Pædagogisk Plan 2018 PÆDAGOGISK PLAN Børnehuset Himmelblå Almen- og Specialdagtilbud. Oktober

Transkript

1 PÆDAGOGISK PLAN 2018 Børnehuset Himmelblå Almen- og Specialdagtilbud. Oktober

2 Indholdsfortegnelse 1. HVAD ER PÆDAGOGISK PLAN DET PÆDAGOGISK GRUNDLAG Politiske mål på dagtilbudsområdet. Kommunens børnesyn. Ny dagtilbudslov Ny styrket læreplan grundlæggende tanker. 3. PRAKSIS 3.1. Børnehuset Himmelblås profil Børn i udsatte positioner Forældresamarbejde Samarbejde om det enkelte barns trivsel og udvikling Forældrebestyrelsen og den pædagogiske læreplan Forældretaktikken 3.4. Overgange Overgang fra dagpleje til børnehave Overgang fra børnehave til skole Digital dannelse Børnehuset Himmelblås anvendelse af IPad og pc Bakspejl Arbejdet med Brønderslev Kommunes børnesyn Brugen af målrettede handleplaner (PA og SMTTE) Høj kvalitet i dagtilbud hvad arbejdes der med i Børnehuset Himmelblå Refleksion over den pædagogiske praksis. 4. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 4.1. Børnehuset Himmelblås tilgang til Den nye styrkede pædagogiske Læreplan. 5. HVORNÅR Oktober

3 1. PÆDAGOGISK PLAN. Konceptet Pædagogiske Planer i Brønderslev kommune udgør en fælles ramme for hele dagtilbudsområdet. Konceptet er blevet til i et samarbejde mellem ledelse og kommunens børnehaver, integrerede institutioner og dagpleje. I samarbejde med Børne- & Skoleudvalget har dagtilbudsområdet besluttet, at de pædagogiske læreplaner udarbejdes og integreres som en del af dagtilbuddets samlede plan. Det betyder, at alle relevante og ønskede elementer af betydning for det pædagogiske arbejde herunder de pædagogiske læreplaner - er samlet i ét og samme dokument. Dette dokument kaldes: Pædagogisk Plan. De Pædagogiske Planer anvendes også som et supplement til og et redskab i den løbende dialog mellem dagtilbuddet, dagtilbudschefen og den pædagogiske konsulent. Det betyder, at det årlige tilsynsbesøg også tager udgangspunkt i dagtilbuddets Pædagogiske Plan. 2. DET PÆDAGOGISKE FUNDAMENT. Børnehaver, integrerede institutioner og dagpleje i Brønderslev Kommune skal løbende sikre, at der er overensstemmelse mellem: det, der politisk er vedtaget. det, som det enkelte dagtilbud har beskrevet i sin pædagogiske læreplan. den pædagogiske hverdagspraksis. Fundamentet, for den pædagogiske praksis på 0-6 års området og således også fundamentet i Pædagogisk plan, er kommunens Sammenhængende Børnepolitik, de politiske mål for dagtilbudsområdet og den nye dagtilbudsreform. Det betyder, at de indsatser for børnenes læring og handlinger i dagtilbuddets læringsmiljø og daglige praksis, og som det enkelte dagtilbud fastsætter for de seks temaer i den pædagogiske læreplan, har sit udgangspunkt i dette fundament. Oktober

4 2.1 Politiske mål for Dagtilbudsområdet Alle børn i fællesskaber For at alle børn skal trives og udvikles, skal de opleve sig som værdsatte deltagere i dagtilbuddets fællesskaber og have gode relationer til børn og voksne. Der skal være fokus på at styrke inkluderende processer og at udvikle et miljø, der appellerer til alle børn. Læring for alle Der skal ud fra et bredt læringsbegreb skabes gode læringsmiljøer for og med børnene. Gode læringsmiljøer der fremmer børnegruppen og det enkeltes barns læring og udvikling. Her skal tænkes at hvert barn er medskaber af sin læring i et pædagogisk læringsmiljø, som det pædagogiske personale og ledelse har ansvaret for at rammesætte og organisere. 2.2 Kommunens børnesyn. Der blev i 2015 formuleret et fælles kommunalt børnesyn, som danner grundlaget for alle fagprofessionelles pædagogiske arbejde i skoler og dagtilbud. Børnesynet opstod på baggrund af de tværfaglige indsatser i projekt Udvikling i Fællesskaber. Børnesynet er også en væsentlig del af kommunens Sammenhængende Børnepolitik. Oktober

5 Oktober

6 2.3 Ny dagtilbudslov. Den 1. juli trådte der en ny dagtilbudslov i kraft. Baggrunden for den nye lov er en politisk aftale som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre indgik i juni Lovens overordnede formål er at sikre et kvalitetsløft på dagtilbudsområdet. Den politiske aftale sætter særligt fokus på tre hovedtemaer: 1. Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier. 2. Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv (Ny styrket Læreplan). 3. Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse. Der arbejdes både på politisk og forvaltningsniveau og i det enkelte dagtilbud med den nye dagtilbudslovs hovedelementer over de kommende år. 2.4 Ny styrket Læreplan, -grundlæggende tanker. Pr. 1. august 2018 trådte de nye pædagogiske læreplaner i kraft. De er en del af den nye dagtilbudsaftale, som blev godkendt i Folketinget juli måned En af de grundlæggende tanker bag den nye styrkede pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin læring i et pædagogisk læringsmiljø, som det pædagogiske personale og ledelse har ansvaret for at rammesætte og organisere. Det pædagogiske personale har et ansvar for at støtte, guide og udfordre børnene, hvad enten der er tale om leg, planlagte aktiviteter, rutiner eller spontant opståede situationer. Den pædagogiske læreplan tager afsæt i et bredt læringsbegreb og skal understøtte personale og ledelse i at skabe gode læringsmiljøer for og sammen med børnene. Det er hensigten, at legen og en legende tilgang til læring, barnets interesser, undring og nysgerrighed samt det pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling, er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i. Oktober

