Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (kemi)

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen Bachelr (BSc) i teknisk videnskab (kemi) Bachelr f Science (BSc) in Engineering (Chemistry) Studierdning 2011, Versin 1.4 Gældende fr studerende ptaget september 2011 Studierdningen er delt p i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt mdulbeskrivelserne fr uddannelsens fag. Den studerende bør rientere sig i alle tre dele fr at få det fulde verblik ver de regler, der gælder fr uddannelsen i sin helhed.

2 1 Jbprfiler Kemiingeniører uddannes til at varetage vigtige erhvervsfunktiner. Blandt typiske arbejdsmråder kan nævnes: Design, prjektering g idriftsætning af nye prcestekniske anlæg samt udvikling, ptimering g drift af igangværende anlæg. Det være sig anlæg inden fr kemisk g bikemisk prduktin, miljøfrbedring, fødevareprduktin, medicinalprduktin etc. Udvikling, ptimering g implementering af analysemetder. Herunder såvel klassiske analyser sm mderne instrumentelle metder g bilgiske teknikker. Rådgivning, knsulentarbejde, sagsbehandling eller tilsyn i frhld til private g ffentlige virksmheder især med henblik på kemirelaterede miljø- g arbejdsmiljøfrhld. Udvikling af prdukter g prcesser, hvr kemiske g bikemiske frhld har væsentlig betydning. Civilingeniører i kemi skal på grundlag af videnskabelige g teknlgiske mdeller g med hensyntagen til samfundets g erhvervslivets frhld kunne varetage frsknings-, udviklings- g uddannelsespgaver i privat g ffentligt regi inden fr ngle af Det Tekniske Fakultets kernekmpetencemråder fx.: Mdellering g ptimering af kemitekniske g bitekniske prcesser. Udnyttelse af nye membranseparatinsteknikker. Opbygning g styring af reaktrer. Simulering af kemitekniske g biteknlgiske prcesser. Fremstilling g karakterisering af materialer med unikke funktinelle egenskaber. Industriel frarbejdning af primær bilgisk prduktin til fx fødevarer, nutraceuticals eller bibrændsler. 2

3 2 Udannelsens kmpetenceprfil Fastsættelse af uddannelsernes kmpetencemål tager udgangspunkt i lve g bekendtgørelser på mrådet. Desuden tages udgangspunkt i de erhvervsfunktiner, sm de nyuddannede ingeniører frventes at skulle bestride g i de krav m persnlig g faglig udvikling, der ligger i frlængelse af uddannelserne. Der stilles en lang række generelle kmpetencekrav til de nyuddannede bachelrer i kemi, sm beskrevet i den generelle del af studierdningen. Særligt fr bachelrer i kemi gælder, at de: A. inden fr uddannelsens fagsøjler i kemiteknik, biteknlgi, fysisk kemi g materialer samt almen kemi har pnået teretisk frskningsbaseret viden, g skal kunne frstå g reflektere ver fagmrådernes teretiske indhld samt metder B. skal kunne anvende frskningsfaglig viden, videnskabelige metder g redskaber indenfr uddannelsens fagsøjler i kemiteknik, biteknlgi, fysisk kemi g materialer samt almen kemi til løsning af prblemstillinger i uddannelsens jbprfiler anført i 1 C. skal kunne indgå i faglige g tværfaglige samarbejder i prjektsammenhænge, herunder kunne bidrage med egen fagspecifik viden samt frmidle viden g løsningsmdeller til prjektpartnere D. skal kunne fastlægge behv fr videre udvikling af faglige g persnlige kmpetencer Med baggrund i de anførte kmpetencekrav gælder fr bachelrer i kemi at de skal E. kunne designe, planlægge, mdificere g ptimere kemiske g bitekniske prcesanlæg g prdukter på grundlag af tekniske, ressurcemæssige g miljømæssige vervejelser. F. kunne lede labratriearbejde g validere analytiske målemetder. G. kunne frestå pgaver i kvalitetsledelse, herunder kunne vedligehlde kvalitetsstyringssystemer, kunne varetage rådgivnings- g knsulentpgaver samt administrative pgaver inden fr kemiingeniørrelaterede fagmråder. H. kunne frestå pgaver i miljøledelse, herunder implementere g vedligehlde miljøledelsessystemer Ovenstående slutkmpetencer baserer sig på de generelle ingeniørfærdigheder fra DSMI g desuden på et fagligt fundament af kmpetencer inden fr en række tekniske, naturvidenskabelige g samfundsrelaterede discipliner herunder beskrevet ved uddannelsens fagsøjler. 3

