 Johannessen, H., Livskraft og mennesker 1995, Munksgaard. Egeland E, Eksepsjonelle kreftpatienter, Klinisk sygepleje 20. årgang, nr. 4, Buchwald, Svenningsen og Svendsen, En alternativ vej, tidsskriftet Sygeplejersken nr. 15,
5 Sygeplejersker skal initiere dialogen om KAB med borgeren/patienten Sygeplejersker er tæt på borgere/patienter og pårørende døgnet rundt og har forudsætninger for at tilbyde en professionel og etisk forsvarlig dialog. Dette giver en unik mulighed for at indlede en dialog om eventuel anvendelse af KAB. Anvendelsen af KAB er oftest på borgerens eget initiativ, enten under indlæggelse eller i hjemmet. Sygeplejerskens holdning og viden om KAB er afgørende for en positiv og professionel dialog. Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til dialog om KAB Sygeplejersker har en viden om KAB og møder borgere/patienter og pårørende med tillid og respekt, hvilke også omfatter deres valg af KAB. Sygeplejersker initierer systematisk en åben dialog om KAB med borgere, patienter og pårørende, som anvender eller har et ønske om at anvende KAB. Sygeplejerskers holdning og viden om KAB er afgørende for en positiv og professionel dialog. Sygeplejersker er særligt opmærksomme på eventuelle ulemper eller risici i forbindelse med konventionel behandling. Det kan medvirke til at øge patientsikkerheden. Sygeplejersker efterlever de sygeplejeetiske retningslinjer i dialogen om KAB. Det indebærer at menneskets mulighed for at tage ansvar for eget liv ikke må medføre, at den enkelte overlades til sig selv heller ikke, når patienten vælger KAB. En undersøgelse viser, at 18 % af de adspurgte kræftpatienter oplever en afvisende holdning til dialog om KAB hos sundhedsprofessionelle 9, og udenlandske undersøgelser finder, at helt op mod 77 % undlader at informere om brug af KAB, da de er bange for reaktionen hos de sundhedsprofessionelle 10. En ph.d.-afhandling fra 1998 viser, at sygeplejersker som faggruppe har den højeste grad af åbenhed overfor KAB, og patienter henvender sig oftest til sygeplejersker med spørgsmål vedrørende KAB 11. Samtidig er sygeplejersker generelt positive overfor konkrete alternative behandlinger, såsom meditation, zoneterapi, massage og akupunktur. Derimod udviser sygeplejerskerne langt større forsigtighed og bekymring, når det gælder præparater til indtagelse 12. Sygeplejerskers etiske ansvar i forhold til KAB kan efterleves i praksis med udgangspunkt i Sygeplejeetisk Råds holdningspapir om KAB 13. De sygeplejeetiske retningslinjer siger blandt andet, at sygeplejersken skal fremme patientens selvbestemmelse og respektere patientens valg, således at det enkelte menneske sikres mulighed for at bevare magt over egen tilværelse. Som forudsætning herfor skal sygeplejersken medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg 14. En åben dialog med borgeren/patienten og de pårørende om deres eventuelle anvendelse af KAB kan også medvirke til at øge patientsikkerheden, f.eks. ved at sikre observation af interaktioner mellem lægeordineret behandling og patientens selvvalgte brug af medicin. Dansk Selskab for Patientsikkerhed har udgivet patientmateriale med 10 gode råd 15, der bl.a. opfordrer patienten til at fortælle sundhedspersonale om brug af KAB eller naturlægemidler og kosttilskud. 9 Grønvold, M. m.fl. Kræftpatientens verden, 2006, Kræftens Bekæmpelse. 10 Robinson og McGrail, The Use of Complementary, Alternative, and Integrative Therapies in Cancer Care, Oncology nurses society, 2004). 11 Damkier, A., Kræftpatienters brug af alternativ behandling. Ph.d.-afhandling, Syddansk Universitet. 12 Robinson og McGrail, The Use of Complementary, Alternative, and Integrative Therapies in Cancer Care, Oncology nurses society, Sygeplejeetisk Råds holdningspapir om KAB, De Sygeplejeetiske Retningslinjer Det er godt at informere personalet om, hvad du får af medicin, også alternativ behandling, kosttilskud, naturprodukter og om du følger særlige kostråd. 5