7 3. PRAKSIS Børnehusets Himmelblås profil. I Børnehuset Himmelblå har vi et inkluderende miljø, hvor samværet er præget af omsorg for hinanden, tæt kontakt mellem børn og voksne samt fællesskabsfølelse. Børnehuset Himmelblå er bygget i 1996 som integreret institution og er beliggende centralt i Dronninglund by med kort afstand til bymidte, bibliotek, skole og skønne udeområder med skov og sø. Børnehuset Himmelblå er en specialintegreret børnehave. Det betyder, at vi både modtager børnehavebørn i alderen 2,10-6 år samt børn i alderen 0-7 år, der har behov for et specialpædagogisk tilbud. Det, der særligt kendetegner Børnehuset Himmelblå, er en stor mangfoldighed. Vi har 5 stuer, hvoraf 3 stuer er for almenbørn, som har samme antal voksne som øvrige kommunale børnehaver, samt 2 stuer for specialgruppen med flere voksne i forhold til antal børn Mangfoldigheden med almen- og specialgruppe under samme tag er en styrke og ressource i Børnehuset Himmelblå. Her er der plads til alle, og der er en stor tolerance for, at vi som mennesker har forskellige behov. Børnene har deres base på en primærstue, dog leger og færdes børnene på alle stuer og danner dermed relationer på tværs. Børn fra specialgruppen deltager i almengruppen i det omfang, de har ressourcerne til det. De indgår i fællesskabet, spejler sig og lærer af børn fra almen. Tilsvarende søger børn fra almen også specialgruppen, hvor de i rolige omgivelser kan fordybe sig i legen eller med spil, samtidigt er det noget særligt at få lov at lege i fx sanserummet. Fagligt er der et godt samarbejde mellem almen- og specialgruppe. Vi har en bred faglig viden og erfaring samt mange faglige kapaciteter og ressourcer til rådighed. Vi spejler os, inspireres, og vi lærer faglige handlestrategier af hinanden i forhold til pædagogisk praksis. Den faglige viden og erfaring i Børnehuset Himmelblå kommer alle børn til gavn. Det gør den også, når vi samarbejder med andre faggrupper. I Børnehuset Himmelblå lægger vi vægt på tværfagligheden mellem pædagoger, fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog og psykolog. Som barn i Børnehuset Himmelblå får man gode muligheder for at udvikle rummelighed og sociale kompetencer i forhold til sine medmennesker. Børnehuset Himmelblå danner rammen om det gode børneliv, som fundamentet for det videre liv, og hvor børnene har oplevelser, som de husker tilbage på med glæde senere i livet. Oktober

8 Vi sætter det enkelte barn i centrum og tager udgangspunkt i barnets ressourcer, uanset hvilke begrænsninger barnet må leve med. Børnehuset Himmelblå er indrettet med flere små læringsmiljøer i et fællesrum. Vi har et kreativt værksted med mulighed for diverse finmotoriske aktiviteter, samt en gymnastiksal, som anvendes til forskellige formål både musik, boldspil, motorisk aktivitet og specialbørnenes konkrete træningsopgaver. På vores legeplads er der flere forskellige motorisk udfordrende aktivitetsmuligheder. Børnene kan let finde små uforstyrrede rum til deres leg eller klatre i de gamle frugttræer. Pædagogisk bruger vi vores mangfoldige rammer til at udfordre børnene i de varierende læringsmiljøer. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig i andre sammenhænge. Mangfoldighed er et værdiord i Børnehuset Himmelblå. Vi ser, børnene profiterer af at være i et inkluderende miljø, hvor vi er sammen på tværs af almen- og specialområde. Dette bevirker, at børnene gensidigt spejler sig i hinanden og lærer at hjælpe hinanden, tage hensyn og være tolerante. Børnene får en forståelse af, at mennesker er forskellige og evner forskellige ting. Der er således læring for alle. I Børnehuset Himmelblå er der mulighed for en bred vifte af aktiviteter, hvor vi kommer hinanden ved, og hvor børnene indgår i inkluderende fællesskaber på tværs af alder, stuer, køn og interesser. 3.2 Børn i udsatte positioner. Medarbejderne i Børnehuset Himmelblå er ekstra opmærksomme på at støtte børn i udsatte positioner. Vi har en faglig viden om, at børn, der er udfordret, har ekstra brug for guidning og gentagelse og for at opleve at være en del af et fællesskab. Alle børn i Børnehuset Himmelblå bliver mødt med positive forventninger af medarbejderne. Nogle gange er det en fordel at lave mindre grupper for et udsat barn. I de mindre læringsmiljøer arbejdes der specifikt med de udfordringer, barnet har. Det giver tryghed for de børn, som har udfordringer at være i et mindre læringsmiljø. Samtidig er det her, der skabes tætte relationer til den voksne og de andre børn. Når det opleves at et barn har udfordringer, kontakter medarbejderne forældrene, for at få samarbejde om barnets udvikling og trivsel igang, samt for at høre, om forældrene også oplever udfordringerne. Sammen med forældrene aftaler vi, hvordan vi bedst hjælper barnet, og der laves en handleplan. Oktober

9 I Himmelblå anvender vi kontinuerligt Pædagogisk Analyse (PA) til at identificere og blive specifikke på problematikker og deres løsningsmuligheder. Vi har generelt et tæt tværfagligt samarbejde mellem special- og almengruppe samt med de øvrige faggrupper, der er tilknyttet Børnehuset Himmelblå. Herudover benytter vi de muligheder, som Brønderslev Kommune tilbyder, såsom Konsultativt Team, Det tværfaglige Småbørnsteam, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Børneterapeuterne, Varige Spor samt GPS en. Der er således en bred vifte af faglige kompetencer, som er med til at nuancere en problematik og dermed også bidrager til løsningen. Særligt har vi god erfaring med forældredeltagelse i Det tværfaglige Småbørnsteam. Her er en ramme, hvor forældrene føler sig set og hørt, og som danner et godt udgangspunkt for det videre samarbejde mellem Himmelblå og forældre i fht. barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. I special- og almengruppe arbejder vi med 5 pædagogiske grundprincipper; struktur, forudsigelighed, genkendelighed, visualisering og konkretisering. Det betyder, at vi i vores praksis er enige og ensrettede, således det bliver den overordnede struktur og ikke en bestemt voksen, der er bærende for barnet. Særligt i specialgruppen understøttes dagens overordnede struktur af piktogrammer ud fra det enkelte barns individuelle behov. Vi tager udgangspunkt i ICDP ens (International Child Development Program) 8 samspilstemaer i relationen til barnet. Fx skal barnet ses, dvs. vi hilser godmorgen og viser interesse for barnet/familien, når barnet møder ind. Barnet bliver mødt af positive forventninger. Vores faglige viden og forventninger til barnet afstemmes i fht. barnets nærmeste udviklingszone, og barnet bliver anerkendt, for det det kan og gør. Herved oplever barnet succes og motiveres til fortsat at udvikle sig i positiv retning Forældresamarbejde samarbejde om det enkelte barns trivsel og udvikling. I forhold til det enkelte barn er forældrene eksperter. Hjemme befinder og agerer barnet på en arena. Livet i dagtilbuddet udgør en helt anden arena, hvor barnet bliver en del af et langt større fællesskab. I samarbejde med forældrene skaber vi sammenhæng mellem de to arenaer. I Børnehuset Himmelblå vægter vi et godt forældresamarbejde, der er kendetegnet ved: Gensidig tillid til at vi vil barnet det bedste. Respekt for hinandens virkeligheder. Løbende dialog om barnets trivsel. Fælles indsats i fht. barnets eventuelle udfordringer. Oktober