4 3 Uddannelsens fagsøjler Kemiingeniørernes faglige kmpetencer kan primært henføres til tte faglige søjler Kemiteknik Almen, urganisk g rganisk kemi Biteknlgi Fysisk kemi g materialer Miljø g ledelse Matematiske g fysiske mdeller IT g eksperimentel metde Persnlige g læringsmæssige kmpetencer Kemiteknik Frmål: At sikre kemiingeniørernes kernekmpetencer inden fr udvikling, mdellering, dimensinering, design g ptimering af udstyr g prcesser til fremstilling af kemiske g bikemiske prdukter. De samme metder bruges endvidere ved industriel fødevareprduktin g til løsning af frureningsprblemer. Fagsøjlen danner endvidere fundament fr videre studier på kandidatniveau. Det er de kemitekniske kmpetencer, der primært adskiller kemiingeniørerne fra beslægtede fag. Fagsøjlen Kemiteknik definerer således kemiingeniøren. Emner: Energi- g massebalancer fr Rene stffer, blandinger. Enkelt- g flerfasesystemer. Integrale g differentielle balancer. Varme- g stftransprt. Varmevekslere, inddampere. Ikke-statinær varmetransprt Køling. Termiske maskiner. Pumper, rørsystemer. Fluidmekanik. Separatin g prensning af blandinger. Sigtning, filtrering. Membranseparatin. Absrptin, destillatin, stripning. Adsrptin, inbytning, chrmatgrafiske metder. Kemisk reaktinsteknik g reaktrlære. Reaktinskinetik. Batch, ideale g reale gennemstrømningsreaktrer. Risikvurdering. Katalyse. 4

5 Prces- g prduktdesign. Separatinssekvenser. Varmevekslernetværk, pinchmetder. Prcessimulering g ptimering. Materialevalg. Almen, urganisk g rganisk kemi Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til kemiske begreber g til metder inden fr analytisk kemi g kemisk syntese, så de på grundlag af relevant faglitteratur kan frmulere g løse prblemstillinger, der ptræder i frbindelse med erhverv g videre studier. Emner: Almen kemi. Kemisk ligevægt. Termdynamik. Urganisk kemi. De vigtigste grundstffers kemiske frbindelser. Elektrnstruktur, kemisk binding. Reaktinstyper. Identifikatin af urganiske frbindelser. Kvalitativ g kvantitativ analyse. Organisk kemi. Carbnhydrider. Funktinelle grupper. Sterekemi. Reaktinsmekanismer. Syntese g prensning. Biteknlgi Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber g metder inden fr fødevareprduktin g kvalitet, biteknlgi g industrielle fermenteringsprcesser til frmulering g løsning af vigtige, erhvervsrelevante prblemstillinger. Fagsøjlen danner endvidere fundament fr videre studier på kandidatniveau. Emner: Grundlæggende biteknlgi. Bimlekyler. Enzymer. Cellebilgi g metablisme. Mikrbilgisk vækst. Genetik. Fødevareteknlgi. Fødevarers sammensætning. Fødevarers stabilitet, vandaktivitet. Varmebehandling, frysning g tørring. 5