6 Sygeplejerskers generelle viden om KAB skal styrkes Professionel sygepleje har afgørende betydning for patienternes og borgernes helbred, overlevelse og sikkerhed. Det dokumenterer den internationale forskning. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersker yder sygepleje af høj professionel kvalitet. Sygeplejersker skal være i besiddelse af den nyeste viden inden for sygeplejefaget, og handlekompetencerne skal være baseret på teoretiske, kliniske, sundhedspædagogiske og etiske kundskaber. Det skal fremover også gælde viden og kompetencer om KAB. Dansk Sygeplejeråds anbefalinger er, at Sygeplejersker opnår de relevante kompetencer i arbejdet med KAB. Sygeplejersker, der arbejder på afdelinger eller i områder, hvor der tilbydes alternativ behandling, tilegner sig viden om den pågældende behandling. Viden om KAB integreres i grunduddannelsen og i efter- og videreuddannelse for sygeplejersker. Der etableres formaliserede uddannelser inden for området på diplomniveau, så sygeplejerskernes kompetencer kan imødekomme behov for konkret information om KAB hos patienterne. samtale med patienter om brug af KAB. Sygeplejerskerne peger på, at de savner viden og retningslinjer for håndtering af området 16. I dag er undervisning i KAB ikke obligatorisk i sygeplejerskeuddannelsen, men enkelte professionshøjskoler udbyder valgfag i temaet. Flere skoler oplyser, at de inddrager området implicit i undervisningen, og de studerende kan arbejde med emner af komplementær /alternativ art i deres opgaver 17. Sygeplejerskeuddannelsen giver, med det nuværende indhold af KAB, en nyuddannet sygeplejerske begrænsede kompetencer til at imødekomme behovene for konkret vejledning om KAB hos patienterne. Obligatorisk undervisning om KAB kan med fordel integreres i grunduddannelsen. For at øge patientsikkerheden og undgå utilsigtede hændelser skal sygeplejersker have tilegnet sig viden om KAB. Det være sig konkret viden om udvalgte behandlingsformer, behandling i relation til bestemte patientgrupper eller lidelser, samt relevante informationskilder. I undervisningen er det væsentligt, at der fokuseres på nedbrydelse af tabuer, medinddragelse af borgere/patienter og pårørende, forudsætninger for at indgå i dialog med patienter samt konsekvenser for sygeplejen 18. En undersøgelse blandt danske sygeplejersker viser, at 70 % af de adspurgte mener, at de bør kunne rådgive patienter om KAB, men de føler sig dårligt rustede til at indgå i 16 Lunde Anita, Er sygeplejersker klædt på til mødet med patienter, som anvender alternativ behandling, CAST, Syddansk Universitet november Rundspørge til 23 uddannelsessteder i 2011, foretaget af arbejdsgruppen. 18 Lunde Anita, Er sygeplejersker klædt på til mødet med patienter, som anvender alternativ behandling, CAST, Syddansk Universitet november
7 Sygeplejersker, der udfører KAB, skal arbejde faglig forsvarligt Sygeplejersker deltager allerede i dag i KAB og udfører KAB i sundhedsvæsenet. Sygeplejersker varetager behandling med akupunktur flere steder i sundhedsvæsenet. Det er som supplement til anden behandling, f.eks. på gynækologiske og obstetriske afdelinger som kvalme- og smertebehandling samt som led i fertilitetsbehandling og palliation. Der findes ikke et samlet overblik over udbredelsen i sundhedsvæsenet 19. Der er få retningslinjer om KAB. 20 Dansk Sygeplejeråds mener, at der skal være retningslinjer og ledelsesmæssig opbakning, når sygeplejersker varetager KAB. Ledelsen er ansvarlig for, at den sundhedsprofessionelle, der benytter KAB (f.eks. akupunktur) i patientbehandlingen, har den fornødne viden og uddannelse, samt at der forefindes skriftlig bemyndigelse hertil. Dansk Sygeplejeråds anbefalinger er, at der Udarbejdes klare nationale retningslinjer for udførelse og deltagelse i de mest benyttede former for KAB i alle sektorer af sundhedsvæsenet på sygehuse, i almen praksis og i kommunerne - for at sikre høj kvalitet og øget patientsikkerhed. Udarbejdes kliniske retningslinjer og instrukser