N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

Transkript

1 N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt en proces for fælles udvikling og opfølgning på sundhedsindsatsen i kommunerne. Opfølgningsprocessen fokuserer særligt på fem områder: 1. Specialiseret sygeplejeindsats og forebyggelse af indlæggelser 2. Indsatsen rettet mod kronisk syge 3. Rehabilitering 4. Borgerrettet forebyggelse 5. Styring, opfølgning og kvalitetssikring af indsatsen På møde i KL s sundhedsstrategiske netværk i september blev det besluttet, at den administrative styregruppe i hver region frem mod foråret 2013 arrangerer en række temadrøftelser indenfor udvalgte temaer. Første temadrøftelse handler om sygepleje og forebyggelse af indlæggelser. Den 30. oktober 2012 Jnr G61 Sagsid Ref THU/NMI/TCU thu@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /5 Behovet for at forebygge indlæggelser med en kommunal sygeplejeindsats Både ud fra en samfundsøkonomisk betragtning og et borgerperspektiv giver det god mening at arbejde med forebyggelse af (gen)indlæggelser. Ved at undgå unødvendige indlæggelser skabes der mere sundhed for pengene, da det ofte er langt dyrere at behandle en borger på sygehuset end i eget hjem. Den kommunale medfinansiering er indført for at understøtte denne forebyggelse. Hertil kommer, at de fleste ældre har vanskeligt ved at klare mange ture på sygehuset, og deres risiko for at få infektioner er højere på sygehuset, end hvis de behandles i deres eget hjem 1. Her spiller sygeplejeindsatsen en central rolle. 1 Indenrigs- og sundhedsministeriet. Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen. 2010

2 Sygeplejeopgaverne i kommunerne har været under markant udvikling i de senere år. Nye, flere og mere komplekse opgaver forventes løst via den kommunale sygeplejeindsats, og der er kommet er stort fokus på behovet og mulighederne for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser bl.a. gennem tidlig opsporing og handling. KL anbefaler derfor bl.a. i budgetvejledningen og i forlængelse af Sundhedsudspillets visioner, at økonomiaftalens løft på sundhedsområdet blandt andet bruges til at styrke sygeplejeindsatsen i kommunerne med henblik på at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og sikre pleje- og rehabilitering for patienter efter indlæggelse. En styrkelse af sygeplejeindsatsen skal både sikre et kompetenceløft i de generelle sygeplejeopgaver i kommunen med henblik på at sikre tidlig opsporing og om at udvikle nye kompetencer til at tilbyde akutforløb for de dårligste og mest syge borgere. I KL s spørgeskemaundersøgelse fra september 2012 svarer 70 pct. af kommunerne, at de på nuværende tidspunkt har iværksat initiativer med henblik på at styrke sygeplejeindsatsen og forebygge indlæggelser; 12 kommuner har etableret akutteams med specialiseret sygeplejefaglig kompetence, mens 59 kommuner har etableret midlertidige pladser eller akutplejepladser. Fokus i forebyggelsesindsatsen de uhensigtsmæssige indlæggelser En række indlæggelser kan beskrives som uhensigtsmæssige, fordi de kunne have været forebygget ved tidlig opsporing og handling eller i kraft af kommunale alternativer i form af mere akut hjælp i hjemmet eller i andet kommunal regi (DSI 2012). De uhensigtsmæssige indlæggelser omfatter socialt betingede indlæggelser, genindlæggelser og visse korte akutte indlæggelser blandt ikke mindst ældre med kroniske sygdomme. For cirka halvdelen af de forebyggelige indlæggelser blandt ældre borgere gælder, at borgeren modtager hjemmehjælp eller kommunal sygepleje og altså er kendt af kommunen. Sundhedsstyrelsen har peget på en række forebyggelige indlæggelser, der kan reduceres, hvis der arbejdes systematisk med tidlig opsporing og handling i kommunens ældrepleje 2 (ernæringsbetinget blodmangel, knoglebrud, tarminfektion, blærebetændelse, nedre luftvejssygdom, forstoppelse, væskemangel, tryksår, sociale og plejemæssige forhold). 2 Sundhedsstyrelsen: Monitorering af Sundhedsaftalerne