6 Fermenteringsteknlgi. Screeningsprcedurer til mikrrganismer. Industrielle substrater. Reaktrtyper. Prcesvervågning g styring. Oprensning af fermenteringsprdukter. Fysisk kemi g materialer Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til materialelærens g den fysiske kemis begreber, terier g metder, så de kan anvende denne viden ved materialevalg g til frmulering g løsning af kemitekniske prblemstillinger i industri g frskning. Fagsøjlen danner endvidere fundament fr videre studier på kandidatniveau. Emner: Energifunktiner. Tilstandsfunktiner g tilstandsligninger fr ideale g reale systemer. Termdynamikkens hvedsætninger. Ligevægte. Kemisk reaktin g varmeeffekter. Kinetik. Reaktinsrdner g hastighedsudtryk. Temperaturafhængighed. Blandinger. Fasefrhld g stfseparatin. Klligative egenskaber. Kllid- g kapilarkemi. Elektrkemi. Nernsts ligning. Ligevægtsdiagrammer. Reaktinshastighed. Elektrlytters egenskaber. Stftransprt. Diffusin g Ficks lve. Materialer. Materialetyper. Mikrstrukturer. Fasefrhld. Mekaniske g elektriske egenskaber. Krrsin. 6

7 Miljø g ledelse Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber g metder inden fr miljø g arbejdsmiljø samt et kendskab til øknmiske g kvalitetsstyringsmæssige frhld, så de kan vurdere, rådgive g træffe beslutninger inden fr disse erhvervsrelevante mråder. Emner: Arbejdsmiljø. Lvgivning g det administrative system. Indretning af sikkerheds- g sundhedsmæssigt frsvarlige arbejdspladser. Arbejdshygiejniske brugsanvisninger. Miljø. Lvgivning g det administrative system. Identifikatin g vurdering af miljøpåvirkninger. Miljøgdkendelser Livscyklusvurderinger. Kvalitetsstyring. Kvalitetsledelse ved labratriearbejde. Kravstandarder. Øknmi. Estimering af etablerings- g driftsmkstninger fr prcesanlæg. Matematiske g fysiske mdeller Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber, terier g metder inden fr fagmråder, sm er nødvendige fr at de kan udbygge deres faglige kmpetencer g påtage sig de frventede erhvervsfunktiner. Emner: Matematiske g fysiske mdeller. Valg g anvendelse af matematiske metder til løsning af ingeniørmæssige prblemstillinger. Differentiatins- g integratinsteknikker. Numeriske metder. Laplace-transfrmatiner. Lineær algebra. Kmplekse tal. Statistiske metder. Systemafgrænsning, mdelpstilling, parametervurdering. Partikelmekanik. Fluidmekanik. Grundlæggende elektrmagnetisme. IT g eksperimentel metde Frmål: At sikre kemiingeniørerne et kendskab til begreber g metder inden fr fagmråder, sm er nødvendige fr at de kan udbygge deres faglige kmpetencer g påtage sig de frventede erhvervsfunktiner. 7

8 Emner: IT Anvendelse af beregningsprgrammer til kemiingeniørmæssige beregninger. Prcessimulering, systemanalyse g syntese. Dataanalyse, statistik. Mdellering af mlekylers struktur g egenskaber. Eksperimentelle metder g færdigheder. Sikkert g selvstændigt labratriearbejde. Nøjagtighed g præcisin i arbejdet med labratrieudstyr. Frsøgsplanlægning. Slutninger på grundlag af eksperimentelt arbejde. Instrumentelle analysemetder. Validering, dkumentatin g vurdering af anvendelighed. Persnlige g læringsmæssige kmpetencer Frmål: At sikre at den studerende gennem hele studiefrløbet udvikler persnlige g læringsmæssige kmpetencer med henblik på at bachelren kan udfylde de frventede jbfunktiner Persnlige kmpetencer: Engagement Initiativ Ansvar Etik Dannelse Evne til at perspektivere egen læring Læringsmæssige kmpetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse g vurdering af datamateriale Frmidling af arbejdsresultater under arbejdsfrmer, sm frdrer refleksin, samarbejde g selvstændighed. Udver de bligatriske fag udbydes en vifte af valgfag til supplering af kmpetencerne på venstående mråder. 8