10 3.3.2 Forældrebestyrelsen og den pædagogiske læreplan. Vi har en aktiv forældrebestyrelse, der engagerer sig i Børnehuset Himmelblå. Forældrebestyrelsen bliver inddraget i udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner. Forældrebestyrelsen orienteres om pædagogiske tiltag, de kommer med ideer og spørger ind til den pædagogiske praksis. Det giver gode diskussioner og refleksioner i forældrebestyrelsen. Fx har vi her diskuteret, hvad der forstås med ordet livsduelighed. Forældrebestyrelsen er medansvarlige for flere forældrearrangementer, bl.a. en arbejdsdag, julefest og livretsaftener for de enkelte årgange. Alle arrangementer er med til at styrke fællesskabet mellem børn, forældre og medarbejdere på tværs af stuerne og afdelinger Forældretaktikken (Udvikling i Fællesskaber). Vi har en samarbejdskultur, der bærer præg af ligeværdighed og gensidig tillid til hinanden. Det gør at vi som børnehave kan bringe forældreperspektiver videre, fx til skole eller andre faggrupper. Det har afgørende betydning for alle børns udvikling, læring og trivsel, at forældrene er en del af fællesskabet i forældregruppen. Forældre er rollemodeller, og ved at vise accept for hinandens forskelligheder fremmes børnefællesskabet. Når forældre mødes om deres børn og med deres børn, og når forældre lærer hinanden at kende opstår der grundlag for tryghed og positiv energi i forældregruppen. Denne tryghed og energi forplanter sig til børnene, og giver god grobund for trivsel, udvikling og læring. Her er forældrebestyrelsens arrangementer særligt værdifulde i fht. til at udbygge de sociale netværk forældrene imellem. Det er nemmere at ringe og lave en legeaftale for sit barn, når man har set hinanden i børnehaven. Oktober

11 3.4. Overgange Overgang fra dagpleje til børnehave. Dagtilbuddene i Dronninglund har i samarbejde med dagplejen udarbejdet en model for overgangen fra dagpleje til børnehave. Dagplejerne kommer på skift på besøg i de forskellige børnehaver, således børnene ser, hvad en børnehave er og begynder at opbygge en tryghed til omgivelserne. Når et barn nærmer sig børnehavestart intensiverer dagplejen sit besøg i den pågældende børnehave. Her sørger en medarbejder fra barnets kommende børnehavestue for at søge kontakt og påbegynde relationsdannelsen til barnet, så voksen og barn ikke er helt fremmede for hinanden, den dag barnet starter i Børnehuset Himmelblå Overgang fra børnehave til skole. Dagtilbuddene i Dronninglund og Asaa har i samarbejde med skole og SFO udarbejdet en kanon for overgangen fra børnehave til skole. Allerede fra september mødes børnene på tværs af børnehaverne til leg og aktivitet, der alle tager udgangspunkt i nævnte kanon. Med udgangspunkt i legen påbegyndes relationsdannelsen. Børnene får navn og ansigt på hinanden, de mødes på tværs i de planlagte aktiviteter og lærer her så småt hinanden at kende. Fra december og igen efter påske intensiveres hyppigheden af træf på tværs af børnehaverne. Vi besøger skole og SFO, hvor både SFO-personale og kommende klasselærere deltager i træffene. Det betyder, at når børnene starter i skole, er de allerede fortrolige med omgivelserne, og de har ansigt og navn på flere lærere og pædagoger. Ligeledes udgør aktiviteterne fra kanonen et fundament for fællesskabet i den kommende skolegang. Sange, lege, rim og remser samt historier er kendte og genkendelige. De bygger bro mellem børnene og mellem børnehave og skole. I specialgruppen er et langt førskoleforløb ikke altid en fordel, da det kan være vanskeligt for barnet at skulle forholde sig til tidsaspektet. En stor del af det skoleforberedende arbejde foregår derfor i Børnehuset Himmelblå. Der tilrettelægges aktiviteter, som tilgodeser den enkeltes behov, men som også i stigende grad har fokus på at kunne begå sig i et fællesskab. Når vi kender det skoletilbud, som det enkelte barn skal have, arrangeres der besøg på den pågældende skole, og der tages billeder af omgivelserne. Herved får barnet dels selv set og fornemmet stedet, og dels kan vi forberede den kommende skolegang ved at have dialogen med barnet ud fra billederne. Oktober

12 3.5 Digital dannelse. Digitale medier er en vigtig del af det danske informations- og læringssamfund. Børnehuset Himmelblå har derfor en forpligtelse til at præsentere børnene for de digitale medier, samt lære dem nysgerrighed over for de uanede muligheder for anvendelse af de forskellige midler. Vi tilrettelægger en pædagogik, hvor børnene primært erfarer verden gennem deres sanser, som en forudsætning for at de kan få det optimale udbytte af den viden, de kan hente via de digitale medier. Der opstår vigtige sociale fællesskaber ved brug af ipads. Børnene lærer at vente på tur, undervise hinanden og dele glæden over gode præstationer med hinanden Børnehuset Himmelblås anvendelse af ipad og pc. Vi anvender hovedsagelig ipad som redskab til læringsprocesser for børnene i forhold til børnenes sproglige udvikling, begrebsudvikling og generelle viden. Vi styrker børnenes nysgerrighed og videbegærlighed ved at anvende ipad til at søge viden om de emner, der optager børnene, samt som redskab til kreative udfoldelser, eksperimenter og formidlingsprojekter. Vi er bevidste om, at nogle børn har brug for en pause og skærmning fra det sociale liv i børnehaven og tilbyder dem muligheden for at tage et hvil med film, musik eller et roligt spil/puslespil på ipad. Vi sætter rammerne for brug af ipad, samt for hvilke Apps, der er tilgængelige. Der er opmærksomhed på, at nogle børn er meget optaget af at bruge Ipad, mens andre er mere tilbageholdende eller uinteresseret. Vi støtter børnene i at vente på tur, lære af og guide hinanden. 3.6 Bakspejl, status og fremadrettet fokus Arbejdet med Brønderslev Kommunes børnesyn. Brønderslev Kommunes børnesyn er grundlæggende for den pædagogiske praksis i Børnehuset Himmelblå. Vi danner positive relationer med barnet, fra den dag barnet starter i børnehaven, og i barnets tempo inkluderes barnet i de øvrige fællesskaber. Vi retter lyskeglen på det enkelte barns ressourcer og forstørrer dem for barnet selv og i fællesskaberne, hvorved vi støtter barnet til en positiv udvikling og dannelse. Vi taler positivt til og om børnene, og vi italesætter det, hvis vi hører, at det ikke bliver efterlevet. I forhold til børn med udfordringer er det vi voksne, der skal ændre adfærd og praksis i forhold til barnet, for at hjælpe det med udfordringerne. I Børnehuset Himmelblå sparer vi med hinanden på tværs af almen- og specialgruppe med henblik på at få flere vinkler på en eventuel problemstilling. Vi lytter til hinandens faglige argumenter, og vi forholder os undersøgende til årsagen til barnets ageren. Dette giver os en god viden om, hvordan vi kan hjælpe barnet til en positiv udvikling og hverdag. Oktober