for de former for KAB, som tilbydes i det offentlige sundhedsvæsen. Sygeplejersker har ansvar for at identificere og vurdere patientens behov for sygepleje og for at udføre sygeplejen og bør derfor deltage i udvikling heraf. Etableres specifikke landsdækkende kurser/efteruddannelse målrettet sundhedsprofessionelles brug af KAB til behandling i det offentlige sundhedsvæsen, f.eks. akupunktur. I en undersøgelse blandt danske sygeplejersker, som spørges om deres anvendelse (rådgivning og konkret anvendelse) af alternativ behandling i deres arbejde, svarer 11 % de anvender alternativ behandling. Undersøgelsen finder, at sygeplejersker ansat i primær sundhedssektor hyppigere erfarer, at patienter ønsker at drøfte brug af alternativ behandling, ligeledes ses også oftere anvendelse af alternativ behandling blandt sygeplejersker ansat i primær sundhedssektor (14,1%). I en delanalyse af anvendelsen i sekundær sundhedssektor svarer sygeplejerskerne, at de hyppigst varetager alternativ behandling på hospice, indenfor gynækologi/obstetrik, intensiv/opvågning og i psykiatrien 21. Sygeplejersker er generelt positive overfor konkrete alternative behandlinger, såsom meditation, zoneterapi, massage og akupunktur. Derimod udviser sygeplejerskerne langt større forsigtighed og bekymring, når det gælder præparater til indtagelse 22. Allerede i 2000 opfordrede Sundhedsstyrelsen 23 alle sygehusafdelinger til at acceptere patienters ønske om at benytte alternativ behandling under indlæggelse: Såfremt en patient ønsker at modtage alternativ behandling under indlæggelse, bør den for sygehusbehandlingen ansvarlige læge tage stilling til, om den ønskede alternative behandling kan ske uden gene for arbejdet på afdelingen. Såfremt lægen er bekendt med, at behandlingen vil kunne indebære en risiko for patienten, skal lægen informere patienten herom og fraråde den alternative behandling. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der er retningslinjer og instrukser på alle afdelinger vedrørende alternativ behandling. Ledelsen er ansvarlig for, at det sundhedsfaglige personale, der benytter KAB i patientbehandlingen, har den fornødne viden og uddannelse, samt at der forefindes skriftlig bemyndigelse hertil. Svendborg Sygehus har f.eks. klare retningslinjer for, hvilke sundhedsprofessionelle der kan foretage forskellige former for akupunkturbehandling, og for hvilket indsatsniveau der kræves akupunkturuddannelse 24 til eller blot et kursus. Den sundhedsprofessionelle, der benytter KAB i forbindelse med behandling, er ansvarlig for den givne behandling. Sygeplejersker har ansvar for at identificere og vurdere patientens behov for og udføre sygeplejen, derfor bør sygeplejersker deltage i udvikling af retningslinjer og instrukser for KAB, som tilbydes i det offentlige sundhedsvæsen. 19 B. Pedersen, Evidens for akupunktur til patienter med kvalme og opkastning i forbindelse med kemoterapi? Et litteraturstudie. Tidsskrift for sygeplejerskeforskning 1/ Center for Kliniske Retningslinjer har i 2009 udgivet Klinisk retningslinje for akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Lunde Anita, Er sygeplejersker klædt på til mødet med patienter, som anvender alternativ behandling, CAST, Syddansk Universitet november Robinson og McGrail, The Use of Complementary, Alternative, and Integrative Therapies in Cancer Care, Oncology nurses society, 2004). 23 Udredning om Rådets arbejde , Sundhedsstyrelsens Råd vedr. alternativ behandling, november Retningslinjer og instrukser for afd. D, Svendborg Sygehus, OUH. 7