9 4 Uddannelsens struktur Kemiingeniørernes kmpetencer pbygges gennem de studerendes arbejde med den tekniske g bitekniske kemis centrale prblemstillinger g den tilhørende teretiske baggrund. Her ud ver har hvert enkelt semester fkus på andre af kemiingeniørfagets vigtige temaer. De faglige emner bindes sammen af semesterprjekter af stigende sværhedsgrad både med hensyn til faglig dybde g med hensyn til kravene til de studerendes selvstændige arbejde. Semestertemaer Bachelrdel Semester Semestertemaer 6. Bachelrprjekt g kandidatintrducerende fag 5. Innvatin g iværksætteri i den kemiske industri 4. Instrumentel analytisk kemi g anvendt statistik 3. Biteknlgiske prcesser g kemiske enhedsperatiner 2. Energi g materialer 1. Kemisk prduktin g miljø Igennem g 5. semester arbejder de studerende med teri g prjekter af stigende dybde g kmpleksitet inden fr industrielle fagmråder. Samtidig stiger kravene til selvstændig prjektfrmulering, infrmatinssøgning g frmidling. De studerendes arbejde på 4. semester er fkuseret på analysemetder g anvendt statistik. Lvgivning, administrative rammer, miljø- g kvalitetsstandarder indgår i prjekterne på de første fem semestre g i valgfag. På 6. semester udføres bachelrprjekt inden fr et valgfrit kemiingeniørrelevant mråde, desuden er der mulighed fr tilvalgsfag g fr intrduktinsfag til civilingeniørverbygningerne. 9

10 5 Mdulernes Placering Bachelrdel Semester Struktur Design f Ideal Chemical Reactrs X-REA1 KE504 Spektrskpi Grundstffernes Kemi KE521 Kandidatintrducerende fag (Valgfag) Valgfag 2. Ingeniørfagligt grundlag 2 - civil KC-IFG2 1. Matematik g fysik KC-IFG1 Videnskabsteri KC-IFV KE505 Organisk kemi Ressurceptimering ved prcesintegratin KC-RPI Biteknlgiske prcesser KC-PTE3 Grundlæggende bikemi g mikrbilgi KC-BIM Grundlæggende kemi KC-501 Kemisk prcessdesign / Kemisk prduktdesign XB-CPD1/XB-CPD2 Bachelrprjekt Kemi BAP-KE6 Experts in Teams F-EIT5 Instrumentel analytisk kemi g anvendt statistik KC-PTE4 Fysisk kemi g industrielle separatinsprcesser KC-IFG3 Energi g materialer KC-PTE2 Kemisk prduktin g miljø KC-PTE1 ECTS:

11 6 Semesterbeskrivelse fr 1. semester SEMESTERTEMA Kemisk prduktin g miljø VÆRDIARGUMENTATION Det er vigtigt, at de nye studerende tidligt får et indblik i uddannelsernes faglighed g i kemiingeniørernes typiske arbejds- g ansvarsmråder. Semesterprjektet tager derfr udgangspunkt i den tekniske g miljømæssige beskrivelse af et større prcesteknisk anlæg. I tilknytning her til undervises der i miljø g arbejdsmiljø, i de grundlæggende kemitekniske emner masse- g energibalancer g ikke mindst i sammenhængen mellem teknik g miljø. Endvidere skal 1.semester skabe en del af det faglige grundlag fr uddannelsens videre prgressin inden fr matematik, fysik, almen g rganisk kemi. Arbejds- g undervisningsfrmer, der kan styrke de studerendes samarbejdsevner g evner til selvstændigt at psøge, vurdere g frmidle infrmatin intrduceres på 1. semester. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal skaffe sig verblik ver en større kemisk prduktin. beskrive tekniske g miljømæssige frhld med relatin til prduktinen. pnå grundlæggende kendskab til kemi. pnå frståelse af dele af den grundlæggende matematik g fysik. fremlægge resultaterne af prjektarbejdet skriftligt g mundtligt. etablere arbejdsdygtige prjektgrupper g strukturere prjektarbejdet. SEMESTERINDHOLD KC-PTE1 Kemisk prduktin g miljø (15 ECTS) KC-IFG1 Matematik g fysik (5 ECTS) KC-501 Grundlæggende kemi (10 ECTS) Alle mdulerne er bligatriske g udgør tilsammen førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprjektet g den her til knyttede undervisning g vejledning. De skal herved tilegne sig semesterets verrdnede mål. Semesterprjektet inddrager endvidere dele af undervisningen i Grundlæggende kemi. Mdulerne Grundlæggende kemi samt Ingeniørfagligt grundlag i matematik g fysik fungerer endvidere sm fundament fr de efterfølgende semestre. 11