13 Vi inddrager forældrene ved at informere og fortælle om barnets dagligdag i Børnehuset Himmelblå, og ved at være lyttende og interesserede i forhold til barnets liv udenfor børnehaven. Vi byder ind med faglige observationer og efterspørger forældrenes viden om barnet, så vi i samarbejde kan skabe bedst mulig trivsel og udvikling for barnet Brugen af målrettede handleplaner (PA og SMTTE): I Børnehuset Himmelblå arbejder vi kontinuerligt med PA (Pædagogisk Analyse) hver 14. dag. Medarbejderne deltager på skift i forløbene. Medarbejderne er fortrolige med PA-metoden og ser den som en god metode til at få nuanceret og fundet nye handlemuligheder på udfordringer. Vi laver iagttagelser og handleplaner i forhold til den udfordring, vi arbejder med. Vi ser på barnet i konteksten, og vi er nysgerrige på egen praksis og justerer os for at afprøve nye veje og perspektiver i forhold til udfordringen. Vi anvender SMITTE (didaktisk model) til at lave målrettede pædagogiske indsatser. Fremadrettet vil vi anvende SMITTE til at stille skarpt på vores læringsmiljøer samt til at lave handleplaner for enkelte børn. I specialpædagogisk øjemed anvender vi Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse (DPU) til årlige statusmøder vedr. børnene. Udviklingsbeskrivelsen er grundlag for mål og handleplaner for det enkelte barn Høj kvalitet i dagtilbud hvad arbejdes der med i Børnehuset Himmelblå: Via projekt Høj kvalitet i Dagtilbud med Lektor ph.d. Ole Henrik Hansen, DPU, Aarhus Universitet har vi fået viden om effekten af at slippe kontrollen. Vi har besluttet at arbejde med måltidet. Vi slipper kontrollen og lader børnene selv bestemme, hvad de spiser fra madpakken. Vi ser, at flere børn spiser mere end tidligere. Nu bruger vi tiden på dialogen med børnene. Der tales om, hvad man har med i madpakken, hvor det kommer fra mv. Børnene viser interesse for hinandens mad og spørger ind. Fremadrettet arbejder vi med måltidet i forbindelse med læreplanstemaerne social udvikling og kultur, æstetik og fællesskab. Generelt ser vi, der er megen læring i rutinesituationerne, og disse vil være et centralt omdrejningspunkt i vores læreplanstemaer. Oktober

14 3.6.4 Refleksion over den pædagogiske praksis: I Børnehuset Himmelblå har vi haft halvanden år med konstitueret leder og faglig leder. I august 2018 fik vi en fastansat leder og senere en fastansat faglig leder. Børnehuset Himmelblå er et hus i forandring. Vi arbejder med forandringsprocesser for at styrke den pædagogiske kvalitet i huset. Vi har øje for organisationens fællesskab og kultur. Vi arbejder med at bruge og sætte hinandens faglige kompetencer i spil på tværs af stuer og almen- og specialgruppe. Vi skal i det kommende år have et nyt fælles værdigrundlag, som tydeligt afspejles i vores pædagogiske praksis, hvor vi højner kvaliteten ved at arbejde med inklusion, mangfoldighed og tværfaglighed. Vi retter lyskeglen mod legen i fht. at følge børnenes initiativer og understøtte den børneinitierede leg på tværs af stuer og afdelinger. Dette gør vi med udgangspunkt i den viden, vi har fået i projekt Høj Kvalitet i Dagtilbud. Vi laver en struktur, der fordrer, at der er nærværende og aktivt deltagende medarbejdere i de små læringsmiljøer ude som inde. Oktober

15 4.0. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. Regeringen ønsker med den nye dagtilbudsaftale at sikre bedre trivsel og læring for alle børn og et sammenhængende børneliv. Dette skal sikres gennem en styrket ramme om det pædagogiske arbejde med børns læring, trivsel og dannelse. Dette skal blandt andet udmøntes i den styrkede pædagogiske læreplan, som trådte i kraft 1. august Læreplanen indeholder seks obligatoriske temaer: Alsidige personlige udvikling Social udvikling Kommunikation og Sprog Krop, sanser og bevægelse Natur, ude liv og science Kultur, æstetik og fællesskab Læreplanerne og læringsmålene skal være relevante for alle børn uanset baggrund, sprog, kultur og traditioner Børnehuset Himmelblås tilgang til Den nye styrkede pædagogiske Læreplan. I Børnehuset Himmelblå er der flere centrale omdrejningspunkter i fht. udarbejdelsen og udførelsen af Den nye styrkede pædagogiske Læreplan: Vi ønsker at styrke inklusionen mellem special- og almengruppe. De to grupper sammen rummer en mangfoldighed og mulighed for en særlig udvikling af børnenes tolerance og forståelse for hinanden. Det er derfor centralt, at vores pædagogiske plan skal være et fælles arbejdsredskab. I forhold til børn i udsatte positioner har vi en faglig viden om, at en væsentlig forudsætning for, at børn i udsatte positioner lærer og udvikler sig er, at de har små læringsmiljøer med mange gentagelser og tætte relationer til medarbejdere. Med den viden vi har fra Dagtilbudsloven og Den nye styrkede Læreplan, der har fokus på læringsmiljøer, læring gennem hele dagen og legen som skelet for læringen, har vi valgt at tage udgangspunkt i såkaldte rutinesituationer, såsom fx måltider, garderobe og legeplads. Vi vil rette lyskeglen mod den læring, børnene kan opnå i disse situationer. Vi vil studere og analyse vores pædagogiske praksis i fht at justere praksis med henblik på at skabe gode og inspirerende læringsmiljøer for børnene. Med den viden vi har fra Dagtilbudsloven og Den nye styrkede Læreplan samt Projekt Høj Kvalitet i Dagtilbud med Lektor ph.d. Ole Henrik Hansen, DPU, Aarhus Universitet ønsker vi i de kommende to år at fordybe os i vores pædagogiske praksis i fht. at slippe kontrollen. Vi vil, med udgangspunkt i rutinesituationerne, gå i dybden med, hvorfor vi har de rutiner vi har; -giver rutinerne mening for vores praksis i fht at skabe trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn? Oktober