8 Fokus på kvalitet og monitorering af KAB Sundhedsstyrelsen nedsatte i 1985 Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling 25 og i 1998 oprettede Folketinget et Videns og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB). ViFAB har etableret en hjemmeside med omfattende information om KAB Dansk Sygeplejeråds anbefalinger er, at Sundhedsmyndighederne stiller krav om kvalitetssikring og monitorering af området. Der skal være mulighed for offentlig adgang til både troværdig information om KAB for patienter, borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle, og til information om sundhedsvæsenets brug af KAB. Flere alternative behandlere registreres i RAB. I Den Danske Kvalitetsmodel er der krav om registrering af patientens anvendelse af naturlægemidler og/eller kosttilskud i medicinjournalen. Sundhedsstyrelsen fører ikke tilsyn med alternative behandlere. Sundhedsstyrelsens tilsyn omfatter kun den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet. overtrædelse af autorisationslovgivningen. Sygeplejersker er i kraft af deres autorisation under udøvelsen af deres virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.( 17). En patientklage vil derfor blive vurderet i henhold til 17. I 2004 vedtog Folketinget lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere, RAB. Formålet er at give brugere af alternativ behandling en bedre mulighed for at kunne identificere alternative behandlere, der opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav, idet de registrerede alternative behandlere får eneret til at benytte titlen registreret alternativ behandler. DSR vil anbefale at flere at alternative behandlere registreres i RAB. RAB-registreringen sikrer, at behandleren har et minimum af uddannelse. Det er en fordel for borgere/patienter, at de kan vælge behandlere, der er registrerede. Borgerens/patientens klagemuligheder er dog fortsat ringe, da de kun kan klage til foreningen, der har registreret behandleren og behandleren kan ekskluderes af foreningen, men vil stadig kunne arbejde som behandler. DSR mener, at der skal et øget fokus på kvaliteten af KAB i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsens rolle i forhold til sundhedsprofessionelle, der også er alternative behandlere, er at vurdere, om der i en konkret sammenhæng kan foreligge en 25 Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling (SRAB) er et samarbejdsforum for myndigheder og alternative behandlere. SRAB har blandt andet til opgave, at bygge bro mellem det etablerede sundhedsvæsen og alternative behandlere, formidle viden om det alternative område og hjælpe Sundhedsstyrelsen i forbindelse med rådgivning af ministerier, institutioner og alternative brancheforeninger. Statusrapporter i 1987, 2001 og Dansk Sygeplejeråd har siden 2009 haft en repræsentant i bestyrelsen i ViFAB. Repræsentanten er udpeget i Fagligt Selskab for sygeplejersker med interesse for komplementær og alternativ behandling, FS-KAB. 8
9 Sygeplejersker skal deltage i forskning om KAB Sygeplejersker er centrale medspillere både i udviklingen og i praksis, når det gælder KAB. Flere former for KAB (f.eks. akupunktur) er allerede i dag flere steder blevet implementeret som ny indsats i det etablerede sundhedsvæsen. Effekten af akupunktur mod graviditetsgener er blandt andet undersøgt inden det blev implementeret på svangreafdelinger /-ambulatorier 27. Dansk Sygeplejeråds anbefalinger er, at Sygeplejersker aktivt skal initiere og indgå i forskning inden for KAB, da de leder og udvikler sygeplejen. Den igangværende forskning i metodeudvikling inden for KAB skal understøttes. Forskningen bør foregå både i monofaglige og tværfaglige miljøer og benytte sig af teori og metoder fra forskellige videnskabelige discipliner. Forskningen bør foregå i samarbejde med etablerede forskningsmiljøer. Sundhedsforskningen i og om brugen af KAB bør ses ud fra både et patientologisk-, sundhedsfagligtog organisatorisk rettet perspektiv, som beskrevet i Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil fra 2011: Viden udvikler sygeplejen til gavn for patienter, profession og samfund. Det er væsentligt, at KAB baseres på behandlingsformer med dokumenteret effekt fra både anerkendte kvalitative og kvantitative metoder. Det er ligeledes væsentligt, at der inddrages sundhedsøkonomiske betragtninger i forskningen. Interessen for forskning i KAB er steget