12 7 Mdulbeskrivelser 1. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelrdel i Kemi, g sm er gældende på første semester fr studerende ptaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud efterår

13 8 Semesterbeskrivelse 2. semester SEMESTERTEMA Energi g materialer VÆRDIARGUMENTATION Det hører til kemiingeniørernes vigtigste pgaver at sikre en ptimal udnyttelse af samfundets g virksmhedernes ressurcer. Det gælder såvel prcesudstyr sm råvarer g energi. I semesterprjektet gås i dybden med materialevalg, elektrkemien bag krrsin, grundlæggende termdynamiske begreber, termdynamiske egenskaber af rene kmpnenter, grundlæggende fluidmekanik, samt enhedsperatiner til energi- g stftransprt. Endvidere skal 2. semester skabe en del af det faglige grundlag fr uddannelsens videre frløb inden fr matematik, fysik, mikrbilgi g bikemi. Der arbejdes med at styrke de studerendes kmmunikatin i prjektgrupperne. KOMPETENCEMÅL Efter semesteret er gennemført skal den studerende kunne dimensinere g vælge udstyr til dele af et prcesanlæg på grundlag af tekniske beregninger g miljømæssige vervejelser. kunne redegøre fr materialevalg til udstyr på baggrund af viden m udvalgte materialers egenskaber g struktur have pnået grundlæggende viden m mikrbilgi g bikemi. kunne pstille frenklede mdeller fr kmplekse systemer under anvendelse af fysikkens terier. kunne frstå g anvende dele af den grundlæggende matematik. kunne fremlægge resultater skriftligt g mundligt. kunne styre prjektarbejdet selvstændigt g kunne vurdere egen g andres indsats. SEMESTERINDHOLD KC-PTE2 Energi g Materialer (15 ECTS) KC-BIM Grundlæggende bikemi g mikrbilgi (5 ECTS) KC-IFG2 Ingeniørfagligt grundlag 2 - civil (10 ECTS) Alle mduler er bligatriske. SAMMENHÆNG Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprjektet g den hertil knyttede undervisning g vejledning. De skal herved pnå mulighed fr at tilegne sig semesterets verrdnede kmpetencemål. På grundlag af et plæg fra vejlederne udarbejdes et skitseprjekt til en del af et prcesanlæg med hvedvægt på valg g dimensinering af udstyr til stf- g varmetransprt samt materialevalg til ud- 13

14 styr. Undervisningen i Matematiske g fysiske mdeller understøtter indlæringen af den kemitekniske teri g de IT-baserede beregningsmetder. 14