16 1. ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, hvilket børn i særlig grad udvikler gennem leg. Børn skal have erfaringer med, at de selv kan påvirke deres livsbetingelser inden for rammerne af et fællesskab. Dermed opnår børnene gode forudsætninger for at navigere trygt, nysgerrigt og udforskende i det nære miljø, hvilket ruster dem til at håndtere fremtidige uddannelsesog livsarenaer. Temabeskrivelse Læringsmiljøet understøtter, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder på tværs af bl.a. aldersmæssige, kønsmæssige, sociale og kulturelle kategorier. Pædagogiske Læringsmål Læringsmiljøet understøtter samspil præget af tryghed og nysgerrighed, således at alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering. Daglige rutiner: Vi retter lyskeglen på børnenes selvhjulpenhed i garderoben og i forbindelse med måltider. For alle børn (også børn i udsatte positioner) gælder det, at vi ser barnet i fht. nuzo. De krav og forventninger, vi har, differentierer derfor fra barn til barn. Vi opfordrer børnene til at prøve selv, men graden af vores insisteren og hjælp varierer. I fht. børn i udsatte positioner kan det være en udfordring at være blandt mange. Vi vurderer fra situation til situation, om der er behov for at ændre på den gældende struktur / procedure. Fx kan et barn have behov for spise i en meget lille gruppe, eller der skal tages højde for, at et barn ikke skal være i garderoben på samme tid som 20 andre børn, såfremt barnet skal have mulighed for oplevelse af succes i den enkelte situation. Konkrete initiativer - I legen - I planlagte aktiviteter - I spontant opståede situationer - I daglige rutiner Beskriv også her, hvad I skal være særligt opmærksomme på ift. børn i udsatte positioner Oktober

17 At børnene viser initiativ til at gøre tingene selv, -med eller uden guidning. At børnene med stolthed gør opmærksom på deres kunnen; Se, hvad jeg kan! At børnene tilbyder hjælp til hinanden. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I forventer at se hos børnene. Daglige rutiner: Fysisk indretning: Garderobe: Hvert barn har sit rum, hvor der er plads til at hænge tøj. Der er et lille skab til opbevaring af hue, vanter, sut, bamse mm., samt en hylde over med en kasse til ekstra tøj. Kassen står i en højde, hvor de færreste børn selv kan nå den. Måltider: Børn og voksne er fordelt ved borde på alle stuer samt i værksted og fællesrum. Vand serveres i små kander, og der er bestik og klude tilgængelig. Pædagogisk personale: Medarbejderne anvender ICDP til at møde børnene positivt og til at give den rette støtte og udfordring i fht. barnets udviklingsniveau. Medarbejderne opfordrer børnene til at prøve selv, og de kombinerer verbal og visuel guidning. Læringsmiljø Beskriv hvilke indsatser I har fokus på indenfor alle 4 punkter om det gode læringsmiljø. Herunder skal I også beskrive hvorledes I, i jeres læringsmiljø (indenfor alle 4 områder) har fokus på børn i udsatte positioner - Den fysiske indretning - Det pædagogiske personale - Børnefællesskaber - Ledelse Børnefællesskaber: I såvel garderobe som ved bordene er børnene blandet aldersmæssigt, således de yngste kan spejle sig i de ældre, og de ældre kan hjælpe de yngre. Ledelse: Ledelsen deltager i måltider / garderobe og fungerer som facilitator for, hvordan disse situationer skal foregå. Ledelsen skaber rum for, at der på personalemøder arbejdes pædagogisk med læring og praksis i rutinesituationerne i forbindelse med garderobe og måltider. Oktober

18 2. SOCIAL UDVIKLING Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, der bidrager til demokratisk dannelse. Derfor skal læringsmiljøet understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj mm. Legen spiller en central rolle for børns sociale læring og udvikling. Derfor er det afgørende, at alle børn får mulighed for at indgå i legefællesskaber. Temabeskrivelse 1. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn trives og oplever at høre til i sociale fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource. Pædagogiske Læringsmål 2. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn udvikler empati og relationer, der bidrager til demokratisk dannelse. Planlagte aktiviteter: Vi vil arbejde i inkluderende temaer på tværs af alle stuer med den mangfoldighed i børnegruppen, som det giver at være på tværs. Vi veksler mellem aktiviteter, hvor børnene er aldersmæssigt blandet, og hvor de ældre kan hjælpe de yngre, samt aktiviteter hvor børnene er sammensat aldersmæssigt på tværs af stuerne og således kan få øjnene op for andre jævnaldrende, end dem man er på stue med. I fht. børn i udsatte positioner er vi særligt opmærksomme på deres trivsel og relationer i gruppen. Det er vigtigt, der er tætte relationer til en voksen eller en rigtig god ven med i gruppen. Ud fra vores viden forbereder vi barnet i fht. hvad der skal ske og sammen med hvem. Vurdering fortages i fht. det enkelte barn. Konkrete initiativer - I legen - I planlagte aktiviteter - I spontant opståede situationer - I daglige rutiner Beskriv også her, hvad I skal være særligt opmærksomme på ift. børn i udsatte positioner Oktober

19 Daglige rutiner: Vi vil arbejde med den sociale udvikling i fht. frokosten. Vi vægter dialogen ved bordene og understøtter den ved anvendelse af sprogpakkens understøttende sprogstrategier. Vi har ydermere fokus på den almene dannelse ved frokostbordet ved fx at opfordre børnene til at sende vandet/mælken videre, hjælpe hinanden med at åbne ostehapsen mv. I fht. børn i udsatte positioner har vi overvejelser omkring barnets placering ved bordet, både i fht. overblik eller behov for at blive skærmet, og i fht. hvem barnet sidder sammen med. Planlagte aktiviteter: De ældste drager omsorg for de yngre. De yngre henvender sig til de ældste. Børnene søger hinanden på tværs af stuerne. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I forventer at se hos børnene. Daglige rutiner: Børnene henvender sig og lytter til hinanden. Børnene byder ind med relevante kommentarer og spørgsmål. Børnene tager initiativ til at hjælpe hinanden. Børnene henvender sig til hinanden for hjælp. Planlagte aktiviteter: Den fysiske indretning: Denne afhænger af den enkelte aktivitet. Det pædagogiske personale: Sætter rammen for aktiviteten ved at italesætte, hvad der skal ske. Medarbejderen er ansvarlig for, at alle børn inddrages i aktiviteten og føler sig som en del af fællesskabet. Medarbejderen italesætter og inddrager børnenes initiativer. Børnefællesskaber: Børnene deltager i forskellige grupper og lærer herigennem at begå sig på forskellige arenaer. Ved at almen og specialgruppe har aktiviteter sammen, opnår børnene desuden forståelse for menneskers forskellighed. Læringsmiljø Beskriv hvilke indsatser I har fokus på indenfor alle 4 punkter om det gode læringsmiljø. Herunder skal I også beskrive hvorledes I, i jeres læringsmiljø (indenfor alle 4 områder) har fokus på børn i udsatte positioner - Den fysiske indretning - Det pædagogiske personale - Børnefællesskaber - Ledelse Oktober