3 Udvikling af sygeplejeindsatsen generelt kompetenceløft og specialiserede kompetencer på det akutte område Et løft af sygeplejeindsatsen med henblik på at forebygge indlæggelser handler om at sætte fokus på dels et generelt kompetenceløft i sygeplejeindsatsen, der sikrer mere kvalitet i sygeplejeindsatsen og understøtter den tidlige opsporing i praksis, dels at udvikle specialiserede kompetencer på det akutte område. Det generelle kompetenceløft i sygeplejeindsatsen skal sikre, at sygeplejeindsatsen dels understøtter den tidlige opsporing af eventuelle forværringer i de ældres tilstand, dels gør medarbejderne i stand til at handle på disse forværringer. Tæt kontakt mellem sygeplejersker og øvrige medarbejdere i ældreplejen er en forudsætning for indsatsen og skal ses i sammenhæng med det generelle kompetenceløft Den tætte kontakt skal sikre, at alle medarbejdere ved, hvad de skal holde øje med og at der deles viden og information, så der kan handles på eventuelle forværringer i tilstanden. Ligeledes skal et kompetenceløft i sygeplejeindsatsen være med til at sikre, at der sker en koordinering af de samlede patientforløb samt at sygeplejeopgaverne håndteres med en sådan kvalitet, at (gen)indlæggelser forebygges. Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser forudsætter desuden udvikling af kompetencer til at varetage akutte og subakutte opgaver blandt de svageste og mest syge af borgerne. Her er tale om situationer, hvor sygeplejeindsatsen i nogle tilfælde vil fungere som substitution eller alternativ til en akut indlæggelse. En styrket sygeplejeindsats på det akutte og subakutte område vil omfatte både en organisatorisk styrkelse med henblik på specialisering og en kompetencemæssig styrkelse. Med specialisering menes således ikke specialisering i forhold til specifikke diagnoser men derimod en fokusering af indsatsen rettet mod de akutte- og subakutte opgaver. Dermed dedikeres medarbejdere med særlige kompetencer til opgaverne. Specialiseringen bidrager dermed til, at medarbejderne vedligeholder kompetencen til at løfte de særlige indsatser i de akutte forløb Akutteams og akutpladser handler netop om at samle fagpersoner med særlige kompetencer i en selvstændig organisatorisk enhed, hvis hovedfokus er at håndtere komplekse nyudskrevne patienter og forebygge (gen)indlæggelser. I KL s sundhedsudspil anbefales etablering af akutteams eller akutpladser (midlertidige pladser) med specialiserede sygeplejekompetencer. Akutteams kan bestå af en udvalgt gruppe af medarbejdere, der i samarbejde med sygehus kan behandle og pleje borgere fx med kroniske lidelser, der ellers skulle på sygehus, i eget hjem. Det kan eksempelvis være borgere, der 3

4 ellers skulle have været frem og tilbage på sygehus for at få intravenøs medicin, dvs. medicin sprøjtet ind i blodbanen. Flere af de kommuner, der har arbejdet med akutteams igennem længere tid, peger på vigtigheden af, at den viden der opbygges i den specialiserede enhed kommer i spil i den øvrige sygepleje og ældrepleje. Gensidig vidensdeling og udvikling af en kultur, der fordrer brugen af fx second-opinion har stor betydning for effekten af indsatsen. Det kræver konkrete tiltag for at fremme integration og vidensflow, ligesom visse opgaveoverlap eller jobbytte mellem de øvrige sygeplejeenheder og akutenheden kan bidrage hertil. Akutpladser med specialiserede sygeplejekompetencer kan som akutteams organiseres på forskellig vis. Nogle steder etableres de særlige akutpladser i tilknytning til eksisterende enhed, eksempelvis plejecenter, andre steder etableres pladserne i egne fysiske rammer. Fælles for akutpladserne er, at der er tale om funktioner med adgang til sygeplejefaglig indsats i hele døgnet til borgere med risiko for indlæggelse og til modtagelse af lægeligt færdigbehandlede patienter. I nogle kommuner er der på akutplejeenhederne udover den sygeplejefaglige indsats i hele døgnet også fokus på genoptræning og rehabilitering. Øvrige erfaringer med forebyggelse af indlæggelser For at sikre en effektiv forebyggelsesindsats er det ligeledes erfaringen, at et godt samarbejde mellem den kommunale sygepleje, almen praksis og vagtlægerne, er helt centralt. Det handler om, at man i fællesskab kan gøre en indsats for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, og om at lægerne skal vide, at kommunerne har et tilbud, som reelt kan være et alternativ til indlæggelse. Det tætte samarbejde med sygehuset omkring patientforløb, forløbskoordinering samt specialiseret sygepleje er ligeledes vigtigt. En del af det at arbejde målrettet med at forebygge indlæggelser er derfor også at arbejde med gode patientforløb, forløbskoordinering mv. Forebyggelsesindsatsen kan endvidere understøttes af systematisk anvendelse af ledelsesinformation. Kommunerne har som en del af medfinansieringsmodellen adgang til oplysninger om borgernes indlæggelser fordelt på diagnoser. En række kommuner arbejder nu med systematisk brug af ledelsesinformation fx for de forebyggelige indlæggelser og korte akutte indlæggelser blandt borgere, kommunen har kontakt med. Ledelsesinformation anvendes aktivt i syge- og i ældreplejens distrikter til kvalificering og opfølgning af indsatsen. 4

5 Diskussion Hvilke erfaringer har kommunerne med at gennemføre et generelt kompetenceløft i sygeplejen og med forskellige typer af akuttilbud? Hvilke erfaringer har kommunerne med at sikre udnyttelse af kompetencer og kapacitet på tværs af sygepleje- og ældreplejen (herunder i akutteams og på akutpladser)? Hvad skal man være særligt opmærksom på? Hvordan får kommunerne mest effekt af forskellige typer af akuttilbud? Hvilken dokumentation og hvilke evalueringer findes? Hvordan sikrer kommunerne et godt samarbejde med sygehuset og almen praksis med henblik på at samtænke den sygeplejefaglige indsats med initiativer på sygehuset og i almen praksis? Hvordan kan kommunerne i fællesskab løfte sygeplejeindsatsen med henblik på at forebygge indlæggelser og løfte kvaliteten af sygeplejeindsatsen? Hvad kræver det af forandringer i kommunerne? 5