15 9 Semesterbeskrivelse 3. semester SEMESTERTEMA Biteknlgiske prcesser g kemiske enhedsperatiner På 3. semester vil semesterprjekterne tage udgangspunkt i en erhvervsrelevant prblemstilling fra det biteknlgiske mråde. Prjekterne mhandler beskrivelse af en biteknlgisk prces samt løsning af en prblemstilling inden fr denne prces. Prcesserne kan være fermenteringsprcesser, enzymatiske prcesser eller prcesser til fremstilling af fødevarer. I prjektet indgår gså dimensinering af en eller flere enhedsperatiner fra den beskrevne prces, samt gennemførsel af eksperimentelt arbejde til belysning af prblemstillingen. VÆRDIARGUMENTATION Frædling g prduktudvikling på grundlag af bilgiske råvarer er et strt ptentiale fr dansk erhvervsliv. Den biteknlgiske g fødevaretekniske prduktin g udvikling i frbindelse hermed har str betydning, g dette fagmråde er derfr vigtigt fr kemiingeniøruddannelsen. De hertil relaterede emner mfatter på 3.semester fødevareteknlgi g kemi, fermenteringsteknlgi, dimensinering af kemiske g bikemiske prcesenheder samt den termdynamiske baggrund relateret til reale faseligevægte g blandinger. Endvidere arbejdes der med at styrke kmpetencer i mundtlig præsentatin g rapprtskrivning samt kmpetencer indenfr litteratur- g infrmatinssøgning. KOMPETENCEMÅL Efter semesteret er gennemført skal den studerende kunne dimensinere kemiske g biteknlgiske prcesenheder til mekanisk g kemisk separatin af suspensiner g hmgene blandinger. have pnået viden m fødevarers sammensætning g betydningen af denne fr hldbarhed g kvalitet. kunne freslå egnede metder til knservering af fødevarer g kunne dimensinere dynamiske varmetransmissinsprcesser. have pnået viden m fermenteringsteknlgi. kunne pstille massebalancer fr batch, fed-batch g kntinuerlige fermenteringer g anvende disse til beregninger af vækst g prduktdannelse. kunne freslå egnede mikrrganismer, reaktrtyper g dwn-stream prcesser til en mikrbiel prduktin. selvstændigt kunne afgrænse en biteknlgisk prblemstilling. kunne fretage en litteratursøgning på biteknlgiske emner. kunne planlægge g gennemføre mindre frsøg til belysning af en biteknlgisk prblemstilling. kunne frmidle prjektresultater ved anvendelse af elektrniske præsentatinsprgrammer. 15

16 SEMESTERINDHOLD KC-PTE3 Biteknlgiske prcesser (15 ECTS) KC-IFG3 Fysisk kemi g industrielle separatinsprcesser (10 ECTS) Grundstffernes kemi (5 ECTS) Alle mdulerne er bligatriske. SAMMENHÆNG Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med den biteknlgiske prblemstilling i deres semesterprjekt. I sammenhæng med undervisningen i det ingeniørfaglige grundlag i fysisk kemi g industrielle separatinsprcesser, samt undervisningen i enzymer g membraner kan de studerende hermed pnå de verrdnede kmpetencemål fr semesteret. Undervisningen i grundstffernes kemi bygger videre på de pnåede kmpetencer fra 1.semester. 16

17 10 Semesterbeskrivelse 4. semester SEMESTERTEMA Instrumentel analytisk kemi g anvendt statistik 4. semester fkuserer på instrumentelle analytiske metder, anvendelse af statistiske metder, metdevalidering g gd labratriepraksis (GLP). I semesterprjektet skal en ingeniørmæssig anvendelse af en eller flere analysemetder udvikles g valideres, gerne i samarbejde med virksmheder. Der lægges vægt på de studerendes kvalitetsbevidsthed inden fr labratriearbejde, litteratursøgning g dkumentatin. Resultaterne præsenteres i frm af en rapprt indehldende den frnødne dkumentatin. VÆRDIARGUMENTATION Instrumentelle analytiske metder anvendes i udstrakt grad inden fr prceskntrl, miljøkntrl, råvarekntrl, prduktkntrl, prcesptimering g metdeudvikling. Branchemæssigt kan det være inden fr fødevarer, lægemidler, kemikalier, miljø g arbejdsmiljø eller materialeafprøvning. En kemiingeniør frventes at kunne medvirke ved både udvikling, validering g kvalitetssikring inden fr vennævnte mråder. KOMPETENCEMÅL Semestrets verrdnede mål er at de studerende skal kunne vælge analysemetde til et bestemt frmål ud fra viden m principper fr vigtige analytiske metder (HPLC, AAS, ICP-MS g GC). udvikle g implementere analytiske metder i en ingeniørmæssig sammenhæng. søge efter, vurdere g inddrage relevante tidsskriftsartikler, mngrafier g anden infrmatin. msætte den teretiske viden til praktiske metder i labratriet. benytte viden m metdevalidering til at fastlægge relevante parametre samt vælge egnede statistiske metder ved gennemførsel af metdevalidering. benytte egnede statistiske metder, herunder pstilling af frsøgsplaner til analyse af frsøgsdata. fretage statistiske knklusiner på baggrund af de pnåede resultater g vurdere metdens anvendelighed. frstå g redegøre fr begrebet GLP samt kende g kunne anvende relevante krav g standarder herfr. fretage nødvendig dkumentatin g fremlægge resultaterne klart g entydigt. SEMESTERINDHOLD KC-PTE4 Instrumentel analytisk kemi g anvendt statistik (15 ECTS) KE505 Organisk kemi (10 ECTS) KE504 Spektrskpi (5 ECTS) Alle mdulerne er bligatriske. 17