20 Ledelse: Deltager i planlægning af aktiviteter. Leder belyser kontinuerligt, hvad der skal fokuseres på i den pædagogiske praksis i fht. social udvikling. I fht. børn i udsatte positioner er der en skærpet opmærksomhed. Der sker vidensdeling og sparring på personalemøder, hvilket gør, at alle er klar over barnets udfordringer og pædagogiske behov. Daglige rutiner: Den fysiske indretning: Der er borde på alle stuer samt i værksted og fællesrum. Det betyder, at vi kan fordele os og dermed skabe mere ro om måltidet. Det pædagogiske personale: Er ansvarlig for at hjælpe alle børn med at komme til orde og blive hørt, ved fx at italesætte, hvem der taler eller hvad et barn siger. Fordeler sig ved bordene, så der for så vidt muligt er en voksen ved hvert bord. Børnefællesskaber: Børnene sidder fordelt ved flere borde. Ved alle borde sidder der børn i alle aldre, således de yngste kan spejle sig i de ældre, og de ældre kan hjælpe og guide de yngre. Ledelse: Deltager i måltider og fungerer som facilitator for, hvordan måltidet skal foregå. Oktober

21 3. KOMMUNIKATION OG SPROG Et komplekst og nuanceret sprog er afgørende for børns udvikling og dannelse, idet sprog giver børn mulighed for at ytre sig om tanker, følelser, behov og viden om verden. Sprog er adgang til at begrebsliggøre og forstå sig selv, og det er et væsentligt grundlag for, at barnet gradvist kan udvikle refleksionsevne, kognitive og analytiske kompetencer. Kropssprog, talesprog, skriftsprog og billedsprog er en forudsætning for at udveksle viden og erfaringer med andre. Kommunikation og sprog er derfor af stor betydning for børns mulighed for at deltage, ikke kun i nære børnefællesskaber, men også som en forudsætning for deltagelse i skolelivet, i demokratiske processer og i samfundet. Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at dagtilbuddet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale, at det pædagogiske personale er bevidste om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn. Temabeskrivelse 1. Alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at de kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. Pædagogiske Læringsmål 2. Alle børn udvikler sprog, så de opnår erfaringer med at sprogliggøre tanker, behov og ideer til brug i lærende, reflekterende og kreative fællesskaber. Spontant opståede situationer: Vi tager udgangspunkt i garderobesituationen. Vi er opmærksomme på børnenes initiativer, ord og handlinger, og vi bruger disse som udgangspunkt til at gøre en rutinesituation til et legende læringsmiljø. Fx ved at synge sange samt rim og remser. I fht. børn i udsatte positioner benævner vi ting, handlinger, følelser mv. Vi udvider dialogen med åbne spørgsmål, og vi bruger Konkrete initiativer - I legen - I planlagte aktiviteter - I spontant opståede situationer - I daglige rutiner Oktober

22 hjælpemidler fx poddbog (billedbog til kommunikation), i det omfang det er relevant. Daglige rutiner: Vi tager udgangspunkt i garderobesituationen. Her er fokus på at handle på en besked samt at kunne formulere et behov (fx om hjælp til at lyne en lynlås), heri ligger ligeledes det at have/få udvidet sit ordforråd til at kunne formulere/benævne. Beskriv også her, hvad I skal være særligt opmærksomme på ift. børn i udsatte positioner I fht. børn i udsatte positioner benævner vi ting, og vi bruger hjælpemidler, såsom visuel struktur i form af piktogrammer (billeder) og poddbog i det omfang, det er relevant. Vi øver gentagelser for at udvide børnenes sprog og ordforråd. Spontant opståede situationer: At børnene får en sproglig forståelse og evne til at handle på besked. At børnene bruger garderobesituationen til at aftale hvad og med hvem de skal lege på legepladsen. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I forventer at se hos børnene. Daglige rutiner: At børnene handler på de beskeder, der gives, fx find dit termotøj. At børnene verbalt gentager, de ord som medarbejderne bruger. At børnene verbalt udtrykker deres behov. Spontant opståede situationer: Fysisk indretning: Garderoberne er placeret i sammenhæng med de enkelte stuer. Garderoberne står tæt sammen, og der er begrænset med gulvplads til rådighed i fht. antallet af børn. Pædagogisk personale: Medarbejderne placerer sig, så de er tilgængelige for børnene. Medarbejderne har øje for, hvilke børn der skal motiveres for at komme i eller af tøjet, samt hvilke børn der inviterer til leg. Medarbejderne italesætter den enkeltes initiativer og forstørrer det børnene er gode til og opfordrer til at hjælpe hinanden. Læringsmiljø Beskriv hvilke indsatser I har fokus på indenfor alle 4 punkter om det gode læringsmiljø. Herunder skal I også beskrive hvorledes I, i jeres læringsmiljø (indenfor alle 4 områder) har fokus på børn i udsatte positioner - Den fysiske indretning Oktober

23 Børnefællesskaber: Børnene deltager og oplever fællesskaber i de spontane aktiviteter på tværs af alder og udviklingsniveau. - Det pædagogiske personale - Børnefællesskaber - Ledelse Ledelse: Ledelsen sørger for, at der arbejdes pædagogisk med rutinerne i garderoben i fht. sprog og kommunikation, fx afsætter tid til PA og drøftelse / finjustering af praksis på personalemøder. Daglige rutiner: Fysisk indretning: Garderoberne er placeret i sammenhæng med de enkelte stuer. Hvert barn har sin egen garderobeplads med billede og navn, hvor tøj mv. opbevares. Pædagogisk personale: Medarbejderne placerer sig tilgængeligt i garderoben. Frem for at finde tøj/sko til barnet guides børnene til selv at finde deres ting. Denne guidning forudsætter tydelighed i kommunikationen og indbefatter benævnelse af fx beklædningsgenstande og kropsdele. Medarbejderne opfordrer børn til at spørge og hjælpe hinanden. Børnefællesskaber: Børnene kommunikerer indbyrdes, fx spørger om hjælp, og hjælper hinanden og laver legeaftaler. Ledelse: Ledelsen sørger for, at der arbejdes pædagogisk med rutinerne i garderoben i fht. sprog og kommunikation, fx afsætter tid til PA og drøftelse / finjustering af praksis på personalemøder. Oktober