betragteligt i de seneste årtier, og mængden af publikationer på området er ekspanderet. Der er dog ikke enighed mellem forskere om, hvordan effekten af en komplementær alternativ behandling kan dokumenteres. Der kan skitseres to poler, hvor den ene vil hævde, at der skal stilles samme krav til evidens som i konventionel medicin, hvor det randomiserede, dobbeltblindede kliniske forsøg (RCT) er den gyldne standard. Fortalere for den anden pol vil derimod argumentere for, at RCT på ingen måder kan indfange effekter af en individualiseret behandling, som har udgangspunkt i det hele menneske. I Danmark eksisterer to tværvidenskabelige forskningsmiljøer, nemlig på Københavns Universitet og på Syddansk Universitet, som begge blev etableret med udgangspunkt i bevillinger fra ViFAB i På Sociologisk Institut på Københavns Universitet hører Forskningsgruppen vedrørende Alternativ Behandling under Center for Forskning i Eksistens og Samfund. I perioden har forskningen rettet sig mod de tre alternative behandlingsformer: meditation, akupunktur og zoneterapi samt sygdommene kræft og sclerose. 28 Ved Center for tværvidenskabelige evalueringsstudier af komplementær og alternativ behandling er der tilknyttet forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Centret er forankret ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. I perioden gennemføres projektet Tværdisciplinær evaluering af effekt af individualiserede komplementære behandlinger med støtte fra Statens Strategiske Forskningsråd. 29 Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil fra Viden udvikler sygeplejen til gavn for patienter, profession og samfund er udarbejdet ud fra et ønske om at styrke forskningen i sygepleje i Danmark og sætte yderligere politisk fokus på forskningsområdets betydning og vilkår. Sygeplejersker leder og udvikler sygeplejen. Derfor er det væsentligt, at sygeplejersker deltager i og selv udfører og initierer forskning inden for KAB. 27 Akupunktur undersøgt på dansk fødeafdeling. Tidsskrift for Jordemødre, Årgang 2007, nr Viden udvikler sygeplejen til gavn for patienter, profession og samfund. Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil
10 Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K Telefon dsr@dsr.dk Grafisk Enhed
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereDANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER
DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL KOMPLEMENTÆR ALTERNATIV BEHANDLING - SYGEPLEJERSKERS ROLLE Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereAlternativ behandling dialogen mellem læge og patient
ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereI DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd
I DSR står du stærkere Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereEt værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet
Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd
Læs mereEt sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik
Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune
Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud
Læs merewww.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen
www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs mereJesper Odde Madsen: Aktører, udfordringer og mulige veje - et helikopterperspektiv
Jesper Odde Madsen: Aktører, udfordringer og mulige veje - et helikopterperspektiv Husk: Der ligger en masse info og referencer på: www.galilei.dk/vejle samt lidt om mine foredrag på www.jespermadsen.dk/foredrag
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs merePå denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.
Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne
Læs mereEt stærkt fag i udvikling
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereKræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18
14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES
Læs mereJeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?
Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs merePatientklager Side 1
Patientklager Side 1 FORORD Som sygeplejersker er vi stolte af vores faglighed og bevidste om vores ansvar. Det er derfor en meget voldsom oplevelse at blive involveret i en patientklagesag, hvor en patient
Læs mereHvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?
Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...
Læs mereGod behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder
God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereAnsøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00.
Udmøntning af satspuljen Styrket indsats for børn og unge som pårørende Regioner, kommuner og private organisationer inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i udvikling af styrkede indsatser
Læs mereBekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere
BEK nr 978 af 01/10/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-6611-111
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs merePRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Læs mereIKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007
IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar
Læs mereJeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er
Oplæg 12-12-2012. (Dias 1) (med præsentation) Jeg hedder Anne Lee, er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat. Jeg er ansat i CAST ved Syddansk Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med
Læs mereÅbenhed efterlyses. Sygeplejersken artikler
Åbenhed efterlyses Mødet med alternativ behandling sætter mange sygeplejersker i et dilemma - splittet mellem den naturvidenskabelige faglighed og ønsket om at støtte patienten. Recepten er mere viden
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereREGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR
REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk
Læs meresundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent
Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE
Læs mereHøring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring.
Til Sundheds- og Ældreministeriet Center for psykiatri og lægemiddelpolitik Holbergsgade 6, 1057 København K psykmed@sum.dk med kopi til hbj@sum.dk og jjo@sum.dk Holbergsgade 6 1057 København K Tel + 45
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereRigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mere2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en
Læs mereSpecialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi
Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereÅrsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive
Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereHøringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger
N O T A T Høringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har sendt et nyt udkast for bekendtgørelse
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mere1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar 2016 10 dage e16sa01022
Kursuskalender Forår 2016 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunerne Se mange flere kurser på www.sosuaarhus.dk - eller kontakt skolen for at rekvirere et kursus. se mere på sosuaarhus.dk Startdato
Læs mereKlinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Læs mereDMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?
Læs mereLovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst
Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration
Læs mereFuresø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune
Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere
Læs mereDato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune
Dato: 4. marts 2014 J.nr. 5-2210-33/1 s tilsyn med plejehjem i Frederikssund Kommune 2013 Tilsynene i Frederikssund Kommune har gennemført i alt to tilsynsbesøg på følgende plejehjem, som kommunen skriftligt
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereAnbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet
Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereDen virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2
Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)
Læs mereDer er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.
N O T A T Bilag 1 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Kvalitets- og dokumentationskrav
Læs mereSygeplejesymposium på OUH 2013.
Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af
Læs mereDELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE. kend ansvarsforholdene som medicinstuderende
DELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE kend ansvarsforholdene som medicinstuderende VIKAR FOR LÆGE Når du som medicinstuderende arbejder som vikar for en læge, er det vigtig, at du er opmærksom på, hvordan
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent I medfør af 6, 7 og 8 i Landstingsforordning nr. 9 af 13. maj 1993 om uddannelse til sygeplejerske
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg
J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune
J. nr. 3-17-291/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredericia Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail syd@sst.dk
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereEt spørgsmål om tillid
PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Læs mereLokalt bilag til praktikerklæring for SSA
Elev navn: midtvejsevaluering slutevaluering Fødselsdato: Hold: SSA Praktik 3: d. Praktik 4: d. Praktik 5: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen. De
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereHvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Læs mereForklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen
Mål 1 Eleven kan gennemføre og reflektere over kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt anvende sygeplejeprocessen til at indsamle data, identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereStyrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne
Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord
Læs mereUdkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje
Udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8
Læs mereInddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereHøring vedrørende EU direktiv 36 om gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer
Consultation on Recognition of Professional Qualifications European Commission Internal Market Directorate General, Unit D4 Rue de SPA n 2 B 1049 BRUSSELS Den 15. marts 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 11010157
Læs mereLængerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereResultatkontrakt 2006
Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereVelkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Læs mere