18 SAMMENHÆNG Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprjektet g den hertil knyttede undervisning g vejledning. Undervisningen i Analytisk kemi g anvendt statistik i sammenhæng med semesterprjektet gør det muligt at tilegne sig semestrets verrdnede kmpetencemål. Undervisningen i Analytisk spektrskpi bidrager gså væsentligt til semesterets verrdnede tema g mål. Undervisningen i rganisk kemi bidrager til at udbygge de kmpetencer indenfr den grundlæggende kemi, der er pnået i de fregående semestre. 18

19 11 Semesterbeskrivelse 5. semester SEMESTERTEMA Innvatin g iværksætteri i den kemiske industri 5.semesters tema har fkus på innvatin g iværksætteri specifikt inden fr prdukt- eller prcesudvikling i den kemiske g biteknlgiske industri. Semesterprjektet udføres i samarbejde mellem flere uddannelser (Experts in Teams), hvr der i evalueringen lægges vægt på tværfagligt samarbejde, udvikling af ideer til tekniske løsninger, samt analyse af kmmercielle muligheder. Evalueringen af prces- g prduktdesign sker særskilt. Her lægges vægten på design af et prdukt eller et anlæg fr en fuldstændig prces. I designet lægges vægt på energi- g råstfptimering af prdukter g prcesser samt en øknmisk vurdering af de valgte designløsninger. VÆRDIARGUMENTATION Design af prcesser g prdukter til kemisk eller biteknlgisk prduktin er vigtige i frbindelse med innvatin g udvikling i både små g stre virksmheder. Det er derfr vigtigt at kemiingeniører kan indgå i innvatin g udvikling g kan bidrage til øknmisk vækst samt medvirke til ptimering g effektivisering af energi- g ressurcefrbrug. KOMPETENCEMÅL Semestrets verrdnede mål er, at de studerende skal kunne beskrive g afgrænse et tværfagligt prjektemne, blkpdele dette g definere snitfladerne mellem faglighederne. pnå indblik i andre fagligheder i en tværfaglig gruppe g anvende denne viden i det fælles prjektarbejde. beskrive unikke frretningsideer i tekniske termer g fremlægge disse fr ikke teknisk kyndige analysere g dkumentere øknmiske muligheder gennem udarbejdelse af en frretningsplan udføre et verrdnet design af et anlæg eller et prdukt (kemiteknisk, biteknlgisk eller miljøteknisk). fretage energi- g råstfptimering på et samlet prduktinsanlæg eller prdukt. estimere udgifter i frbindelse med pføring g drift af et prduktinsanlæg. pstille g løse masse- g energibalancer fr ideale reaktrsystemer designe ideale reaktrsystemer fr isterme g ikke-isterme reaktrer beskrive, strukturere g perspektivere en innvatinsprces fra ide til marked til frretningsplan. vurdere ideers anvendelighed i frhld til resultater fra markeds- eller brugerundersøgelser. frstå hvad det vil sige at arbejde videnskabeligt ud fra kendskab til videnskabsteretiske begreber. 19