24 4. KROP, SANSER OG BEVÆGELSE Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen. Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen, - gennem ro og bevægelse - lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Dagtilbuddets alsidige læringsmiljø skal give alle børn, ikke mindst de børn som har begrænsede erfaringer med temaets indholdselementer, mulighed for at deltage med de erfaringer, de har med sig ind i dagtilbuddet. Børnene skal inviteres til at få mangfoldige kropslige erfaringer i et læringsmiljø, hvor bevægelsesglæde, kreativitet og leg er nøglebegreber, og hvor det pædagogiske personale afpasser støtten til det enkelte barn og skaber fleksible inkluderende læringsmiljøer. Det pædagogiske personale er nysgerrigt og udvælger og følger bevidst børnenes bevægelsesinitiativer, således at børnene oplever selv- og medbestemmelse, som en naturlig del af deres dannelsesproces. Forældre inddrages som samarbejdspartnere med hensyn til at give børnene gode betingelser for bevægelse, fx ved at dele pædagogiske overvejelser om bevægelsesvenlig påklædning, værdien af risikoorienteret leg og det at udfordre og følge børnenes bevægelsesmæssige interesser. Temabeskrivelse 1. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mangfoldige måder at bruge kroppen på. Pædagogiske Læringsmål 2. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så de bliver fortrolige med kroppen, kropslige fornemmelser, kroppens funktioner og mangfoldige bevægelsesmuligheder. Legen: Vi tager udgangspunkt i legen på legepladsen. Dette kan såvel være den planlagte som den spontant opståede leg. Vi ved, der er en tæt Konkrete initiativer - I legen Oktober

25 sammenhæng mellem børns motoriske udvikling og deres evne til læring. Vi har fokus på: At legepladsen tilbyder en bred vifte af muligheder for bevægelse og motorisk udfoldelse. At alle legepladsens muligheder skal udnyttes. At understøtte børnenes initiativer. Fx hvis en gruppe leger brydeleg, hjælper vi med at sætte rammen for legen. At igangsætte motoriske aktiviteter. Vi veksler mellem aktiviteter hvor børnene kan deltage på tværs af stuer, alder og køn, og aktiviteter for en begrænset gruppe. - I planlagte aktiviteter - I spontant opståede situationer - I daglige rutiner Beskriv også her, hvad I skal være særligt opmærksomme på ift. børn i udsatte positioner I fht børn i udsatte positioner tager medarbejderne ansvar for at børnene bliver aktive medspillere og oplever glæde i lege og aktiviteter. Dette fx at sætte rammer som gør deltagelsen mulig for barnet, eller ved at lege med barnet og dermed visuelt og verbalt gøre barnet attraktivt for andre. Fysisk indretning: Vi har en legeplads, der giver mulighed for en bred vifte af motoriske udfoldelser. Her er cykelbane, klatretræer, en bakke man fx kan rulle ned af, boldbane, gynger, sansebane mv. Vi er opmærksomme på, at medarbejderen skaber mulighed for at børnene udnytter legepladsens mange muligheder. Pædagogisk personale: Medarbejderne følger børnenes initiativ i legen og handler på, at alle børnene oplever at være en del af fællesskabet. Medarbejderne tager initiativ og igangsætter motoriske aktiviteter. Medarbejderne er nærværende og veksler mellem at være på sidelinien, klar til at guide, og være aktivt deltagende. Læringsmiljø Beskriv hvilke indsatser I har fokus på indenfor alle 4 punkter om det gode læringsmiljø. Herunder skal I også beskrive hvorledes I, i jeres læringsmiljø (indenfor alle 4 områder) har fokus på børn i udsatte positioner - Den fysiske indretning - Det pædagogiske personale - Børnefællesskaber - Ledelse Børnefællesskaber: Børnene opsøger aktiviteterne og leger på tværs af stuer, alder og køn. Ledelse: Ledelsen sørger for, at der kontinuerligt bliver evalueret på personalemøder, at der sker udvikling af læringsmiljøerne. Oktober

26 Ledelsen har ansvaret for og støtter personalet i, at der igangsættes pædagogiske aktiviteter på legepladsen. Oktober

27 5. KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB Kultur er både en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, og det er de kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivets arenaer. Det er gennem kultur, at børn møder nye sider af dem selv, får mulighed for at udtrykke sig på mangfoldige måder og forstå deres omverden Læringsmiljøet er afgørende for børns dannelse, herunder også børns forståelse af kultur. Det pædagogiske personale må derfor formidle glæde ved æstetiske oplevelser og skabende praksis. De må aktivt formidle kultur og støtte alle børn, uanset baggrund, kompetencer og forudgående erfaringer med kultur, i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv inden for en bred vifte af kunstarter og udtryk. Alle børn skal have erfaringer, der kan forankre værdier, og som kan fungere som rettesnor for at orientere sig og handle på en hensynsfuld, demokratisk og respektfuld måde. Dette understøtter positive fællesskaber og sikrer sammenhæng til skole, lokalsamfundet og en globaliseret verden. Temabeskrivelse 1. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn indgår i et ligeværdigt og mangfoldigt fællesskab, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. Pædagogiske Læringsmål 2. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får mangfoldige kulturelle oplevelser både som tilskuere og aktive deltagere, så deres engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed stimuleres, og at de får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier. Daglige rutiner: Vi vil arbejde med kultur, æstetik og fællesskaber i forhold til måltider. Vi har fokus på: At vi spiser i et fællesskab og hjælper med borddækning. At børnene har en opmærksomhed og kommunikerer med hinanden om, hvad de har brug for fx at bede om vand. Konkrete initiativer - I legen - I planlagte aktiviteter - I spontant opståede situationer Oktober

28 At skabe bevidsthed om æstetikken omkring sin madpakke ved at holde orden på madpakkens indhold og komme madpapir i skraldebøtten. Selvhjulpenhed i fht. at pakke sin mad ud og spise den. Demokrati i fht. at vælge hvad man vil spise. At sætte rammer for de individuelle behov og give plads til dialogen og evnen til at lytte. - I daglige rutiner Beskriv også her, hvad I skal være særligt opmærksomme på ift. børn i udsatte positioner I fht. børn i udsatte positioner prioriterer vi, at de sidder sammen med eller i umiddelbar nærhed af en velkendt voksen, der lærer og guider barnet. Vi vurderer placeringen ved bordet, samt om der skal være en god ven ved bordet i fht. at give barnet den bedst mulige oplevelse af måltidet og fællesskabet. Daglige rutiner: Børnene henvender sig og lytter til hinanden. Børnene byder ind med relevante kommentarer og spørgsmål. Børnene tager ansvar for sine egne ting og læring. De samler fx deres madpapir sammen og forsøger selv at åbne eller hælde. Børnene tager initiativ til at hjælpe hinanden og beder om hjælp. De ældste drager omsorg for de yngre. De yngre henvender sig til de ældste. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I forventer at se hos børnene. Daglige rutiner: Den fysiske indretning: Der er borde på alle stuer samt i værksted og fællesrum. Det betyder, at vi kan fordele os og dermed skabe mere ro om måltidet. Det pædagogiske personale: Medarbejderne fordeler sig ved bordene, så der så vidt muligt er en voksen ved hvert bord. Medarbejderne opfordrer og guider børnene i fht. fx at sende videre, hjælpe hinanden og selv forsøge at åbne. Læringsmiljø Beskriv hvilke indsatser I har fokus på indenfor alle 4 punkter om det gode læringsmiljø. Herunder skal I også beskrive hvorledes I, i jeres læringsmiljø (indenfor alle 4 områder) har fokus på børn i udsatte positioner - Den fysiske indretning - Det pædagogiske personale - Børnefællesskaber Oktober

29 Medarbejderne lader børnene selv bestemme, hvad de vil spise fra madpakken. Mad der ikke bliver spist, bliver sendt med hjem. Medarbejderne hjælper alle børn med at komme til orde og blive hørt, ved fx at italesætte, hvem der taler eller hvad et barn siger. - Ledelse Børnefællesskaber: Børnene sidder fordelt ved flere borde. Ved alle borde sidder der børn i alle aldre, således de yngste kan spejle sig i de ældre, og de ældre kan hjælpe og guide de yngre. Ledelse: Deltager i måltider og fungerer som facilitator for, hvordan måltidet skal foregå. Oktober

30 6. Natur, udeliv og science Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Legen er en væsentlig indgang, både med hensyn til børnenes oplevelse af naturen og sig selv i naturen. Naturen er også et eksperimentarium, hvor børn gør de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder ved at foretage undersøgelser, udforske sammenhænge og anvende forskellige analoge og digitale redskaber til fastholdelse af erfaringer og oplevelser og til at søge ny viden. Samt en begyndende forståelse for teknologi. Men også som et grundlag for at arbejde med fokus på bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur. Som et handle-kompetent, kritisk demokratisk menneske. Det pædagogiske personale bringer udfordringer ind i børnenes liv, og skaber dermed et afsæt for hvilke erfaringer og viden børnene skal møde. Det peger på et læringsmiljø, hvor det pædagogiske personale tager afsæt i mulig læring og inddrager børnene som aktive medskabere af egen læring ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til børnenes forståelse af sammenhænge i deres omverden. Lige så vigtigt er det at lytte til børnenes undren og egne spørgsmål, begyndende hypotesedannelser og kategoriseringer. Børnene opmuntres til at foretage egne undersøgelser, støttes og guides i at turde øve sig igen og igen, for derved at opbygge en grundlæggende tillid til egne idéer og evner trods eventuel modgang. En didaktisk reflekteret tilgang til pædagogisk planlægning som er situationsbevidst, hvor pædagogen forholder sig nærværende og reflekterende til barnet i den pædagogiske hverdag med læreplanen i baghovedet. Udgangspunktet tages i barnets her-og-nu situation i relation til barnets aktuelle udspil. Med en særlig opmærksomhed på at sikre at børn og familier i udsatte positioner støttes i at være i og lære i og om naturen. Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældre understøtte en grundlæggende naturvidenskabelig dannelse af børnene. Her er der basis for at børnenes aktiviteter formidles gennem forskellige medier og via forældrearrangementer i naturen med aktiv forældreinvolvering i forskellige undersøgelser. Overordnet beskrives arbejdet med temaet som tre tilgange, som ideelt set alle tre er til stede i det pædagogiske arbejde. En Temabeskrivelse Oktober

31 naturtilgang med fokus på leg i naturen med naturmaterialer, samt som levested for levende organismer. En udelivstilgang som tager udgangspunkt i at børnene møder mange forskellige steder udenfor med plads til store bevægelser, oplevelser og med kroppen i spil. En sciencetilgang med vægt på undersøgelser, som at måle og veje og forsøg med vands forskellige tilstandsformer m.m. 1. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som stimulerer og udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturtyper, naturfænomener og levende organismer, samt en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. Pædagogiske Læringsmål 2. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, og således får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. Vi tager udgangspunkt i legepladsen og vores nærmiljø. Vi har rig mulighed for at bruge vores nærmiljø, da vi har ladcykler og gode busforbindelser både til planlagte og spontane aktiviteter. Vores legeplads og nærmiljø byder på mulighed for bål, leg i skove, ved søer og bæk. Det giver mulighed for at eksperimentere med naturen fx smide en pind i bækken og se den sejler under broen, vi bygger dæmninger, huler. Vi følger dyrespor og laver gipsafstøbninger og undersøger hvilket dyr der har sat sit aftryk. Børnene er aktive medspillere og spørger ind til mange af de ting, de oplever udendørs. Vi vil: Følge børnenes initiativer og gøre dem til aktive medspillere der er nysgerrige, udforskende og søger viden om naturen fx når de finder et insekt under en sten. Lave en fast turdag, hvor børnene på skift er ude i vores nærmiljø. Her kan vi sanse naturen, udforske dyrespor og lave små eksperimenter. Konkrete initiativer - I legen - I planlagte aktiviteter - I spontant opståede situationer - I daglige rutiner Beskriv også her, hvad I skal være særligt opmærksomme på ift. børn i udsatte positioner Oktober

32 I fht børn i udsatte positioner har medarbejderne ansvar og fokus på at inddrage børnene i at sanse naturen, udforske og deltage aktivt gennem legen. Fysisk indretning: Børnehuset Himmelblå er placeret få minutters gang fra skov og sø. Vi har fokus på at implementere naturen omkring os som et læringsmiljø for børnene. Pædagogisk personale: Medarbejderne skal være aktivt deltagende på legepladsen og i nærmiljøet. De skal veksle mellem at understøtte børnenes initiativer ved at være nysgerrige sammen med børnene. Medarbejderen skal inspirere børnene og gøre dem til aktive medspillere ved at vække deres glæde og nysgerrighed for natur, udeliv og science. Børnefællesskaber: Børnene oplever fællesskaber bundet sammen af glæden ved at være aktive sammen og have fælles oplevelser, der kan føre til nye legerelationer. Læringsmiljø Beskriv hvilke indsatser I har fokus på indenfor alle 4 punkter om det gode læringsmiljø. Herunder skal I også beskrive hvorledes I, i jeres læringsmiljø (indenfor alle 4 områder) har fokus på børn i udsatte positioner - Den fysiske indretning - Det pædagogiske personale - Børnefællesskaber - Ledelse Ledelse: Ledelsen systematiserer den ugentlige turdag for alle børn i huset, for at styrke inklusionen og samarbejdet samt sætte medarbejdernes tværfaglige viden i spil. Ledelsen evaluerer turene og dagligdagen på legepladsen på personalemøder og praksis justeres. Oktober