20 SEMESTERINDHOLD F-EIT5 Experts in Teams (10 ECTS), bligatrisk KC-IFV Videnskabsteri (3 ECTS), bligatrisk KC-RPI Ressurceptimering ved prcesintegratin (3 ECTS), bligatrisk X-REA1- Design f Ideal Chemical Reactrs (5 ECTS), bligatrisk Et af fagene indenfr valggruppen: XB-CPD1 Kemisk prcesdesign (5 ECTS) eller XB-CPD2 Kemisk prduktdesign (5 ECTS) Herudver valgfag i alt 4 ECTS. SAMMENHÆNG Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde i de tværfaglige prjektgrupper, Expert in Teams, kmbineret med undervisningen i prces- g prduktdesign, ressurceptimering samt reaktrdesign. Disse aktiviteter bidrager væsentligt til at pnå kmpetencemålene fr semestret. Videnskabsteri giver den studerende frståelse fr det tværfaglige element i videnskabeligt arbejde g er en del af basis fr bachelrprjektet.. 20

21 12 Semesterbeskrivelse 6. semester SEMESTERTEMA Bachelrprjekt g kandidatintrducerende fag På uddannelsens 6. semester skal den studerende udarbejde sit bachelrprjekt. Bachelrprjektet skrives i samarbejde med en virksmhed eller en frskningsgruppe g skal give den studerende mulighed fr at demnstrere en selvstændig, eksperimentel eller teretisk behandling af en faglig prblemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Endvidere er der tilvalg af kurser efter den studerendes egen interesse, samt kurser der er frberedende fr kandidatuddannelsen. VÆRDIARGUMENTATION Gennem udarbejdelse af et større prjekt med støtte fra vejledere får den studerende mulighed fr at pnå viden m g erfaring med prfessinel prblemløsning, der er relevant fr en bachelr i kemi. KOMPETENCEMÅL Gennem arbejdet med bachelrprjektet udbygger den studerende sin viden g kritiske frståelse af ingeniørfagets terier g principper g styrker sine færdigheder i prfessinel g innvativ prblemløsning i frhld til en kmpleks ingeniørfaglig prblemstilling. Udarbejdelsen af bachelrprjektet styrker endvidere den studerendes kmpetence til at frvalte et kmplekst fagligt prjekt, herunder at fretage en kmpleks prblemanalyse, at verskue et bredt sæt af løsningsstrategier at frmulere g afgrænse et prblem at planlægge sin tid g sine ressurcer at frene teri g praksis i udarbejdelse af en løsning på et knkret prblem at frmidle den pnåede viden g resultater at frhlde sig kritisk g reflekterende til såvel arbejdsprcessen sm løsningen. SEMESTERINDHOLD BAP-KE6 Bachelrprjekt kemi (15 ECTS) Herudver valgfag i alt 15 ECTS SAMMENHÆNG Gennem udarbejdelse af et større prjekt får den studerende mulighed fr at pnå viden m g erfaring med prfessinel prblemløsning g kan anvende de metder g redskaber, der er indlært gennem studiet. Sm en del af perspektiveringen er det vigtigt gså at frhlde sig til de rammer sm den grundlæggende ingeniørvidenskabelige tilgang giver. 21

22 13 Censrkrps g studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet fr Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet g Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censrkrps. Mduler, der udbydes af det Naturvidenskabelige Fakultet, hører under det naturvidenskabelige censrkrps. 14 Ikrafttræden 1. Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 14. september Optag 2011 gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 11. ktber 2011 (Versin 1.0). 3. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 8. nvember 2011 (Versin 1.1) 4. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 13. april 2012 (Versin 1.2) 5. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 21. juni 2012 (Versin 1.3) 6. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 18. april 2013 (Versin 1.4) 22